Reglerne om konkurskarantæne er trådt i kraft

Transkript

1 27. februar 2014 Nyhedsbrev Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan kontaktes, såfremt dette nyhedsbrev giver anledning til bemærkninger eller uddybende spørgsmål. Kontaktoplysninger findes sidst i nyhedsbrevet. Reglerne om konkurskarantæne er trådt i kraft Reglerne om konkurskarantæne, der er indføjet i konkursloven ved lov nr. 429 af 1. maj 2013, er trådt i kraft per 1. januar Konkurskarantænereglerne finder anvendelse i konkursboer, hvor konkursdekret er afsagt efter den 1. januar Reglerne indebærer, at en person, der har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne. Reglerne omfatter både registrerede medlemmer af ledelsen og personer, der reelt har været medlem af ledelsen i det konkursramte selskab uden dog at være registreret som leder (stråmandsvirksomhed). Afgørende er, om personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Vurderingen foretages af skifteretten og foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold. Forretningsmæssig udygtighed kan som udgangspunkt ikke udløse konkurskarantæne. Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på 3 år, og personer med konkurskarantæne vil blive registreret i et konkurskarantæneregister hos Erhvervsstyrelsen uden offentlig adgang. Virkningen af konkurskarantænen er, at personen får forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvor den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, som f.eks. ved aktie- og anpartsselskaber. Overtrædelse af konkurskarantænen indebærer, at personen efter omstændighederne hæfter personligt på et objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, såfremt det går konkurs. Overtrædelse af konkurskarantænen straffes desuden med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

2 Side 2 Ansættelsesret og konkurs Flypersonale ansat ved dansk flyselskab virkede i Sverige, hvorfor løntilgodehavendet ikke skulle dækkes af Lønmodtagernes Garantifond. Sagen vedrørte hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond var forpligtet til at sikre to medarbejderes løntilgodehavender i en situation, hvor den svenske løngarantiinstitution Kronofogden efter svensk lovgivning havde opfyldt medarbejdernes krav. Begge medarbejdere var ansat ved et flyselskab med hjemsted i Danmark og drift af flyvirksomhed i både Danmark, Sverige og Norge. Den ene medarbejder var dansk statsborger med bopæl i København og var ansat kaptajn. Tjenestestedet var ifølge ansættelseskontrakten indtil videre København. Den anden medarbejder var svensk statsborger med bopæl i Stockholm og var ansat som cabin chief. Tjenestestedet var angivet som Arlanda Airport indtil videre. I begge kontrakter var arbejdsstedets adresse angivet som Københavns lufthavn, medmindre andet blev aftalt. Ved konkursen havde begge medarbejdere base i Arlanda Airport. Landsretten fandt, at da der hos flyselskabet var mere end 200 flyvende medarbejde med fast base i Arlanda Airport, og da selskabet fast havde seks fly stationeret i lufthavnen, virkede flyselskabet i Sverige i overensstemmelse med forståelsen af begrebet i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond skulle derfor ikke sikre de pågældendes lønkrav m.v. (Østre Landsret, den 22. oktober 2013) Konkursbo kunne konkursregulere en bestemmelse i en kollektiv overenskomst om, at optjente feriefridage ikke kunne afholdes i en opsigelsesperiode og feriefridagene ansås afholdt i opsigelsesperioden. To medarbejdere var i henhold til en bestemmelse i Industriens Funktionæroverenskomst berettiget til feriefridage under ansættelsen, og disse kunne ifølge overenskomsten ikke afholdes i en opsigelsesperiode, såfremt medarbejderne blev opsagt af arbejdsgiveren. Den ene medarbejder blev opsagt inden arbejdsgiverens konkurs. I opsigelsesskrivelsen stod, at hun ville få udbetalt feriefridagene med den sidste månedsløn. Den anden medarbejder blev opsagt af konkursboet. Lønmodtagernes Garantifond afviste medarbejdernes krav blandt andet under henvisning til, at feriefridagene ansås for afholdt i opsigelsesperioden. Kurator afviste ligeledes kravene. Skifteretten fandt, at bestemmelsen i overenskomsten kunne sidestilles med et forlænget opsigelsesvarsel, hvorfor der kunne konkursreguleres i medfør af konkursloven. Endvidere udtalte Skifteretten, at ferie i henhold til ferieloven og feriefridage i en konkurssituation behandles ens. (Sø- og Handelsretten, den 12. november 2013) Lønmodtagernes Garantifond forpligtet til at dække egne pensionsbidrag, der ved en fejl var blevet udbetalt direkte til lønmodtagere. To medarbejdere var ansat i henhold til en overenskoms,t i medfør af hvilken arbejdsgiver havde pligt til at indbetale lønmodtagerens del af pensionsbidraget på en særlig konto. Ved en fejl var pensionsbidragene ikke fradraget i lønnen. Lønmodtagernes Garantifond gjorde gældende, at der var tale om overtrædelse af en kollektiv overenskomst, som skulle sanktioneres i det fagretlige system. Da lønmodtagerne ikke kunne antages at have været i ond tro om arbejdsgivers indbetaling af løn uden fradrag af eget pensionsbidrag, fandt Østre Landsret, at medarbejderne havde krav på efterbetaling af pensionsbidraget. Kravet blev anset for andet vederlag, hvorfor kravet var fortrinsstillet i medfør af konkursloven og skulle betales af Lønmodtagernes Garantifond. (Østre Landsret, den 19. december 2013)

3 Side 3 Erstatningsansvar Ikke erstatningsansvar for revisorers fejl i forbindelse med årsregnskaber i et konkursramt selskab (ehuset A/S under konkurs). I to sammenlagte sager havde henholdsvis konkursboet og selskabets bank sagsøgt selskabets revisorer med krav om erstatning som følge af, at selskabets årsregnskaber for 1998/1999 og 1999/2000 ikke var retvisende og i overensstemmelse med god revisionsskik. Selskabet gik konkurs i I år 1999 indgik banken en låneaftale med selskabet og i år 2000 blev selskabets kredit i banken forhøjet. Banken mente at have lidt et tab i forbindelse med en konkret kreditgivning i tillid til regnskaberne. Højesteret fandt, at konkursboets sagsanlæg ikke kunne afskære banken fra at rejse et særskilt krav om erstatning, idet der var tale om et erstatningskrav for skade, som direkte og individuelt havde ramt denne kreditor. Konkursboet gjorde gældende, at de mangelfulde regnskaber var medvirkende til, at driften i selskabet forsatte for længe, hvilket bevirkede yderligere tab for selskabet og dets kreditorer. Skønsmændene havde udtalt, at revisionen på de fleste punkter levede op til god revisionsskik, men at revisionen ligeledes på en række punkter ikke levede op til god revisionsskik. De udtalte desuden, at det ikke var deres opfattelse, at en korrekt udførelse af revisionen burde havde givet revisorerne mistanke om den daglige ledelses fejlagtige og ulovlige indtægtsperiodiseringer. Højesteret udtalte, at det ikke var godtgjort, at hverken banken eller selskabets bestyrelse ville have handlet anderledes, såfremt årsregnskaberne havde været retvisende, da årsregnskaberne stadig ville have vist en positiv udvikling som følge af ledelsens manipulation af regnskaberne. Der var derfor ikke årsagsforbindelse mellem revisorernes fejl og sagsøgernes påståede tab. (Højesteret, den 5. februar 2014) Advokat ansvarlig for mangelfuldt tilsyn i forbindelse med betalingsstandsning. Byretten fandt, at et tilsyn ikke havde foretaget de nødvendige undersøgelser i et selskab i betalingsstandsning. Blandt andet var der ikke ført tilstrækkeligt tilsyn med indeholdelse af A-skatter og AMbidrag, hvorfor tilsynet blev ansvarligt over for SKAT for den manglende betaling af A-skat og AMbidrag for hele betalingsstandsningsperioden. (Retten i Roskilde, den 27. december 2013) Konkurs Kreditor fik medhold i, at andelsbolig ikke måtte gå konkurs. Andelsboligforening havde en samlet gæld på omkring 30 millioner kroner, hvilket reelt gjorde boligerne usælgelige. Andelsboligforeningen anmodede derfor om at blive erklæret konkurs. Skifteretten gav kreditor medhold og nægtede andelsboligforeningen at gå konkurs. Skifteretten fulgte derved den kurs, der blev lagt i Østre Landsrets kendelse af 27. april Formanden for andelsboligforeningen har erklæret at ville kære kendelsen. (Skifteretten i Aalborg, den 6. januar 2014) Betaling af A-skat og AM-bidrag foretaget senere end tre måneder før fristdagen var ikke omstødelige efter konkurslovens 67, stk. 1. Et selskab havde foretaget fire indbetalinger til SKAT senere end tre måneder før fristdagen. Retten fandt, at eftersom betalingerne vedrørte separate perioder, skulle de behandles hver for sig. Da betalingerne ikke udtømte selskabets likviditet, var der ikke grundlag for at fastslå, at betalingerne på

4 Side 4 afgørende vis havde forringet selskabets betalingsevne. Endvidere lagde retten vægt på, at der var tale om betalinger, der i det væsentligste gik til dækning af A-skat og AM-bidrag, der forfaldt senere end tre måneder før fristdagen, hvorfor der ikke var tale om betaling af gammel gæld. SKAT havde desuden begæret udlægsforretninger, og der var ikke grundlag for at antage, at SKAT kendte til selskabets likviditetsvanskeligheder. Herefter fandt retten, at betalingerne var ordinære, hvorfor de ikke kunne omstødes. (Retten i Lyngby, den 2. december 2013) Proces og konkurs Pengeinstitut med mistanke om omstødelige dispositioner og øvrige værdier end oplyst havde fornøden individuel og væsentlig interesse i konkursbehandling. En sparekasse havde indgivet konkursbegæring mod en skyldner, der skyldte omkring 3 millioner kr. Skyldneren protesterede herimod, idet han forklarede, at han alene modtog folkepension, og at han havde givet sparekassen salgsfuldmagt vedrørende sine ejerlejligheder. Bankens repræsentant oplyste, at begæringen var indgivet for at få undersøgt, om anparter, som skyldneren havde overdraget til en nærstående, havde større værdi end købesummen. Skifteretten fandt, at banken ikke havde den fornødne retlige interesse i at gennemføre konkursbehandlingen, og nægtede derfor at fremme konkursbegæringen. Landsretten konstaterede, at skyldneren var insolvent, eftersom banken havde et betydeligt tilgodehavende, som skyldneren ikke var i stand til at betale. Landsretten lagde herefter vægt på, at der i sagen var konkrete oplysninger om muligt omstødelige dispositioner. Endvidere var der oplysninger om lejligheder som skyldner ejede, om indtægter ved udlejning af en af ejerlejlighederne og om andre mulige aktiver. Derudover pegede oplysninger om skyldnerens tidligere og nuværende indtægtsforhold på, at han ikke alene ejede aktiver omfattet af trangsbeneficiet. På denne baggrund fandt Landsretten, at det ikke kunne lægges til grund, at der hverken var aktiver, der kunne komme kreditorerne til gode eller omstødelige dispositioner. Sparekassen havde derfor den fornødne individuelle interesse i en konkursbehandling, og sagen blev hjemvist til skifteretten med henblik på afsigelse af konkursdekret. (Vestre Landsret, den 14. november 2013) Anne Birgitte Gammeljord D M abg@gorrissenfederspiel.com Lars Grøngaard D M lg@gorrissenfederspiel.com

5 Side 5 John Sommer Schmidt D M jss@gorrissenfederspiel.com Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.