Om- og udbygninger på ældre- og sundhedsområdet

Transkript

1 Om- og udbygninger på ældre- og sundhedsområdet Ældre- og Sundhedsudvalget 2013 Forår

2 Indhold 1 Nuværende struktur på plejeboligområdet Pleje- og ældreboliger i Silkeborg Kommune Kriterier for at få tildelt forskellige typer af boliger Visitationskriterier for plejeboliger Visitationskriterier for ældreboliger Visitationskriterier til boenheder for borgere med demens Midlertidige pladser Plejeboliggaranti Energivurdering af nuværende plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger Silkeborg Kommunens model Udbygningsmuligheder og renoveringsbehov Det fremtidige behov for ældreboliger Planlægning og udformning af fremtidens plejebolig Driftsudgifter ved forskellige plejehjemsstørrelser Beboere i plejeboliger i fremtiden Plejebolig som ramme om den sidste del af livet Støtte til hjemlighed Demens Teknologi i plejeboliger Indretning af leve-bo miljøer Udformning af fremtidens plejeboliger Alternative driftsformer for plejeboliger Friplejehjem Udbud og udlicitering af pleje og omsorgsopgaver Ændring af den eksisterende fritvalgsordning Anlægsøkonomi og finansiering Plejeboliger Det nære sundhedsvæsen og kommunens rehabiliteringsindsats midlertidige pladser Daghjem/aflastningspladser Hjemmepleje og hjemmesygepleje Rehabilitering Træning Hjælpemidler Sundhedshuset Opsamling Bilag 1. Oversigt over boliger på ældreområdet Bilag 2. Tidsplan for ud- og ombygning af Silkeborg Kommunes Plejecentre

3 Indledning Danmark står overfor en demografisk udfordring i de kommende år, hvor der forventes en stor vækst i antallet af 80+årige. Der er dog flere ting der tyder på, at fremtidens ældre i stigende grad vil have flere ressourcer og et bedre helbred end i dag (KL, 2010). Derfor har Byrådet i Sundheds- og Ældrepolitikken fra 2011 udstukket målet for kommunens indsats i forhold til plejeboliger, centre og det liv der leves. Målet er, at skabe rammer, hvor ældre borgere bliver understøttet i at mestre de daglige gøremål og dermed mulighed for at få en meningsfyldt hverdag. Ældre- og Sundhedsudvalget i Silkeborg Kommune ønsker at fylde en del af rammen fra Sundheds- og Ældrepolitikken ud med nærværende om- og udbygningsplan. Planen er samtidig en opdatering af om- og udbygningsplanen fra I processen omkring tilblivelsen af rapporten, har de fem LokalMED i Sundhed og Omsorg, bidraget med deres syn på fremtidens udfordringer. Disse bidrag er indarbejdet i rapporten. Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker at placere plejeboligerne hvor borgerne bor og dermed sikre en bred dækning i hele kommunen, hvor et plejecenter får en minimumsstørrelse på 24 boliger. Eksisterende plejecentre på mindre end 24 boliger ombygges derfor til 24 boliger. Ved nybyggeri bygges der endvidere plejecentre med 24 boliger decentralt og plejecentre med boliger centralt i Silkeborg Kommune. Planen indebærer, at der frem mod 2020 bygges 2 nye plejecenter samt at en række plejecentre renoveres og ombygges, og ingen plejecenter således lukkes permanent. Herudover øges antallet af midlertidige pladser i forbindelse med at Remstruplund omdannes til genoptræningscenter. Den demografiske udfordring er ikke den eneste udfordring som Silkeborg Kommune står overfor. Der kan på sundhedsområdet konstateres en udvikling hvor kommunerne i stigende grad løser mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Denne udvikling medfører et behov for et vedvarende fokus på den akutte indsats i kommunerne, herunder indsatsen på træning og genoptræning. Denne indsats styrkes i Silkeborg Kommune ved oprettelse af et Rehabiliteringscenter på Remstruplund, samt en udvidelse af de midlertidige pladser og genoptræningspladserne fra 69 til 95. Ældre- og Sundhedsudvalget har herudover bl.a. igangsat en lang række initiativer, som skal imødegå udviklingen og udfordringen med det nære sundhedsvæsen gennem en række sundhedsinitiativer. 3

4 1 Nuværende struktur på plejeboligområdet Afsnittet indeholder en gennemgang af den nuværende struktur og kapacitet på plejeboligområdet. Denne vil danne grundlag for analysen i afsnit 2 vedrørende det fremtidige behov for plejeboliger. 1.1 Pleje- og ældreboliger i Silkeborg Kommune Der sondres mellem forskellige former for boliger til ældre. En ældrebolig er en almindelig bolig, som med hensyn til indretning og adgangsforhold er egnet til ældre og personer med handicap. Almene ældreboliger skal være forsynet med selvstændigt bad og toilet og som udgangspunkt også eget køkken. Almene ældreboliger omfatter alle boliger til ældre, der er tilvejebragt og hjemlet i henhold til almenboligloven. En plejebolig er en bolig for ældre, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. Til kategorien hører alle almene plejeboliger, alle plejehjemsboliger (efter serviceloven). Dvs., at de almene plejeboliger har tilknyttet arealer, der anvendes til omsorgsog servicefunktioner, som normalt ikke ville foregå i en selvstændig bolig. Der kan eksempelvis være tale om arealer som træningsrum og velfærdsfaciliteter for personalet, kontorer, grupperum, vagtrum, vicevært-værksted. Kommunen ejer eller lejer disse arealer (Lov om almene boliger m.v.). Servicearealerne er indrettet i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger. De almene plejeboliger kan alene anvises til personer med et særligt behov. En demensplejebolig er en almindelig plejebolig, som den ovenfor beskrevne, men hvor personalet har specielle kompetencer i forhold til borgere med svær demens. Derudover er personalenormeringen til en demensplejebolig betydelig højere end til en almindelig plejebolig. En friplejebolig er en udlejningsbolig udenfor den kommunale forsyning. Til den samlede friplejeboligbebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Loven om friplejeboliger fastsætter rammer for borgerens frie valg mellem kommunale og private plejeboliger, udenfor den kommunale boligforsyning. Fonde, herunder selvejende institutioner og andre private leverandører, har gennem loven adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Det er udelukkende leverandører, der er certificerede af Servicestyrelsen, der kan etablere og drive friplejeboliger. En midlertidig plads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro- 4

5 blemer i en periode har et særligt behov for hjælp, behandling, støtte, omsorg, genoptræning eller pleje. Ophold på en midlertidig plads er, som navnet antyder, midlertidigt, og borgeren opretholder selvstændig bolig ved siden af. Som noget forholdsvist nyt tilbydes der målrettet palliation på de midlertidige pladser. I Silkeborg Kommune er der i alt 365 ældreboliger, 594 plejeboliger og 53 midlertidige pladser. Af de 594 plejeboliger er de 54 plejeboliger demensplejeboliger. På de følgende sider er først plejecentrenes geografiske placering vist og dernæst ældreboligernes placering vist. 5

6 Plejeboliger i Silkeborg Kommune Kortnummer Plejecenter Plejehjemspladser Midlertidigt ophold Daghjem Alm. Alm. Alm. Demens Demens Demens Område Nord Fuglemosen Ballelund 49 3 Bakkegården 16 5 Kragelund Plejecenter 24 6 Lysbro Plejecenter Malmhøj 24 8 Sandgårdsparken 40 9 Solgården Søvangen 16 Område Syd Remstruplund Birkebo Funder Plejecenter Skovly Toftevang Virklund Plejecenter 24 Område Øst Rødegård Fårvang Ældrecenter Gødvad Plejecenter Karolinelundscentret Daghjemmet Dybdal Sejs Plejecenter 31 Antal pladser i alt

7 Ældreboliger i Silkeborg Kommune Kortnummer Adresse Antal pladser Område Nord 56 1 Blichersvej 20A 20F, Thorning, 8620 Kjellerup 6 2 Broparken 5-17, 8620 Kjellerup 7 3 Fredensgade 59B - 69B, 8620 Kjellerup 12 4 H. C. Branners Vej 1A 1N, 8600 Silkeborg 12 5 Vestergade 14A 16D, 8620 Kjellerup 9 6 Resdal Bakke 11A 11N, 8600 Silkeborg 0 7 Ægirsvej 2A 8B, 8600 Silkeborg 10 Område Syd Aldersrovej 2, 8600 Silkeborg 24 9 Birkelyvej 2-16, 8654 Bryrup 8 10 Egelyvej 2 12 og 22 32, 8654 Bryrup Chr. D. 8.s vej 9, 8600 Silkeborg Drewsensvej 28 30, 8600 Silkeborg Gartnervænget 9 29, 8653 Them Præstemarken 2A-10A og 2B 10B, 8653 Them Hostrupsgade 26, 8600 Silkeborg Solbakkevej 18 28, 8600 Silkeborg Vestergade 51, 8600 Silkeborg Østervang 5 7, 8654 Bryrup 6 Område Øst Bomholts Plads 13, 8600 Silkeborg 9 20 Borgergade 50A 56F, 8600 Silkeborg Færgevej 3, 8600 Silkeborg Grønbækvej 18A 18E, Grauballe, 8600 Silkeborg 5 23 Haraldsvej 2, Voel, 8600 Silkeborg 8 24 Karolinelundsvej 19, 8883 Gjern 0 25 Kastanievej 1, 8641 Sorring Kastanievej 5 19, 8641 Sorring 8 27 Lærkevej 25A 33B og 35A 35H, 8882 Fårvang Skovvejen 8 20, 8883 Gjern 7 Antal pladser i alt 365 7

8 1.2 Kriterier for at få tildelt forskellige typer af boliger For at få tildelt en bolig skal borgeren opfylde kommunens visitationskriterier. Kommunens visitationskriterier er meget afgørende for dimensioneringen af kapaciteten, ligesom hjemmeplejens fleksibilitet og dimensionering samt kommunens forpligtigelse om pladsgaranti har stor betydning Visitationskriterier for plejeboliger En borger kan tilbydes en plejebolig, hvis borgeren: ikke kan klare sig i en selvstændig bolig og borgeren i betydelig grad har behov for pleje, omsorg, struktur, tryghed og samvær døgnet rundt, f.eks.: - Borgere med betydelige fysiske plejebehov. - Borgere der er præget af betydelig psykisk ustabilitet (angst, nervøsitet etc.) og som ikke er i stand til at klare sig i en selvstændig bolig. - Borgere med en kombination af betydelig fysisk plejebehov og betydelig psykisk funktionsevnenedsættelse. - Borgere med demens hvor adfærden kan rummes i en almindelig plejebolig med fast struktur i et tæt miljø og hvor adfærden er problemfri eller blot medfører lettere besværligheder og ubehag Visitationskriterier for ældreboliger En borger kan tilbydes en ældrebolig, hvis borgeren: er i stand til at klare sig i en selvstændig bolig med eller uden hjælp fra hjemmehjælpen -, men som ud fra en individuel vurdering har behov for et særligt boligtilbud, f.eks.: - Borgere med en moderat fysisk funktionsnedsættelse, hvor eksempelvis nuværende bolig giver begrænsninger i mestringsevnen og aktivitet og deltagelse og - Hvor ældreboligen helt eller delvis kan bidrage til at kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed øge borgerens selvstændige mestringsevne og forbedre borgerens mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagen. - Borgeren skal kunne medvirke til indgåelse af aftaler på frit valgs området. Alder er ikke et selvstændigt kriterium for at få en ældrebolig. 1 Betegnelserne/kategoriseringerne stammer fra Styrelsen for Social service: Redskab afdækning af demensadfærd 8

9 1.2.3 Visitationskriterier til boenheder for borgere med demens En borger kan tilbydes en plads på en boenhed for borgere med demens, hvis borgeren med demens har en udfordrende adfærd, der ikke kan rummes i en almindelig plejebolig, og hvor adfærden er til svær ulempe 2 eller fare 3 for sig selv eller sine omgivelser. Det er adfærden og ikke diagnosen, der er bestemmende for, om der skal ske visitation til en boenhed for borgere med demens. - Den udfordrende adfærd vil oftest forekomme hos med borgere med f.eks. frontaltemporaldemens eller psykiatriske symptomer ved demens. - Borgere med demens, der får gentagne delirtilstande (konfus, manisk, sengeflygtig og meget vanskeligt at trænge ind til) Midlertidige pladser Formålet med de midlertidige pladser er: - Tilbud om pleje og omsorg hele døgnet. - Medvirke til, at borgeren igen bliver i stand til at klare hverdagen i eget hjem. - Aflaste pårørende i en tidsbegrænset periode. - Varetage pleje og omsorg, mens borgeren venter på en permanent plejebolig, hvis alle andre muligheder er udtømte. - Gennemføre observation og behandling, som ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres i eget hjem. - Varetage terminal pleje. - Vejledning og støtte til afklaring af fremtidig boligform. - Palliation 1.3 Plejeboliggaranti Plejeboliggarantien medfører, at kommunen skal tilbyde en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem senest to måneder efter, at behovet er konstateret og borgeren er visiteret til en plejebolig. Boligen skal være indflytningsklar senest to uger efter udløbet af fristen på to måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejebolig. Fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig. Kommunen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelse om behovet, efter at den har modtaget en anmodning. Hvis borgeren afslår et tilbud om plejebolig, slettes man ikke på den generelle venteliste. Men beregningen af fristen på to måneder 2 Betegnelserne/kategoriseringerne stammer fra Styrelsen for Social service: Redskab afdækning af demensadfærd 3 Betegnelserne/kategoriseringerne stammer fra Styrelsen for Social service: Redskab afdækning af demensadfærd 9

10 annulleres og ny frist løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens afslag. Ønsker borgeren kun at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse, gælder garantien på de to måneder ikke. Silkeborg Kommunen overholder i dag plejeboliggarantien. 1.4 Energivurdering af nuværende plejeboliger Af bilag 1 fremgår energimærkningen for Silkeborg Kommunes plejeboliger. Mærkningen varierer fra C til E. Hver bygning får et mærke fra A til G. Skalaen svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer. Energimærkningen foretages på baggrund af energistyrelsens retningslinjer, og udfærdiges i en rapport. Energimærkning skal synliggøre det samlede energiforbrug og de muligheder, der er for at spare på energien i offentlige bygninger. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Energimærkning er et vigtigt bidrag til effektiv energiledelse, fordi den giver et samlet overblik over mulighederne for rentabel energiforbedring. Ved at gennemføre rapportens forbedringsforslag sikrer man, at bygningen er i god stand rent energimæssigt, og at energiomkostninger til bygningens drift bliver lavest mulige. A er et lavenergi byggeri, mens B svarer til et byggeri bygget efter gældende krav til nybyggeri. G er en ejendom med et meget stort energiforbrug. 2 Det fremtidige behov for plejeboliger Vurderingen af det fremtidige behov for plejeboliger i Silkeborg Kommune og hvilken geografisk placering plejeboligerne bør have, estimeres ved hjælp af en model, der har været brugt i Silkeborg Kommune gennem flere år. Modellen opdateres hvert år i forbindelse med at befolkningsprognosen opdateres. Modellen tager både højde for den geografiske placering af de ældre borgere internt i silkeborg Kommune, men også forskellige dækningsgrader. Dækningsgraden dækker over andelen af 80+ årige, som skønnes at have behov for en plejebolig. Der findes ikke noget entydigt tal for hvilken dækningsgrad, der opfylder behovet for boliger. Gennem de senere år har dækningsgraden dog været stødt faldende i Silkeborg Kommune, hvilket betyder at de ældre bor længere tid i eget hjem. 10

11 Man kan dog finde en god indikation for, om det nuværende antal plejeboliger er tilstrækkeligt ved at kigge på de aktuelle ventelister. Der udarbejdes kvartalsvist ventelister og i nedenstående tabel ses ventelisterne for 2011 og 2012: Tabel 1. Venteliste til plejeboliger opgjort ved udgangen af hvert kvartal Plejeboliger 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Antal borgere på venteliste ved udgangen af kvartalet Heraf borgere, der er omfattet af plejeboliggarantien Heraf borgere, der ønsker bolig i en anden kommune Heraf borgere, der står på intern venteliste¹ Gennemsnitlig ventetid i dage² For borgere der er omfattet af plejeboliggarantien For øvrige borgere Antal borgere, der er tilbudt bolig i perioden³ Borgere der er omfattet af plejeboliggarantien Øvrige borgere Borgere i en plejebolig, som ønsker en anden plejebolig 2. Den gennemsnitlige ventetid er beregnet på baggrund af de borgere, der har fået tilbudt en plejebolig 3. Antal borgere, der har sagt ja til en plejebolig i Silkeborg Kommune Ældresagen anbefaler at kommunerne har en dækningsgrad på 20 % (Ældresagen, 2012). Anbefalingen tager blandt andet udgangspunkt i, at landsgennemsnittet for dækningsgraden ligger på netop 20 %. I 2012 er der i Silkeborg Kommune en dækningsgrad på plejeboliger på 17,5 %. I dækningsgraden tælles kommunens midlertidige pladser ikke med, da det ikke er en permanent bolig eller borgerens egen bolig. Dog spiller antallet af midlertidige pladser ind på behovet på permanente plejeboliger. Sundheds- og Ældrepolitikken for Silkeborg Kommune, som blev vedtaget i efteråret 2011, beskriver et af målene for hjemmeplejen til at kunne sikre den nødvendige hjælp til de mest sårbare og at understøtte de borgere, som ønsker at blive i eget hjem. Sammen med målet om at bevare, styrke og udvikle de ressourcer, der skal til for at tage ansvar for eget liv og klare sig længst muligt uden hjælp, peger målene for politikken i retning af en dækningsgrad, der i fremtiden er lavere end den nuværende. I samme retning peger den generelle sundhedstilstand blandt de ældre, som gennem længere tid er blevet markant forbedret. Flere og flere ældre lever længere og er på mange måder sundere i den sidste del af livet end tidligere generationer var. Det betyder, at begge køn lever flere år uden funktionsnedsættelse. Danmarks Statistik laver løbende opgørelser over middellevetiden. Udviklingen over tid for mænd og kvinder er indsat i nedenstående tabel. 11

12 Tabel 2. Forventet restlevetid for mænd og kvinder på forskellige tidspunkter Kilde: Danmarks Statistik Ifølge sundhedsstyrelsens rapport Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre fra 2010 tegner der sig følgende udviklingstendenser for den ældre befolknings sundhedstilstand: De ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markant siden 1989, og udviklingen forventes at fortsætte. Ligeledes er der sket forbedringer i sundhedsadfærden med fald i andelen af rygere, stigning i andelen af fysisk aktive og lidt forbedrede kostvaner. De ældre er også blevet bedre til at udnytte tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelse. De ældres sociale netværk er forbedret det gælder kontakten til familie og venner, muligheden for at få hjælp i tilfælde af sygdom og fald i andelen, der uønsket er alene. De ældre har et bedre selvvurderet helbred end tidligere og føler sig frisk nok til at gøre hvad de har lyst til. På den negative side tæller, at sygeligheden er steget gennem de sidste 20 år. Folkesygdommene fylder meget, skaber dårlig livskvalitet og belaster sundhedsvæsenet både hospitalsvæsenet og den primære sundhedstjeneste. Med den stigende sygelighed følger også et stigende medicinforbrug. Negativt er også stigningen i andelen af svært overvægtige ældre og stigning i andelen af ældre, der overstiger genstandsgrænsen for alkoholindtag. Der er fortsat klare forskelle i mænds og kvinders sundheds- og sygelighedstilstand, og der er fortsat klare sociale forskelle i de ældres helbredsrelaterede livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. En af forklaringer på den positiv udvikling kan være den stigende sports og motionsdeltagelse blandt voksne. Især den ældre del af befolkningen er mere fysisk aktive end tidligere. Fysisk aktivitet og træning har en veldokumenteret forebyggende effekt, der holder en biologisk ung i 12

13 længere tid. Fysisk aktivitet og træning forlænger ikke alene livet, det øger i endnu højere grad antallet af år med god funktionsevne hvor ældre evner at håndtere dagligdagens gøremål. En anden forklaring er at vi er blevet bedre til at diagnosticere så den enkelte hurtigere får den rette behandling. En tredje forklaring kan være, at de store generationer, der nu bliver ældre, har haft bedre opvækstvilkår. Nutidens ældre er vokset op med økonomisk medvind og materiel fremgang. 2.1 Silkeborg Kommunens model Befolkningsprognosen for Silkeborg Kommune opdateres hvert år til maj. I forbindelse hermed er det muligt at opdatere vurderingen af det fremtidige behov for nye plejeboliger. I modellen tages der udelukkende udgangspunkt i det forventede behov for antal boliger i forhold til hvor mange boliger Silkeborg Kommune råder over i Der tages altså ikke hensyn til nødvendigheden af at renovere eller nedlægge plejehjemspladser. Det forudsættes at der opføres erstatningsbyggeri af lukkede utidssvarende plejeboliger. I 2012 disponeres der i Silkeborg Kommune over 594 plejeboliger. I nedenstående tabel er det opgjort hvordan dækningsgraden falder frem til 2024, hvis der ikke bygges yderligere plejeboliger. Tabel 3. Fremtidigt plejeboligbehov ved fastholdelse af den nuværende dækningsprocent (17,50 %) År Antal 80+ årige jf. befolkningsprognose fra foråret 2012 Plejeboligbeh ov ved fastholdelse af nuværende dækningsgrad (17,50) Forskel mellem nuværende antal plejeboliger og fremtidigt behov

14 Som tidligere nævnt ligger Silkeborg Kommunes dækningsgrad pt. på 17,5 % og har været faldende over de senere år uden venteliste til følge. Behovet for yderligere plejeboliger er derfor opgjort ved henholdsvis 16, 18 og 20 % i den nedenstående tabel. Tabel 4. Behov for plejeboliger ved en dækningsgrad på 16, 17 og 18 % År Antal 80+ årige jf. befolkningsprognose fra foråret 2012 Antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 16 % Difference i forhold til nuværende antal plejeboliger Antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 17 % Difference i forhold til nuværende antal plejeboliger Antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 18 % Difference i forhold til nuværende antal plejeboliger Modellen giver derudover mulighed for at se i hvilke områder af Silkeborg Kommune, der har den største tilvækst i antallet af ældre borgere. Modellen opdeler Silkeborg Kommune efter planområder og giver derfor mulighed for at vurdere hvor behovet for plejeboliger er størst, såfremt plejeboligerne skal placeres i det område hvor de ældre bor i forvejen. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af 80+ årige fordelt på planområder ud fra befolkningsprognosen fra

15 Tabel 5. Udvikling i antal 80+ årige fordelt på planområder jf. befolkningsprognosen Planområde Antal 80+ årige i 2012 Antal 80+ årige i 2018 I ovenstående tabel 4 er der fokuseret på de områder, hvor tilvæksten i 80+ årige vil være størst frem til I tabellen er de områder, hvor der vil være en tilvækst på over årige borgere, blevet markeret med gult. Markeringen er sat ved 120 borgere, fordi der med en dækningsprocent på 20 og en tilvækst på 120 borgere på 80+ år vil være behov for 24 plejeboliger, hvilket svarer til 2 leve-bo enheder. Antal 80+ årige i 2025 Ændring fra 2012 til 2025 Ændring fra 2012 til 2018 Ændring fra 2018 til 2025 Balle/Hvinningdal (122%) 85 (27%) 191 (61%) Skægkær (23%) -5 (-5%) 23 (32%) Kragelund (26%) 3 (5%) 12 (20%) Thorning (44%) 10 (7%) 45 (33%) Vinderslev (42%) 6 (12%) 13 (25%) Kjellerup (43%) 51 (13%) 96 (25%) Sjørslev-Demstrup (0%) -5 (-9%) 5 (9%) Ans (96%) 46 (27%) 73 (43%) I alt Område Nord (61%) 191 (15%) 458 (37%) Silkeborg midt- og sydby (62%) 122 (16%) 263 (35%) Funder (48%) 20 (12%) 51 (31%) Them/Salten (56%) 21 (13%) 59 (36%) Virklund (80%) 49 (24%) 72 (36%) Bryrup - Højlund (35%) 2 (2%) 34 (32%) Gjessø (247%) 17 (50%) 25 (74%) I alt Område Syd (62%) 231 (16%) 504 (36%) Alderslyst (18%) -17 (-4%) 102 (22%) Gødvad (120%) 75 (34%) 102 (46%) Grauballe (94%) 9 (20) 25 (56%) Fårvang (33%) 18 (20%) 6 (7%) Gjern (29%) -2 (-3%) 25 (33%) Voel (80%) 10 (18%) 27 (48%) Resenbro (66%) 9 (12%) 35 (46%) Sorring (88%) 15 (26%) 23 (40%) Linå (12%) -6 (-17%) 11 (31%) Sejs/Svejbæk og Laven (70%) 32 (19%) 64 (38%) I alt Område Øst (49%) 143 (11%) 420 (32%) I alt Silkeborg Kommune (57%) 565 (17%) 1382 (35%) Tabel 5 viser derfor, at der kommer et behov for yderligere plejeboliger frem mod 2025 følgende steder: - Balle/Hvinningdal - Kjellerup/Ans - Silkeborg midt- og sydby 15

16 - Virklund - Gødvad Som nævnt ovenfor er forudsætningen for at bruge modellen, at plejeboligerne skal placeres i det område, hvor der kommer til at bo flest ældre i fremtiden. Denne forudsætning viser sig at stemme meget godt overens med den seneste undersøgelse af ældres ønsker til deres fremtidige boligplacering i forhold til deres nuværende placering. Rapporten Ældres Boligforhold fra 2012, som er udarbejdet af Boligøkonomisk Videncenter beskriver boligsituationen for ældre over 70 år og hvordan deres ønsker om boligforhold ser ud i fremtiden. Undersøgelsen, der blev gennemført i perioden juni til august 2011, baserer sig på en stikprøve på ældre over 70 år, hvor personer har svaret. Undersøgelsen koncentrerer sig bl.a. om hvor de ældre gerne vil bo i fremtiden i forhold til deres nuværende bolig, hvis deres funktionsevne nedsættes. En af konklusionerne i undersøgelsen er, at de ældre ønsker at deres eventuelle fremtidige bolig skal være placeret i deres nuværende omgivelser, samtidig med at boligen ikke må koste ekstra. Konklusionen støttes af det forhold, at et klart flertal af de ældre er tilfredse med deres nuværende bolig og næromgivelser og ikke ønsker at flytte (Boligøkonomisk Videncenter). Samtidig udtrykker de ældre ikke noget ønske om at bo mere centralt eller nærmere på familien, og eftersom mange generelt er tilfredse med deres nuværende område, så kan besvarelserne tolkes sådan, at mange ældre gerne vil flytte til en mindre bolig beliggende i det område, hvor de bor i dag, og som de er bekendte med og trygge ved. Det betyder at Silkeborg Kommunes befolkningsprognose, som er opdelt i planområder, giver et meget godt billede af hvor de ældre ønsker at bo i fremtiden, da de i høj grad ønsker at bo i det nærområde, hvor de bor i dag. Udover at den fremtidige befolkningssammensætning har betydning for behovet af plejeboliger, så er der også eksterne faktorer, der har en påvirkning. Eksempelvis påvirkes behovet for midlertidige pladser, daghjemspladser og træningspladser af de opgaver, som kommunen forventes at have i fremtiden. Se mere herom i afsnit Udbygningsmuligheder og renoveringsbehov I anlægsbudgetaftalen for 2013 er der enighed om, at der afsættes midler i årene senest 2016 til etablering af et plejecenter på pladser på Stadiongrunden i Silkeborg, inkl. cafe og daghjem (flyttes fra Remstruplund). 16

17 På baggrund af nærværende om- og udbygningsplan, samt tilsvarende planer fra Socialudvalget tager partierne endelig stilling til anlægsbehovet for og fordeling af plejehjemspladser til de enkelte målgrupper (sindslidende, udviklingshæmmede og demente). I budgetaftalen for budgetåret 2012 blev det aftalt mellem de deltagende partier, at der skulle forankres en undersøgelse i Ældre- og Sundhedsudvalget, som bl.a. skulle undersøge muligheden for byggeri af boliger for plejekrævende borgere, herunder ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere. Denne undersøgelse blev foretaget i løbet af foråret 2012 i samarbejde mellem Ældre- og Sundhedsudvalget og Socialudvalget og blev præsenteret i en samlet rapport på Byrådets temamøde den 14. maj I bilag 2 ses Ældre- og Sundhedsudvalgets forslag til en tids- og handleplan for om- og udbygninger af plejeboliger. Tids- og handleplanen er blevet til med udgangspunkt i nærværende rapport, budgetaftalen for 2013 og de deraf affødte drøftelser med Socialudvalget. 3 Det fremtidige behov for ældreboliger Som illustreret i afsnit 1.1 Pleje- og ældreboliger i Silkeborg Kommune er der 365 ældreboliger i Silkeborg Kommune, som er jævnt fordelt over hele kommunen, dog med lidt færre ældreboliger i Område Nord. I Silkeborg kommune er der stor forskel på standarderne af ældreboligerne. I forhold til den boligmasse, der er til rådighed, er der en del af boligerne, som det er vanskeligt at udleje. På grund af den manglende søgning til ældreboligerne i kommunen er der ikke et behov for at oprette nye boliger. Det er dog fortsat hensigten at ældreboligerne skal ligge jævnt spredt rundt i Silkeborg Kommune. 4 Planlægning og udformning af fremtidens plejebolig I forhold til planlægning og udformning af fremtidens plejeboliger de ældre borgere lever i plejeboligerne og i de tilhørende centre, har Sundheds- og Ældrepolitikken fra 2011 opstillet et mål og en række handlinger, der arbejdes ud fra. Målet er, at skabe rammer, hvor ældre borgere bliver understøttet i at mestre de daglige gøremål og dermed mulighed for at få en meningsfyldt hverdag. 17

18 Derfor vil Byrådet: - Sikre åbne centerfunktioner på plejecentrene, som giver mulighed for fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter og aktive frivillige - Bygge fremtidige plejeboliger som leve-bomiljøer, hvor borgeren har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv, og hvor der er rammer for madlavning - Inddrage det nære netværk og de frivillige i det daglige liv, videreudvikle den gode indflytning og afstemme gensidige forventninger - Indtænke ny teknologi i nybyggeri og modernisering af plejecentre. Ældre- og Sundhedsudvalget vil: - At alle typer af plejeboliger har samme størrelse og skal have en størrelse på m 2, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til at udnytte plejeboligerne til forskellige formål (midlertidige pladser, plejeboliger mv.). Boligarealet incl. fællesarealer bør maksimalt være 75 m 2. Plejeboligerne bør som udgangspunkt være 2-rumsboliger, men med fleksible vægge/ skydedøre, så plejeboligen hurtigt kan ændres til en 1-rumsbolig. - Tankegangen om leve-bomiljøer er grundprincippet for plejeboligerne. De enkelte leveboenheder bør bestå af 12 plejeboliger. - Plejeboligerne placeres hvor borgerne bor med en bred dækning i hele kommunen med plejecentre af en minimums størrelse på 24 boliger. Det betyder, at eksisterende plejecentre på mindre end 24 boliger ombygges til 24 boliger. Ved nybyggeri bygges der plejecentre med 24 boliger decentralt og plejecentre med boliger centralt i Silkeborg Kommune 4. Planen indebærer, at der frem mod 2020 bygges 2 nye plejecenter samt at en række plejecentre renoveres og ombygges, og ingen plejecenter således lukkes permanent. - Antallet af midlertidig pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser øges i 2016 med 26 pladser (fra 69 pladser til 95 pladser) i forbindelse med at Remstruplund åbner som genoptræningscenter og nyt plejecenter åbner på Stadiongrunden. Den præcise fordeling mellem nye midlertidige pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser bestemmes ud fra det konkrete behov i Gangarealer minimeres så meget som muligt. - Der skal være personalefaciliteter af passende størrelse. Der kalkuleres i alt med 1 medarbejder pr. plejebolig. Alle medarbejdere er ikke på arbejde på samme tid. - Der skal være udearealer, der har en oplevelsesmæssig værdi for beboerne. Udearealer kan eksempelvis forstås som altaner, grønt tag og hængende haver. Orangerier mv. 4 Bygger bl.a. på en undersøgelse af forskellige plejehjemsstørrelser i relation til driftsudgifter og andre hensigtsmæssigheder, som ses i afsnit

19 - Der skal være parkeringsmuligheder, som svarer til det faktiske behov (der er nye parkeringsstandarder under udarbejdelse). - Tilstræbe en dækningsgrad på 17% frem til udgangen af 2017, hvorefter dækningsgraden nedsættes til 16%, hvilket begrundes i den aktuelle venteliste og længden på ophold i plejebolig, forventningerne til den forbedrede sundhedstilstand og den rehabiliterende tilgang samt bolig behov og antallet af daghjem og midlertidige pladser. 4.1 Driftsudgifter ved forskellige plejehjemsstørrelser Der er lavet en form for benchmark mellem driftsudgifterne på de enkelte plejehjem i Silkeborg Kommune. Sammenligningen udfordres dog af den budgetmodel, der anvendes. Udgangspunktet for budgetmodellen er, at udgifterne pr. plejehjemsplads er de samme uanset størrelse af plejehjemmet. Variationerne i pladspriserne følger derfor i høj grad af tildelingen pr. plads. Visse forskelle kan der dog være mellem de enkelte plejehjem, som gør at det enten er lettere eller sværere, at overholde det tildelte budget. Der er derfor ikke fundet nogen entydig konklusion i det økonomiske talmateriale, men der er dog en række faktorer, som kan påvirke driftsudgifterne til de forskellige plejecentre. Eksempelvis følgende: - Opbygningen af plejehjemmet (eksempelvis: Længde af gangarealer, afstand fra køkken til beboere, etagebyggeri mv.) - Placeringen af de plejetunge borgere i forhold til hinanden. - Hvor stor udskiftning er der blandt beboerne. Ved stor udskiftning/ændring i pakkerne bliver det vanskeligere hele tiden at have et passende niveau af medarbejdere og medarbejderkompetencer. - Ledelse. Hvordan prioriteres opgaver mv. - Variation i sygdom og sygdomstidspunkter. Rammer sygdommen i spidsbelastningsperioder (tidspunkt med mange tunge borgere), vil der skulle købes mange dyre vikartimer. - Herudover kan størrelse også være en faktor, som nedenstående rapport fra KL indikerer: Der leveres den samme service på alle kommunens plejecentre uanset størrelse, hvor der tages udgangspunkt i, at den enkelte lokalleder skal overholde budgettet. Der kan laves interne budgetomplaceringer, for at sikre sammenhæng i driften og fastholde serviceniveau. Der er derfor ikke tale om faste omfordelinger, men en omfordeling, der kan finde sted på baggrund af konkret vurdering og dialog. Små plejecentre kan eksempelvis - når specielle forhold gør sig gældende udlignes hvis der eksempelvis er sygdom eller stor beboerudskiftning på et enkelt plejecenter, og plejecentret derfor bruger flere midler end der er budget. Budgetomplaceringerne betyder ikke noget for 19

20 det samlede forbrug i området, men bruges som et redskab til at signalere, at der eksisterer et økonomisk fællesskab i området. KL Rapport KL konsulentvirksomhed har foretaget en benchmark af pladsprisen på udvalgte plejecentre i syv kommuner, som viste, at pladsprisen på de udvalgte plejecentre varierede fra den laveste pris på kr. for en plads til den højeste pris på kr. om året for en plads. Forskellen kan for en stor dels vedkommende forklares ved forskelle i størrelsen på plejecentrene, idet de største plejecentre i undersøgelsen havde de laveste pladspriser, mens de mindste plejecentre i undersøgelsen havde de højeste pladspriser. 4.2 Beboere i plejeboliger i fremtiden Der er en generel tendens til at borgere bliver boende længst muligt i eget hjem og først kommer i en plejebolig, når det ikke længere er muligt at opretholde egen bolig (Ældre sagen, 2012). Fremtidens beboere i plejeboliger vil derfor i stigende grad være karakteriseret ved at have et stort pleje- og omsorgsbehov som følge af tab af fysisk og psykisk funktionsevne. Samtidigt vil andelen af borgere med demens stige, hvilket vil få indflydelse på sammensætningen af beboere på plejecentrene. Udarbejdelsen af modelprogrammet, som bygger på stor videnindsamling samt inddragelse af brugere, pårørende og medarbejdere, peger på betydningen af oplevelsen af hjemlighed som et meget væsentligt aspekt. Det er derfor centralt, at planlægning af nyt plejeboligbyggeri tager udgangspunkt i en grundig analyse og prioritering af hvordan fremtidens plejeboliger bedst muligt understøtter ønskerne til hjemlighed balanceret med andre ønsker, herunder hensynet til at plejeboligen også er en arbejdsplads for plejepersonalet. I Skanderborg Kommune har demenskoordinatorerne fortaget en undersøgelse på kommunens plejecentre, som viser at op mod 80 % af beboerne lider af demens i en eller anden udstrækning. Samme undersøgelse er ikke foretaget i Silkeborg Kommune, men vurderingen er, at niveauet er nogenlunde tilsvarende for Silkeborg Kommune. Den aktuelle aldersfordeling for beboere i plejeboliger i Silkeborg Kommune er at 75,5 % er over 80 år. Andelen er stort set uændret siden 2008, hvor den var 76,9 %. 20

21 Procent Ældre- og Sundhedsudvalget Om- og udbygningsplan Forår 2013 Tabel 6. Aldersfordeling i plejeboliger i procent % fordeling pr. aldersgruppe Juli 2008 Juli 2009 Juli 2010 Juli 2011 Juli år 2,7 2,6 2,1 1,7 2, år 2,7 3,4 3,5 3,5 2, år 5,3 5,7 5,8 6,0 7, år 12,2 12,2 11,3 10,4 11, år 19,3 19,7 19,2 21,0 18, år 29,5 29,4 30,1 27,4 26, år 17,6 16,8 19,6 22,8 23, år 9,2 9,0 7,2 5,8 6,5 100 år og ældre 1,3 1,1 1,1 1,5 1,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 6 viser, at aldersfordelingen i kommunens plejeboliger ikke har ændret sig væsentligt siden Nedenstående figur 1 viser derfor blot en grafisk illustration af aldersfordelingen i plejeboligerne i Figur 1. Aldersfordelingen i plejeboliger i procent i ,2 23, , ,8 10 7,4 6,5 5 2,5 2,9 1, år år år år år år år år 100 år og ældre Tabel 7. Boperiode på borgere der bor på plejecentrene pr. 1/ Dage Gennemsnitlig tid beboerne bor i plejebolig på 7 af kommunens plejecentre (268 boliger) ,0 År 21

22 4.1.1 Plejebolig som ramme om den sidste del af livet Plejeboligen er for beboeren ofte den sidste bolig. Boligen er rammen om den sidste del af deres liv, men det er vigtigt at italesætte indflytningen på et plejecenter, som et almindeligt boligskifte og ikke som endestationen. Aktuelt er den gennemsnitlige tid en borger beboere en plejebolig i Silkeborg kommune 2,96 år, mens den i 2010 var 2,73 år. Nedenstående tabeller viser fordelingen af hvor længe en beboer opholder sig i en plejebolig. Tabel 8. Længden af ophold i plejebolig i 2012 Antal år Antal borgere under ½ år 44 21,1 0,5-0,9 år 29 13,9 1-1,9 år 28 13,4 2-2,9 år 35 16,7 3-4,9 år 29 13,9 5-9,9 år 36 17, år 8 3,8 % % I alt ,0 100 Baseret på fraflyttede/døde borgere 1/ / Tabel 9. Længden af ophold i plejebolig i 2010 Antal år Antal borgere under ½ år 45 21,4 0,5-0,9 år 26 12,4 1-1,9 år 41 19,5 2-2,9 år 24 11,4 3-4,9 år 39 18,6 5-9,9 år 30 14, år 5 2,4 % % I alt ,0 100 Baseret på fraflyttede/døde 1/ / Støtte til hjemlighed Ofte bliver idéen om hjemlighed slået i stykker eller vendt på hovedet, når man rykker i en plejebolig fra et hjem opbygget gennem et langt liv. Et vigtigt fokus for planlægning af plejeboligbyggeri er derfor, hvordan den gode plejebolig kan bistå beboerne med at skabe oplevelsen af hjem og hjemlighed og på samme tid være en sund og velfungerende arbejdsplads. Hjem 22

23 dækker dels over en fysisk ramme omkring private eller hjemlige gøremål, dels over de sociale aktiviteter, der fylder rammen ud. I forbindelse med indflytning er det vigtigt, at der afholdes indflytningssamtale med borgeren, så der kan tages individuelle hensyn. Indflytningssamtalen er også vigtig i forhold til at forventningsafstemme, så der er sammenhæng mellem borgernes forventninger og de ydelser der kan leveres Plejeboligen skal altså dels kompensere de ældres funktionstab, dels udgøre en ny ramme om deres sociale aktivitet. I forlængelse heraf kan de behov, der knytter sig til at flytte i plejebolig, beskrives som følger: 1. Støtte til at overkomme funktionstab. Hvor stort er den ældres fysiske eller psykiske funktionstab? Graden af funktionstab stiller krav til plejeboligens fysiske indretning, som skal hjælpe den ældre til at overkomme det, vedkommende ikke længere selv kan. På tilsvarende vis stiller graden af funktionstab krav til den støtte, som den ældre har brug for i form af pleje og praktisk hjælp. 2. Orientering mod eksisterende eller nye sociale fællesskaber. Hvordan er den ældres orientering mod sociale fællesskaber? I hvilken udstrækning ønsker den ældre at indgå i nye sociale fællesskaber? På tilsvarende vis har den sociale orientering betydning for den omsorg og sociale støtte, som den ældre oplever behov for Demens Beboere i fremtidens plejebolig vil i høj grad være karakteriseret ved at være fysisk og/eller mentalt svækket med stort behov for personlig pleje og omsorg. Antallet af beboere med demens på plejecentrene forventes fortsat at stige markant. Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet den skønnede forekomst af demens for alle landets 98 kommuner. Baggrunden for beregningerne er folketal fra Danmarks Statistik fra juli 2011 samt data fra en række europæiske befolkningsundersøgelser vedrørende den procentvise forekomst af demens i forskellige aldersgrupper fra perioden 1998 til Demens rammer især ældre borgere. Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i Silkeborg Kommune. 23

24 Tabel 10. Forventede udviklingen af borgere med demens i Silkeborg Kommune Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens Procentdel af ældrebefolkningen 6,4 6,4 6,6 7,0 7,5 8,1 8,6 I alt Teknologi i plejeboliger Velfærdsteknologi og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe beboerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og til at frigøre tid og lette arbejdsbyrden hos medarbejderne. Fremtidens velfærdsteknologi vil give mulighed for i et vist omfang at erstatte manuel hjælp med teknologi. Det kan på samme tid medvirke til at øge beboernes følelse af selvstændighed og til mindre nedslidning af medarbejderen. For at kunne imødegå og understøtte de forskelligartede behov, som den kommende ældrebefolkning vil have i Silkeborg Kommune, er det vigtigt, at der ved etablering af nye plejeboliger såvel som ved renovering af eksisterende plejeboliger skabes mulighed for en stor fleksibilitet i indretningen af boligerne. Her tænkes på fleksibilitet i indretningen/tilpasning af boligen, når den enkelte borger flytter ind i plejeboligen, men også således at boligen løbende kan tilpasses den enkeltes behov i forhold til de fysiske rammer, de sociale aktiviteter og ønsket om at boligen skal understøtte borgerens ønske om hjemlighed i boligen. Med det sigte bør plejeboligerne ikke monteres med alskens velfærdsteknologiske vidundere fra starten, men der skal forberedes hertil med grundinstallationer, således at det kan til passes den enkeltes behov ved indflytning og løbende under opholdet. Nedenfor nævnes en række grundinstallationer, som vil være relevante. I forhold til plejen arbejdsaflastende og -besparende funktioner: - Rumdækkende skinneforløb til loftlift, der integrerer hele boligen - soveværelse, badeværelse og stuen det kræver nytænkning og produktudvikling men kan også give mulighed for mere fleksibel indretning af rummene fleksible vægge. - Forberedelse til montering af højdeindstillelige bidettoiletter 24

25 I forhold til borgerens sikkerhed - Sensorsystem monteret under gulvbelægningen, således at der efter behov kan monteres faldalarm i gulvet. Sensorsystemet vil udover borgerens sikkerhed også betyde ressourceoptimering for personalet, da de får besked om behov hos borgeren og ikke skal anvende tid på unødvendige rutine tjek. For den demente vil det ydermere betyde forbedret livskvalitet, hvis de ikke bliver forstyrret af de unødige tjek I forhold til Kommunikation og Mestring - Forberede installationer til skærm ved/i boligen, hvor borger, pårørende og personalet kan informeres om relevante oplysninger i forhold til den pågældende borger fx o Aktiviteter for borgeren fx træning, frisør, fodpleje o Medicinering, plejeplan o Træningsprogram o Sociale netværk med andre ældre, venner og pårørende o Aktiviteter generelt i plejecentret, daghjem mv - Forberede installationer trække rør til montering af smarthome løsninger, så borger efter behov med stemmestyring selv kan betjene o Åbne/lukke døre, vinduer, skabslåger o Tænde/slukke for, radio, TV, lys mv. I selve plejecentret kunne der med fordel for hver eller hver anden boenhed etableres et wellness rum med - Forskellige badekarsløsninger o siddebadekar med sideåbning, så borger selv kan gå ind i karret o højdeindstilleligt kar, hvori borger kan sænkes med liftbadevogn o bruser med massage dyser - Forskellige former for fitness redskaber, som kan betjenes på egen hånd eller med hjælpere 4.3 Indretning af leve-bo miljøer I leve-bo miljøer er det tanken at skabe et aktivt liv i den enkelte boenhed, hvor trivsel, samvær og glæde er vigtigt. Grundtanken i leve og bomiljøer er respekt for de hverdagsrutiner, som beboerne havde inden de flyttede ind i deres plejebolig. Leve- bomiljøer er betegnelsen for det fysiske og de sociale miljøer i plejeboliger, der henvender sig til beboere, der er afhængige af omfattende støtte/ hjælp for at kunne opretholde tilværelsen. Det er et ønske, at beboerne kan bevare mest muligt af deres mønstre fra privatlivet, og videreføre deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig. Silkeborg Kommune tager udgangspunkt i at beboer- 25

26 ne får mulighed for at leve det hverdagsliv de ønsker og magter, hvor de i videst muligt omfang tilbydes mulighed for at vælge/deltage efter eget ønske i hverdagsgøremål. Et leve-bo miljø er under konstant forandring, idet det skabes af og tager hensyn til de personer, der er til stede i hverdagen. Derfor vil der være forskelle mellem de enkelte leve-bo miljøer i boenhederne. Der findes ingen fast og entydig model, men et fælles udgangspunkt er at leve-bo miljøer bygger på med- og selvbestemmelse, og respekten for den enkelte beboer. Til hvert leve- bomiljø med 12 boliger hører der en række fællesfaciliteter til som beboerne i de 12 boliger benytter. Der er tale om spise- og opholdsområde, samt eventuelt en altan eller terrasse. Derudover er der et fællesrum eller opholdsstue, samt et køkken og tilhørende depotrum. 4.4 Udformning af fremtidens plejeboliger I forhold til den specifikke indretning af plejeboligen og plejecentret kan der hentes inspiration i følgende udgivelse: Modelprogram for plejeboliger Modelprogrammet er udarbejdet i 2010 af Bascon, Domus Arkitekter, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Servicestyrelsen, Finansministeriet, Socialministeriet, RUMarkitekter og Institut for Arkitektur, Design & Media Teknologi, Aalborg Universitet. Herudover peger LokalMED bl.a. på vigtigheden af, at skabe liv på plejecentrene. Liv på plejecentrene er ikke nødvendigvis et spørgsmål om bygningsindretning, men i høj grad et spørgsmål om at skabe de rette relationer til lokalområdet og frivillige. Samtidig er det vigtigt, at der skabes et passende niveau for aktiviteten, som er afstemt til beboernes behov og formåen. Flere har svært ved at rumme for meget aktivitet omkring sig. Generelt ønskes der derfor en mere kreativ tilgang til bygninger. Man skal turde tænke nyt og tænke et plejecenter ind i lokalmiljøet. Det kunne eksempelvis være gennem et samspil med skoler og daginstitutioner, som kan skabe liv og aktivitet. Det er også vigtigt med fokus på impulser og sanser for beboerne. Det er godt at udfordre sanserne med farver, smag m.m. Haver og udeområder giver gode muligheder for masser af frisk luft (masser af ilt), hvilket gør noget godt for alle mennesker. 26

27 Ældrerådet er medspiller i udformningen af fremtidens plejeboliger, både som høringspart i om- og udbygningsplanen og herudover med en repræsentant i ide- og programudvalget, når der bygges eller ombygges plejeboliger. 5 Alternative driftsformer for plejeboliger Dette afsnit vil belyse alternative driftsformer for et plejecenter og der vil være fokus, på hvorledes private aktører kan inddrages i opgaven. I Udbudsstrategi for Silkeborg Kommune (5. december 2011) bemærkes bl.a. følgende: Silkeborg Kommune ser positivt på anvendelse af konkurrenceudsættelse og er af den opfattelse, at der er et potentiale i at anvende konkurrenceudsættelse som en blandt flere veje til kvalitetsudvikling, effektivisering og besparelser. I de tilfælde, hvor det efter nærmere analyse vurderes, at konkurrenceudsættelse vil kunne bidrage positivt til udviklingen af Silkeborg Kommune, vil kommunen tage værktøjet aktivt i anvendelse. I forlængelse heraf er det Ældre- og Sundhedsudvalgets holdning, at styrke samarbejdet med andre aktører for derigennem at kunne udvikle sundheds- og omsorgsområdet og skabe nye muligheder (Sundheds- og Ældrepolitik Silkeborg Kommune, 2011). Dette afsnit vil beskrive drift af plejecentre i friplejehjemsregi og derefter gennemgå mulighederne for udbud og udlicitering af pleje og omsorgsopgaver. 5.1 Friplejehjem Et flertal i Folketinget vedtog i januar 2007 Lov om friplejeboliger. Loven giver private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i fri konkurrence med de kommunale tilbud. Ved en friplejebolig forstås en privat udlejningsbolig udenfor den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Det frie valg til at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeleverandør kan begrænses i og med, at den enkelte friplejeboligleverandør har mulighed for at afvise ældre borgere, der vurderes til ikke at passe ind i tilbuddet, eftersom alene friplejeboligleverandøren har anvisningsret til friplejeboligerne. Samtidig kan friplejeboligleverandøren vælge at tildele en plejebolig til en borger, der blot har været på venteliste i nogle få dage, på bekostning af en borger, der har ventet i væsentlig længere tid. En friplejeboligleverandør afregnes efter offentlige fastsatte takster. 27