Velkommen til det første nummer af DDF(R)appet, som er Dansk Donaldist Forening (m. Rap AndeProfil) s medlemsblad, forkortet DDF(r).

Transkript

1 DDF(R)appet Nr. 1, 2002, Mandag d. 29. april 2. oplag Sonja Rindom Læs det eksklusive interview med Sonja Rindom, af Søren Haagerup Side 9.. Velkommen! Velkommen til det første nummer af DDF(R)appet, som er Dansk Donaldist Forening (m. Rap AndeProfil) s medlemsblad, forkortet DDF(r). Bag foreningen er Anders Christian Sivebæk og Søren Haagerup. DDF(R) kan kontaktes på adresserne anders_sivebaek@nns.dk og shaagerup@raptus.dk Hjemmeside:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er DDF(R) 3 Serieforlagets danske markedsføring 4 An(d)befalelsesværdige tidskrifter... 6 Interview med Sonja Rindom 9 Nyt om CBL i Danmark 17 Disney-comics.dk 18 Anden og skolen 19 DDF(R)appet DDF(R)appet udgives af DDF(R). 2. oplag: Flest mulige trykfejl er rettet i dette oplag. Ansvarshavende: Søren Haagerup (1) og Anders Christian Sivebæk (2) Annoncesalg: Ingen i øjeblikket. Kontakt: Vestervangen Odense S shaagerup@raptus.dk Anders Christian Sivebæk: Svinget 7a, 2.tv., vær , 7620 Lemvig anders_sivebaek@nns.dk Generelle informationer om DDF(R) 22 Sommermøde 24 DDF(R) s website:

3 HVAD ER DDF(R)? Hvad er DDF(R)? AF SØREN HAAGERUP (1) Det er en stor ting at kunne meddele, at DDF(R) hermed er åben. DDF(R) er en dansk donaldistforening, som beskæftiger sig om alt mellem himmel og jord i tegneserieverdenen om Anders And. Denne forening blev startet omkring midnat d december Den blev startet under en chat på ICQ mellem Anders Christian Sivebæk og jeg, og dette har nu udviklet sig til en forening, vi håber vil vokse sig stor og stærk som vores svenske naboer. DDF(R) står f o r D a n s k Donaldist Forening (RAP). RAP står for med Rap AndeProfil. Hvorfor dette lige skulle være navnet, må du hverken spørge Anders Chr. Sivebæk eller mig om - det var bare lige noget der faldt os ind. Som tidligere nævnt, har Sverige også en donaldistforening. Den hedder NAFS(K) - hvorfor kan du sikkert få en bedre forklaring på hos dem, end vi kan give hos os. I Norge findes/fandtes der tidligere en donaldistforening, ved navn GDV, men den er efterhånden ikke blevet til så meget - desværre. I Tyskland findes D.O.N.A.L.D., som også har et stort site på Internettet. Det kan findes på Flere fo-reninger har vi ikke u m i d d e l b a r t kendskab til, men der skal da nok kunne findes nogle små foreninger rundt omkring, som offentligheden endnu ikke har hørt om. Vi følger ivrigt med på DCML (Disney Comics Mailing List), og RML (Raptus Mailing List). Udover det følger vi med på chatten #dcml på IRC-serveren irc.duckburg.dk. Skulle der nu være nogle ubesvarede spørgsmål hos nogen af læserne, må de meget gerne sende en mail til: anders_sivebaek@nns.dk eller shaagerup@raptus.dk - dog anbefales det at kigge på side 22 først

4 SERIEFORLAGETS DANSKE MARKEDSFØRING Serieforlagets danske markedsforing AF SØREN HAAGERUP (1) Hvilken skæbne skal Anders And i Danmark dog lide? Det er svært at forestille sig, at der egentlig kun er meget få fastudkommende udgivelser med Anders And tilbage i Danmark. Er Egmont Serieforlaget mon ude på en helt ny og stor udgivelse - andet end CBL på dansk, som de i øvrigt ikke ved så meget om endnu? Eller vil de gentage det man har set tidligere, hvor de har lavet en konkurrence, hvor præmierne bliver sponsoreret af de svimlende høje priser der tidligere har været? Det er ikke til at vide. Anders And & Co. er jo nok den udgivelse der stopper sidst, hvis den nogensinde skulle gå hen og stoppe. Men det ser nu ikke umiddelbart ud som om Egmont er ved at lukke langsomt ned. De har jo bl.a. for nylig haft skilte hængende i busser om Supermule-tillæget der var fra nr. 6 til 9 i år. De gjorde dog ikke så meget oplysning om hvem man skulle kontakte, da der ikke var trykt adresse på mange af dem. Jumbobøgerne ser også ud til at fortsætte fint som de gør. Men Anders And Ekstra, og Mammutbøgerne kan man godt være lidt i tvivl om. Egmont gør sig i hvert fald ikke særlig umage med at sætte det rigtige sprog i Ekstra-bladene (se AE , som indeholder en norsk side), og i øvrigt er historierne hverken af særlig høj kvalitet, eller nye historier - det er bare genoptryk. Mammutbøgerne bliver af nogen betragtet som skraldespand - de indeholder de serier der ikke mentes gode nok til Jumbobøgerne. Om der fortsat vil være overskuds - historier er jo ikke til at vide. Sidste år led mange af Egmonts udgivelser en bitter død, for det meste fordi, at der ikke blev solgt nok af dem. Det var i hvert fald tilfældet med Halløj i Andey, Onkel Joakim og Stålanden (som i øvrigt fortsatte i både Norge og Sverige. Ved Carl Barks død valgte Egmont at stoppe guldbogen - og i stedet begynde at udgive CBL på dansk til efteråret. Egmont ville i 1996 begynde at satse på TV-kampagner, med slogannet Vores historier er bedre end dine. De gik for det meste ud på at den voksne var den - 4 -

5 ANDEN OG SKOLEN Et par år senere (WDC 169 førnævnte tillæg) var ungerne klar før skolestart og havde bygget en båd til at flygte i. Under flugten på førsteskoledagen borede Anders hul i båden og skræmte dem med løvebrøl. Grundet en spøg jager ungerne og Anders hinanden rundt og ender til sidst i skolen, hvor Anders gerne vil have lidt geografi-undervisning. Flere år senere, i WDC 235 (tillæg til AA&Co. nr. 32/1994), går ungerne i den amerikanske udgave i børnehave (et eksempel på det cykliske tidsperspektiv i Andeuniverset) på dansk synes de faktisk, det er sjovt at gå i skole. De lærer om, hvordan forretningsmænd opfører sig, sælger jord imellem hinanden ved hjælp af skøder osv. Det resulterer i diverse krigstilstande uden skolemæssig relevans. om fjernsyn, maskiner, telefoner, biler, spillemaskiner, tog, malerier og fly. I nyere tid var Anders på skolen i f o r b i n d e l s e me d e t jubilæum (D AA&Co. nr. 3/1997), hvor han som den eneste ikke havde skoleselerne på læs selv historien. Som man kan se på de her til sidst viste forsider, er Raptus von And alle Andebyungernes lærer denne ekspert i alt kan vel undervise i alle fag (AA&Co. nr. 32/1987 og tillæg til AA&Co. nr. 34/1991). I en ikke-barks-serie, som jeg i 1986 selv læste (D 8242 AA&Co. nr. 7/1986), skal eleverne skrive en stil om Limonardo da Vimsy (et eksempel på de fjollede navne, folk altid får i AA-regi). Ved hjælp af Gearløs nyopfundne tidsmaskine kalder de ham frem, og de lærer ham en masse SERIEFORLAGETS DANSKE MARKEDSFØRING LUKKET dumme, da vedkommende havde glemt at købe et Anders And blad til barnet. I TV2 s reklamer for sig selv, om reklamer, brugte de Egmont Serieforlaget s reklamer, og sagde som sædvanlig at salget var steget svimlende meget. Men i år 2000 kunne Serieforlaget ikke rigtig mærke nogen forskel fra at have TV-reklamer til ikke at have det, og de satte derfor et andet reklamebureau på at lave en ny reklamekampagne. Som mange nok har set, har der i en lang overgang været skilte ude foran store butikscentre (bl.a. Rosengårdscenteret i Odense) og andre supermarkeder. De skilte indeholdt noget lign.: Friske ænder 17.95, Pekingand og Vildand Jeg tror personligt ikke på at de reklamer har skaffet faste abonnenter på Anders And & Co. Serieforlaget satser åbenbart mere på engangskøbere. Som tidligere skrevet i artiklen har der for nylig også været skilte oppe i busser om Supermule-tillæget der kørte for nogen tid siden. Desuden blev der også reklameret i fjernsynet om det FAKTA Ca. 50% af Anders And & Co. s læsere er over 18 år, men Serieforlaget vil fortsætte med kampagner rettet mod børn. Fra 1997 til omkr kørte Egmont Serieforlaget reklamer for Anders And & Co. i TV. Løssalget steg med 11% i dele af perioden. I uge 12, 2001 bragede Halbye & Kaag frem med en reklamekampagne, der bl.a. havde store skilte foran varehuse, men sandelig også onkel Joakim der var blevet berøvet - og en dusør på kr. Senere i år 2001 kom det frem at der skulle lukkes en masse udgivelser - er det et tegn på fremgang? (NEJ!)

6 AN(D)BEFALELSESVÆRDIGE TIDSKRIFTER, MAILINGLISTER... An(d)- Befalelsesva rdige tidsskrifter, mailinglister og internetfora AF ANDERS CHRISTIAN SIVEBÆK (2) Lad mig starte med tidsskrifterne først, eller fanzines som de også kaldes i fagsprog, idet de som oftest er lavet af ægte fans. Carl Barks & Co. (B5) Carl Barks & Co. er det ældste tidsskirft vi har i Danmark, indenfor vores donaldistiske branche. Bladet udkom første gang i midten af halvfjerdserne og introducerede nærmest danskerne til Carl Barks' betydning - at det var ham, og ikke Disney, som havde tegnet så mange af de serier man huskede fra barndomstidens i laser læste andeblade. CB&Co. har igennem året beskæftiget sig meget med Anden og Disney's tegnefilm, men også andre tegnede serier og film er blevet behandlet og højdepunktet var vel nok, efter min mening numrene omkring Barks' besøg i Danmark. Nyeste nummer, som forhåbentlig ikke bliver det sidste, udkom i efteråret 2000, ikke længe efter Barks's død den 25. august. Et nummer der hylder Den Gode Tegner, og konfronterer os med at det ikke er så sørgeligt endda, for Barks har et overvældende skaberværk bag sig i form af fremragende serier, blændende oliemalerier og akvareller. I bladet hører vi om forskellige tegnere og donaldisters forhold til den afdøde, samt får lejlighed til at læse de nekrologer der udkom i dagene efter nyheden om Barks' bortgang. Nørd Nyt (A5) Siden oktober 1996 har tegneserienørderne fra Århus Tegneserieloge udgivet deres tidsskrift Nørd Nyt med mere eller mindre jævne mellemrum. Bladet indeholder tegnserienyheder, - artikler og anmeldelser heraf fra tid til anden noget drejende sig om anden eller Barks selv. Søren Vraa har hidtil været mester for det andemæssige i bladet, men det er ikke uden stolthed at undertegnede - 6 -

7 AN(D)BEFALELSESVÆRDIGE TIDSKRIFTER, MAILINGLISTER... lige stikker hovedet ind i nyeste nummer (Februar 2002), under dæknavnet Sivand, med to klummer om Anden. Strip! (A4) Siden 1998 har vi i dette flot opsatte tidsskrift kunnet læse nyheder, flotte artikler og anmeldeser om og af tegneserier. I hvert nummer findes en oversigt over kommende udgivelser fra de forskellige forlag. De gennemarbejdede artikler og interviews er flot sat op og meget informative. Andestof er der ikke noget af i hvert nummer, men det er med når det er noget at markere. Rackham (B5) Det nyeste skud på stammen (nyere er vist kun os selv). Det nyeste nummer jeg har, nr. 3 er i høj grad fokuseret på det der kunne være blevet Barks 100-års dag med flotte artikler af professorer og tegnere. Et virkelig flot blad Næste nummer skulle efter sigende handle om mange forskellige tegnere, men det er vist ikke udkommet endnu. Så er vi ved mailing-listerne DCML Den første jeg selv meldte mig på, straks efter jeg var kommet på nettet i 1998 var Disney Comics Mailing List, blandt venner DCML. Den findes via siden her: stp.ling.uu.se/~starback/dcml/ (Herfra kan også det omfattende INDUCKS findes). dcml-request@stp.ling.uu.se er adressen man starter med at skrive til, med emnet "subscribe" eller "help" for at få tilsendt en mail om hvad man skal gøre følgende. Listen er på engelsk og læses og bidrages til af mange nationaliteter, dog især fra Amerika og Europa. Der snakkes om tegneserier under varemærket Disney, tegnere, figurer osv. iblandt medlemmerne på listen er kendte andetegnere som Don Rosa og Rob Klein. Raptus-ml Mailing-listen Raptus opstod i begyndelsen af 1999 i forbindelse med en deltagelse i programmet Mandagschancen, som ikke blev til noget. (Vi kunne have vundet et livstidsabonnement på AA&Co.) Vi startede som tre og siden er listen blevet udvidet med nye medlemmer fra tid til anden - nogen er hoppet fra og andre kommet til. Vi snakker om danske Disney-udgivelser og diverse anderelateret stof. Medlemsskabsregler kan undersøges på

8 AN(D)BEFALELSESVÆRDIGE TIDSKRIFTER, MAILINGLISTER... Duckhunt Don Rosa-portalen Duckhunts mailingliste opstod pga. et forum med delvise Y2K problemer. På listen snakkes hovedsageligt om Rosa-serier og problematikker der kan ses derudfra. Vi har bl.a haft vældige diskussioner om Rip Rap og Rups far, samt hvilke tegnere man kan anse for toneangivende indenfor donaldisme. Medlemsskab via Og nu til fora... DDC Donald Duck Club, som før hed Anders And Klubben har et udemærket forum hvor der diskuteres alt indenfor AAbranchen. Kommende udgivelser og artiklerne der først kan ses via hovedsiden er nogle af de store diskussionsemner. for nogle vil nok være at det hele foregår på tysk. Ankorama Ligeledes opdaget ved et tilfælde er dette en omfattende svensk side, skabt af svenske kolleger, de såkaldte ankister. På foraene diskuteres bl.a. Carl Barks og Don Rosa, samt bytteri og andet godt. Diskussionsemner har været hvilken serie er bedst, om der bør laves en film over Joakims Liv o.m.a. Andebyonline Hjemmesiden Andebyonline's diskusjonsforum er også yderst Rosa-orienteret. Det kontroversielle emne, om Joakim von And døde i 1967 eller ej har f.eks. været livligt diskuteret. Comicforum Comicforum opdagede jeg nærmest ved et tilfælde. Det er et omfattende mødested for tegneserielæsere generelt, og herunder naturligvis fora for donaldister. Der er hele tre, Ehapa, Ducktales og Disney Comics forum, men det er sidstnævnte jeg benytter oftest. Her diskuteres ligeldes kommende og nyligt udkomne udgivelser. Diverse problematikker omkring genudgivelse af Jumbobøger og længden på Mickey's bukser. Den store forhindring - 8 -

9 Sonja Rindom - den danske oversætter af Anders And & Co. frem til Hvad mener Sonja om: Racisme Arbejdsmiljøet, kollegerne, chefen m.m. under arbejdet hos Gutenberghus. De nye Anders And blade, og interessen for Anders And i dag. Carl Barks Don Rosa, og idéen med at sætte alt i system og meget mere... Læs Søren Haagerups interview på de næste sider...

10 SONJA RINDOM Dette interview blev lavet over telefon d. 11. marts Dog er ikke alt ordret - både hvis ting er blevet sagt utydeligt, og det ikke kunne høres på optagelsen bagefter, hvis ting bliver gentaget eller andet muligt. Tiden før Disney Vi starter med din barndom hvad var godt og hvad var dårligt, og hvad fik dig til at være oversætter i sin tid? Jeg ville jo egentlig gerne have været lærer, eller have haft tage en højre uddannelse Men.. Min mor havde en anden mening - hun syntes at jeg skulle tage en i øvrigt udemærket eksamen, som dengang fandtes på min skole. Jeg ville egentlig gerne have studeret videre, men det måtte jeg ikke, og så blev jeg sur, og sagde: Nu tager jeg dette sidste år i skolen, og så rejser jeg min vej. Jeg gik i sådan en lille klasse, vi havde det i øvrigt rart sammen, og så lavede vi sådan nogle små afskedsselskaber en skulle derhen, en skulle et andet sted, og en anden skulle et tredje sted vi ville lige sige pænt farvel til hinanden. Og ved sådan et selskab, var der en der gik rundt og spurgte hver enkel Hvad skal du?, og da hun nåede til mig og spurgte: Hvad skal du? Ud af landet! Nå Hvor skal du hen? Det ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg skal ud af landet. Og så blev hun ved med sådan at snakke med mig, og så siger hun pludselig: Hvordan har du det med engelsk? Det har jeg det storartet med, for min familie stammer ovre fra det gamle Vestindien hvor man talte engelsk, så jeg har ikke hørt andet i hele min ungdom end engelsk. Så det er altså ikke noget problem. Så spurgte hun så: Hvordan har du det med børn? Ganske udmærket. De er både sødere og klygtigere end voksne. Er det din erfaring? Ja! Så du kan vel godt lide dem, så? Om jeg kan! Så svarede hun: Jeg tror godt at jeg kan skaffe dig et job hvor du både kommer ud af landet, og er sammen med børn. Det viste sig, at hun havde nogle bekendte en fransk familie men den franske familie boede ikke i Frankrig, fordi manden var fra London. Nu havde de tænkt sig at flytte til Geneve i Frankrig, og søgte efter en til at holde deres børns engelsk ved lige. Deres mor var meget musisk interesseret, og spillede på klaver, og faren havde meget travlt med sit arbejde Så, 123 fik jeg brev fra dem, og fik at vide at jeg var meget velkommen, og det var det og det arbejde, og det og det i løn, og inden længe var jeg i Geneve. Hvor lang tid, og hvornår var det du var der nede? Var det i 1920 erne?

11 SONJA RINDOM Jo.. Det var det vidst Og da jeg fik ferie rejste jeg sydpå jeg tog ikke hjem til Danmark. Hvad lavede du så da du kom hjem igen, og frem til tiden som oversætter? Jeg havde nogle forskellige kontorjobs rundt omkring, og en dag kom der en styrtende hen imod mig, og spurgte: Hvordan har du det med engelsk? Jo, ganske udmærket vi skal nemlig udgive et blad, og vi er så småt begyndt at oversætte, og nu er vores nuværende oversætter blevet syg og vi SKAL have det lavet Kunne du tænke dig at oversætte indtil vores hidtidige oversætter er blevet rask? Ja.. Det kan jeg da godt.. Og så begyndte jeg hun blev aldrig rask, den stakkels dame. Hun døde Hvor ville du have været, hvis du ikke havde sagt ja til at oversætte Anders And & Co. dengang? Det kan jeg ikke svare dig på Det er jo håbløst Der er jo så mange ting der spiller ind. Jeg ville jo allerhelst have været lærer, eller have taget en videregående uddanelse, og blive professor, ik? Men det måtte jeg jo ikke Men så var jeg jo så heldig at falde over dette job som jo også var et sjovt job. Arbejdet med Anders And & Co. I første Anders And blad står der på brandstationen: Andeborg brandstation, men allerede fra de næste blade af kom det til at hedde Andeby. Var det dig der bestemte, at det skulle hedde Andeby, eller var det en beslutning taget før du kom? Da jeg kom var det skiftet jeg var der ikke fra allerførste blad. Der var en som blev syg Jeg trådte til meget kort tid efter at det startede. Var der meget tryk på der i starten, eller var det rimelig roligt? Næh.. Det var rimelig roligt. Dengang udkom det jo kun en gang om måneden, og senere blev det til hver 14. dag, for så senere at blive til hver uge, som det jo så er fortsat med. Selvfølgelig kunne man mærke at der kom mere tryk på, da de satte bladet til at blive udgivet oftere, men det var egentlig meget roligt. Der var en gang hvor vi skulle på ferie, og jeg blev nødt til at tage arbejdet med for at kunne nå at blive færdig. Man havde aldrig rigtig

12 SONJA RINDOM fri.. Jeg arbejdede jo også andre steder imens på et ugeblad bl.a., hvor jeg skrev om mad, der på bagsiden. En veninde sagde til mig: Den er til dig, Ja.. jeg ved nu ikke rigtig. Jeg har jo så meget at se til, Jo det klarer du nemt Og i løbet af den tid jeg var der, var min plads blevet udvidet til midtersiderne. Havde du nogensinde noget at gøre med oversætningen af Jumbobøgerne, som startede i 1968, eller andre udgivelser? Nej. Jeg havde kun noget at gøre med Anders And & Co., og ikke andre udgivelser så kunne det hurtigt blive til et stort arbejde. Racisme vigtig rolle? I midten af 70 erne kom der en historie med onkel Joakim, Anders og Rip Rap & Rup der tager i ballon til Langtbortistan og ordet Langtbortistan er senere blevet en del af det danske sprog brugte du det, fordi der stod noget lignende i det du oversatte fra, eller var der strenge regler om at nævne navne på lande? fremmed land, hvor en eller anden tog på ferie, så var det Langtbortistan og det er et ord jeg selv har lavet. Så der stod ikke noget lignende i det du oversatte fra? Nej der stod navnet på det fremmede land, som jeg så ikke måtte nævne. De strenge regler om det, fandtes altså ikke i USA? Nej. Hvad synes du om, at de gjorde det på den måde, og hvad er dit eget forhold til racisme? Jeg synes, at det var en fin måde. Jeg Det var meget strengt med, at jeg ikke måtte nævne andre lande. Fordi man var så bange for, at der kunne stå noget, som det pågældende land kunne blive fornærmet over. Så hvis jeg nævnte et

13 SONJA RINDOM hader racisme Mit forhold til mennesker er sådan, at jeg ikke tåler at en bestemt gruppe bliver behandlet som noget der er værre end en selv i det tilfælde. Jeg hader når folk går og tror de er så kloge, og meget bedre end alle de andre. Kender du historien Mickey besøger Torsdag, fra SOLO-hæfte 20? Der er der nogle eksempler på, at Torsdag (en negerdreng) ikke kan finde ud af at bruge ting rigtigt. Her ser man f.eks. Torsdag bruge sko som et smykke rundt om halsen, plante blomster i et badekar, åbne en dåse magaronni, hælde det ud på jorden, og bruge dåsen som hat, bruge barnevogn til brænde m.m. Den historie kan jeg ikke huske det er nok ikke mig der har oversat den. W WDC Sangen og sneen (en kendt oversættelse) Så er der historien ved navn Sangen og sneen, hvor Anders siger Oh, skænk mig en grav, ved det isgrønne hav, hvor kun bølgerne hører min gråd. Hvordan fandt du på det? jeg ikke huske. Der stod sandsynligvis noget lignende i den engelske version, og så tog jeg det derfra. (Første vers af 1hulkende_soemand.htm spilles) Hvad synes du om at folk går så meget op i det du har lavet, at de begynder at skrive melodi og viderebrygge teksten til sangen? Jeg synes, at det er lidt sjovt. Så ved man, at det man har lavet, ikke har været helt forgæves. For få år siden var der også en sangkonkurrence i Politiken, netop om at lave en tekst og finde en god melodi til denne Oh skænk mig en grav -sang. Jamen, jeg synes at det er sjovt. Anders And i de senere tider. Det må du ikke spørge mig om det kan

14 SONJA RINDOM Dengang på bladet Anders And, var det hele meget anderledes. Folk så anderledes på tingene, og på en måde synes jeg, at det var bedre dengang, end det er nu. Det følte jeg også da jeg stoppede, at nu havde jeg gjort mit job, og så kunne man håbe at det kunne fortsætte, og blive bedre. Når jeg ser et Anders And blad nu om dage, ærgrer jeg mig lidt over at det ikke er blevet lukket for længst, da tanken med bladet er helt anderledes nu, end den var dengang. Nu er bladet fyldt med reklamer og ikke ligesom dengang. Men verden ændrer sig jo hele tiden. Carl Barks I 1994 mødte du Carl Barks, på hans verdensrundtur. Ja, det var en stor glæde Hvad synes du om, at hans identitet blev holdt hemmelig i utrolig mange år? Sådan noget må man da selv om Og hvis du havde set ham Han var en meget rar mand. Da han kom og besøgte os, da var jeg jo slet ikke ansat mere, men da blev det lavet sådan, at han fik en stol at sidde på, og et lærred at male på, og så kom vi ellers ind en ad gangen i et stort rum, hvor vi kunne snakke med ham. Synes du ikke at det var en god måde? Så kom vi alle til at tale med ham, så der ikke opstod nogen misforståelser, og alle kunne få besvaret de spørgsmål de ville. Men det der med hemmeligt navn, det var jo ikke noget han selv bestemte det var Disney Er det ikke lige meget? Don Rosa Så er der mange der mener, at Carl Barks har fået en efterfølger, og det bliver han også kaldt han hedder Don Rosa. Han har lavet forskellige ting bl.a. har han skrevet Joakim von Ands komplette livshistorie, hvor han dog har taget så mange ting som muligt fra Barks historier, og puttet ind, udover det påstår han, at Joakim von And døde i 1967, 100 år gammel

15 SONJA RINDOM Det er forkert gjort Det er typisk at fjerne fantasien fra Anders And tegneserierne. At man ikke lader læserne selv overveje de ting, hvis de overhovedet skal overveje de ting. Der er ikke den ting der ikke er lige meget alt skal undersøges, og sammenlignes. og så har han lavet et stamtræ over ænderne Jeg er glad for at han ikke eksisterede da jeg var der. Det ville være for kedeligt, da mystikken og fantasien over de forskellige personer i Andeby nærmest er forsvundet Men alligevel er det jo nok det som læserne nu om dage vil have og det er jo nærmest umuligt at finde en så dygtig historiefortæller som Carl Barks igen Tiden efter arbejdet med Gutenberghus og Anders And Har du nogensinde, efter du stoppede med at oversætte, interesseret dig for Anders And og hvad synes du egentlig om det vi ser i Anders And & Co. nu om dage? Kvaliteten er ikke så høj Men det er jo lidt svært, når det ikke er de mennesker der oprindeligt stod for det Jeg holdt jo op med at oversætte, og derefter fik jeg Anders And & Co. i et års tid. Derefter holdt de op med det, og jeg har egentlig ikke haft trang til at begynde at læse det igen. Og noget af det der er kommet med tiden er jo reklamer, hurlumhejsider, og alle mulige ting at fylde bladet op med Ja.. Reklamerne er jo i for at de kan tjene endnu flere penge end de gør i forevejen men det er jo også svært at udgive et blad med nye og friske ting som ænderne foretager sig, og det kan jo ikke være lige spændende hver gang Hvis du skal være helt ærlig hvor mange år tror du så at Anders And kommer til at bestå i Danmark?

16 SONJA RINDOM Ja Det er der ingen rigtig der kan besvare det kommer jo an på mange ting Bladet har dog eksisteret i mange år, men der er også mange bøger der pludselig får et løft, og får succes Og man kan jo ikke vide om Anders And & Co. får det. Hvis det ikke sker, er det sandsynligvis væk om 20 år. Forstår du, dem der i starten havde med det at gøre gav det til deres børn, og det er faktisk ikke løgn det der står bag på de første Anders And blade, at alle børn samler på dem. Det gjorde de omtrent, og traditionen er nærmest ført videre fra generation til generation, men samtidig med at små ting ændres, som kvaliteten, gives Anders And & Co. ikke så meget videre, som det har gjort. Men man kan vel kun håbe at det får et come-back Det var meget sjovt Hvad gik det ud på? Jo Det er lidt svært at svare på Det var en måde at få anerkendt sit arbejde på, og det er jo nu en gang dejligt, når sådan noget sker. Modtager du tit breve fra Anders Andentiutiaster om dine oversættelser? Næh.. Aldrig ikke nu om dage. Den gang jeg stadig oversatte fik jeg lidt breve. Men ikke noget særligt. Klart. Jeg vil håbe, at det vil blive bedre for fremtiden. I slutningen af 80 erne fik du Ping-prisen for bedste tegneserieoversætter Hvordan var det sådan at blive prismodtager?

17 Egmont har ikke været særlig effektive til at informere Anders And-læserne om deres nye koncept, der bærer navnet Carl Barks Library. Den 21. februar ringede jeg til Serieforlaget, og spurgte, som jeg havde gjort tidligere (i oktober), til CBL. Personen vidste slet ikke noget, og da jeg nævnte at der på hjemmesiden stod, at den ville komme til efteråret 2002, sagde hun: Hvis der står på hjemmesiden at den kommer her til efteråret, kommer den i hvert fald ikke før - så det lyder jo rigtig lovende. Claus Hillerup, Marketing Manager hos Egmont, skrev i en mail til mig: Udviklingen af denne serie er et Norsk anliggende. Netop hjemkommet fra et møde i Norge, må jeg konstatere, at NYT OM CBL I DANMARK Nyt om CBL i Danmark AF SØREN HAAGERUP (1) det for tidligt at løfte sløret for det præcise koncept. Det arbejdes der fortsat med. - så blev man da så meget klogere. Desuden skrev han, at det ville være muligt at abonnere på CBL når den kommer. Han skrev ikke noget om hvordan CBL ville blive udgivet, eller om hvor meget det koster. Lad os håbe at de finder ud af det inden efteråret, så de kan begynde at trykke. CBL vil i øvrigt blive i farver, fik jeg at vide, af en telefondame i februar (i oktober var det slet ikke bestemt) - så der er da fremskridt. I det nye STRIP! står der, at der årligt bliver tale om to til fire luksusbøger med sider i hver. Om serierne bliver udgivet kronologisk er endnu uvist, og prisen på værket ligger heller ikke fast, men Claus Hillerup slår fast, at den kommer til at ligge i den dyre ende

18 DISNEY-COMICS.DK Disney-comics.dk AF MADS JENSEN (5) Min side, som nu ligger på blev egentlig startet lidt for sjov en dag i En dag blev Livia opdaget, og jeg sendte en og spurgte om han ville have et samarbejde. Det svarede han ja til, og derefter blev programmeringen indledt til hvad siden er i dag. Det tog dog omkring 1 år før siden var færdig. Det havde taget lidt tid, da jeg ikke havde styr på databaser og programmering på dette tidspunkt. Nu er der sikkert nogle, som spørger om jeg ikke har fået Disney, Egmont eller diverse Copyrights indehavere på nakken, men dertil må jeg svare nej. Det er desværre ikke så tit, at jeg modtager respons for min side, men når det sker, bliver man da positivt overrasket. Men det skyldes nok, at siden Livia er en smule bedre kendt. For nogle måneder besluttede jeg mig for at købe et domæne, da min gamle udbyder sagde, at de ville stoppe, og dertil kom at siden var konstant nede. S å k o m d o m æ n e t Idag indeholder DCL Livia omkring 130 tegneserier, men tallet stiger engang imellem. Jeg vil godt lige sige tak til alle dem, som har links til mig, eller har tegneserier på deres sider. En lille anvisning til alle dem, som har links til den gamle side på f2s serveren bedes ændre linket til det nye domæne! Mange tak på forhånd!

19 ANDEN OG SKOLEN Anden og skolen AF ANDERS CHRISTIAN SIVEBÆK (2) Anden må vel have gået i skole, men vi har ikke set eksempler på det hos Barks. Rip, Rap og Rup er derimod dagligt udsat for undervisning på 4. klasses niveau. På grund af lærermangel havde de i 60 erne en del vikarer. Det var i studio-serierne, dette skete. De havde Bedste til hjemkundskab, Andersine til biologi, Georg til fysik (AA&Co. 40/1960 og 33/1961) og Joakim til geografi (AA&Co. 31/1961) og billedkunst (AA&Co. 42/1962). I sen- 60 serne (Jumbobog nr. 3) var Anders også vikar på skolen, fordi Joakim ejede den (Anders skylder jo konstant Joakim penge). Hvis et fag i ungernes skole hed økonomi, ville Joakim også undervise deri. Der er et eksempel på en klassisk Barks-serie brugt i gymnasiet som eksempel på loven om udbud og efterspørgsel en tornado suger alle Joakims penge op af en kornsilo, og de lander over hele landet, hvor folk så ikke længere vil arbejde idet Joakim er den eneste der producerer varer, får han hurtigt alle sine kære penge hjem igen. Ungernes forhold til skolen må siges at være noget ambivalent. I WDC 100 (Genoptryk af AA&Co. nr. 10/1949) var Anders skolebetjent, og hans bytte var ungerne. Serien, der ligger meget tæt op ad en film med samme tema, adskiller sig kun fra filmen ved slutningen. Filmen sluttede udenfor skolen. Anders blev lille af dårlig samvittighed, fordi sommerferien var begyndt og han havde jaget ungerne uforskyldt. Serien fortsætter derfra med at Anders leger lærer og fortæller Rip at der er g i artighed. WDC 133 (tillæg til AA&Co. nr. 34/1991) foregår lige ved skolestart. Den anden dag stikker ungerne af, men støder på Anders, gemmer sig i en lastvogn og ankommer til en anden skole de stikker igen af og kommer til et undervisningslokale indrettet i en togvogn. Overalt finder de skoler og vandrer til sidst lige midt ind i skoleinspektørernes årskongres. Det afskrækkede ungerne at blive fulgt til skoleporten af en mængde trampende skoleinspektører

20 ANDEN OG SKOLEN Et par år senere (WDC 169 førnævnte tillæg) var ungerne klar før skolestart og havde bygget en båd til at flygte i. Under flugten på førsteskoledagen borede Anders hul i båden og skræmte dem med løvebrøl. Grundet en spøg jager ungerne og Anders hinanden rundt og ender til sidst i skolen, hvor Anders gerne vil have lidt geografi-undervisning. Flere år senere, i WDC 235 (tillæg til AA&Co. nr. 32/1994), går ungerne i den amerikanske udgave i børnehave (et eksempel på det cykliske tidsperspektiv i Andeuniverset) på dansk synes de faktisk, det er sjovt at gå i skole. De lærer om, hvordan forretningsmænd opfører sig, sælger jord imellem hinanden ved hjælp af skøder osv. Det resulterer i diverse krigstilstande uden skolemæssig relevans. om fjernsyn, maskiner, telefoner, biler, spillemaskiner, tog, malerier og fly. I nyere tid var Anders på skolen i f o r b i n d e l s e me d e t jubilæum (D AA&Co. nr. 3/1997), hvor han som den eneste ikke havde skoleselerne på læs selv historien. Som man kan se på de her til sidst viste forsider, er Raptus von And alle Andebyungernes lærer denne ekspert i alt kan vel undervise i alle fag (AA&Co. nr. 32/1987 og tillæg til AA&Co. nr. 34/1991). I en ikke-barks-serie, som jeg i 1986 selv læste (D 8242 AA&Co. nr. 7/1986), skal eleverne skrive en stil om Limonardo da Vimsy (et eksempel på de fjollede navne, folk altid får i AA-regi). Ved hjælp af Gearløs nyopfundne tidsmaskine kalder de ham frem, og de lærer ham en masse SERIEFORLAGETS DANSKE MARKEDSFØRING LUKKET dumme, da vedkommende havde glemt at købe et Anders And blad til barnet. I TV2 s reklamer for sig selv, om reklamer, brugte de Egmont Serieforlaget s reklamer, og sagde som sædvanlig at salget var steget svimlende meget. Men i år 2000 kunne Serieforlaget ikke rigtig mærke nogen forskel fra at have TV-reklamer til ikke at have det, og de satte derfor et andet reklamebureau på at lave en ny reklamekampagne. Som mange nok har set, har der i en lang overgang været skilte ude foran store butikscentre (bl.a. Rosengårdscenteret i Odense) og andre supermarkeder. De skilte indeholdt noget lign.: Friske ænder 17.95, Pekingand og Vildand Jeg tror personligt ikke på at de reklamer har skaffet faste abonnenter på Anders And & Co. Serieforlaget satser åbenbart mere på engangskøbere. Som tidligere skrevet i artiklen har der for nylig også været skilte oppe i busser om Supermule-tillæget der kørte for nogen tid siden. Desuden blev der også reklameret i fjernsynet om det FAKTA Ca. 50% af Anders And & Co. s læsere er over 18 år, men Serieforlaget vil fortsætte med kampagner rettet mod børn. Fra 1997 til omkr kørte Egmont Serieforlaget reklamer for Anders And & Co. i TV. Løssalget steg med 11% i dele af perioden. I uge 12, 2001 bragede Halbye & Kaag frem med en reklamekampagne, der bl.a. havde store skilte foran varehuse, men sandelig også onkel Joakim der var blevet berøvet - og en dusør på kr. Senere i år 2001 kom det frem at der skulle lukkes en masse udgivelser - er det et tegn på fremgang? (NEJ!)

21 ANDEN OG SKOLEN I Jumbobog 3 var Anders And lærer. Han var bare ikke en særlig god lærer, da han kunne gå i de mest tænkelige fælder fra elevernes side. Læg mærke til, at Anders øjne er meget spredte. I hele den serie, ser man næsten ikke to øjne på en gang. Denne lille serie er trykt i En daglig dosis 4, og er tegnet af Al Taliaferro. Dette er forsiden på AA Den er tegnet af Carl Barks. Bemærk at der står 1. klasse på karakterbøgerne, selvom der på Anders And & Co. s officelle hjemmeside står at de går i 3. klasse. De kan selvfølgelig have været blevet ældre siden

22 GENERELLE INFORMATIONER OM DDF(R) Generelle informationer om DDF(R) AF SØREN HAAGERUP (1) Jeg vil her prøve at besvare de oftest stillede (eller tænkelige) spørgsmål ang. DDF(R). Det gør, at der ikke opstår misforståelser. Hvor meget koster det at være medlem, og hvordan betales det? Det kommer til at koste 100 kr., og det vil være muligt at betale dem ved sommermødet. Hvis man desværre ikke kan komme der, vil det være muligt at få sende pengene på check til Anders Sivebæk, eller indbetale det på hans konto (mere herom får man pr. , hvis man lander i den situation). Hvem får overskuddet, hvis der bliver noget tilovers? Pengene vil altid blive indenfor DDF(R), og vil sandsynligvis bare blive brugt til nedsættelse af næste års kontingent, eller ekstra ydelser af foreningen. Det kan være ting som flere blade, ekstra-udgivelser m.m. Der er ikke nogen der må tjene penge på DDF(R). Har DDF(R) noget med NAFS(K) at gøre? Nej, ikke direkte. Måske lidt indirekte, da vi jo er to foreninger med samme formål. Vi vil også så vidst muligt prøve at holde mødedatoerne fra hinanden, så der ikke er møde i NAFS(K) og DDF(R) på samme tid. Hvordan kan jeg være sikker på hvornår mødet holdes, og hvem der kommer? Det kan følges på - vores hjemmeside. Kan det være rigtigt, at jeg som medlem, skal betale for at andre kan benytte DDF(R) s hjemmeside? Både ja og nej. Hjemmesidens offentlige del vil bruges på at informere folk om DDF(R), for at hverve nye medlemmer. Hjemmesiden har / får også en lukket del som kun medlemmerne har adgang til. Den vil indeholde mange forskellige oplysninger bl.a. medlemsprofiler, linkguide, antikvariatsguide m.m. Det kan

23 GENERELLE INFORMATIONER OM DDF(R) dog ikke garanteres at hjemmesiden er oppe når dette blad udkommer, men det er det der er meningen med det. Hvordan kommer jeg ind på den lukkede del af DDF(R) s hjemmeside? Du vil få et password pr. mail eller post, når siden er færdig. Hvor mange blade, og hvor mange møder vil der årligt blive holdt? Der vil sandsynligvis kun blive holdt ét møde om året, men der kan godt udkomme flere blade, hvis der er artikelstof og kontingentpenge nok til det. Må der gerne komme atikler på andre sprog end dansk i DDF(R)appet? Helst ikke. Vi ser helst at det er et 100% dansk blad, da det jo er en dansk forening. Men hvis man ikke er dansker, og gerne vil skrive en artikel til bladet, kan vi nok finde ud af at få den oversat på en eller anden måde. Hvordan bliver DDF(R)appet trykt? Dette blad er blevet trykt på Syddansk Universitets kopimaskine. Der er selvfølgelig blevet betalt for kopierne. Kan man godt blive medlem efter dette blad er udgivet, og alligevel kunne skaffe bladet? Så længe lager haves, eller hvis der er stemning hos medlemmerne om at lave 2. oplag. Der vil blive lavet omkring 30 eksemplarer af dette blad i første omgang. Vil DDF(R) udgive andre ting end DDF(R)appet? Der har været lidt tale om et Skandinavisk Don Rosa Indeks, som kunne udgives i samarbejde med den svenske og norske donaldistforening. Det er egentlig kun fantasien der sætter grænser her. DDF(R) er online:

24 ANDEN OG SKOLEN Sommermode AF ANDERS CHRISTIAN SIVEBÆK (2) Vi indbyder hermed til første møde i vores forening DDF(R). Mødet afholdes fra d. 26. til 27. juli i medstifter Anders Christian's barndomshjem på Solbrinken 65 i Vildbjerg (imellem Herning og Holstrebro i Jylland). Togforbindelsen hertil er god, og der vil blive afhentning på stationen samt kørevejledning til de der har brug for det. Fastsatte programpunkter er indtil videre en velkomst og årsberetning ved stifterne Søren og Anders Christian. Herefter en tiltrængt forfriskning [tidligere kaldet: forfiskning] i det forhåbentligt gode sommervejr. Taler og quizzer vil blive afholdt og medlemmerne selv er meget velkomne til at komme med mange af disse. Vores lovede byttecentrral vil blive afholdt - så medbring dubletter og ting du gerne vil vise frem for dine meddonaldister. Spisning regner vi med at finde ud af på aftenen - der er gode indkøbsmuligheder i umiddelbar nærhed, både mht. til at lave maden selv og til at indkøbe pizzaer eller anden god mad. Mødet vil nok ikke slutte i nattens tidlige timer, da der er meget os donaldister kan snakke om. Men vi må nok påregne at stå op dagen efter ved passende tidspunkt så vi kan komme til den nærmeste "storby" Herning, hvor det lokale antikvariat, kaldet Bogcentralen har forsynet den jydske medstifter med utallige stakke af blade både til egen samling og til byttebrug. Beholdningen i Bogcentralen består af et areal på 6 gange 3 hyldepladser med nye og ældre AA'er Måske kan det arrangeres at lagerets blade på denne dag er til gennemkigning. Herefter kan vi tage hjem til Vildbjerg igen og holde mere møde, indtil vi ikke vil mere! Flere forslag er meget velkomne, f. eks. på nedenstående tilmeldingskupon KLIP HER tilmelder sig hermed sommermødet og regner med at komme i afkrydsede transportmiddel: bil eller tog. Yderligere forslag til aktiviteter angives på denne linje: Denne kupon sendes til: Anders Christian Sivebæk Svinget 7a, 2. sal tv., vær Lemvig Danmark Ønsker du ikke at klippe i bladet, er du velkommen til at skrive kuponen af.