Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: klasse. Vejledning til undervisere

Transkript

1 Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: klasse Vejledning til undervisere 1

2 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk 6 Spillet - Gruppearbejde 9 Film - Makkersnak 11 Vigtige rettigheder - Dobbeltcirkler 13 Seksuelle rettigheder for alle - Prioriteringsøvelse 14 Arbejdsark: De seksuelle rettigheder 16 Pædagogiske og didaktiske overvejelser om Rettentilmig.dk 17 Vil du læse mere? 24 2

3 De seksuelle rettigheder Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved, at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de f.eks. har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention, abort, for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund, Læs mere om de seksuelle rettigheder på Denne side må frit kopieres til brug i undervisningen. 3

4 Forord Du sidder nu med undervisningsvejledningen til hjemmesiden Rettentilmig.dk. I vejledningen kan du læse om hjemmesidens forskellige elementer og deres potentialer i en undervisningssammenhæng, og du kan finde ideer til, hvordan du som underviser kan bruge siden med dine elever. Sidst i vejledningen kan du læse om de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der knytter sig til undervisningsmaterialet. Rettentilmig.dk henvender sig til elever på klassetrin. Materialet er udviklet til brug i undervisningen i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og er velegnet til et tværfagligt samarbejde med inddragelse i fagene dansk og samfundsfag. Undervisningsmaterialet består af et interaktivt spil, tre korte dokumentarfilm og links for elever og lærere om unges seksuelle rettigheder. Rettentilmig.dk sætter fokus på oplysning og debat om unges rettigheder gennem et webbaseret univers, der tager fat i reelle problemstillinger fra unges virkelighed relateret til temaer om krop, køn, seksualitet og privatliv Seksuelle rettighedter Unges liv er fyldt med dilemmaer og forhandlinger både i forhold til deres forældre, deres venner og dem selv: Hvad har jeg lyst til? Hvem er jeg vild med? Hvor er min grænse? Hvorfor må jeg ikke tage den bluse på for mine forældre? Skal jeg have sex med min kæreste nu, eller skal vi vente? Hvert ungt menneske står overfor disse valg hele tiden og skal besvare dem ud fra deres viden, deres værdier og deres kompetencer. Det er derfor vigtigt for unge at kende til deres rettigheder, fordi det kan give dem et holdepunkt i forhold til de forhandlinger og valg, de hele tiden står i. Med Rettentilmig.dk konfronteres eleverne med eksempler på disse dilemmaer i spillets fiktive univers og i filmenes autentiske fortællinger fra unges liv. Gennem undervisningen får eleverne således mulighed for at reflektere individuelt og i fællesskab over deres rettigheder og de udfordringer, der knytter sig til disse. Formål med undervisningsmaterialet Sex & Samfund og Red Barnet er gået sammen om at lave dette materiale til brug i skolens ældste klasser, fordi de to organisationer mener, at det er vigtigt at unge kender til deres rettigheder i forhold til seksualliv og seksualitet. De seksuelle rettigheder er universelle rettigheder baseret på FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen. Desværre er det langt fra alle, hverken børn, unge eller voksne, der kender til disse rettigheder. Det mener Sex & Samfund og Red Barnet er et problem, fordi kendskab til rettigheder kan være et godt og brugbart redskab for børn og unge i forhold til at reflektere over dilemmaer og træffe valg, der handler om ens egen og andres seksualitet og trivsel. 4

5 Med dette materiale, Rettentilmig.dk, ønsker Sex & Samfund og Red Barnet at give skolerne en god mulighed for at arbejde med de seksuelle rettigheder på skolens ældste klassetrin. Målet med brugen af Rettentilmig.dk i undervisningen er dermed: At udbrede kendskabet til de seksuelle rettigheder blandt unge. At bidrage til unges refleksion over de seksuelle rettigheder i relation til deres egne liv gennem autentiske såvel som fiktive fortællinger og dilemmaer, som de unge kan identificere sig med. At bidrage til de unges kritiske sans og visioner i forhold til de seksuelle rettigheder. Sex & Samfund Sex & Samfund kæmper for en verden: Hvor alle har adgang til oplysning og sundhedsydelser i relation til seksualitet, graviditet og fødsel. Hvor seksualitet anerkendes i sin fulde mangfoldighed - både som en værdifuld del af livet og som en grundlæggende menneskerettighed. Hvor stigmatisering og diskrimination ikke findes, og hvor retten til selv at vælge respekteres fuldt ud. Sex & Samfund er en privat organisation, der siden 1956 har arbejdet med fokus på seksuel sundhed og rettigheder i Danmark såvel som internationalt. I Danmark laver Sex & Samfund bl.a. seksualundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser, rådgivning, kampagner, uddannelse af fagfolk, driver en præventionsklinik samt fungerer som konsulent i forhold til nationale og kommunale indsatser vedrørende seksuel sundhed og styrkelse af praksis omkring seksualundervisning. Sex & Samfund er medlem af IPPF (International Planned Parenthood Federation) og samarbejder herigennem med organisationer over hele verden. Sex & Samfund har desuden konkrete udviklingsprojekter i samarbejde med lokale organisationer i Afrika og Asien. Red Barnet Red Barnet kæmper for børns rettigheder i Danmark, Grønland, Afrika og resten af verden. Red Barnet hjælper de børn, som har allermest brug for støtte - ikke fordi det er synd for dem, men fordi de har ret til et godt liv. I Danmark bekæmper Red Barnet mobning og seksuelle overgreb samt oplyser børn om, hvordan de kan bruge mobilen og nettet på en sikker måde. Børn, der trænger til det, kan komme på ferie- og weekendophold hos venskabsfamilier og på sommerlejr. Red Barnet blander sig i debatten og taler børns sag over for politikerne, fordi børn har ret til et godt liv. Red Barnet er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorgansation. I mange fattige lande hjælper Red Barnet børn med at komme i skole: I Angola og Sierra Leone, hvor der har været krig, støtter Red Barnet, at der bliver bygget skoler, skaffet bøger og uddannet lærere. Red Barnet giver også nødhjælp og bekæmper fattigdom, børnearbejde, hiv/aids og handel med børn. Der findes Red Barnet-organisationer i omkring 30 lande. De udfører hjælpearbejde i over 100 lande. Red Barnet i Danmark blev oprettet i 1945 og er en demokratisk organisation med opbakning fra mange medlemmer og frivillige. 5

6 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk Spillet I det interaktive spil følger vi tre unge, Adem, Ida og Lukas, samt deres jævnaldrende klassekammerater. Spillet er inddelt i tre dele (level 1, level 2 og level 3), hvor synsvinklen skifter mellem de tre primære karakterer. Hvert level tager minutter at gennemspille afhængig af, hvordan der vælges at arbejde med det i klassen. Undervejs i hvert level stoppes spillet en række gange, hvor eleverne skal træffe et valg i forhold til nogle dilemmaer, som hovedpersonen står i. Afhængigt af hvilket valg eleverne træffer, udvikler spillet sig forskelligt. Træffer eleverne et dårligt valg, risikerer de at skulle vælge om eller at spille spillet helt forfra. Der er tre forskellige slutninger på spillet. Historien i spillet udvikler sig fra en seksualundervisningstime i skolen om dagen til aftenens fest med vennerne, hvor alle spillets hovedpersoner mødes. I level 1 følger vi Adem og hans tanker. I level 2 skiftes synsvinkel og Ida bliver hovedperson og i spillet sidste level 3 oplever vi aftenens fest fra Lukas synsvinkel. Mellem hvert level følger vi en chat på nettet uden at vide, hvem det er, der skriver sammen. Chatten handler om at mødes til aftenens fest og måske filme hinanden. Hvordan det går med dette møde ses i level 3. Eleverne har mulighed for at springe til level 2 og level 3 ved at bruge knapperne Level 2 og Level 3 på forsiden i nederste højre hjørne af i tilfælde af at de bliver afbrudt i spillet og skal starte det op igen. Spillet er et fiktivt univers, der imidlertid bygger på oplevelser og dilemmaer, som er taget fra rigtige unges virkelighed. Den røde tråd i spillet er unges rettigheder i forhold til sex og seksualitet. Følgende temaer behandles på forskellig vis igennem spillet og kan dermed give anledning til diskussion i den efterfølgende dialog om spillet i klassen: Seksualundervisning Onani Pornografi Lyst Chat og billeder på nettet Kønsroller og kønsstereotyper Forældres forventninger Snak med forældre Forelskelse og usikkerhed Privatliv Seksualitet Homofobi Kammeratskab og fortrolighed Tøj og signaler Fester og alkohol Flertalsmisforståelser At kysse At aflæse signaler om, hvad man har lyst til At passe på sig selv At passe på hinanden Grænser 6

7 Film På hjemmesiden findes tre korte film, der består af interviews med unge i aldersgruppen år. De unge er forskellige i forhold til køn, seksualitet og etnicitet. Filmene er autentiske fortællinger fra de unges egen virkelighed, hvor vi får et indblik i deres reflesioner over rettigheder samt om dilemmaer i forhold til disse, som de selv har oplevet. De tre film har hvert sit tema relateret til de seksuelle rettigheder: Kroppen Seksualitet Privatliv Rettigheder Fra forsiden på Rettentilmig.dk kan eleverne klikke på ikonet Rettigheder. Her kommer de til en side med en kort tekst, der beskriver, hvad de seksuelle rettigheder er. Der er også hen-visninger til andre sider på nettet, der handler om rettigheder. Links Fra forsiden på Rettentilmig.dk kan eleverne desuden komme direkte til følgende andre sider på nettet: Sex & Samfunds anonyme rådgivning, Sexlinien for Unge. Her kan unge stille spørgsmål og få svar af særligt uddannede rådgivere. Der er desuden mulighed for at finde handlingsorienteret viden i temaer, i Sex-lex (leksikon) og i andre unges spørgsmål og svar. Sikkerchat.dk formidler viden om børn og unges liv med digitale medier. Siden indeholder interaktive undervisningsmaterialer til udskolingen om blandt andet netkærester og seksuelt grænseoverskridende oplevelser online. Siden er lavet i samarbejde mellem Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Sex & Samfunds webbaserede undervisningsmateriale til elever på skolens ældste klassetrin. Her findes quizzer, Sexikon (leksikon), guider, videoer, debat og meget andet. Siden er udviklet i forbindelse med undervisningskampagnen Uge Sex og opdateres hver år i forbindelse med kampagnen. Sex & Samfunds hjemmeside, der beskriver organisationens arbejder i Danmark og internationalt. Her er mulighed for at komme videre til andre af organisationens hjemmesider om blandt andet sexsygdomme, prævention, abort og seksualundervisning. Red Barnets hjemmeside om organisationens arbejde, herunder viden om seksuelle overgreb. Under punktet Megafonen kommer man til Red Barnets hjemmeside for børn og unge, og under Buddyguard finder man oplysninger om Red Barnets chatrådgivning for børn og unge, som har oplevet noget ubehageligt på nettet eller med mobilen. 7

8 Til underviseren Under punktet Til underviseren findes en kort beskrivelsen af siden og de tekniske krav til brugen af denne. Der er desuden mulighed for at downloade denne undervisningsvejledning til Rettentilmig.dk. Lær hjemmesiden at kende: Tre hurtige til underviseren Her finder du tre gode forslag, som du kan arbejde med selv, hvis du hurtigt ønsker at danne dig et indtryk af siden. Begynd med at finde forsiden på 1. Klik på feltet Rettigheder : Læs om de seksuelle rettigheder og overvej, hvorfor dine elever bør kende til disse. 2. Klik på Play på det store midterste felt på forsiden. Herefter kommer du til en side, hvor du får beskrevet karakteren Adem. Klik på Play level 1 og sæt spillet i gang. Gennemspil level 1 for at få en fornemmelse af, hvad spillet går ud på (tager ca. 10 min.). 3. Klik på én af de tre film, der ligger i venstre side af forsiden. Filmene hedder Kroppen, Seksualitet og Privatliv. Se én af filmene igennem. Brainstorm i et par minutter over, hvad du kan bruge filmene til i undervisningen i din klasse. 8

9 Spillet - Gruppearbejde Mål At eleverne udvikler kritisk sans og visioner for deres egne og andres seksuelle rettigheder. At eleverne i fællesskab reflekterer og forhandler handlingsorienteret over dilemmaer, der knytter sig realistisk til unges liv. At eleverne øver sig i at træffe kompetente og informerede valg i forhold til deres egen og andres seksuelle rettigheder. Tidsforbrug To lektioner. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/ højttalere. Forberedelse Overvejelser om gruppeinddeling Organisering af det praktiske vedrørende computer, internet mv. Det er en god ide, hvis underviseren har gennemspillet spillet selv inden undervisningen. Beskrivelse Arbejdet med spillet foregår i tre faser, der veksler mellem 1) fælles gennemspilning af spillets tre forskellige dele (level 1, 2 og 3), 2) arbejde og diskussion i mindre grupper efter hvert level og 3) fælles afsluttende refleksion i klassen. Eleverne introduceres først til spillet, og hvordan de skal arbejde med det. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper med fire-fem personer i hver, der sidder samlet. Forsiden på vises på projektor, og spillet sættes i gang af underviseren ved at trykke på play på siden. Level 1 gennemspilles, hvor hovedpersonen Adem følges. Hver gang spillet stoppes, og der skal træffes et valg for at kunne komme videre, vælger grupperne på skift, hvad der skal vælges. Når man når til den side, hvor level 2 skal påbegyndes, så tages en pause i spillet (vær opmærksom på at hvis spillet lukkes her, gemmes ikke de optjente point fra level 1). Herefter taler eleverne sammen i grupperne om de foreslåede arbejdsspørgsmål til level 1 (se boks). Gruppearbejdet tager cirka 10 min. Efter gruppearbejdet samler underviseren kort op på spørgsmålene. Nu gennemspilles level 2 (Ida som hovedperson), og level 3 (Lukas som hovedperson) på samme vis, hvor grupperne igen skiftes til at træffe valgene, og efter hvert færdigspillet level taler eleverne sammen i grupperne om arbejdsspørgsmålene. 9

10 Undervisningen afsluttes med, at der samles op på spillet og arbejdet i grupperne. Underviseren kan i den forbindelse introducere De seksuelle rettigheder for eleverne, hvis dette ikke allerede er gjort. Underviseren kan for eksempel stille følgende spørgsmål til klassen: Hvad tænker I om de situationer, som personerne i spillet oplever? Synes I, at de er realistiske? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvilke dilemmaer, som personerne oplever, tror I, at mange unge ville kunne genkende fra deres egne liv? Hvordan tænker I, at dette spil handler om (seksuelle) rettigheder? Hvilke rettigheder er på spil for personerne? Hvad tænker I om den situation i spillet, hvor to chatter med hinanden og aftaler at mødes? Hvilke gode ideer har I til, hvordan man som ung kan bruge internettet og chat på en god måde? Arbejdsspørgsmål til level 1(Adem) Hvilke problemer eller dilemmaer oplever Adem i spillet? Hvordan vil I karakterisere den seksualundervisning som Adems klasse får? Hvad tænker I om, at Adems forældre gerne vil bestemme, hvem han er kæreste med? Arbejdsspørgsmål til level 2 (Ida) Hvilke problemer eller dilemmaer oplever Ida i spillet? Hvad tænker I om de reaktioner, som Idas forældre har på hendes brug af porno/chat på nettet og det tøj, hun gerne vil have på? Synes I, at Ida er god til at mærke efter, hvad Adem har lyst til? Kunne hun gøre noget anderledes? Arbejdsspørgsmål til level 3 (Lukas) Hvilke problemer eller dilemmaer oplever Lukas i spillet? Hvilke typiske måder at være dreng eller pige på, kan I se i spillet (fx tøj, kropssprog, sprog, måder at opføre sig på)? Hvad tænker I om de reaktioner, som Lukas og de andre kammerater har på de to drenge, der lige er blevet kærester? Tips til underviseren Underviserens rolle er at skabe et åbent forum for dialog imellem eleverne, hvor det er deres refleksioner, der er i fokus og ikke underviserens. Læs mere om, hvordan dette kan gøres i afsnittet Pædagogiske og didaktiske refleksioner). Underviseren kan vælge at gå i dialog med eleverne om de forskellige valg undervejs i spillet ved at spørge til for eksempel fordele og ulemper ved dette valg eller hvilke konsekvenser de tror, at valget vil få. Dialogen må dog ikke fylde for meget, da det kan risikere at tage energien og flowet ud af spillet. Underviseren kan eventuelt vælge, at grupperne kun arbejder kort med ét arbejdsspørgsmål efter hvert level i spillet, hvis der kun er begrænset tid til undervisningen. Alternativt kan eleverne spille spillet individuelt enten hjemme som forberedelse til undervisningen eller med hver sin computer med hovedtelefoner. Herefter kan arbejds-spørgsmålene gennemgås fælles eller i mindre grupper. 10

11 Film - Makkersnak Mål At eleverne udvikler kritisk sans og visioner for egen og andres seksuelle rettigheder. At eleverne oplever identifikation og engagement ved at høre andre unges autentiske historier om rettigheder. At eleverne, ved at se filmene, får lyst til at diskutere deres tanker om unges seksuelle rettigheder. Tidsforbrug Cirka minutter til hver film. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/ højttalere. Forberedelse Det er en god idé, hvis underviseren ser filmene igennem inden undervisningen. Beskrivelse Underviseren viser filmen fælles for klassen. Herefter inddeles klassen i grupper á to personer, der taler sammen om de foreslåede arbejdsspørgsmål ( makkersnak ). De får maksimalt fem minutter til samtalen. Bagefter samler underviseren op på makkersnakken ved at høre kort fra eleverne, hvad de har talt om. Arbejdsspørgsmål til filmene: Var der noget af det, som de unge sagde i filmen, som I lagde særligt mærke til eller undrede jer over? Hvad var det? Hvilke rettigheder handler filmen om? Var der noget af det, der blev sagt i filmen, som I tror, at mange unge oplever? Tips til underviseren Filmene er gode at bruge til at introducere temaet om seksuelle rettigheder for eleverne. Igennem de unges fortællinger om egne erfaringer i filmene gøres de seksuelle rettigheder konkrete, og de knyttes til elevernes egen virkelighed. Eleverne kan også se filmene i mindre grupper ved hver deres computer. Dette kan dog gøre det svært at høre interviewene rigtigt, hvis det gøres på samme tid i det samme rum. Arbejdet med filmene kan eventuelt udvides ved at lade eleverne lave deres egne film om andre eksempler på de seksuelle rettigheder (eventuelt senere i et undervisningsforløb). Filmene kan for eksempel laves ved hjælp af mobiltelefoner og sammenklippes i et program på computeren. Filmene kan senere vises for klassen eller uploades på klassens hjemmeside. Vær opmærksom på, at eleverne er bevidste om konsekvenserne, hvis de vælger at uploade dem andre steder, for eksempel på YouTube. 11

12 Synes du, at det er vigtigt, at alle unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner? Hvorfor eller hvorfor ikke? Synes du, at det er vigtigt, at alle unge har ret til at bestemme over deres egen krop? Hvorfor eller hvorfor ikke? Synes du, at det er vigtigt, at alle unge har ret til at være, som de er i forhold til deres seksualitet uanset hvordan de er? Hvorfor eller hvorfor ikke? Efter øvelsen spørger underviseren: Var der nogle af spørgsmålene, hvor I var i tvivl om, hvad I skulle sige? Eller hvor I var uenige?. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror I, at I var i tvivl her?, Hvad var I uenige om?, Kan du fortælle lidt mere om det? og så videre. I opsamlingen kan de seksuelle rettigheder gennemgås, for eksempel ved at vise siden på (klik på feltet rettigheder på forsiden). Der kan for eksempel tales om: Hvad vil det sige, at man har ret til noget? Hvem er det, der skal sørge for, at rettighederne overholdes? Hvordan kan rettighederne opleves i unges egne liv? Er der nogen rettigheder, der overrasker eleverne? Er der nogen rettigheder, der mangler? Tips til underviseren Styrken ved denne øvelse er, at alle elever kommer til orde. Dette kan imidlertid også være problematisk, hvis nogle elever føler sig presset til at tale om noget, som de ikke har lyst til - eller hvis stemningen i klassen ikke er tryg. Hvis en elev af en eller anden grund ikke har lyst til at være med, kan denne sættes til at styre tiden eller læse spørgsmålene højt. Underviserens rolle er at lede øvelsen samt sørge for en god opsamlende og åben dialog om øvelsens temaer. 12

13 Vigtige rettigheder - Dobbeltcirkler Mål At udvikle bevidsthed om rettigheder samt visioner for egen og andres seksuelle rettigheder. At eleverne får kendskab til de seksuelle rettigheder. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over rettighederne. Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Eventuelt computer med internetforbindelse. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Alle elever introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om, at alle kommer til orde og får sat tanker i gang omkring temaet. At der ikke er ét rigtigt svar på spørgsmålene, men mange forskellige muligheder. At man skal lytte og tale med respekt for hinanden. Eleverne placerer sig i to cirkler (en ydercirkel og en indercirkel) med front mod hinanden, således at hver elev står over for en makker. Lad dem evt. give hinanden hånden, så det sikres, at alle ved, hvem de står over for. Underviseren stiller nu eleverne et spørgsmål, som de skal tale om. Først taler personen i ydercirklen i et minut om sine umiddelbare tanker om spørgsmålet. Makkeren i indercirklen lytter interesseret. Dernæst bytter de, således at personen i indercirklen taler i 1 minut om det samme spørgsmål, mens makkeren lytter. Underviseren holder øje med tiden og markerer, når der skal byttes. Herefter takker eleverne hinanden for samtalen, og personen i ydercirklen rykker én gang til højre og får dermed en ny makker. Eleverne i indercirklen rykker sig ikke. Underviseren stiller det næste spørgsmål, og igen taler først eleverne i ydercirklen og dernæst dem i indercirklen på skift. Endnu engang får man en ny makker, og dette fortsætter, indtil eleverne har talt om alle spørgsmål. Spørgsmål til øvelsen: Synes du, at det er vigtigt, at alle unge har ret til at få viden om sex og seksualitet, f.eks. i skolen og på internettet? Hvorfor eller hvorfor ikke? 13

14 Seksuelle rettigheder for alle - Prioriteringsøvelse Mål At udvikle elevernes bevidsthed om rettigheder samt deres kritiske sans. At eleverne får kendskab til de seksuelle rettigheder. At eleverne aktivt forholder sig til, at der er en sammenhæng mellem rettighederne og deres eget liv. Tidsforbrug Cirka 1 lektion. Materialer Kopier af arbejdsarket De seksuelle rettigheder. Forberedelse Kopiering af arbejdsarket til hver gruppe. Beskrivelse Eleverne inddeles i mindre grupper på fire-fem personer. Hver gruppe får uddelt en kopi af arbejdsarket, som de klipper i stykker, således at de har 11 mindre stykker papir med én rettighed på hver. Grupperne læser rettighederne igennem og diskuterer, hvad hver rettighed betyder (dette kan eventuelt gøres i fællesskab i klassen). Herefter diskuteres i gruppen, hvilke af rettighederne, de finder mest væsentlige for unges liv i Danmark. Gruppen skal prioritere rettighederne i en pyramide-form : Øverst lægges papiret med den rettighed, der er vigtigst. Herunder lægges to stykker papir, dernæst tre stykker papir og nederst fem stykker papir. Rettighederne på den nederste række er altså dem, der opleves som mindst relevant for unges liv. Diskussionen om, hvordan de enkelte rettigheder skal placeres, er den væsentlige. Er eleverne uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og eventuelt søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Når alle grupper er færdige, præsenterer de deres pyramider for hinanden, og man diskuterer i fællesskab ligheder og forskelle mellem grupperne. Øvelsen afrundes med, at klassen for eksempel taler om: Er dette rettigheder, som alle unge i Danmark har i dag? Gælder disse rettigheder kun for unge eller for alle mennesker? Er der nogen rettigheder, der mangler? Hvilke af disse rettigheder oplever eleverne oftest bliver overtrådt i deres eget liv? Hvad kan man gøre for at sikre, at unge ikke får overtrådt deres seksuelle rettigheder? Abort er lovligt i Danmark men ikke i alle andre lande. Hvad tænker I om det? 14

15 Homoseksualitet er ulovligt i nogle lande. Hvad tænker I om det? Hvis unge har ret til at bestemme over deres egen krop, betyder det så også, at de har ret til at bestemme, hvilket tøj de går i, eller om de vil pierces/tatoveres/have fjernet hår på ben, kønsdele med videre? Hvis unge har ret til et privatliv, betyder det så at forældrene ikke må kigge i deres børns mails/telefoner/chatprofiler eller gå ind på deres værelser uden at få lov? Tips til underviseren Rettighederne på arbejdsarket er formuleringer og eksemplificeringer af de seksuelle rettigheder til et sprog, som er forståeligt for eleverne, og som er rettet imod unges liv. Ønsker man som lærer at inddrage de mere formelle formuleringer til hver artikel, kan man i stedet tage udgangspunkt i de formuleringer, der findes indledningsvist i denne undervisningsvejledning (samme formuleringer som findes på Danske unges liv er fyldt med dilemmaer og forhandlinger om krop, seksualitet og sex både i forhold til deres forældre, deres venner, deres kæreste og dem selv. Rettighederne kan giver et holdepunkt i forhold til disse dilemmaer og støtte de unge i at mærke efter, hvad de selv mener - og på denne baggrund træffe informerede beslutninger om deres handlinger. 15

16 Arbejdsark: De seksuelle rettigheder Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog (artikel 1). Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet (artikel 2). Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og f.eks. til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb (artikel 3). Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund (artikel 4). Unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet (artikel 5). Unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner (artikel 6). Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme (artikel 7). Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen og til oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet (artikel 8). Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med (artikel 9). Unge har ret til at bruge prævention og til at få abort (artikel 9). Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder (artikel 10). Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund, De seksuelle rettigheder består af 10 artikler, men som det fremgår af oversigten her på siden kan hver artikel kan godt indeholde flere rettigheder. Læs mere om de seksuelle rettigheder på Denne side må frit kopieres til brug i undervisningen. 16

17 Pædagogiske og didaktiske overvejelser om Rettentilmig.dk Formål med undervisningsmaterialet Sex & Samfund og Red Barnet er gået sammen om at lave dette materiale til brug i skolens ældste klasser, fordi de to organisationer mener, at det er vigtigt, at unge kender til deres rettigheder i forhold til seksualliv og seksualitet. De seksuelle rettigheder er universelle rettigheder baseret på FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen. Desværre er det langt fra alle, hverken børn, unge eller voksne, der kender til disse rettigheder. Det mener Sex & Samfund og Red Barnet er et problem, fordi kendskab til rettigheder er et godt og brugbart redskab for børn og unge i forhold til at reflektere over dilemmaer og træffe valg, der handler om ens egen og andres seksualitet og trivsel. Med dette materiale, Rettentilmig.dk, ønsker Sex & Samfund og Red Barnet at give skolerne en god mulighed for at arbejde med de seksuelle rettigheder på skolens ældste klassetrin. Målet med brugen af Rettentilmig.dk i undervisningen er dermed: At udbrede kendskabet til de seksuelle rettigheder blandt unge. At bidrage til unges refleksion over de seksuelle rettigheder i relation til deres egne liv gennem autentiske såvel som fiktive fortællinger og dilemmaer, som de unge kan identificere sig med. At bidrage til de unges kritiske sans og visioner i forhold til de seksuelle rettigheder. Rettentilmig.dk og Fælles Mål Rettentilmig.dk er udviklet til brug på klassetrin i skolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt i undervisningen i dansk og samfundsfag. Seksualundervisning Materialet er udviklet således, at det er i overensstemmelse med de intentioner, der er udtrykt i Undervisningsministeriets Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (2009), herunder de trin-og slutmål, der gør sig gældende for seksualundervisningen på de relevante klassetrin. Dette betyder, at materialet er velegnet til en undervisning, hvor der lægges vægt på elevernes aktive deltagelse, undervisningens handlingsorientering samt fokus på udvikling af engagement og kritisk sans. Fælles Mål er desuden baseret på en sundhedsopfattelse, der tager udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb, hvor sundhed både handler om individuel livsstil og kollektive levevilkår, samt hvor sundhed ikke bare ses som fravær af sygdom, men også som livskvalitet og velvære. Dette afspejles i Rettentilmig.dk s fokus på såvel positive som udfordrende sider af seksuallivet og seksualiteten, samt i materialets fokus på individuelle valg samt kollektive rettigheder og normer, der kan påvirke disse. 17

18 Relevante trinmål seksualundervisning Forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner. Gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Diskutere hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås. Dansk og samfundsfag Ofte indgår danskfaget i et tværfagligt samarbejde om skolens seksualundervisning. En god grund til dette er blandt andet, at danskfagets fokus på mundtlighed og kommunikation passer godt sammen med seksualundervisningen fokus på undersøgelse, dialog og kritisk sans. Rettentilmig.dk er velegnet til brug i dansk, evt. i et tværfagligt samarbejde med andre emner og fag. Brugen af sidens spil og film kan kombineres med relevante tekster i form af reklamer, avisartikler, digte og noveller for derved at styrke et danskfagligt fokus. Rettentilmig.dk handler om rettigheder herunder blandt andet, hvordan minoriteter, som for eksempel seksuelle, etniske eller religiøse minoriteter, kan opleve at blive diskrimineret eller stigmatiseret i samfundet. Denne tematik er meget relevant at inddrage i skolens undervisning i samfundsfag på de ældste klassetrin, og dermed kan brugen af undervisningsmaterialet meningsfuldt inddrages også i det fag. Temaet omkring internettet, chat, sociale medier med videre er ligeledes relevant i en samfundsfaglig sammenhæng, hvor der fokuseres på beskrivelse af karakteristika af det moderne (ungdoms-)liv og dets udfordringer i en globaliseret verden. Øvelserne i denne undervisningsvejledning er ikke direkte udviklet til brug i dansk og samfundsfag, men materialet tilbyder rige muligheder for, at underviseren kan tilpasse det en dansk- og/eller samfundsfaglig tilgang. Relevante trinmål dansk Efter 9. klasse: Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problem løsning og formidling af viden. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Efter 10.klasse: Udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation. Anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd. 18

19 Udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen. Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Relevante trinmål samfundsfag Efter 9. klasse: Give eksempler på sociale institutioner og sociale normer. Give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund. Anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. Efter 10. klasse: Gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem. Anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil. Principper for god seksualundervisning Sex & Samfund har mange års erfaring med seksualundervisning i skolen. På den baggrund har organisationen udviklet en række principper for god seksualundervisning, som karakteriserer alle indsatser og aktiviteter, som Sex & Samfund står bag. Disse principper er: Dialogbaseret undervisning og læreren som vejleder. Normkritisk undervisning. Anonymiseret undervisning. Positivt unge- og sundhedssyn. Dialogbaseret undervisning og læreren som vejleder Seksualundervisning er i dag er noget andet end seksualundervisning for 50 eller 100 år siden. Normerne er således blevet mere flydende, og de unge skal navigere i en kompleks verden af medier, internet, mode og porno. Det skal naturligvis afspejles i undervisningens indhold og i mødet mellem undervisere og elever. Underviserens rolle over for eleverne er i seksualundervisningen præget af en tidssvarende pædagogisk relation, hvor rollen som underviser er mere vejledende end egentligt oplysende. Underviseren kan ikke overskue alle de valg, eleverne dagligt står overfor, og er der ikke til at træffe de valg vedrørende kærlighed, sex, seksualitet, krop m.m. Det er derfor af største væsentlighed, at undervisningen klæder eleverne på til selv at træffe disse valg. 19

20 Derfor er hovedprincippet for seksualundervisningen i Sex & Samfund, at den baserer sig på dialog mellem lærer og elever og mellem eleverne indbyrdes. Frem for enetale fra lærerens side skal eleverne inviteres til at deltage aktivt i undervisningen via øvelser og diskussioner. Udgangspunktet for diskussionerne er elevernes refleksioner og tanker, frem for lærerens. Populært sagt er det: Læreren der stiller spørgsmålene, og eleverne der giver svarene. Underviserens rolle er dermed at stille de gode spørgsmål, der har et læringspotentiale hos eleverne, og som rykker dialogen videre. I et læringsperspektiv rykkes fokus fra lærerens undervisning til elevernes læring. Og elevernes læring er - heller - ikke i seksualundervisningen, identisk med den viden, der formidles. Dialogbaseret seksualundervisning handler bl.a. om en række dilemmaer, som der ikke kun findes ét rigtigt svar på. Gennem en dialogbaseret undervisning kan eleverne undersøge og reflektere over disse dilemmaer i fællesskab. Dialogen eleverne imellem er utrolig vigtig, for dét, de hører og lærer fra jævnaldrende omkring sex og seksualitet, er i udgangspunktet langt mere interessant for dem end det, de hører fra underviseren. Normkritisk undervisning Normer er, kort fortalt, spilleregler for, hvordan man kan være og indgå i sociale sammenhænge. I undervisningen og rådgivningen oplever Sex & Samfund eksempelvis de unge udtrykke strikse normer for, hvad piger og drenge kan tillade sig at gøre i forhold til sex og kærlighed. Piger kan f.eks. ikke tillade sig at have mange sexpartnere uden at blive stemplet som billige, hvorimod drenge ofte betragtes som seje, hvis de har mange sexpartnere. Der er spilleregler, eller normer, i de fleste sociale sammenhænge: for eksempel familier, arbejdspladsen, skolen, supermarkedet og så videre og for de fleste kategorier: for eksempel køn, familie, etnicitet, alder, danskhed med videre. Nogle normer er nødvendige, andre virker ekskluderende eller undertrykkende. Og udfordringen for underviseren er overhovedet at blive opmærksom på normerne, for de spiller nemlig bagom ryggen på os. De er så selvfølgelige, at vi ofte ikke ser dem. Først når vi selv eller andre falder udenfor normen, bliver de tydelige. Sex & Samfund anlægger et normkritisk perspektiv i al undervisning og alle undervisnings-materialer. Det betyder, at der bruges forskellige metoder og strategier, der sætter kritisk fokus på samfundets normer omkring køn, etnicitet, seksualitet, alder, familie osv. Samfundsmæssige normer ekskluderer nogle børn og unge, og tildeler andre det privilegium, at være dem, der er de normale. De normale tildeles retten til at tale om, bedømme og tolerere nogle andre, nemlig dem der er afvigende. Normkritikken er hentet fra Sverige, hvor der er langt større fokus på normer end i Danmark, og det er en modreaktion på det, der kaldes tolerancepædagogik, altså en pædagogik der har som mål, at de normale tolererer de anderledes. Et eksempel på tolerancepædagogik er diskussioner om, hvorvidt muslimer er okay, hvorvidt homoseksuelle er okay eller hvorvidt homoseksuelle skal have ret til at adoptere eller ej. Tolerancepædagogikken stiller altså ikke spørgsmålstegn ved selve normen og dét, at nogle har ret til at tale om, bedømme og tolerere de andre, hvorimod de andre må affinde sig med rollen, som dem, der skal tales om, bedømmes og tolereres. Tværtimod støtter tolerancepædagogikken de normale i, at de er rummelige, åbne og inkluderende, hvis de vælger at tolerere de andre. 20