Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als
|
|
|
- Peder Sørensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als
2 fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker om en oplevelse du har hah med et insekt
3
4 fase 2: fasthold oplevelsen [videoklip af de to drenge]
5 fra nyt læremiddel fase 2: fasthold oplevelsen [uddrag fra materiale]
6 fase 3: undersøg insekter fra nyt læremiddel Udseende Udbredelse Føde Levevis Formering 3 & 3: hentediktat 5 minu@er
7 program for workshop Insekter afprøvning af ak6viteter Sneglen præsenta6on Sproglige mål - eksempler Et større skoleprojekt hvad skal 6l
8 Sneglen
9 Fase 1: Fase 5: Formidle fagligt Opleve Fase 2: Fastholde oplevelsen Fase 4: Læse fagligt (Beverly Derewianka 1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology ) Fase 3: Undersøge
10 sproglige mål og begrundelser for sprogbaseret læring
11 sproglige mål? natur/teknik 4. klasse 3&3: hvad kunne relevante sproglige mål være?
12 fælles mål»trinmål ejer 4. klasse«gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs og anvende faglig læsning formidle mundtligt og skrihligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier
13 fælles mål»trinmål ejer 4. klasse«gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs og anvende faglig læsning formidle mundtligt og skrihligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier hvordan specificere
14 sproglige mål Ol eleverne fra nyt læremiddel [uddrag fra materiale]
15 sproglige mål Ol læreren fra nyt læremiddel [uddrag fra materiale]
16 hvorfor er det sproglige så vigogt? Vi har ikke forstået, før vi kan forklare noget mundtligt eller skrihligt for os selv eller over for andre. (Fredheim 2006, s. 9)
17 hvorfor er det sproglige så vigogt? Faget er sproget og sproget er en del af læsningen. (Anefe Vestergaard, lærer Uferslev skole)
18 hvorfor er det sproglige så vigogt? Faget er sproget og sproget er en del af læsningen. (Anefe Vestergaard, lærer Uferslev skole) At udvikle talt og skreven literacy inden for et bestemt fag er ikke kun en nøgle 6l at klare sig godt i test inden for bestemte emner, men det er også [ ] nøglen 6l effek6vt at kunne 6legne sig viden (Gibbons 2009, s. 7, egen oversæfelse)
19 hvorfor er det sproglige så vigogt? Literacy involverer en integra6on af det at lyfe, tale, læse, skrive og at tænke kri6sk, og det inkluderer den kulturelle viden der gør det muligt for en taler, skriver eller læser at genkende og bruge sprog i forskellige sociale situa6oner (Gibbons 2009, s. 7, egen oversæfelse)
20 tre vigoge spørgsmål Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves i undervisningen? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? (Gibbons 2006, s. 164)
21 et større skoleprojekt
22 facts - Omerne 10 konsulenjmer foredrag / alle lærere 9 6mers undervisning / alle mellemtrinslærere 6 6mers undervisning / matema6klærere i udskolingen historie og matema6k i 4. klasse særligt fokus alle mellemtrinslærere: 6 ekstra at (3 lærere: 9 at) matema6klærere i udskolingen: 4 ekstra at
23 facts mål fra skolens side at lærerne selv kan se, at det er en god idé, at de skal arbejde med læsning at eleverne oplever, at det ikke kun hører 6l i dansk læsning har ikke været så meget i fokus, der er meget, der skal brydes, nye vaner kan forhåbentlig blive hjulpet på vej at få fx mapper med eksemplariske forløb
24 intern evaluering lærerne»jeg har især brugt sneglen. Det har været så fedt med konkrete redskaber 6l at organisere forløb eher start, mellem, slut. Fx er det nyt for mig at tænke en appe6tvækker ind fra starten, fx besøg på Heerupmuseet. En sanselig oplevelse. Jeg har fokuseret meget på opstarten i mine forløb, den ser jeg nu som helt afgørende. I eventyrforløbet startede vi med at se Shrek som appe6tvækker 6l eventyr, og det betyder, at eleverne nu kan henvise 6lbage og fx sige: er hjemme- ude- hjem ligesom der?«
25 intern evaluering lærerne»det har også være nyt for mig at arbejde med sprog. Vi har arbejdet meget med fokusord, og at det ikke kun er faglige begreber som fx solvognen, men også kan være udsagnsord i nu6d. De slufede af med at skulle skrive 6l billeder, og der havde de brug for det, ord som dyrke, plove. Men også forskellige 6llægsord og udtryk som en art eller et sejl. Det har også været vig6gt for os undervejs at sæfe dem i roller, så de kunne fortælle.«
26 Skoleprojekt hvad skal Ol? Fælles sprog Tid Tovholdere Opbakning fra ledelse Fælles planlægning, undervisning og evaluering Løbende inspira6on/opfølgning
27 Generelle erfaringer - EVA Lærerne gør sig erfaringer i projektet, og der samles systema6sk op Klare forventninger og krav fra ledelsens side Det skal ikke virke uoverskueligt at omsæfe teori 6l praksis Omvendt er det at være med 6l at omsæfe teori vig6gt Lærerne skal allerede opleve faglig læsning og skrivning som deres ansvar
28 tak for i dag! Derewianka, Bewerly 1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology EVA 2012: Vi læser for livet en virkningsevaluering af en læseindsats. Kan hentes her: hfp:// Fredheim, Gerd 2006: At læse for at lære. Gyldendal Gibbons, Pauline (2006): Stärk spräket, stärk lärandet. Uppsala: Hallgren & Fallgren. Gibbons, Pauline 2009: English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Heinemann Johansson, Brif& Ring, Anniqa Sandell (2012): Lad sproget bære. Akademisk Forlag Kabel, Kris6ne (2012):» Et sprog 6l at tale om liferatur- fra love <3 6l fagligt værdsafe diskurser«in: Liferaturlyst og læring. Akademisk Forlag Larsen, Bolefe m.fl (red.)(2012): Læsning og skrivning i alle fag. Dafolo Mulvad, Ruth 2009: Sprog i skole. Læseudviklende undervisning. Alinea Partsch, Anja & Als, Malene (2012):»Læseforståelse, fagsprog og talerum for alle«in. Læsepædagogen nr. 1 Særnummeret af Folkeskolen om faglig læsning Vi læser for livet. Kan hentes her: hfp://
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Virupskolen? (Merete Langeland) undervisningen. (Maria Kousholt) Nielsen) Kornbeck Nielsen)
1. Hvorfor var det centralt at prioritere faglig læsning på Virupskolen? (Merete Langeland) 2. Derewiankas snegl. (v. Ruth Mulvad) 3. Hvordan underviste vi eleverne? Eksempler fra undervisningen. (Maria
På tur til Odense Zoo
faglig læsning og skrivning På tur til Odense Zoo et undervisningsforløb med kommentarer Af Henriette Langkjær og Ruth Mulvad Henriette Langkjær har beskrevet et undervisningsforløb i 3. klasse, der træner
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Dorte Kamstrup, 2013. Beskrivende tekst
Dorte Kamstrup, 2013 Beskrivende tekst Natek 4, s. 110 Dorte Kamstrup 2013 Trædiagram til beskrivende tekster (Lånt fra Susanne Arne Hansen, Munkebjerg konferencen 2008) Dorte Kamstrup 2013 Liv og religion,
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læsning og skrivning i alle fag
Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen ([email protected]) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik
Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik Genrepædagogik har længe været et hot emne inden for undervisningsverdenen i Danmark (Nationalt Videncenter for Læsning 2016). Termen genrepædagogik er udbredt og
Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læsevejlederkonference 2014
Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære
»Begynd aldrig med at læse teksten!«
»Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,
Undervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Klassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013
Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad
Hvad er academic literacy?
Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline:
I samfundsfag læser eleverne for livet
I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de
Hvis din hest er død - så stå af
Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Et indblik i lærerens maskinerum. Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole
Et indblik i lærerens maskinerum Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole Program Præsentation hvem er vi? Hvordan bruges nye forenklede Fælles Mål
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på
SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles
Læsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J [email protected] Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Opdatering i itslearning Maj 2015. Anita Monty Læringskonsulent
Opdatering i itslearning Maj 2015 Anita Monty Læringskonsulent Opdatering maj 2015, r48 Opdateringen denne gang er en mindre opdatering. Itslearnings udviklingsafdeling arbejder med tre store =ng i forhold
Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Aktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer
Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel skal oplyses med maksimalt 80 anslag. Titel: Sprogbaseret undervisning Navn Studienummer Katrina
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 [email protected] En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London 2012. Lytte aktivt til andre og
Årsplan 2012-13 Dorte Schmidt Dansk 4. klasse Periode Emne Mål Evaluering OL emne Udtrykke forståelse af det Eleverne skal i 33 læste mundtligt og skriftligt makkerpar lave OL OL London 2012 Lytte aktivt
Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning/ucc Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab
Læsevejlederens rolle på skolen
Pæd.kons. Lis Pøhler E: [email protected] www.laesning.dk Læsevejlederens rolle på skolen Læsning og skrivning i alle fag LærerTRÆF 2013 Danmarks Lærerforening Onsdag den 10. april 2013 WORKSHOP 9:
LærerTRÆF. Program. Lærertræf i Odense den 10. april 2013. Læsning og skrivning i alle fag
LærerTRÆF 2013 Program Lærertræf i Odense den 10. april 2013 Læsning og skrivning i alle fag Danmarks Lærerforening afholder Lærertræf i Odense den 10. april 2013. Temaet for Lærertræffet udspringer af
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Sprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff ([email protected]) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber
Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber Line Storm Maj-Britt S. Buch Rene Christensen Rene Osterhammel Thomas Buch STU-elev: Mikkel Nyhave Efterskoleelev: Christopher Clemensen Idrætsefterskole
a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Kompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces
Indhold. Historieundervisning på mellemtrinnet og sprogbaseret evaluering Annette Eriksen
Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Sproglig analyse af danskhistorie.dk/absalon... 3 Sammenfatning af analyse... 3 Den skriftlige dimension... 4 Undervisning med it... 4 Produktion og formidling
De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen
IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode
Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Literacy-pædagogik. 28. oktober 2013! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet
Literacy-pædagogik 28. oktober 2013!! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet!! [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst i aviser, ugeblade eller bøger.
12 Naturfag og sprog hører jo sammen!
12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.
Pædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Dorte Kamstrup 2013. Instruerende tekster
Dorte Kamstrup 2013 Instruerende tekster Opgave 3: Skriv en instruktion Se på billederne Skriv en ultrakort instruktion til hvert billede, så man kan læse sig til, hvordan man laver et gækkebrev Dorte
