Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
|
|
- Ida Olsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018
2 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.
3 4. Indsatsområder og mål forandringsmodellen Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I resultaterne i dansk er der et fald i gode læsere fra 2015/2016, hvor tallet var 72,1 % til 2016/2017, hvor tallet er 69,4%. Målrettet læseindsats i både indskoling og på mellemtrin. Fokus på læsning i alle fag i hverdagen læsevejleder holder oplæg om faglig læsning på teammøde. Onsdagslæsevenner, hvor indskolings- og mellemtrinselever forbereder læsning for og med hinanden. Faglige vægophæng til selvhjælp (stilladsering for eleverne). Dansk: 2017/2018: 73% 2018/2019: 76% 2019/2020: 80% National: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Større fokus på progression for den enkelte elev. Læsning på ugeskemaet som fast opgave. Klassens bøger er niveauinddelt med farvet tape i forhold til LET og Lix tal, så progression for den enkelte elev er synlig i hverdagen. Læsekontrakter på elevintra for eleverne. Resultaterne i matematik er steget fra 2015/2016, hvor 66,7 % af eleverne var gode til matematik til i 2016/2017, hvor 72,5 % af eleverne er gode til matematik. Brugen af test. Feedback Brugen af test. Læsevejlederen arbejder fortsat med at bruge testresultater (fra både frivillige og obligatoriske Nationale Test og Hogrefe) sammen med lærerne i forhold til mål for elevernes læring, især med fokus på progression. Der arbejdes struktureret og systematisk med feedback til eleverne og eleverne er med til at sætte egne faglige mål. Målene synliggøres for den enkelte elev med f.eks. bogmærker eller opslag på indersiden af eget skab Både frivillige og obligatoriske nationale test samt Hogrefes matematiktest MAT bruges til afdækning af den enkelte elev faglige kunnen. Resultaterne bruges i den daglige undervisning til at understøtte eleverne faglige udvikling og progression. Matematik: 2017/2018: 74% 2018/2019: 77% 2019/2020: 80% Feedback Der arbejdes struktureret og systematisk med feedback til eleverne og eleverne er med til at sætte egne faglige mål. Målene synliggøres for den enkelte elev med f.eks. bogmærker eller opslag på indersiden af eget skab
4 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i dansk 4,4 % af eleverne i 2016/2017 er tallet faldet til 3,2% Elevernes motivation skal fortsat være et fokusområde hvordan kan vi være med til at give eleverne højere ambitioner for deres læring og uddannelse? Indsatser fra mål 1samt: Motivation som fokusområde i skoleåret 17/18 hvordan øges ambitionsniveauet. Aktiviteter fra mål 1samt: I endnu højere grad inddrage eleverne i undervisningen. Stille højere forventninger til elevernes resultater og større faglige krav i undervisningen - og have dialog med eleverne om dette til de to årlige elev/lærersamtaler. Dansk allerdygtigste: 2017/2018: 6% 2018/2019: 9% 2019/2020: 12% Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Læsevejleder afholder 4 årlige møder med dansklærernelærerne. På de 4 årlige teammøder for dansklærere er et af dagsordenspunkterne udviklingen af undervisning i forhold til de dygtigste elever. Øget samarbejde mellem læsevejleder og lærere på mellemtrinnet. Mere dialog og konkret vejledning mellem dansklærere på mellemtrinnet og læsevejleder. Der afsættes tid til dette arbejde. Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i matematik 2,7 % af eleverne i 2016/2017 er tallet steget til 5,8% Hvordan fastholder vi den positive udvikling i matematik? Indsatser fra mål 1samt: Matematikvejleder afholder 4 årlige møder med faglærerne. Udfordre eleverne bl.a. med IT. Aktiviteter fra mål 1 samt: På de 4 årlige teammøder for matematiklærere er et af dagsordenspunkterne udviklingen af undervisning i forhold til de dygtigste elever. Udfordre eleverne, så de bliver fagligt undersøgende også på nye vinkler på faget. Eleverne udfordres med inddragelse af IT - der arbejdes bl.a. med kodning. Matematik allerdygtigste: 2017/2018: 7% 2018/2019: 10% 2019/2020: 13%
5 Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. I dansk: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i dansk 10,3 % af eleverne. I 2016/2017 er tallet steget til 11,3% Hvordan mindsker vi andelen af elever med dårlige resultater og sikrer os at der er progression for den enkelte elev? Indsatser fra mål 1 samt: Tidlig identifikation af problematikker. Tidlig indsats i forhold til it hjælpeværktøjer mm. Identificering af elever og målrettet indsats for enkelte elever. Sikre progression for den enkelte elev Aktiviteter fra mål 1 samt: Læsevejleder afholder klassekonferencer omkring testresultater for elever med dårlige resultater. IT hjælpeværktøjer ( Intowords/CD ord) introduceres til hele klasser eller enkelte elever, så tidligt som muligt i indskolingen. Læseskub for enkelt elever 2-4 gange om ugen i perioder på 12 uger af gangen - både indskoling og mellemtrin. Særligt fokus på læsetræning i den almindelige undervisning for elever med læseudfordringer også på mellemtrinnet. Dansk elever med dårlige resultater: 2017/2018: 9% 2018/2019: 7% 2019/2020: 5% Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Selvhjulpenhed Oplæring i brug af forskellige læse/skrive IT programmer til PC og Ipad i den daglige undervisning. Faglige vægophæng som støtte og stilladsering for eleverne i dagligdagen. I matematik: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i matematik 13,3 % af eleverne. I 2016/2017 er tallet faldet til 11,6% Hvordan mindsker vi andelen af elever med dårlige resultater og sikrer os at der er progression for den enkelte elev? Indsatser fra mål 1samt: Identificering af elever og målrettet indsats for enkelte elever. Sikre progression for den enkelte elev. Aktiviteter fra mål 1samt: Matematikvejleder afdækker elever med dårlige resultater i matematik ved både frivillige og obligatoriske nationale test og Hogrefes matematiktest MAT. Der aftales målrettet indsats for den enkelte elev i forhold til elevens faglige udfordringer. Matematik elever med dårlige resultater: 2017/2018: 9% 2018/2019: 7% 2019/2020: 5% Der arbejdes fortsat med udviklingen af matematikundervisningen bl.a. med flere bevægelsesopgaver.
6 Mål 4: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til Elevtrivsel Elevernes trivsel er steget. 2015/16 Er du glad for din skole 0-3 er på /17 Er du glad for din skole 0-3 er på 4,31 Inddragelse i undervisningen. Fortsat inddrage eleverne i undervisningen på forskellig vis og tale med dem om, hvad inddragelse er og hvordan de har medbestemmelse. Er du glad for din skole 0-3: 2017/2018: 4,3 2018/2019: 4, /2020: 4,4 Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til /16 Er du glad for din skole 4-9. årgang er på 3, /17 Er du glad for din skole 4-9. årgang er på 4, /16 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang er på 3, /17 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang er på 3,54 Motivation Elevernes motivation skal øges gennem: Feedback til eleverne vedr. deres progression Dialog med eleverne om mål for både faglig, personlig og social udvikling. Målene skal være meningsfulde for den enkelte elev. Øget dialog med eleverne om deres ønsker, håb, drømme og mål både for den nære fremtid og senere i livet og om, hvad der skal til for at nå sine mål. Arbejde med drenges motivation med baggrund i oplæg af Ann Elisabeth Knudsen arrangeret af PLF mellemtrin. Er du glad for din skole 4-6: 2017/2018: 4% 2018/2019: 4,15% 2019/2020: 4,2% Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 2017/2018: /2019: 3, /2020: 3,4 Hvordan fastholder vi den gode udvikling?? Hvordan kan vi arbejde med at de gode trivselstal giver bedre faglige resultater? Elev ansvar. Give den enkelte elev mulighed for ansvar gennem elevrådsarbejde, legepatrulje, læsevenner mm. Arbejde med at øge elevernes ansvarlighed i forhold til klassefællesskabet bl.a. at give gode arbejdsvilkår for hinanden og arbejde med egne gode arbejdsvaner. Den enkelte elev er med til at fastsætte egne personlige og sociale mål og evaluere disse mindst to gange årligt til elev/lærer samtalen. Målene synliggøres for den enkelte elev med f.eks. bogmærker eller opslag på indersiden af eget skab. Ihærdighed Tema på teammøde i maj om, hvordan man arbejder med at styrke elevernes ihærdighed med udgangspunkt i at dygtig er noget man bliver ved ihærdigt arbejde.
7 Medarbejdertrivsel Iflg. Hvidbogen om virksomhedernes sociale kapital fra 2008 består social kapital af tre komponenter, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Det samlede Genner Univers scorer er i 2016 på 80,7 Trivselsundersøgelsen fra sept viser, at medarbejdernes trivsel er øget markant i forhold til Den gode trivsel skal fastholdes. Tillid og åbenhed Både AMG og personalegruppen har arbejdet med at skabe en tillidsfuld og åben samarbejdende kultur. AMG laver hvert år en gulseddel APV, hvor der er fokus på både det, der fungerer godt og det, der kan arbejdes med. Dette arbejde fortsætter. På et pædagogisk udviklingsmøde i dec har det pædagogiske personale arbejdet med åbenhed og dialog med udgangspunkt i diskurser og positioner. Det er aftalt, at der åbent tales om det, der udfordrer og at der er fokus på god omgangstone. Fastholdelse af det høje niveau for medarbejdertrivsel og alle kategorier er på mindst Aabenraa Kommune gennemsnits niveau ved trivselsundersøgelsen i sept Kollegasparring Kolleger sparer med hinanden i dagligdagen. Det kan eksempelvis være ved observation af kollegers undervisning som baggrund for subvision af egen praksis eller et ønske fra en medarbejder om sparring i forhold til en konkret udfordring. Det kan også være ideudveksling eller udveksling/samarbejde om materialer. Temaet har været fokusområde i 2016/2017 og viden og erfaringer fra den proces arbejdes der videre med. Vi-kultur Alle opgaver, er fælles opgaver som alt pædagogisk personale har fælles ansvar for. På teammøder aftales fælles udgangspunkt og aftaler for/ beslutning om forskellige opgaver både fagligt, pædagogisk og vedrørende enkelt elever. Alle bakker op om fælles beslutninger og aftaler og understøtter hinanden i diverse arbejdsopgaver. Team og sparringmøder er kendetegnet ved den måde at arbejde på og det arbejde fastholdes i måden punkter på dagsordener organiseres på til møderne.
8 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Kompetencedækning for Genner Univers er for skoleåret 2017/18 85,3% Skolens elevtal falder, hvilket betyder, at der er færre medarbejdere til at varetage opgaven dvs. den enkelte medarbejder skal kunne dække bredt. På Genner Univers arbejdes der i flere fag i to lærerordninger. Dvs. to klasser samlæses med to lærere. Kompetencedækningen er beregnet ud fra. at begge eller den ene af lærerne har linjefag eller tilsvarende kompetence i faget. Skolen har en læsevejleder en læringsvejleder med fokus på matematik en inklusionsvejleder Der blev ikke oprettet linjefag i N/T i skoleåret 2016/17 ugekursus i forår 2017 afviklet. Kompetenceudvikling PLF I den udstrækning det er muligt tilbydes lærere kursus eller linjefag i fagområder som skolen med de nuværende medarbejdere ikke dækker. Det gælder bl.a. for Håndværk og Design. Genner Univers har deltagelse af medarbejdere i PLF for læsevejledere, matematikvejledere, inklusionsvejledere, tidlig tysk og en medarbejder der deltager i det kommunale PLC. Et stort fokus i den sammenhæng er inspiration fra og sparring med medarbejdere fra andre skoler om forskellige fagområder. Målsætning for undervisningskompetence: 2016: 85% 2018: 90% 2020: 95% Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på skolen. Vi er kommet langt med udviklingen af lærings/praksisfællesskab blandt medarbejdere dette arbejde fortsættes med nye vinkler. Genner skoles antal af medarbejdere gør, at det ikke er muligt at uddanne vejledere til alle områder. Lærings/praksisfællesskaber Samarbejde med Løjt Fortsætte projektet med kollegasparring i form af, at lærere deltager i hinandens undervisning med efterfølgende refleksion og sparring om udvikling af undervisningen. Vi forventer at samarbejde med Løjt skole i forhold til konkrete udfordringer og dermed købe os til vejledning i nogle fagområder.
9 Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Tidlig sprogstarts kompetence Relevante undervisningsmaterialer. Kompetenceudvikling Anskaffelse af relevant undervisningsmateriale. Implementering af mål for tysk udarbejdet i forbindelse med AP Møller projektet efteråret 2016 Kurser Der afsættes midler i budgettet 2018 til indkøb af materiale. Tysklæreren arbejder med implementering af de udarbejdede mål for tyskundervisningen i foråret 2017 og bruger dem som planlægningsgrundlag i skoleåret 2017/2018. I 2020 er Genner elever på niveau med eller på niveau over Løjt elever. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs merePlan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro
Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mere1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI
Indhold 1. Baggrund... 2 2. Indsatser... 2 2.1. TOPI... 2 2.2. Elevtrivsel... 4 2.3. Faglig progression i dansk... 8 2.4. Faglig progression i matematik... 9 3. Status for fokusområder 2016... 10 3.1.
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereKvalitetsredegørelse 2014
Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereXXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
FORANDRINGSMODELLEN 2016/2017 HJORDKÆR SKOLE Strategisk plan Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. XXXXXX
Læs mereDistriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018
Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereÅrsplan for Endrupskolen
Årsplan for Endrupskolen Periode: marts 2018-august 2019 Hvem er vi? Endrupskolen er en af Fredensborg Kommunes 6 folkeskoler. Skolen har 2 spor fra 0. 9. klasse, samt et kommunalt specialklassetilbud.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereHøringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej
Frederiksberg Kommune Marts 2018 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej Hermed indgives høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 for Skolen på Grundtvigsvej. Høringssvaret er
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mere