Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2
|
|
- Hans Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trivselsplan 2012 Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Begreber: Drilleri, konflikter og mobning; social eksklusionsangst Drilleri... s. 2 Konflikter... s. 2 Mobning; social eksklusionsangst... s. 2 Foreløbig ny definition på mobning... s. 3 Faktorer, der indvirker på udvikling af social eksklusionsangst... s. 3 Status på undervisningsmiljøet... s. 4 Forebyggende trivselsindsats... s. 4 Skolen... s. 4 Fagvoksne... s. 4 Forældre... s. 5 Børn... s. 5 Tegn på begyndende eksklusionsangst... s. 6 Handleplan ved mobning; social eksklusionsangst... s. 6 Skolen og fagvoksne... s. 6 Forældre... s. 7 Børn... s. 7 Side 1 af 7
2 FORMÅL Formålet er at sikre, at alle børn på Munkegårdsskolen trives. Målsætninger At skolens ledelse, skolebestyrelse, medarbejdere, forældre og børn tager aktivt ansvar i indsatsen til fremme af høj trivsel At alle aktører får fælles holdning til Munkegårds indsats mod udvikling af social eksklusionsangst og mobning At alle medvirker aktivt til fremme af høj tolerancekultur med plads til forskellighed Succeskriterier At alle børn føler sig som værdigt medlem af fællesskabet At alle børn oplever sig set, hørt og taget alvorligt At alle børn har mindst en voksen de har tillid til At alle børn og voksne er aktivt handlende i forhold til uhensigtsmæssige udviklinger BEGREBER: DRILLERI, KONFLIKTER OG MOBNING; social eksklusionsangst Drilleri Almindelige drillerier er ofte af spontan karakter og kærligt ment, og man kan have det sjovt både med at drille og blive drillet. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre kan blive meget kede af det. Drilleri kan i nogle sammenhænge ses som forsøg på at regulere andre ind i fællesskabets rammer (inklusion), og i andre sammenhænge kan det være en måde at ekskludere på. For mange kan det være svært at gennemskue, hvornår drillerierne er for sjov, og hvornår de er for alvor, og her er det kun den, som drilleriet drejer sig om, der kan afgøre, om det er sjovt eller ej. Hvis ikke det er sjovt og drillerierne alligevel fortsætter over tid, bliver situationen af mere alvorlig karakter og kan udvikle sig til mobning. Konflikter Konflikter finder sted mellem to ligeværdige parter eller grupper. Der er symmetri i magtforholdet, selv om det muligvis kan tippe en smule til begge sider. En konflikt er primært sagsrettet, ikke personrettet og der kan derfor forhandles mellem parterne. Konflikter kan siges at være nødvendige for menneskelig og mellemmenneskelig udvikling, idet de er en del af en læreproces, hvor det er muligt at forhandle sig frem til fælles holdninger, forståelse og handlemuligheder. De kan også give en person mulighed for at lære at acceptere, at andre er forskellige, og at man kan blive nødt til at gå på kompromis. Det er vigtigt, at konflikter bliver taget i opløbet og håndteret på en positiv måde, inden de vokser sig for store. Hvis ikke en konflikt bliver håndteret, kan den blive så personrettet, at mulighederne for forhandling mindskes, og sådanne uforløste tilstande kan medvirke til mobning. Mobning; social eksklusionsangst Mobning skal betragtes som et udtryk for en dysfunktionel gruppedynamik til forskel fra tidligere, hvor mobning blev betragtet som en individuel aggression og samfundsmæssig vold. Side 2 af 7
3 Foreløbig ny definition på mobning Mobning finder sted i formelle institutioner som f.eks. en skole, hvor individer ikke uden videre kan træde ud af gruppen. Den kontinuerlige opbygning af uformelle grupper i kraft af inklusions- og eksklusionsmekanismer skaber mobningens sociale kontekst. Positionelle ændringer truer gruppens orden og afføder frygt og angst, eftersom alle medlemmer af gruppen kan risikere at blive ekskluderet. Mobning forekommer, når grupper reagerer på denne angst ved at projicere truslen mod gruppens indre orden over på bestemte individer, og disse individer systematisk ekskluderes som andet. Selv om disse processer tilsyneladende gavner gruppen som helhed, berøves de individer der mobbes, den sociale anerkendelse, de behøver for at kunne opretholde deres menneskelige værdighed. Således kan det at blive mobbet opleves som en slags psykisk tortur. Mobning sociale processer på afveje, s. 249, exbus-forsker Robin May Scott Mobning kan ikke forstås som individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet ses som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der kan udvikle sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen. Når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden, og at den sociale eksklusionsangst fører til social panik. Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved et meget smalt spor for, hvad der opleves som rigtig eller forkert, normalt eller anderledes. Mobning er altså: - et udtryk for en dysfunktionel gruppedynamik - et socialt fænomen, der formes af mange kræfter - kan være direkte og forfølgende og indirekte og udelukkende - forekommende inden for formelle sociale sammenhænge - udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter VI ER SOM MENNESKER EKSISTENTIELT AFHÆNGIGE AF AT TILHØRE FÆLLESSKABET Mobbedefinition for børn: Mobning i skolen er, når en elev i en periode forfølges eller udelukkes af klassekameraterne eller nogle af skolekammeraterne Mobning kan foregå på mange måder: ansigt til ansigt eller med mobiltelefon, internet og chat Mobning kan være direkte og synlig eller indirekte og skjult FAKTORER, DER INDVIRKER PÅ UDVIKLING AF SOCIAL EKSKLUSIONSANGST - Klassens historik - Lærernes praksisser og autoritetsstrategi - Forældrenes praksisser og autoritetsstrategi - Skoleledelsens praksisser og autoritetsstrategi - Måden der tænkes og tales i organisationen Angsten opstår, når den sociale indlejring er truet og håbet og længslen efter at tilhøre et fællesskab er truet. HVIS DEN ENKELTE IKKE ETABLERER TILHØRSFORHOLD TIL FÆLLESSKABET, OPLEVES DET SOM UVÆRDIGT Side 3 af 7
4 STATUS PÅ UNDERVISNINGSMILJØET 2011/2012: Har du en voksen på skolen, som du kan gå til, hvis du har brug for hjælp, og som du ved kan lide dig? Ja Nej Indskoling: 82% 18% Mellemtrin: 78% 22% Udskoling: 89% 11% FOREBYGGENDE TRIVSELSINDSATS Skolen: - Klassens tid prioriteres i alle klasser - Ressourceorienteret pædagogik - Der undervises i Fri for mobberi, Venskabstrappen, taktil rygmassage og/eller andet egnet materiale på de forskellige trin. Hvert trin og GFO har udarbejdet sociale handleplaner som følges og løbende evalueres af ledelsen - Munkegård forventer, at alle voksne, lærere, pædagoger og forældre reagerer øjeblikkeligt, hvis de er vidne til uhensigtsmæssige handlinger børn imellem - Munkegård forventer, at der på forældremøder tales om klassens trivsel herunder fødselsdagspolitik, etablering af mad/legegrupper og andre sociale arrangementer - Munkegårds personale går aldrig forbi et et barn, der er ked af det. Vi stopper op og hører, hvad der er i vejen og fortæller det til barnets klasselærer - Skolens ledelse sikrer, at alle elever og ansatte har indblik i trivselsplanen. - Skolens ledelse sikrer, at forældrene får mulighed for etablering af forældrefællesskaber og udvikling af disse. - Skolens ledelse er opmærksom på, at der kan opstå situationer, hvor fagvoksne optræder uhensigtsmæssigt eller handler upassende overfor børn. Ledelsen vil i sådanne situationer iværksætte en samtalerække med den pågældende fagvoksne med henblik på at få stoppet den uhensigtsmæssige udvikling samt sikre at den fornødne hjælp iværksættes såvel for barnet som for den fagvoksne. Fagvoksne: - Prioriter det sociale liv i klassen - Tag altid en henvendelse om mobning fra et barn eller en forælder alvorligt. Selv om du ikke selv oplever det beskrevne som mobning, er det barnets eller forældrenes virkelighed Skolens AKT-team arbejder forebyggende, foregribende og indgribende ved trivselsudfordringer i såvel klasser, grupper af børn og for enkelte børn. Læs mere via dette link Skolens relationsmedarbejder superviserer skolens fagvoksne i forhold til inklusion og forebyggende trivselstiltag, har samtaler med enkelte børn med trivselsudfordringer, superviserer forældre i forhold til børns trivselsudfordringer, holder mæglingssamtaler mellem såvel børn som voksne. Skolens sundhedsteam består af ledelsen, AKTvejlederen skolepsykologen, relationsmedarbejderen, sundhedsplejersken og tale/høre pædagogen. Teamets opgave er at supervisere fagvoksne i forhold til trivselsudfordringer for elever og gruppedynamikker i klasser eller grupper af børn. Side 4 af 7
5 - Lav en udførlig handleplan, der uddyber, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår, så den er klar, hvis mobning opstår - Sæt konkrete handlinger på de værdier, skolen har. På den måde sikres det, at de ikke kun er ord, men at de faktisk også bliver inddraget i hverdagen - Tal ikke dårligt om børn, forældre eller kollegaer - Inddrag gerne mange instanser, såsom ledelse, sundhedsteam, klassens team og AKT medarbejdere, og vær ikke bange for at bede om hjælp. Mobning er svært at løse alene - Fokuser på, at alle børn gør det så godt, som de kan også selv om det måske ikke altid virker sådan - Vær en god rollemodel både i tale og handling - Hold fokus på, at alle er en del af mønsteret og dynamikken i klassen eller gruppen også den fagvoksne - Giv plads til forskellighed Forældre: - Støt dit barn i at lave legeaftaler på kryds og tværs i klassen - Tal ikke dårligt om dit barns legekammerater, deres forældre eller fagvoksne - Støt dit barn i at forsvare/hjælpe/trøste kammerater, der ikke kan forsvare sig selv - Indfør og respekter en social fødselsdagspolitik - Lyt og støt den forælder, der fortæller om sit barns udfordringer - Prioriter socialt samvær i klassen, planlæg fælles begivenheder for alle - Lær klassens børns, forældres og fagvoksnes navne at kende - Vær en god rollemodel både i tale og handling - Hold fokus på at alle bidrager til dynamikken i klassen, også forældrene - Giv plads til forskellighed - Forhold jer positivt til læreres og pædagogers indsatser - Vid, hvor komplekst det er, og se andres perspektiv - Bak tydeligt op - Tag kontakt til lærere/pædagoger ved tvivl eller bekymringer. De voksne på skolen ser og hører ikke alt - Når I mailer lærere/pædagoger, så gør det kort. Aftal hellere en samtale. - Aftal jævnlige voksenmøder, tal mere sammen. 5 digitale råd til voksne: 1. Forsøg at følge med i de digitale og teknologiske muligheder så godt du kan 2. Tal med børnene om, hvad der rører sig på nettet og mobilen 3. Diskuter teknologietik 4. Sæt dig ind i og fortæl børnene, hvor man kan henvende sig, hvis man bliver udsat for digitale krænkelser, eller hvis man selv er afsenderen. Forklar, at de voksne ikke bliver sure eller tyr til straf 5. Husk, at mobning gennem teknologier er mulig 24 timer i døgnet. Man kan derfor ikke nødvendigvis skille skoleliv, fritidsliv og privatliv fra hinanden. Børn: - Husk, at alle er forskellige, og se det som noget godt. Det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens - Prøv at lære alle i din klasse godt at kende, måske har I mere til fælles, end du tror? - Husk, at når man kigger på, at nogle bliver mobbet, er man selv med til at lade det ske, hvis man ikke gør noget Side 5 af 7
6 - Hold øje med, om andre bliver ked af det, når du driller dem for sjov. Hvis de ikke synes det er sjovt, skal du stoppe. Bare fordi en kammerat griner, er det ikke sikkert, at han/hun synes, at det er sjovt - Deltag så vidt muligt altid i alle fødselsdage og andre arrangementer der holdes for og i klassen - Vær modig og forsvar andre, der ikke kan forsvare sig selv - Vær god mod alle i i din klasse. Husk at sige søde ting og ros dine klassekammerater, når de har brug for det eller har gjort noget godt. Man kan altid finde noget godt at sige, og man behøver ikke sige alt, man mener, hvis det kan såre andre - Tænk over dit kropssprog, og hvordan du taler til andre. Det er ikke rart for nogen at blive nedgjort, vendt øjne af, bagtalt eller ignoreret - Skriv ikke ting til andre på mobilen eller nettet, du ikke føler, du kan sige til dem ansigt til ansigt - Hold ikke mobning hemmelig, men bed om hjælp. Det er ikke at sladre, men at være en god kammerat - Hvis du er bange for at blande dig, så kontakt en voksen - Tal med andre i klassen/gruppen, der ikke er direkte involveret og lav aftaler om at støtte hinanden i at få stoppet mobningen TEGN PÅ BEGYNDENDE SOCIAL EKSKLUSIONSANGST Lindring for social eksklusionsangst kendes bl.a. som pigefnidder og drenge er jo drenge, og de udstødende samværsformer kan være af fysisk, verbal, social og/eller digital karakter. Når en børnegruppe ikke har nogen fælles værdier at samles om, kan mobning være det kit, der er mellem børnene det, der holder gruppen sammen. Hvis denne tilstand ikke udfordres, risikerer vi at - al empati lukkes ned - foragten for de(n) ekskluderede forstærkes - dehumaniseringen og dæmoniseringer tager til - vi vil kunne kende det som mobning - social panikangst udvikles BØRN LIDER I SÅDAN ET MILJØ, OG ER SAMTIDIG DELTAGENDE I DET HANDLEPLAN VED MOBNING; SOCIAL EKSKLUSIONSANGST Får klasselærer, klassens team eller pædagoger kendskab til, at der er mobning eller social eksklusionsangst i en klasse eller blandt børn i en gruppe, er de forpligtiget til at handle øjeblikkeligt og iværksætte handleplanen. Mobning er en relationel, kontekst- og kulturorienteret problematik, der skal løses i fællesskab. HVIS DE VOKSNE ER UENIGE, OPLEVER BØRNENE, AT DET HELE BLIVER MERE USTYRLIGT, OG DEN INTERNE BØRNEJUSTITS (STIKKERBEGREBET) KAN FØLES Skolen og fagvoksne: SOM DET MEST SIKRE - AKT-teamet og eventuelt skolens relationsmedarbejder informeres og involveres, hvorefter de reflekterer over situationen sammen med klasselærer/klassens team - Der skal informeres til alle relevante involverede samt skolens ledelse Side 6 af 7
7 - Klasselærer/klassens team samt en AKT- medarbejder og/eller skolens relationsmedarbejder indkalder til samtaler med involverede børn for at opnå overblik over situationen - Klasselærer/klassens team samt en AKT-medarbejder og/eller skolens relationsmedarbejder kontakter involverede forældre for at kortlægge situationen og finde løsninger i samarbejde - Handleplanen tager højde for at alle involverede aktivt inddrages. Det kunne typisk betyde, at der iværksættes mæglingssamtaler, et trivselsfremmende forløb i klassen med fokus på værdighedsprojekter og styrkelse af børnenes indbyrdes relationer og at der indkaldes til et forældremøde, hvor handleplanen fremlægges, og der kan diskuteres fremadrettede positive handlinger. - Klasselærer/klassens team informerer i samarbejde med AKT-medarbejder/relationsmedarbejder løbende forældregruppen og skolens ledelse om klassens arbejde via intranettet. - Der afholdes et afsluttende forældremøde, hvor der fortælles om klassens forløb og resultat. Her deltager alle involverede fagvoksne og i samarbejde med forældregruppen findes der fremadrettede handlinger til sikring af fortsat trivsel. - Handleplanen medtænker evaluering af forløbet og justeres løbende i forhold til udviklingen - Ledelsen sikrer, at den konkrete handleplan passer til situationen, og at forløbet evalueres - Ledelsen kan iværksætte et teamudviklingsforløb med fokus på gruppedynamikker i teamet, klassen eller i grupper af børn. - Hvis der opstår voksenmobning tager ledelsen ansvar og igangsætter et supervisionsforløb med henblik på professionalisering af den fagvoksne Forældre: Får forældre kendskab til, at der foregår mobning eller at der er tegn på udvikling af social eksklusionsangst i en klasse eller en gruppe af børn, er de forpligtiget til øjeblikkeligt at tage kontakt til klasselæreren/klassens team. Børn: Hvis du som barn selv oplever at blive mobbet eller ser andre, der bliver mobbet, skal du fortælle det til en voksen, som du stoler på. Det kan fx være din klasselærer, en GFO-pædagog, din far eller mor eller andre. Det vigtige er ikke, hvem du fortæller det til det vigtige er, at du får det fortalt. Hvis du oplever, at en lærer mobber en af dine kammerater, skal du fortælle det til dine forældre og til en voksen på skolen, som du stoler på. Side 7 af 7
Guldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereDyssegårdsskolens anti-mobbestrategi. November 2017
1 Dyssegårdsskolens anti-mobbestrategi November 2017 2 ANTIMOBBESTRATEGI Dyssegårdsskolen Målsætning Dyssegårdsskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og det sociale
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereBørneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereDCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser.
Dette princip er vedtaget på fællesbestyrelse møde 02.05.2018 Handleplan ved mobning, Gjessøs børn I Gjessøs Børn anser vi det for værdifuldt, og som en forudsætning for trivsel og indlæring, at alle føler
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs merePå Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.
Marstal Skoles antimobbestrategi På Marstal Skole arbejder vi for: at alle børn trives i fællesskabet. at skabe forståelse og respekt for, at vi alle er forskellige. at alle har venner i klassen og på
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereRinge Kost- og Realskoles anti-mobbe politik
Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads
Læs mereAntimobbestrategi på Paradisbakkeskolen
Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme
Læs mereTrivselsplan for Tjørnegårdsskolen
Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereBakkeskolen HVAD ER MOBNING?
Bakkeskolen, skolebestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til Bakkeskolens antimobbestrategi. Alle har taget stilling til, hvordan vi vil forebygge og håndtere mobning. For at forstå mobning
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereDe voksne forældre og personale på skolen
November 2017 Antimobbestrategi Et af Stolpedalsskolen værdiudsagn er: Læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Et godt og trygt læringsmiljø er grundlaget for at hver enkelt elev og medarbejder
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereDistriktsskole Smørum
Anti-mobbestrategi Distriktsskole Smørum Afd. Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 2 Indholdsfortegnelse FORMÅL.. 3 Begreber... 3 Forebyggende... 4 Indgribende... 5 Når mobning er en realitet
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereSkolen i Sydhavnens Antimobbestrategi
Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereLynghøjskolens antimobbe-handleplan
Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Denne handleplan er en del af Lynghøjskolens Trivselsmanual - for trivsel og inklusion på Lynghøjskolen, der arbejder for at fremme elevernes trivsel generelt. Mobning
Læs mereLåsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.
Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereChristiansfeld Skole
Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereAntimobbestrategi for GLS
Antimobbestrategi for GLS Indhold Indhold...1 Fællesskab omkring trivsel en forudsætning for læring og udvikling...2 Hvad betyder ordene?...3 Hvad gør vi på GLS for at forebygge mobning?...4 Aktiviteter
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereVIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK
VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK Politik og indsats Det er Vibeholmskolens mål, at alle børn skal være glade for at komme i skole og SFO hver dag. Vi vil udvikle en samværskultur, hvor børn
Læs mereFri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet
Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE
ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE Vi har udviklet vores antimobbestrategi i overensstemmelse med den nyeste mobbeforskning. Vi har etableret et samarbejde med Helle Rabøl Hansen, der har holdt
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereTRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE
TRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE BRYRUP SKOLE VORES SKOLE Sammen skaber vi de gode og motiverende rammer for læring Sammen skaber vi og reparerer vi de sociale fællesskaber, hvis der er tegn på mobning
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereForebyggelse af mobning - og fremme af trivsel
Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereSkæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning
Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereTrivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.
Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereAntimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)
Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel
Læs mereAntimobbestrategi Blovstrød skole
Antimobbestrategi Blovstrød skole Formål: At skabe trivsel på skolen for alle. Formålet med antimobbestrategien på Blovstrød Skole er at beskrive, hvordan skolen vil arbejde for at fremme trivslen samt
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereAntimobbestrategi Sdr. Vang Skole
Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole Definition af mobning: Der er tale om mobning, når en elev gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (fx slag, spark, hån, trusler, grimasser,
Læs mereFællesskolen Hammelev Sct. Severin. Antimobbestrategi Nej til mobning
Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Antimobbestrategi Nej til mobning Nedenstående plan er Fællesskolen Hammelev Sct. Severins antimobbestrategi. Den er en sammenskrivning og en opdatering af de strategier,
Læs mereTrivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen
Trivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen Formål Vi ønsker at fremme og styrke trivslen blandt børn og voksne på Pilegårdsskolen. Social trivsel er den vigtigste forudsætning for et godt skoleliv
Læs mereAntimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.
Antimobbestrategi Antimobbestrategi for Kundby Friskole Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Alle parter omkring eleverne er bekendte med strategien og er ansvarlige
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen
Kastrup den 1.8.2017 Princip for trivsel og god omgangstone Antimobbestrategi INDLEDNING HVAD ER MOBNING? MÅLET MED ANTIMOBBESTRATEGIEN FOREBYGGELSE AF MOBNING HÅNDTERING AF MOBNING FORANKRING INDLEDNING
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
Læs mereLandsbyordningen Voerladegård
Landsbyordningen Voerladegård Trivsel og sammen mod mobning Juni 2018 Det skal være rart og trygt at være i børnehave, skole, SFO og klub. Ligeledes at deltage i fritidsaktiviteterne med kammeraterne fra
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereMobningens Hvem, Hvad, Hvor
Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mere1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4
1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5
Læs mereLøsning Skoles antimobbestrategi
Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,
Læs mereAntimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10
Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres
Læs mereLærervejledning - forældremøde
Lærervejledning - forældremøde 13 december 2018 Forældrene spiller en vigtig rolle for klassens trivsel. Det er derfor en god ide at tale om forældrenes rolle allerede tidligt i elevernes skoleliv, og
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereBakkegårdsskolens antimobbe-handleplan
Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk
Læs mereLyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle
Lyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle På Lyngholmskolen mener vi, at alle voksne og børn har ret til at have det godt og trives, og at vi alle har et medansvar for at skabe trivsel.
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs mereAntimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:
Antimobbestrategi Indledning og definition af mobning Alle børn har ret til en tryg skolegang. En tryg skolegang betyder ikke, at alle sten er fjernet fra barnets vej. Hvor der er mere end en person til
Læs mereSINDING-ØRRE MIDTPUNKT
SINDING-ØRRE MIDTPUNKT I Sinding-Ørre Midtpunkt går læring hånd i hånd med høj trivsel! HVAD ER MOBNING? Det vi forstår ved mobning er en systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person,
Læs mereRetningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereSTÅR SAMMEN MOD MOBNING
valby skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING 2018 VALBY SKOLE MOBNING opstår pga. MANGLENDE SAMMENHOLD, LAV TOLERENCE OG STOR KEDSOMHED Kilde: Helle Rabøl Hansen ANTIMOBBESTRATEGI SAMMEN OM AT OPBYGGE GODE FÆLLESSKABER
Læs mere