Hjælpemiddelformidling til børn en proces til forbedret praksis

Transkript

1 Af Ulla F. Højgaard, ergoterapeut, Hjælpemiddelafsnittet i Greve Kommune Hjælpemiddelformidling til børn en proces til forbedret praksis Ergoterapeuterne på Hjælpemiddelafsnittet i Greve Kommune har indført ADL-taxonomien barnversion og systematisk til børn ved at anvende OPPM. Vi forventer, at indsatsen giver større tilfredshed hos børn og forældre, samt bedre faglighed for ergoterapeuterne I år 2001 traf vi beslutning om, at vi ville optimere vores indsats om til børn. Der var en stigning i antallet af ansøgninger om hjælpemidler til handicappede børn. Vi oplevede, forældrene som mere aktive og velinformerede om hjælpemiddelmarkedet, og at de havde en høj bevidsthed om udvikling og aktivitetsmuligheder hos deres barn. Socialforskningsinstituttet (SFI) havde foretaget en undersøgelse blandt forældre, som viste, at de ikke følte sig godt nok informeret og vejledt. Så derfor ville vi ensrette vores arbejde. Vi ønskede blandt andet en bedre faglig oprustning og større systematik i sagsbehandlingen. Teoretisk grundlag Vi var, og er, forpligtiget af de lovgivende rammer inden for området. Men hvilke teorier var relevante? Og var der nogen specifikke ergoterapeutiske, som vi kunne benytte for at optimere vores indsats? Kunne vi finde frem til andre hjælpemiddelafdelinger, der allerede havde en god praksis? Og som var overførbar til os? Derfor tog vi på besøg hos fire forskellige kommuner. Her hørte vi om, hvordan de løste opgaven. Vi fandt inspiration og konstaterede, at vi ikke adskilte os væsentligt fra andre i det praktiske arbejde. Vi valgte efterfølgende at skrive til en lang række hospitaler, specialinstitutioner og faggrupper for at høre om, hvilke metoder de brugte. Vi fik en del svar tilbage. Der var for eksempel brug af : Pedi-testen Kliniske observationer ift. barnets normale udvikling MPU-test, MAP-test Bailys motorscale ADL-taxonomien IOG COPM (i tilrettet udgave til børn) GMFM ICF Metodebog om Hjælpemiddelformidling Siddestillingsanalyse Den normale udvikling efter Britta Holle FIM i børneversion Kuno Beller Desuden TIMP, Neonathal Behavioral Assesment scale, Neurologic Evaluation of the Newborn, AIMS, MAI, HINT, Milani-comparetti, General Movements, Denver Developmental Screening, Revised Gesell, Peabody, TSFI, TIME, WeeFIM og GAS. Det var overvældende med den store blanding, og det gjorde ikke området mere tydeligt for os. Vi ledte samtidig i litteratur, vi spurgte os for i vores egne ergoterapeutfaglige netværk, I vores søgen efter anvendelige metoder, fandt vi frem til, at funktionsniveau kunne vurderes med: Observation af barnets sansemotoriske kompetencer At de daglige aktiviteter kunne vurderes med ADL-taxonomien barn version Vi fandt også, at der generelt mangler efteruddannelse inden for børnesagsbehandling, og at systematik tog udgangspunkt i tavs viden og egne erfaringer. Vores overvejelser førte til, at vi selv ville forestå en specifik efteruddannelse, der matchede lige præcis os, den måde vi var organiseret på og den måde arbejdsdelingen var på. ergoterapeuten l november 2006 l 21

2 Mål og handleplan Alle ergoterapeuterne skulle anvende samme redskab, når der skulle indhentes data ved hjemmebesøg og skrives journalnotater. Dataindsamling skulle optimeres i form af bedre brug af interne og eksterne samarbejdspartnere. Nedsættelse af sagsbehandlingstiden som følge af mere systematik var også et mål. Øget viden skulle opnås inden for undersøgelse af fysisk funktionsniveau, de daglige aktiviteter, barnets normale udvikling, teoretisk baggrund for det handicappede barns udvikling og hjælpemiddelafsnittets bibliotek skulle udvides. Desuden skulle der udvikles arbejdsgangsbeskrivelse og disposition til journal. Øget viden kunne opnås ved konkret undervisning om: Barnets normale udvikling og det handicappede barns udvikling Metode til funktionsvurdering Metode til vurdering af almindelige daglige aktiviteter Metode til arbejdsgang Iværksættelse Det lykkedes os at hyre specialergoterapeut Gudrun Gjesing til at komme en hel dag og fortælle om barnets udvikling, både som normalt og som handicappet. Dagen hed Børn, aktivitet og deltagelse. Gudrun Gjesing ændrede vores syn på, hvordan vi skulle arbejde. Det var efterfølgende helt klart for os, at det var væsentligt at tage udgangspunkt i barnets daglige aktiviteter, frem for at starte med sygdom/lidelse og funktionstab set i relation til barnets alder. Og at hjælpemidler skal kompensere, men især bruges til at understøtte barnets udvikling, så det er muligt for barnet at klare sig selv mest muligt. Næste skridt var undervisning i ADL-taxonomien barn version og metode til arbejdsgang. MSc ergoterapeut Eva Wæhrens introducerede os til undersøgelsesmetoden, og vi havde bedt om, at arbejdsgangen skulle tage udgangspunkt i OPPM. (3) OPPM blev valgt fordi Metodebogen om Hjælpemiddelformidling (4) tager udgangspunkt i denne, og fordi Hjælpemiddelcentralerne landet over arbejder udfra den. På undervisningsdagen fik vi i fællesskab beskrevet lige netop, hvordan vi ville arbejde, inkluderet tidsrammer. Desuden var det muligt for os efterfølgende at udarbejde disposition til journalnotat. Evaluering Første evaluering er foretaget cirka to måneder efter iværksættelsen i maj Det viste sig, at der ikke havde været så mange ansøgninger om hjælpemidler til børn i perioden. Imidlertid fandt alle, at ADL-taxonomien giver et godt visuelt billede af barnets ADL-formåen. Desuden mente alle ergoterapeuterne, at ADL-taxonomien var til at håndtere og kunne bruges både under og efter hjemmebesøget til at strukturere data. På grund af de få ansøgninger om hjælpemidler, der var modtaget fra børn i den to måneders periode, var der ingen ergoterapeuter, der havde gennemført hele arbejdsgangen, som beskrevet i OPPM. Den udarbejdede disposition til journalnotater minder i meget stor grad om den disposition, vi anvender til de voksne, og som vi har god erfaring for systematiserer og styrer data. Næste evaluering er aftalt til marts Efter sommeren har materialet været fremlagt for andre faggrupper, der arbejder med handicappede børn i Greve Kommune. De forestillede sig, at ADLtaxonomien var et godt styringsredskab, for både dem og familierne (kaos systematiseres). Både trænende ergoterapeuter og fysioterapeuter har udvist interesse for eventuelt at ville bruge ADL-taxonomien som en del af vurderingsgrundlaget for træningsindsats. 22 l ergoterapeuten l november 2006

3 Socialforskningsinstituttet (SFI) havde foretaget en undersøgelse blandt forældre, som viste, at de ikke følte sig godt nok informeret og vejledt. Så derfor ville vi ensrette vores arbejde. Vi ønskede blandt andet en bedre faglig oprustning og større systematik i sagsbehandlingen. Systematisk dataindsamling og dokumentation til HELHEDSVURDERING og afgørelse i børnesager i Greve Kommune Ansøgning om (altid som overskrift i journalnotat) Hjælpemidler (konkret beskrivelse produktnavn) Boligindretning (konkret beskrivelse) Lidelse Diagnose (varighed) Henvisning og hjemmebesøg Fra hvem (navn, stilling, evt. tlf.) og hvornår (dato) Hjemmebesøg hvornår (dato) og tilstedeværende ved hjemmebesøget Allerede bevilligede hjælpemidler/boligændringer Hvilke typer og hvornår (dato) Aktiviteter Udfra ADL-Taxonomien analyseres de daglige aktiviteter: Spise og drikke, forflytning, toiletbesøg, på- og afklædning, personlig hygiejne, øvrig personlig omsorg, kommunikation, transport, madlavning, indkøb af dagligvarer og oprydning Udfra ADL-Taxonomien analyseres de øvrige aktiviteter. (Det tomme rum i ADL-Taxonomien) Ordninger Transportordning Åndelige komponenter: Motivation, roller, vaner Omgivelser Fysisk miljø/bolig: Bolig type- leje/eje/andel, adgangsforhold, trapper, elevator, entre, badeværelse, soveværelse, køkken, stue, have. Institution Social miljø: Familiemæssige forhold, netværk, kulturel baggrund Problem/Løsningsforslag Aktivitetsorienterede mål: Aftales i fællesskab med barn, pårørende og/eller institution Anvendelse af hjælpemiddel: Hvor, hvor ofte, i hvilken forbindelse Borgerens forventninger: Selvstændig, aktivitetsniveau, ændringer Pårørendes forventninger til ændringer Hjælpemidler: Løsning på kort og lang sigt, bedst billigste egnede løsning samt alternativ. Afhjælper/kompenserer for funktionsnedsættelse til større grad af selvhjulpenhed. Afhjælper/kompenserer hjælper til væsentlig lettelse i dagligdagen. Boligindretning: Nødvendig indretning. Afhjælper funktionsnedsættelse til selvhjulpenhed og/eller væsentlig lettelse i dagligdagen og gør boligen bedre egnet til opholdssted. Mennesket/funktionsniveau Fysiske komponenter: Syn, høre, tale, sensibilitet, fin- og grovmotorik, koordination, balance, udholdenhed, smerte, ledbevægelighed, styrke, vægt, kondition, kost, anatomiske mål, træthed Kognitive komponenter: Hukommelse, opmærksomhed, koncentration, organisation, indsigt i egen situation Affektive komponenter: Emotionel tilstand, mestring, udviklingsfase Samlet helhedsvurdering og begrundet afgørelse med henvisning til lovparagraf. Bevilling (henvis til lov- ) Afslag (henvis til lov- og evt. stk.) Udførte handlinger Skriv dato i journal for den aktuelle handling (brev, arbejdsseddel, bestilling, afventer svar, afprøvning, overslag mm.) Skriv altid journal under med navn og stilling ergoterapeuten l november 2006 l 23

4 Arbejdsgangsbeskrivelse ifm. til børn OPPM Formål Tidsramme Standard for praksis Trin 1. Formulere, vurdere og prioritere aktivitetsproblematikker - data om problemer med egen-omsorg, arbejde og fritid - data danner grundlag for valg af teoretisk grundlag 3 uger Henvisning og samtale/interview subjektiv vurdering Aftalt følgende: Hjemmebesøg/institutionsbesøg afholdes. Det tilsigtes at forældrene deltager. ADL-Taxonomien anvendes som undersøgelsesredskab ved interview/observation. 1. vurdering af om aktivitetsproblemet vil kunne løses med hjælpemiddel/forbrugsgode eller boligindretning. Hvis ikke viderehenvises borgeren til anden service eller afsluttes Trin 2. Vælge teoretisk tilgang Trin 3. Identificere komponenter i aktivitetsudøvelsen og i omgivelserne Valg af teori/referenceramme - danner grundlag for trin evidens-baseret praksis - data om årsager til aktivitetsproblematikker i person og omgivelser Aftalt følgende: ADL-Taxonomien afdækker de aktivitetsproblematikker der skal handles på. Det er en standardiseret metode til at få helhedsoverblik på. Aftalt følgende: Opsøg viden hos dig selv, kollegaer i afsnittet, familieafdelingen, spec.inst./videnscentre. Er der ny viden?/litteratur Hvem ved noget om hvad? Samtale/interview Observation 2. vurdering af om aktivitetsproblemet vil kunne løses med hjælpemiddel/forbrugsgode eller boligindretning. Hvis ikke viderehenvises borgeren til anden service eller afsluttes. Er borgerens funktionsnedsættelse varig eller er der potentiale for rehabilitering? Aftalt følgende: Funktionsvurderinger og læge udtalelser indhentes. Kontakt RAS, PPR, træningsergoterapeuter i GK, familieafdelingen, specialbørnehaver, RH, m.fl. Trin 4. Identificere stærke sider og ressourcer Trin 5. Forhandle mål for indsatsen og udvikle handleplan - data om ressourcer i personer og omgivelser Målsætning og plan for handling - mål relateres til prioriterede aktivitetsproblematikker fra trin 1. Beskrivelse/notat af/om boligen. Brug Amtets skemaer Indstilling til amtslig medfinansiering af boligændring/boligskift efter lov om social service 102 stk. 4. punkt 10 i Vejledning og disposition samt skema 2. Aftalt følgende: /overvejelse af ansøgers ressourcer, mestringsevne. Hvem kan der trækkes på? Familiens ressourcer. Summen af gode ting at bygge på! Aftalt følgende: Aktivitetsorienterede mål formuleres, aftales og skrives i journal. Hvis der er forskelle mellem ansøger og ergoterapeutisk vurdering, skal det fremgå med begrundelse. Hvad skal ansøger kunne med hjælpemiddel/boligændring. 24 l ergoterapeuten l november 2006

5 Trin 6. Implementere handlingsplan ved hjælp af aktivitet Iværksættelse af plan - fjerne/begrænse årsager (trin 3) Formidling af hjælpemidler er handicapkompenserende foranstaltninger som led i rehabiliteringsprocessen - praktisk instruktion og afprøvning - indstilling til bevilling/afslag - afgørelse - iværksættelse af bevilling Aftalt følgende: Vor praksis fra afprøvning til afgørelse, som vi hidtil har gjort. Trin 7. Evaluere resulta ter og aktivitetsudøvelse Evaluering - dokumentation og kvalitetssikring Indenfor 6 uger + Hvert følgende år Aftalt følgende: Opfølgning for at sikre at indsatsen virker og har løst aktivitetsproblemet. ER MÅLET NÅET? Der skal foretages en opfølgende samtale, f.eks. via tlf., indenfor de første 6 uger. Der skal foretages 1 års opfølgning, hvor ADL-Taxonomien anvendes som undersøgelsesredskab. Det kan foregå ved interview eller observation. Hvis behov for besøg hyppigere end 1 år, imødekommes dette. Der foretages 1 års opfølgninger hvert år, som et tilbud om at være på forkant med udviklingen og dermed aktivitetsproblematikker der kan løses ved hjælpemidler/boligændringer. Ved større boligændringer/-ombygninger, foretages 1 og 5 års opfølgningsbesøg i henhold til Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Resume Et ønske om en faglig stærkere indsats ved til børn, førte til en længerevarende undersøgelse af praksis andre steder. Vi ledte efter systematik i sagsbehandlingen, på baggrund af ergoterapeutiske teorirammer. Vi har herefter valgt at bruge ADL-taxonomi barn-version som vurderingsgrundlag. OPPM til beskrivelse af vores arbejdsgang. Og vi har udarbejdet Disposition til journalnotater. På den måde sikres det, at ergoterapeuterne har en mere ensartet metode til God praksis i Hjælpemiddelafsnittet. Om projektet Artiklen er skrevet af ergoterapeut Ulla F. Højgaard, der siden 2001 har arbejdet med emnet i en arbejdsgruppe, hvor der har været forskellige medlemmer fra Hjælpemiddelafsnittet i Greve Kommune. Arbejdet har været udført som følge af en virksomhedsplan i Pensions- og Hjemmeplejeafdelingen, hvor Hjælpemiddelafsnittet hører under. I Hjælpemiddelafsnittet er der ansat seks ergoterapeuter, tre hjælpemiddelrådgivere og en fagspecialist. Arbejdet har været styret ergoterapeutisk og har ikke søgt Praksispuljen om penge, idet det var en del af virksomhedsplanen, hvor der var afsat de fornødne midler. Litteratur 1. Observation af barnets sansemotoriske kompetencer. Af Hanne Knoblauch, Anne-Mette Broe Knudsen, Hanne Brusgaard Petersen, Britta Poulsen og Birgitte Næsby. Special- Pædagogisk forlag ISBN ADL-taxonomi En bedömning av aktivitetsförmåga. Af Kristina Törnquist och Ulla Sonn. Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter, november Utgiven av FSA, Box 760, Nacka ISBN Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi i et canadisk perspektiv (kap. 4 Klientarbejdet) Oversat af Torben Hansson, FADLS FORLAG 2002 ISBN Metodebog i. Redaktion Else Marie Jensen, Lilly Jensen, Iben Schøtt, Nina Bindslev. Munksgaard, 2003 ISBN ergoterapeuten l november 2006 l 25