Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Transkript

1 Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser Skæmteviser Folkeeventyr Folkeviser burde i forhold til indholdet egentlig kaldes adelsviser. De dansedes i adelskredse som en kædedans. Viserne fortæller historier episk lyrik og består af 2 4 linjede strofer med enderim og et omkvæd. Stroferne blev oftest sunget af en forsanger og omkvædet af de dansende. Sproget indeholder faste udtryk svarende til bestemte situationer. Personerne er faste figurer eller typer som er underlagt skæbnen. Handlingen afgør hvilken undergenre folkevisen tilhører.

2 Oplysningstiden Store nordiske Krig årige Peder Wessel adles Efter 1720 kommer den længste fredsperiode i DK s historie Struenses reformer i dansk politik, bl.a. ophævelse af censuren 1788 Stavnsbåndets ophævelse Holbergs Komedier - den grovkornede karnevalisme og den sofistikerede humor Holbergs moralske tanker (essays) og epistler Fantastiske rejseromaner Følsom jeg-lyrik Moraliserende drama Rationalisme Liberalisme Deisme Pietisme Religionsopgør Det naturlige, fornuftige og nyttige Klassicisme Lighed- og frihedsidealer Oplysning og viden Naturvidenskab Ludvig Holberg Johannes Ewald Adolph Brorson Charlotte Dorothea Biehl

3 Romantikken Englændernes bombardement af København Statsbankerot Danmark mister Norge 1700 Overgang fra rationalismen 1802 Universalromantik 1807 Nationalromantik 1820 Poetisk realisme 1830 Romantisme 1850 blandinger 1870 Overgang til naturalisme Dagligdagen Biedermeier De store navne Nomisme >< dualisme Ny-platonisme Evolutionslæren Schack von Staffeldt Oehlenschläger Ingemann Ørsted H.C. Andersen N.F.S. Grundtvig Søren Kierkegaard St. St. Blicher Emil Aarestrup Poul Martin Møller Chr. Winther

4 Naturalisme, det moderne og det folkelig gennembrud Demokratiet fødes I kamp mod Tyskland om grænsen mod syd Provisorieperiode Systemskifte, parlamentarisme Depressionen Inger-Lise Lund 1871 Georg Brandes indvarsler Det moderne gennembrud i sin forelæsning: Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur. Kritik af dansk provinsionalisme Problemer skal under debat: de to køn, ejendomsret, religion og samfundet i det hele taget Naturalisme, Impressionisme 1890 Symbolisme, ting som symboler på sjælelige tilstande 1900 Det folkelige gennembrud 1930 Socialrealisme Kvindekamp Industrialisering Social indignation Socialisme Store navne Naturvidenskaben Darwins udviklingslære Realisme I.P. Jacobsen Herman Bang Henrik Pontoppidan Holger Drachmann Johannes Jørgensen Johannes V. Jensen Jeppe Aakjær Martin Andersen Nexø Thøger Larsen

5 Modernisme Verdenskrig Efterkrigstid Nyere tid Eksistentiel søgen Frisættelse af individet Fremmedgørelse Religionskrise Ideologikrise Mellemkrigslitteratur Heretica-modernisme (tomhed og advent bekendende) 50, 60 erne Konfrontations-modernisme (ønsker at provokere - erkendende) Vindrose-modernisme 60 erne Ny-realisme Slut 60 erne 80 erne 90 erne Velfærdssamfund Overflodssamfund Futurisme Materialisme Kapitalisme Konkretisme Kulturradikalisme Store navne Systemdigtning og konkretisme Firserlyrikken Postmodernisme Thorkild Bjørnvig Karen Blixen Martin A. Hansen Ole Wivel Tom Kristensen H.C. Branner Halfdan Rasmussen Tage Skou-Hansen Klaus Rifbjerg Villy Sørensen Peter Seeberg Benny Andersen Anders Bodelsen Christian Kampmann Inger Christensen Cecil Bødker Michael Strunge Pia Tafdrup