sunde børn i mestre-lære!
|
|
- Arne Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det sunde menneske? Alle bliver udsat for stressfaktorer eller stressorer (sygdom, kriser, konflikter, spændinger). Reaktion: 1. Handling Hvad kan jeg gøre? 2. Regulere og få styr på følelserne. Hvad er jeg god til? Hvad er jeg værd i denne situation? Den sunde voksne formår at handle i forhold til begge spørgsmål. Barnet, der skal vokse op til at blive en sund voksen, skal have støtte til begge dele, når det er en ny eller utryg situation, uanset hvor ubetydelig den kan se ud med den voksnes øjne. Det sunde menneske har følelsen af sammenhæng Følelsen af sammenhæng er sammensat af tre komponenter : Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Komponenterne opnås gennem oplevelsen i de mange læreprocesser, vi gennemgår hele livet. Alle situationer, der ender med en eller anden form for erfaring eller viden, er læreprocesser. Og dem er der specielt mange af i barndommen. Læreprocesserne skal opleves som forudsigelige for at resultere i komponenten begribelighed. De skal være afbalancerede i forhold til ens udvikling og kræfter for at resultere i komponenten håndterbarhed. Sidst men ikke mindst skal læreprocesserne opleves som værende inden for ens indflydelse. Det er vigtigt, at man har indflydelse på opgaven, på reglerne for løsning og på resultatet. Delagtiggørelsen er en forudsætning for komponenten meningsfuldhed. Læreprocesser Følelsen af sammenhæng Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndterbarhed Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed Det er derfor meget, meget vigtigt, at barnet har adgang til en eller flere nærværende voksne med gode erfaringer i den vigtige lærefase, som barndommen er. Både hjemme og i institutionen. 1 Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia
2 Daniel Stern 2 Selvudvikling Spædbarnet har fra fødslen flere kompetencer til at forstå, gribe og håndtere verden med. Disse kompetencer kan barnet let og naturligt bruge, men de modnes med barnets alder og hjernens udvikling, afhængig af samvær med kærlige og indlevende forældre, et intakt nervesystem og et intakt sanse- og bevægeapparat. Kvaliteten af de samspil, de indgår i bliver afgørende for udviklingen af nye kompetencer til gavn for relationerne til andre børn og voksne livet igennem og dermed for dem selv. Barnet bliver i løbet af de første fem år et med sig selv, ved at de udvikler 5 selvfornemmelser, som efterhånden kommer til at spille sammen. Udviklingen af selvfornemmelserne sker efter en medfødt tidsplan, dog med variationer. Selvfornemmelserne udvikles i relationerne med forældrene. Relationerne udvikler sig i en bestemt rækkefølge, men måden at relatere sig på udvikler sig efter en medfødt tidsplan, i takt med udviklingen af selvfornemmelserne. Måderne at relatere varierer efter de situationer vi bringes i. Voksne og større børn kommunikerer naturligt med spædbarnet på en særlig udviklingsstøttende måde, både med hensyn til selvet og relateringen. Det kaldes spædbarnsdikteret adfærd. 3 2 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv. Frydenlund Jytte Birk Sørensen: Støt mestring bryd mønstre. Dafolo
3 Marte Meo 4 Marte Meo metoden er udviklet af den hollandske psykolog Maria Aarts. Marte Meo arbejder målrettet med kontakt og samspil. Og dermed med relationer. Marte Meo betyder ved egen kraft! Udtrykket henviser til de iboende udviklingskræfter og potentialer, der er i alle mennesker. I Marte Meo observeres og konkretiseres samspillet gennem videooptagelser, der gør det muligt at se samspillet i alle dets detaljer, både det verbale og det nonverbale Der er bred evidens for metodens gode effekt. Et forløb: Et forløb starter altid med at forældrene har problemer med noget konkret vedrørende barnet. Typisk filmes 3-4 gange i hjemmet med passende intervaller. Terapeuten analyserer filmen. Analysen viser barnets ressourcer og udviklingsbehov, samt hvilke udviklingsstøttende Marte Meo principper forældrene anvender, og hvilke der yderligere skal udvikles. Analysen afdækker barnets budskab bag adfærden. Forældrene får vist små klip, hvori de selv ser og støtter barnets udviklingsbestræbelser. Samtidig vises barnets positive respons på dette. Terapeuten giver relevant teori, svarende til barnets alder og udvikling. Forældrene oplever det meget positivt og motiverende, at vejledningen handler om at udvikle mere af det, de allerede mestrer. Elementerne i det udviklingsstøttende samspil: -Følge barnets initiativ -Positivt bekræfte barnets initiativ -Benævne egne og barnets initiativer -Turtagning -Positiv ledelse Marte Meo beskæftiger sig med, hvordan vi fremmer og optimerer en udviklingsstøttende kontakt, som styrker barnets udviklingskræfter og trivsel. Legekompetancer Maria Aarts har beskrevet de forudsætninger, et barn skal have for at kunne præsentere sig i en leg, og dermed udvikle de mangfoldige sociale kompetencer, som styrkes i rollelege og samvær med jævnaldrende. Disse socioemotionelle kompetencer får central betydning for barnets trivsel og læringslyst i skolen, så der er god grund til at have fokus på dem ved vurdering af et barns trivsel og skoleparathed, naturligvis med udviklingsstøtte for øje. Sunde børn i mestre-lære 4 Jytte Birk Sørensen. Støt mestring bryd mønstre. Dafolo
4 Projekt Sunde børn i mestre-lære knytter alle disse teorier sammen i et praktisk stykke sundhedfremmende og forebyggende arbejde blandt børn, familier og pædagoger. Marte Meo metoden er tæt forbundet med et salutogenisk perspektiv på sundhed og sygdom, da den beskæftiger sig med hvordan man fremmer sundhed og trivsel frem for at fokusere på sygdomsfremkaldende processer (patogenese) Marte Meo metoden er i fuld overensstemmelse med Sterns teori om selvudvikling og Sterns børnesyn. Forstået på den måde, at børn udvikler sig i et samspil de selv er aktive i, og udviklingen i relationskompetencerne er helt afhængig af samspillets kvalitet. Marte Meo er således en praksismetode, der bygger på såvel Antonovski s som Sterns teorier. Reglen i Marte Meo om, at man altid skal etablere en kontakt eller relation med barnet før man handler, er i direkte overensstemmelse med den sundhedsfremmende grundtanke at man som professionel altid skal gøre sit menneskearbejde før man kan udføre sit ekspertarbejde. 5 Samtidig er spørgsmålet: voksede de eller krympede de? relevant for den voksne professionelle at stille sig selv efter enhver kontakt, både ifølge Marte Meo og Antonovski. Marte Meo metoden er i fuld overensstemmelse med andre teorier. Jesper Juuls beskrivelse af barnet i spændingsfeltet mellem integritet og samarbejde kan direkte overføres 6. Det barn, der oplever sammenhæng samarbejder, fordi det kender opgaven og rammerne. Barnet, hvis integritet er truet, er henvist til egne strategier. Projektet beskæftiger sig der ud over med nedenstående begreber: Resiliens Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer relativt høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser. Resiliens kommer af resilio, som betyder Jeg springer tilbage. Marte Meo kan betragtes som en resiliensmetode, da dens genstandsfelt er at støtte den enkeltes udviklingskræfter optimalt. Resiliens er knyttet til selvværd og mestring. Her er en direkte parallel til Antonovskis beskrivelse af det sunde menneske som et menneske, der har svar på de to spørgsmål: Hvad er jeg værd og Hvad kan jeg gøre, når det udsættes for stressorer. Professionelle har en rig mulighed for at støtte udsatte børns resiliens ved at bruge Marte Meo principperne i det daglige, pædagogiske arbejde. Og ud fra tanken om salutogenese giver det mening at bruge Marte Meo metoden sundhedsfremmende i forhold til alle børn, så de er bedst muligt rustet til at mestre de udfordringer, et børneliv kan medføre i vores tid, i vores samfund. 5 Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen. Forebyggelse i teori og praksis. Philosophia Jesper Juul. Dit kompetente barn. 4
5 Mestringsstrategier og overlevelsesstrategier Kari Killen 7 har beskrevet et kontinuum af mestrings- og overlevelsesstrategier, et barn tager i anvendelse, når de kendte erfaringer ikke slår til. Et barn, der befinder sig i en ny og måske belastende situation, giver sig straks til at søge sammenhæng. Barnet griber i første omgang til mestringsstrategier, som i princippet er positive, så længe de virker. Mestringsstrategier sigter på den ene side imod at fjerne problemet eller den nye situation, og på den anden side imod at forstå og leve med det. Helt konkret at være et med sig selv, selv i nye og måske utrygge situationer. Hjælper det ikke, er der kun overlevelsesstrategier tilbage. 8 Overlevelsesstrategierne tages i anvendelse, når belastningsgrænsen overskrides og angst og kaos truer med at opsluge barnet. Men i virkeligheden skaber overlevelsesstrategierne oftest bare endnu flere problemer. Børn skal udfordres med nye situationer, nye færdigheder og ny viden, så de udvikler masser af mestringsstrategier. Men kun inden for belastningsgrænsen. Beskyttende og belastende faktorer Et barn er født med en bestemt konstitution. Det kan være mere eller mindre sårbart fra fødslen. Der ud over udsættes det for en række beskyttende og belastende faktorer. Det udvikler sig og trives, når konstitutionen og de beskyttende faktorer vejer tungest. Og når de belastende faktorer ikke er stærkere end barnets mestringsstrategier kan følge med. Af beskyttende faktorer kan nævnes forældrene, andre betydende voksne, intellegens, normal sansemotorisk udvikling, positiv selvfølelse, gode socioemotionelle kompetencer og et behageligt ydre. Af belastende faktorer kan nævnes problematiske relationer hjemme og i børnehaven/ skolen, perinatalt stress, sygdom, vold, misbrug og fattigdom 9 Der er brug for voksne, der kan støtte barnet i at udvikle mestringsstrategier, og hjælpe barnet, når det er henvist til overlevelsesstrategier. Voksne, der kan identificere barnets beskyttende faktorer og forstærke dem. Og voksne, der kan identificere barnets belastende faktorer, og begrænse dem. Familieafdelingen inddrages i forhold til at begrænse de belastende faktorer, når det er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel og udvikling, men det er vigtigt at der samtidig arbejdes med at støtte barnet i at udvikle mestringskompetance. Brug af Marte Meo i projektet Projektets hensigt er således at styrke børnenes mestringskompetancer gennem en sund selvudvikling. Dette gøres ved at støtte forældrene i at skabe gode cirkler, og samtidig erstatte de uhensigtsmæssige med nogle der er mere udviklingsstøttende for både børn og voksne. Projektets hensigt er også at styrke de professionelle voksne i at handle, når et barn viser tegn på at have behov for støtte til sin selvudvikling, så barnet holdes i den gode cirkel. Marte Meo bruges i projektet til at forstærke de beskyttende faktorer og principperne bør i langt større udstrækning praktiseres i barnets nærmiljø, hvor barnet tilbringer så meget vågen tid. 7 Kari Killen. Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag Lise Gullestrup. At blive et med sig selv. Frydenlund Anne Inger Helmen Borge. Resiliens. Hns Reitzels forlag
6 Perspektivering En del af de problemer, mange unge har i vore dage, skyldes ondt i livet. En god følelse af sammenhæng giver et beredskab til at mestre den modgang, der også er en del af et normalt liv. Desværre ser vi i disse år en stærkt stigende forekomst af selvmordsforsøg hos unge piger. 10 Man må formode at de har ondt i livet, når de griber til så drastisk et skridt som at forsøge selvmord. Hos unge ser man ofte i medierne en tendens til en ekstrem og farlig adfærd som f. eks. trainsurfing og indtagelse af mærkelige piller. Det er en uhyggelig risikobetonet adfærd, der desværre også ind imellem ender galt. Det er min påstand, at denne adfærd er mere hyppigt forekommende hos unge, der ikke er et med sig selv. Er man et med sig selv har man ikke brug for at være ekstrem for at mærke sig. Antallet af børn, der mister daglig kontakt med forældre enten på grund af dødsfald eller skilsmisse er stort, og det er vilkår, der belaster både børn og forældre. Mobning, som er et stort problem for mange børn, kan også forebygges gennem en sund selvudvikling, efter som en del af denne er udvikling af evnen til indlevelse. Har man evnen til indlevelse gør det jo også ondt på en selv, hvis man sårer en anden. En forholdsvis stor gruppe unge dropper ud af skolen uden en afsluttet ungdomsuddannelse. Man ved, at sundhedsadfærd og uddannelsesniveau hænger sammen, og man ved, at de gode socioemotionelle kompetencer har betydning for trivsel og læringslyst i skolen. Så meget mere grund er der til at sikre børnenes socioemotionelle udvikling, så deres chancer for at trives i skolen længe nok til at tage en ungdomsuddannelse øges. Følelsen af sammenhæng er et nøglebegreb i sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Man ved, at der ulighed i sundhed. En selvudvikling, der ikke støttes tilstrækkeligt, kan derfor resultere i store helbredsmæssige problemer senere i barnets liv. Indsatsområderne i KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) er områder, der er belagt med en stor grad af psykosocial slagside og social arv. Selvudviklingen sker i relationen med de nærmeste omsorgsgivere, først og fremmest forældrene. Kan man styrke denne relation, kan det få vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser i positiv retning. De professionelle, der har chancen for at blive barnets andre betydningsfulde voksne, har også et stort ansvar, især i forhold til de udsatte børn. For de udsatte børn med midlertidigt eller mere varigt problematiske hjemlige forhold, udgør netop tilstedeværelsen af betydningsfulde andre voksne barnets chance for at bryde mønstre, netop ved at de påtager sig ansvaret for at støtte barnet i at lære at mestre. Og sikre at barnet vokser i hver eneste af hverdagens små dagligdags situationer. 10 Lillian Zøllner. Center for selvmordsforskning. Odense Universitet. 6
Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT
Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereDet gode børneliv set i et Marte meo perspektiv
Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereIndivid og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereSundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)
"Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad
Læs mereNeuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi
Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereMarte Meo-metoden. Indhold
Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mere- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -
- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereRobusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereProjekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereBaggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed
Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereSalutogenese & Mindfulness
Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mererisiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015
Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereHvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?
Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereKVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE
KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE https://vimeo.com/84849193 Aldersrogade vores kvarter EN FAIR START PÅ LIVET MED POSITIV SÆRBEHANDLING I Sundhedsplejen på Nørrebro arbejder vi med sårbare og
Læs mereUndervisning af sårbare unge
Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereKvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller
Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereVores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen.
Indføring i Marte Meo-metoden Indledning Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Vi er ikke enten gode
Læs mereProjekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år
Projekt sociale kompetencer 0-3 år Udviklingsalder 0-3 år Forebyggende og sundhedsfremmende Marte Meo Naturlig udviklingsstøttende pædagogik: tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, der understøtter hvert
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose
WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereDet Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område
Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereLæring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mere