Bilag. Redegørelser for manglende evalueringer af frikommuneforsøg. - Obligatorisk digital selvbetjening (Borgmesterforvaltningen)

Transkript

1 Bilag Redegørelser for manglende evalueringer af frikommuneforsøg - Obligatorisk digital selvbetjening (Borgmesterforvaltningen) - Styrket hverdagsliv gennem styrkelse af familie og netværk (Ældre- og Handicapforvaltningen) - Flytning af Jobcentrets opgaver og afgørelser (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) - Sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) - Seniorjob i private virksomheder (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) - Rådighed og Sanktion (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) - Færre barrierer for frivillighed (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) - Gebyrfri udstedelse af bortkommet sundhedskort (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) - Fleksibel skolestart/optagelsestidspunkt (Børn- og Ungeforvaltningen)

2 Obligatorisk digital selvbetjening Redegørelse for manglende evalueringsgrundlag Baggrunden for forsøget Odense Kommune fik ultimo 2013 godkendt et frikommuneforsøg, der tillader at obligatorisk digital selvbetjening kan indføres hurtigere og på flere områder, end der indgår i regeringens generelle indfasningsplan for området. I forbindelse med afholdte workshops omkring kommunens kanalstrategiske arbejde, blev husleje- og beboerklagenævnets behov afdækket. Som led i en effektivisering af sagsbehandlingen af tvister indbragt for huslejenævnet og beboerklagenævnet, ønskes indført en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning. I gennemsnit behandler nævnssekretariatet i Odense Kommune mellem sager årligt med gensidige høringer af sagernes parter. Der sker således en betydelig udveksling af dokumentationer såvel pr. som pr. brev. Over tid er antallet af sager steget til 500 sager pr. år. Når der indbringes en tvist modtages oftest kun et klagebrev. Sagsbehandleren skal derfor rekvirere nødvendig dokumentation og bilag hos sagens parter. Dette er ressourcekrævende, ineffektivt og medfører lang sagsbehandlingstid. Borgerne er desuden ofte i tvivl om, hvordan en tvist indbringes, og hvilke krav, der stilles hertil. Ved at stille en selvbetjeningsløsning til rådighed vil vi imødekomme og formodentlig delvist kunne elimere de mange opringninger fra borgere omkring, hvordan de indgiver en klage. Ved indbringelse af en tvist for huslejenævnet og beboerklagenævnet, skal borgeren betale et lovbestemt gebyr på pt. 139,00 kr. (reguleres hvert år pr. 1.1.). I dag foregår dette ved en bankoverførsel, checks eller kontant ved personlig henvendelse. Ofte bliver gebyret ikke betalt i forbindelse med indbringelse af tvisten, og nævnssekretariatet skal derfor rekvirere dette, og ofte skal der rykkes for betalingen. Hvis betalingen sker i forbindelse med indbringelsen, kan der undgås tid med at rykke for betalingen hos klageparten. På nuværende tidspunkt indbringes ca. 75% af alle tvister via . Det sluttes herfra, at borgerne er fortrolige med digitale medier og er klar til digital selvbetjening. Selvbetjeningens dækningsområde er lejere og udlejere i Odense Kommune. Udlejere er ofte en virksomhed. Såvel lejere som udlejere kan være repræsenteret af en rådgiver (advokat, lokal forening m.fl.). Der vil i forsøget være fokus på håndtering af de borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt. Odense Kommune vil sikre, at disse personer fortsat kan få hjælp efter de samme principper, som gælder for de områder, der fra 1. december 2012 bliver underlagt obligatorisk digitalisering. Forsøgets forløb/aktiviteter I foråret 2014 var projektet i tæt samarbejde med EG Kommuneinformation og 5 kommuner (København, Randers, Ålborg, Århus og Skanderborg), og kravene til den fremtidige løsning blev i fællesskab formuleret. Arbejdet har været længe undervejs og haft den omkostning, at vi desværre ikke har kunnet implementere en endelig løsning. Vi forventede dog i udgangen af 2014 at have en fælles løsning klar, hvilket også betød at erfaringsopsamlingen ikke kun ville omfatte Odense - som har det obligatoriske krav via frikommuneforsøget - men at de andre kommuner også ville gøre sig erfaringer med løsningen uden det obligatoriske krav. I forbindelse med midtvejsevaluering af frikommuneforsøget i 2014 benyttede projektet sig derfor af muligheden for at forlænge projektet til

3 Medio 2015 vælger både Odense Kommune og Københavns kommune at stoppe samarbejdet med EG Kommuneinformation, idet deres udvikling ikke sker i tilstrækkelig hensyntagen til kommunernes krav. De er godt i gang med at udvikle en løsning til andre mindre kommuner blandt andet Randers, som allerede i slutningen af 2015 går i luften med denne løsning. De primære mangler i EG Kommuneinformation løsningen er funktionaliteten omkring standardbreve herunder afgørelsesbrevene, og især at de er flere klageparter end 2. Det bliver afgørende for Odense, at EG løsningen ikke gav mulighed for at kunne håndtere flere klageparter på samme sag. Ligeledes var udgiften til løsningen steget undervejs i udviklingsprocessen. Endvidere havde en ny leverandør Dafolo meldt ud i starten af 2015, at de ville igangsætte udviklingen af en selvbetjeningsløsning til Husleje- og Beboernævnet. Det betød, at vi valgte at skifte leverandør og indgå i udviklingen af deres løsning. Den er netop færdigudviklet i starten af 2016 og blandt andet har Assens implementeret løsningen. Der har været afholdt en workshop med 8 kommuner i marts, så de sidste forbedringer til løsningen er blevet vedtaget, og når disse er udviklet vil Odense Kommune indgå kontrakt og tage løsningen i brug. Der er reserveret midler til denne løsning. Forventet implementering bliver eftersommeren På den baggrund er der ikke grundlag for at foretage en evaluering af forsøget på nuværende tidspunkt. Odense, marts 2016

4 Ældre- og Handicapforvaltningen Odense, 1. marts 2016 Redegørelse for manglende evalueringsgrundlag for frikommuneforsøg Styrket hverdagsliv gennem styrkelse af familie og netværk Af Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg fremgår, at forsøg, der kun har været gennemført i en tidsmæssig meget begrænset periode eller kun er anvendt i meget begrænset omfang, er undtaget for evalueringskravene. For disse forsøg skal frikommunerne indsende en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag. Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har 1 forsøg, der ikke evalueres fuldt ud. Det drejer sig om forsøget Styrket hverdagsliv gennem styrkelse af familie og netværk. Følgende er en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag. Baggrund og formål med forsøget Hos ægtepar, hvor den ene part er plejekrævende og hvor plejen i vid udstrækning varetages af ægtefælle, kan den friske ægtefælle opleve plejeopgaven overvældende og på sigt uoverskuelig. Som udgangspunkt har kommunen en forpligtigelse til at rådgive pårørende, men kan ikke visitere den pårørende til ydelser. Målgruppen for forsøget har været ægtepar i Odense Kommune, hvor ægtefælle ikke længere magter opgaven at passe og have borger i hjemmet, samt sager, hvor der enten ansøges om plejebolig til borgeren eller om mere hjælp i hjemmet efter 83. Borgerne blev rekrutteret blandt de borgere, hvor rådgiverne var på besøg og hvor forsøget vurderedes relevant. Formålet med forsøget er, at styrke pårørendes mulighed for at tage sig af deres ægtefælle, forældre eller lignende ved at give forvaltningen mulighed for at kunne visitere den pårørende til indsatser. Forventningen med forsøget var at en styrket indsats kunne muliggøre, at ægteparret bliver boende sammen i egen bolig i længere tid, og at den friske part aflastes med indsatser målrettet den enkeltes behov og ønsker. Ønsker og behov afdækkes i dialog mellem kommunen, den enkelte borgere og dennes familie. Indsatser til den friske part fx i form af aflastning forventes at bevirke, at den friske part kan bidrage til varetagelsen af plejen af sin ægtefælle/pårørende i længere tid til gavn og glæde for begge parter, og dermed udskyde indflytning i plejebolig. Forventningen er, at forvaltningens udgifter til plejeindsatser til pågældende målgruppe, kan reduceres. Indsatserne til den friske part, skal vurderes i forhold til den samlede økonomiske ramme og bevilliges som midlertidige rehabiliteringsindsatser.

5 Redegørelsen for frikommuneforsøget Styrket hverdagsliv gennem styrkelse af familie og netværk Forslag til indsatser kunne fx være: Den friske part ønsker at få hjælp af sin søster, som bor langt væk. Forvaltningen giver derfor en togbillet til søsteren, så hun kan komme og hjælpe i en periode Forvaltningen betaler hotelovernatning til en tilrejsende pårørende Forvaltningen giver den friske part en rejse, så hun kommer væk og lader op, og igen kan magte at passe sin ægtefælle Frikøb af nærtstående til at støtte op i hverdagen Hovedrengøring Kompenserende rengøring Betale barnebarn eller anden nærtstående for at være i hjemmet nogle weekender om måneden Forsøgets forløb Forsøget startede i november 2013 for borgere i kommunens østlige del, og blev efter nogle måneder udvidet til hele Odense Kommune. Det viste sig, at de borgere, som blev orienteret om forsøget, ikke ønskede at deltage. Dette skyldes flere ting, men først og fremmest var de raske ægtefæller ikke interesseret. De havde ved henvendelsen til forvaltningen gjort op med sig selv, at nu var det nødvendigt med en plejebolig. Den raske part prøver typisk at passe borgeren i eget hjem så længe, at det til sidst er nødvendigt med en plejebolig, og helst inden for en meget kort tidshorisont. Mange borgere har ligeledes fået hjælp af pårørende og naboer, allerede før forvaltningen hører om borgeren. Som konsekvens af ovenstående er målgruppen blevet udvidet således, at der ikke behøver at foreligge en decideret plejeboligansøgning eller ansøgning om hjemmehjælp efter 83. Ligeledes er forsøget introduceret for forvaltningens demenskoordinatorer. På trods heraf viste det sig at der heller ikke her var borgere med et behov indenfor forsøgets ramme, da mange ægtefæller fik aflastning i hjemmet i forvejen ifølge 84, og at familien ikke selv havde muligheder for at få andre pårørende til at hjælpe. Det virker til at familien, når de henvender sig om hjælp, allerede har prøvet alle andre muligheder af, og til sidst har behov og ønske om professionelle i hjemmet. 2

6 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Flytning af Jobcentrets opgaver og afgørelser om beskæftigelsesindsatsen til to nye centre Odense Kommune April 2016 Forsøgsansvarlig: Camilla Nowak

7 SAMMENFATNING Odense Byråd godkendte 29. august 2012 frikommuneforsøget med flytning af Jobcenterets opgaver og afgørelser om beskæftigelsesindsatsen fra kun at blive udført i Jobcentret til at blive udført i to nye centre i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, et Arbejdsmarkedscenter og et Jobrehabiliteringscenter. Medio 2014 blev der gennemført en større organisationsændring i forvaltningen, og Arbejdsmarkedscentret og Jobrehabiliteringscentret blev pr. 1. oktober 2014 samlet i én enhed - Beskæftigelsescentret. Pr. 1. juni 2015 blev der gennemført yderligere en organisationsændring, hvilket har haft betydning for opgaverne i forvaltningen. Forvaltningen ændrede ligeledes pr. 1. juli 2015 navn fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Beskæftigelsesog Socialforvaltningen. Med henvisning til 6 stk. 3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner er det vurderingen, at det ovennævnte frikommuneforsøg om flytning af Jobcenterets opgaver og afgørelser om beskæftigelsesindsatsen ikke skal evalueres, da der tidsmæssigt grundet flere organisationsændringer har været en begrænset gennemførelse af forsøget. Det vurderes derfor, at der ikke er et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag af dette frikommuneforsøg.

8 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Camilla Nowak

9 EVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØG OM SAMMENLÆGNING AF ARBEJDSMARKEDSUDVALGET OG SOCIALUDVALGET Byrådet godkendte på sit møde 25/ at fremsende et forslag til Økonomi- og Indenrigsministeriet om et frikommuneforsøg om sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget til ét udvalg. Der blev søgt om dispensation fra kravet om, at en række opgaver skulle henhøre under økonomiudvalget eller under et særskilt stående udvalg, som er forskellig fra øvrige stående udvalg jf. dagældende 14 stk. 2 og 3 i lovbekendtgørelse nr. 731 af 15/06/2010 om ansvaret for og styringen af en aktive beskæftigelsesindsats. Ovennævnte bestemmelse ses imidlertid ikke at være bibeholdt i senere lovændringer. Derimod fremgår følgende i bemærkningerne til den nuværende lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (lov nr 1482 af 23/12/2014): Der er imidlertid gennemført lovændringer, som bl.a. har været for at understøtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i kommunerne og forbedre mulighederne for at yde en helhedsorienteret indsats overfor borgerne, og derfor blev det foreslået, at de gældende regler om jobcenterets organisering og opgaveplacering afskaffes, således at de kommunale forvaltningerne i højere grad selv får mulighed for at tilpasse deres administration til de lokale forhold herunder udvalgsstruktur i kommunalbestyrelsen eller andre konkrete hensyn. Det kan således konstateres, at den daværende hjemmel til forsøget ikke længere er tilstede. Det fremgår af skrivelse af 3. november 2015 fra Social- og Indenrigsministeriet at frikommuneforsøg, der efterfølgende er gennemført ved generel lovgivning, ikke skal evalueres. På den baggrund er det forvaltningens opfattelse, at der ikke skal ske en evaluering af dette frikommuneforsøg.

10 Frikommuneforsøget Seniorjob i private virksomheder Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Jakob Gudbrand

11 SAMMENFATNING Frikommuneforsøget udvider muligheden for seniorjob til at omfatte private virksomheder. Målgruppen for forsøget er A-dagpengemodtagere, hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen. I praksis har forvaltning kørt en oplysningskampagne ud til de frivillige foreninger og blandt de relevante ledige borgere om muligheden for at få et seniorjob samt præmisserne for ordningen. Anvendelsen af borgere i seniorjob hos private virksomheder har været meget begrænset i kraft af, at ændringerne i seniorjobmulighederne begrænsede målgruppen. Samtidig var et seniorjob under frikommune forsøg ikke så attraktivt, som et seniorjob i offentlig virksomhed, idet seniorjobbet her kunne fortsætte sin fulde længde som kan vare op til 5 år, modsat frikommuneordningen der stopper juni Forsøget fortsætter dog så længe, der er borgere omfattet af forsøget, men der videreformildes ikke yderlig seniorjob til private virksomheder. Med henvisning til 6 stk. 3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner er det vurderingen, at det ovennævnte frikommuneforsøg om Seniorjob ikke skal evalueres, da der har været en begrænset gennemførelse af forsøget. Det vurderes derfor, at der ikke er et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag for dette frikommuneforsøg.

12 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Rådighed og sanktion Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Peter Valentin

13 EVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØG OM RÅDIGHED OG SANKTION Byrådet godkendte på sit møde 31/ at fremsende et forslag til Økonomi- og Indenrigsministeriet om et frikommuneforsøg om Rådighed og Sanktion. Der blev søgt om dispensation fra kravet om tilrettelæggelsen af opgavefordelingen mellem ydelsescentret og jobcentret ift. udredning, partshøring og indstilling om sanktion. Med frikommuneordningen blev det muligt at organisere opgaven, således at der kun var én part til processen omkring sanktionering, og denne part blev ydelsescentret. Ovennævnte bestemmelse er blevet ændret ved 35, stk. 6. med kontanthjælpsreformen, og dermed kan den enkelte kommune selv tilrettelægge opgavefordelingen mellem den del af kommunen der udbetaler ydelsen og jobcentret. Loven trådte i kraft 1/ Det kan således konstateres, at den daværende hjemmel til forsøget ikke længere er tilstede. Det fremgår af skrivelse af 3. november 2015 fra Social- og Indenrigsministeriet at frikommuneforsøg, der efterfølgende er gennemført ved generel lovgivning, ikke skal evalueres. På den baggrund er det forvaltningens opfattelse, at der ikke skal ske en evaluering af dette frikommuneforsøg.

14 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Færre barriere for frivillighed Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Rikke Kær Hye Thaisen

15 SAMMENFATNING Odense Byråd godkendte 26/ frikommuneforsøget med *Færre barriere for frivillighed. Forsøget giver dagpenge- og efterlønsmodtagere mulighed for at gøre en frivillig ulønnet indsats på offentlige virksomheder på samme vilkår som i en forening uden fradrag i ydelsen. Den frivillige indsats skal godkendes af egen A- kasse. Frikommuneforsøget er et tværgående forsøg, men placeret under Beskæftigelsesog Socialforvaltningen. Ved forsøgets start var der ikke en tværgående enhed til at håndtere et sådan forsøg, og placeringen i en enkelt forvaltning har vist sig at vanskeliggøre håndtering af forsøget. Anvendelsen af forsøget har været meget begrænset, men forsøget fortsætter dog så længe, der er borgere omfattet af forsøget. Med henvisning til 6 stk. 3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner er det vurderingen, at det ovennævnte frikommuneforsøg om færre barriere for frivillighed ikke skal evalueres, at der har været en begrænset gennemførelse af forsøget grundet meget få deltagere. Det vurderes derfor, at der ikke er et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag for dette frikommuneforsøg.

16 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Gebyrfri udstedelse af bortkommet sundhedskort Odense Kommune Marts, 2016 Forsøgsansvarlig: Steffen Holbech

17 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Forsøget Gerbyrfri udstedelse af bortkommet sundhedskort blev til på baggrund af erfaringer, som Odense Kommunes Borgerservice havde gjort sig, når borgere mødte op for at bestille nyt sundhedskort. Ifølge lovgivningen får borgeren et nyt sundhedskort gebyrfrit, hvis kortet er over 4 år og defekt, mens det koster et gebyr, hvis kortet er over 4 år og bortkommet. Forskellen på hvornår der skulle betales gebyr, og hvornår der ikke skulle, var vanskelig for borgeren at gennemskue. Derfor førte det ofte til konflikter, når borgeren fik at vide, at der skulle betales gebyr. I forsøget der blev iværksat d. 1. september 2012 blev gebyret på bortkomne sundhedskort over 4 år afskaffet for at undgå konflikter og give borgeren en god oplevelse i mødet med kommunen. Forsøget havde eksisteret i 3 måneder, da bestilling af sundhedskort blev digitaliseret i december 2012 hvilket gjorde, at borgeren kunne bestille sundhedskort hjemmefra og få det tilsendt direkte til sin adresse. Derfor var det ikke længere nødvendigt at møde op i Borgerservice, hvorfor det har været vanskeligt at vurdere forsøgets reelle effekt, da det netop var i mødet mellem borger og medarbejder, at konflikten opstod. Forsøget er fortsat i Odense Kommune efter digitaliseringen således at borgere, der har mistet et over 4 år gammelt sundhedskort ikke betaler gebyr, når de benytter den digitale løsning. Da muligheden for at vurdere forsøgets effekt blev begrænset til en meget kort periode fra 1. september december 2012 på grund af digitaliseringen, har Odense Kommune ikke fundet belæg for at foretage en evaluering. Digitaliseringen der ændrede forudsætningerne for forsøget er årsagen til, at Odense Kommune ikke anbefaler forsøget til andre kommuner. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Baggrunden for forsøget er, at reglerne for hvornår borgeren skal betale gebyr for at få et nyt sundhedskort, er vanskelige for borgeren at gennemskue. Ofte førte uigennemsigtige regler til konflikter og misforståelser mellem borgeren og den kommunale medarbejder. Det gav borgeren en dårlig oplevelse af mødet med kommunen. For sundhedskort der er under fire år skal der betales gebyr, hvis det er gået i stykker eller bortkommet. For sundhedskort, der er over fire år gamle, skal der betales gebyr, hvis kortet er bortkommet, men ikke hvis det er gået i stykker. Forskellen er vanskelig at forstå for borgeren og ligeledes vanskelig at forklare for medarbejderen i Borgerservice. Konsekvensen har i flere tilfælde været, at spørgsmålet om gebyr eller ikke-gebyr endte i en konflikt mellem borger og den kommunale medarbejder. En konflikt som tog unødvendigt tid, og som var en negativ oplevelse for begge parter. Derfor var formålet med forsøget var at forebygge eventuelle konflikter, der kunne opstå i forbindelse med kravet om gebyr. Forsøget tog udgangspunkt i borgerens behov for et nyt sundhedskort, og havde til hensigt at gøre borgerens møde med kommunen til en positiv oplevelse for borgeren.

18 Redegørelse for manglende evalueringsgrundlag af frikommuneforsøget Fleksibel skolestart / optagelsestidspunkt Frikommuneforsøget Fleksibel skolestart / optagelsestidspunkt er givet til tre skoler i Odense Kommune: Ubberud Skole, Korup Skole og Søhusskolen. Skolerne arbejder med aldersintegrerede klasser med rullende skolestart i indskolingen og det er af stor betydning, at eleverne kan rulle ind i skolen over hele året. Frikommuneforsøget giver dispensation fra bestemmelsen om, at forældre kan kræve, at deres barn skal starte i skolen den 1. august, det år barnet fylder 6 år. I perioden har de tre skoler samlet set fået 5 henvendelser fra forældre. I alle tilfælde er dispensationsmuligheden ikke anvendt, i det skolerne har fulgt forældrenes ønsker og været fleksible i forhold til barnets skolestart. På baggrund af dette anbefales det, at dispensationsmuligheden bortfalder når frikommuneforsøget udløber. Skolerne følger forældrenes ønsker i de situationer, der har vist sig og på dette grundlag vurderes det, at der ikke er behov for muligheden for dispensation.