&DATA METODE. Indhold i dette nummer: DDA Nyt nr forbrugerundersøgelser. Kvalitative patientkommentarer

Transkript

1 METODE & DATA Nr DANSK DATA ARKIV DDA Nyt nr METODE &DATA Indhold i dette nummer: Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser Kvalitative patientkommentarer Den fysikmisundelige og antikvaren et essay om politologer og samtidshistorikere Færdiganmeldelser Om DDA Sundhed Beretning for Dansk Data Arkiv 2004 English Summary

2 DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense Tlf: Telefax [email protected] Internet Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200

3 Indhold Redaktionelt 3 Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser: Markedsmuligheder for nye typer kød 4 Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser 13 Den fysikmisundelige og antikvaren et essay om politologer og samtidshistorikere 20 Færdiganmeldelser DDA- 1830: Kandidater ved kommunalvalget 16. november DDA- 1833: Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere 31 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1989: Danskere 32 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere 32 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1996: Danskere 33 DDA : Dansk-tysk grænsehandel 1999: Danskere 33 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter 34 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande 34 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter 34 DDA : Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande 34 DDA : Børn og unges idrætsdeltagelse i København, DDA : Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 1999-november DDA : Skolestart DDA : Holdning til svinekød, DDA : Fødevarerelateret livsstil i Danmark, DDA- 2397: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker DDA- 3497: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt DDA- 3498: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt DDA- 5219: Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, DDA : Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, DDA : Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere 41 DDA : Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere 42 DDA : Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere 42 Om DDA Sundhed 43 Beretning for Dansk Data Arkiv English Summary 56

4 Om Metode & Data Dansk Data Arkiv udgiver tidsskriftet Metode & Data én gang årligt. Tidsskriftet bringer dels artikler om aktuelle metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie, dels artikler med resultater af empiriske studier inden for samme fagområder. Tidsskriftets ambition er at udfylde en niche med en faglig og videnskabelig diskussion af metoder, metodeanvendelse og dataanalyse indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Metode & Data udkom første gang i 1999 som en videreførelse af DDA-Nyt, og tidsskriftet rummer fortsat færdiganmeldelser af studier, der er oparbejdet i henhold til Dansk Data Arkiv standard (studiestatusklasse FOD) samt nyt fra Dansk Data Arkiv. Metode & Data modtager meget gerne manuskripter inden for de ovennævnte fagområder.

5 Redaktionelt Af ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD, DDA Så er vi nået frem til årets nummer af Metode & Data, der denne gang bringer tre artikler, der præsenterer metodiske aspekter relateret til de tre forskningsområder, DDA dækker, nemlig samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Herefter følger nyt fra virksomheden DDA i form af en tekst om det nyoprettede DDA Sundhed, en kort årsberetning 2004 for DDA og endelig anmeldelser af 20 studier, der er gjort klar til nye analyser. Som bidrag fra det samfundsvidenskabelige område har vi Joachim Scholderer og Lone Bredahls artikel Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser Markedsmuligheder for nye typer kød. Artiklen baserer sig på tre forskellige undersøgelsesdesigns fokusgruppeinterviews, en traditionel spørgeskemaundersøgelse samt et informationseksperiment der alle har haft til formål at skaffe forskerne indsigt i, hvordan forbrugerne danner deres opfattelse af kvalitet af kødtyper med forskellige produktionsmåde. I artiklen Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser fremstiller Mette Fritze Christensen, Rikke Gut og Morten Freil, hvordan man i Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt har arbejdet systematisk og struktureret med de kvalitative kommentarer, der indhentes som en del af amtets løbende patienttilfredshedsundersøgelser. Artiklen kunne inspirere til i højere grad at inddrage de kvalitative kommentarer, der typisk indgår i en spørgeskemaundersøgelse, så disse når længere ind i analysefasen end at danne baggrund for den kvantitative fortolkning. Under den tankevækkende titel Den fysikmisundelige og antikvaren har Jens Ringsmose skrevet et essay om politologer og samtidshistorikere. Artiklen kaster lys på grænseflader mellem statskundskab og historie, som de kommer til udtryk, når genstandsfeltet samtidshistorien er tilfælles. Ringsmose afslutter således med nogle eksempler på, hvordan forskningstilgange og -metoder kunne deles på tværs af disciplinerne. Nummerets to sidste tekster er som nævnt beretninger, der giver indsigt i det daglige arbejde i DDA og DDA Sundhed. Sidstnævnte enhed er oprettet dette forår til indsamling, bevaring og formidling af data inden for det sundshedsfaglige område. Enheden bygger naturligvis i høj grad på arbejdet i det tidligere ERAS Enheden til registrering og arkivering af sundhedsvidenskabelige data. Efter beretningen fra DDA Sundhed følger DDA s årsberetning for Til slut bringer vi, som vi altid gør, anmeldelser af datasæt, der er gjort klar til analyse siden sidst. Da færdiganmeldelserne løbende kommer til, vil jeg opfordre til, at interesserede checker DDA s hjemmeside i ny og næ, hvor anmeldelser slås op, så snart de foreligger. Emner for de analyseklare datasæt er denne gang kommunalvalg, grænsehandel, flygtninge, børns idrætsdeltagelse, skolestart, holdninger til svinekød, fødevarer og livsstil, betalingsvilje i relation til forebyggelse af trafikulykker, patienttilfredshed og sygdomsforebyggelse. God læselyst! side 3 Metode & Data nr

6 Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser: Markedsmuligheder for nye typer kød Af JOACHIM SCHOLDERER OG LONE BREDAHL MAPP, HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Forbrugerne ønsker i stigende grad fødevarer, der er produceret under hensyntagen til dyrevelfærd og miljø. Artiklen præsenterer resultater fra empiriske undersøgelser af forbrugernes kvalitetsopfattelse og betalingsvillighed mht. svinekød produceret i ekstensive svinebrug. Implikationerne for markedsføringen af ekstensivt produceret kød diskuteres afslutningsvist. Artiklen beskriver tre undersøgelser: En kvalitativ pilotundersøgelse Et studie af kvalitetsforventninger (effektiv n=664) Et informationseksperiment (effektiv n=185) Alle tre undersøgelser blev udført med danske forbrugere. Resultaterne viser, at forbrugerne har meget høje kvalitetsforventninger, både når det drejer sig om frilandskød og mht. økologisk kød. Samtidig peger resultaterne på en vis assimilering, når den objektivt målelige kvalitet af ekstensivt produceret kød kun adskiller sig en smule fra kvaliteten af konventionelt kød. Overordnet kan det konkluderes, at hvis afsætningen af kød fra systemer, der tager hensyn til dyrevelfærd og miljø, skal blive en markedsmæssig succes, så er det helt nødvendigt at produktudvikle henimod bedre spisekvalitet og at udvikle rentable produktionssystemer, der tillader, at kødet kan sælges til en begrænset merpris. Samtidig er det helt afgørende, at der indføres et troværdigt certificeringssystem. Indledning I fødevareforskning såvel som i produktudvikling anvendes begrebet kvalitet typisk som betegnelse for (elementer af) et produkts fysisk/kemiske beskaffenhed (f.eks. fedteller saltindhold), men kvalitet kan også omhandle omfanget af standardisering af den bagvedliggende produktionsproces. Begge former for kvalitet kan måles og i princippet dokumenteres objektivt. Den kvalitet, en forbruger forbinder med et produkt er ofte en ganske anden. Uoverensstemmelsen opstår, bl.a. fordi forbrugernes kvaltietsopfattelse beror på den enkeltes evner og erfaring (Steenkamp, 1989), og fordi den deraf følgende individuelle og subjektive vurdering er afhængig af fødevarernes tilberedning og forudgående opbevaring i hjemmet. Ikke desto mindre er det den kvalitet, forbrugerne forbinder med et produkt, der i sidste ende afgør produktets markedsmæssige succes. Opfattet kvalitet påvirker endvidere forskellige typer af købsbeslutninger på forskellig vis. Forbrugernes kvalitetsopfattelsesproces Forskning har vist, at den kvalitet, forbrugerne forbinder med et fødevareprodukt, omfatter følgende faktorer: Sensorik Sundhed Convenience Fremstillingsmetoder (Brunsø, Fjord & Grunert, 2002). Forbrugerne har sædvanligvis kun mulighed for at vurdere produktkvaliteten på nogle af disse faktorer i butikken. Deres kvalitets- Metode & Data nr side 4

7 opfattelsesproces falder derfor i to faser. I første omgang dannes kvalitetsforventninger i butikken. Det sker på basis af informationer, som forbrugeren betragter som troværdige indikatorer for produktets kvalitet. Indikatorerne kan være intrinsiske, dvs. en del af det fysiske produkt (eksempelvis farve eller fedtindhold), eller de kan være ekstrinsiske, dvs. vedrøre al anden information der relaterer sig til produktet (eksempelvis pris eller emballage) (Olson & Jacoby, 1972; Steenkamp, 1990). Anden fase af kvalitetsopfattelsen følger, når produktet spises, og der dannes en kvalitetsoplevelse, eventuelt efter forudgående tilberedning i hjemmet. I assimilerings- og kontrastteori antages det, at forbrugernes forventninger fungerer som en slags holdepunkter for kvalitetsoplevelsen (Sherif & Hovland, 1961); hvis forskellen mellem forventning og erfaring, dvs. kvalitetsoplevelse, er lille, tillempes erfaringen forventningen, men hvis forskellen mellem forventning og erfaring er stor, vil nye erfaringer fremstå med relativt større kontrast til forventningen (Cardello, 1994). Kvalitetsforventninger bestemmer sammen med opfattede omkostninger (monetære og andre) og forventet indfrielse af købsmotiver købsbeslutningen. På samme måde bestemmer forventet kvalitet den oplevede kvalitet sammen med anvendte tilberedningsmetoder, måltidssituationen og produktets objektive sensoriske egenskaber. Endelig influerer den oplevede kvalitet på fremtidige køb (Grunert, Baadsgaard, Larsen & Madsen, 1996). Forbrugeres kvalitetsvurderinger er særligt komplekse, når det gælder kød, blandt andet fordi det meste uforarbejdede kød stadig sælges som bulkvarer. Det betyder, at forbrugerne kun har ringe muligheder for at skelne mellem produkter, som iøvrigt ikke adskiller sig i deres fysiske beskaffenhed. Ydermere er kød karakteriseret ved betydelig (naturlig) biologisk variation. Kød gennemgår desuden generelt en omfattende videreforarbejdning i hjemmet efter køb i forbindelse med tilberedningen af måltidet. For produkter som frilands- og økologisk kød kompliceres kvalitetsebedømmelsen yderligere af, at forbrugere almindeligvis ikke ved inspektion af selve det fysiske produkt kan afgøre procesegenskabers tilstedeværelse hverken ved køb, under tilberedning eller ved spisning af produktet (dvs. de er tillidsegenskaber; Darby & Karni, 1973). Procesegenskaber, der anvendes som kvalitetsindikatorer af forbrugerne, fordrer derfor troværdig og retvisende information. I forhold til kød har tidligere forskning vist, at forbrugerne generelt set ønsker velsmagende, mørt og saftigt kød, som samtidig er sundt og magert (Bredahl, Grunert & Fertin, 1998; Grunert, Bredahl & Brunsø, 2004; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Ydermere har produktionsmetoden, for eksempel om der tages behørigt hensyn til dyrevelfærd i primærproduktionen, stigende betydning for forbrugernes kvalitetsopfattelse og produktvalg (Dransfield et al, 2005: Magnusson, Arvola, Hursti, Åberg & Sjödén, 2001: O Donovan & McCarthy, 2002). Bæredygtige kødproduktionssystemer står over for den udfordring, at forbrugere forventer fordele, som går ud over procesparametre som forbedret dyresundhed og -velfærd. I tillæg til sådanne procesfordele har forbrugerne store forventninger til spisekvaliteten af kød fra dyr, der er produceret efter frilands- eller økologiske principper. Selv om disse forventninger kan være urealistisk høje, har nyudvikling i opdrætsog fodringsstrategier ført til økologisk kød af en kvalitet, der nærmer sig spisekvaliteten af kød produceret i konventionelle systemer (Heyer, Andersson & Lundström, 2004; Lindahl, 2004). Formålet med dette tredelte studie var at undersøge forbrugernes kvalitetsopfattelse og betalingsvillighed, når det drejer sig om kød fra grise fra udendørsproduktion, og at anvende disse resultater til at fremkomme med generiske anbefalinger for markedsføring af kød fra ekstensive produktionssystemer. Der blev gennemført tre empiriske undersøgelser. I undersøgelse 1 blev der gennemført to fokusgruppediskussioner for at få dybdegående indsigt i forbrugeres forståelse af kvalitetskonceptet, og anvendelsen af konkrete kvalitetsindikatorer ved køb af svinekød. I undersøgelse 2 blev der brugt standardiserede surveys til at undersøge forbrugernes kvalitetsforventninger til ekstensivt produceret svinekød. Endelig blev der i undersøgelse 3 gennemført et informationseksperiment for at teste effekten af faktisk kødtype på forbrugeres kvalitetsopfattelse alt efter informationsniveau. Forskningsspørgsmålet side 5 Metode & Data nr

8 var her formuleret i forhold til assimilation og kontrastteori (Sherif & Hovland, 1961): selv om forbrugernes kvalitetsforventninger til økologisk kød måske er urealistisk høje, kan forskellen mellem forventet og oplevet kvalitet alligevel være så lille, at den falder inden for rammerne af, hvad forbrugerne kan acceptere. Hvis dette er tilfældet, så kan man forvente, at forbrugerne vil tillempe deres kvalitetsoplevelse mod den målestok, som tidligere erfaring har afsat, og at denne effekt kan observeres uafhængig af små variationer i kødets objektive kvalitet. Alle undersøgelser blev gennemført med danske forbrugere. Det danske marked for miljøvenlige fødevarer er forholdsvis modent, men kød, der er produceret i ekstensive produktionssystemer markedsføres endnu kun i begrænset omfang. Ved at gennemføre studierne med danske forbrugere sikres vi en vis bevidsthed i populationen mht. miljø- og dyrevenlige produkter, mens opfattelser og holdninger kun i begrænset omfang er baseret på faktisk produkterfaring. Metode Undersøgelse 1 Pilotundersøgelsen Der blev gennemført to fokusgrupper én i storbyen (Københavnsområdet) og én i et landdistrikt (Koldingegnen). Deltagerne var mellem 30 og 60 år, de havde som minimum medansvar for madindkøb i deres husholdning, og de spiste svinekød mindst én gang om ugen. Rekrutteringen foregik per telefon ved random digit dialling. Denne fremgangsmåde gav en ligelig fordeling af mænd og kvinder i storbygruppen og en overvægt af kvinder i landgruppen. Undersøgelse 2 Kvalitetsforventningssurvey Der blev udført en landsdækkende standardiseret postal spørgeskemaundersøgelse med udsendelse til 1329 personer efter forudgående telefonisk accept (igen baseret på random digit dialling). Ud over at indvillige i at deltage blev deltagerne screenet to på to kriterier: a) mindst én person i respondentens hjem skulle spise svinekød mindst én gang om måneden b) respondenten skulle være den hovedansvarlige for indkøb og madlavning i husholdningen Den effektive stikprøve omfattede 664 personer (svarende til en svarprocent på 50), og bestod af 75 procent kvinder. Gennemsnitsalderen var 48,1 år (st.d.=15,0). Spørgeskemaet blev udarbejdet bl.a. på basis af resultaterne fra undersøgelse 1. Forbrugerne blev bedt om at angive deres kvalitetsforventning til svinekød fra forskellige produktionssystemer. Disse systemer omfattede ekstensive udendørsbrug såvel som konventionel indendørs produktion. Kvalitetsforventningen blev målt på syv dimensioner: magerhed, friskhed, sundhed, mørhed, ernæringsværdi, saftighed og smag. Procesegenskaberne indenlandsk oprindelse, ingen hormon- eller medicinrester, lokal produktion og dyrevelfærd (informeret) blev målt som ekstrinsiske kvalitetsindikatorer sammen med pris. Alle items blev bedømt på en beskrivende 7-punkts Likert-skala. Undersøgelse 3 informationseksperimentet I alt 240 forbrugere blev rekrutteret til dette eksperiment. Den første kontakt blev igen etableret per telefon (random digit dialling i Roskildeområdet). Deltagerne blev screenet ud fra to kriterier: a) de skulle spise svinekød mindst én gang om måneden, og b) de skulle være enten hoved- eller medansvarlige for indkøb og madlavning i deres husholdning. Af de oprindeligt rekrutterede respondenter dukkede 55 ikke op i laboratoriet i rette tid, hvilket gav et effektivt panel på 185 personer (svarprocent = 71,2). Gennemsnitsalderen var 43,6 år (st.d.= 12,0), 60,5 procent var kvinder. I alt vurderede hver deltager otte svinekoteletter før og efter tilberedning og spisning. Forventet kvalitet, oplevet smag, oplevet saftighed, oplevet mørhed og samlet oplevet kvalitet blev alle målt på en beskrivende 7-punkts Likert-skala. Derudover blev betalingsvilligheden målt vha. et åbent spørgsmål, hvor gennemsnitssalgsprisen for svinekoteletter uden rabat på undersøgelsestidspunktet blev oplyst som referencepris. Generel holdning til økologiske fødevarer blev målt ved hjælp af tre items, alle til vurdering på en 7-punkts skala med yderpunkterne fuldstædnig uenig fuldstæn- Metode & Data nr side 6

9 Mere sandsynligt i svinekød fra udendørs produktion Mere sandsynligt i konventionelt produceret svinekød Figur 1: Forventet kvalitet og opfattede egenskaber God smag Magert Mørt Saftigt Ernæringsrigtigt lav pris Dansk Kvalitets-/procesdimension Lokalt produceret Friskt Sundt Ingen medicinrester Dyrevelfærd dig enig. Spørgsmålene blev taget fra det tværkulturelt validerede fødevarerelaterede livsstilsinstrument (Grunert, Brunsø & Bisp, 1997; Scholderer, Brunsø, Bredahl & Grunert, 2004). Alle smagesessionerne blev gennemført i et videnskabeligt sensoriklaboratorium i oktober Prøverne blev varieret på to faktorer: faktisk kødtype (konventionelt kontra økologisk svinekød), og mærkning (mærkning som hhv. økologisk, friland eller konventionelt og ingen mærkning). Informationen på etiketten og den faktiske kødtype blev blev fuldstændig krydset i et faktorielt design. Hver deltager fik en smagsprøve af hver kødtype, markeret med den allokerede mærkning. Der blev således uddelt ialt otte smagsprøver per respondent. Dette tillod efterfølgende at udskille effekten af forventninger fra effekten af objektiv kødkvalitet. Det konventionelle kød og det økologiske kød kom fra den samme svinerace, den samme slagtemetode blev anvendt ved slagtning af alle svinene, og alle kødprøver blev tilberedt på samme standardiserede måde. Resultater Kvalitet og kvalitetstegn Deltagerne i fokusgrupperne definerede svinekød af høj kvalitet som kød, der smager godt og er mørt, saftigt, frisk, fedtfattigt og sundt. Først og fremmest skulle kødet smage godt. Generelt syntes informanterne, at det var vanskeligt at vurdere kødkvalitet i butikken, især blev kvalitetsvurderingen af færdigpakket kød anset som vanskelig. Farve og synligt fedt fremstod som vigtige kvalitetsindikatorer. Generelt gik man efter kød med kun lidt fedt. Nogle informanter anvendte endvidere fedt og kødfarve som indikatorer for kødets friskhed. Kød, der var udskåret i uregelmæssige stykker, og kød, der var dårligt afpudset, blev generelt anset for at være af ringere kvalitet. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem opfattelsen af svinekøds kvalitet og den anvendte produktionsmetode, idet det generelt var opfattelsen, at kød fra grise i ekstensive udendørsbrug er af højere kvalitet end kød fra grise i intensive staldbrug. Andre faktorer, forbrugerne tillagde indflydelse på kvaliteten var transport til slagteriet, forhold på gården, fodertyper, brug af vækstfremmere, hvordan de levende grise behandles på slagteriet, grisenes generelle velfærd, brug af medicin, veterinærkontrol, nedkøling af kødet efter slagtning og race. På trods af præferencen for kød fra ekstensive produktionsformer blev der ikke købt meget af denne type kød. side 7 Metode & Data nr

10 Figur 2: Forventet kvalitet og mærkningsinformation Forventet kvalitet Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk Mærkningsinformation De væsentligste barrierer for køb, der blev nævnt, var, at man enten anså det for at være for dyrt eller for besværligt at få fat i. De forbrugere, der generelt var mere positive over for økologiske fødevarer, syntes dog at være mere tilbøjelige til at ville betale en merpris. Der var gennemgående ikke forskel på resultaterne i de to fokusgrupper. Kvalitetsforventninger til svinekød fra udendørsbrug Den systematiske sammenligning i undersøgelsen af forbrugernes kvalitetsforventninger og brugen af procesegenskaber som kvalitetsindikatorer for svinekød produceret i udendørsbrug og i konventionelle brug viste en tydelig haloeffekt. Forbrugerne vurderede generelt svinekød fra udendørsbrug mærkbart højere på alle dimensioner af forventet kvalitet og alle kvalitetsindikatorer, med undtagelse af pris. Figur 1 viser resultaterne for hver enkelt egenskab i form af ratings på konventionelt produceret svinekød fratrukket ratings for det udendørs producerede kød. En haloeffekt af disse dimensioner kan vise sig at være en alvorlig hæmsko. Når forbrugere forbinder udendørsproduktion ikke bare med sundhed og dyrevelfærd, men også med at kødet smager godt, er magert, mørt og saftigt, betyder det, at en procesrelateret attribut som udendørsproduktion ikke længere kun er en tillidsegenskab, men til dels baserer sig på en kvalitetsoplevelse (erfaring), hvor forventningen enten be- eller afkræftes efter købet. Når forbrugerne har en (måske urealistisk) forventning til, at kød fra grise, der er opdrættet i udendørs produktionssystemer, smager bedre, kan et negativt udslag af en sådan forventning mindske sandsynligheden for, at produktet købes igen. Hvis det sker gentagne gange, at kontrasten mellem forventning og oplevelse er for stor, således at oplevelsen ikke kan leve op til forventningerne, skabes en potential barriere for fremtidige køb af alle former for ekstensivt produceret kød. Når forventningen opfyldes Resultaterne fra informationseksperimentet viste et ensartet mønster. Koteletter, der var mærket friland eller økologisk blev konsekvent opfattet som værende af højere spisekvalitet end koteletter, der var mærket konventionel, eller som var umærkede, uanset hvilken kødtype, forbrugerne reelt havde smagt. Resultaterne er vist i figur 2. Når der blev kontrolleret for mærkningsinformationen, blev de faktiske økologiske koteletter, der blev anvendt i undersøgelsen, konsekvent opfattet som værende af lidt ringere spisekvalitet end de konventionelle koteletter. Effekten af mærkningsinformationen var derimod væsentligt højere end effekten af den faktiske type kød; hvis man tager gennemsnittet på tværs af dimensio- Metode & Data nr side 8

11 nerne, var effekten af mærkningsfaktoren hele ni gange højere end effekten af kødfaktoren. Selv om forbrugernes rapporterede betalingsvillighed i forhold til koteletter, der var mærket økologisk eller friland, var væsentligt højere end for koteletter, der var mærket konventionel eller var umærkede, så var den absolutte merpris, de var parate til at betale, relativt lille. Resultaterne kan ses i figur 3. Hvis man tager gennemsnittet på tværs af faktiske kødtyper, var respondenterne efter eget udsagn parate til at betale 12 procent mere for koteletter, der var mærket økologisk eller friland. Da det må forventes, at forbrugere, der generelt køber økologisk, også er villige til at betale mere for ekstensivt produceret kød, delte vi gruppen i to dele efter generel holdning til økologiske fødevarer. Resultaterne viste, at forbrugere med en mere positiv holdning er parate til at betale en merpris på 20 procent, igen ud fra et gennemsnit på tværs af kødtyper. Vores konklusion på basis af denne del af undersøgelsen er derfor, at den forventede assimilationseffekt eksisterer; hvis forskellene i den objektive kvalitet mellem økologisk og konventionelt kød er små nok, er effekten af forbrugernes forventninger stærk nok til at opveje eventuelle uoverensstemmelser mellem forventet og oplevet kvalitet. Konklusioner og implikationer Produktudvikling Resultaterne fra undersøgelsen viser, at forbrugerne forventer, at svinekød fra frilandseller økologisk opdrættede dyr har en højere kvalitet, ikke kun hvad angår dyresundhed og -velfærd, men også hvad angår spisekvalitet. Det primære mål i produktudviklingen må derfor være at opnå en høj og konstant standard for de hårde kvalitetsparametre. Det gælder mørhed, saftighed og sensorisk profil. Små afvigelser fra forventningerne vil sandsynligvis blive tolereret, men hvis afvigelserne bliver store, er det ikke sandsynligt, at forbrugerne vil købe produktet igen. De kan endog være tilbøjelige til at nedjustere deres forventninger til andre økologiske produkter og frilandskød generelt set. Ydermere peger vores forskning på, at forbrugerne har en indbyrdes modstridende opfattelse af parameteren fedt. Resultater fra sensorisk (objektiv) kødforskning viser, at en Faktisk kødtype: Konventionelt svinekød Økologisk svinekød Figur 3: Betalingsvillighed og mærkningsinformation Betalingsvillighed (merpris i %) Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk Mærkningsinformation side 9 Metode & Data nr

12 vis fedtmarmorering sikrer høj spisekvalitet, fordi det både forbedrer kødes smagsegenskaber og mørhed. I vores undersøgelser blev højere spisekvalitet derimod primært forbundet med magert kød. Det bekræfter det generelle fedtparadoks blandt forbrugere, som også er påvist i anden forskning, nemlig at forbrugerne vælger fedtfattigt kød, fordi de opfatter det som sundere (Dransfield et al., 2005; Verbeke, De Snet, Vackier, van Oeckel, Warnants & Van Kenhov, 2005), men at de, når de efterfølgende spiser kødet skuffes på grund af kødets ringere sensoriske egenskaber (Bredahl, 2003: Bredahl, Grunert & Fertin, 1998; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Den anden store udfordring er derfor at udvikle kød, der både smager godt og er mørt, men som er uden markant synligt fedt. Markedskommunikation Forbrugerne har allerede høje forventninger kvaliteten af ekstensivt produceret kød. Enhver markedskommunikation vedrørende denne type kød bør derfor ikke fokusere på at promovere et kvalitetsimage, men snarere på at påvirke valget af kødet i købssituationen. Køb af svinekød er ofte uplanlagt og afhænger af en situationsspecifik vurdering i butikken. Det primære formål med markedsføringen bør derfor være at synliggøre produktet i butikken ved hjælp af en troværdig mærkningsordning. At mærkningsordningen kontrolleres af en uafhængig instans, er det vigtigste i denne forbindelse. Markedsføringen af frilandskød er endnu ikke veludviklet på det danske marked, og forbrugerne skelner kun i ringe grad mellem frilandskød og økologisk kød. Forbedringer og standardisering af certificerings- og mærkningsordninger i hele sektoren må derfor anbefales. Endvidere er fødevareindkøb generelt en rutinemæssig aktivitet, der ofte udføres under et vist tidspres. Derfor er troværdige og let gennemskuelige kvalitetsindikatorer i høj kurs. Her kan producentmærket sammen med kvalitetsmærker, og hvis anvendt på den rette måde levere en anselig mængde information, bruges til at differentiere produkter i forhold til andre producenters produkter, og samtidig anvendes som en let genkendelig indikator for kvalitet. Prisfastsættelse Den mest problematiske parameter i markedsføringen af nye svinekødskvaliteter er sandsynligvis prisen. Resultaterne af undersøgelserne peger på, at forbrugerne i det store og hele kun er parate til at betale en meget begrænset merpris for frilands- og økologisk svinekød. Kun det segment af forbrugere, der er mere end gennemsnitligt positive over for økologi, angav at ville betale en pris, der var op til 20 procent højere. Forbrugernes reelle betalingsvillighed er formentlig en smule højt sat i disse tal. Forskning i svar-bias i studier af betalingsvillighed viser, at forbrugere har en tendens til at afgive symbolske svar på spørgsmål om betalingsvillighed, når de anvender deres svar til at udtrykke en værdiholdning (Blamey, 1998), sådan som det meget vel kan være tilfældet i forhold til produkterne i dette studie, og at der i disse tilfælde bør lægges en nedjusteringsfaktor ned over de rå betalingsvillighedssvar. Faktorens eksakte størrelse kendes imidlertid ikke. Selv om svarmulighederne, der var valgt til vores undersøgelse, er kendt for at give relativt lidt bias sammenlignet med andre muligheder (Blumenschein, Johannesson, Blomquist, Liljas & O Coor, 198; Wertenbroch & Skiera, 2002), så bør estimaterne her altså ligeledes tages med et vist forbehold. Uanset dette repræsenterer de alligevel en udfordring; hvis man vil markedsføre svinekød fra udendørs produktionssystemer bredt, er kun en merpris på under 10 procent formentlig konkurrencedygtig. Hvis man derimod vil gå efter et bestemt segment, er markedet betydeligt mindre, idet det sandsynligvis kun vil bestå af økologiske kerneforbrugere samt forbrugere, der ønsker høj kvalitet til særlige anledninger. Omvendt er det ikke utænkeligt, at en merpris på procent kan opnås på dette marked. Generel segmentering og positionering Undersøgelserne har givet indsigt i, hvordan forbrugerne opfatter kvaliteten af svinekød fra forskellige produktionssystemer. Nu er det sådan, at der i Europa er mange forskellige madkulturer, som adskiller sig ved, hvordan fødevarer indkøbes, tilberedes og spises. Ydermere tillægger forskellige forbrugere fødevarer forskellig mening, og forbrugerne har individuelle værdistrukturer, som påvirker deres interesse for at købe ekstensivt produceret kød, som f.eks. frilandskød og økologisk kød. Forbrugerne Metode & Data nr side 10

13 reagerer derfor ikke ens på markedskommunikation. En segmentbaseret tilgang, som tager de forskellige forbrugergruppers fødevarerelaterede holdninger, adfærd og betalingsvillighed i betragtning, vil derfor alt andet lige være mest hensigtsmæssig. Note Denne undersøgelse blev gennemført som del af projektet Bæredygtighed i produktion af svinekød med forbedret ernærings- og spisekvalitet ved hjælp af strategisk fodring i udendørs produktion (SUSPORKQUAL), som er støtter af Europakommissionen kontrakt nr QLK5-CT Rapporten afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens holdning og foregriber ikke på nogen måde dens fremtidige politik på området. Litteratur BLAMEY, R. K. (1998). Decisiveness, attitude expression and symbolic responses in contingent valuation surveys. Journal of Economic Behavior & Organization, 34, BLUMENSCHEIN, K., JOHANNESSON, M., BLOMQUIST, G. C., LILJAS, B. & O CONOR, R. M. (1998). Experimental results on expressed certainty and hypothetical bias in contingent valuation. Southern Economic Journal, 65(1), BREDAHL, L. (2003). Cue utilization and quality perception with regard to branded beef. Food Quality & Preference, 15, BREDAHL, L., GRUNERT, K.G. & FERTIN, C. (1998). Relating consumer perceptions of pork quality to physical product characteristics. Food Quality & Preference, 9, BRUNSØ, K., FJORD, T. A. & GRUNERT, K. G. (2002). Consumers food choice and quality perception. MAPP working paper no. 77. Aarhus: Aarhus School of Business. CARDELLO, A. V. (1994). Consumer expectations and food acceptance. In H. J. H. Mac- Fie & D. M. H. Thomsen, Measurement of food preferences, Blackie Academic & Professional, London, pp DARBY, M. R. & KARNI, E. (1973). Free competition and the optimal amount of fraud. Journal of Law and Economics, 16, DRANSFIELD, E., NGAPO, T. M., NIELSEN, N. A., BREDAHL, L., SJÖDEN, P.-O., MAGNUSSON, M., CAMPO, M. M. & NUTE, G. R. (2005). Consumer choice and suggested price for pork as influenced by its appearance and information concerning country of origin and organic pig production. Meat Science, 69, GRUNERT, K. G., BAADSGAARD, A., LARSEN, H. H. & MADSEN, T. K. (1996). Market orientation in food and agriculture, Kluwer, Dortrecht. Grunert, K. G., Bredahl, L. & Brunsø, K. (2004). Consumer perception of meat quality and implications for product development in the meat sector a review. Meat Science, 66, GRUNERT, K. G., BRUNSØ, K. & BISP, S. (1997). Food-related lifestyle: Development of a cross-culturally valid instrument for market surveillance. In L. Kahle & C. Chiagouris (Eds.), Values, lifestyles, and psychographics, Erlbaum, Mahwah, NJ, pp HEYER, A., ANDERSSON, K. & LUNDSTRÖM, K. (2004). Effect of organic raising on carcass and technological meat quality of growing/ finishing pigs. In Sustainable Pork Production: Welfare, quality, nutrition and consumer attitudes. European workshop of the EU 5th FP programme, June 2004, Copenhagen, pp LINDAHL, G. (2004). Pork quality Effect of rearing system and pig breed. In Sustainable Pork Production: Welfare, quality, nutrition and consumer attitudes. European workshop of the EU 5th FP programme, June 2004, Copenhagen, pp MAGNUSSON, M. K., ARVOLA, A., HURSTI, U.- K. K., ÅBERG, L. & SJÖDÉN, P.-O. (2001). Attitudes towards organic foods among Swedish consumers. British Food Journal, 100, O DONOVAN, P. & MCCARTHY, M. (2002). Irish consumer preference for organic meat. British Food Journal, 104, OLSON, J. C. & JACOBY, J. (1972). Cue utilization in the quality perception process. In M. Venkatesan, Proceedings of the 3 rd Annual ACR Conference, Association for Consumer Research, Chicago, IL, pp side 11 Metode & Data nr

14 SCHOLDERER, J., BRUNSØ, K., BREDAHL, L. & GRUNERT, K. G. (2004). Cross-cultural validity of the food-related lifestyle instrument (FRL) within Western Europe. Appetite, 42, SHERIF, M. & HOVLAND, C. I. (1961). Social judgment: Assimilation and contrast effects in communication and attitude change, Yale University Press, New Haven, CT. STEENKAMP, J.-B. E. M. (1989). Product quality. An investigation into the concept and how it is perceived by consumers, Van Gorcum, Assen. STEENKAMP, J.-B. E. M. (1990). Conceptual model of the quality perception process. Journal of Business Research, 21, STEENKAMP, J.-B. E. M. & VAN TRIJP, H. C. M. (1996). Quality guidance: A consumerbased approach to food quality improvement using partial least square. European Review of Agricultural Economics, 23, VERBEKE, W., DE SMET, S., VACKIER, I., VAN OECKEL, M. J., WERNANTS, N. & VAN KEN- HOVE, P. (2005). Role of intrinsic search cues in the formation of consumer preferences and choice for pork chops. Meat Science, 69, WERTENBROCH, K. & SKIERA, B. (2002). Measuring consumers willingness to pay at the point of purchase. Journal of Marketing Research, 39, Metode & Data nr side 12

15 Kvalitative patientkommentarer om anvendelsen af åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser Af METTE FRITZE CHRISTENSEN, RIKKE GUT OG MORTEN FREIL, ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER, KØBENHAVNS AMT Indledning Baggrund Det er af væsentlig betydning, at patienter er aktive og tages med på råd om, hvordan sygehusvæsenet skal indrettes. Derfor udføres kvantitative spørgeskemaundersøgelser for at få patienters oplevelser og vurderinger belyst (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; Jenkinson, 2002; Pettersen, 2003). En fordel ved surveyundersøgelser er, at de gør det muligt at opnå et repræsentativt udtryk for patienters oplevelser, eftersom en stor gruppe mennesker spørges. Undersøgelserne kan bl.a. benyttes til at udpege områder med store forbedringspotentialer og skabe grundlag for at iværksætte tiltag, der kan forbedre den patientoplevede kvalitet. Hvis det i praksis skal lykkes at indfri forbedringspotentialerne, kan det imidlertid være nødvendigt at opnå en mere nuanceret viden om de pågældende områder. Her kan det være fordelagtigt at supplere med kvalitative analyser (Enheden for Brugerundersøgelser, 2004a; s. 9). Kvalitative metoder Med kvalitative metoder kan opnås en dybere forståelse af de undersøgte områder, og der kan opstilles mulige forklaringer på patienternes oplevelser. Det er fx muligt at inddrage kvalitative data fra de åbne svarkategorier, der findes i de landsdækkende og amtslige spørgeskemaundersøgelser af patienters oplevelser gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser. 1 En systematisk bearbejdning af sådanne kommentarer kan give et detaljeret billede af, hvori de problemer, som spørgeskemaundersøgelser dokumenterer tilstedeværelse og omfang af, mere præcist består. På denne måde er kvalitative data og analyser nyttige, når formålet er at forklare og nyfortolke kvantitative data (Miles & Huberman, 1994; s. 10). Udover at skabe en dybere forståelse af de kvantitative resultater, kan kommentarerne også danne udgangspunkt for at videreudvikle de eksisterende spørgsmål og påpege nye områder til belysning i fremtidige undersøgelser. Patienternes kommentarer I de landsdækkende og amtslige undersøgelser, som Enheden for Brugerundersøgelser foretager af patienters oplevelser, er der sidst i spørgeskemaerne et spørgsmål med åben svarkategori, her har patienterne mulighed for med egne ord at påpege og kommentere forhold omkring deres indlæggelse eller ambulante besøg, som er af betydning for dem. Denne undersøgelse behandler 600 kommentarer, som stammer fra tre forskellige undersøgelser af patienters oplevelser. Som det ses i figur 1, gør en stor del af patienterne i de tre undersøgelser brug af muligheden for at anføre en kommentar. I det følgende vil patienternes kommentarer blive diskuteret. Det vil bl.a. blive belyst, 1 Enheden for Brugerundersøgelser er et videnscenter for brugerinddragelse i Københavns Amt, som yder hjælp og vejledning til brugerundersøgelser på sygehusafdelinger i amtet (kvalitative undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser). Enheden for Brugerundersøgelser har desuden ansvaret for gennemførelse af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), på vegne af landets amter, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. side 13 Metode & Data nr

16 Figur 1: Fakta om de tre undersøgelser Titel Udgivet Niveau for afrapportering Formulering af spørgsmål Andel af patienter, der svarer på det åbne spørgsmål Ambulante patienters oplevelser i Roskilde Amt. Spørgeskemaundersøgelse blandt ambulante patienter Ambulatorieniveau Hvis du har forslag til forbedringer i ambulatoriet, er du meget velkommen til at skrive dem her. 28% Patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Københavns Amt 2003/ Afdelingsniveau Skriv her, hvad du synes, afdelingen kunne gøre bedre, og hvad du synes, afdelingen gjorde særligt godt. 58% Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter. (LUP) 2005 Sygehusniveau Er der andet om indlæggelsen på sygehuset, du synes, vi burde spørge om i spørgeskemaet? 30% hvilke temaer patienterne kommenterer, om kommentarerne er positive eller negative, samt hvilken betydning formuleringen af det åbne spørgsmål har. Metode Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ analyse af patientkommentarer fra tre forskellige undersøgelser af patienters oplevelser udført af Enheden for Brugerundersøgelser (jvf. figur 1). Fra hver af de tre undersøgelser er der tilfældigt udvalgt 200 kommentarer i form af besvarelser af det åbne spørgsmål sidst i spørgeskemaet. Antallet var ikke på forhånd fastsat, idet der blev inddraget nyt materiale, indtil det var vurderingen, at der ikke længere fremkom nye informationer. Undersøgelsens sigte Undersøgelsens formål er ikke at opnå repræsentativitet. Derimod bestræbes det i analysen at opnå høj gyldighed i kraft af, at der tages udgangspunkt i det partikulære og deskriptive, det vil sige i patienternes beskrivelser af deres oplevelser og vurderinger. En sådan viden er af stor betydning, hvis det i praksis skal lykkes at omsætte de kvantitativt dokumenterede forbedringspotentialer i kvalitetsforbedringer. Formålet med denne undersøgelse er at skabe resultater, der er praktisk anvendelige og kan udgøre et mellemled mellem de kvantitative resultater og den konkrete indfrielse af forbedringspotentialerne (Danermark, 2003; S. 53ff). Kvalitative data Selvom kvalitative dybdeinterview er den mest udbredte metode til at indhente kvalitative data, kan andre metoder også benyttes. Eksempelvis kan åbne svarkategorier i spørgeskemaer anvendes, som tilfældet er i denne undersøgelse. Kommentarer fra disse åbne svarkategorier, som er kvalitative, idet de gengiver patienternes subjektive beskrivelser af deres erfaringer, indeholder i langt højere grad nuancerede beskrivelser, end svar på kvantitative spørgsmål med forudbe- 2 Kodning er betegnelsen for den proces, hvor kommentarerne tildeles koder, som er...tags or labels for assigning units of meaning to the descriptive or inferential information compiled during a study. (Miles & Huberman, 1994; s. 56). På baggrund af kodningen er der udviklet en række kategorier (jvf. figur 2), som er mere overordnede end koderne. Metode & Data nr side 14

17 stemte svarkategorier gør. Dog har de åbne svarkategorier den begrænsning, at det ikke har været muligt for en interviewer at afklare meningen bag uklare udsagn. Muligheden for at inddrage kontekstens betydning i analysen er også forholdsvis begrænset. Arbejdet med kvalitative data, som fx er genereret via åbne svarkategorier, kan desuden fordre et omfattende analysearbejde, idet der ofte ikke spørges ind til ét konkret emne, hvorved svarerne kan være meget divergerende og følgelig svære at sammenholde. Kodning af data Efter indtastning i en database, som også indeholdt baggrundsvariable (alder, køn og indlæggelsesform akut/planlagt), blev kommentarerne kodet. 2 En række overordnede temaer blev benyttet som startkodeliste. De blev valgt, da de i Enheden for Brugerundersøgelsers hidtidige arbejde har vist sig at indeholde mange af de oplevelser, patienter har på sygehuse i forbindelse med et indlæggelsesforløb (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; s. 17). Det drejer sig om temaerne behandlingsforløb (kontinuitet og koordination), klinisk ydelse (behandling og pleje), information, kommunikation, medinddragelse, fysiske rammer og frit sygehusvalg. Kodningen var deduktiv, eftersom den tog afsæt i de på forhånd kendte temaer, der er at betragte som en form for forforståelse (Olsen, 2002; s. 117). Der er dog ikke tale om en lukket kodning, idet der blev udviklet mere specifikke koder undervejs, som kodningen skred frem. I nogle tilfælde kom der også helt nye koder til. Slutkodelisten endte derfor med at være meget mere nuanceret end startkodelisten. Forskellen mellem startog slutkodeliste kan ses som et udtryk for empirisk sensitivitet i kodningen (Ibid.; s. 122). Udover at kommentarerne fik indholdsmæssige koder, blev de også kodet efter, om de var positive, negative eller neutrale. Resultater Temaer En del af patienternes kommentarer omhandler temaer, der stilles spørgsmål til i spørgeskemaerne. Det drejer sig bl.a. om forskellige aspekter ved behandlingsforløb, klinisk ydelse, information og kommunikation. Andre kommentarer er imidlertid rettet mod temaer, der ikke spørges til i spørgeskemaerne. Det er bl.a. tilfældet for aspekter ved de fysiske rammer som forplejning og rengøring/hygiejne samt koordinationen mellem forskellige parter i behandlingsforløbet. Det er bl.a. samarbejdet mellem forskellige afdelinger og sygehuse, der kommenteres. Endelig er der kommentarer, der omhandler koordinationen internt i personalet samt personalets tid til patienterne, selvom temaerne ikke er inkluderet i alle undersøgelserne. Temaer for kommentarerne fremgår af figur 2. Positive og negative kommentarer Nogle patienter giver i deres kommentarer udtryk for positive oplevelser eller vurderinger, mens andres kommentarer er udtryk for negative oplevelser eller vurderinger. Endelig er der også en del patienter, der udtrykker både positive og negative oplevelser eller vurderinger i deres kommentarer. Sidstnævnte er udtryk for, at en indlæggelse eller et ambulant forløb i patienternes øjne er en sammensat størrelse, hvori både positive og negative aspekter indgår. Eksempelvis er svar af denne type typisk i undersøgelsen fra Københavns Amt: Kommunikationen fungerer ikke. Den ene ved ikke, hvad den anden laver. Det skaber meget forvirring. I øvrigt fantastiske sygeplejersker de gør, hvad de kan. Det synes altså ikke at være tilstrækkeligt én gang for alle at karakterisere en indlæggelse eller et ambulant forløb som værende enten positivt eller negativt. Der er forskel på, hvordan patienterne udtrykker henholdsvis deres positive og negative oplevelser eller vurderinger. Der er en tendens til, at de negative kommentarer består i detaljerede oplevelsesnære beskrivelser. En patient skriver: Under udførelse af keglesnit virkede lokalbedøvelse ikke, da såret skulle brændes med laser for at lukkes. Meget ubehageligt. Modsat er de positive kommentarer mere overordnede og indeholder flere vurderinger end de negative. Eksempler på dette er kommentarer som Udmærket tilfreds og Generelt fungerer det godt. Forskellen på de positive og negative kommentarer kan også illustreres ved, at selvom der samlet set er næsten dobbelt så mange kommentarer med negative aspekter, som der er kommentarer med positive aspekter, er størstedelen (5/6) af de kommentarer, side 15 Metode & Data nr

18 Figur 2: Temaer for kommentarer Overordnet tema Kategorier Antal udsagn* Behandlingsforløb Ventetid, tilrettelæggelse (overholdelse af tidspunkter, lægens forhåndskendskab til patienten mv.), kontinuitet (udskiftning af personale), koordination, mulighed for personalekontakt, travlhed 244 Klinisk ydelse og fejl Information Kommunikation Samlet vurdering Behandling og pleje, efterbehandling og genoptræning Information om sygdom og behandling, information om ventetid mm. Kommunikation mellem personale og patient, medinddragelse, tid til kommunikation Samlet vurdering, kompenserende tilfredshed Fysiske rammer Forplejning, rengøring og hygiejne mv. 113 Spørgeskema og besvarelse af det Kommentarer til spørgeskemaet, uddybninger af svar, forskellige oplevelser 79 Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg 3 Andet Andet 30 * Antallet af udsagn er udelukkende anført for at anskueliggøre materialet. At mange udsagn er rettet mod et tema, er ikke ensbetydende med, at temaet er særligt vigtigt. Antallene danner således ikke udgangspunkt for egentlige kvantitative analyser. Det er hverken hensigten med undersøgelsen eller muligt ud fra det eksisterende materiale. der er kategoriseret som samlet vurdering 3, positive. Betydning af spørgsmålsformulering Der er flere af patienterne i Københavns Amts undersøgelse, hvis kommentarer er positive, end der er i de to andre undersøgelser. Til gengæld er der flere af patienterne i Roskilde Amts undersøgelse, hvis kommentarer er negative, end tilfældet er for de to andre undersøgelser. Mulige forklaringer på dette kunne være de forskellige spørgsmålsformuleringer eller forskelle relateret til at være ambulant eller indlagt patient. Formuleringen af det åbne spørgsmål, jvf. figur 1, synes at have en vis betydning for patienternes kommentarer. Eksempelvis stammer de fleste af de neutrale kommentarer fra LUP, hvor patienterne i det åbne spørgsmål bliver spurgt om, hvorvidt der er andre ting omkring deres indlæggelse, som de synes, der burde spørges til i spørgeskemaet. Således bliver de ikke bedt om at tage stilling til de emner, de anfører. Nogle patienter skriver derfor blot maden, sygetransporten eller den lægefaglige kompetence. Som nævnt er der flere positive kommentarer i Københavns Amts undersøgelse end i de to øvrige undersøgelser. En mulig forklaring på dette er, at det kun er i spørgsmålet i Københavns Amts undersøgelse, at patienterne eksplicit bliver bedt om at anføre, hvad afdelingen gjorde godt. Overvægten af negative kommentarer i Roskilde Amts undersøgelse kan modsat tænkes at skyldes, at der her spørges direkte til forslag til forbedringer. Det er sandsynligt, at patienter giver udtryk for negative oplevelser eller vurderinger, hvis de har forslag til forbedringer. Der er i de tre undersøgelser forskel på, hvor mange patienter, der har svaret på det åbne spørgsmål. Dette kan være udtryk for, 3 I tilfælde hvor patienterne har skrevet alt i alt, generelt set osv. Metode & Data nr side 16

19 at formuleringen af spørgsmålet har en vis betydning. Andelen af patienter, der har svaret på spørgsmålet, er omkring dobbelt så stor i Københavns Amts undersøgelse som i de to andre undersøgelser. En mulig forklaring på dette er, at spørgsmålet i Købehavns Amts undersøgelse er bredere formuleret, end det er i de andre undersøgelser. I Københavns Amts undersøgelse spørges der både til, hvad afdelingen gjorde godt, og hvad der kunne gøres bedre. Spørgsmålene i Roskilde Amts undersøgelse og LUP er mere snævert formuleret, idet der spørges til henholdsvis mulige forbedringer, og hvad der ellers burde spørges til i spørgeskemaet. Der er imidlertid også patienter, der er autonome og ikke svarer ordret på det stillede spørgsmål. Eksempelvis er der patienter i Roskilde Amts undersøgelse, der udtrykker tilfredshed i stedet for at komme med forslag til forbedringer. Eksempelvis skriver en patient: Det er godt med den videofilm, man får forevist, inden behandlingen starter. Ligeledes er der patienter i LUP, der, frem for at angive, hvad der bør spørges om i spørgeskemaet, udtrykker tilfredshed med deres indlæggelse. Eksempelvis skriver en patient: Simpelthen det bedste sygehus, jeg har været indlagt på. Så meget sødt personale samt en dejlig afslappet atmosfære og ro. Der er også patienter, der i stedet for at svare på det stillede spørgsmål beskriver deres sygdom eller behandlingsforløb. Eksempelvis skriver en patient i LUP: Knæoperation. Nu har jeg to knæ med rustfrit stål. Diskussion og perspektiver Opsummering af resultater Undersøgelsen har vist, at nogle patienters kommentarer omhandler temaer, der stilles spørgsmål til i spørgeskemaerne, mens andre er rettet mod temaer, der ikke spørges til. Nogle kommentarer er positive, andre er negative, mens andre igen er neutrale. Det har vist sig, at formuleringen af det åbne spørgsmål har en vis betydning for kommentarernes indhold. Da nogle patientkommentarer indeholder mere end én pointe, er de 600 kommentarer blevet til 998 kodede udsagn. 90 af de 600 patientkommentarer indeholder både positive og negative udsagn. Positive og negative kommentarer At skelne mellem positive og negative kommentarer har bl.a. været nyttigt i forhold til at sætte fokus på den kompleksitet, der er forbundet med patienters oplevelser og vurderinger. I denne forbindelse kan kvalitative tilgange være fordelagtige, da de gør det muligt at indfange sådanne nuancer gennem en indsigt i og forståelse af patienters oplevelser fra deres eget perspektiv. Modsætninger og detaljer kan risikere at blive overset, hvis patienternes oplevelser udelukkende undersøges fra et kvantitativt perspektiv gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor patienter kan være nødt til at karakterisere oplevelser eller vurderinger som enten positive eller negative. Flertydigheden i patienters oplevelser og vurderinger kan også udgøre en forklaring på, at der i undersøgelsen er flere negative end positive kommentarer til trods for, at omkring 90% af patienterne i de tre undersøgelser giver udtryk for at have et godt eller virkelig godt samlet indtryk eller vurdering af deres indlæggelse/besøg. 4 Der er faktisk forholdsvis store forbedringspotentialer (negative svarandele), når der i undersøgelserne stilles spørgsmål til patienternes oplevelser på konkrete områder.5 Desuden viser patienttilfredshedsundersøgelser udført af Århus Amts sygehusvæsen, at patienter er mere tilbøjelige til at knytte kommentarer til negative end til positive oplevelser eller vurderinger (Riiskjær, 2003; s. 31). Herudover viser en polsk undersøgelse af forskelle i patienters svar på åbne og lukkede spørgsmål, at patienter, der besvarer et lukket spørgsmål positivt, Figur 3: Fakta om kommentarer 4 87% af patienterne i Københavns Amts undersøgelse, 90% af patienterne i LUP og 95% af patienterne i Roskilde Amts undersøgelse har et godt eller meget godt samlet indtryk eller vurdering af deres indlæggelse eller ambulante forløb (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; 2004a; 2004b). 5 I Roskilde Amts undersøgelse er der spørgsmål, hvor helt op til 70% af patienterne svarer negativt. I LUP og side 17 Metode & Data nr

20 Figur 4: Meningstilkendegivelser i udsagn Positive udsagn 297 Negative udsagn 557 Neutrale udsagn 124 I alt 998 i en del tilfælde besvarer et tilsvarende åbent spørgsmål negativt (Marcinowicz 2002). Således er kommentarerne i undersøgelsen i højere grad en uddybning af patienternes negative end af deres positive oplevelser. Dette er imidlertid uproblematisk, eftersom undersøgelsen ikke tilstræber repræsentativitet. Tværtimod er de mange negative kommentarer et godt udgangspunkt for at få nuanceret viden om områder, der rummer forbedringspotentialer. Som tidligere beskrevet er mange af de negative kommentarer specifikke og oplevelsesnære, mens kun få af dem er abstrakte og vurderende. En mulig forklaring på dette kan findes i resultaterne af en undersøgelse udført af Williams et al (1998). I undersøgelsen skelnes mellem patienters beskrivelser af deres oplevelser og deres efterfølgende evalueringer/vurderinger af disse oplevelser. Ifølge undersøgelsen munder en negativ oplevelse, som en patient har haft i forbindelse med en ydelse i sundhedsvæsenet, ikke nødvendigvis ud i en negativ vurdering. Hvorvidt det er tilfældet afhænger af, om patienten i egne øjne har krav på den pågældende ydelse, og om der er formildende omstændigheder til stede, der kan undskylde fraværet af ydelsen (Williams 1998). Dette kan få en patient til at foretage en positiv vurdering af en ellers negativ oplevelse. At de negative patientkommentarer i denne undersøgelse overvejende er beskrivelser af oplevelser, mens kun få af dem er vurderinger/evalueringer af oplevelser, kan muligvis hænge sammen med, at en række af de negative oplevelser grundet formildende omstændigheder har ført til positive vurderinger. Et eksempel på dette ses i følgende citat: Ventetiden mellem de forskellige undersø- Københavns Amts undersøgelse er de største negative svarandele i relation til enkelte spørgsmål henholdsvis 55% og 56%. Det er især høje negative svarprocenter ved spørgsmål rettet mod personalekontinuitet, modtagelse af skriftlig information og information om årsag til ventetid ved ambulante besøg. 6 Også tidligere undersøgelser har illustreret anvendelsesmulighederne for kvalitative patientkommentarer. Det gælder bl.a. en litauisk undersøgelse af årsager til utilfredshed med sundhedsydelser (Bankauskaite & Saarelma, 2003) og en walisisk undersøgelse af kvinders kommentarer i forbindelse med brystkræftsymptomer og brystgelser var for lang. Men det var ok, for det var samme læge. Alt i alt ok. Den pågældende patient har altså haft en negativ oplevelse med ventetid, men den fører ikke til en negativ vurdering, fordi ventetiden i patientens øjne kan retfærdiggøres med henvisning til, at hun blev undersøgt af den samme læge. I dette tilfælde er kontinuitet i forhold til personale altså en formildende omstændighed. En mere dybdegående analyse af disse sammenhænge er svær at foretage på baggrund af patienternes skriftlige kommentarer. Det vil kræve udførelse af kvalitative interview, hvor den fornødne indsigt i forholdet mellem oplevelser og vurderinger kan opnås. Formulering af åbne spørgsmål Undersøgelsen viser, at formuleringen af åbne spørgsmål har betydning for, hvilke forhold patienterne kommenterer. Således lader det til at være en god idé at overveje formuleringen af åbne spørgsmål nøje, da det rent faktisk er muligt at påvirke, hvad patienterne kommenterer. I denne forbindelse er det bl.a. vigtigt at reflektere over målet med den efterfølgende anvendelse af kommentarerne. Hvis man både er interesseret i at få kommentarer, der kan danne udgangspunkt for uddybning af kvantitative svar og videreudvikling af spørgeskemaer, kan det overvejes at medtage to åbne spørgsmål. Kvantitative og kvalitative metoder Kvalitative analyser af patienters kommentarer kan supplere kvantitative spørgeskemaundersøgelser ved bl.a. at bidrage til en nuancering af de kvantitative resultater. 6 Ligesom kvantitative resultater af spørgeskemaundersøgelser ikke kan stå alene, kan heller ikke undersøgelser, der udelukkende består af kvalitative analyser af patientkommentarer, give et dækkende billede af patienters oplevelser. Der er eksempelvis den begrænsning ved kvalitative analyser af patientkommentarer, at de ikke som kvantitative metoder kan sige noget om udbredelsen af patienters Metode & Data nr side 18

21 oplevelser og vurderinger. Herudover kan de ikke, til trods for at de er kvalitative, erstatte udførelsen af kvalitative interview. Det intersubjektive aspekt i kvalitative interview gør det muligt for intervieweren at opnå en nuanceret indsigt i den interviewedes livsverden, som kan danne udgangspunkt for at skabe kvalitative data, der er langt mere detaljerede, end kvalitative kommentarer i et spørgeskema er. En af fordelene ved at analysere patientkommentarer fra spørgeskemaer frem for kvalitative interview er dog, at det er mindre ressourcekrævende, fordi det empiriske materiale allerede findes. I sidste ende bør metodevalg dog afhænge af karakteren af det undersøgte og formålet med at foretage undersøgelsen (Miles & Huberman, 1994; s. 76). 7 At forskellige metodiske tilgange har hver deres muligheder og begrænsninger betyder, at en kombination og vekselvirkning mellem flere forskellige metoder i mange tilfælde er at foretrække (Ibid.; Danermark, 2003; Riis 2001). Selvom det ofte er ressourcekrævende at kombinere metoder, kan det give et stort udbytte, da det muliggør, at flest mulige fordele ved metoderne udnyttes, mens opmærksomheden samtidig er rettet mod begrænsninger ved metoderne. Litteratur BANKAUSKAITE, V. OG SAARELMA, O. (2003). Why are people dissatisfied with medical care services in Lithuania? A qualitative study using responses to open-ended questions. International Journal for Quality in Health Care, Vol. 15, Number 1: pp DANERMARK, B. ET AL. (2003). Att förklara samhället. Studentlitteratur ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2005). Patienters oplevelser på landet sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter, Københavns Amt. ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004A). Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? Københavns Amt. ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004B). Ambulante patienters oplevelser i Roskilde Amt. Spørgeskemaundersøgelse blandt ambulante patienter. Københavns Amt. ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004C). Patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Københavns Amt 2003/2004. Københavns Amt. JENKINSON, C. ET AL.(2002). The Picker Patient Experience Questionnaire: development and validation using data from in-patient surveys in five countries. International Journal for Quality in Healthcare, Vol. 14, pp MARCINOWICZ, L. ET AL. (2002). Methodologic difficulties in measuring patient satisfaction discrepancy coming from formulating questions. Wiad Lek. 2002; 55 Suppl. 1, pp (kun abstract, artikel er på polsk) MILES, M. B. & HUBERMAN, M. (1994). Qualitative Data Analysis. Sage Publications. OLSEN, H. KVALITATIVE KVALER (2002). Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk forlag A/S. PETTERSEN, K. I. ET AL. (2003). Pasienterfaringer i norske sykehus endringer over tid? Tidsskr. Nor. Lægeforen. nr. 24, 2003; 123; pp PILL, R. ET AL. (2003). Welsh women s comments about breast problems and the care given: a qualitative study in the community. European Journal of Cancer Care Vol. 12, pp RIIS, O. (2001). Metoder på tværs. Om forudsætningen for sociologisk metodekombination. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. RIISKJÆR, E. (2003) Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept til systematisk indsamling af patientoplevelser på somatiske sygehuse. Århus Amt. WILLIAMS, B. ET AL. (1998). The meaning of patient satisfaction: an explanation of high reported levels. Soc. Sci. Med. Vol. 47, No. 9, pp Herudover skal metodevalget være foreneligt med de ontologiske og epistemologiske antagelser, der ligger til grund for undersøgelsen. side 19 Metode & Data nr

22 Den fysikmisundelige og antikvaren et essay om politologer og samtidshistorikere 1 Af JENS RINGSMOSE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, SYDDANSK UNIVERSITET Indledning En postuleret lovmæssighed i studiet af staters indbyrdes relationer er, at sandsynligheden for konflikt mellem to enheder er aftagende med afstanden, der adskiller dem. 2 Risikoen for krig er alt andet lige større mellem nabolande end mellem stater på hver sin side af kloden, om end det seneste årti har budt på flere undtagelser fra denne regel. En lignende regularitet burde forholdsvis problemløst kunne identificeres i forholdet mellem videnskabelige nabodiscipliner. Antropologer og sociologer involverer sig således oftere i indbyrdes trakasserier om hvilken af de to tilgange, der udgør det mest frugtbare udgangspunkt for empiriske studier, end ornitologer og geologer har for vane. Et yndet objekt for brydningerne mellem nabodiscipliner har meget naturligt været de demarkationskriterier, der ligger til grund for den faglige afgrænsning. Et tilbagevendende tema har således været, hvorvidt dette eller hint studie sorterer under den ene eller anden etikette. Relationerne mellem historievidenskaben og statskundskab udgør i denne sammenhæng ingen undtagelse. Herhjemme strækker debatten om forholdet mellem samtidshistorie og statskundskab sig tilbage til midten af 1960 erne, hvor Institut for Statskundskab i Århus begyndte at udklække de første kandidater med epitetet scient.pol. 3 Den datidige diskussion om forholdet mellem den ene af moderdisciplinerne, historiefaget, og den hastigt spirende stand af politologer, havde afsæt i i hvert fald to forhold. For det første blev der i perioden 1966 til 1976 indleveret tre disputatser med det fællestræk, at fremstillingernes bindinger til henholdsvis historie og politologien fremstod uklare. I alle tre tilfælde førte opponenternes påpegning af forfatternes dunkle stillingtagen til forholdet mellem de to fag til en drøftelse af ikke blot grænsen mellem disciplinerne, men også deres nytteværdi. 4 Karakteristisk for debatten var således den fremstormende statskundskabs kritiske syn på historikernes evne til at levere forskning, der havde nogen reel brugsværdi. En ung Jens Engberg fra Institut for Historie ved Aarhus Universitet blev således spurgt af Erik Rasmussen en af statskundskabsstudiets tre founding fathers om ikke en historisk undersøgelse omkring et tidsbundet specifikt 1 Tak til professor Mogens N. Pedersen samt adjunkt Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, SDU, Odense, for at have henledt min opmærksomhed på relevante fremstillinger, samt for at have bidraget med nyttige kommentarer. 2 Hans Mouritzen, Theory and reality of international politics, For en grundig redegørelse for historien bag oprettelsen af Institut for Statskundskab, se Erik Rasmussen, Min manddoms muse: Statskundskaben, (utrykte erindringer). 4 Mogens N. Pedersen, Om den rette brug af historiske materialer i statskundskaben: Nogle didaktiske overvejelser, 1977, s. 241f, samt Erik Rasmussen, Historiens virkninger, De tre disputatser var: Erling Bjøl, La France devant L Europe, 1966; Ole Karup Pedersen, Udenrigsminister P. Munchs opfattelser af Danmarks stilling i international politik, 1970; Knud Larsen, Forsvar og Folkeforbund, Jens Engberg, Historiens nytte, 1971, s. 3. Sociologen og historikeren Charles Tilly har sammenlignet soci- Metode & Data nr side 20

23 fænomen var det rene tidsspilde, af kuriøs interesse, men egentligt ikke til meget andet. 5 Meningsudvekslingerne i 1960 erne og 1970 erne udsprang for det andet af den nyudklækkede professions behov for at skabe en egen identitet, ikke mindst i forholdet til den på mange områder nært beslægtede historievidenskab. Ingen måtte være i tvivl om, at den purunge stamme nu var uafhængig og væsensforskellig fra det videnskabelige felt, der sammen med jura blev betragtet som politologiens moder. Navlestrengen var klippet. 6 Erik Rasmussens anmeldelse af Erling Bjøls doktorafhandling, La France devant l Europe. La politique européenne de la IVe République, (den første danske doktordisputats der udmøntede sig i titlen doctor scientiarum politicarum) kan således i vid udstrækning betragtes som den nyetablerede videnskabs bevidste forsøg på at positionere sig i forholdet til andre videnskaber, der behandler emner omfattet af statskundskabens emnekreds. 7 Budskabet var klart nok: Statskundskaben var en særegen disciplin, der ganske vist i nogen udstrækning delte genstandsfelt, forskningsteknik og metode med samtidshistorien. Men så hørte lighederne også op. 8 Efterhånden som politologien etableredes, forstummede diskussionerne mellem de to faggrupper i nogen grad. I løbet af de seneste år er forholdet mellem de to slægtninge imidlertid blevet gjort til genstand for fornyet debat. Omdrejningspunktet for den nye behandling af emnet er dog ikke længere så meget demarkationskriterier og nytte, men i højere grad spørgsmålet om, hvorledes der kan bygges broer mellem de to tilgange. Tværfaglighed er blevet et begreb med udpræget positive konnotationer. 9 Afsættet for et frugtbart samarbejde mellem videnskabelige discipliner må imidlertid være en forståelse af de grundlæggende forskelle og ligheder mellem disse. Tværfagligt samarbejde forudsætter således et kendskab til nabodisciplinens videnskabelige tilgangsvinkel og metodiske betragtningsmåder. Uden gensidig forståelse for hinandens særenheder og lighedstræk eksisterer der intet grundlag for en udbytterig erfaringsudveksling eller tværvidenskabelige empiriske undersøgelser. Ambitionen med nærværende fremstilling er at kortlægge de mest betydningsfulde forskelle og ligheder mellem historiefaget og statskundskaben. Demarkationskriterier og traditionsbestemte forskelle historie er en videnskabeligt funderet opfattelse af socialt relevant menneskelig adfærd og ikke-menneskelige forhold, som er relevante for social menneskelig adfærd, således at disse fænomener beskrives i deres tids- og stedsbetingede individualitet. 10 I denne forstand består der f.eks. et metodisk ologien og politologiens sejrsmarch i forholdet til historien i efterkrigstiden med normannerne og mongolernes hærgen og plyndringer i de gamle civilisationer. Charles Tilly, As Sociology Meets History, 1981, s. 30ff. 6 Erling Bjøl beskrev i 1980 forholdet mellem historie og statskundskaben som et Ødipus-kompleks, Erling Bjøl, Historie og international politik, 1980, s Erik Rasmussen, Statskundskab og historie, 1967, s. 436f. 8 Politologernes identitetsskabende aspirationer i 1960 erne var ikke et isoleret dansk fænomen. Også i USA søgte den unge, selvbevidste videnskab at trække streger og markere selvstændighed. I 1962 hed det således i en udtalelse fra The Committee on Standards of Instruction of the American Political Science Association: Political science is a basic discipline in the social sciences. Although it must necessarily maintain close scholarly association with the disciplines of history, economics, sociology, anthropology, geography, and social psychology, political science cannot be considered a part of any of these other social sciences. Political science has its own area of human experience to analyze, its own body of descriptive and factual data to gather, its own conceptual schemes to formulate and test for truth, The American Political Science Review, Vol. 56, No. 2, Allerede i begyndelsen af 1960 erne var der en spirende interesse for et tværvidenskabeligt samarbejde mellem historien og samfundsvidenskaberne i en bredere forstand. De tværfaglige ambitioner fandt blandt andet inspiration i den logiske positivisme og forestillingen om en enhedsvidenskab, Povl Bagge, Teori og metode. Historien og de andre samfundsvidenskaber, 1969, s H.P. Clausen, Hvad er historie, 1963, s. 52f. side 21 Metode & Data nr

24 skel mellem sådan historisk forskning som i højere grad tager sigte på det unikke, og statskundskaben hvis primære interesse i data er af generel og systematisk karakter. 11 Debatten, der knytter sig til spørgsmålet om demarkationskriteriet mellem historiefaget og politologien, har lange rødder og blusser med jævne mellemrum stadig op. Særligt relationerne mellem de subdiscipliner, der deler empirisk genstandsfelt, har været diskuteret indgående. Den diplomatiske historieskrivning og politologiske studier af international politik har således ofte været gjort til genstand for meningsudveksling. 12 En af årsagerne til vanskelighederne ved at nå til enighed om forskellene mellem de to nabodiscipliner er givetvis, at hverken politologien eller historievidenskaben er Gudgivne, permanente og evige størrelser, men i højere grad generiske betegnelser for en mængde forskelligartede tilgange, hvis indbyrdes styrke og tilhængerskarer veksler over tid og i rum. Grænsedragningen er en fortløbende proces påvirket af forskellige hensyn og forhold i forskellige nationale forskningsmiljøer. Frontiers between disciplines are artefacts; they are human productions doing particular jobs, even if those who create and sustain them are not fully aware of it. 13 Der er således betydelige nationale forskelle på relationerne mellem fagene. Hvor de nordiske lande er karakteriseret ved forholdsvist stringente institutionelle skillelinjer mellem fagenes udøvere (separate institutter, tidsskrifter og konferencer), så eksisterer der en lang tradition for at samle historikere og politologer i fælles enheder på amerikanske universiteter. En lang række amerikanske universiteter er således udrustet med et Department of History and Political Science (eller knapt så ofte Department of Political Science and History ). Også de tidslige forskelle på fagenes fremtrædelsesformer og karakteristika har bidraget til vanskelighederne med at identificere det, der adskiller dem. Mens discipli-nerne i nogle perioder har været tæt forbundne og delvist overlappende foretagender, så har der på andre tidspunkter været større afstand og mindre kommunikation mellem dem. Det amerikanske forskningsmiljø var i 1960 erne således karakteriseret ved forholdsvis nære relationer imellem de to fag, idet såvel politologien som historievidenskaben var præget af en stor mængde kvantitative studier. Med genkomsten af det narrative og den sproglige vendings indtog i det amerikanske historikermiljø blev afstanden til politologien der i vid udstrækning fortsatte ud af det kvantitative spor forøget betragteligt. Endelig er en kortlægning af demarkationslinjen mellem disciplinerne vanskeliggjort af, at både statskundskaben og historiefaget er omfattende konstruktioner, der huser mange trosretninger med forskellig gennemslagskraft på forskellige tidspunkter. Såvel diskursteoretiske studier som publicchoice inspirerede analyser finder således plads i politologiske tidsskrifter, mens postmoderne historikere deler frokoststue og spalteplads med lokalhistorikere og kvantitativt orienterede kolleger. De mange og meget forskelligartede tilgange inden for hvert fag komplicerer billedet og besværliggør fastlæggelsen af det særegne ved de to forskningsdiscipliner. Og hvordan bestemmes forskellene mellem to kategorier, hvis det end ikke er muligt at afdække generelle fællestræk inden for hver enkelt kategori? På trods af de åbenbare vanskeligheder ved at bestemme det, der adskiller de to metierer, skal der i nedenstående gøres et forsøg på at fremdrage nogle af de karakteristika, der gør historikere og politologer til uens skabninger. Udgangspunktet for signalementet af demarkationslinjen mellem de to discipliner vil være en kategorisering af forskellene i to: én definerende forskel og nogle sekundære traditionsbestemte forskelle Erik Rasmussen, 1967, s Se f.eks. International Security, 1997, Vol. 22, no. 1 (temanummer om International Politik og Diplomatisk Historie), Erling Bjøl, Historie og International Politik, 1980 samt diskussionen i forbindelse med Poul Villaumes forsvar af disputatsen Allieret med forbehold i Historisk Tidskrift, bd. 95, (2). 13 Ludmilla Jordanova, History in Practice, 2000, s Flemming Just tildeler de definerende forskelle prædikatet konstituerende. Flemming Just, Samtidshistorie og politologi, 2004, s Metode & Data nr side 22

25 Den definerende forskel Indledningsvis er der imidlertid god grund til at slå fast, hvori den definerende forskel mellem politologi og historie ikke består. En ofte gentaget påstand er, at politologer først og fremmest adskiller sig fra historikere ved at anvende teori. I denne udlægning beskrives historikere som ateoretiske empirikere, som forudsætningsløst nærmer sig og indsamler historiens empiriske efterladenskaber for derefter blot at lade kilderne tale for sig selv en slags skrivende antikvarer. Den historiske tilgang skildres dermed som udpræget induktiv. Denne fremstilling er dog lodret fejlagtig og siger intet om forskellen mellem de to videnskabelige discipliner. Såvel historiske som samfundsvidenskabelige studier må nødvendigvis tage afsæt i en forestilling/ teori om virkelighedens beskaffenhed for at give den empiriske undersøgelse retning. Den, der søger, må vide, hvad han søger efter. 15 Som politologen baserer historikeren sin undersøgelse på bevidste eller ubevidste formodninger om, hvorledes den begivenhed eller det fænomen, han ønsker at udforske, er knyttet til andre begivenheder eller fænomener. Med H.P. Clausens ord: videnskabsmanden [historiker som politolog, JR] begynder med at forestille sig en løsning på det problem, han beskæftiger sig med. Ud fra den postulerede løsning finder han frem til eksperimenter, som kan afgøre, om løsningen lader sig opretholde eller må forkastes. 16 Den historiker, der i ugevis sidder bænket i læsesalen på National Archive i Washington DC for at analysere dansk atomvåbenpolitik under den kolde krig, sidder der ikke tilfældigt, men fordi han lader sit empiriske studie styre af en formodning om, at forholdet til USA var af betydning for danske beslutningstageres overvejelser om opstillingen af atomvåben på dansk jord. Uden et teoretisk udgangspunkt til at styre kildestudiet leder selv den dygtigste historiker i blinde: No empirical activity is possible without a theory, or at least elaborate presuppositions, behind it, even if these remain implicit, perhaps unconcious. All historians have ideas already in their minds when they study primary materials models of human behaviour, established chronologies, assumptions about responsibility, notions of identity and so on. Of course, some are convinced that they are merely gathering facts, looking at sources with a totally open mind and only recording what is there, yet they are simply wrong to believe this. 17 Det, der adskiller politologer fra historikere, er altså ikke anvendelsen af teoriinformerede undersøgelser. Distinktionen mellem historie som videnskabelig foreteelse og politologien knytter sig derimod først og fremmest til det aspirationsniveau, undersøgeren tager afsæt i, når han konfronterer sin problemstilling. Med Erik Rasmussens formulering kan grundlaget for arbejdsdelingen således fastlægges som et spørgsmål om undersøgelsens sigte. 18 På trods af at samtidshistorikeren og politologen hyppigt beskæftiger sig med de samme fænomener, begivenheder og data, nærmer de sig analyseobjektet med udgangspunkt i forskellige formål og målsætninger. Ofte deler de to faggrupper således data og kildemateriale, men ambitionerne med undersøgelsen skiller vandene. 19 Mens historikeren med sin ideografiske orientering sigter mod at forklare det unikke eller partikulære, så er politologen i videre udstrækning styret af nomotetiske ambitioner.20 Det er i forholdet til disse to idealtypiske tilgange til fremstillingens genstand, at den fundamentale eller principielle forskel mellem fagene bliver synlig. Den definerende forskel er med 15 For en principiel afvisning af den induktive metode, se Karl R. Popper, Logik der Forschung, H.P. Clausen, 1963, s Jordanova, 2000, s. 63. Se også Jack Levy, Too Important to Leave to the Other: History and Political Science in the Study of International Relations, 1997, s Erik Rasmussen, For et eksempel på et politologisk studie af et genstandsfelt og et historisk materiale, der i reglen er blevet behandlet af historikere, se Peter Kurrild-Klitgaard & Gert Tinggaard Svendsen, Rational bandits: Plunder, public goods, and the Vikings, Distinktionen mellem ideografisk og nomotetisk orienterede studier blev første gang formuleret af historiefilosof- side 23 Metode & Data nr

26 andre ord knyttet til det, undersøgeren søger at forklare: studiets explanandum. Politologens nomotetiske tilgang er i langt højere grad end historikerens karakteriseret ved at have de naturvidenskabelige discipliner som forbillede. Som fysikeren, der efterstræber og krediteres på evnen til at formulere generaliserende udsagn om den fysiske verden, søger politologen at afdække og formulere umiddelbart skjulte lovmæssigheder i politikkens verden. Som en slags politikkens Newton gør den idealtypiske politolog sig derfor store anstrengelser for at formulere teorier og forklaringer med gyldighed for ikke bare et enkeltstående fænomen, men for hele kategorier eller grupper af fænomener. En god politologisk teori evner således at forklare en stor mængde af ensartede fænomener under vekslende konditioner. 21 Den mønsterværdige ambition er ikke at forklare et i tid og rum afgrænset fænomen, men hele den kategori, som fænomenet tilhører. Når politologen arbejder med historiske cases, søger han derfor så vidt muligt at abstrahere fra det unikke i casen. Hvor højt end de historiske sirener måtte kalde, bør man prøve at lade, som om det foreliggende tilfælde har mange ækvivalenter. Eller sagt på en lidt anden måde: som om det foreliggende tilfælde udgør en stikprøve 22 Hvor det således giver god mening for historikeren at søge en forklaring på den franske revolution som et unikt og enestående fænomen, må den politolog, der beskæftiger sig med selv samme emnefelt, nærme sig undersøgelsesobjektet bevæbnet med en målsætning om at kunne sige noget generelt om kategorien revolutioner. 23 Den franske revolution får dermed status af at være ét eksempel på revolution. Én case. I Erik Rasmussens opponentindlæg i forbindelse med Erling Bjøls forsvar af sin doktordisputats i 1967 blev statskundskabens nomotetiske sigte formuleret på følgende vis: Hans [Bjøl, JR] hensigt er at behandle sit emne fra den politiske videnskabs synsvinkel. Hvad forstås derved? Det hedder at den politiske videnskab søger det strukturelle og typiske mønster i data, de generelle aspekter, det politiske systems funktion. For så vidt denne definition ikke er at opfatte som eksklusiv, kan jeg ganske tiltræde den. Studiet af den 4. republiks Europapolitik er valgt fordi det giver mulighed for at studere et stort antal variabler som indgår i dannelsen af holdninger i udenrigspolitikken. Formålet rækker altså ud over stoffet. Forf. vil bidrage til forståelsen af hvorledes en udenrigspolitik formuleres, ikke alene den 4. republiks Europapolitik. [min fremhævelse, JR] 24 I modsætning til statskundskaben tager historievidenskaben i højere grad sigte mod at forklare det unikke og partikulære eller med Rankes ord: das Einmalige. Historikerens primære erkendelsesinteresse går således i retning af at forklare enkeltstående fænomener, afgrænset i tid og rum og på baggrund af hele den historiske virkeligheds kompleksitet wie es eigentlich gewesen ist. Mange historikere afviser derfor statskundskabens generaliseringsaspirationer som et forsøg på at presse nuancerede og sammensatte historiske forløb ned i på forhånd definerede kategorier. ferne Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert i slutningen af det 19. århundrede, og senere videreudviklet af Max Weber til beskrivelse af relationerne mellem historie og sociologi. Georg Iggers, New Directions in European Historiography, 1985, s. 81; Knut Kjelstadli, Fortida er ikke hva den en gang var. En innføring i historiefaget, 1992, s. 99 samt Erling Bjøl, P. Munch, sociologisk og historisk set, s Se også Ottar Dahl, Gruntrekk i historieforskningens metodelære, 1996, s. 19ff. 21 Som det vææsentligste kriterium for, hvad der kendetegner en god teori i political science, fremhæver Stephen Van Evera teoriens forklaringskraft: The theory s independent variable has a large effect on a wide range of phenomena under a wide range of conditions, Stephen Van Evera, Guide to Methods for Students of Political Science, 1997, s Mogens N. Pedersen, 1977, I pagt med denne betragtningsmåde har Mogens N. Pedersen argumenteret for, at den genuine politologiske brug af case-studiet stiller krav om, at casen bruges aktivt. Dvs. som udgangspunkt for teoriopbygning. Mogens N. Pedersen, 1977, s. 241f. 24 Erik Rasmussen, 1967, s Metode & Data nr side 24

27 Tid Tid Figur 1. I figur 1a er afbildet et typisk historisk studie, der søger at forklare det i tid og rum afgrænsede, mens figur 1b gengiver en nomotetisk orienteret undersøgelse. (Tilpasset efter Ottar Hellevik, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 1999, s. 56). Rum Rum a. Ideografisk orienteret studie b. Nomotetisk orienteret studie Et klart udtryk for denne afstandstagen fra forsøg på at generalisere findes i historikeren Poul Villaumes doktorafhandling fra I et forsvar for brugen af et analyseskema hentet i International Politik-teori, erklærer Villaume, at der alene [er] tale om et forsøg på en rummelig begrebsmæssig strukturering af den efterfølgende konkrete historiske, kildebaserede undersøgelses problematik; ikke en deduktiv analyse, hvor det empiriske materiale lægges på generaliserende småstats- og international politik-teoriers prokrustesseng, men derimod et analytisk og heuristisk hjælpemiddel til at få et vist overblik midt i de historiske begivenheders levende og svært overskuelige mangfoldighed 25 Budskabet er umiskendeligt: opgiv ambitionen om at opstille samfundsvidenskabelige love for udenrigspolitikken tilblivelse og respekter virkelighedens kompleksitet. 26 Sammenfattende kan den definerende forskel på historiefaget og statskundskaben bestemmes som en forskel i ambitionsniveau. Mens historikeren er orienteret mod at konstruere tilbundsgående forklaringer på fænomener i deres tids- og stedsbetingede individualitet, har politologen i videre udstrækning fokus rettet mod det generelle. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den klare distinktion mellem disciplinerne, som den er gengivet i ovenstående, ikke altid måske endda sjældent kan genfindes i virkelighedens forskning. Årsagen er, at forholdet mellem det ideografiske og det nomotetiske ikke er dikotomisk. De to begreber er i højere grad at betragte som yderpunkter eller ekstremer på et kontinuum mellem den rene historiske tilgang der eksempelvis sigter mod at forklare udfaldet af et bestemt valg til en bestemt politisk institution og den rendyrkede nomotetiske ambition der søger at forklare alle politiske valg, til alle politiske institutioner til alle tider. Mellem de to yderpunkter finder vi f.eks. studier, hvis ambitionsniveau begrænser sig til forklaringen på udfaldet af vesteuropæiske parlamentsvalg i anden halvdel af det 20. århundrede, eller blot udviklingen i danske folketingsvalg siden Hvor politologiske studier således 25 Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , 1995, s. 28. Se også Nikolaj Petersens opposition i forbindelse med Villaumes forsvar af disputatsen, Et vigtigt skridt for dansk samtidshistorie med forbehold, For diskussionen om politologiens muligheder i studiet af staters udenrigspolitiske optræden, se i øvrigt Erling Bjøl, Hvem bestemmer?, 1983, s. 29ff. 27 Stein Rokkan og S. E. Finers forfatterskaber er eksempler på politologisk forskning, der strækker sig langt i retning af det ideografiske uden at blive egentlige historievidenskabelige fremstillinger. Finers forfatterskab indskriver side 25 Metode & Data nr

28 kan være af mere eller mindre nomotetisk karakter, så er historievidenskaben bundet til det unikke. 27 Formålet rækker ikke ud over stoffet. Figur 1 illustrerer opblødningen af den skarpt optrukne distinktion. De traditionsbestemte forskelle 28 I modsætning til den definerende forskel så er de traditionsbestemte forskelligheder ikke af afgørende betydning for, om et givent studie hører hjemme i politologien eller historien. De kan højest give et fingerpeg, om hvilken af de beslægtede videnskaber fremstillingen tilhører. Et empirisk studie kan således udmærket være politologisk i den forstand at studiet søger at generalisere i tid og rum men samtidigt benytte sig af metode, forskningsgrammatik og en sproglig klædebon, der traditionelt har rødder i historien. Når de traditionsbestemte forskelle beskrives her, er årsagen, at det navnlig er i forhold til disse, at mulighederne for gensidig låntagning og samarbejde er gunstige. Et nyttigt udgangspunkt for specificeringen af de traditionsbestemte forskelle er politologen Stein Rokkans sondring mellem forskelle i forskningsstil og forskningsgrammatik. 29 Ifølge Rokkan er forskellighederne i forskningsstilen først og fremmest knyttet til den arbejdsrytme, som henholdsvis historikere og politologer benytter sig af: Historikeren skaffer seg gjerne tid til å arbeide grundig og lenge med ett enkelt tema, ett enkelt forløp. Der finnes nok også noen samfunnsvitere, som arbeider i denne stil, men de av oss som administrerer store dataoperasjoner kommer nesten uvegerlig inn i en annen arbeidsrytme: vi skifter stadig mellom gennomgåelse av foreliggende resultater og oplegg til nye analyser. Politologens arbejde med et bestemt emne udmønter sig typisk i en række delrapporter, dokumentationsrapporter og artikler, mens historikerens rapporteringsform fortrinsvis er den sammenhængende monografi. Samtidig er der ifølge Rokkan en tendens i retning af, at politologen er optaget af flere kun delvist sammenhængende projekter på samme tid. Historikeren derimod fordyber sig i længere tid i samme emne. Forskellene i forskningsgrammatik er frem for alt bundet til fremstillingsformen. Fagenes udøvere benytter sig således af vidt forskellige formidlingsteknikker, når resultaterne af empiriske undersøgelser skal kondenseres og formidles til et større publikum, hvad enten det sker i artikler, monografier eller antologier. Ifølge Rokkan taler politologer og sociologer et analytisk sprog, der lægger op til en vilkårslogik: Vi finner det lettest å tenke i forklarende og i forklarte variable Vi søger de enklest mulige modeller vi stiller opp hypoteser om de tilstrekkelige og/eller nødvendige vilkår for fremtredenen av kjennetegnene A eller ikke ~A. 30 Ifølge Mogens N. Pedersen må den politolog, der beskæftiger sig med historisk materiale derfor nødvendigvis benytte sig af en række arbejdsoperationer, der transformerer den historiske case, så den er anvendelig for en samfundsvidenskabelig analyseteknik. Materialet skal således bearbejdes til 1) case-terminologi, 2) variabel-terminologi, 3) komparativ statisk terminologi, 4) dynamisk terminologi og 5) test-terminologi. Først når det historiske forløb er oversat efter disse betingelser, fremstår materialet i et sprog, der muliggør en samfundsvidenskabelig behandling af casen. 31 Denne analytiske stringens og ekspliciteringen af kausalsammenhænge og begrebsdannelser står i stærk kontrast til historikerens lange serier av resonnementer i en flytende sig i en britisk politologisk tradition, der særligt forud for behavioralismens udbredelse i 1960 erne var karakteriseret ved at have mere tilfælles med de humanistiske videnskaber end naturvidenskaben, Mads H. Qvortrup, In search of lost time: S. E. Finer, history and the science of government, 2004, s Flemming Just hæfter etiketten paradigmatiske på denne type forskelle; Stein Rokkan deler de traditionsbestemte forskelle i to grupper, der knytter sig til henholdsvis forskningsstil og forskningsgrammatik, mens Øyvind Østerud hævder, at denne type uligheder er at finde i fagenes langsomtprægede normer. Flemming Just, 2004, s. 147; Stein Rokkan, Sentrum og periferi, økonomi og kultur: modeller og data i kliometrisk sosiologi, 1974, s ; Øyvind Østerud, Tidsfænomenet i historieforskning og samfundsvitenskap, Stein Rokkan, 1974, s Stein Rokkan, 1974, s Mogens N. Pedersen, 1977, s Stein Rokkan, 1974, s Metode & Data nr side 26

29 beretning, a narrative flow. 32 Hvor politologen henvender sig til omverdenen via en analytisk grammatik, er historikerens form i højere grad en beretningsgrammatik, der kun i mindre udstrækning baserer sig på klart definerede begreber, modeller og kausalsammenhænge. Historikeren ser det som sin lod at forstå motivationer, detailprocesser og kontekster hvor meget end politologiens sirenesang lokker, bør han afstå fra at benytte groft forenklede forklaringer og begreber udklækket i generaliserende nabodiscipliner. En mulig forklaring på de ikke ubetydelige forskelle i typer af ræsonnementer og argumentationsformer, der er indeholdt i de to forskningsgrammatiske tilgange, knytter sig til de to fags selvopfattede placering i en større samfundsmæssig kontekst. Hvor Erik Rasmussens forståelse af statskundskaben (som en nyttig foreteelse, der er i stand til at tilvejebringe det informationsmæssige grundlag for forbedringer af samfundets indretning) stadig besjæler meget politologisk arbejde, så gør kun de færreste historikere sig illusioner om, at deres forskningsresultater rummer nogen umiddelbar nytte. Dertil er virkeligheden for kompleks. Tydeligst kommer politologiens selvforståelse som værende en nyttig videnskab til udtryk i subdisciplinen policystudier. Dette forskningsfelt er således i meget udstrakt grad præget af en handlingsorienteret erkendelsesinteresse og befolket af forskere, hvis opfattelse af sig selv ikke er så fjern fra etiketten samfundsarkitek ter. 33 På samme måde som manipulationer i den fysiske verden finder sted på grundlag af identifikationen af lovmæssigheder samt klart og enkelt definerede generaliseringer, så er ændringer af politiske institutioner og reguleringen af policy-områder betinget af eksplicit beskrevne afhængige, uafhængige og mellemliggende variable. Forestillingen om at bidrage med nytteværdi dét onde (ofte historiske) tunger skildrer som fysikmisundelse har gødet grunden for en forskningsgrammatik, der i adskilligt har mere tilfældes med dét, der bedrives på de naturvidenskabelige fakulteter end i de humanistiske discipliner. Sammenfatning Et vellykket forsøg på at bygge bro mellem forskellige forskningsdiscipliner må nødvendigvis tage afsæt i et grundigt kendskab til disciplinernes individuelle karakteristika og indbyrdes forskelligheder. Sigtet med ovenstående har været at beskrive forskelle og ligheder mellem historievidenskaben og politologien. I forsøget på at bestemme fagenes individuelle særegenheder har jeg inddelt forskellene i to: én definerende forskel og en række traditionsbestemte forskelle. Den definerende forskel knytter sig til sondringen mellem en ideografisk og en nomotetisk orienteret forskningsstrategi, mens de traditionsbestemte forskelle er bestemt af foranderlige normer for forskningspraksis. Mulighederne for en frugtbar låntagning af tankegods er adskillige og frem for alt bundet til gruppen af traditionsbestemte forskelligheder. Afslutningsvis et par eksempler: Ikke så få historikere og navnlig historiestuderende ville med gunst kunne hente inspiration i statskundskabens mere stringente og formaliserede tilgang til forskningsobjektet. Hvad er din afhængige variabel? og hvornår er din hypotese falsificeret? bør således være spørgsmål, der indtager en lige så central placering i specialevejledning på historisk institut som den erslev ske eksercits i spørgsmålet om, hvorvidt en given kilde er første- eller andenhånds; primær eller sekundær. Jævnfør ovenstående overvejelser fører brugen af en sådan politologisk forskningsgrammatik ikke til, at fremstillingen får en egentlig samfundsvidenskabelig karakter. Modsat kunne adskillige politologer med fordel hente inspiration i historikernes rækker med hensyn til forskningsformidling. Historikere og politologer henvender sig rigtignok ikke til samme målgruppe, men selv for den generaliserende politolog, der søger at formidle komplekse sammenhænge, burde det være indlysende, at en kompliceret og snørklet brug af sproget ikke er en dyd. Et større gensidigt kendskab til relationerne mellem fagene vil således kunne bidrage til frugtbar udveksling af praksisformer. 33 Se f.eks. Rune Premfors, Policyanalys, 1989 side 27 Metode & Data nr

30 Litteratur BAGGE, POVL, Teori og metode. Historien og de andre samfundsvidenskaber, Historisk Tidsskrift, 12 rk., bd. III, pp BJØL, ERLING, P. Munch, sociologisk og historisk set, Historie. Jyske samlinger, IX, 1, pp BJØL, ERLING, Historie og international politik, i Nær og fjern. Samspillet mellem indre og ydre politik. Studier tilegnet professor, dr.phil. Sven Henningsen, pp BJØL, ERLING, Hvem bestemmer? Studier i den udenrigspolitiske beslutningsproces, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. CLAUSEN, H.P., Hvad er historie?, København: Berlingske Forlag. COMMITTEE ON STANDARDS OF INSTRUCTION OF THE AMERICAN POLITICAL SCIENCE ASSOCIA- TION, Political Science as a Discipline, The American Political Science Review, Vol. 56, No. 2, pp DAHL, OTTAR, Grunntrekk i historieforskningens metodelære (2. udgave, 6. oplag), Oslo: Universitetsforlaget. ENGBERG, JENS, Historiens nytte, Fortid og nutid, bd. XXIV, pp EVERA, STEPHEN VAN, Guide to Methods for Students of Political Science, Ithaca: Cornell University Press. HELLEVIK, OTTAR, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, Oslo: Universitetsforlaget. IGGERS, GEORG G., New Directions in European Historiography, London: Methuen. JORDANOVA, LUDMILLA, History in Practice. London: Arnold. JUST, FLEMMING, Vogtere af det åbne samfund, Magasinet Humaniora, 18. årg., nr. 4. JUST, FLEMMING, Samtidshistorie og politologi, i Lars Bo Kaspersen og Flemming Mikkelsen (red.), Historisk sociologi. København: Forlaget Sociologi. KJELSTADLI, KNUT, Fortida er ikke hva den en gang var. En innføring i historiefaget, Oslo: Universitetsforlaget. KURRILD-KLITGAARD, PETER & GERT TINGGAARD SVENDSEN, Rational bandits: Plunder, public goods, and the Vikings, Public Choice, 117, pp LARSEN, KNUD, Forsvar og Folkeforbund, Århus: Universitetsforlaget. LEVY, JACK S., Too Important to Leave to the Other: History and Political Science in the Study of International Relations, International Security, Vol. 22, no. 1. PEDERSEN, OLE KARUP, Udenrigsminister P. Munchs opfattelser af Danmarks stilling i international politik, København: G.E.C. Gads Forlag. PEDERSEN, MOGENS N., Om den rette brug af historiske materialer i statskundskaben: Nogle didaktiske overvejelser, pp , i Festskrift til Erik Rasmussen, Aarhus: Politicas Forlag. PETERSEN, NIKOLAJ, Et vigtigt skridt for dansk samtidshistorie med forbehold, Historisk Tidsskrift, bd. 95, hf. 2. PREMFORS, RUNE, Policyanalys, Lund: Studenterlitteratur. POPPER, KARL R., Logik der Forschung, Tübingen. QVORTRUP, MADS H., In search of lost time: S. E. Finer, history and the science of government, European Journal of Political Research, 43, pp RASMUSSEN, ERIK, Statskundskab og historie, Historie. Jyske Samlinger, VII,3, pp RASMUSSEN, ERIK, Historiens virkninger, Fortid og nutid, bd. XXIV,1, pp RASMUSSEN, ERIK, Min manddoms muse: Statskundskaben, (utrykte erindringer). ROKKAN, STEIN, Sentrum og periferøkonomi og kultur: modeller og data i kliometrisk sosiologi, Studier i historisk metode, X, pp TILLY, CHARLES, As Sociology Meets History, New York: Academic Press. VILLAUME, POUL, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i danske sikkerhedspolitik , København: Eirene. ØSTERUD, ØYVIND, Tidsfænomenet i historieforskning og samfundsvitenskap, Studier i historisk metode, 18. Metode & Data nr side 28

31 Færdiganmeldelser I det følgende beskrives 20 datamaterialer, der i perioden november 2003 til september 2004 er blevet færdigoparbejdet i DDA og dermed er fuldt dokumenteret og sikret langtidsopbevaring i det systemuafhængige OSIRIS-format. Kandidater ved kommunalvalget 16. november 1993 Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: 1830 Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1993 Størrelse: 1 datafil med 935 respondenter og 145 variable Indhold: I 1993 iværksattes den hidtil største undersøgelse af kommunalpolitiske forhold i Danmark. Bevillinger fra Undervisningsministeriet, Den kommunale Højskole og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd muliggjorde etableringen af det 5-årige forskningsprojekt Det kommunale lederskab, med deltagelse af forskere fra Odense og Aarhus Universiteter under ledelse af professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, Odense. Formålet med programmet var at opnå viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den proces, der går forud for og er bestemmende for opnåelsen af politiske og administrative lederpositioner i kommunerne. For politikernes vedkommende omhandler det desuden derekrutteringsprocessen, dvs. hvordan og hvorfor man forlader en position som politiker. Og endelig omhandler det selve ledelsesprocessen: Hvordan fungerer politiske og administrative ledere, hvordan er samspillet mellem dem indbyrdes og mellem dem og andre aktører, for eksempel de politiske partier, og hvordan opfatter de og andre ledelsesrollen. Konkret består programmet af fem delprojekter: 1. Rekruttering af kommunalpolitikerne 2. Valgkampe og valgstrategier 3. Partiernes rolle i kommunalpolitikken 4. Politisk ledelse 5. Administrativ ledelse For en nærmere præsentation af projektet, dets organisation og interessefelter henvises til publikationen Forskningsprogrammet om Det kommunale lederskab. Forskningsprogrammet har benyttet sig af allerede eksisterende materialer, som måtte være relevant for de problemstillinger, der blev arbejdet med. Dels, hvad der er indeholdt i den generelle statistik (fx den kommunale valgstatistik), dels datasæt oparbejdet som led i tidligere undersøgelser. Som udgangspunkt eksisterede der dog en ambition om, i så vid udstrækning som muligt, at basere forskningen på materiale, som projektet selv indsamlede. I den forbindelse er der tale om såvel kvalitative som kvantitative data. Intensive interviews med centrale kommunalpolitiske aktører og observation på vælgermøder er eksempler på den mere bløde del af indsamlingen. Traditionelle postale enqueter danner grundlag for hovedparten af de mere hårde data. Den forholdsvis omfattende indsamling af materiale foregik i flere runder, hvoraf den første og mest omfangsrige blev gennemført i forbindelse med kommunalvalget den 16. november Forskellige datasæt blev indsamlet og efterfølgende søgt oparbejdet og dokumenteret. Formålet med nærværende survey har været at indsamle oplysninger, som kan anvendes i forsøget på at kortlægge kandi- side 29 Metode & Data nr

32 daternes baggrund og deres forventninger til arbejdet i kommunalbestyrelsen. De inkluderede spørgsmål falder især inden for følgende hovedgrupper: Social biografi Tidligere politiske og organisatoriske tillidsposter Relationer til partiforening/liste Forventninger til kommunalbestyrelsesarbejdet Udgiftspolitiske præferencer Repræsentationsroller Donor og adgangskriterier: Poul Erik Mouritzen: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget 1993 Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: 1833 Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1993 Størrelse: 1 datafil med 3099 respondenter og 109 variable Indhold: I 1993 iværksattes den hidtil største undersøgelse af kommunalpolitiske forhold i Danmark. Bevillinger fra Undervisningsministeriet, Den kommunale Højskole og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd muliggjorde etableringen af det 5-årige forskningsprojekt Det kommunale lederskab, med deltagelse af forskere fra Odense og Aarhus Universiteter under ledelse af professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, Odense. Formålet med programmet er at opnå viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den proces, der går forud for og er bestemmende for opnåelsen af politiske og administrative lederpositioner i kommunerne. For politikernes vedkommende handler det desuden om derekrutteringsprocessen, dvs. hvordan og hvorfor, man forlader en position som politiker. Og endelig handler det om selve ledelses-processen: Hvordan fungerer politiske og administrative ledere, hvordan er samspillet mellem dem indbyrdes og mellem dem og andre aktører som for eksempel de politiske partier, og hvordan opfatter de og andre ledelsesrollen? Konkret består programmet af fem delprojekter: 1. Rekruttering af kommunalpolitikerne 2. Valgkampe og valgstrategier 3. Partiernes rolle i kommunalpolitikken 4. Politisk ledelse 5. Administrativ ledelse For en nærmere præsentation af projektet, dets organisation og interessefelter, henvises til publikationen Forskningsprogrammet om Det kommunale lederskab. Forskningsprogrammet vil naturligvis benytte sig af allerede eksisterende materiale, som måtte være relevant for de problemstillinger, der arbejdes med. Dels, hvad der er indeholdt i den generelle statistik (fx den kommunale valgstatistik), dels datasæt oparbejdet som led i tidligere undersøgelser. Som udgangspunkt eksisterer der dog en ambition om, i så vid udstrækning som muligt, at basere forskningen på materiale, som projektet selv indsamler. I den forbindelse er der tale om såvel kvalitative som kvantitative data. Intensive interviews med centrale kommunalpolitiske aktører og observation på vælgermøder er eksempler på den mere bløde del af indsamlingen. Traditionelle postale enqueter danner grundlag for hovedparten af de mere hårde data. Den forholdsvis omfattende indsamling af materiale foregik i flere runder, hvoraf den første og mest omfangsrige blev gennemført Metode & Data nr side 30

33 i forbindelse med kommunalvalget den 16. november Forskellige datasæt blev indsamlet og efterfølgende søgt oparbejdet og dokumenteret. Også vælgernes holdninger til kommunale forhold er søgt afdækket i forbindelse med forskningsprojektet. Først og fremmest i en borgerundersøgelse gennemført i fem kommuner, nemlig: Blaabjerg, Farum, Odense, Randers og Vissenbjerg. Spørgsmålene falder i en række hovedgrupper: Vurdering af kommunens service- og beskatningsniveau Vurdering af de potentielle borgmesterkandidater Vurdering af, og tillid til, politikere og politikerroller Holdninger til den offentlige sektor og dagsaktuelle politiske emner Stemmeafgivning ved kommunal- og amtsrådsvalg og ved hypotetisk folketingsvalg Politisk interesse og politisk aktivitet Vurdering af den kommunale valgkamp Sociale baggrundsspørgsmål Donor og adgangskriterier: Poul Erik Mouritzen: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1986 Størrelse: 1 datafil med 706 respondenter og 68 variable Indhold: Grænsehandlen har været inde i en rivende udvikling, siden Danmark blev medlem af EF. I begyndelsen af 1970 erne kom der årligt ca. 4 mill. danskere over landegrænsen. I 1986 var tallet steget til næsten 9 mill. En væsentlig årsag til disse ture er muligheden for at købe visse varer billigere i butikker syd for grænsen. At det er muligheden for grænsehandel, der får mange danskere til at krydse grænsen, bekræftes af de undersøgelser, Institut for Grænseregionsforskning med mellemrum har lavet siden Det fremgår heraf, at mere end 90% køber ind, når de er syd for grænsen. Denne andel har været temmelig konstant gennem mange år, men ser ud til at være steget i perioden efter afgiftsforhøjelserne i påskepakken i For de, der bor mindre end 125 km fra grænsen, er det almindelige endda, at folk tager af sted udelukkende for at købe ind. Denne andel har været stigende siden De, der bor længere væk, kombinerer hyppigt indkøbsturen med andre gøremål i grænseområdet. Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. side 31 Metode & Data nr

34 Dansk-tysk grænsehandel 1989: Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1989 Størrelse: 1 datafil med 772 respondenter og 154 variable Indhold: Grænsehandelen er i stadig vækst. Således blev der i maj 1989 købt for 24% mere end i maj 1986 af danskere på grænsehandel over landegrænsen. Men samtidig har grænsehandelen til en vis grad skiftet karakter. Det fremgår af denne nye undersøgelse, som Institut for Grænseregionsforskning har gennemført i maj Den bygger på interviews med 772 danskere og 349 tyskere i personbiler og busser ved landegrænsen. Instituttet har tidligere i 1977, 1980 og 1985/86 lavet tilsvarende undersøgelser. Disse tidligere grænsehandelsundersøgelser er publiceret i en række rapporter, notater og artikler. Siden 1986 er sket en betydelig stigning i antallet af danskere, der kommer over grænsen. Særligt er der kommet flere til af dem, der har over 50 km til grænsen. Tyngdepunktet i grænsehandelen er altså rykket længere mod nord. Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1991 Størrelse: 1 datafil med 2906 respondenter og 72 variable Indhold: Den store strøm af danske indkøbere, der de seneste årtier har domineret trafikken over den danske-tyske landegrænse, har vakt betydelig opmærksomhed i offentligheden. Set i et længere perspektiv udgør den imidlertid kun en fase i handelen over grænsen. Institut for Grænseregionsforskning har flere gange siden 1977 foretaget undersøgelser ikke blot af danskernes indkøbsture til Tyskland, men også af tyskernes grænsehandel i Danmark. Nærværende undersøgelse, der er blevet foretaget gennem hele året 1991, har dog koncentreret sig om de danske indkøbsrejsende. Formålet var at præsentere den nyeste undersøgelse af danskernes grænsehandel og at sætte det billede, der tegnes, ind i en større historisk ramme samt at se på nogle konsekvenser af denne indkøbsform. Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Metode & Data nr side 32

35 Dansk-tysk grænsehandel 1996: Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1996 Størrelse: 1 datafil med 1026 respondenter og 83 variable Indhold: I slutningen af 1980 erne var det klart for alle, at der var en betydelig grænsehandel over den dansk-tyske landegrænse, og at det især var danske indkøbere, der valfartede til tyske butikker for at købe varer som benzin, øl, vin og cigaretter. Siden har der været en række afgiftsændringer, der har gjort denne trafik mindre indbringende. På den anden side er der ved opstarten af det indre marked (1. januar 1993) blevet åbnet mulighed for, at danskere kan tage næsten ubegrænsede mængder af øl og vin med fra en tur over grænsen. Det er oplagt, i hvilken retning disse ændringer har virket på grænsehandelens størrelse, men der har hidtil manglet konkret viden om forholdene. Institut for Grænseregionsforskning foretog sin første grænsehandelsundersøgelse i 1977 og har siden gentaget undersøgelserne med nogle års mellemrum. Den seneste undersøgelse var fra 1991 og kunne derfor ikke bidrage med viden om forholdene efter det indre marked. Det blev derfor besluttet at gennemføre en ny undersøgelse i november Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Dansk-tysk grænsehandel 1999: Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1999 Størrelse: 1 datafil med 1114 respondenter og 117 variable Indhold: Siden 1977 har Institut for grænseregionsforskning lavet flere undersøgelser af grænsehandelen mellem Danmark og Tyskland. Den seneste undersøgelse fra 1996 viste, at forholdene ikke var ændret siden den foregående undersøgelse i 1991, og grænsehandelen så således ud til at have fundet et stabilt leje efter starten på det indre marked i Siden efteråret 1998 har der imidlertid været formodninger om, at danskerne igen var begyndt at handle mere syd for grænsen. Årsagerne hertil skulle bl.a. være, at det igen var blevet attraktivt at tanke benzin i Tyskland, ligesom åbningen af Storebæltsbroen skulle have betydet, at flere sjællændere fandt vej til butikker syd for grænsen. For at afdække, hvordan grænsehandelen rent faktisk udviklede sig, bad en gruppe bestående af Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, Bryggeriforeningen, Dansk Handel og Service, De Samvirkende Købmænd, FDB, HK/Handel, Nærbutikkernes Landsforening, Dansk Supermarked, Danisco Distillers samt chokolade- og konfekturebranchen i Danmark instituttet om at foretage en ny undersøgelse af grænsehandelen. Den nye undersøgelse side 33 Metode & Data nr

36 blev gennemført i maj 1999, hvor personer i 1114 danske biler, der kørte ind i landet via landegrænsen, besvarede spørgsmål om deres indkøb i Tyskland. Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: 12371, 12373, 12375, Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 2000 og 2001 Størrelse: DDA datafil med 200 respondenter og 271 variable DDA datafil med 491 respondenter og 149 variable DDA datafil med 437 respondenter og 234 variable DDA datafil med 650 respondenter og 125 variable Indhold: 2. juli 2000 åbnede den faste forbindelse over Øresund. Det betød nye muligheder for områdets befolkning, virksomheder og organisationer. Mange havde store forventninger til denne forbindelse, mens andre var mere skeptiske. Denne problemstilling er central for disse undersøgelser, hvis formål har været at undersøge den faste forbindelses virkninger for bl.a. indkøbsrejser i broens første år. Undersøgelserne er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Svensk Institut for Regionalforskning og Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa. Undersøgelserne bygger på interviews med husstande på begge sider af Øresund samt med folk, der krydsede sundet. Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Børn og unges idrætsdeltagelse i København, 2003 Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 2003 Størrelse: 1 datafil med 4660 respondenter og 114 variable Indhold: Som et led i udarbejdelsen af den idrætspoliske redegørelse for Københavns Kommune har Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsket en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i kommunen, som Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning blev rekvireret til at gennemføre. Baggrunden for undersøgelsen var flere problemstillinger om børn og idræt, som er blevet diskuteret de seneste år: Metode & Data nr side 34

37 1) Det er en bred antagelse, at mange og måske et voksende antal børn bevæger sig for lidt med alvorlige følger for deres velbefindende og helbredstilstand senere i tilværelsen. Denne undersøgelse kan ikke vise, hvor fysisk aktive børnene er. Dertil kræves andre omfattende metoder, end der er benyttet i denne undersøgelse. Undersøgelsen kan sætte tal på, hvor mange børn der går til idræt og hvor mange børn, der jævnligt deltager i forskellige fysiske aktiviteter. 2) Diskussionen har handlet om, hvordan man fremmer den fysiske dimension i børns liv. En mulighed er at styrke idrætten i folkeskolen. Det seneste politiske forlig om en ny folkeskolelov gav imidlertid meget små forbedringer for denne side af børnenes skoleliv, og derfor skal ændringer ske på andre arenaer i børnenes liv. En anden mulighed er de forskellige børneinstitutioner børnehave, SFO, fritidsklub og ungdomsklub som børn i dag tilbringer en stor del af dagen i. 3) Diskussionen har også handlet om indholdet og kvaliteten i børneidrætten i foreningerne. Idrætsforeningernes monopol på den kommunale støtte til børneidræt bygger på en antagelse om, at foreningsformen bibringer børneidrætten nogle kvaliteter, som andre organisationsformer ikke har. Dataindsamler: Bjarne Ibsen Donor og adgangskriterier: Bjarne Ibsen: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 1999 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 2001 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, juni 2001 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, august 2001 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, september 2001 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, oktober 2001 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, januar 2002 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 2002 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, august 2002 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, oktober 2002 Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, november 2002 Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: 16843, 16844, 16845, 16846, 16847, 16848, 16849, 16850, 16851, 16852, Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: Størrelse: DDA respondenter, 36 variable DDA respondenter, 42 variable DDA respondenter, 44 variable DDA respondenter, 35 variable DDA respondenter, 35 variable DDA respondenter, 38 variable DDA respondenter, 35 variable DDA respondenter, 38 variable DDA respondenter, 40 variable DDA respondenter, 39 variable DDA respondenter, 45 variable Indhold: Rockwool Fonden besluttede i 1997 at prioritere Indvandrerne og deres levevilkår højt blandt de emneområder, hvor fonden gennem forskningsprojekter søger at få lagt solid og nuanceret samfundsvidenskabelig viden frem til landets politiske beslutningstagere og til den offentlige debat. Til de centrale spørgsmål i denne forskning ville være, hvordan mødet mellem de nye samfundsborgere og deres efterkommere på den ene side og det side 35 Metode & Data nr

38 danske samfund på den anden side foregår og hvordan mødet påvirker levevilkårene for indvandrerne og deres efterkommere. En væsentlig faktor ville her være forløbet af integrationen på det danske arbejdsmarked. Indsamlingen af data til undersøgelsen er foretaget af Danmarks Statistik i perioden februar november Dataindsamler: Danmarks Statistik. Donor og adgangskriterier: Mark Gervasini Nielsen: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Skolestart 2003 Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema. År for dataindsamling: 2004 Størrelse: 1 datafil med 503 respondenter og 49 variable Indhold: Undersøgelsen blev gennemført blandt forældre med børn, der skulle starte i første klasse i august Undersøgelsen blev gennemført for Kommunernes Landsforening, og den havde til formål at se på forældres forventninger til deres barns skolestart. Dataindsamler: Kommunernes Landsforening Donor og adgangskriterier: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Holdning til svinekød, 2004 Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 2004 Størrelse: 1 datafil med 2451 respondenter og 103 variable Indhold: Undersøgelsen Holdning til svinekød, 2004 er foretaget i sommeren I alt 2451 forbrugere i Danmark, Sverige, Frankrig og England blev udvalgt til at deltage i denne postale spørgeskemaundersøgelse. I Danmark og i Sverige var der tale om en landsdækkende stikprøve udtaget med landsdelskvoter. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kødforbrugsvaner, kvalitetsforventninger, holdning og indkøbsintentioner med hensyn til svin produceret i store frilandsproduktioner. I Danmark og i Sverige var markedet for frisk produceret svinekød domineret med meget høj forbrugshyppighed. Fordelingen af respondenter i de enkelte lande fordeler sig således: Danmark 664, Frankrig 512, Sverige 716 og England 559. Metode & Data nr side 36

39 Dataindsamler: MAPP Centret, Handelshøjskolen i Århus Donor og adgangskriterier: Klaus G. Grunert: Ingen restriktion for anvendelse, men enhver form for publikation kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995 Af Birgitte Grønlund Jensen, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 1995 Størrelse: 1 datafil med 1209 respondenter og 263 variable Indhold: Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995, er en undersøgelse, der beretter om danskernes fødevarerelaterede livsstil, baseret på en stikprøve på 1209 husstande. Undersøgelsen i Danmark har haft flere formål: 1) At etablere en videns (data) base om den danske fødevareforbruger, som den danske fødevareindustri kan bruge med henblik på at opnå en bedre markedsforståelse, men også med henblik på at etablere en vidensbase, som mere produktspecifikke undersøgelser, produktkoncepttest osv. kan relateres til. 2) At etablere et sammenligningsgrundlag for lignende undersøgelser i andre lande, således at både tværnationale forskelle og potentielle paneuropæiske segmenter fremkommer. 3) At etablere et sammenligningsgrundlag for fremtidige undersøgelser i Danmark for at kunne spore trends over tiden. Dataindsamler: Gallup A/S Donor og adgangskriterier: Klaus G. Grunert: Ingen restriktion for anvendelse, men enhver form for publikation kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993 Af JAN JENSEN, DDA DDA-studienummer: 2397 Materialetype: Struktureret spørgeskema. År for dataindsamling: 1993 Størrelse: 1 datafil med 948 respondenter og 150 variable Indhold: I forbindelse med Vejdirektoratets hidtidige beregninger af velfærdstabet ved trafikuheld og udviklingen af forbedrede metoder til måling af individets værdisætning af trafiksikkerhed blev der i februar 1993 gennemført en undersøgelse af den danske befolknings værdisætning af trafiksikkerhed. Formålet med undersøgelsen var at estimere befolkningens betalingsvilje for den reduktion i risikoen for fatale og ikke-fatale personskader ved trafikulykker, der opnås ved side 37 Metode & Data nr

40 anlægsarbejder i vejsektoren. Det er således ikke befolkningens værdisætning af det hidtil opnåede trafiksikkerhedsniveau, som undersøges, men alene befolkningens værdisætning af forbedringer i trafiksikkerheden. Dataindsamlingen fandt sted som led i Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse i februar 1993 (DDA-1744), og der blev til statistisk belysning af trafiksikkerhed indhentet oplysninger om: hvorvidt respondenten har bil, og hvor meget den benyttes hvor meget respondenten selv har kørt i den sidste måned hvorvidt respondenten selv eller familie har været udsat for en trafikulykke respondentens vurdering af hvilke transportmidler, der har størst risiko hvorvidt respondenten kan lide at køre hurtigt, og om respondenten er bekymret for en trafikulykke respondentens vurdering af egen risiko for at blive dræbt respondentens ønske om forøget sikkerhed i forskellige situationer i forhold til, hvad det koster at sikre sig Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet Donor og adgangskriterier: Enhver adgang kræver specielt arrangement med donor, i almindelighed ingen adgang overhovedet. Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995 Af JAN JENSEN, DDA DDA-studienummer: 3497 Materialetype: Struktureret spørgeskema. År for dataindsamling: 1995 Størrelse: 1 datafil med 5689 respondenter og 57 variable Indhold: Denne undersøgelse om patienttilfredsheden på de fynske sygehuse er et resultat af en stikprøve. Alle afdelinger på de fynske sygehuse er involveret i undersøgelsen, hvor omkring 100 patienter fra hver afdeling ved udskrivelsen fik tilbudt et spørgeskema. Undersøgelsen omfatter de kliniske, ambulante og psykiatriske afdelinger. Undersøgelsen følger op på de problemområder, som blev identificeret i forbindelse med den sidste undersøgelse i Det drejer sig om patientens oplevelse af umyndiggørelse og fremmedgørelse samt information og kommunikation til og med patienten. Desuden er der i denne undersøgelse inddraget spørgsmål, der vedrører forhold omfattet af kontakten mellem sygehusene og amtsrådet, og som drejer sig om patientkontakt og aflysning af operationer samt ventetid i ambulatorier. Der blev i undersøgelsen spurgt om følgende: Patientens alder og køn Indlæggelsesmetode Informationsniveauet Personalekontakten Patientens tryghedsfølelse Patientens tilfredshed Ventetid ved ambulatoriebesøg samt ved operation Dataindsamler: Fyns amt, Udviklings- og Uddannelsesafdelingen. Donor og adgangskriterier: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Metode & Data nr side 38

41 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996 Af JAN JENSEN, DDA DDA-studienummer: 3498 Materialetype: Struktureret spørgeskema. År for dataindsamling: 1996 Størrelse: 1 datafil med 7377 respondenter og 89 variable Indhold: Denne undersøgelse om patienttilfredsheden på de fynske sygehuse er et resultat af en stikprøve. Alle afdelinger på de fynske sygehuse er involveret i undersøgelsen, hvor omkring 100 patienter fra hver afdeling ved udskrivelsen får tilbudt et spørgeskema. Undersøgelsen omfatter de kliniske, ambulante og psykiatriske afdelinger. Undersøgelsen følger op på de problemområder, som blev identificeret i forbindelse med den sidste undersøgelse i Det drejer sig om patientens oplevelse af umyndiggørelse og fremmedgørelse samt information og kommunikation til og med patienten. Desuden er der i denne undersøgelse inddraget spørgsmål, der vedrører forhold omfattet af kontakten mellem sygehusene og amtsrådet, og som drejer sig om patientkontakt og aflysning af operationer samt ventetid i ambulatorier. Der blev i undersøgelsen spurgt om følgende: Patientens alder og køn Indlæggelsesmetode Informationsniveauet Personalekontakten Patientens tryghedsfølelse Patientens tilfredshed Ventetid ved ambulatoriebesøg samt ved operation Dataindsamler: Fyns amt, Udviklings- og Uddannelsesafdelingen. Donor og adgangskriterier: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989 Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA DDA-studienummer: 5219 Materialetype: Struktureret spørgeskema. År for dataindsamling: 1989 Størrelse: 1 datafil med 1060 respondenter og 235 variable Indhold: Hjertekarsygdomme forekommer hyppigt i Danmark, og i 1989 var det årsagen til 45% af samtlige dødsfald i landet. Sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og en række risikofaktorer er sandsynliggjort i en række epidemiologiske undersøgelser. Hovedparten af de kendte risikofaktorer for hjertekarsygdomme, såsom fysisk inaktivitet, rygning, fed kost og stress, er individuelle og kan relateres til individets livsstil. I 1988 fremlagde Forebyggelsesrådet ved en konference holdt i samarbejde med Hjerteforeningen et idékatalog om forebyggelse af hjertekarsygdomme. Konferencen sigtede på at få kommuner og amtskommuner side 39 Metode & Data nr

42 til at prioritere forebyggelse af denne type sygdomme. I forbindelse med konferencen blev bl.a. Slangerup Kommune udnævnt til hjertekommune med henblik på, at udvalgte repræsentanter for lokalområdet skulle iværksætte initiativer til forebyggelse af hjertekarsygdomme. I sundhedsforebyggelse er det vigtigt at kende relationerne mellem viden, holdning og adfærd, da et samspil mellem disse forhold tilsyneladende har betydning for, at adfærden ændres. Derfor blev der i Slangerup Kommune iværksat en undersøgelse af befolkningens forhold i relation til forebyggelse af hjertekarsygdomme. Undersøgelsens formål var på kortere sigt at belyse befolkningens viden, holdning og adfærd i relation til: rygning, motion, kost, stress herunder at udpege særlig udsatte grupper og på længere sigt at vurdere, om generelle lokale forebyggelseskampagner vil påvirke befolkningens viden, holdning og adfærd. Dataindsamler: Merete Osler Donor og adgangskriterier: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1990 Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA DDA-studienummer: Materialetype: Struktureret spørgeskema. År for dataindsamling: 1990 Størrelse: 1 datafil med 1196 respondenter og 88 variable Indhold: Hjertekarsygdomme forekommer hyppigt i Danmark. I 1987 døde personer af hjerte-karsygomme i Danmark, svarende til 46% af samtlige dødsfald. Sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og en række risikofaktorer er sandsynliggjort i en række epidemiologiske undersøgelser. Livsstilsforhold som mangel på motion, tobaksrygning, kostvaner og stress ser ud til at være relateret til sygdomsprocessen. Sammen med legemlige og psykologiske forhold som tilstedeværelse af forhøjet blodtryk, forhøjet blodkolesterol, overvægt og visse personlighedstræk. Forebyggelse af hjertekarsygdomme er prioriteret højt i den plan for forebyggelse, som regeringen fremlagde i foråret I efteråret 1988 fremlagde forebyggelsesrådet, ved en konference holdt i samarbejde med Hjerteforeningen, et idékatalog om forebyggelse af hjertekarsygdomme. Konferencen og kataloget sigtede mod at få kommuner og amtskommuner til at prioritere forebyggelse af hjertekarsygdomme. I forbindelse med konferencen udnævntes 2 amter og 3 kommuner til Hjerteamter/-kommuner. Det var Vejle og Roskilde amter og København, Slangerup og Pandrup kommuner. Der blev dog ikke samtidigt lagt nogen fast plan eller afsat økonomiske ressourcer til forebyggelsen af hjertekarsygdomme i de 5 lokalområder. I forebyggelsen af hjertekarsygdomme er der i princippet to forskellige strategier. En højrisikostrategi og en massestrategi. Højrisikostrategien sigter mod at nå dem, som allerede har en hjertekarsygdom, eller som har en betydelig risiko for at få sygdommen. Massestrategien består i almene sundhedsfremmende foranstaltninger rettet mod hele befolkningen, som ved fx. at begrænse tobaksrygning, spise mindre fedt og være mere fysisk aktiv. I 1989 indledte Slangerup kommune projektet Slangerup en hjertesund by. Projektets formål var gennem brede, kulturelle, sociale og pædagogiske aktiviteter at forsøge at påvirke Slangerup-borgernes holdning og levevis på en gavnlig måde i forhold til hjertekarsygdomme. Metode & Data nr side 40

43 Man fokuserede især på: 1. at få færre til at ryge og få flere til at ryge mindre 2. at få flere til at være fysisk aktive 3. at få flere til at spise sundere (mindre fedt) 4. at færre bliver udsat for stress samt at flere lærer at mestre stressbelastning Projektet skulle løbe over 3 år med en initieringsfase på 11 2 år (januar juni 1991) og en 1-årig forankringsfase (juli juli 1992). Det var planen, at i initieringsfasen skulle så mange borgere som muligt aktiveres til at tilrettelægge og gennemføre så mange sundhedsaktiviteter som muligt. De bedste aktiviteter skulle etableres i forankringsfasen. Slangerup projektet omfattede alene en massestrategi. Det er meget få af de sundhedspædagogiske og andre sundhedsfremmende aktiviteter, som i de senere år er iværksat i Danmark, hvis virkning er evalueret, dvs. at man har undersøgt, om det, som blev sat i gang, virkede. Selv i international sammenhæng er evaluering af sundhedsfremmende virke mangelfuld. Effekten, og dermed relevansen af at iværksætte massestrategiske tiltag i forebyggelsen af hjertekarsygdomme, diskuteres derfor fortsat. For at belyse effekten af de sundhedsfremmende aktiviteter overfor hjertekarsygdomme i Slangerup, iværksatte man et sideløbende evalueringsprojekt. Evalueringen skulle tjene flere formål: 1. at belyse befolkningens viden, holdning og adfærd i relation til risikofaktorerne: Rygning, motion, kost og stress herunder søge at udpege særligt udsatte grupper, (målgrupper for kampagnen). 2. at belyse om det lykkes at nå frem til målgrupperne for kampagnen herunder målgruppens motivation for og deltagelse i de forskellige aktiviteter, som blev iværksat. 3. at belyse om kampagnen resulterede i, at målgruppen ændrede holdning og adfærd i relation til risikofaktorerne: rygning, motion, kost og stress i en ønsket retning. Dataindsamler: Merete Osler Donor og adgangskriterier: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: 12351, 12353, 12355, Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 2000 Størrelse: DDA datafil med 1207 respondenter og 111 variable (Landegrænsen) DDA datafil med 197 respondenter og 114 variable (Østersøen) DDA datafil med 200 respon- denter og 147 variable (Øresund) DDA datafil med 111 respondenter og 109 variable (Kattegat) Indhold: Institut for grænseregionsforskning har siden 1977 foretaget undersøgelser af grænsehandelen over den dansk-tyske landegrænse. Disse undersøgelser har tjent til at kortlægge danskeres og tyskeres reaktioner på skiftende afgiftsniveauer nord og syd for grænsen og danskeres reaktioner på ændrede rejsegodsbestemmelser. Med udgangen af 2003 skulle Danmark efter aftale med EU have afviklet de sidste undtagelser fra de generelle rejse- side 41 Metode & Data nr

44 godsbestemmelser, således at danskere på endagsture over grænsen må købe spiritus og flere cigaretter med hjem. Da disse varer er billigere i Tyskland end i Danmark, er der frygt for, at ophævelse af den såkaldte 24 - timers regel vil betyde en kraftig vækst i danskeres indkøb syd for grænsen. For at forbedre beslutningsgrundlaget for eventuelle afgiftsændringer har Skatteministeriet bedt instituttet om at undersøge grænsehandelen ikke blot over landegrænsen, men også ved en del af søgrænserne og i Kastrup Lufthavn. Den nye undersøgelse er lavet i maj - juni 2000 og omfatter danskere og udlændinge, der rejste ind eller ud af Danmark. Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA DDA-studienummer: 12361, 12362, 12364, 12366, Materialetype: Struktureret spørgeskema År for dataindsamling: 2001 Størrelse: DDA datafil med 743 respondenter og 100 variable DDA datafil med 1120 respondenter og 152 variable DDA datafil med 437 respondenter og 113 variable DDA datafil med 262 respondenter og 132 variable DDA datafil med 115 respondenter og 123 variable Indhold: Siden Institut for Grænseregionsforskning foretog den seneste grænsehandelsundersøgelse i foråret 2000, er der sket ændringer i flere forhold af betydning for grænsehan- delen. Den vigtigste ændring er formentlig åbningen af den faste forbindelse over Øresund. Herudover kan også lempelsen af de svenske rejsegodsbestemmelser og den svenske krones fald i forhold til den danske have påvirket grænsehandelen mellem Danmark og Sverige. Tilsvarende er der også ved grænsen mod Tyskland sket ændringer, der kan påvirke grænsehandelen. Med Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet er der således blevet vinket farvel til den faste kontrol, hvilket kan have fået danske rejsende til at hjemføre spiritus og flere cigaretter, end det er tilladt at tage med fra en endagstur. Disse nye forhold har gjort det relevant at foretage en ny undersøgelse af grænsehandelen. Denne undersøgelse slutter sig til den række af grænsehandelsundersøgelser, instituttet har gennemført siden foråret Donor og adgangskriterier: Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. Metode & Data nr side 42

45 Om DDA Sundhed Et initiativ for sundhedsvidenskab Af HEIDI WITTENDORFF JENSEN OG LONE BREDAHL Indledning DDA Sundhed er en enhed i Dansk Data Arkiv, der arkiverer, tilgængeliggør og formidler forskningsdata specifikt inden for sundhedsområdet. I enheden lægges der vægt på at understøtte forskeres egen dokumentation af særligt vigtige datamaterialer. DDA Sundhed blev etableret i indeværende år. DDA Sundhed og forløberen Enheden til Registrering og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige data (ERAS) har tidligere været præsenteret i Metode og Data og DDA Info. Denne artikel har til formål, dels at give ny information om DDA Sundhed til læsere, som allerede har et kendskab til ERAS, dels at give nye læsere indblik i baggrunden for og formålet med etableringen af DDA Sundhed. Artiklen beskriver først baggrunden for DDA Sundhed. Derefter beskrives DDA Sundheds nye tiltag, ekstern oparbejdning. Efter dette præsenteres enhedens vision og opgaver. Afslutningsvis bringes en liste over DDA Sundheds samlede studiebeholdning. Baggrund for DDA Sundhed DDA Sundhed bygger på de erfaringer, der blev indhøstet i ERAS. ERAS blev igangsat som et projektsamarbejde mellem Danmarks Grundforskningsfond og Statens Arkiver/ Dansk Data Arkiv i 1996 med det formål at afdække behovet for en sundhedsvidenskabelig dataarkivfunktion i Danmark. En primær opgave i ERAS var derfor at diskutere og fastlægge strategier for arkivering af sundhedsvidenskabelige data hos en central enhed i Danmark. Motivationen bag ERAS etablering er velbeskrevet i debatoplægget Opbevaring og Arkivering af Sundheds- videnskabelige Forskningsdata fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) 1. Projektperioden udløb med udgangen af Inden afslutningen af ERAS blev der foretaget en evaluering af projektet af Udvalget vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige data nedsat af Danmarks Grundforsknignsfond. Udvalget anbefalede, at arbejdet blev videreført i en enhed under Dansk Data Arkiv. I 2004 blev DDA Sundhed etableret på en et års bevilling fra SSVF i håb om en forlængelse af bevillingen via Finansloven for Denne forhåbning blev ikke gjort til skamme. Fra 2005 har DDA Sundhed fået del i midlerne fra forskningsreserven og kan på nuværende tidspunkt arbejde videre for fuld kraft med at servicere det sundhedsvidenskabelige miljø mht. sikker arkivering af forskningsdata og udlevering af forskningsdata til genanvendelse. Ekstern oparbejdning I forbindelse med bevillingen for DDA Sundhed blev det for første gang muligt at medfinansiere dokumentering og oparbejdning af undersøgelser direkte i forskningsmiljøerne. De undersøgelser, som indgår i denne ordning, er undersøgelser, der er udvalgt i samråd med det sundhedsvidenskabelige miljø, og som anses for at være specielt værdifulde, set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. I løbet af 2005 vil DDA Sundhed modtage følgende eksternt oparbejdede undersøgelser: Bedre Sundhed for Mor og Barn Copenhagen Male Study 1 Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) er fra 2005 afløst af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS). side 43 Metode & Data nr

46 HCPB-data Det Danske Tvillingeregister Befolkningsundersøgelserne i Glostrup Østerbroundersøgelsen 4 Den Århusianske Fødselskohorte Opfølgning af graviditetsplanlæggere Golfundersøgelsen Kostdatabaser for børn Skolelægejournalregisteret Alle disse undersøgelser forventes at have et meget stort potentiale mht. genanvendelse. DDA Sundheds vision og målsætninger I DDA Sundhed er der udviklet en overordnet vision for det videre arbejde med skyldig hensynstagen til anbefalingerne fra Udvalget vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige data. Visionen for DDA Sundhed er i kort form: At DDA Sundhed bliver det naturlige valg i danske forskningsmiljøer for bevaring og formidling af danske forskningsdata på sundhedsområdet. Visionen tager udgangspunkt i, at DDA Sundhed har flere eksterne interessenter, men at den primære målgruppe er forskere. Formuleringen skyldes desuden, at de data, DDA Sundhed skal arkivere, er data, der har relation til sundhedsområdet bredt set. Endelig tager visionen udgangspunkt i, at Dansk Data Arkivs kernekompetence er håndteringen af interviewbaserede undersøgelser, men at dette ikke udelukker, at DDA Sundhed også, om end i mindre omfang, arkiverer andre typer forskningsdata. Visionen baserer sig på følgende målsætninger, som skal ses som en uddybning af visionen i sin korte form: At DDA Sundhed og DDA Sundheds ydelser er kendt i alle miljøer i Danmark med forskningsaktiviteter inden for sundhedsområdet At DDA Sundhed bidrager til, at forskere i Danmark medtænker datadokumentation og dataarkivering i deres forskningsarbejde At forskere i Danmark benytter DDA Sundhed til arkivering af forskningsdata på sundhedsområdet At DDA Sundhed understøtter arkiveringen af forskningsdata på sundhedsområdet ved at medfinansiere forskernes egen dokumentation af særligt vigtige datamaterialer At DDA Sundhed bidrager til, at forskerne inden for sundhedsområdet er opmærksomme på muligheder og fordele ved genanvendelse af allerede indsamlede og arkiverede forskningsdata At forskere i Danmark og i udlandet benytter DDA Sundhed som leverandør af arkiverede danske forskningsdata inden for sundhedsområdet At forskerstuderende og universitetsstuderende i øvrigt inden for sundhedsområdet kender og benytter DDA Sundhed Vision og målsætninger vil blive anvendt til at bibeholde fokus i det daglige og langsigtede arbejde i DDA Sundhed. DDA Sundheds opgaver Også DDA Sundheds arbejdsopgaver er blevet fastlagt i nøje sammenhæng med de opgaver, der blev anbefalet af udvalget vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige data. DDA Sundheds arbejdsopgaver vil i de kommende tre år være: Sikre at forskningsdata, der er afleveret til DDA Sundhed, bevares systemuafhængigt og stilles til rådighed for genanvendelse og reanalyse Forskere skal kunne stole på, at DDA Sundhed arkiverer autentiske data. Arkiveringen af data i DDA Sundhed vil følge de procedurer, der anvendes i Dansk Data Arkiv iøvrigt. Når et datamateriale er afleveret, bliver det omgående kontrolleret og registreret, hvorefter det enten kopieres til en afsondret server, hvis der er tale om et datamateriale indeholdende personhenførbare data, eller bliver kopieret til et diskområde, som indgår i Dansk Data Arkivs backupsystem. Herefter kategoriseres materialet som modtaget (MOD). Derefter lægges materialet hurtigst muligt over i et systemuafhængigt arkivformat (OSIRIS). Når det er sket, klassificeres datamaterialet som arkiveret (ARK). Datamaterialer i ARK vil altid kunne læses, men eventuelle fejl og mangler Metode & Data nr side 44

47 i den medfølgende dokumentation kan ikke forventes at være afhjulpet. Som tiden går, vil det blive vanskeligere at indhente manglende dokumentation. En egentlig langtidssikring kræver oparbejdning. Arbejde for lokalisering og aflevering af eksisterende datamaterialer fra forskningsinstitutioner m.v. Lokalisering og inddrivelse af datamaterialer til DDA Sundhed vil primært foregå efter en prioriteret liste udarbejdet i samråd med de relevante forskningsmiljøer, sekundært via artikler i relevante tidsskrifter. Inddrivelsen af lokaliserede materialer har hidtil været meget ressourcekrævende, men manglende aflevering af et datamateriale skyldes sjældent, at forskeren ikke ønsker at arkivere. Arkivering er blot typisk sidste led i en lang arbejdsproces, og skal måske ske på et tidspunkt, hvor forskeren allerede er i gang med et nyt forskningsprojekt. Det forventes dog, at den indførte klausulering fra forskningsrådene vil lette inddrivelsen af datamaterialer betragteligt. Udarbejde vejledning for arkivering og dokumentation Der vil blive udarbejdet pædagogiske vejledninger for arkivering og god dokumentation af forskningsdata både på DDA Sundheds hjemmeside og i pjecer, der kan udleveres på konferencer og ved undervisning af studerende. DDA Sundheds hjemmeside forventes fornyet og forbedret ved udgangen af Formidle viden om arkiverede forskningsdata Formidling af viden om arkiverede forskningsdata hos DDA Sundhed vil i den kommende tid blive meget højt prioriteret, da det er et område, som blev lidt forsømt i ERAS-perioden. Der vil blive gjort en indsats for at få publiceret artikler i diverse fagtidsskrifter. Desuden vil DDA Sundhed deltage med foredrag på diverse relevante konferencer. Endelig er der planer om at tilbyde undervisning til ph.d-studerende, enten på de relevante forskningsinstitutioner eller i Dansk Data Arkiv, hvor der vil blive oplyst om hvilke datamaterialer, der er tilstrækkeligt dokumenterede til de studerendes formål, og hvordan de studerende lettest får adgang til arkiverede data. Aktiviteterne vil blive koordineret med de aktiviteter, der i øjeblikket er ved at blive fastlagt i en synlighedsstrategi for DDA Sundhed. En liste over forskningsdata arkiveret hos DDA Sundhed findes efter artiklen. Arbejde for at arkiveringen af data planlægges allerede, når nye forskningsprojekter sættes i gang I et forsøg på at lette forskernes arbejdsbyrde, når data skal arkiveres, vil forskerne ved første henvendelse fra DDA Sundhed, efter at DDA Sundhed har modtaget klausuleringsskrivelse fra forskningsrådene, blive tilbudt hjælp og vejledning til at tilrettelægge dataarbejdet, således at dokumentationen af data er i orden fra projektets begyndelse. Besøge de vigtigste forskningsmiljøer minimum en gang om året med henblik på information og vejledning om aflevering og arkivering af bevaringsværdige data De vigtigste forskningsinstitutioner vil efter aftale modtage besøg fra DDA Sundhed mindst en gang om året. Ved disse besøg vil det blive prioriteret, at både forskere, undervisere og studerende bliver informeret om DDA Sundhed, og DDA Sundhed vil med interesse lytte til hvilke forskningsprojekter, der er i gang. Sikre, at der opbevares veldokumenterede datamaterialer, der kan anvendes til undervisning En række af DDA Sundheds datamaterialer, der er fuldt oparbejdede, vil være værdifulde til undervisning af studerende. Ved oparbejdning forstås den proces, hvor et datamateriale gennemgår kontrol for konsistens, og hvor dokumentation og data sammenføres i et standardiseret format. Ved processens afslutning betegnes materialet som færdigoparbejdet i klasse C (FOC), hvis der er tale om eksternt oparbejdede materialer eller færdigoparbejdet i klasse D (FOD), hvis materialet er oparbejdet i DDA Sundhed. De færdigoparbejdede materialer har opnået den bedst tænkelige arkivering. I kraft af, at data og dokumentation er bragt sammen i et uafhængigt arkivformat, er det sikret, at materialet fremover kan anvendes med al den information, der kunne fremskaffes på oparbejdningstidspunktet. side 45 Metode & Data nr

48 Yde konsulentbistand til forskningsinstitutioner og enkeltforskere med løsning af arkiverings-, afleverings- og dokumentationsopgaver DDA Sundhed vil i vidt omfang yde konsulentbistand til ekstern oparbejdning af højt prioriterede undersøgelser. Konsulentbistanden kan ydes på både det metodiske og det rent oparbejdningstekniske område. Hensigten med at tilbyde denne konsulentbistand er at sikre, at den eksterne oparbejdning forløber på letteste og mest hensigtsmæssige måde for forskeren. Opgaverne vil blive løst i et tæt samarbejde med de faglige miljøer. Til dette formål er der bl.a. nedsat et arkiveringsråd med repræsentanter fra det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø. Enheden har desuden bistand fra en lægevidenskabelig konsulent.dda Sundhed ønsker med varetagelsen af disse arbejdsopgaver at kunne give forskningen på sundhedsområdet gode muligheder for sikker arkivering af forskningsdata. Desuden vil gode og veldokumenterede forskningsdata kunne stilles til rådighed for yderligere forskning for både forskere og studerende. De ansatte i DDA Sundhed ser frem til at kunne yde en professionel servicering. Referencer UDVALGET VEDR. SUNDHEDSVIDENSKABELIGE DATA (2000). Opbevaring og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige data. København: Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. UDVALGET VEDRØRENDE ARKIVERING AF SUND- HEDSVIDENSKABELIGE DATA (2002). Udvalget vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige data. København: Danmarks Grundforskningsfond. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING (2005). Udmøntning af finanslovsbevilling til DDA Sundhed. Brev af 15. marts. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. DDA Sundheds databeholdning Journalnr Titel /00002 Handicapundersøgelsen /00040 Arbejdsmiljøundersøgelsen, /00070 Velfærdsundersøgelsen /00120 Ungdomspsykiatrisk efterundersøgelse /00136 Trivsel på arbejdspladsen /00137 Viden, holdninger og normer om rusmidler i skolen /00141 Vagtlægeordningen på Fyn /00153 Undersøgelse af alkoholforbruget i den voksne befolkning /00213 Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø /00229 Social-geriatrisk undersøgelse Odense Kommune /00244 Skadestueundersøgelsen på Fyn /00280 Nordhavnsværftsundersøgelsen /00281 Sygelighed blandt unge arbejdsløse snedkere og tømrere /00289 Efterspørgsel efter tandlægeydelser /00316 Serigrafers arbejdsmiljø /00326 Buschaufførers arbejdsmiljø i tre storbyer /00362 Slagteriarbejderes arbejds- og helbredsforhold, Fyn /00363 Fertilitet og erhverv i Danmark, /00401 Selvmordsforsøg i Fyns Amt en interviewundersøgelse /00501 Befolkningens brug af og syn på den primære sundhedstjeneste /00503 Samarbejdsformer i den primære sundhedstjeneste Metode & Data nr side 46

49 /00507 Arbejdsmiljøundersøgelse for DSB s lokomotivpersonel /00508 Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage 1981 (personale) /00511 Selvmord i Fyns Amt /00528 Arbejdsmiljøundersøgelse for de fynske typografer /00553 Bageres arbejdsmiljø /00555 Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen /00556 Hospitalsindlæggelser i Storstrøms Amtskommune /00562 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1982: organisation /00644 Erhvervs betydning for nedsat fertilitet (case-referent) /00652 Urinvejsinfektionssygdomme /00654 Medfødte misdannelser i Fyns Amt, /00672 Sundhedsadfærd blandt årige, /00677 Københavnske skolebørns sundhedstilstand, /00681 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1982: personale /00683 Sygdoms- og behandlingsperioders varighed og karakter, /00685 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten) /00686 Befolkningen i Glostrup: 50-års aldersgruppen (1914-kohorten) /00687 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen (1914-kohorten) /00688 Befolkningen i Glostrup: 70-års aldersgruppen (1897-kohorten) /00689 Befolkningen i Glostrup: 80-års aldersgruppen (1897-kohorten) /00691 Udmeldte og efterlønsmodtagere blandt bagere /00696 Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage 1981 (boenheder) /00705 Lægemidler og arbejdsmiljø, kvindelige bryggeriarbejdere /00706 Folkeskolelæreres arbejdsmiljø, /00710 Arbejdsmiljø og arbejdsfravær i P&T, postdivisionen /00711 Industrilaboranters arbejdsmiljø, /00712 Arbejdsmiljøundersøgelse på Odense Sygehus /00713 Småbørns sygdom og dens sociale konsekvenser, /00753 Lev sundt for to, /00754 Specialarbejderes arbejde, helbred og førtidspension, /00762 Jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø /00800 Erhvervsbetinget støjpåvirkning, /00814 Tilskadekomst i Odense Sygehus optagelsesområde /00826 Stilladsarbejderes helbred og arbejdsforhold, /00842 Erhvervsbetingede sædcellepåvirkninger /00859 Forbrugerundersøgelse: graviditet og fødsel 1984, opinion /00866 Den danske befolknings kostvaner, /01065 Arbejdsforholdenes betydning for graviditet /01070 Levevilkårene for psykisk sårbare, /01075 Efterspørgslen efter tandlægeydelser og sygeforsikring, /01189 Forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug, /01223 Tilskadekomst i Odense Sygehus optagelsesområde 1983, skader /01232 Graviditet blandt apoteksassistenter, /01248 Arbejdsmiljøundersøgelsen, /01337 Lungefunktionen blandt årige i Fredericia, 1983 side 47 Metode & Data nr

50 /01352 Alkoholforbruget på danske arbejdspladser, /01359 Levevilkår: bolig, beskæftigelse, fritid og helbred, /01379 Psykisk handicappede, /01381 Invalidepensionistundersøgelsen, /01387 Sikkerhed og tilskadekomst /01394 Bedriftssundhedstjenesten (BST), : personale /01395 Bedriftssundhedstjenesten (BST), : organisation /01425 Velfærdsundersøgelserne 1976 og /01429 Psykiatriske langtidspatienters sociale forhold, /01434 Betalingsvilje for nedsat risiko ved hofteoperationer, /01435 DIKE s undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark, Det Danske Sundhedsregister I /01440 Tekstil-, beklædnings- og skotøjsarbejderes reproduktionsforhold /01443 Patientundersøgelse, Fyns Amt /01548 Yngre lægers sociale og arbejdsmæssige vilkår, /01549 Levevilkår for arbejdsskadede personer, /01557 Efterspørgsel efter tandlægeydelser /01563 Lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred, /01567 Roskildeundersøgelsen : Ældres kost og helbred /01577 Læbe- ganespalter i Danmark, /01606 Det danske Tvillingregister /01616 Befolkningens holdning til genteknologi, /01628 Sundhedsplejerskers viden om omsorgssvigt over for 0-3 årige /01646 De nordiske arbejdsmiljøundersøgelser, /01653 Sundhedsadfærd hos skoleelever, /01655 Socialmedicinsk undersøgelse blandt ældre i 10 EF-lande /01667 Fremtidens ældre, /01749 Fødsel eller provokeret abort, /01786 Kost, kræft og helbred, /02085 Fysisk handicappedes vilkår, /02087 Ventelister og frit sygehusvalg, /02259 Brugerundersøgelse i Odense 1995: modtagere af hjemmehjælp /02260 Brugerundersøgelse i Odense 1995: beboere på plejehjem /02300 Danskernes tandtilstand, /02323 SFI-busser, efterår 1994: Helbred og førlighed /02397 Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker, /02429 Københavnske mænds alkoholforbrug, /02430 Københavnske mænds alkoholforbrug, /02482 Kønsaspekter i lægers karriereforløb, /03497 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt /03498 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt /03651 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 1: Landsundersøgelse /03652 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 2: Årgangsundersøgelse /03653 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 3: Fyn /03654 Job uden skader, Metode & Data nr side 48

51 /03659 Ukrudtsmidler og kræft, /04081 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i amterne, /04294 Arbejdsmiljø og forplantning , I /04296 Posttraumatisk stress efter landbrugsulykker /04297 Landbrugsulykker /04396 Sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom, /04604 Sygdomsmønstret i almen praksis, Århus Amt /05203 Svejsning og helbredsforhold, /05219 Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, /05254 Befolkningens brug af sundhedsoplysende materiale, /05820 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i kommunerne, /05975 Eksem blandt skolebørn i 8. klasse i Odense Kommune, /06171 Arbejdsmiljø og forplantning , II /06172 Arbejdsmiljø og forplantning , III /06173 Arbejdsmiljø og forplantning , IV /06174 Arbejdsmiljø og forplantning , V /06175 Arbejdsmiljø og forplantning , VI /06337 Pilotprojekt i Ringkøbing Amt: Bedre sundhed for mor og barn /06356 Amning og faktorer der påvirker ammeforløbet /06368 Den danske undersøgelse af osteoporosis forebyggelse /06370 Astma og andre luftvejssygdomme blandt ansatte i møbelindustrien, /06372 Aluminiums neurotoksicitet ved erhvervsmæssig eksponering /06374 Compositae-dermatitis på Fyn /06393 Depression og brystkræft /06582 RISIKALK Projektet, /06951 Sociale og sundhedsmæssige uligheder i almennyttigt boligbyggeri /06985 Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning /07082 Epidemiologiske studier omkring morbus coeliacus hos børn /07173 Patienter tilset ved psykiatrisk tilsyn efter selvmordsforsøg / års follow-up af patienter indlagt på Forgiftningscentralen /07175 Case-kontrol-studie af hjemløse på gadeplan i København /07192 Danskernes kostvaner, /08311 Det danske adoptionsregister, /08496 Hundredårige i Danmark - en klinisk epidemiologisk undersøgelse /08936 Den danske 1905-kohorte /09521 Befolkningen i Glostrup: 1897-kohorten (Oversigt) /09522 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten (Oversigt) /09523 Befolkningen i Glostrup: 67-års aldersgruppen (1914-kohorten) /09524 Befolkningen i Glostrup: 70-års aldersgruppen (1914-kohorten) /09525 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 1 (1914-kohorten) /09526 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 2 (1914-kohorten) /09527 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 3 (1914-kohorten) /09528 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 4 (1914-kohorten) /09529 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 5 (1914-kohorten) side 49 Metode & Data nr

52 /09530 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 6 (1914-kohorten) /09531 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 7 (1914-kohorten) /09532 Befolkningen i Glostrup: 80-års aldersgruppen (1914-kohorten) /09533 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09534 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09535 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09536 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09537 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09538 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09539 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09540 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09541 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09542 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09543 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09544 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09545 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09546 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09547 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten /09548 Befolkningen i Glostrup: 1936-kohorten (Oversigt) /09703 Ventetid til graviditet blandt landmænd /09704 Follow-up undersøgelse af sædkvalitet blandt landmænd /09738 Danske gartneres fekunditet, /09739 Sundhedshedprojekt Ebeltoft /10007 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten) /10008 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 3 (1936-kohorten) /10009 Befolkningen i Glostrup: 45-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten) /10010 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 5 (1936-kohorten) /10011 Befolkningen i Glostrup: 45-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten) /10012 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten) /10013 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten) /10014 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 3 (1936-kohorten) /10015 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 4 (1936-kohorten) /10016 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten) /10017 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten) /10018 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 3 (1936-kohorten) /10019 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 4 (1936-kohorten) /10020 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 5 (1936-kohorten) /10021 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 6 (1936-kohorten) /10022 Befolkningen i Glostrup: Allergiundersøgelsen, /10023 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, /10024 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, /10025 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, /10026 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, /10027 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, /10028 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, Metode & Data nr side 50

53 /10029 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, /10030 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred /10031 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred /10032 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred /10033 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred /10034 Befolkningen i Glostrup: Ungdomskohorten Østerbros børn, /10035 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten (Oversigt) /10036 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten /10037 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten /10183 Evaluering af distriktspsykiatri i Københavns Kommune /10325 Befolkningen i Glostrup: Monica 10 kohorten /10326 Befolkningen i Glostrup: Monica 2 kohorten (Oversigt) /10327 Befolkningen i Glostrup: Monica 2 kohorten /10328 Befolkningen i Glostrup: Monica 3 kohorten (Oversigt) /10329 Befolkningen i Glostrup: Monica 3 kohorten /10330 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10331 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10332 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10333 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10334 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10335 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10336 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10337 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10338 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter /10339 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10340 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10341 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10342 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10343 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10344 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10345 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte /10371 Det Nationale Skizofreniprojekt /10378 Stofmisbrugere i det danske sygehusvæsen /10379 Mammacancerpatienters reproduktion (del 2) /10444 Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, /11237 Skolelægejournalregisteret /11238 Værnepligtsundersøgelsen, /11308 Arbejdsmiljø og forplantning, , VII /12416 Børns sundhed ved 11 2 års undersøgelsen i Sundeved, /12545 Screening for helicobacter blandt årige fynboer, /12547 Alkoholindtagelse under graviditet, /12704 Blødningsmønstret hos årige kvinder i Danmark, /13128 Livsstil og hjerteflimren, /13130 Forebyggelse af urogenital Chlamydia trachomatis infektion ved screening /13136 Alkohol og Samfund, en social-epidemiologisk undersøgelse side 51 Metode & Data nr

54 /13810 Patienter med muskel- og skeletlidelser i almen praksis /14919 Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsundersøgelse (HCPB) /15425 Kohorteundersøgelsen: Lungekræft ved cobalteksponering /15426 Det danske hjerteregister /15427 Sygdomsårsager og behandlingseffekt ved følelsesmæssige forstyrrelser /15632 Den gode fødsel. En antropologisk undersøgelse af fødendes forventninger, valg og oplevelser i relation til fødsel /17542 Copenhagen Male Study, /17560 Østerbroundersøgelsen 4, /17853 Golfundersøgelsen, /18164 Atrieflimren i Danmark, /18364 Patienttilfredshedsundersøgelse i Århus Amt, /18462 Copenhagen Male Study, /18463 Copenhagen Male Study, /18464 Copenhagen Male Study, /18501 Omnibus 94, Det Danske Tvillingeregister /18798 Kvindehormon og overgangsalder, 1998 Metode & Data nr side 52

55 Beretning for Dansk Data Arkiv 2004 Af STEEN OUSAGER, DANSK DATA ARKIV Dansk Data Arkivs virksomhed kan opdeles i hovedaktiviteterne indsamling, tilgængeliggørelse, udlevering samt formidling i det hele taget, når det vedrører forskningsundersøgelser og -data inden for områderne samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Dertil kommer forskning. Disse og andre aktiviteter, der var specifikke for året 2004, omtales nedenfor med udgangspunkt i en oversigt for årene Indsamling af datamaterialer Indsamling af datamaterialer hedder i dataarkiv-jargon lokalisering og dækker arbejdet med at orientere sig om nye studier og kommunikere med forskerne vedr. arkivering af studier. Mange nye studier får vi besked om via forskningsrådene for hhv. samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, idet rådene underretter om studier, der har fået støtte, og som forventes at producere empiriske data. Data for disse studier skal overdrages til arkivering i Dansk Data Arkiv. Det skal bemærkes, at antal nye studier kun tæller nye studier, hvor der er indgået aftale med forskeren om aflevering til Dansk Data Arkiv. Opfordringer til arkivering, der er sendt ud, men ikke besvaret, indgår ikke i statistikken. Det fald i antal nye studier, der observeres fra 2001 og frem skyldes, at de personaleressourcer, der anvendes på området, er faldet. Slutproduktet af en lokaliseringssag er naturligvis, at Dansk Data Arkiv modtager det pågældende datamateriale og får det overført til et langtidsholdbart arkiveringsformat. Den store afvigelse i antallet af modtagne studier i 2001 skyldes, at der dengang blev gjort en særlig indsats for at indhente sundhedsvidenskabelige studier. En særlig aktivitet i 2004 blev at indhente et efterslæb, der var opstået i forhold til at få overført modtagne studier til arkiveringsformat. I 2004 modtog Dansk Data Arkiv bl.a. undersøgelser vedr. holdning til flygtninge, foreningsliv og medborgerskab, børn, unge og idræt, undersøgelser udført i tilknytning til magtudredningsprojektet, en række Eurobarometerundersøgelser foruden de store sundhedsundersøgelser i Copenhagen Male og Østerbroundersøgelsen. Tilgængeliggørelse af datamaterialer (oparbejdning) At tilgængeliggøre et datamateriale indebærer i Dansk Data Arkiv, at data og dokumentation oparbejdes til et format, hvor det umiddelbart kan udleveres til og genbruges af forskere. Det betyder, at undersøgelsen er fuldt dokumenteret, og at såvel data som dokumentation overføres til arkivformat, hvorfra der kan konverteres til de gængse SPSS-, SAS- eller andre formater. Aktiviteten, der i det daglige betegnes som oparbejdning, hører til de mest ressourcekrævende i Dansk Data Arkiv og indebærer i gennemsnit, men med meget store variationer, et tidsforbrug på omkring 150 timer pr. studie. År Tabel 1: Antal nye studier 2004 Lokaliseringer År Tabel 2: Antal modtagne studier 2004 Modtagelse side 53 Metode & Data nr

56 Tabel 3: Bevarede studier 2004 År Antal fuldt oparbejdede studier Tabel 4: Formidling af studier 2004 År Antal udleveringer Antal servicesager Mange spændende undersøgelser blev færdigoparbejdet i Nævnes kan undersøgelser om social ulighed i Danmark 1999, alkoholforbruget i den danske befolkning 1977, kost, kræft og helbred , undersøgelser om familie, fritidsliv og idræt, en række afstemnings-og valgundersøgelser foruden et større antal undersøgelser vedr. den danske grænsehandel i En komplet liste findes på Dansk Data Arkivs hjemmeside under Analyseklare datamaterialer. Udlevering og genbrug af studier Området dækker arbejdet med udlevering af datamaterialer til brugere og vejledning i forbindelse hermed. Dansk Data Arkivs brugere er forskere og studerende med et basalt kendskab til statistik. Antal udleveringer tæller det antal studier, der er udleveret til reanalyse til forskere eller studerende i året. Og udviklingen synes næsten konstant, hvis man ser bort fra 2001, hvor et meget stort antal studier blev udleveret til en enkelt forsker. Antallet af servicesager synes stagnerende, og årsagen til det skal blandt andet findes i, at vores brugere bliver bedre til via hjemmeside og søgekatalog selv at finde frem til de studier, de ønsker udleveret og sjældent behøver yderligere hjælp. Formidling I 2004 udsendtes endnu et nummer af Metode og Data. Samtidig blev der planlagt en intensiveret orienteringsindsats. Fra 2005 udkommer foruden Metode og Data tre nyhedsbreve årligt. Se om bestilling m.m. på vores hjemmeside. DDA Sundhed I 2004 genoptog Dansk Data Arkiv, takket været en bevilling fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, en intensiv arkivering og videreformidling af sundhedsvidenskabelige forskningsdata. I årets løb blev der gjort en stor indsats for, dels at indhente datamaterialer fra de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer, dels at udlevere forskningsdata til forskere og studerende. Et nyt tiltag var etablering af et tæt samarbejde mellem udvalgte sundhedsvidenskabelige forskere, som var i besiddelse af særligt vigtige forskningsmaterialer. Samarbejdet havde det formål, at forskerne i højere grad selv klargjorde deres data, så de var klar til videreformidling blandt andre forskere og studerende. Det er planlagt, at afleveringen af de klargjorde data finder sted i løbet af 2005, således at de kan stilles til rådighed for forskningen snarest derefter. Samtidig lykkedes det med bistand fra Videnskabsministeriet at få DDA Sundhed på finansloven, og derfor kan virksomheden fra 2005 videreføres på permanent grundlag. Der er planlagt en række aktiviteter, der skal styrke forskernes muligheder for at få arkiveret værdifulde videnskabelige sundhedsundersøgelser og mulighederne for at dokumentere, undervise ud fra og reanalysere i de data, der er indsamlet, ofte over lange perioder og med store, yderligere forskningsmæssige potentialer. Hermed har Danmark fået en dataarkivfunktion for sundhedsvidenskaben svarende til den virksomhed, som er udøvet på det samfundsvidenskabelige område siden Funktionen vil blive bemandet i løbet af Metode & Data nr side 54

57 År Tabel 5: Tal for KIP Lokaliseringer Salg af cd rom er Kildeindtastningsprojektet KIP Projektet med at lade frivillige stå for indtastning af data fra folketællinger og kirkebøger kaldet KIP er Dansk Data Arkivs store publikumssucces. Rundt om i landet sidder mange frivillige indtastere, der sørger for, at vi i Danmark har en hel unik ressource at stille til rådighed for slægtsforskere og forskning. Den store opbakning resulterede i løbet af 2004 i, at der blev der indtastet godt. 1.5 mio. poster, om end tallet er dog for nedadgående På Internettet kan man løbende holde sig ajour med hvor meget, der er indtastet af hver folketællingsårgang. I foråret 2004 kunne der holdes reception i Landsarkivet for Sønderjylland for indtastningen af folketællingen for Slesvig Folketællingen blev udgivet på cd-rom sammen med en stærkt forbedret udgave af 1801-folketællingen, og desuden var der nogle indtastninger fra Holsten I november blev folketællingen udgivet på cd-rom, og pga. tilrettelægningen af udgivelsen og vore erfaringer udkom den i en bedre kvalitet end normalt for en førsteudgivelse. Der blev i den anledning holdt reception på Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Alle indtastninger er tilgængelige på internettet, hvad der afspejler sig i et stadigt stigende antal besøgende. Internationalt samarbejde Repræsentanter for Dansk Data Arkiv deltager hvert år i forskellige internationale konferencer om dataarkivfaglige emner for, at vi i arkivet holder os orienterede og kan indgå i dialogen dataarkiverne i mellem. Den årlige IASSIST International Association of Social Science Information Service & Technology konference er i denne sammenhæng central. I 2003 indledtes de to EU-støttede udviklingsprojekter, Dansk Data Arkiv er med i. Det ene projekt har titlen Metadater Metadata Management and Production Systems for Surveys in Empirical Socioeconomic Research. Målet er at forbedre indhentningen og organiseringen af datadokumentation. Det andet projekt MADIERA Multilinguel Access to Data Infrastructures in the European Research Area skal udvikle en fælles internetportal for de europæiske dataarkiver. Der findes mere information om projekterne på internettet. Planer Dansk Data Arkiv har i 2004 desuden lagt en række planer for arbejdet i Især skal fremhæves udvikling af nyt og stærkt forbedret søgekatalog og forbedring af hjemmesiderne samt arbejdet med indsamling m.m. af sundhedsvidenskabelige undersøgelser. Som nævnt kommer dertil et nyhedsbrev tre gange årligt. side 55 Metode & Data nr

58 English Summary By ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD AND BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA It is time for Metode & Data. The issue of 2005 brings three articles which present methodological aspects related to the three research fields that DDA is covering, namely social science, medical science and history. Furthermore, we bring news from the institution of DDA in the form of a text about the newly established unit, DDA Health, and a short annual report for 2004 for DDA. Finally, we bring 20 descriptions of studies that have been fully prepared for secondary analyses. Joachim Scholderer, Lone Bredahl and Julia Stacey contribute an article from the field of social science. The article Experimental designs in consumers research Market opportunities for new meat types is based on three different research designs focus group interviews, a traditional survey and an information experiment. These designs all intend to inform researchers about how consumers form opinions about the quality of meat with regard from different ways of production. In the article Qualitative patients comments application for open response categories in surveys, Mette Fritze, Rikke Gut and Morten Freil discuss how the Unit of Patient Evaluation of Copenhagen County has worked systematically and in a structured way with qualitative comments that have been collected in the county s on-going surveys of patient satisfaction. The article inspires greater utilisation of qualitative comments that may be incorporated in surveys so that these reach further into the phase of analysis than to serve as basis for the quantitative interpretation. Jens Ringsmose has written an essay about political scientists and contemporary historians. The title The fysics envious scientist and the archivist is thought provoking. The article sheds light on the boundaries between political science and history as they find expression when the domain contemporary history is in common. Ringsmose finishes his essay by some examples of how research approaches and methods could be shared across the disciplines. The last two texts of this issue are, as mentioned, reports which provides knowledge about daily work in DDA and in DDA Health. The DDA Health Unit was established this spring to gather, preserve and disseminate the use of data within the field of medical research. The unit is to a great extent based on work performed in the former ERAS the Unit of Registration and Storage of Medical Research Data. After the report from DDA Health you will find the annual report 2004 for DDA. Finally, we bring, as usual, descriptions of data sets that have been fully prepared for new analyses since last issue. Descriptions of data sets are continuously reported on our website as soon as the data are ready for analysis. I therefore urge everyone to check up on our website now and then. In this issue topics of data sets ready for analysis are: local government elections, cross-border trade, refugees, children s sports participation, school enrolment, attitudes to pork, food and lifestyle, willingness to pay in relation to the prevention of road accidents, patient satisfaction and disease prevention. Enjoy reading this issue! Metode & Data nr side 56

59 Dansk Data Arkiv (DDA): DDA er landsdækkende arkiv for edb-læsbare forskningsmaterialer med relevans for en bred vifte af politiske, sociale, økonomiske, historiske og medicinske fagområder. Sammen med Rigsarkivet, landsarkiverne i København, Odense, Viborg og Åbenrå samt Erhvervsarkivet i Århus indgår DDA i gruppen Statens Arkiver, der ledes af rigsarkivar, dr. phil. Johan Peter Noack. Medarbejdere i DDA: Karin Andersen Nanna Floor Clausen Carsten Ernst Solveig Gjaldbæk Anette Skoú Gulbæk John Gregers Hvidkjær Hansen Lone Bredahl Jensen Birgitte Grønlund Jensen Jan Jensen Heidi Wittendorff Jensen Anne Sofie Fink Kjeldgaard Michael Krone Henning Lauritsen Hans Jørgen Marker Steen Ousager Anders Pedersen Søren Priisholm Bodil Stenvig Vivian Thomassen Jens Wagner Jette Strand Wermuth side 57 Metode & Data nr