Kvalitetsrapport. for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15. Billede fra FabLab

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15 Billede fra FabLab Marts 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Skolechefens forord Indledning Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygningen af kvalitetsrapporten Datagrundlag Sammenfattende helhedsvurdering kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler Overordnet målopfyldelse på hvert af de tre kommunale lærings- og trivselsmål... 8 Mål 1: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer... 8 Mål 2: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber... 8 Mål 3: Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Sammenfattende konklusion Sammenfatning af Silkeborg Kommunes Lærings- og udviklingsmål for skoleområdet Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Delmål: Børnene udfolder deres faglige potentialer Delmål: Børnene udfolder deres personlige potentialer Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Delmål: Elevernes trivsel skal øges Delmål: Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer Delmål: Skolen mindsker betydningen af social baggrund Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Delmål: Skolens praksis er baseret på viden Delmål: Skolens praksis genererer ny viden Delmål: Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis, der bygger på og udvikler viden Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Økonomi Opfølgning på kvalitetsrapporten fra skoleåret 2013/ Side 2 af 54

3 Skolechefens forord Kære læser Jeg er glad for at kunne præsentere kvalitetsrapporten 2014/15 for Silkeborg Kommunes folkeskoler. Kvalitetsrapporten er et helt centralt og værdifuldt redskab, som giver os et samlet billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolerne i kommunen. Den følger op på, hvordan vi lykkes med at nå de mål, vi har på nationalt plan og i Silkeborg for vores børn og unge. Kvalitetsrapporten synliggør den kvalitet, som skolerne leverer, og den gør os klogere på, hvad vi lykkes med, og hvor vi har behov for at forbedre os. Kvalitetsrapporten bygger på oplysninger fra en række forskellige datakilder og resultater for de enkelte skoler. Rapporten beskriver et overordnet billede af folkeskolerne i Silkeborg, samtidig med at den viser de nuancer, sammenhænge og lokale variationer, der gemmer sig bag de kommunale gennemsnit forskelle og nuancer som vi kan lære af og bruge aktivt til fremadrettet at blive endnu bedre. Kvalitetsrapporten er ikke et dokument, hvor vi kan finde svar eller konklusioner på alle spørgsmål. Rapporten hjælper med til at skabe gennemsigtighed omkring det, vi gør. Den hjælper os til at stille os selv og hinanden en masse gode spørgsmål, så vi ad den vej kan blive klogere på, hvordan vi kan forbedre vores arbejde til gavn for elevernes læring og trivsel. Resultaterne i denne kvalitetsrapport viser, at vi generelt gør det godt i Silkeborg. Vi har generelt et højt fagligt niveau, hvor eleverne især inden for matematik klarer sig rigtigt godt. Resultaterne viser også, at nogle af vores skoler er i stand til at løfte elevernes resultater, så de ligger signifikant over resultaterne på skoler med en tilsvarende elevsammensætning. Det er ligeledes værd at notere sig, at vi indfrier målsætningen om en inklusionsgrad på 96 procent af alle elever. Samtidig kan vi glæde os over, at elevfraværet i Silkeborg ligger et godt stykke under landsgennemsnittet og dette er blot nogle af de positive resultater, man kan læse i rapporten. Ud over at dokumentere det vi lykkes med, er rapporten, som sagt, også et redskab til at afdække en række områder, hvor vi skal forbedre os. Jeg hæfter mig således ved, at vi skal arbejde med at forbedre læseindsatsen for de mindre klasser og særligt i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin. Jeg hæfter mig også ved, at vi skal blive bedre til at forberede vores elever til at tage en ungdomsuddannelse. Der er behov for, at vi gør noget særligt på dette område, både ved at forbedre elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse. Side 3 af 54

4 Motivation og engagement er væsentlige forudsætninger for læring og for at få et godt skoleliv. Derfor bider jeg også mærke i, at eleverne i trivselsmålingen generelt vurderer deres trivsels lavest på faktorer, der vedrører medbestemmelse og motivation. Vi skal blive bedre til at arbejde med øget medbestemmelse og inddragelse af elever via inspirerende og inddragende undervisning og på den måde øge elevernes aktive deltagelse. Endelig bliver jeg også nysgerrig på, hvordan der kan være så store forskelle mellem drenge og piger i de faglige resultater, og det siger mig, at vi i endnu højere grad skal arbejde med at undersøge og udvikle undervisningsformer, som i højere grad tilgodeser den enkelte elev eller grupper af elevers behov og det, der motiverer dem til at lære. Dette er bare nogle af de punkter, som kræver vores fokus i de kommende år. På baggrund af den samlede kvalitetsrapport på kommuneniveau og skolernes lokale kvalitetsrapporter vil vi her i foråret gennemføre kvalitetssamtaler mellem Skoleafdelingen og de enkelte skoler. I forbindelse med disse samtaler opstiller vi en række udviklingspunkter, og der udarbejdes en lokal udviklingsplan, som redegør for, hvordan den enkelte skole vil arbejde med disse udviklingspunkter. På samme måde vil vi i Skoleafdelingen formulere en udviklingsplan for de centrale og tværgående initiativer, som kvalitetsrapporten og de lokale læringssamtaler giver anledning til at igangsætte. Disse udviklingsplaner vil beskrive, hvilke konkrete initiativer der vil blive igangsat på henholdsvist lokalt og på centralt niveau. Planen vil blive fremlagt for Børne- og Ungeudvalget efter sommerferien Afslutningsvis vil jeg vil gerne benytte offentliggørelsen af denne kvalitetsrapport som anledning til at takke for den meget store og vigtige indsats, som medarbejdere og ledere i kommunens skoler hver dag yder over for børnene og de unge. Det er i det direkte møde med børn, unge og forældre, at kvaliteten bliver skabt. Kvalitetsrapporten viser, at for langt de fleste børn og unge gælder det, at de trives, lærer og udvikler sig, og at de har stor glæde af de fællesskaber, de indgår i. Rigtig god læselyst! Huno Kjærsgaard Jensen Skolechef Side 4 af 54

5 1. Indledning Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning, den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Intentionen med folkeskolereformen er, at så meget opmærksomhed som muligt skal rettes mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Der er hermed skabt fokus på, at en god folkeskole skal styrkes gennem målstyring. Kvaliteten skal måles i de resultater, børnene opnår, og ikke gennem de input og resurser, der afsættes. Børne- og Ungeudvalget godkendte på mødet den 6. oktober 2015, at skolerne skulle benytte skabelonen Hjernen og Hjertet og spørgerammen med indikatorer fra Lærings-og Udviklingsmålene til at udarbejde skolerens kvalitetsrapport. Hjernen og Hjertet understøtter dermed Folkeskolelovens formål ved at følge op på arbejdet med børnenes læring og trivsel, skolernes arbejde med de kommunale Lærings- og Udviklingsmål samt bevillingsmålene for Skoleafdelingen. Denne kvalitetsrapport omfatter 27 folkeskoler samt 1 specialskole og 1 ungdomsskole. 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygningen af kvalitetsrapporten Lærings- og Trivselspolitik 2021 for skolerne i Silkeborg udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller de tre lærings- og udviklingsmål 1 de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommunes folkeskoler (se figur 1.01 side 6). De tre mål er: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Målene er opdelt i underliggende delmål med målbare indikatorer, der trækker på data fra forskellige kilder. Kvalitetsrapporten følger op på, hvordan det samlede skoleområde i Silkeborg har præsteret i forhold til disse mål. I afsnit 3 redegøres der for resultaterne for hvert af disse mål. Opbygningen af kvalitetsrapporten er derfor væsentligt anderledes end tidligere år. Skolernes arbejde med de lokale mål, og i hvilken grad skolerne samlet set lever op til de lokale og nationale mål, afspejles i opbygningen af rapporten. I afsnit 3 med tilhørende underafsnit et for hvert af de mål redegøres der for resultaterne for af disse mål. 1 Lærings- og udviklingsmålene blev godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 7. oktober 2014 Side 5 af 54

6 På baggrund af skolernes arbejde med kvalitetsrapporten, gennemfører Skolechefen og Skoleafdelingen læringssamtaler med den enkelte skole i foråret 2016, hvorefter der udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Samtalerne er strukturerede samtaler, der fokuserer på skolernes fremadrettede tiltag og progressionen. Den samlede status på skolernes udviklingsplaner præsenteres for Børne- og Ungeudvalget i september måned Skolechefen og Skoleafdelingen afholder opfølgningssamtaler med skolerne i foråret Herefter udarbejdes en status for det samlede skoleområde. Status præsenteres for Børne- og Ungeudvalget ultimo april Figur 1.01 Sammenhæng mellem skolens udviklingsplaner, kommunale - og nationale mål Udviklingsplaner for den enkelte skole Udviklingsplaner (bevillingsmål) på tværs af skolerne Lærings- og udviklingsmål vedtaget af BUU Kommunal Læringsog Trivselspolitik Nationale niveau - de 3 nationale mål og Folkeskoleloven 1.2 Datagrundlag Kvalitetsrapporten baserer sig på og indeholder en lang række forskellige data (se figur 1.02, side 7). De primære datakilder er: Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) indeholder data om alle de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten samt en række supplerende data, som er frivillige at inddrage i rapporten. Spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne i Silkeborg leverer data om skolernes selvevaluering af egen praksis på en række betydningsfulde parametre. Lokale data f.eks. data fra sprogtests og læsetests Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter angiver en række resultatoplysninger, der skal indgå i kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler. I kvalitetsrapporten er disse obligatoriske indikatorer markeret med (obligatorisk) i overskriften. Særligt om offentliggørelse af resultater fra de nationale tests Det følger af vejledningen om anvendelsen af de nationale test, at de konkrete resultater fra testene er fortrolige og ikke må offentliggøres. Det er således kun tilladt at offentliggøre, om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale måltal. Det er også tilladt at offentliggøre, Side 6 af 54

7 om kommunens eller enkelte skolers resultater er blevet bedre eller dårligere sammenlignet med resultaterne fra tidligere år. Hver enkelt skole har kun adgang til egne resultater, men kan sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler. Denne oversigt kan som nævnt ikke offentliggøres, men den tilgår byrådets medlemmer som et særskilt bilag på den lukkede dagsorden i forbindelse med byrådsbehandlingen af kvalitetsrapporten. I selve kvalitetsrapporten refereres der i visse tilfælde til de bagvedliggende resultater fra oversigten for at præcisere og nuancere angivelsen af graden af resultatindfrielse på de nationale målsætninger. Dette sker dog på en måde, som ikke offentliggør konkrete resultater og som ikke på anden vis er i strid med retningslinjerne for anvendelsen af de nationale tests. Figur 1.02 Overblik over data til Kvalitetsrapporten Nationale test Disse tal er ikke offentligt tilgængelige ( fra LIS) Afgangskarakterer for 9. årgang Tallene er offentligt tilgængelige ( fra LIS) Lærings- og udviklingsmål, spørgeskemaundersøgelse på skolerne Resultaterne er offentlig tilgængelige Data til kvalitetsrapporten Sprogvurderinger og kommunale læsetest Tallene er offentligt tilgængelige Forbehold for sammenligning af nationale testresultater fra 2014 til 2015 I relation til de nationale test skal det bemærkes, at Undervisningsministeriet gør opmærksom på, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal kan der således registreres markante udsving, som ministeriet vurderer ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. De tre måltal, hvor der knytter sig usikkerhed om sammenligningen, er matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Dette gør sig især gældende for figur og , hvor det ser til, at en overvejende del af skolernes niveau er faldet fra 2013/14. Et fald der også gør sig gældende på landsplan. Side 7 af 54

8 2. Sammenfattende helhedsvurdering kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler I dette afsnit præsenteres den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler. Vurderingen fokuserer på målopfyldelsen af de tre overordnede kommunale mål på området, som også indeholder de nationale mål. På baggrund af den samlede mængde data, som præsenteres i kvalitetsrapporten, oplistes i nedenstående de væsentligste konklusioner om kvaliteten i folkeskolerne. 2.1 Overordnet målopfyldelse på hvert af de tre kommunale lærings- og trivselsmål Mål 1: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Generelt ligger de faglige indikatorer (nationale tests) over landsgennemsnittet, men for hovedpartens vedkommende under målsætningerne. Silkeborg indfrier målsætningerne på 2 af de 6 målsætninger om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk og matematik dansk, læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse. For de indikatorer, hvor målsætningen ikke er nået, er man relativt tæt på målet og over landsgennemsnittet. Andelen af de allerbedste elever til læsning på 4. klassetrin er faldet, samtidig med at andelen af svage læsere er steget. Dette står i modsætning til den nationale tendens, som har været en stigning af de allerbedste læsere og en reduktion af de svageste. Afgangskarakterer ligger generelt over landsgennemsnittet (samlet 0,2 karakter for de faste prøvefag) og i særlig grad i matematik, hvor Silkeborg ligger 0,5 karakter over landsgennemsnittet. Tilsvarende ligger Silkeborg også markant over landsgennemsnittet i de nationale test i matematik. Der er en tendens til, at skolernes resultater ligger over deres socioøkonomiske reference, og for enkelte skoler er forskellen signifikant. Enkelte skoler ligger under referencen, men ikke signifikant under. De faglige resultater på kommuneniveau dækker over store forskelle mellem skolerne. Der er meget store forskelle mellem drenge og piger særligt i dansk, hvor pigerne scorer markant højere end drengene, mens drengene omvendt klarer sig lidt bedre end pigerne i matematik. Denne tendens afspejler tendensen på landsplan. Som samlet skolevæsen er Silkeborg langt fra målet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og de seneste år er udviklingen gået den forkerte vej. Mål 2: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Elevernes trivsel ligger på niveau med resten af landet både overordnet og på fire trivselsparametre (Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden). Generelt vurderer eleverne på mellemtrin og udskoling Social trivsel højest af de fire trivselsparametre, mens temaet Støtte og inspiration vurderes lavest. En stor del af eleverne i indskolingen oplever ikke, at de har indflydelse på indholdet af undervisningen. Målsætningen omkring en inklusionsgrad på 96 procent er indfriet. Det gennemsnitlige elevfravær i Silkeborg ligger under landsgennemsnittet, men dækker over store forskelle mellem skolerne. Side 8 af 54

9 Andelen af elever, der starter i 10. klasse frem for en ungdomsuddannelse, er større i Silkeborg end i resten af landet, men en større andel gennemfører eller forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse end resten af landet. Mål 3: Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Silkeborg er et stykke fra at indfri målsætningen om fuld kompetencedækning og ligger under landsgennemsnittet. Der er store forskelle mellem skolerne og en række skoler er meget langt fra at indfri målsætningen. Skolerne vurderer, at lærerne er dårligere rustede til at håndtere opgaver omkring inklusion (herunder også arbejdet med de tosprogede elever) og arbejdet med sundhed og trivsel end til at varetage det gængse arbejde med den fagfaglige undervisning. Ledelsesmæssig observation af undervisningen og feedback til den enkelte lærer forekommer kun i begrænset omfang. Organiseringen på skolerne understøtter arbejdet med at skabe læring og trivsel for den enkelte elev. 2.2 Sammenfattende konklusion På baggrund af ovenstående konklusioner kan det konstateres, at skolerne i Silkeborg generelt klarer sig godt, når man vurderer dem på baggrund af de faglige resultater, som eleverne opnår både afgangskarakterer og nationale tests og også når man sammenligner med den socioøkonomiske reference. Elevernes trivsel ligger i gennemsnit på niveau med landsgennemsnittet. Det er dog værd at bemærke, at der på mange kvalitetsparametre er store forskelle mellem skolerne, og at der er behov for, at der følges op på disse forskelligheder i læringssamtalerne mellem Skoleafdelingen og de enkelte skoler i foråret, og at der igangsættes initiativer på de skoler, som ikke klarer sig som forventet. På det faglige område er det et generelt opmærksomhedspunkt, at resultaterne i læsning indikerer, at der er udfordringer i de mindre klasser og særligt på 4. klassetrin, hvor andelen af de allerbedste elever er faldet, samtidig med at andelen af svage læsere er steget. En tendens som går imod udviklingen på landsplan. Samtidig er det værd at bemærke, at der er store forskelle mellem de faglige resultater for drenge og piger, hvor pigerne generelt klarer sig bedre målt på karaktererne, med undtagelse af matematik hvor drengene klarer sig bedst. Et andet væsentligt opmærksomhedspunkt er, at skolerne trods gode faglige resultater er et stykke fra at indfri målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der synes således at være et behov for at sætte fokus på, hvordan skolerne kan medvirke til, at eleverne i højere grad er kompetente og motiverede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til fuld kompetencedækning er det også nødvendigt med en intensiveret indsats for at indfri ambitionen om, at 95 procent af al undervisning senest i 2020 skal varetages af en lærer med undervisningskompetence inden for de fag, de underviser i. Side 9 af 54

10 3. Sammenfatning af Silkeborg Kommunes Lærings- og udviklingsmål for skoleområdet I dette hovedafsnit, under afsnit 3.1., 3.2 og 3.3 redegøres der for resultaterne og i hvilken grad skolerne samlet præsterer i forhold til de 3 lærings- og udviklingsmål. Se beskrivelse af arbejdet med målene under afsnit Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Dette mål omhandler det enkelte barns læring og trivsel og skærper fokus på både den faglige og den dannelsesmæssige opgave i skolen i et helhedsorienteret barnesyn. Målet omfatter tre delmål, som sætter fokus på, hvorvidt skolerne formår at udvikle elevernes faglige, personlige og relationelle potentialer. Delmål: Børnene udfolder deres faglige potentialer Dette delmål omhandler skolernes evne til sikre elevernes faglige udvikling og opnå gode resultater i de nationale test og afgangsprøver. Det indbefatter også målsætningen om at gøre eleverne uddannelsesparate og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikator: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests (obligatorisk) Elevernes evne til at læse og regne er en central forudsætning for at kunne opnå gode faglige kvalifikationer i de øvrige fag, ligesom det er helt centralt i forhold til deres fremadrettede liv. Denne indikator optræder som et bevillingsmål i bevillingsaftalen for Side 10 af 54

11 Figur Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80 %, 2014/15, kommuneniveau (bevillingsmål) (se forbehold side 7) Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Ans Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nej Balleskolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej Bryrup Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Buskelundskolen Nej Ja Ja Ja Ja Ja Dybkær Specialskole Dybkærskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Frisholm Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej Funder Skole Ja Nej Ja Ja Nej Nej Fårvang Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Gjern Skole Ja Ja Ja - Ja Ja Gjessø Skole Ja Nej Ja - Ja Ja Grauballe Skole Nej Nej Ja - Ja Nej Gødvadskolen Ja Nej Ja - Ja Ja Hvinningdalskolen Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kjellerup Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kragelund Skole Ja Nej Nej - Ja Ja Langsøskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Resenbro Skole Ja Nej Ja - Ja Ja Sejs Skole Ja Nej Ja Ja Ja Ja Sjørslev Skole Nej Ja Nej - Nej Nej Skægkærskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Sorring Skole Nej Nej Ja - Ja Ja Sølystskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Thorning Skole Nej Nej Ja Nej Nej Nej Vestre Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Vinderslev Skole Nej Ja Ja - Ja Nej Virklund Skole Nej Nej Ja Ja Ja Ja Voel Skole Nej Nej Nej - Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 %, Nej angiver, at andelen er under 80 %, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 11 af 54

12 Figur viser, hvorvidt de enkelte skoler lever op til målsætningen om, at 80 procent af eleverne skal opnå gode resultater i de nationale test i læsning og regning. Som det fremgår, er det kun på to af de seks indikatorer, at Silkeborg som kommune indfrier målsætningen, i læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse. Det er dog værd at bemærke, at Silkeborg på alle seks parametre ligger over landsgennemsnittet, og som det fremgår af figur , lever man på landsplan ikke op til målsætningen på et eneste af de seks parametre. Som det fremgår af figur , er der variation i resultaterne mellem skolerne, og ser man på de bagvedliggende resultater, er forskellene endog meget store. 2 F.eks. har enkelte skoler næsten 100 procent gode læsere på 2. klassetrin, mens det på andre skoler er under halvdelen af en årgang, som er gode læsere. Figur Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder de,t at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ser man på udviklingen i elevernes præstationer i læsning viser figur , at der er en positiv udvikling i resultaterne for de nuværende 6. og 8. klasser. Omvendt forholder det sig på 4. klassetrin, hvor der er sket en tilbagegang i resultaterne. Der er tilsyneladende tale om en generel tendens, som også afspejler sig på nationalt plan, men tilbagegangen har været større i Silkeborg end i resten af landet. Dette indikerer, at der er behov for et øget fokus på at fastholde elevernes læringsudbytte i læsning i overgangen fra indskoling til mellemtrin. 2 Det fremgår af opgørelsen over den enkelte skolers præcise andel, som dog ikke kan rapporteres direkte i rapporten. Side 12 af 54

13 Figur Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i figuren skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i elevernes resultater i matematik viser en markant fremgang for 6. klasserne i forhold til de resultater, de opnåede i 3. klasse, idet andelen af elever, som har opnået gode resultater ved de nationale tests, er steget markant. Der er tale om en generelt tendens på landsplan, men det er positivt, at denne udvikling har været endnu stærkere i Silkeborg. Indikator: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk (læsning) og matematik skal øges år for år (obligatorisk) Det er et centralt formål med folkeskolereformen at sikre, at alle elever bliver så dygtige de kan, og at folkeskolen skal sikre, at både de stærke og de svage elever udvikler sig fagligt og udnytter deres potentialer fuldt ud. Skolerne skal med andre ord ikke blot tage hånd om de fagligt svage elever, men skal også udfordre de dygtigste elever og sikre, at andelen af de meget dygtige elever øges. Denne indikator optræder som et bevillingsmål i bevillingsaftalen for Side 13 af 54

14 Figur Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2014/15 ift. 2013/14, kommuneniveau (se forbehold side 7) Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Ans Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej Balleskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Bryrup Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Buskelundskolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Dybkær Specialskole Dybkærskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Frisholm Skole Nej Nej Nej Ja Ja Ja Funder Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Fårvang Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej Gjern Skole Nej Ja Nej - Nej Nej Gjessø Skole Nej Ja Nej - Ja Nej Grauballe Skole Nej Nej Nej - Ja Ja Gødvadskolen Nej Nej Ja - Ja Nej Hvinningdalskolen Nej Nej Nej Ja Ja Ja Kjellerup Skole Nej Ja Nej Ja Ja Ja Kragelund Skole Nej Nej Nej - Ja Nej Langsøskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Resenbro Skole Nej Nej Nej - Ja Ja Sejs Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej Sjørslev Skole Nej Ja Ja - Nej Nej Skægkærskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Sorring Skole Nej Ja Nej - Ja Nej Sølystskolen Nej Nej Ja Nej Nej Nej Thorning Skole Nej Ja Nej Ja Nej Nej Vestre Skole Nej Ja Ja Ja Nej Ja Vinderslev Skole Nej Ja Ja - Nej Nej Virklund Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Voel Skole Nej Ja Ja - Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 14 af 54

15 Ser man på udviklingen i andelen af eleverne, der har opnået resultater, der bedømmes som fremragende i de nationale tests, så tegner der sig et noget broget billede. Andelen af de allerdygtigste elever er steget inden for matematik på både 3. og 6. klassetrin, mens den er faldet på alle klassetrin i dansk undtagen 4. klassetrin. Af de bagvedliggende data fra de nationale tests fremgår det imidlertid, at andelen af fremragende læsere på 4. klassetrin i de foregående år har ligget under det nationale gennemsnit, men at de seneste års forbedringer har betydet, at andelen af de allerdygtigste læsere på 4. årgang i Silkeborg nu er på niveau med landsgennemsnittet. Den positive udvikling er altså sket fra et relativt lavt niveau. Samtidig viser testdataene, at andelen af de allerdygtigste læsere på 8. klassetrin ligger markant over landsgennemsnittet, til trods for at der er sket et mindre fald fra 2013/14 til 2014/15. Hvor figur viser andelen af de allerdygtigste elever på de respektive klassetrin, viser figur , hvordan andelen af de allerdygtigste har udviklet sig for tre konkrete årgange de årgange som gik i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse i skoleåret 2014/15. Nedenstående viser altså udviklingen for den samme årgang over tid. Figur Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det, at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 15 af 54

16 Figur viser, at andelen af elever, der har opnået fremragende resultater i de nationale tests i læsning er steget for 8. klasserne og marginalt for 4. klasserne, mens der er tale om en beskeden tilbagegang for 6. klasserne. Overordnet set afspejler resultaterne den generelle tendens på landsplan, men det er positivt, at resultaterne for 8. klassetrin ligger noget over den nationale udvikling. Figur Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Også inden for matematik viser resultaterne for 6. årgang, at andelen af de allerdygtigste er steget, og at stigningen i Silkeborg ligger over landsgennemsnittet. Indikator: Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år (obligatorisk) Som nævnt er det et centralt formål med folkeskolereformen, at skolerne skal hjælpe alle elever til at indfri deres faglige potentialer og blive så dygtige, de kan. Dermed er det også væsentligt, at skolerne formår at løfte bunden ved år for år at reducere andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. Denne indikator optræder som et bevillingsmål i bevillingsaftalen for Side 16 af 54

17 Figur Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2014/15 ift. 2013/14 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Ans Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Balleskolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Bryrup Skole Ja Nej Nej Ja Nej Ja Buskelundskolen Nej Ja Ja Nej Nej Ja Dybkær Specialskole Dybkærskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Frisholm Skole Nej Nej Nej Nej Ja Ja Funder Skole Ja Nej Ja Ja Nej Nej Fårvang Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Gjern Skole Ja Nej Ja - Ja Ja Gjessø Skole Nej Ja Nej - Ja Ja Grauballe Skole Nej Ja Nej - Ja Ja Gødvadskolen Nej Ja Ja - Nej Nej Hvinningdalskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Kjellerup Skole Nej Nej Ja Nej Ja Nej Kragelund Skole Ja Ja Nej - Ja Nej Langsøskolen Nej Nej Ja Nej Ja Nej Resenbro Skole Nej Nej Nej - Ja Ja Sejs Skole Ja Ja Nej Ja Ja Nej Sjørslev Skole Nej Nej Ja - Nej Nej Skægkærskolen Ja Ja Nej Nej Ja Nej Sorring Skole Nej Ja Nej - Nej Nej Sølystskolen Nej Nej Ja Nej Ja Nej Thorning Skole Ja Nej Ja Ja Nej Ja Vestre Skole Ja Ja Ja Nej Ja Ja Vinderslev Skole Nej Ja Ja - Nej Ja Virklund Skole Nej Nej Ja Ja Ja Nej Voel Skole Nej Ja Nej - Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 17 af 54

18 Figur viser, at udviklingen for de allersvageste ikke har været entydig. Den har været positiv på halvdelen af indikatorerne og negativ for den anden halvdel, hvor man altså ikke indfrier målsætningen. Det er værd at bemærke, at tendenserne ikke lader til at følge udviklingen på landsplan. Ser man på de bagvedliggende data fra de nationale tests er det dog en væsentlig pointe, at andelen af de allersvageste elever i både dansk og matematik i Silkeborg er markant lavere end andelen på landsplan, og at det gælder for alle klassetrin. De lidt blandede udviklingstendenser sker med andre ord fra et stærkt niveau. Figur Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ser man på skolernes evne til at reducere andelen af dårlige læsere inden for en given årgang, tegner der sig også et broget billede, for mens det er lykkedes at reducere andelen af dårlige læsere på 8. årgang, er andelen steget på 4. og 6. årgang på 4. årgang dog ganske lidt. Side 18 af 54

19 Figur Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i figuren skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Inden for matematik er der en positiv udvikling for 6. årgang, idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet og mere end landsgennemsnittet. Indikator: Fagligt niveau - karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse (obligatorisk) Mens de nationale tests giver mulighed for, at målene den faglige progression nås for den enkelte elev i løbet et skoleforløb, er elevernes karakterer et udtryk for deres faglige niveau ved udgangen af 9. klasse. Nedenstående tabel viser karaktergennemsnittet for en række fag ved Folkeskolens Afgangsprøve. Figur Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2014/15 7,2 7,0 7,5 6,5 7,8 Kommunen, 2013/14 7,1 7,1 7,1 6,9 7,9 Kommunen, 2012/13 7,1 7,1 7,3 6,8 8,0 Dansk orden Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2014/15 7,4 6,5 7,4 7,8 7,7 6,9 Kommunen, 2013/14 6,7 6,9 6,8 7,3 7,8 6,8 Kommunen, 2012/13 6,9 7,0 7,0 7,5 7,7 6,4 Landstal, 2014/ ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Side 19 af 54

20 Figur viser, at karaktergennemsnittet generelt ligger over landsgennemsnittet og særligt i matematik, hvor gennemsnittet ligger 0,5 karakter over landsgennemsnittet. Går man bag om de overordnede karakterdata afsløres imidlertid jf. figur væsentlige forskelle i karaktererne for drenge og piger. Figur Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6 Kommunen, 2013/14 6,1 8,1 7,2 6,9 6,6 7,7 Kommunen, 2012/13 6,4 7,9 7,3 7,2 6,7 7,6 Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Af tabellen fremgår det, at der er meget store forskelle mellem drenge og piger særligt i dansk, hvor pigerne scorer markant højere end drengene, mens drengene omvendt klarer sig lidt bedre end pigerne i matematik. Denne tendens afspejler også tendenserne på landsplan. I lyset af folkeskolereformens ambition om at gøre alle elever så dygtige som muligt peger resultaterne imidlertid på et behov for at afdække årsagerne til disse forskelle og til at udtænke og anvende undervisningsformer, som i højere grad sikrer, at især drengenes faglige niveau i dansk forbedres. Side 20 af 54

21 Figur Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2014/15, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Ans Skole 6,2 7,5 6,6 Balleskolen 7,2 7,7 7,3 Bryrup Skole 6,7 7,7 6,9 Buskelundskolen 7,4 9,3 7,9 Dybkærskolen 7,1 7,7 7,4 Frisholm Skole 7,0 7,6 7,5 Funder Skole 7,0 7,8 7,2 Fårvang Skole 7,0 6,1 6,7 Hvinningdalskolen 7,4 8,7 8,0 Kjellerup Skole 6,7 7,1 6,8 Langsøskolen 6,5 7,3 6,8 Sejs Skole 7,8 8,2 8,1 Skægkærskolen 7,0 7,4 6,9 Sølystskolen 7,2 7,1 7,0 Thorning Skole 6,4 6,3 6,5 Vestre Skole 7,2 8,4 7,6 Virklund Skole 7,0 6,8 7,0 Kommunen, 2014/15 7,0 7,5 7,2 Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Figur viser, at de gennemsnitlige karaktergennemsnit på kommuneniveau dækker over stor variation i resultaterne mellem skolerne. Især karaktererne i matematik varierer meget med en karakterforskel på over 3 mellem skolerne med henholdsvis det højeste og det laveste gennemsnit. Indikator: Socioøkonomiske referencer for 9. klasses bundne prøver (obligatorisk) Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem elevers sociale baggrund og deres faglige niveau. Derfor er det relevant at se, hvordan skolerne præsterer i forhold til elevernes faglige niveau, når man tager højde for forskelle i elevernes socioøkonomiske niveau. I figur præsenteres det opnåede karaktergennemsnit for de enkelte skoler og karaktergennemsnittet for den socioøkonomiske reference, som illustrerer, hvordan eleverne på landsplan med samme økonomiske og sociale baggrund som eleverne på den pågældende skole klarer sig. Den socioøkonomiske reference illustrerer altså, hvad en skole med samme elevsammensætning i gennemsnit vil præstere, og dermed kan man se, om den enkelte skole klarer sig bedre eller dårligere end gennemsnittet. Side 21 af 54

22 Figur Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for en periode på 3 skoleår, 9. klasse (2012/ /15) Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Ans Skole 6,8 6,4 0,4 Balleskolen 7,5 7,0 0,5* Bryrup Skole 7,0 6,6 0,4 Buskelundskolen 7,8 7,6 0,2 Dybkærskolen 7,5 6,9 0,6* Frisholm Skole 7,0 6,6 0,4 Funder Skole 6,9 6,7 0,2 Fårvang Skole 6,9 6,5 0,4* Hvinningdalskolen 7,8 7,7 0,1 Kjellerup Skole 6,6 6,4 0,2 Langsøskolen 6,8 6,6 0,2 Sejs Skole 7,9 7,7 0,2 Skægkærskolen 6,8 6,9-0,1 Sølystskolen 6,8 6,5 0,3 Thorning Skole 6,7 6,6 0,1 Vestre Skole 7,4 7,4 0,0 Virklund Skole 7,3 7,5-0,2 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han/hun har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Figur viser karaktergennemsnittet for en treårig periode for de enkelte skoler i Silkeborg og deres socioøkonomiske reference. Oversigten viser, at Balleskolen, Dybkærskolen og Fårvang Skole i den pågældende periode har leveret resultater, der er signifikant højere end deres socioøkonomiske reference. Generelt ligger de fleste skoler over den socioøkonomiske reference, men det er kun de tre skoler, hvor forskellen er signifikant. Side 22 af 54

23 Indikator: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik (obligatorisk) En central målsætning i folkeskolereformen er, at alle elever skal forlade skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. I lyset af erhvervsskolereformens indførelse af et adgangskrav til erhvervsuddannelserne optræder andelen af elever, der opnår 02 i både dansk og matematik, som en væsentlig indikator for elevernes uddannelsesparathed. Af figur fremgår det, i hvor høj grad skolerne i Silkeborg opfylder denne målsætning. Figur Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Som det fremgår af figur , indfrier skolerne i Silkeborg ikke målsætningen om, at alle elever forlader folkeskolen med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Andelen af elever, som indfrier målsætningen, ligger på 95 procent for drengene og 94 procent for pigerne. Det er dog værd at bemærke, at dette placerer Silkeborg over landsgennemsnittet. Side 23 af 54

24 Figur Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det fremgår af figur , er der en vis variation mellem skolerne, og mens én skole indfrier målsætningen, er der en række skoler, hvor op mod en tiendedel af eleverne ikke indfrier målsætningen. På disse skoler er det nødvendigt at have et særligt fokus på de elever, som ikke har de fornødne faglige kompetencer til at få 02 i karakter, og som dermed får vanskeligt ved at tage en ungdomsuddannelse. Uddannelsesparathed En central målsætning for arbejdet i folkeskolen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Skolerne i Silkeborg har med andre ord et væsentligt ansvar for at sikre, at eleverne har de fornødne færdigheder og kompetencer for at kunne blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover at følge elevernes faktiske uddannelsesaktiviteter bruger man også den såkaldte Profilmodel til at måle elevernes uddannelsesparathed. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man under en række antagelser forventer, at en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år 3. Samlet set giver disse indikatorer et godt billede af, om skolerne indfrier 95-procent-målsætningen. Indikator: Andel elever der er i gang med eller forventes at afslutte en ungdomsuddannelse (obligatorisk) Figur viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Figuren viser også, hvor stor en andel af eleverne, som 3 Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Side 24 af 54

25 ifølge Profilmodellen må forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur viser at ca. 35 procent af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. Dette tal synes at ligge ret stabilt fra år til år, og det ligger under landsgennemsnittet, som i 2014 lå på 42 procent. Figuren viser dog også, at andelen stiger betragteligt, når eleverne er blevet et år ældre, idet ca. 90 procent typisk er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Dette afspejler sig også i, at en større del af en årgang forventes at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse end i resten af landet. I 2014 ligger andelen af elever fra Silkeborg, som forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år, på 80 procent, mens den tilsvarende andel på landsplan er på 77 procent. Ovenstående tegner et billede af, at eleverne i Silkeborg generelt er længere om at komme i gang med en ungdomsuddannelse end eleverne i resten af landet, men at de så til gengæld på lidt længere sigt i højere grad end i de øvrige dele af landet kommer i gang med en ungdomsuddannelse, således at andelen efter 15 måneder ligger over landsgennemsnittet. Det kan også konstateres, at selvom Silkeborg ligger over landsgennemsnittet, så er man endog meget langt fra at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Samtidig viser figuren og de præcise tal bag som er gengivet i figur at udviklingen går den forkerte vej, og at andelen af en årgang, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er faldende i Silkeborg. Der er med andre ord behov for en styrket indsats for at vende tendensen og sikre, at en større andel af elever tilegner sig kompetencerne og motivationen til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Side 25 af 54

26 Figur Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Silkeborg Årgang Andel, Silkeborg Andel, landsgennemsnit ,8% 77,3% ,6% 77,6% ,0% 77,0% Ser man på andelen af elever fra de enkelte skoler, som starter på en ungdomsuddannelse, viser figur , at der er en vis variation mellem skolerne. Mens næsten alle elever fra nogle skoler starter på en uddannelse, er elever fra andre skoler knap så tilbøjelige til at starte på en ungdomsuddannelse. Tabellen viser også, at der er lokale forskelle i, hvornår eleverne påbegynder deres ungdomsuddannelse om man begynder umiddelbart efter 9. klasse, eller om man venter et år. Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. eller 10. klasse. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Side 26 af 54

27 Uddannelsessøgningsmønstrene for eleverne fra Silkeborg fremgår af figur og Sammenholder man graferne, kan man se, at eleverne fra Silkeborg ikke i samme grad som landets øvrige elever går direkte fra 9. klasse og i en gymnasial uddannelse. Mens godt en tredjedel (34,1 %) af eleverne på landsplan starte en gymnasial uddannelse umiddelbart efter afsluttet 9. klasse, er det kun godt en fjerdedel (25.8 %) af eleverne fra Silkeborg, som gør det samme. Dette indikerer, at den overordnede tendens til, at eleverne fra Silkeborg venter længere med at starte med en ungdomsuddannelse, primært afspejler, at elever fra Silkeborg, som søger mod de gymnasiale uddannelser, gør det senere end andre steder i landet. Figur Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Side 27 af 54

28 Indikator: Uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af grundskolen (obligatorisk) Figur og viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse og herunder andelen, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Figur Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne, tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte skoleår i grafen, som ikke summerer til 100 %. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte skoleår i grafen, som ikke summerer til 100%. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur , er det godt 4 ud af 5 elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, mens godt 2 procent allerede har afbrudt en ungdomsuddannelse inden for denne periode. For 10. klasserne er der fra skoleåret Side 28 af 54

29 2011/2012 til 2012/2013 sket et markant fald på knap 10 procent i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket betyder at eleverne fra Silkeborg på denne årgang ligger under landsgennemsnittet. Ser man nærmere på gruppen af elever, som ikke starter på en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, så viser figur , at 10 procent flere elever i Silkeborg (58 %) vælger at tage 10. klasse, end eleverne gennemsnitligt gør i resten af landet (48 %). Eleverne i Silkeborg starter med andre ord gennemsnitligt senere på en ungdomsuddannelse end i det øvrige land, fordi en større andel tager 10. klasse. Figur Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Indikatorer: Skolens ledelse opstiller tydelige mål og forventninger og Faglige mål, formativ evaluering og feedback er en integreret del af undervisningen Ovenstående er konkrete indikatorer for elevernes faglige niveau i form af resultater fra nationale test og afgangskarakterer. Indikatorerne siger dog i sig selv ikke noget om, hvordan resultaterne kan forbedres fremadrettet de indikerer blot, hvor udfordringerne ligger. Fra forskningen kender man imidlertid en række faktorer, som under de rette forudsætninger kan have en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Disse faktorer relaterer sig bl.a. til forskellige ledelsesmæssige og didaktiske praksisser, som er med til at forme undervisningsmiljøet på skolerne. Med afsæt i denne viden præsenteres her resultaterne af skolernes selvevaluering af egen praksis på en række af disse parametre, Side 29 af 54

30 som må forventes at have betydning for elevernes præstationer og for undervisningsmiljøet på skolerne. Figur Delmål: Børnene udfolder deres faglige potentialer Figur viser, at skolerne kun i nogen grad formulerer mål for skolens faglige resultater, og at de også kun i nogen grad involverer eleverne i at formulere mål for deres egen faglige udvikling. Omvendt arbejder man i høj grad strategisk med læseresultaterne for de små årgange. Delmål: Børnene udfolder deres personlige potentialer Dette delmål omhandler skolernes evne til at udvikle elevernes personlige potentialer og sikre gode rammer som tager højde for elevernes forskelligheder. Indikatorer: Lærere/pædagoger arbejder aktivt med at skabe gode rammer for den enkelte elevs udvikling og Der gennemføres varieret undervisning Figur Delmål: Børnene udfolder deres personlige potentialer Resultaterne viser, at skolerne i stort omfang har fokus på betydningen af forskellige tilgange til læring og på anvendelsen af undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder i undervisningen. Omvendt har man kun i begrænset omfang formuleret lokale strategier for nedbringelse af elevernes fravær. Side 30 af 54

31 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Dette mål sætter fokus på, om skolernes læringsmiljøer understøtter, at eleverne indgår i forskellige fællesskaber og i givende relationer med hinanden, jævnfør blandt andet MindSet for inklusion. Delmål: Elevernes trivsel skal øges Det er et centralt mål i folkeskolereformen at øge trivslen i folkeskolen. At eleverne trives er dermed både et væsentligt mål i sig selv, men er også en helt central forudsætning for, at de kan tilegne sig læring. Derfor gennemføres der nu årligt en national trivselsmåling. Trivselsmålingen er en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden. Alle folkeskoler skal gennemføre trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts. Trivselsmålingen skal primært fungere som et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet lokalt. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og skolens undervisningsmiljø som helhed og i den enkelte klasse, f.eks. ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Resultaterne fra trivselsmålingen indgår dog også som en obligatorisk indikator i den kommunale kvalitetsrapport. For elever i indskolingen (0.-3. klasse) består undersøgelsen af 20 enkle spørgsmål. Elever på mellemtrinnet og i udskolingen besvarer 40 spørgsmål. Det skal bemærkes, at trivselsdataene i denne rapport stammer fra den nationale undersøgelse, som blev gennemført i første kvartal af Der gennemføres en ny trivselsundersøgelse i første kvartal af 2016, men resultaterne fra denne foreligger først efter udarbejdelse af dette års kvalitetsrapport. Der er med andre ord tale om en baseline -måling, som det er ambitionen at forbedre over tid som følge af den lokale implementering af folkeskolereformen. Det vil derfor først være muligt efter undersøgelsen i 2016 at sige noget om udviklingen i elevernes trivsel. Indikator: Trivselsscore for eleverne (obligatorisk) Indikatoren optræder som et bevillingsmål i bevillingsaftalen Side 31 af 54

32 Trivsel i indskolingen Figur Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 32 af 54

33 Figur viser, at trivslen blandt eleverne i indskolingen i Silkeborg generelt ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Resultaterne viser også, at eleverne kun i begrænset omfang oplever, at de er med til at bestemme, hvad der skal foregå i timerne. Figur viser variationen mellem skolerne i andelen af elever, som udtrykker den laveste trivsel. Som det fremgår, er der stor variation mellem svarene, både mellem spørgsmålene på den enkelte skole, men også mellem skolerne. Nogle skoler har generelt små andele af elever, som tilkendegiver en lav trivsel, mens andelen på andre skoler generelt er højere. Side 33 af 54

34 Figur Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Ans Skole 1,1% 4,0% 13,9% 1,1% 2,9% 4,0% 35% Balleskolen 0,4% 5,7% 5,3% 0,4% 0,8% 6,9% 38% Bryrup Skole 1,7% 5,1% 6,0% 6,0% 3,4% 6,0% 60% Buskelundskolen 2,5% 2,5% 5,5% 1,0% 2,5% 6,5% 41% Dybkærskolen 0,6% 0,0% 4,5% 0,6% 0,0% 2,5% 50% Frisholm Skole 1,9% 5,3% 11,8% 1,4% 3,3% 5,8% 57% Funder Skole 0,0% 5,4% 3,4% 1,4% 2,0% 3,4% 28% Fårvang Skole 4,2% 8,4% 9,9% 4,3% 2,1% 7,4% 53% Gjern Skole 1,1% 6,9% 4,4% 1,1% 2,2% 3,3% 39% Gjessø Skole 5,4% 2,1% 3,2% 4,3% 4,3% 7,4% 55% Grauballe Skole 2,1% 7,4% 17,0% 1,1% 3,2% 6,4% 50% Gødvadskolen 0,6% 8,9% 11,0% 0,0% 0,0% 4,4% 50% Hvinningdalskolen 1,0% 1,0% 2,8% 0,7% 0,3% 2,4% 44% Kjellerup Skole 3,0% 6,5% 15,7% 3,9% 4,7% 9,1% 64% Kragelund Skole 1,7% 3,3% 6,7% 0,0% 0,0% 0,0% 38% Langsøskolen 4,6% 10,0% 8,4% 9,2% 6,4% 10,1% 50% Resenbro Skole 1,3% 2,6% 6,6% 1,3% 2,6% 6,4% 42% Sejs Skole 1,1% 2,6% 3,4% 0,4% 0,7% 2,3% 39% Sjørslev Skole 7,2% 4,3% 12,3% 18,8% 9,9% 17,1% 53% Skægkærskolen 5,0% 7,8% 15,9% 2,2% 4,9% 2,8% 50% Sorring Skole 2,7% 10,8% 15,3% 0,9% 0,9% 1,8% 68% Sølystskolen 2,2% 8,8% 12,6% 3,3% 2,7% 4,3% 54% Thorning Skole 0,8% 16,5% 10,7% 0,0% 0,8% 3,8% 54% Vestre Skole 1,1% 6,4% 7,7% 1,6% 4,4% 5,9% 57% Vinderslev Skole 1,6% 7,9% 9,4% 0,0% 3,1% 6,3% 53% Virklund Skole 1,4% 5,6% 3,5% 3,5% 3,4% 6,2% 56% Voel Skole 1,3% 5,5% 4,0% 1,3% 1,3% 0,7% 40% Kommunen 2,1% 6,0% 8,5% 2,6% 2,7% 5,3% 49% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Figur viser, at en stor andel af eleverne i indskolingen oplever, at de ikke har indflydelse på, hvad de skal lave i timerne. Det er det spørgsmål, hvor eleverne tilkendegiver lavest trivsel. Side 34 af 54

35 Trivsel i klasse Trivslen for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen måles via flere forskellige parametre eller temaer for trivsel. Den samlede trivselsindikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. De fire indikatorer er: Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning. Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Figur viser den samlede trivselsscore og scoren for hvert at de fire temaer på kommuneniveau. Figur Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Som det fremgår ligger både den samlede trivselsscore og scoren for de enkelte temaer for mellemtrins- og udskolingseleverne i Silkeborg sig tæt op ad scoren på landsplan. Resultaterne viser, at eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens temaet omkring Støtte og inspiration scorer lavest. Som med eleverne i indskolingen indikerer målingen, at der er et udviklingspunkt i at arbejde med elevernes motivation og deres medbestemmelse på undervisningen. Ser man nærmere på, hvordan elevernes besvarelser fordeler sig på de enkelte temaer, kan det ses, at fordelingen også her ligger tæt op ad fordelingen på landsplan. Side 35 af 54

36 Figur Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Som nævnt er trivselsundersøgelsen i høj grad et redskab rettet mod det lokale arbejde med undervisningsmiljø og trivsel på den enkelte skole. Figur med oversigt over skolernes trivselsscore på de enkelte temaer viser da også, at der er en vis variation i scorerne. Forskellene mellem de højest og lavest scorende skoler ligger for flere temaer således på 0,7. Side 36 af 54

37 Figur Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Ans Skole 4,2 3,7 3,3 3,8 Balleskolen 4,1 3,7 3,3 3,7 Bryrup Skole 4,1 3,7 3,3 3,6 Buskelundskolen 4,3 4,0 3,4 3,7 Dybkærskolen 4,1 3,7 3,2 3,7 Frisholm Skole 3,9 3,5 2,9 3,5 Funder Skole 4,2 3,7 3,3 3,7 Fårvang Skole 4,1 3,5 3,1 3,6 Gjern Skole 4,3 4,1 3,6 3,9 Gjessø Skole 4,1 3,7 3,5 4,0 Grauballe Skole 4,0 3,7 3,0 3,3 Gødvadskolen 4,2 3,9 3,5 3,9 Hvinningdalskolen 4,2 3,9 3,3 3,8 Kjellerup Skole 4,1 3,7 3,2 3,6 Kragelund Skole 4,2 3,8 3,4 3,8 Langsøskolen 4,0 3,6 3,2 3,6 Resenbro Skole 4,1 3,8 3,4 3,6 Sejs Skole 4,3 3,9 3,5 3,9 Sjørslev Skole 4,1 3,7 3,3 3,7 Skægkærskolen 4,1 3,6 3,1 3,7 Sorring Skole 4,2 3,9 3,5 3,9 Sølystskolen 4,1 3,8 3,3 3,8 Thorning Skole 4,1 3,7 3,1 3,8 Vestre Skole 4,1 3,8 3,2 3,7 Vinderslev Skole 4,1 3,7 3,5 3,9 Virklund Skole 4,2 3,8 3,3 3,8 Voel Skole 4,2 3,8 3,5 3,8 Kommunen 4,1 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 37 af 54

38 Indikatorer: Skolen arbejder aktivt for at forbedre elevernes trivsel og Lærere/pædagoger arbejder aktivt med klasseledelse Trivselsmålingen er som nævnt et redskab, som skolerne kan anvende til at måle trivslen på skolen og på sigt følge med i, om man lykkes med at indfri målsætningen om at øge trivslen i folkeskolen. Med afsæt i forskningen kan man dog udpege en række faktorer, som kan have en positiv effekt på undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Disse faktorer relaterer sig bl.a. til opstilling af klare mål og normer for acceptabel adfærd på skolen samt arbejdet med klasseledelse. Med afsæt i denne viden præsenteres i figur resultaterne af skolernes selvevaluering af egen praksis med at fremme elevernes trivsel. Figur Delmål: Elevernes trivsel skal øges Af figur fremgår det, at skolerne ikke i særlig høj grad prioriterer, at lærere/pædagoger efteruddannes i klasseledelse, men at de i højere grad tilkendegiver, at man har en fælles tilgang til arbejdet med klasseledelse. Resultaterne viser også, at skolerne i høj grad arbejder med klare retningslinjer for, hvad der er acceptabel adfærd på skolen. Delmål: Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer Et væsentligt element i at sikre det kommunale mål om etablere læringsmiljøer, der sikrer alle elevers ret til at indgå i fællesskaber, er at skabe pædagogiske rammer, der gør det muligt for så stor en del af eleverne som muligt at inkluderes i den almene folkeskole. Dette flugter også med den nationale målsætning for inklusion om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent. Indikator: Inklusionsgrad (obligatorisk) Med en inklusionsgrad på 95,9 må Silkeborg siges at leve op til målsætningen om en inklusionsgrad på 96, og som figur viser, har dette tal ligget stabilt gennem de seneste år. Figur Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser, i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Side 38 af 54

39 Indikator: Elever, der modtager specialundervisning (obligatorisk) Figur Antal elever der modtager specialundervisning, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 2014/ ,5% Kommunen, 2013/ ,5% Kommunen, 2012/ ,6% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Indikator: Elevfravær (obligatorisk) En væsentlig forudsætning for at eleverne kan lære det, de skal, og blive så dygtige de kan, er, at de er til stede i undervisningen. Fravær modarbejder altså elevernes læring, men fravær kan også i sig selv ses som et tegn på mistrivsel. Det er derfor væsentligt, at skolerne arbejder aktivt med at skabe et undervisningsmiljø, der motiverer eleverne til at deltage i undervisningen og fællesskabet i og omkring skolen. I figur vises det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse (lovligt fravær) og ulovligt fravær. Figur Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser samt 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det samlede fravær for eleverne i Silkeborg ligger på 4,2 procent, hvilket er 1,2 procent under det gennemsnitlige fravær på landsplan (5,4 procent). Tallene viser imidlertid også en svag stigning i det samlede fravær på 0,3 procent i forhold til året før. Tallene viser desuden, at det ulovlige fravær kun udgør en lille del af det samlede fravær, men at der har været en svagt stigende tendens de seneste år. Som det fremgår af figur dækker det kommunale gennemsnit imidlertid over relativt store forskelle, idet det samlede fravær på nogle skoler er over dobbelt så højt som på andre. Det er også værd at bemærke, at det ulovlige fravær er relativt højt på enkelte skoler. Kun tre skoler i Silkeborg har dog et samlet elevfravær (5,8 procent), der ligger over landsgennemsnittet på 5,4 %. Side 39 af 54

40 Figur Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, 2014/15, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november 2015 Side 40 af 54

41 Figur Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2014/ / /13 2 Kilde: Kommunens egen indberetning To af disse klager er forældreklager over en skoles håndtering af deres barns undervisningssituation. De to andre er afgørelser om specialundervisning: afgørelse om placering i inklusionscenter (hvor andet var ønsket) og omfang af støtte. Alle sager er løst i mindelighed. Indikatorer: Skolen anvender en klar strategi for etablering af inkluderende læringsmiljøer, Skolens inklusionsindsats er kendt blandt ledelse, medarbejdere, forældre og elever og Skolens inklusionsindsats er accepteret blandt ledelse medarbejdere, forældre og elever Arbejdet med at sikre elevernes trivsel og nedbringelse af fraværet fordrer bl.a., at man på skolerne arbejder ud fra en klar strategi om, at skolens inklusionsindsats er kendt og accepteret af medarbejdere, elever og forældre. I figur præsenteres resultaterne fra skolernes selvevaluering af egen praksis på dette område. Figur Delmål: Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer (skoleledersurvey) Som det fremgår af figur vurderer skolerne, at målene for inklusionsindsatsen kun i nogen grad er kendt af skolens forældre og elever, men oplever ikke desto mindre, at der er en høj af opbakning til skolens arbejde med inklusion både blandt det pædagogiske personale på skolen og blandt forældre og elever. Det er også værd at bemærke, at der på knap en tredjedel af skolerne kun i lav grad eller slet ikke er opstillet klare mål eller en nedskrevet strategi for etableringen af inkluderende læringsmiljøer. Side 41 af 54

42 Delmål: Skolen mindsker betydningen af social baggrund Det er en central målsætning for folkeskolereformen, at skolerne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater og i forhold til at kvalificere flere til at tage en ungdomsuddannelse eller mere. Som vist i figur (side 21) indikerer sammenligningen af elevernes afgangskarakterer med de socioøkonomiske referencer, at skolerne i Silkeborg på niveau med og for nogle skoler lidt over, hvad gennemsnittet af skoler med samme elevgrundlag kunne levere. Der er dog ikke noget, som indikerer, at det i særlig grad er elever med en svag social baggrund, som bliver løftet. Resultaterne viser da også, at der stadig er relativt store forskelle mellem skolernes præstation, og at de synes at afspejle elevsammensætningen på skolerne. Indikator: Andel 9. klasses elever der har aflagt alle prøver i 9. klasse En indikator for hvor gode skolerne er til at sikre, at alle elever uanset social baggrund har mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse er, at alle elever gennemfører alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve. Figur viser udviklingen i, hvor stor en andel af eleverne der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse. Figur Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning I skoleåret 2014/15 er det det 95 procent af eleverne i 9. klasse i Silkeborg, som har aflagt alle prøver, hvilket er 3 procent bedre end andelen på landsplan. Det er samtidig kendetegnende, at andelen har været svagt faldende i løbet af de sidste par år, og at udviklingen dermed går den forkerte vej. Side 42 af 54

43 Figur Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Kigger man på samme indikator på skoleniveau viser det sig, at det kommunale gennemsnit dækker over en vis variation mellem skolerne. Mens samtlige elever på en enkelt skole har aflagt alle prøver, er der flere skoler, hvor ca. hver niende elev ikke har aflagt alle prøver. Resultaterne indikerer et behov for at sætte fokus på de 5 procent af eleverne, som ikke aflægger alle prøver og arbejde målrettet for at sikre, at udviklingen vendes og andelen forøges. Side 43 af 54

44 Figur Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin 2014/15, skoleniveau 9.klasse, 2014/ klasse, 2014/15 Ungdomsudd annelse 10. Klasse Øvrige Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrige Ans Skole 34,4% 50,0% 15,6% 80,0% Balleskolen 49,1% 50,9% Bryrup Skole 16,0% 84,0% Buskelundskolen 45,8% 54,2% Dybkær Specialskole 100,0% 57,1% 42,9% Dybkærskolen 48,6% 51,4% 100,0% Frisholm Skole 39,5% 60,5% Funder Skole 10,8% 89,2% Fårvang Skole 38,3% 56,7% 5,0% Hvinningdalskolen 45,9% 54,1% Kjellerup Skole 36,4% 62,3% Langsøskolen 43,8% 50,0% 6,3% Sejs Skole 46,2% 52,3% Silkeborg Ungdomsskole 71,4% 94,2% 5,3% Skægkærskolen 36,4% 63,6% Sølystskolen 39,6% 52,1% 8,3% 60,0% Thorning Skole 24,4% 64,4% 11,1% 37,5% 62,5% Vestre Skole 33,3% 66,7% Virklund Skole 18,9% 81,1% Kommunen, 2014/15 36,8% 57,9% 5,3% 90,4% 1,4% 8,2% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ser man på tværs af skolerne, viser figur , at der er store forskelle i elevernes uddannelsesvalg efter 9. klasse. Andelen af elever, som vælger at gå i 10. klasse, er meget stor på nogle skoler. Pr. 5. september 2015 var der ud af årgangen 218 elever, der valgte Silkeborg Ungdomsskole og 461 elever der valgte efterskoler. Sammenlignet med landgennemsnittet er der i Silkeborg Kommune ca. 7 % flere elever, der vælger at gå på efterskole eller i 10. klasse efter 9.klasse. Indikator: Andel af elever, der vurderes uddannelsesparate Vurderingen af elevernes uddannelsesparathed er naturligvis en væsentlig indikator for, om skolen har formået at klæde eleverne på til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Figur 3,2,16 viser i hvilken grad elever, der har søgt ind på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er blevet vurderet uddannelsesparate. Side 44 af 54

45 Figur Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Det fremgår, at en meget stor andel af eleverne fra 9. klasse (96 procent) vurderes uddannelsesparate, og at denne andel har ligget relativt stabilt gennem de seneste år. Samtidig er det også værd at bemærke, at der kun er meget små forskelle mellem drenge og piger, og at andelen af elever, som vurderes uddannelsesparate i Silkeborg, ligger meget tæt på landsgennemsnittet. 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Det følger af Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes folkeskoler, at praksis på skoleområdet skal være viden- og datafunderet, og at man gennem praksis på skolerne også genererer ny viden til gavn til for børnenes læring og udvikling. Delmål: Skolens praksis er baseret på viden En forudsætning for at folkeskolen kan indfri ambitionen om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, er, at der leveres undervisning af en meget høj faglig kvalitet, og at praksis på skolerne er funderet i en solid viden om, hvad der har en effekt for elevernes læring og trivsel. Indikator: Lærernes kompetencedækning (obligatorisk) At lærerne besidder høje faglige kompetencer er en forudsætning for, at de kan levere en undervisning af høj kvalitet og systematisk følge op på elevernes læringsmål. Derfor fungerer lærernes kompetencedækning som en indikatorer for kvaliteten af den undervisning, der leveres i skolerne. Aftalen om fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende skal øges, dvs. at undervisningen fremover skal varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende dertil. Kommunerne skal således sikre, at 95 procent af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence/tilsvarende kompetence. De 95 procent omtales som fuld kompetencedækning, og dette gælder alle fag og alle klassetrin. Målet er et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i Det er skolens ledelse, der foretager vurderingen af, om de enkelte lærere på skolen har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de forskellige fag, de underviser i. Side 45 af 54

46 Figur Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figur viser den samlede kompetencedækning for alle fag på kommuneniveau. Resultaterne viser, at kompetencedækningen ligger marginalt under gennemsnittet på landsplan, og at den har ligget relativt stabilt i løbet af de senest år. Det er dog også tydeligt, at det er nødvendigt med en øget indsats på dette område, hvis målet om en kompetencedækning på 85 procent i 2016 skal nås. Figur Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Side 46 af 54

47 Ser man på kompetencedækningen i de enkelte fag viser figur store forskelle mellem fagene. Mens man i fire fag indfrier målsætningen om en kompetencedækning på 85 procent, er der en lang række fag, hvor kompetencedækningen ligger langt under. Det springer også i øjnene, at kompetencedækningen i et stort fag som matematik ligger på 81 procent, og at det dermed ligger under både landsgennemsnittet og under den kortsigtede målsætning om en kompetencedækning på 85 procent i Udfordringen med at sikre en højere kompetencedækning er dog velkendt, og allerede i 2014 blev der derfor vedtaget en samlet Kompetenceplan Med afsæt i kompetenceplanen er der siden skoleåret 2014/15 sket en løbende kompetenceudvikling i en række fag. Da det tager fra 1-3 år at gennemføre en formel opkvalificering i et undervisningsfag, er denne indsats endnu ikke slået igennem i resultaterne i denne kvalitetsrapport. Det forventes, at der i skoleåret 2016/17 opnås 90 procent kompetencedækning i fagene: dansk, matematik, engelsk, håndværk/design samt natur/teknologi. Det er også værd at bemærke, at selvom de lærere, som er i gang med at blive videreuddannede, endnu ikke optræder i statistikken som havende undervisningskompetence, så vil de løbende tilegne sig kompetencer i takt med, at de gennemfører fagenes moduler. Dette vil naturligvis være med til at styrke undervisningen også i perioden frem til afslutningen af de igangsatte forløb, og det vil dermed også komme eleverne til gode i form af bedre undervisning. De konkrete tiltag og en oversigt over afviklingen af kompetenceløftet i undervisningsfagene fremgår af Kompetenceplan for Silkeborg Kommunes medarbejdere på skoleområdet. Generelt kan det dog konstateres, at der for nogle fag er meget langt til at opnå målet om, at 95 procent af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence, ikke mindst da det gælder alle fag og alle klassetrin. For opnåelse af dette mål kræves en fortsat prioritering af formel kompetenceudvikling i alle fag på både forvaltnings- og skoleniveau. Figur Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Side 47 af 54

48 Figur viser den gennemsnitlige kompetencefordeling på tværs af klassetrin, og her ses der en klar tendens til, at kompetencedækningen stiger, jo højere klassetrin man er på en tendens man også ser på landsplan. Mens den gennemsnitlige dækning i 1. klasse ligger på 74 procent, stiger den således til 88 procent i 9. klasse. Endelig viser figur , at der også her er en endog meget stor variation fra skole til skole. På nogle skoler ligger kompetencedækningen således helt oppe på 95 procent, mens det på enkelte skoler kun er godt hver anden time, som varetages af en lærer med undervisningskompetence inden for det pågældende fag. Resultaterne indikerer, at der på nogle skoler er behov for en særlig indsats for at styrke kompetencedækningen. Figur Samlet kompetencedækning, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Side 48 af 54

49 Indikator: Lærere/pædagoger har de nødvendige kompetencer Ser man på skolernes egen vurdering af de pædagogiske personales kompetencer, så mener skolerne i høj grad, at lærerne har de nødvendige kompetencer inden for de fag, de underviser i. Det kan også konstateres, at skolerne vurderer lærernes kompetencer til at lede arbejdet med elevernes trivsel og sundhed lavere end deres faglige kompetencer. Der er således cirka en fjerdedel af skolerne, som angiver, at lærerne kun i nogen grad har kompetencerne til dette arbejde. På samme måde er den samlede vurdering fra skolerne, at lærerne og pædagogerne kun i nogen grad har modtaget den nødvendige efteruddannelse i interventionstiltag over for elever med særlige behov. Til gengæld vurderer skolerne, at det pædagogiske personale i høj grad har adgang til ressourcepersoner for faglig sparring og inspiration. Figur Lærere/pædagoger har de nødvendige kompetencer Indikator: Skolens ledelse involverer sig aktivt i udviklingen af medarbejdernes faglige kompetence Figur Skolens ledelse involverer sig aktivt i udviklingen af medarbejdernes faglige kompetence Side 49 af 54

50 Figur viser, at der er et opmærksomhedspunkt omkring arbejdet med de tosprogede, idet skolernes vurdering af lærernes kompetencer til at arbejde med tosprogede elever ligger markant lavere end på de andre områder, og 13 procent vurderer at lærerne slet ikke har de nødvendige kompetencer på dette område. Grafen viser også skolernes ledelse i høj grad arbejder systematisk med videndeling, og at man involverer sig aktivt i udviklingen af lærernes faglige kompetencer. Skolerne tilkendegiver også, at skolernes ledelse i høj grad har de nødvendige kompetencer til at lede arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Delmål: Skolens praksis genererer ny viden Det følger af principperne for kvalitetsudvikling, at praksis og læringssamtaler på skoleområdet skal skabe og udvikle ny viden til gavn for børnenes læring og udvikling. Dette delmål omfatter en række indikatorer, som relaterer sig til dette og hvorvidt praksis på skolerne understøtter denne målsætning. Indikatorer: Skolens ledelse gennemfører observation og ledelsesmæssig sparring og Der er de rette betingelser for undervisningsdifferentiering Ledelsesmæssig feedback på lærernes undervisning på baggrund af observation er nogle af de aktiviteter, som man anvender for at understøtte en vidensgenererende praksis på skolerne, og som man fra forskningen ved kan have en positiv effekt på elevernes læring. Jævnfør figur viser skolernes selvevaluering imidlertid, at man kun i nogen grad praktiserer ledelsesmæssig observation af undervisningen, og at lærerne også kun i nogen grad modtager feedback på sin undervisning fra ledelsen. Skolerne tilkendegiver også, at det pædagogiske personale på skolerne i høj grad har de nødvendige kompetencer til at gennemføre undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, mens de i lidt mindre grad vurderer, at skolens ledelse tilvejebringer de optimale betingelser for, at dette kan lade sig gøre. Figur Ledelsesmæssig feedback på lærernes undervisning Side 50 af 54

51 Delmål: Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis, der bygger på og udvikler viden Det er en forudsætning for udviklingen af en vidensbaseret og vidensgenererende praksis på skolerne, at man sikrer en organisering, som understøtter dette arbejde. Indikator: Der er et velfungerende samarbejde omkring den enkelte elevs læring og trivsel Af figur fremgår det, at skolerne vurderer organiseringen omkring den enkelte elevs læring og trivsel i formelle samarbejdsfora meget højt både de formelle samarbejdsfora og det kollegiale samarbejde blandt det pædagogiske personale. Figuren viser også, at skolerne i høj grad inddrager forældrene ved at tydeliggøre deres betydning for deres børns faglige udvikling. Figur Der er velfungerende samarbejde omkring den enkelte elevs læring og trivsel Side 51 af 54

52 4. Øvrige kvalitetsoplysninger 4.1 Elevtal Figur Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 2014/15, skoleniveau Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Side 52 af 54