Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande
|
|
- Børge Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilpasnings- og belastningsreaktioner (F43.20 F43.9) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der er tale om en kategori af diagnoser, der adskiller sig fra de øvrige psykiatriske diagnoser (undtagen de her udeladte F43 diagnoser i ICD-10) ved, at den omfatter tilstande, som karakteriseres ikke alene ved deres symptomatologi og forløb, men også ved tilstedeværelsen af årsagsfaktorer. Det drejer sig om betydende livsændringer og længerevarende belastninger, der resulterer i emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer. De belastende omstændigheder er de primære og dominerende årsagsfaktorer, uden hvis indvirkning tilstanden ikke ville være opstået. Diagnostiske kriterier: I ICD-10 er kriterierne for tilpasningsreaktioner: A. Kendte traumer eller belastninger gennem længere tid, mindst inden for den sidste måned, (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter som ved PTSD) B. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men UDEN AT OPFYLDE KRITERIERNE FOR ANDRE PSYKISKE LIDELSER ELLER TILSTANDE. C. Varighed < 6 måneder (undtaget F43,21: < 2 år) (1). For belastningsreaktioner (F43.8 og F43.9) findes der ikke kriterier i ICD- 10. For posttraumatisk belastningsreaktion er der specifikke ICD-10 kriterier, denne sygdom behandles i en særskilt klinisk vejledning. Incidens/prævalens Der findes ikke valide tal for incidens og prævalens med reference til dette område. F43 diagnoserne er ofte anvendt i psykiatriske sammenhænge men også her er det vanskeligt at angive hyppigheden, da diagnosekriterierne er vage, og der kan være differential diagnostiske problemer i relation til affektive lidelser og angstlidelser. (2). Arbejdsrelateret ætiologi Der foreligger utilstrækkelig baggrundslitteratur omkring F43 diagnoserne, som belyser sammenhængen med det psykosociale arbejdsmiljø. Derimod findes longitudinelle undersøgelser, der rapporterer positive associationer mellem arbejdsrelaterede belastninger (oftest mål for krav / kontrol / social støtte eller effort-reward imbalance ) og forskellige mål for psykisk helbred, f.eks. angsttilstande, depressive tilstande, eller uspecifikke psykosomatiske symptomchecklister (3-6). Antallet af metodisk veludførte studier er dog fortsat begrænset. Den foreliggende litteratur omhandler ikke specifikt F43 diagnoserne, men mentalt helbred i generel forstand. Anden ætiologi Individuel sårbarhed Tilpasnings- og belastningsreaktioner kan opstå i forbindelse med alle former for betydende livsændringer og belastninger i privatlivet såvel som arbejdslivet. Ifølge ICD-10 spiller individuel disposition og sårbarhed en rolle ikke alene i forhold til risikoen for tilstandens opståen, men også for hvordan den
2 kommer til udtryk. Der mangler dog forskning, der dokumenterer dette (7). Der findes betydelig forskning vedrørende individuel disposition og forhold, der øger sårbarheden i forhold til stress. Denne forskning omfatter mange forskellige måder at operationalisere stress på.. Eksempler på faktorer, som øger sårbarhed er neuroticisme (8) og lav social støtte (9). Oftest skelnes der ikke mellem normale stressreaktioner og stress-relaterede patologiske tilstande. Udredning og rådgivning Eksponerings art og omfang Da tilpasnings- og belastningsreaktioner opstår som resultat af interaktioner mellem belastninger i eller udenfor arbejdsmiljøet og en person med bestemte personlighedstræk, copingstrategier, erfaringer, mm., er det vigtigt at beskrive betydende forhold både på arbejdspladsen, hos patienten og i patientens liv i øvrigt. Arbejdspladsen beskrives med hensyn til art og størrelse, hvilke faggrupper der er til stede, ledelsesforhold, samarbejde, kommunikation, konflikter, mobning, organisatoriske ændringer, arbejdsmængden, kompleksiteten og forudsigelighed samt muligheder for indflydelse på eget arbejde. Der anføres en detaljeret beskrivelse af patientens arbejdsfunktioner. Dette gøres så konkret og objektivt som muligt. Det er vigtigt at beskrive sværhedsgraden af de arbejdsmæssige belastninger i kontrast til patientens øvrige hverdag. Herudover beskrives patientens egen oplevelse af belastningerne. Hvornår begyndte patienten at opleve forholdene som belastende? Hvem er involveret? Er der tale om bestemte situationer eller generelle forhold? Hvordan har patienten forsøgt at tackle de oplevede problemer, og hvad har dette ført til? Er der tale om belastninger, der opleves af andre? Er der flere der er sygemeldt med baggrund i arbejdsstress? Har arbejdspladsen svært ved at fastholde medarbejdere?, osv. Der beskrives eventuelle psykiske belastninger, der ikke er arbejdsrelaterede, f.eks. i parforholdet og familielivet. Man skal være opmærksom på mulige vekselvirkninger mellem arbejde og hjem. Afhængig af journalopbygning kan andre relevante oplysninger placeres forskellige steder, men udredningen skal inkludere en beskrivelse af opvækstvilkår, tidligere psykisk sygdom, betydende personlighedsfaktorer og copingstil, generelt og i forhold til de aktuelle arbejdsmæssige belastninger. Er der f.eks. tale om en ressourcestærk person, én der er pligtopfyldende, perfektionistisk, introvert, følsom overfor kritik, handlingsorienteret eller reflekterende. Har patienten forsøgt at hente støtte fra andre på arbejdspladsen? Helbred Symptomerne varierer og omfatter nedtrykthed, angst, bekymring, følelse af magtesløshed, uoverskuelighed, Symptombilledet kan også være mere præget af træthed og kognitive symptomer med hukommelses- og koncentrationsbesvær. Der er ofte somatiske symptomer, som kan optræde sammen med de psykologiske symptomer, eller undertiden som den dominerende del af symptombilledet. Det kan bl.a. omfatte hovedpine, svimmelhed, syns- og høreforstyrrelser, snurren i armene, hjertebanken og mavebesvær. Der kan tillige være adfærdsmæssige symptomer som
3 tilbagetrækning og isolation, trøstespisning og øget alkoholforbrug. Der kan være vanskelighed ved at fortsætte i den nuværende arbejdsmæssige funktion samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål. Det daglige funktionsniveau i hjem og på arbejde skal beskrives. Det kliniske billede kan efter de fremherskende træk tage form af en kortere eller længerevarende depressiv reaktion, blandet anxiøs og depressiv reaktion eller reaktioner med andre emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Symptomerne beskrives med hensyn til arten af symptomer, debut og efterfølgende forløb. Der kan forventes stor variation fra patient til patient med baggrund i kontekst- og personspecifikke forhold. Er symptomerne generaliserede eller mere intense i bestemte situationer? Har symptomerne fluktueret i forbindelse med weekender og ferie? Er der primært tale om affektive symptomer, såsom depressive symptomer, angst, bekymring, spænding eller om vrede, adfærdsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, kognitive forstyrrelser som koncentrationsbesvær og manglende overblik, eller en blanding heraf? Er der stillet en psykiatrisk diagnose, og er der tidligere eller i gangværende behandling, f.eks. i form af antidepressiv medicin, og i så tilfælde hvilken effekt har der været? Klinisk observeres patientens fremtræden i forbindelse med undersøgelsen. Hvordan er stemningsleje og affektpræg? Er stemningslejet altomfattende, eller kan patienten afledes? Hvordan oplever undersøgeren den emotionelle kontakt med patienten? Bliver bestemte symptomer fremprovokeret under samtalen, f.eks. angst eller bekymring, når talen falder på et problematisk forhold til en overordnet eller kollega? Differential diagnostisk skal man især være opmærksom på depression og angsttilstande, da der kan være betydeligt overlap i symptombilledet. Tilstedeværelsen af evt. somatisk comorbiditet skal altid vurderes. Det drejer sig især om stofskiftelidelser, hjertesygdomme og reumatologiske lidelser. Følgevirkninger af medicinsk behandling kan give bl.a. træthed, kognitive og andre symptomer, der kan tolkes som psykisk belastningsreaktion. I diagnostisk henseende er det afgørende, at patienten undersøges for alle psykiske symptomer, især depressive og anxiøse, for ikke at overse en depressions- eller angstlidelse. Dette gøres bedst ved et semistruktureret diagnostisk interview. Herudover kan der ad hoc suppleres med testning, f.eks. personlighedstests med henblik på vurdering af individuel sårbarhed. Diagnostik og årsagsvurdering beror på eksponerings- og sygehistorien. Der bør lægges vægt på eksponeringens karakter, intensitet og tidsmæssig udstrækning samt øvrige eksponeringer. Den tidsmæssige sammenhæng mellem eksponering og udvikling af symptomer er afgørende. Endvidere indgår der i vurderingen den personlige sårbarhed udelukkelse af anden psykisk lidelse, evt. somatiske lidelser, medicinforbrug og misbrug. Som følge af betydelig variation i personlig sårbarhed kan det undertiden være vanskeligt at vurdere, om der forefindes en overbevisende sammenhæng mellem eksponeringens intensitet og de psykiske reaktioner. Et eksempel på en faktor der øger sårbarheden er neuroticisme. Såfremt der forud er et upåfaldende arbejds- og privatliv, og der ikke er anden lidelse som depression, angst eller alkoholmisbrug eller aktuelle problemer i
4 privatsfæren, volder diagnose og årsagsvurdering dog sjældent vanskeligheder. Diagnosekoder Som diagnosesystem anvendes almindeligvis ICD-10, Kapitel V, som er WHO s klassifikationssystem for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. F43.20 Depressiv reaktion, kortvarig F43.21 Depressiv reaktion, længerevarende F43.22 Blandet angst-depressions reaktion F43.23 Tilpasningsreaktion med andre emotionelle symptomer F43.24 Tilpasningsreaktion med overvejende adfærdsforstyrrelse F43.25 Tilpasningsreaktion med adfærdssymptomer og emotionelle symptomer F43.28 Tilpasningsreaktion, anden F43.8 Andre belastningsreaktioner i forbindelse med svær belastning F43.9 Belastningsreaktioner i forbindelse med svær belastning, uspecificeret Hyppigst anvendes diagnosekoderne F43.28 og F43.9 I ICD 10 opereres der med diagnostiske kriterier for depression, angst og tilpasningsreaktioner. Belastningsreaktioner, undtagen PTSD og akut belastningsreaktion er eksklusionsdiagnoser uden specifikke positive kriterier. Adskillelsen mellem tilpasnings- og belastningsreaktioner beror primært på sværhedsgraden i belastninger og helbredsudfald. F43.8 og 9 anvendes i relation til svær belastning. Forskellige faktorer af betydning for helbredstilstanden (herunder arbejdsmæssige belastninger) eller kontakten med sundhedsvæsnet kan anføres med en Z-kode som tillægskode, f.eks. kan nævnes Z57 og Z58. Prognose og prognostiske faktorer Generelt er prognosen god, idet der som regel kan opnås en bedring i tilstanden ved reduktion eller fjernelse af stressorerne. Ifølge de diagnostiske kriterier er der tale om tilstande, hvor symptombedring indtræffer inden for 6 måneder efter endt belastning (undtagen F43,21), men studier indikerer et længere forløb hos nogle patienter. (1, 6). Såfremt tilstanden ikke bedres i løbet af op til 2 år må anden diagnose overvejes. Rådgivning Rådgivning er afhængig af kontekstspecifikke forhold, der vedrører belastningen og personen (10). Den er også afhængig af, hvilke muligheder den enkelte klinik har med hensyn til intervention, enten i form af kortere samtaleforløb, involvering på arbejdspladsen eller begge dele. Som minimum skal udredningen gerne føre til en samtale med patienten, med henblik på at fremme indsigt i egen belastningsreaktion og handlemuligheder rettet mod konkrete ændringer på arbejdspladsen. Sammen med patienten etableres en handleplan, der kan følges op i evt. kontrolsamtaler. Et vigtigt spørgsmål, som hurtigt melder sig er, om det er tilrådeligt at fortsætte på den samme arbejdsplads. En tidlig afklaring er vigtig for at afkorte det videre forløb og mindske risikoen for, at patienten overgår til et langvarigt fravær og i værste fald mister tilknytningen til arbejdet. Det taler for bibeholdelse af arbejdet, at et arbejdsskift er en yderligere belastning i en
5 situation, hvor selvværd og evnen til at fremstille sig selv i et gunstigt lys er nedsat. Derfor har det høj prioritet at undersøge mulighederne for at genoptage det gamle arbejde, såfremt problemerne her kan løses. Det er som regel muligt i situationer der er domineret af arbejdsoverbelastning. Omvendt er det vigtigt at være realistisk for ikke at trække sagen i langdrag, og ikke sjældent er det klogest på et tidligt tidspunkt at erkende, at forløbet kræver et arbejdsskift. Det gælder især ved chikane og konflikter. Administrative forhold Anerkendelseskriterier Tilstande omfattet af denne vejledning er ikke på erhvervssygdomslisten og anerkendes som regel ikke (11). Er der særligt tunge sager kan det overvejes at anmode om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, et stigende antal sager anerkendes via denne sagsgang. AT-vejledninger AT-vejledning D.4.1.nov.2009 kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. AT-vejledning D.4.2 marts 2002 mobning og seksuel chikane. AT-vejledning D.4.3. juni 2011 voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Dokumentation Referencer: 1. World Health Organization. (1993). The ICD-10 classification of mental and behavioral disorders: diagnostic criteria for research. Geneva: WHO. 2. Gur, S., Hermesh, H., Laufer, N., Gogol, M. & Gross-Isseroff, R. (2005) Adjustment disorders: A review of diagnostic pitfalls. The Israel Medical Association Journal; 7 (11): Cox, T., Griffiths, A. & Rial-Gonzales, E. (2000) Research on workrelated stress. Bilbao: European Agency for Safety and Health at Work. 4. Stansfeld, S. & Candy, B (2006) Psychosocial work environment and mental health- a meta analytic review. Scand J Work Environ Health; 32 (6): de Lange, A.H., Taris, T.W., Kompier, M.A.J., Houtman, I.L.D. & Bongers, P.M. (2003) The very best of the millenium: longitudinal research and the demand-control-(support) model. J Occup Health Psych; 8: Van Vegchel, N., de Jonge, J., Bosma, H. & Schaufeli, W. (2005) Reviewing the effort-reward imbalance model: drawing up the balance of 45 empirical studies. Soc Sci Med; 60: Casey, P. (2001) Adult Adjustment Disorder: A Review of Its Current Diagnostic Status. Journal of Psychiatric Practice; 7(1): De Gucht, V., Fischler, B. & Heiser, W. (2003) Job stress, personality, and psychological distress as determinants of somatization and functional somaticsyndromes in a population of nurses. Stress and Health; 19: Plaisier, I., de Bruijn, J.G.M., de Graaf, R., ten Have, M., Beekman, A.T.F. & Penninx, B.W.J.H. (2007) The contribution of working conditions and social support to the onset of depressive and axiety
6 disorders among male and female employees. Social Science and Medicine; 64: Ekman R, Arnetz B (red), (2006). Stress. Individet samfundetorganisationen molekylerne. FADL`s Forlag, København. 11. Vejledning om erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen, December 2004, 1. udgave. 12. Link til gammel vejledning Forfatter: Review: Referent: David Glasscock, psykolog, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Kurt Rasmussen, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Ole Mors, professor, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov har som formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs udvalg for Diagnostik, Klassifikation, Monitorering og Registrering ydet rådgivning i forhold til spørgsmål vedrørende ICD-10 Redaktør Ole Carstensen Dato 22. marts 2012 Reviders senest 22. marts 2015
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereDiagnostiske kriterier: I ICD-10 er kriterierne for tilpasningsreaktioner:
Tilpasnings- og belastningsreaktioner (F43,2 F43,9) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der er tale om en kategori af diagnoser, der adskiller sig fra de øvrige psykiatriske
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereJournaloptagelse og diagnose
Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereRådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK
Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereHvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?
P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereKlinisk vejledning for depression
Klinisk vejledning for depression Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d. Dansk Ramazzini Center Medicinsk Center Inddeling 1. Depression en afgrænsning 2. Depression og arbejde 3. Kausalitet, vedligeholdelse
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereAkut psykisk førstehjælp
Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBehandling af arbejdsbetinget stress
Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereHvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?
Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereRådgivning og behandling af arbejdsstress
Rådgivning og behandling af arbejdsstress David Glasscock, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Herning Speciallægekurset i Klinisk Arbejdsmedicin Odense, 4. april 2016 Status på klinisk aktivitet
Læs mereKEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereArbejdsbetinget stress og psykosocialt arbejdsmiljø. 20. januar 2011
Arbejdsbetinget stress og psykosocialt arbejdsmiljø. 20. januar 2011 Program 1. lektion Psykosocialt arbejdsmiljø, hvorfor nu det? Epidemi af stress? Hvordan arbejder vi med det? Hvad er stress? De kliniske
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereForebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN
Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereOplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.
Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereVELKOMMEN TIL NÅR SINDET SMERTER. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
VELKOMMEN TIL NÅR SINDET SMERTER Program for dagen 9.00-10.30 Stress plenum Diagnostik af depression og angst Psykoser og brug af antipsykotika i almen praksis Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereRELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION
RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs mere1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereEVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mere