Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
|
|
- Agnete Anne Marie Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad
2 Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik nogle eksempler: LASS, R2L, Rocks in the head grundlæggende principper erhvervsudd.ppt
3 Sprogbaseret pædagogik I ser nu et eksempel på hvordan denne sproglige viden om sproglige mønstre og genrer kan bruges i undervisningen under forløbet stilladsering som redskaber i læringsprocessen
4 Videoklip fra undervisning Videoklip fra Kristina Love, Graeme Baker og Marie Quinn 2008: Literacy Across the School Subjects (LASS) Unit 4, screen 63 D:\runLASS.exe
5 Tekst 1: Den her...nej, det dur ikke...den bevæger sig ikke...prøv at... ja, den gør...lidt, det vil ikke... det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste...nu går det stærkt Fra elevsprog til fagsprog Tekst 2 Vi prøvede en pind...en blyantspidser...nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne...den tiltrak ikke plastikken. Tekst 3 I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden. Den tiltrak heller ikke andre ting som ikke var af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. Pauline Gibbons 2006: Bridging Discourses in the ESL Classroom. Oversættelse: Ruth Mulvad
6 Sprog i klasserummet T e k s t s t r u k t u r e r Tekst 1: Den her...nej, det dur ikke...den bevæger sig ikke...prøv at... ja, den gør...lidt, det vil ikke... det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste...nu går det stærkt Tekst 2 Vi prøvede en pind...en blyantspidser...nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne...den tiltrak ikke plastikken. Tekst 3 I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden. Den tiltrak heller ikke andre ting som ikke var af metal. relationelle processer Tekst 4 En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. nominalgruppe nominalisering sprog som ledsagelse til handling sprog som rekonstruktion af handling sprog som rekonstruktion, men generelle elementer sprog som konstruktion
7 Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik: sprogbrugssituationer sprog som ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion afstand i rum mellem samtalens partnere tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk afstand i tid fra begivenheden tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller uden for tid Sprogbrugssituationer.doc
8 To eksempler At læse tekster: Reading to learn pendling mellem elevsprog og fagsprog At bevæge undervisningen fra handling til refleksion forløb fra elevsprog til fagsprog Begge bevæger sig mellem højre og venstre side i registerkontinuumet, men på forskellig vis
9 Reading to learn R2L
10 Elmesyge RMElmesyge.doc
11 Undervisningscirklen
12 Et eksempel fra praksis Vi springer ind her
13 Ruth Mulvad 13
14 Ruth Mulvad Nøgleordene fra detaljeret læsning skrives op på tavlen under Forberedelse til skrivning Elmesygewikipnøgleord.doc 14
15 Ruth Mulvad 15 Elmesygenelevskrivninger.do c
16 Lærer- og elevroller Fra: lærerstyret - dialogisk Til: elevstyret, selvstændigt arbejde R2L - dvd
17 Lærerforberedelsen er delt ind i faser sådan at læreren trin for trin kommer ind i sit fags tekster og sprog (registerbegrebet) 1. trin: Tekstens forløb, evt. som trin og faser i tekststrukturen 2. trin: Nøgleord: tekniske fagtermer, sproglige mønstre 3. trin: Sætningernes betydning og synliggørelse af elevers forforståelse: hv-forklaringer, parafrasering 4. trin: Forkundskaber og parafrasering af hele teksten
18 Øvelse forberedelsen trin for trin Tekstsamlingen: Enkeltmandsvirksomheder 1. Tekstens forløb og/eller trin/faser i tekststrukturen enmandstekststruktur.doc
19 Trin 2 - nøgleord Vælg nøgleord som fx - tekniske ord - nominalisering - nominalgrupper - procestyper typiske for genren - forbinderord - andet Vælg så få som muligt! enmandsnøgleord.doc
20 Forberedelsens trin 3 - sætningernes betydning og synliggørelse af elevernes forforståelse Hver sætning omskrives i et sprog som ligger tættere på elevernes måde at bruge sproget på. I hver sætning udvælges et punkt/ord til diskussion med eleverne, sådan at deres forforståelser kommer i spil med teksten. enmandsomskrivning.doc
21 Trin 3 sætninger og forforståelser Hv-forklaringer Parafraseringer Med inddragelse af elevernes forforståelser - pendling mellem højre og venstre side i registerkontinuumet enmandsomskrivninghvparafras e.doc
22 Forberedelsens trin 4 - forkundskaber og parafrasering af hele teksten Hvilken viden er det nødvendigt at eleverne har inden læsningen? Hvad skal jeg selv vide mere om? Hvordan skal eleverne få det at vide? Parafrasering af hele tekststykket Lav noter
23 Undervisningscirklen Forberedelsens trin 4 og 1 Forberedelsens trin 3 og 2 Dvd r2l Detailed reading elmesyge.doc
24 3. eksempel uv.forløb Undervisningsforløb designet langs med register kontinuummet: fra sprog som ledsagelse til handling til sprog som konstruktion, jf. Gibbons 4 tekster.
25 Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik: sprogbrugssituationer sprog som ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion afstand i rum mellem samtalens partnere tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk afstand i tid fra begivenheden tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller uden for tid
26 Undervisning som kæde af sprogbrugssituationer handling refleksion Opleve emnet sprog som ledsagelse til handling Fastholde en oplevelse - beretning Bruge en faglig arbejdsmåde fx klassifikation Samtale om faglige tekster (mundtligt/skriftligt) hvad er det særlige i en faglig måde at vide og tale om emnet på? Fx instruktion, informerede beskrivelse, forklaring Lave et fagligt produkt (mundtligt og/eller skriftligt) at kunne bruge fagsprog og faglige genrer
27 Beverly Derewianka 2004/1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology
28 Eksempel 1 Eksempel 5 Eksempel 2 Eksempel 4 Eksempel 3 Beverly Derewianka 2004: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology
29 STEN Vi har passeret Cherahen og sætter kurs mod Saddlback Mountain. Der er sten over det hele på bakkerne. Kommer forbi poneyklubben. Forbi en stenmur. Kommet forbi en træbondegård. Passerer forbi skjult stenmur. Kender ikke ordet. Masser af mos og rødder, også vådt mos. Næste stop lille vandhul. Forbi en bro. Næste stop en park hvor vi holdt pause. Ord om forskellige sten Sekskantede sten Sandsten Mursten
30 Anden klasses ekskursion: At se på sten. Anden klasse blev interesseret i at undersøge sten da en elev i klassen (Nicole) fortalte om en bog om sten hun havde læst i stillelæsning. Andet klasse og deres klasselærer, Egan, besluttede at tage på en ekskursion til Jamberoo, Jerrara og Kiama området. Da vi gik ud af skolegården så vi at Jamberoo Grundskoles bygning er lavet af sandsten. Vores første stop var ved Jerrara hvor vi kunne se på stengærder. Vi gjorde mange observationer. Først lagde vi mærke til at stenene ikke var sat ordentligt sammen. Så rørte vi ved dem de rokkede. Der var placeret pigtrådshegn på det øverste stykke at gærdet. Der var tørret farvet mos på stenene. Farverne var grøn, grå, hvid og lys orangeagtig brun. Der var forskellige farver i stenene. Dernæst standsede vi ved det nye broarbejde. Broen var bygget af cement. Vi så bjerge af sten som var blevet skåret i stykker. Vi så de små linjer der hvor stenene var skåret over. De var lavet af de store industribor (trykluftshamrer). Der lå små stenstykker nedenfor. Øverst oppe lå en stendynge som arbejderne havde efterladt. Fra broen forsatte vi videre ned til Det Lille Vandhul. Vi så at stenene der var skarpe og havde små huller. Vi snakkede om hvordan de vulkanske sten var blevet dannet for lang tid siden. Ved Blow Hullet var der et mørkt hul. Det er et slags hul med revner i, Når der kommer store bølger, sprøjter vandet ud af hullet. Så tog vi til Kiama. Vi så hvordan fundamentet til en bro blev lavet (ændret) til cement. Derefter tog vi til Kiamas Grundskole og så at den var lavet af basalt. Dernæst tog vi til kysten ved Kiama Havn. Der så vi at sandet var sort på grund at vulkanerne. Stenene var mest runde og glatte. Vi så kiler på stenene. Derfra tog vi til Stenbruddet. Vi så søjleformede sten. Det kaldes latite. Vi opdagede også at tjære er noget klæbrigt skinnende materiale medglitrende mineraler i. Vores ekskursion sluttede med at vi besteg en enorm stendynge vedstenbruddet. Det var interessant at finde og se på sten.
31
32
33
34 Sten Sten findes overalt. Vi bor på sten der er blevet sat sammen af tryk. Der findes milliarder, millioner, trillioner af sten.nogle sten er pæne sten som stenslibere skærer i på en måde for at se om de kan slibe stenen. Der er tre slags sten en sedimentær vulkansk og metamorfisk. En sedimentær sten er lavet af en masse lag. En vulkansk sten er en ildsten fordi den stammer fra en vulkan. Da lavaen mødte havet blev den afkølet og blev kaldt en vulkansk sten. En metamorfisk sten er en sedimentær sten og en vulkansk sten blev presses sammen i meget lang tid og den bliver til en metamorfisk sten. Sten har mønstre og masser af farver.
35 Beverly Derewianka 2004/1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology
36 Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik - kan bygges op på mange måder - her har jeg konstrueret et eksempel ud fra teksten Kommunikation (i tekstsamlingen) Papiret Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik
37 Sædvanligvis..
38 Sprogbaseret og genreorienteret
39 april R2L og sprogbrugssituationer Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder et kursus for ansatte ved landets professionshøjskoler: Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder et landsdækkende kursus for ansatte ved professionshøjskolerne der arbejder inden for grunduddannelserne og efter- /videreuddannelserne samt med udviklings-/forskningsopgaver inden for faglig læsning - i alle fag. På kurset vil to internationalt kendte forskere og udviklere af sprogbaseret og læseudviklende undervisning, Pauline Gibbons, Sydney, og Claire Acevedo, London, holde oplæg og workshop, og danske forsknings- og udviklingsarbejder vil ligeledes danne udgangspunkt for deltagernes udarbejdelse af en portfolio til brug for arbejdet ved Professionshøjskolen. Tid: april 2009 Sted: Professionshøjskolen UCC Titangade København N Kursusprogram og tilmelding
40 Ruth Mulvad 40 Otto Frello: Den blå kug,e. 1979
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
Læs mereSprog og læsning i erhvervsuddannelser
Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad Afgrænsning Læsepædagogik
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereUlla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Mail:uk@ucc.dk 0045 61260907 Den fælles oplevelse som udgangspunkt for sproglæring Ulla Kofoed Reykjavík den 4.-8.8. 2016 Efter-/videreuddannelse i udvikling Diplomuddannelsen
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereVi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als
Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereSprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem
Læs mereSFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?
SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? Workshop og 3. møde i foreningen for SFL i professionsuddannelserne den 16.-17. juni 2011 Denne tredje workshop har fokus på en kortlægning af,
Læs merePå tur til Odense Zoo
faglig læsning og skrivning På tur til Odense Zoo et undervisningsforløb med kommentarer Af Henriette Langkjær og Ruth Mulvad Henriette Langkjær har beskrevet et undervisningsforløb i 3. klasse, der træner
Læs mereUDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3
Læs mereDen sproglige dimension i fagene
Den sproglige dimension i fagene Temadag om faglig læsning 26. september 2012 Ahmed, 4. klasse Født i Danmark, yngst af 3 Arabisk: Modersmål - Dansk: Flydende Siden skolestart: Kvik, ivrig, dygtig, populær,
Læs mereMålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm
Målstyret undervisning i dansk som andetsprog Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Dagens program Introduktion til læringsmålstyret undervisning Sproglig progression i undervisningen
Læs mereForældre som ressource for børns læring
Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle
Læs mereLæreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog
Læreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog CFU Sjælland, 19.januar 2017 Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget: Læreren er helt central Når læreren tilrettelægger undervisningen som et kontinuum
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereNational konference EUD 2014
Fra hverdagssprog til fagsprog - en sprogbaseret tilgang National konference EUD 2014 Jannie Høgh Jensen Formål Introducere en forståelsesramme: hverdagssprog/fagsprog - Relevans? Give et indblik i principper
Læs mereLæsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning/ucc Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab
Læs mereSPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?
SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? Workshop 11 Hillerød 7. august 2019 Helene Thise, helt@kp.dk Helene Thise helt@kp.dk Lektor Dansk som andetsprog Videreuddannelsen,
Læs mereMin Stue, Min Børnehave
Min Stue, Min Børnehave - andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogik Oversigt 1. Min baggrund 2. Om læring, sprog og kontekst og hvordan de hænger sammen 3. Min Stue, Min Børnehave
Læs mereElevernes læsning hjælpes på vej af den sprogbevidste lærer
Elevernes læsning hjælpes på vej af den sprogbevidste lærer Munkebjerg Konference 17.11.2016 Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling fra hverdagssprog
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - rg@rasmusgreve.dk Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret
Læs mereSprogbaseret evaluering Dataindsamling
- rapport fra et udviklingsprojekt/nationalt Videncenter for Læsning Baggrund Projektet udspringer af et interventionsprojekt 1 under Nationalt Videncenter for Læsning og Glostrup Kommune i skoleåret 2008-09:
Læs mereEt sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Læs mere24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion
Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereLærerguide. beskrivende Informerende
Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af
Læs mereVirupskolen? (Merete Langeland) undervisningen. (Maria Kousholt) Nielsen) Kornbeck Nielsen)
1. Hvorfor var det centralt at prioritere faglig læsning på Virupskolen? (Merete Langeland) 2. Derewiankas snegl. (v. Ruth Mulvad) 3. Hvordan underviste vi eleverne? Eksempler fra undervisningen. (Maria
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereProjekt Mod på Mat. Nyborg 2018
Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt
Læs mereUdvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser
Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes
Læs mereLæsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles
Læs mereDidaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereMagneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter
Læs mereArbejdet i danskfagudvalget
Arbejdet i danskfagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Hvad skal dansklæreren vide Indhold: 1. gang
Læs mereForløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen
Vejledning: Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen Om dette forløb Forløbet
Læs mereSprogbaseret pædagogik genrepædagogik
Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik Genrepædagogik har længe været et hot emne inden for undervisningsverdenen i Danmark (Nationalt Videncenter for Læsning 2016). Termen genrepædagogik er udbredt og
Læs mereDen sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring
Den sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling
Læs mereBaggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.
Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereNotatteknik og tekstlæsning. udskolingen: Reading to Learn-metoden som udgangspunkt
Notatteknik og tekstlæsning i naturfag i udskolingen: Reading to Learn-metoden som udgangspunkt TOVE CHRISTENSEN, LÆRER I FOLKESKOLEN, RÅDMANDSGADES SKOLE Mange elever i udskolingen har svært ved at læse
Læs mereChristina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta
Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige
Læs mereIdrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
Læs mereEr matematisk samtale bare samtale?
32 ARTIKLER Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog Kristine Kabel, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Videncenter for Læsning Abstract Artiklen sætter fokus på
Læs mereHvad er academic literacy?
Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline:
Læs mereElevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Læs mereLæseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt
Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt LENE ILLUM 29. MARTS 2017 Dagsorden 1. Undersøgelsens formål 2. Følgeforskning: Metode og analyse Fund 3. De første bud på anbefalinger Baggrund for undersøgelsen
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereLulu og det grønne skur
Lulu og det grønne skur En historie i 11 kapitler Af Tove Krebs Lange Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereKompetencecenter for Læsning
Kompetencecenter for Læsning En byrådsbeslutning i 2008 Rosenvangskolen Start aug. 2009 46 skoler i Aarhus, normalklasserne. 11 konsulenter og en daglig leder Selvstændig økonomi Kompetencecenter for Læsning
Læs mereI samfundsfag læser eleverne for livet
I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereSprogvurdering - sprogbeskrivelser og faglig progression i basisundervisning
Gør tanke til handling VIA University College Undervisningsministeriets informationsmøde om tosprogede elever - Den gode modtagelse for børn og unge Sprogvurdering - sprogbeskrivelser og faglig progression
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereAnmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning
Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael
Læs mereIndhold. Historieundervisning på mellemtrinnet og sprogbaseret evaluering Annette Eriksen
Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Sproglig analyse af danskhistorie.dk/absalon... 3 Sammenfatning af analyse... 3 Den skriftlige dimension... 4 Undervisning med it... 4 Produktion og formidling
Læs mereTemadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog
Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser
Læs mereMain Survey HÆFTE2006
Identifikationsfelt Elev ID: Elevnavn: L Main Survey HÆFTE2006 SPØRGSMÅL TIL PIRLS 2006 LÆSEBOG International Association for the Evaluation of Educational Achievement Danmarks Pædagogiske Universitet
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereForløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis
Forløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i indskolingen Om forløbet Forløbet lægger vægt på at gøre hinanden
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereFormål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.
Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereBladet udkommer kun på nettet og kan printes herfra: www.lvu.dk/fokus
PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE Nr. 42 > MARTS > 2008 > SIDE 1. LEDER side 2 TEMA side 3 Procesorienteret skriveundervisning side 3 Skrivepædagogik for 2-sprogede elever side 6 At skrive med funktionel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Læs mereDagsorden for workshop
Dagsorden for workshop TJEK IND LÆRINGSMÅL FOR WORKSHOP KORT BESKRIVELSE AF PROJEKT LÆRINGSLØFT SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING OBSERVATION AF FOKUSELEV SPROG I MATEMATIK LÆRING LARMER REFLEKSIONER OVER PROJEKT
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereOpgaver: Isbjørnen. 2. Læs side 4 igen. Hvad gør isbjørnen, når den skal fange en sæl?
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereUndervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en
Læs mereForældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:
Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum 2016 Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail: Uk@ucc.dk Forældresamarbejdet - som en kulturel selvfølgelighed Birthe Ravn Forældremøder er værdiløse!
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mereLæsekasse Indskoling
Kassen indeholder 11 forskellige billedbogstitler, som kan bruges til makkerlæsning og dialogisk læsning. Fælles for titlerne er, at det er en form for gentagelseshistorier, hvor læseteksten gentages på
Læs mereOrganisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed
Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle
Læs mereProgram. Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag. CFU Sjælland 2013. Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com
Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag CFU Sjælland 2013 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com Program Hvad er en medprak6ker? Hvad fandt vi ud af om medprak6kerrollen? Hvad fandt vi ud af om læsning
Læs mere