Journaloptagelse og diagnose

Transkript

1 Journaloptagelse og diagnose

2 oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre

3 Orienter dig på forhånd Journalvejledning journalmateriale

4 I hvert fald inden første psyk -patient: Læs journalvejledningen i ro og mag Bemærk de anførte faktorer: Vold og trusler Mobning / chikane / konflikter Arbejdspres Manglende støtte Uklar ledelse Lyt til pt og læg vægt på faktuelle forhold, der kan dokumenteres (incl vidner).

5 Kun PTSD står på erhvervssygdomslisten Overvej derfor din strategi Skal sagen beskrives, og pt rådgives? Skal sagen anmeldes til ASK? Skal AT impliceres?

6 Ved samtalen Signalér, at der er tid nok Lad patienten fortælle om forløbet Bliv ikke bange for gråd Anerkend, at det har været svært Understreg, at patienten er normal symptomerne er normale reaktioner på unormale eksponeringer Fortæl måske om sammenhæng mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd

7 Journaloptagelsen Dispositioner tidligere psykisk helbred i øvrigt Eksponeringer på arbejdet Eksponeringer privat Sygdommen Debut og udvikling af symptomer Brug af rusmidler Depressive symptomer og suicidalitet Objektiv vurdering fremtræden, stemningsleje Hvad er der gjort på arbejdspladsen? Hvad har el gjort udredning (blodprøver, psykiater) behandling Hvad forventes af dig? anmeldelse, kontakt til AT Andet?

8 Journalskrivning Prøv at bevare overblikket det er ikke alt, du har fået fortalt, der skal stå i journalen! Hvad skal fokus være arbejdsskadesagen eller processen tilbage til arbejdet? Rådgivning god prognose, langt forløb, langsom genoptagelse af arbejdet Diskussion af evt anmeldelse

9 Diagnosesystemet De psykiske diagnoser er hierarkiske Det betyder, at man skal udelukke diagnoserne fra toppen Måske bør vi tage flere blodprøver, end vi gør!

10 De psykiske diagnoser Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser [DF00-DF09] Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer [DF10-DF19] Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser [DF20-DF29] Affektive sindslidelser [DF30-DF39] Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer [DF40-DF48] Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer [DF50-D59] Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen [DF60-DF69] Mental retardering [DF70-DF79] Psykiske udviklingsforstyrrelser [DF80-DF89] Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens [DF90-DF98] Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser [DF99]

11 Nervøse og stress-relaterede lidelser DF40-49 Fobiske angsttilstande DF40 Andre angsttilstande DF41 Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner DF43 Akut belastningsreaktion DF430 Posttraumatisk belastningsreaktion DF431 Tilpasningsreaktion DF432 Anden belastningsreaktion DF438 Belastningsreaktion UNS DF439 Dissociative tilstande og forstyrrelser DF44 Somatoforme tilstande DF45 Andre nervøse tilstande DF48

12 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelser (F 620) En exceptionelt voldsom og katastrofal oplevelse kan være med til at fremprovokere en personlighedsændring. Der skal være mindst 2 af følgende symptomer: En fjendtlig og mistænksom holdning Social isolation En følelse af håbløshed og tomhed En kronisk følelse af altid at være på vagt, som om man er forfulgt Følelse af fremmedgjorthed Sygdommen skal mindst have varet i to år og kan opstå i forlængelse af en posttraumatisk belastningsreaktion.

13 Andre diagnoser DZ562 Trussel om tab af job DZ563 Stressende arbejdsforhold DZ564 Disharmoni med chef og kolleger DZ565 Ubehageligt arbejde DZ566 Anden fysisk eller mental belastning i forbindelse med arbejde DZ730 Udbrændthed DZ733 Stress ikke klassificeret andetsteds

14 Hvordan stiller man sin diagnose / Hvilken diagnose skal man så bruge? Hvis der er stillet en diagnose af en psykiater, vil det sædvanligvis være den, man bruger. PTSD-kriterierne er relativt klare og kræver forudgående traumatisk hændelse. Hvis patienten har depressive kernesymptomer, kan man evt bruge Major Depression Inventory (MDI) for at afsøge, om pt opfylder kriterierne for depression. Diagnosen kræver varighed på mindst 2 uger. Opfylder patienten ikke depressionskriterierne, men beskriver søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsproblemer, fx hjertebanken eller mavesmerter ved psykisk belastning, grådlabilitet, irritabilitet mm vil der være tale om tilpasningseller belastningsreaktion. Symptomer på angst eller depression er ofte også til stede. For at vurdere symptomgraden kan man anvende KarolinskaExhaustion Disorder Scale.

15 Tilpasningsreaktion versus belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Anerkendes ikke Opstår ved ikke-exceptionelle belastninger Debut af symptomer indenfor kort tid og højest 1 md efter belastningens ophør; varer op til 6 md (evt 24 md ved depressive symptomer) Belastningsreaktion Kan evt. anerkendes Kravet til belastning vil ligge tæt på det, der kræves til anerkendelse af PTSD Debut i tidsmæssig sammenhæng med belastningen En exceptionel belastning kan således give PTSD eller belastningsreaktion, mens en ikkeexceptionel belastning kan give tilpasningsreaktion. Det står imidlertid til diskussion, hvad der er exceptionel / ikke-exceptionel belastning

16 Fra sundhed.dk Definition Ved tilpasningsreaktion forstås en klinisk tilstand, der Opstår i tilslutning til svær eller langvarig psykosocial belastning Er karakteriseret ved anspændthed, ulyst og oplevelsen af tab af selvkontrol Det forudsættes, at de uspecifikke symptomer ikke optræder som led i depression, angstlidelse, funktionel sygdom, misbrugsproblemer, personlighedsforstyrrelse eller somatisk sygdom Afgrænsning over for normale psykologiske reaktioner på livs- og arbejdsvilkår er uskarp og beror primært på symptomernes varighed (uger/måneder) og konsekvens (uarbejdsdygtighed) Belastningsreaktion anvendes som betegnelse for en længerevarende psykisk reaktion (op til 2 år) Tilpasnings- og belastningsreaktioner er forbigående tilstande, omend de kan være langvarige. Såfremt tilstanden ikke bedres, må diagnosen tages op til fornyet overvejelse

17 Fra den engelske udgave af ICD 10 Adjustment disorderdf 432: Definition: States of subjectivedistress.arising in a period of adaptation to a significant life change or stressful life event May have affected the integrity of an individuals social network (bereavement, separation experiences) or the wider system of social supports and values (migration, refugee status) or represented a major developmental transition (going to school, becoming a parent, failure to attain a cherished personal goal, retirement). Individual predisposition or vulnerability plays an important role in the risk of occurrence and the shaping og the manifestations of adjustment disorders, but it is nevertheless assumed that the condition would not have arisen without the stressor.

18 Tilpasningsreaktion Det mere sårbare menneske, der reagerer mere voldsomt på ikkeexceptionelle belastninger Den ansatte, som får nye (uønskede) opgaver indenfor sit kompetenceområde og ikke kan sove om natten, får depressive symptomer og må sygemelde sig Sosu-hjælperen, der finder en beboer på plejehjemmet død i sengen og som efterfølgende udvikler angst for at arbejde alene Kontorassistenten, der bliver skilt og i denne periode ikke kan koncentrere sig om sine opgaver, laver fejl og glemmer aftaler Belastningsreaktion Det normale menneske, der reagerer på unormale belastninger Socialrådgiveren, der varetager 2-3 kollegers sagsbunker med svært socialt belastede borgere Mellemlederen, der skal sammenlægge flere afdelinger, opretholde og helst øge produktiviteten og opsige personale Teknikeren, der besidder unikke kompetencer og kontaktes på alle tider af døgnet for at redde produktion til store beløb

19 lik i psykiatrien 29. september 2014 Pause