Håndbog - Hans Christian Andersen

Transkript

1 Håndbog - Hans Christian Andersen Navn: Klasse:

2 Indhold Hans Christian Andersen... 2 Familie... 2 Opvækst... 3 København... 3 Mennesket Hans Christian Andersen... 4 Forfatterskabet... 4 Faktorer som præger forfatterskabet... 5 Barndom - spor i forfatterskabet... 5 Romantikken... 6 Tidslinje - Romantikken... 8 Oversigt over romantikbegreber... 9 Temaer i romantismen Side 1 af 10

3 Hans Christian Andersen Født i 1805 i Odense. Død i 1875 i København. Odense var dengang Danmarks anden største by, og den var præget af store klasseforskelle. H. C. Andersen tilhørte det allerlaveste lag. Familie Faderen hed Hans Andersen. Han var skomager og frimester, som betyder, at han tilhørte den laveste klasse af håndværkere, som end ikke måtte ansætte medhjælpere. Faderen var også fritænker. En fritænker er person, der ikke anerkender nogen autoritet i religiøse eller filosofiske spørgsmål; person der ikke tror på Gud. Moderen hed Anne Marie Traes, og hun havde inden ægteskabet med Hans Andersen arbejdet som tjenestepige. Farfaderen var sindssyg, og han snittede figurer i træ. Undertiden gik han ud i skoven, smykkede sig med bøgegrene og kom så ind i Odenses gader syngende for fuld hals. Farmoderen havde en frodig fantasi og var højt elsket af H. C. Andersen. Hun passede haven, der hørte til Gråbrødre Hospital. HCA var undertiden med hende på arbejde, hvor han oplevede mange triste skæbner. Han var meget fascineret af Dåren. Det var det sted, de sindssyge var spærret inde. HCA var en velkommen gæst, for allerede på et tidligt tidspunkt i sit liv var han en habil fortæller. Han underholdt ofte de fattige i Spindestuen. Hans Christian Andersen var en udpræget enspænder. Han legede ikke med de andre børn. Han elskede at lege med dukker, sy tøj til dem og lave små skuespil med dem. Han var enebarn og højt elsket af sine forældre. På HCA s tid var det almindeligt med fysisk afstraffelse i skolen; men hans forældre ville ikke have det, hvorfor han jævnligt flyttede skole. Side 2 af 10

4 Opvækst Opvækst: H.C. Andersen vokser op som en fattig skomagersøn i Odense. Han bliver regnet for at være et klogt, men også underligt barn, der helst brugertiden på at digte, fantasere og drømme om at blive en stor kunstner. Faderens død. - HCA i arbejde: I 1816 døde faderen, og HCA var nødt til at tage ud at tjene. Det første arbejde fik han på en klædefabrik, hvor han underholdt med at synge for svendene og opføre brudstykker af skuespil, som han havde set eller læst. Han blev kaldt den Den lille nattergal. Det næste arbejde fik han på en tobaksfabrik, hvor han også underholdt. HCA blev syg, og moderen mente, at det skyldtes tobakken, så hun holdt ham hjemme. HCA brugte tiden på at læse historier om berømte mænd, hvilket gav næring til hans drømme. Konfirmation den 18. april Moderen ville have HCA ud at tjene; men det var de ikke enige om. Han ville til København, da han var sikker på, at alt så ville blive godt. Han var fast besluttet på at blive skuespiller. Den 4. september 1819 forlod han Odense og drog til København. København København: HCA kunne ikke få ansættelse på noget teater; men kom ind på Balletskolen, hvor han fik nogle mindre roller. Han hutlede sig igennem de første år. Han havde ingen penge; men hans ukuelighed betød, at det lykkedes ham at klare dagen og vejen. Han vidste, han ville frem i verden, og han var ikke ked af at gøre sig bemærket over for mennesker, som havde langt højere social status end han, lykkedes det ham at få daværende etatsråd (titel der gav rang i 3. rangklasse, især givet til embedsmænd og visse erhvervsfolk), Jonas Collin, som formynder og velgører. Igennem Collin mødte han mange prominente danskere fx H. C. Ørsted, Oehlenschläger, Ingemann og Heiberg. Side 3 af 10

5 Til gengæld så nogle rige borgere et lys i ham og sendte ham på latinskole, hvilket normalt var vejen til en god dannelse og et solidt erhverv. Andersen hader dog latinskolen og klarer den kun med nød og næppe. Da han bliver student som 23-årig begyndte han for alvor at digte og fik i løbet af 1830 erne voksende succes som forfatter, og denne succes fortsatte helt til hans død i Det lykkedes almuedrengen at løsrive sig fra sit oprindelige miljø og komme op i samfundet. Mennesket Hans Christian Andersen Mennesket Hans Christian Andersen: Han var livet igennem et meget selvoptaget menneske, som bestandigt higede efter anerkendelse og berømmelse; men samtidig en outsider, som ikke rigtig hørte hjemme nogen steder. HCA var dybt religiøs. Han led af adskillige nervøse lidelser, og han var i den grad hypokonder. Han led af fobier og var samtidig bange for at blive sindssyg som sin farfar. HCA var meget kreativ. Han sang, klippede papirklip, tegnede, lavede collager og montager. Ægteskabelig status: Ugift. Forfatterskabet Genrer som forfatter: Digte, rejseskildringer, dramaer, romaner, eventyr og selvbiografier. H.C. Andersen begynder ikke sin karriere som eventyrforfatter, men derimod med at skrive digte og rejseskildringer, og gennembruddet får han med romanen Improvisatoren fra Samme år udgiver han dog sit første hæfte med Eventyr, fortalte for børn, og eventyrgenren bliver den, der gør ham berømt over hele verden. I alt når han at skrive ca. 150 eventyr. Side 4 af 10

6 Eventyrene: HCA s eventyr handler om værdier og virkelighed - eller om de virkelige værdier. Eventyrene åbner vores blik for det oversete. Det er ofte den snævre borgelige virkelighed, der er omdrejningspunkt i eventyrene. HCA distancerer denne virkelighed ved at synliggøre det for os gennem et fantastisk univers af talende dyr, planter og ting. De afspejler alle sammen menneskers opførsel på godt og ondt. De er skrevet i et sprog, som taler til læseren på tværs af aldersforskelle, sprog, kultur og landegrænser. De er evigtgyldige og eksistentielle. Faktorer som præger forfatterskabet I H.C. Andersens liv er der en række faktorer, som sætter sit tydelige præg på forfatterskabet. Hans specielle livsforløb og sammensatte personlighed gør, at han ofte tager de samme temaer op på forskellige måder og med forskellige perspektiver. Det gør Andersens eventyr interessante, men også til tider lidt vanskelige at fortolke, fordi de som regel må tolkes på forskellige måder. Barndom - spor i forfatterskabet Andersens fattige barndom har sat sine spor i hans forfatterskab. Helten i hans eventyr er ofte en fattig person, der er udstødt af det øvrige samfund, og som ingen rigtig regner for noget. Denne fattige og simple person stryger så enten til tops i samfundet, som fx i Klods- Hans og Den grimme ælling, eller ender sit liv på en tragisk måde, som fx i Den lille pige med svovlstikkerne, Grantræet og Gåseurten. Livet som et eventyr H.C. Andersen er meget bevidst om, at hans eget liv er ligesom et eventyr. Den fattige skomagersøn, der rejser til den store by med drømme om at blive en verdensberømt kunstner, men som afvises og må gå så grueligt meget igennem, indtil det til sidst lykkes ham at få den anerkendelse og berømmelse, han fortjener. Side 5 af 10

7 Identitet og rejser At rejse er at leve. For Andersen selv er dette sandt. Han befandt sig bedst med at være på farten og hele tiden opleve nye ting. Han var en rodløs sjæl, der følte sig mest hjemme på rejsen. Romantikken H. C. Andersen er barn af Romantikken, som er den filosofiske- og kunstneriske strømning, der herskede fra I Romantikken gøres der op med oplysningstidens idealisering af fornuften, og det hævdes, at den virkelige dybde og sammenhæng i verden går ud over fornuften og kun kan erkendes i kraft af fornemmelser, følelser og intuition. Kunsten og digtningen får en central rolle i romantikken, fordi man igennem kunsten netop kan udtrykke og fastholde den umiddelbare oplevelse og erfaring. Universalromantik En dominerende strømning i romantikken er den såkaldte universalromantik. Hovedtanken i universalromantikken er, at alting gennemstrømmes af den samme guddommelige ånd: Ånden sover i stenen, slumrer i planten, vågner i dyret og lever i mennesket, som den tyske filosof Schelling formulerede det. Universalromantikken er altså en tro på, at alting i sidste ende hænger organisk sammen, og at menneske, natur og Gud er en enhed og helhed (dette kaldes også organismetanken ). Visse af H.C. Andersnes eventyr har klare universalromantiske træk, så som Klokken og Den lille Havfrue. Poesien og kunsten I romantikken får kunsten og poesien en central rolle. Tanken er, at poesien formår at udtrykke de guddommelige idealer og den sande skønhed og virkelighed, som vi i det jordiske liv ikke normalt oplever - men som vi alligevel er en del af, jf. universalromantikken. Poesien er en skrøbelig ting, som kræver frihed og omsorg, og som vi mennesker let kan glemme. Derfor er det vigtigt at have kunstnere til at genvække poesiens kraft. Side 6 af 10

8 Dette tema tager H.C. Andersen op i sine eventyr, hvor poesien ofte symboliseres af en lille sangfugl, fx Nattergalen eller lærken i Gåseurten. Éneren - geniet Tæt knyttet til universalromantikken står idéen om geniet. Geniet er det særlige individ, der er i stand til at formulere de store tanker og følelser, og som aner den store sammenhæng i verden mellem menneske, natur og det guddommelige. Geniet kan i princippet findes inden for alle mulige grene af samfundet, men han findes typisk inden for kunst og litteratur. Der er ingen tvivl om, at en del af H.C. Andersens eventyr er prægede af, at han så sig selv som et geni, der ligesom den grimme ælling blev miskendt i sin barndom og ungdom, men som voksen folder sig ud som en smuk svane, dvs. et geni, der er i stand til at udtrykke poesien og det guddommelige i verden. Guddommeligt forsyn På flere måder er H.C. Andersens forfatterskab et barn af romantikken på den måde, at han ser sit liv og forfatterskab som bestemt af et højere, guddommeligt forsyn. Hans livsbane/skæbne og hans poesi er bestemt af en større magt, der har styret hans skæbne helt fra den fattige andedam i Odense og til det indflydelsesrige liv som verdensberømt forfatter. Det guddommelige forsyn kommer nogle gange til udtryk som skæbne som fx i Den grimme Ælling, Historien om en Moder og Den lille Pige med Svovlstikkerne. Side 7 af 10

9 Tidslinje - Romantikken Side 8 af 10

10 Oversigt over romantikbegreber Begreb/ord Forklaring Monisme Organismetanken Panteisme Idealistisk verden Platons hulelignelse Enhedslære. Alt er ét Der er den samme ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planter, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket. Alt hænger sammen som én organisme, som indeholder den samme ånd. Verden er én organisme, hvor ånden er til stede på forskellige måder i de forskellige ting, som alle er en del af den samme organisme. Gud er i alt- Pan betyder alt og theos betyd Gud Det er en højere ideel verden, som romantikeren ser som den reelle virkelighed, som rummer det gode, det sande og det skønne. Dualisme Nyplatonisme En opfattelse, som hævder, at livet består af to modsatrettede principper fx mennesket består af sjæl og legeme. Man ser verden som delt i to og splittet monisme. Platons tanker om, at der findes to verdener - en fysisk, fænomen- verden og en metafysisk, en idéverden, er netop essensen i den romantiske tankegang Bygger på Platons tankegang om den splittede verden i ideernes verden og sanseverdenen Guldaldermyte Det: Gode, sande, skønne Ånden i naturen Den geniale ener Eros Poetisk Kritisk Realisme Kilde Er myten om dengang i den storslåede fortid, hvor guderne var på jorden. Myten, som Romantikken spejler sig i har det formål at genoprette harmonien mellem den åndelige og fysiske verden. Midlet er gennem dyrkelse af det gode, som er religionen, det sande, som er videnskaben og det skønne, som er kunsten. Det gode = religion, det sande = videnskab, det skønne = kunst Ånden er usynlig natur, natur er synlig ånd. Der er tale om geniet eller den geniale ener, som har en erkendelse af verden som ånd, ånden i naturen og alting hænger sammen. Al længsel, man oplever gennem livet, er sjælens længsel efter idéverdenen. Det poetiske er det, der hæver sig over den jordiske dagligdag. Det er som hos romantikerne stadig et idylliseret verdensbillede, hvor ånden i naturen er til stede. At være undersøgende og fordømmende Realismen betyder virkelighed. Side 9 af 10

11 Biedermeier Den småborgerlige og idylliserende del af romantikken kaldes biedermeier. I biedermeier-romantik fokuserer man på det hyggelige og hjemlige miljø, hvor der ikke er nogen nævneværdige konflikter eller problemer, og hvor idyllen hersker. Biedermeier-romantikken fortrænger de mere konfliktfyldte, driftsfyldte og ubehagelige sider ved tilværelsen. I Andersens eventyr er miljøet ofte en slags fantastisk biedermeier-miljø, hvor der dog næsten lige så ofte gemmer sig en kritik af biedermeier- kulturen. Romantismen Mod slutningen af romantikken, omkring 1840, opstår en mere kritisk og kunstbevidst strømning, der kaldes romantisme. Romantismen er kendetegnet ved, at den kritiserer både den borgerlige dannelse og biedermeier-kulturen for at fortrænge de farlige, dunkle og mere interessante sider af tilværelsen, som det hedder. Romantismen fokuserer på, at mennesket er et dobbelttydigt og splittet væsen og ikke et sammenhængende og harmonisk væsen, som det borgerlige dannelsesideal og store del af den øvrige romantik påstår. Temaer i romantismen Splittelsen i mennesket mellem den pæne borgerlige facade og den dæmoniske skyggeside, som biedermeier og den borgerlige dannelseskultur fornægter. Splittelsen mellem idealerne i det borgerlige samfund og så de realiteter, som man lever i, men ofte forsøger at fortrænge eller gemme væk. Den erotiske drift - ikke kun den romantiske kærlighed. Kunstighed, selvrefleksion og selviscenesættelse - i modsætning til den umiddelbare, romantiske poesi. Romantismen i Danmark er repræsenteret ved forfattere som Søren Kierkegaard og Emil Aarestrup, og flere af H.C. Andersens eventyr kan karakteriseres som romantisme, fx Skyggen, De røde Sko og Tante tandpine. Side 10 af 10