Sct. Joseph Skole - en katolsk skole i Ringsted

Transkript

1 De andre frie grundskoler: Sct. Joseph Skole - en katolsk skole i Ringsted Skolegården med administrationsbygningen i baggrunden, der rummer hjemkundskab, håndarbejde, sløjd, billedkunst, edb, fysik/biologi, musik og kontoradministrationen. 386 Sct. Joseph Skole er en af de 21 katolske frie skoler, vi har i Danmark. Som de fleste andre er den sogneskole, d.v.s. knyttet til og placeret ved den lokale katolske kirke. Den er oprettet af Sct. Joseph Søstrene i 1914, og skolelederen var indtil 1978 altid en Sct. Joseph Søster. Derefter overgik skolen til civil ledelse, og i juni i år blev skolen selvejende. Der går 236 elever på skolen fra børnehaveklasse til 9., hvor der afsluttes med folkeskolens afgangsprøver. Eleverne får karakterbøger tre gange om året fra 3. klasse til 9. I de yngste klasser er klassekvotienten 22, og fra 3. og opefter 24. De katolske skoler skal først og fremmest give elever fra det katolske mindretal mulighed for at være en del af det katolske fællesskab, der under vore hjemlige forhold ofte er så svært at opretholde, som biskoppen for den katolske kirke, Czeslaw Kozon, formulerer det (på Sct. Joseph Skolens hjemmeside: Der er omkring katolikker i Danmark, og det er i realiteten så få, at de katolske elever også udgør et mindretal selv på de enkelte katolske skoler. På Sct. Joseph er der 25 katolske elever, men der findes katolske skoler med mindre end fem. Fri skole, hvor forældrene er i mindretal For at bevare de katolske skolers grundlag er alle skolernes vedtægter udformet, så der altid er katolsk flertal i skolernes bestyrelser uanset forældresammensætningen. På Sct. Joseph Skole er kun to af bestyrelsens fem medlemmer valgt af forældrekredsen. Det er minimumsantallet efter friskoleloven. Af de resterende tre er én udpeget af den katolske biskop, én af Sct. Joseph Søstrene og én kommer fra menigheden ved den katolske Skt. Knuds Kirke. For tiden er sidstnævnte sognepræsten. Skolens vedtægter skal som alle andre frie skolers godkendes af Undervisningsministeriet, men derudover skal de på en katolsk skole også godkendes af den katolske biskop. Vedtægterne er meget ens for alle katolske skoler. Styrelseskonstruktionen kan for friskolefolk, der er vant til at tænke friskole som forældrenes skole, forekomme mærkværdig og udemokratisk. Skolen formulerer selv begrænsningerne i forældrenes indflydelse således:

2 Selv om der lægges stor vægt på samarbejdet mellem skole og hjem, kan forældrenes indflydelse ikke gribe ind i skolens målsætning og i de beføjelser, der af bestyrelsen tillægges skolens leder og øvrige personale. Forældreindflydelsen er vedtægtsmæssigt begrænset. Udemokratisk? Nej, men udtryk for den mindretalsbeskyttelse, som bl.a. er baggrund for hele friskoleloven, efter hvilken friskoler og frie grundskoler har ret til at give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning ( Friskolelovens 1). Der står ikke forældre, men skoler, hvorfor skolerne også har ret til at fastholde deres værdigrundlag, selv hvis det ikke er i overensstemmelse med forældreflertallets. Ingen forældre er tvunget til at indmelde børnene i en bestemt fri skole, ligesom det står dem frit for at oprette deres egen. Når de katolske skoler sikrer katolsk flertal i bestyrelserne, er det ikke en knægtelse af demokratiet, men tværtimod en håndhævelse af et vigtigt princip i folkestyret. Der er forskelle mellem de forskellige frie grundskoler, men de skal grundlæggende forstås ud fra deres historie, særlige vilkår og skolernes formål. Den muromkransede del af skolegården indrettet til boldspil for de store elever. Mod til at træffe etiske valg Om skolens formål hedder det, at dens virke bygger på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har som sit særlige kendetegn til formål at skabe et værdibaseret skolemiljø, hvor Evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende. Skolen skal styrke elevernes mod til at træffe etisk funderede valg. Endvidere forpligtes skolen på at arbejde økumenisk, d.v.s. på forståelse af og samarbejde med andre kristne kirker og trossamfund. De katolske skoler er hverken sek- teriske eller missionerende. På hjemmesiden står der: Vi ønsker at give mulighed for at den enkeltes tro kan afklares og modnes, men uden at indoktrinere, omvende eller konvertere nogen. Til messe med de katolske elever i Skt. Knuds Kirke. Særskilt kristendomsundervisning for de katolske elever De første to timer om onsdagen er for alle klassetrin afsat til kristendomsundervisning. Da Friskolebladet besøgte Sct. Joseph Skole, begyndte dagen for de katolske elever med messe i Skt. Knuds Kirke, der ligger ved siden af skolen. Det gør de hver anden onsdag. De andre onsdage har de katolske elever deres egen kristendomsundervisning med en katolsk lærer. I samme tidsrum har de øvrige elever i klasse to timers kristendomsundervisning, som foregår på samme måde som i folkeskolen. I 7. klasse går de på samme tidspunkt til præst i forbindelse med konfirmationsundervisningen. 8. klassernes kristendomsundervisning handler bl.a. om Rom, italiensk historie og kultur, da 8. klassen altid tager på en rejse til Rom. 9. klasse har religion med fokus på verdensreligionerne. Fælles gudstjeneste for alle Fire gange om året er hele skolen til fælles gudstjeneste i Sct. Bendts Kirke (en folkekirke), hvor gudstjenesten forrettes af den stedlige evangelisk-lutherske sognepræst og en katolsk præst. Der er en høstgudstjeneste, en julegudstjeneste med krybbespil, en nytårs- og en påskegudstjeneste. Alle elever, lærere og mange forældre deltager, så kirken bliver fyldt godt op til denne økumeniske gudstjeneste. 387

3 De andre frie grundskoler: Fællesaktiviteter Hver mandag og torsdag er der fælles morgensang i gymnastiksalen med fadervor, en salme, en sang og meddelelser. Sct. Joseph Skolen har et højere skemalagt timetal for undervisning end normalt. Ugeskemaet fraviges ikke så ofte, som i friskolerne, og der er mindre tværfaglige aktiviteter og arbejde på tværs af årgangene, men det sker dog et par gange om året, ligesom der er lejrskoleophold for børnehaveklassen, 4., 6. og 8. klasse (der som nævnt altid tager til Rom). Friskolebladet har talt med Sct. Joseph Skolens skoleleder, Tony Guido Rossie Lundby, der selv er katolik, og lærer Torben Lundsgaard, der er lærer, protestant og politisk aktiv som formand for SF i Ringsted. Bestyrelsen har det sidste ord 388 Det er ikke nogen selvfølge, at skolelederen på en katolsk skole selv er katolik. På de fleste skoler 15 ud af 21 er der således ikke en katolsk skoleleder. Men på Sct. Joseph Skole er der. Tony Guido Rossi Lundby tiltrådte som skoleleder i august Tidligere har han været lærer på Amager og siden viceskoleleder på Nørrebro, i begge tilfælde på katolske skoler. Friskolebladet spurgte Tony Lundby: Med jeres udgangspunkt må der kunne opstå modsætninger mellem, hvad skolen vil, og hvad forældrene forventer? På skolens hjemmeside står der: Værdier som fællesskab, næstekærlighed og respekt for andre sættes derfor højere end den enkeltes egoistiske stræben efter succes på sine medmenneskers bekostning ( - Det kan jeg love for, at der gør! Mange forældre vil gerne presse skolen i en mere konservativ retning, men ind imellem må jeg pointere, at det her er en bestyrelsesstyret skole, og at jeg altid må afstemme mine beslutninger med bestyrelsen. Løsningen er grundig kommunikation og information. Men hvis det ikke lykkes at blive enige, kan det i sjældne tilfælde være bedst, at vejene skilles. - Dannelse er lige så vigtig som uddannelse. Dannelse betyder ikke kun at opføre sig ordentligt, men først og fremmest at dannes som menneske, tage ansvar for egen livsførelse og ikke mindst at kunne træffe etisk funderede valg. Det er den bagage, vi gerne vil give børnene med, når de en dag skal ud på arbejdsmarkedet. - Derfor er det også vigtigt i det daglige at tage vare om ordentlige omgangsformer. Der er en forskellig sprogkode, når man træder ind i omklædningsrummet i fodboldklubben, og når man taler med sin farmor eller med vennerne i byen. Vi er vant til at skifte mellem forskellige Spisefrikvarter i børnehaveklassen. Det er Tony Lund til venstre. sprogkoder. Her på skolen ønsker vi, at der bliver talt et formelt sprog, selv om vi godt ved, at der bliver talt anderledes andre steder. Men vi kan sagtens skifte sprogkode; vi gør det hele tiden. Og det skal I også gøre her, fortæller jeg eleverne. Hvad I gør uden for skoletiden, det blander vi os ikke i. I det daglige er det vigtigt, at de voksne er gode forbilleder. Hvordan er den sociale profil på skolen? Er det bedre folks børn? - Ja, det er det nok. For borgere i Ringsted er Sct. Joseph Skole privatskolen, d.v.s. det bedste alternativ ud af fire mulige. Men vi optager altid børn fra katolske forældre, uanset om de kan betale for skolegangen eller ej. Det opfatter vi som en forpligtelse og en konsekvens af skolens formål. Også selv om det betyder, at dem må skolen selv betale for. Har I aktuelt sådanne familier? - Ja. Og de kan godt opleve problemer i forhold til klassekammeraterne, som kommer fra hjem med bedre

4 Frikvarter. økonomiske kår. Men det betyder ikke, at de ikke også kan have problemer blot af en helt anden slags. Et eksempel fra virkelighedens verden: En familie med fire biler til to mennesker, to til hver af de voksne, en for sjov og en til at køre i. Forældrene supplerer måske en høj løn med ekstra-arbejde i weekenderne, mens børnene mistrives, bliver anorektiske eller snitter sig selv. At komme fra et såkaldt velstillet hjem er ikke bare altid lykken. Hvad er udfordringerne for det katolske mindretal i dag? - Ikke at blive usynligt! Vi er kun ca katolikker. Vi må til stadighed sørge for at gå imod fordommen om snævertsynede eller konservative katolikker, som de f.eks. kan opleves andre steder i verden. Selv om vi er en del af den universelle katolske kirke, så er det at være katolik i Danmark trods alt noget andet end at være katolik i Sydamerika, Afrika eller Sydeuropa ene og alene på grund af forskellene i kultur og livsvilkår. Jeg så en varevogn fra Sikkersexkaravanen holde udenfor. Hvad laver de her lige nu? - De fortæller de unge mennesker om sundhed og seksualitet. Det er et projekt i Ringsted Kommune, og selvfølgelig fortæller de også om prævention. En undersøgelse af samtlige katolikker i Nordamerika for nogle år siden viste, at 85% af de kirkeligt aktive katolikker brugte prævention, og hvis du lavede den samme undersøgelse i Danmark, så ville resultatet mindst blive det samme. Vi lever i en virkelighed, som ikke altid stemmer overens med det, man kunne kalde det optimale eller det, som er kirkens officielle anvisninger. Jeg har ikke noget problem med, at Sikkersexkaravanen kommer og orienterer, for de gør det på en sober og ordentlig måde. Vi må forholde os realistisk til den virkelighed, hvor kun 25 af vores 236 børn er katolikker. Knap 10% må siges at være en minoritet! - Det, jeg altid beder mine lærere om, er, at hvis de f.eks. kommer i etiske dilemmaer, så må de tænke selv. Det er trods alt en dansk tilgang. Ellers må de komme til mig eller en af de andre katolske lærere og spørge, hvad der er OK at sige, uden at man er illoyal over for skolens katolske selvforståelse eller den katolske kirke. Af skolens 18 lærere er kun fire katolikker. Pædagogisk nytænkende har katolske skoler aldrig været Torben Lundsgaard har været lærer på Sct. Joseph Skole siden 1981, han er tillidsmand og ikke katolik, men protestant med grundtvigsk forankring. Han fortæller, at han i 81 havde valget mellem at blive lærer på en friskole eller på Sct. Joseph Skole, men da han opdagede, hvilke forventninger friskolen stillede til lærernes arbejdsindsats også uden for undervisningstiden, valgte han den katolske skole: - Jeg har altid i forhold til mine arbejdsgivere og mig selv lagt vægt på at have ordnede arbejdsforhold, så jeg kan tillade mig både at være SF-formand, have et privatliv og samtidig være ansat på skolen. Her skal man være loyal over for skolens målsætning, men derudover disponerer man selv over sin fritid. Friskolen forventede at disponere over en langt større del af mit liv. Kun et mindretal af skolens lærere er katolikker, men 389

5 De andre frie grundskoler: 390 Lærer Torben Lundsgaard underviser 3. klasse i matematik. det ser Torben Lundsgaard ikke noget problem i. - Jeg kunne næppe være lærer her, hvis jeg selv var indifferent og ikke havde min egen forankring, religiøst og politisk. I starter dagen i alle klasserne med fadervor. Gør alle lærere det? - Ja, det skal de gøre. Men vi har afveget fra det i et enkelt tilfælde, hvor en lærer ikke havde det så godt med det. I stedet fik den pågældende lov til med udgangspunkt i et digt at tage en snak med eleverne om et religiøse eller etisk emne. Men hvis man grundlæggende ikke har det godt personligt med de ting, skolen står for, så skal man nok ikke være her og det har der også i tidens løb været lærere, der har taget konsekvensen af. - Der er to morgensamlinger om ugen, hvor der bliver bedt fadervor, sunget en salme og en anden gerne sjov sang og givet korte meddelelser. De andre morgener bliver der bedt fadervor i klasserne. Og i 1. til 6. klasse beder man også bordbøn, eller rettere synger. Men det er jo ikke specielt katolsk. Og at der er den binding til kristendommen er jeg tilfreds med. Uden den binding kunne vi bare nedlægge skolen og sige, at vi bare er en privatskole. Jeg synes, det er fint, vi har et etisk fundament. Hvorved adskiller Sct. Joseph Skole sig fra en privatskole? - En privat skole er et sted, hvor man skal lære at lære, og helst lære mere end andre steder. Der ville ikke være fadervor og morgenbøn, for det ville forældrene aldrig finde på. Ikke engang her betyder det kristne noget for hovedparten af forældrene. Jeg har aldrig hørt forældre sige, at det er en god idé. Højest ser de morgenbønnen som et middel til at skaffe ro i klassen. - Jeg synes, at det er vigtigere at danne børnene end at uddanne dem. Vi vil have børn, der tager hensyn til hinanden. Vi lægger meget vægt på, at man er omsorgsfuld i Her er det 4. klasse og klasselærer Ole Kjuel. Opstilling i gården på rækker inden timen ville de fleste udefrakommende tro var et historisk fænomen, hvorfor det falder desto mere i øjnene, når man besøger skolen. Det gjorde det også for Tony Lundby, da han for lidt over tre år siden tiltrådte som skoleleder. Men han har ikke siden afskaffet det og Torben Lundsgaard, læreren, har fået at vide af sine egne børn, at de synes, det er helt OK, bl.a. fordi det giver en velordnet start på undervisningen, uden at eleverne skal kæmpe indbyrdes om plads og opmærksomhed. Lundsgaard ser det som en naturlig konsekvens af, at læreren på Sct. Joseph Skole vedkender sig sit lederskab, hvilket han ser som et positivt træk ved pædagogikken på skolen. 8. og 9. klasse er dog undtaget denne ordning, bl.a. for at give dem et par privilegier som store. De må også i modsætning til de andre blive i deres klasselokale, og de må også forlade skolens område i frikvarterene. Sct. Joseph Skole er meget veludstyret med edb, som ofte anvendes i undervisningen. Her er det 3. klasse i matematik.

6 forhold til hinanden. Det er ikke det enkelte barn, der er i centrum her, det er fællesskabet, og det gælder både i klassen og i skolegården. Hvordan er fællesskabet præget af, at det er en katolsk skole? - Den er ikke præget af, at det er en katolsk skole, den er præget af, at det er en kristen skole. Hvordan foregår undervisningen? - Undervisningen er overvejende tavleundervisning. Men vi lægger også megen vægt på edb og computere, og vi har også lige fået interaktive whiteboards. Teknologisk er vi meget fremme i skoene. Men pædagogisk nytænkende har katolske skoler aldrig nogensinde været. Forældrene lægger meget vægt på, at der er disciplin. Børnene står f.eks. stadig på rækker i skolegården og bliver hentet ind af læreren. Er det kadaverdisciplin? - Så var jeg ikke her! Men vores undervisning er primært lærerstyret undervisning. Vi siger, at her er det altså læreren, der bestemmer. Der er én førerhund og den skal sørge for, at der er plads til alle andre. Det, synes jeg, er meget demokratisk. Og ikke spor sort. Den voksne er en autoritet, bestemt, men min erfaring er, at alle synes, det er en god idé. Jeg har aldrig oplevet børn, der synes det modsatte. Hvordan præger det timerne? - Der er mere disciplin. Ikke noget med fødderne oppe på bordene, ikke noget med kasketter, ingen cola og man spiser ikke i timen. I min 9. klasse spørger eleverne om lov til at gå på toilettet. Man går ikke bare ud. Vi lægger meget vægt på, at man opfører sig ordentligt, så der Matematiklærer Lene Teilgaard læser op for 2. klasse, mens de spiser. er plads til alle. Det har intet med den sorte skole at gøre. Den lille Marianne bagerst i klassen skal have samme chance for at komme til orde ved at række hånden op, som de fem drenge, der altid maser sig på. Det har SF eren det godt med? - Jeg har det fantastisk med det! Og det har SF også! Hvordan forliges jeres holdning til fællesskabet med presset fra forældre, der vælger stedet som privatskole? - Skolen er præget af, at børnene kommer fra velfungerende, ressourcestærke hjem. Personligt synes jeg, det er ærgerligt, at vi ikke har flere børn med svag familiebaggrund, og jeg så også gerne flere indvandrerbørn. Der står bare ikke så mange dårligt fungerende børn ved vores havelåge og venter. Claudi Clausen 7. klasse har tysk. Foreningen af Katolske Skoler i Danmark Sct. Joseph Skole er som de andre 21 katolske skoler medlem af Foreningen af Katolske Skoler i Danmark (FAKS). De har tilsammen omkring elever, hvoraf hovedparten er ikke-katolikker. FAKS indgår som skoleforening i Frie Grundskolers Fællesråd (FGF). Samtidig er skolerne hver for sig medlemmer af Danmarks Privatskoleforening. Den sidste har med virkning fra januar 2010 udmeldt sig af FGF, hvorfor de katolske skoler p.t. er på vej ud af FGF, samtidig med at de er med. Det gør det påtrængende for FAKS at finde sin kommende placering i den ændrede foreningsstruktur. FAKS beklager privatskolernes udtræden af FGF, som foreningen ser som en svækkelse af de frie grundskoler. 391