12 Naturfag og sprog hører jo sammen!
|
|
- Minna Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene. Af lektor Martin Hermansen og Susanne Jacobsen Klokken er 9.50 en mandag morgen i december. Vi er i 9.b, som i dag skal have geografi i 3 timer. Målet med dagens undervisning er, at eleverne bliver bedre til at læse modeller, som er en væsentlig færdighed i faget geografi, og at de selv kan producere en faglig tekst. Temaet er jordens opbygning, men det er en pointe, at undervisningen skal lede hen imod, at eleverne tilegner sig strategier til at kunne håndtere nogle af fagets grundlæggende udfordringer, nemlig kompetencer i at læse modeller og skrive faglige tekster. Eleverne vil fx blive udfordret ved at skulle forklare hinanden vigtige begreber og blive præsenteret for modeltekster for derved at blive bevidstgjort om det sprog, de har brug for til at håndtere disse udfordringer. Denne artikels ambition er at pointere, hvordan man ved hjælp af bestemte typer af sprogligt funderede aktivitetsformer kan stilladsere elevers læreprocesser i naturfag, hvor de sproglige strukturer synliggøres. Gibbons (2009) påpeger vigtigheden af, at man som lærer i stedet for at dække indholdet i faget skal afdække selve faget, og det er her, at sproget kommer den lærende til hjælp. Artiklen er skrevet i genren kommenteret faktuel beretning; vi tager afsæt i et konkret undervisningsforløb og kommenterer undervejs med den teoriramme, der har dannet baggrund for vores udviklingsarbejde. Men allerførst et par ord om baggrunden for dette udviklingsarbejde. Gennem sproget tilegnes store dele af det faglige stof i skolen, og derfor er der også i de senere år kommet stigende fokus på, hvordan sproget håndteres i de forskellige fag. Faglig læsning er således blevet et indsatsområde (Arnbak 2009). Tilsvarende er der med den ny læreruddannelse fra 2007 indført et krav om, at alle linjefag inddrager overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. 5 Gennem de seneste to år er vi fem lærere, der har deltaget i et udviklingsarbejde, der netop har haft fokus på faglig læsning og skrivning. Teoretisk har vi trukket på Elisabeth Arnbaks forskning (2009) og på den australske genrepædagogik (Polias og Hedeboe 2008; Gibbons 2002, 2006 og 2009; Mulvad 2009). Se også faktabokse. Grundtankerne i genrepædagogikken er, at når elevernes sproglige bevidsthed styrkes, styrkes deres læring (Gibbons 2002). Ideen er netop, at læringen sker med sproget og via sproget. Dialogen mellem lærer og elever, samt elever imellem, bliver i denne sammenhæng helt afgørende for, om læringen lykkes. Lærerens opgave bliver i særlig grad at stilladsere fagudtryk og særlige og typiske måder at kommunikere om faget på. Herudover skal det faciliteres, at eleverne kommunikerer på en måde, så betydningsforhandling bliver en central form (Gibbons 2009: ). Betydningsforhandling er karakteriseret ved, at fx to elever med henblik på at opnå gensidig forståelse er nødt til at afklare denne forståelse gennem dialog. Dette kan fx ske gennem opklarende spørgsmål, tilføjelser eller justeringer til samtalepartnerens udsagn. Herved kommer eleverne i dybden med sproget og stoffet og sikrer, at læringen bliver konsolideret. Desuden fordrer betydningsforhandlingen, at eleverne tvinges til at producere output, som fx Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. (Undervisningsministeriet, 2007, BEK nr. 219.)
2 13 er meget væsentligt i sprogtilegnelsessammenhæng, idet eleverne, når de taler eller skriver, er nødt til at rette deres opmærksomhed ikke alene på indholdet, men også på fagsproget. genrepædagogik Den australske genrepædagogik er en lingvistisk indgang til at bryde social arv, der i Australien har opnået markante resultater på alle niveauer af uddannelsessystemet lige fra grundskole til læreruddannelse (Rose et al. 2003). Kort sagt handler genrepædagogikken om, at børn fra alle sociale lag skal have adgang til skolens koder eller genrer. For en del børns vedkommende må der undervises eksplicit i disse koder, og det er dét, genrepædagogiske tilgange karakteriseres ved. Teoretisk er baggrunden M.A.K. Halliday s systemfunktionelle lingvistik (Gibbons 2002), og der kan desuden trækkes linjer tilbage til Bernsteins kodeteori (Chouliaraki & Bayer 2001). Der arbejdes i en cyklus, der starter med opbygning af feltet, altså en etablering af elevernes (for-) forståelse, derefter en fælles dekonstruktion af en given tekst, siden en fælles konstruktion, hvor eleverne samarbejder med læreren om at opbygge en fælles tekst, og endelig til slut en individuel konstruktion, foretaget af eleverne. Eleverne får derved adgang til skolens koder, både på et receptivt niveau (når de skal læse) og et produktivt niveau (når de skal skrive). Hele tiden er der stærkt fokus på sproglige træk som fx ordvalg og sætningsstruktur, samt på den rolle den kommunikerende har i kommunikationen, og måden kommunikationen foregår, om den fx er mundtlig eller skriftlig. stilladsering Scaffolding eller på dansk: stilladsering er en pædagogisk metafor for den fremadrettede sproglige støtte, et barn modtager i en læreproces for siden at kunne mestre den givne opgave på egen hånd. Denne støtte er en midlertidig konstruktion i lighed med et rigtigt stillads, beregnet til bygning af huse og har det formål at hjælpe eleven til at kunne koncentrere sig om de elementer, som hun er i færd med at tilegne sig, og som repræsenterer særlige vanskeligheder for hende (Gibbons 2002:10). Helt centralt er det, at eleven her får en forståelse for målet med aktiviteten, før hun er i stand til ved egen hjælp at klare opgaven (Tønnes Hansen og Nielsen 1999). Læreruddannelserne Metropol
3 14 Udvikling 2011 faglig læsning Begrebet faglig læsning handler både om læseforståelse og om fag. Faglæreren er nøglepersonen i elevernes faglige læreprocesser, da hun kender fagets centrale fagord, begreber og teksttyper. Tilegnelse af viden kræver god læseforståelse, og god læseforståelse drejer sig om at uddrage og skabe mening gennem undersøgelse og interaktion med en skreven tekst. Fagsproget kendetegnes i modsætning til hverdagssproget ved at være præcist. Gennem en stilladserings-proces ledes eleverne fra en hverdagsviden hen imod en skoleviden, som de kan itale sætte ved hjælp af fagsprog (Gibbons 2002). Eller med andre ord: eleverne får gennem stilladseringen redskaber til at rekontekstualisere deres viden fra hverdagskonteksten til skolekonteksten. Geografi i 9.b med fokus på faglig læsning og skrivning Det konkrete undervisningsforløb, som denne artikel som nævnt indledningsvis tager afsæt i, er et resultat af et udviklingsarbejde mellem naturfagslærere og sproglærere fra læreruddannelserne ved Metropol og en gruppe folkeskolelærere fra Skolen på Duevej på Frederiksberg. Vi har i samarbejde med Christian, der underviser i geografi i 9. klasse, udviklet et undervisningsforløb med fokus på faglig læsning og skrivning i geografi, som tager udgangspunkt i det læringsmateriale, klassen i forvejen anvender. Målet for dagens undervisning er, at eleverne skal opnå kompetence i at læse modeller og kommunikere om faget også på skrift. Dette mål indleder Christian med at fortælle eleverne om. En pointe i genrepædagogikken er, at undervisningen skal være eksplicit, således at alle elever får adgang til skolens måder at kommunikere om fagene på, også de elever, der potentielt set er truet af negativ social arv. Denne eksplicitering kan komme til udtryk på mange forskellige måder, eksempelvis ved at det tydeliggøres over for eleverne, hvilke krav de stilles overfor, og hvilke roller de forventes at indtage. Når eleverne således delagtiggøres i undervisningsmål, bliver de positioneret i et mere ligeværdigt forhold til læreren. Der er således ideelt set ingen skjulte dagsordner i spil i undervisningen. En anden væsentlig grund til, at det er en god ide på en sådan måde at indlemme eleverne på et metaplan, dvs. at fortælle dem hensigten med en given aktivitet, er netop, at man kan dokumentere en positiv effekt på elevernes læseforståelse, såfremt de har deres bevidsthed koblet på det målrettede i læseprocessen (Arnbak 2009). Den første opgave introduceres. Eleverne opdeles i grupper à fire og får udleveret sedler med centrale begreber, der indgår i teorien omkring jordens opbygning. Herpå står blandt andet begreber som kontinentalplade, oceanbundsplade, fast indre kerne og flydende ydre kerne. Begreberne er hentet fra geografisystemet Geotoper 2 (Clausen et al. 2005), og der tages med begreberne afsæt i en model af jordens opbygning (s. 28), som indleder bogens opslag omhandlende jordens opbygning og pladetektonik. Alle dagens aktiviteter har denne model som udgangspunkt. Denne model er i særlig grad interessant for os at bruge, da det er en meget kompleks model med mange variabler, en række uintroducerede fagbegreber og ingen yderligere forklaring af begreberne i brødteksten. Kun de fagligt stærkeste elever kan forventes at forstå en sådan model uden en form for stilladsering fra læreren. Eleverne skal nu have aktiveret deres forforståelse og bliver bedt om at sætte deres navn på sedler med begreber, som de kan forklare. Hurtigt bliver det tydeligt, hvilke begreber, alle har tjek på, og hvilke begreber, der for nogle elever kræver en yderligere forklaring. Aktiviteten afsluttes med, at de elever, der har angivet, at de har forstået begrebet, forklarer det til de øvrige gruppemedlemmer. Når man går rundt i klassen, kan man høre, at der diskuteres ivrigt, og at eleverne laver betydningsforhandling og danner hypoteser om det faglige stof (jordens opbygning). På klassens elektroniske whiteboard vises den føromtalte model, som er skannet ind. Begreberne på modellen er retoucheret væk. Christian står ved mo-
4 15 dellen for at kunne stilladsere eleverne, når de i deres grupper lægger vejen forbi for at illustrere deres gensidige forklaringer. Næste aktivitet er, at eleverne to og to tegner en model af jorden på papir og fører begreberne fra forrige aktivitet ind på denne (skorpe, kappe, kerne, fast indre kerne, flydende ydre kerne, kontinetalplader og oceanplader). Igen høres der livlig debat af faglig karakter blandt eleverne. Formen faciliterer, at eleverne taler om de faglige begreber med hinanden og forklarer hinanden, når der er en kløft i deres forståelse (se også Gibbons 2009). Det kunne her indvendes, at eleverne naturligvis også kan bekræfte hinanden i fejlopfattelser og misforståede hverdagsforståelser, som ikke er i overensstemmelse med den faglige teori. Det er derfor vigtigt, at læreren stadig spiller en central rolle i forbindelse med at stilladsere elevernes læring. Den næste aktivitet er en sand/falsk aktivitet, hvor eleverne får udleveret en række udsagn om modellen, som de skal afkrydse som sande eller falske. To eksempler på udsagn er: Trykket i kappen er større end trykket i den flydende ydre kerne? Skorpen består af flydende materiale? Efterfølgende skal eleverne to og to gennemgå udsagnene og diskutere svarene. Denne aktivitet styrker elevernes evner til at udtrække informationer fra modellen, da mange af spørgsmålene kræver stor opmærksomhed på detaljerne. De mest interessante samtaler opstår tilsyneladende, når elev-par sammenligner deres resultater med andre pars, og når der er en diskrepans. Den efterfølgende diskussion om svarene styrker den sproglige opmærksomhed, og giver eleverne et udgangspunkt for at snakke fagligt og forhandle mening. Et perspektiv i denne aktivitet kunne være, at eleverne selv generende spørgsmål til de faglige tekster. National Rea- Læreruddannelserne Metropol Figur 1: Jordens opbygning. Kilde: Geotoper 2, 2005, Clausen et al., s. 28
5 16 Udvikling 2011 ding Panel i England har fremført, at særligt fem undervisningsaktiviteter virker fremmende på elevernes forståelse og udbytte af fagtekster (Arnbak 2009). Ud over spørgsmål, som læreren stiller til fagteksten, nævnes elevernes selvformulerede spørgsmål til fagteksten og efterfølgende besvarelse af disse. Efter disse tre aktiviteter samler Christian op og forklarer eleverne, at vi har aktiveret en viden, de allerede har. Han bruger sandt/falsk-arket til at strukturere denne opsamling. Eleverne kan nu forklare på klassen, hvordan de faglige begreber hænger sammen, idet de foregående aktiviteter har stilladseret deres begrebsdannelse. Denne stilladsering er ligeledes fremadrettet i forhold til den skriveøvelse, som eleverne efterfølgende skal udføre. Anden halvdel af dagens program har som mål, at eleverne skal skrive en fagtekst, som omhandler jordens opbygning, og hvor eleverne anvender de fagbegreber, som vi har arbejdet med i den første del af programmet. For at hjælpe eleverne i deres kommende skriveproces, skal de udføre to stilladserende aktiviteter. For det første har eleverne brug for at kende til en god fagteksts opbygning. Vi har derfor forfattet en lille tekst omhandlende solsystemets opbygning, som vi efterfølgende har klippet i stykker, således at de enkelte stykker udgør en sætning eller en overskrift. Aktiviteten går så ud på, at eleverne i par samler den opklippede modeltekst om solsystemets opbygning. Undervejs skal de gøre rede for deres tanker og overvejelser, og under udførslen af aktiviteten går diskussionen lystigt mellem eleverne om såvel det faglige indhold i teksten som tekstens opbygning. Efterfølgende rettes elevernes opmærksomhed mod, at de i virkeligheden har lavet omvendt skriftlighed, og at de kan bruge de ting, de har snakket om i forbindelse med aktiviteten, når de skal skrive fagtekster. Den sidste stilladserende aktivitet, som eleverne skal udføre, før de skal skrive deres tekst, omhandler sproglig opmærksomhed. Eleverne får udleveret en udgave af den føromtalte modeltekst om solsystemets opbygning, hvor vi har fjernet alle verberne i teksten. I dette tilfælde er det ord og udtryk som eksempelvis består af, frigiver blev dannet, og eleverne skal så udfylde de manglende verber i teksten. Denne aktivitet henleder elevernes opmærksomhed på sproglige træk i teksten og særlige måder at udtrykke sig på, når man skal skrive en naturfaglig tekst. Slutteligt skriver eleverne fagtekster, som tager udgangspunkt i modellen i bogen. Teksten skal indeholde de oplysninger, som indgår i modellen, og de skal anvende de fagudtryk, som de har arbejdet med. Eleverne bliver henledt på, at de kan bruge modelteksten som forbillede for deres egen tekst. Teksterne skrives to og to, således at eleverne på skift skriver hver anden sætning med forskellig farve. Fordi eleverne hele tiden er nødt til at læse den foregående sætning, som makkeren har skrevet, tvinges opmærksomheden over på tekstens logik og sproglige form. Et eksempel på en elevtekst fremgår af figur 2. Teksten er et eksempel på en elevtekst, som indeholder de fleste væsentlige faglige forståelser og begreber, som indgår i modellen, og som har en klar skriftsproglig struktur. Fx har eleverne inddraget samtlige fagbegreber fra modellen. Figur 2: Elevtekst om jordens opbygning Antallet og omfanget af aktiviteter kan virke meget overvældende, når endemålet er at skrive en lille fagtekst. Til dette kan det siges, at de første tre akti-
6 17 viteter alle er gode begrebsorienterede øvelser, som generelt giver god mening, også når undervisningen ikke omhandler skriftlighed. Det kan desuden anføres, at hvis der ikke arbejdes systematisk med at udvikle elevernes naturfaglige skriftlige kompetencer, overlades elevernes muligheder for at kunne klare sig godt til tilfældighederne. Især børn, der er truet af negativ social arv eller har dansk som andetsprog, profiterer af en meget eksplicit pædagogik og bevidst arbejde med genretræk i fagenes tekster. Styrken i de præsenterede aktiviteter er, at de alle har fokus på at kommunikere om naturfagligt indhold såvel eleverne imellem som mellem stoffet og den enkelte elev. Afrunding Vi håber med denne artikel at have givet læseren et indblik i, hvad vi har beskæftiget os med i forbindelse med udviklingsarbejdet omkring faglig læsning og skrivning. Eksemplerne, vi har givet, er muligvis ikke revolutionerende, men blot forslag til og overvejelser om hvordan sproglig opmærksomhed kan kombineres med naturfag. Et dilemma, vi kan pege på, og som vi selv har erfaret i forbindelse med udviklingsarbejdet, er, at der stilles store krav til naturfagslærerens indsigt i sproglige strukturer. Man kunne til dette indvende, at dansklæreren kunne vælge at sætte dansktimer af til at arbejde med naturfagstekster, men hermed opstår det modsatte problem, nemlig at dansklæreren ikke nødvendigvis har tilstrækkelig indsigt i naturfaglige problemstillinger. I sidste ende stiller dette store krav til samarbejdet på årgangsteamet. Kun ved fælles indsats fra de to faggrupper, kan en synergieffekt opstå til glæde for elever, som ellers kunne risikere at blive tabt på gulvet. Faglig læsning er mere og andet end læsning. Det handler om læring og faglig indsigt. Fra et læreruddannelsesperspektiv kunne vi ønske, at flere studerende i deres linjefagsvalg kombinerede naturfag og sprogfag. Yderligere må vi som undervisere på læreruddannelsen sørge for, at naturfagsstuderende rustes til at forholde sig til sproget i lærebogsteksterne og opnår indsigt i, hvilke strategier og metoder, der styrker deres kommende elevers læse- og skrivekompetencer. Sluttelig må vi søge at facilitere tværfagligt arbejde linjefagene imellem. Litteratur Arnbak, E. (2009): Faglig læsning fra forskning til undervisning. Læsepædagogen, nr. 5, 57. årgang Chouliaraki & Bayer (red.) (2001): Basil Bernstein pædagogik, diskurs og magt. Akademisk Forlag gibbons, P. (2002): Scaffolding Language, Scaffolding Learning. Heinemann gibbons, P. (2006): Bridging the Discourse in the ESL Classroom. Continuum gibbons, P. (2009): English Learners Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenge Zone. Heinemann Clausen, O.B., Døllner, T., Hansen, N., Jacobsen, S. J. Steen, (2005): Geotoper 2, Geografforlaget. Mulvad, R. (2009): Sprog i skole læseudviklende undervisning i alle fag, funktionel lingvistik. Alinea rose, D., Lui-Chivizhe, L., Mcknight, A. og A. Smith, (2003): Scaffolding Academic Reading and Writing at the Koori Centre. I: The Australian Journal of Indigenous Education, nr. 32 Tønnes Hansen, J. og K. Nielsen (1999): Stilladsering en pædagogisk metafor. Forlaget Klim Læreruddannelserne Metropol
30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereEksempler på hurtige uformelle evalueringer
Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereIdrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereFaglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster
Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereOm skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner
Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereDidaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Læs mereVeje og stier i et vadested Papir- eller e-bog?
Veje og stier i et vadested Papir- eller e-bog? Følgegruppemøde den 6. december 2011 Dagsorden 16.00 - Netværk for lærebøger De studerendes brug af lærebøger Hvordan ser fremtidens lærebøger ud? Studerende
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereEvaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereInformation til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange
:\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereTilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereLæsevejlederkonference 2014
Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære
Læs mereEr matematisk samtale bare samtale?
32 ARTIKLER Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog Kristine Kabel, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Videncenter for Læsning Abstract Artiklen sætter fokus på
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mere