Projekt og evaluering
|
|
- Kjeld Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt og evaluering Udarbejdet af: Inger Kruse Andersen, sundhedskoordinator, Randers Sundhedscenter Ulla Skov Aldahl, projektkoordinator, Randers gymnastiske Forening April 2014
2 Indhold Indledning... 3 Del 1. Sundhed for ældre med motionsvenner... 3 Formål med projektet... 3 Målgrupper for projektet... 3 Organisering... 4 Indhold og tidsramme... 4 Økonomi... 7 Del 2. Evaluering af Sundhed for ældre med motionsvenner... 8 Formål med evalueringen... 8 Målgruppe for evalueringen... 8 Metode... 8 Resultater Konklusion og diskussion Formidling af resultater Perspektivering Sammenfatning
3 Indledning Denne rapport omhandler projektet, Sundhed for ældre med Motionsvenner. Rapporten er bygget op i to dele, hvor Del 1 drejer sig om baggrunden for og formålet med projektet, hvem det har rettet sig imod, og hvordan det blev tilrettelagt og gennemført. Del 2 omhandler evalueringen af projektet, hvilke resultater, der er opnået, og hvordan projektet vil blive ført videre efter projektperioden. Del 1. Sundhed for ældre med motionsvenner I løbet af er der gennemført et projektsamarbejde om at give hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt, et tilbud om privat motion med frivillige motionsvenner. Initiativtagere til projektet har det til fælles, at de arbejder for ældre borgeres sundhed og trivsel, fysisk, psykisk, socialt. Projektholderne er: Ældreområdet i Randers Kommune Randers gymnastiske Forening (RgF) Randers Sundhedscenter Frivilligværket i Randers Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) Baggrunden for projektet er, at regelmæssig fysisk aktivitet blandt ældre borgere kan medvirke til at vedligeholde evnen til at klare dagligdagens almindelige gøremål og aktiviteter. Motion kan således udskyde, mindske og forebygge behov for hjælp. Fysisk aktivitet er et godt middel til at forebygge en række sygdomme, der er udbredt blandt ældre. Samtidig er det en meningsfuld beskæftigelse, som kan fremme social deltagelse og give den ældre mulighed for at klare sig selv bedre i hverdagen. En frivillig motionsven kan med sin indsats være med til at inspirere til og sikre, at den ældre ikke dropper bevægelse helt, men er så fysisk aktiv som muligt. Formål med projektet Formålet med Sundhed for ældre med motionsvenner er: at de deltagende ældre øger deres balanceevne, mobilitet og kondition at deltagerne efter en periode er blevet i stand til og/eller har fået mod på at deltage på et stolemotionshold eller et ældreidrætshold at projektets frivillige oplever støtte og opbakning fra projektledelsen i indsatsen som motionsven, og at de oplever indsatsen som meningsfyldt Målgrupper for projektet Der er i projektet tale om 2 målgrupper: Dels hjemmeboende, mindre mobile ældre mennesker i Randers Kommune - som ønsker at få en motionsven - som har brug for støtte (fysisk eller psykisk) til at komme i gang med at motionere - som har afsluttet et genoptræningsforløb og som ønsker hjælp til at vedligeholde det opnåede aktivitetsniveau Dels frivillige motionsvenner, dvs. borgere: - som har overskud som menneske 3
4 - som har lyst til at arbejde frivilligt en gang om ugen og deltage i det netværk, der etableres for motionsvenner - som har lyst til at lære et ældre menneske at kende - som har lyst til at lære noget nyt og omsætte det i praksis Organisering Projektstyregruppe Der er nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra de initiativtagende organisationer. Styregruppen er overordnet beslutningstager i forhold til projektet og består af: Helle Schmidt Kjeldgaard, Sundhed og ældre, Randers Kommune Susanne Karup Hedegaard, Sundhed og ældre, Randers Kommune Torben Kjeldsen, Randers gymnastiske Forening Nils Bertelsen, Frivilligværket Thomas Ahrentz, Dansk Arbejder Idrætsforbund Ulla Skov Aldahl, koordinator for projektet Inger Kruse Andersen, Randers Sundhedscenter Projektkoordinator I projektet er der ansat en projektkoordinator for at sikre motionsvennerne et tilhørsforhold og for at sikre volumen, udvikling og fremdrift af indsatsen. Indhold og tidsramme Frivillige Grundstammen i tilbuddet er et korps af frivillige motionsvenner, der hver især ved et ugentligt besøg hos en ældre borger aktiverer vedkommende med relevant motion og øvelser. Motionsvennen medbringer det nødvendige materiale og rekvisitter til brug for motion. Det tilstræbes, at det skal være sjovt at motionere, og at øvelserne er både alsidige og funktionelle. Alt efter deltagerens fysiske formåen veksler indholdet mellem siddende og stående/gående aktivitet. Der er lagt op til, at der fx laves gymnastiske øvelser til musik, styrkeøvelser, trappetræning, konditionstræning, balancetræning eller man kan gå en tur sammen. Med henblik på at motivere den ældre til deltagelse på motionshold har motionsvennen relevant viden om ældreidrætstilbud i lokalområdet. Motionsvennerne er tilknyttet RGF ved medlemskab. Rekruttering af ældre borgere, der ønsker at få en motionsven Projektet har gennem pjecer, deltagelse i informationsmøder samt gennem samarbejdet i styregruppen gjort sit tilbud tilgængeligt i forhold til medarbejdere i Ældreområdet i Randers Kommune. Størstedelen af de borgere, der har deltaget i projektet, er blevet henvist via Ældreområdet. Samtidig har pårørende til ældre borgere henvendt sig om muligheden for at modtage motionsven, og enkelte borgere har henvendt sig på eget initiativ. Der har været en god dialog og et konstruktiv samarbejde med Ældreområdet via deres repræsentanter i styregruppen. Der har været en god koordination i samarbejdet mellem Ældreområdet og projektkoordinator i forhold til oplysning om borgerne samt muligheden for at lave aftaler om et besøg af koordinator hos borgerne. 4
5 Rekruttering af frivillige motionsvenner Rekruttering af motionsvenner har været varetaget af projektkoordinatoren. Målet var at rekruttere og uddanne 25 motionsvenner om året i projektets 3-årige periode. Rekrutteringen er foregået efter en plan, hvor der indgår: Jobbeskrivelse og udbytte for motionsvennen Forventninger til motionsvennen Introduktionssamtale med motionsven Rekrutteringskanaler Læs mere i Bilag 1 om indholdet af de enkelte punkter i rekrutteringsplanen. Rekrutteringen af de frivillige motionsvenner har taget afsæt i en teoretisk ramme, Rekrutteringsplatformen 1. Platformen omfatter en tjekliste, der beskriver rekrutteringsindsatsen i forhold til: Projektets image Alternativ valuta/udbytte for den frivillige Aktiviteter Ambassadører for projektet Kontakt Læs nærmere i Bilag 2 om projektets tjekliste vedrørende rekruttering. Projektkoordinators erfaring er, at de frivillige har tre klare motivationsfaktorer for at blive motionsven: Muligheden for at blive en del af et netværk og få relationer Få adgang til projektets alternative valuta, som er et gratis medlemskab af RgF, der giver fri adgang til fitness afdelingen It better to be somebody than nobody - det vil sige den måde, man som frivillig bliver involveret på. Det handler om at være noget for et andet menneske og føle, man er noget værd Uddannelse af frivillige motionsvenner Motionsvennerne har deltaget i et todages kursus. Kurset er udviklet af Dansk Arbejder Idrætsforbund og blev afholdt lokalt i Randers Kommune. Kurset gennemgår de vigtigste elementer indenfor generel træningslære og metoder, aldringsprocesser, hvilke aldersbetingede sygdomme og skavanker, man skal være opmærksom på, ældrepædagogik, og hvordan man forholder sig til kriser, depressioner, ansvar og grænser, når man kommer ud som motionsven i private hjem. Kurset byder desuden på en masse inspiration til øvelser og aktiviteter med og uden brug af rekvisitter og musik, og der lægges vægt på, hvordan træningen kan udvikles og til stadighed udfordre og dermed øge de fysiske funktioner, herunder styrke, bevægelighed, balance, koordination og kondition. Program for uddannelse af frivillige motionsvenner fremgår af Bilag 3. Efter kurset har der som opfølgning været afholdt sparringsmøder med henblik på udveksling af erfaringer med det gennemgåede. 1 F.C. Boll, N.G. Alsted, J.M. Hald. Frivilligkoordinering hvorfor og hvordan? - En grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer. Ingerfair.dk 5
6 Match af ældre borgere og frivillige motionsvenner Omdrejningspunktet i arbejdet med rekruttering af motionsvenner har været de frivilliges motivation og ressourcer. Disse forhold er senere anvendt strategisk i matcharbejdet med de ældre borgere. Formålet med matchning mellem en motionsven og den ældre er at få interesser, kemi og personlige ressourcer til at gå op i en højere enhed. Det kendskab, koordinator har fået på baggrund af interviews med borger og frivillig, er blevet brugt til at afgøre, hvem der skal matches med hvem. En vigtig del af interviewet har handlet om at få borger og den frivillige til at definere og beskrive den person, som de har lyst til at være sammen med om indsatsen. Alle de frivillige, der har været aktive i projektet er blevet matchet med en borger. Enkelte borgere er ikke blevet matchet på grund af, at der ikke var en ledig frivillig, eller at der ikke var en frivillig, der matchede borgeren. Læs nærmere i Bilag 4 om, hvordan matsarbejdet er foregået. Fastholdelse af de frivillige motionsvenner Med henblik på fastholdelse, fremme af fællesskabet og muligheder for erfaringsudveksling mellem motionsvennerne har der været arrangeret sparringsgruppemøder og netværksmøder. Sparringsgruppemøderne har drejet sig om at give støtte og vejledning i rollen som motionsven. De frivillige har haft mulighed for at fortælle om positive og negative oplevelser med borgeren, samt drøfte motionsvennens rolle, ideer til motivationsarbejdet og samarbejdet m.m. I Bilag 5 er der en oversigt over ramme og indhold for sparringsgruppemøderne. Netværksmødernes indhold har været: Inspiration til bevægelsesøvelser for borgerne Gensidig inspiration i forhold til hvilken opgave, den enkelte frivillige har Præsentation af nye frivillige Socialt samvær På to af netværksmøderne har der været eksterne oplægsholdere: Foredrag om motivation, Fra knoglekræft til ironman ingen forandring er umulig, ved Gert Rune, med deltagelse af frivillige og fagpersoner Oplæg om demens ved demenskoordinator i Randers Kommune, med deltagelse af frivillige. Der har været afholdt 3-5 netværksmøder om året i de 3 projekt-år. Succeskriterier Succeskriterier for projektet er: At 80 % af de ældre borgere, der modtager tilbuddet om motionsvenner, forbedrer deres balanceevne, mobilitet og kondition i løbet af ½ år At 80 % af de deltagende ældre borgere tilmeldes et stolemotionshold eller et ældreidrætshold At projektets frivillige motionsvenner tilkendegiver, at de oplever støtte og opbakning fra projektledelsen i indsatsen som motionsven, og at de oplever indsatsen som meningsfyldt At der i løbet af 3 år rekrutteres og uddannes 75 motionsvenner (25 pr. år) At der i løbet af 3 år rekrutteres 75 ældre borgere, der vil modtage tilbud om motionsven 6
7 Tidsramme Tidsramme for Sundhed for ældre med Motionsvenner fremgår af Tabel 1. Tabel 1 August 2011 November 2011 Marts 2012 Juni 2012 Efterår 2013 Forår 2014 Maj 2014 Koordinator er ansat - projektet kører i henhold til projektplanens beskrivelse af: PR Rekruttering af ældre borgere og frivillige Match af motionsven-modtagere og motionsvenner Uddannelse af motionsvenner Temamøder Fundraising til restfinansiering Øvrige projektledelsesopgaver for koordinatoren Uddannelse af 1. hold motionsvenner starter Den første borger modtager sin motionsven Midtvejsstatus Koordinator og styregruppe arbejder med planer for, hvordan projektet kan fortsætte efter projektperioden Evaluering planlægges og gennemføres Projektet afsluttes, og der underskrives samarbejdsaftale med Ældresagen. Ældresagen overtager projektets borgere og frivillige, og fører projektet videre. Økonomi Der er udarbejdet regnskab for projektet ultimo maj Regnskabet ses i Bilag 9. Bidragsydere til projektet er: Trygfonden Randers Kommune Socialministeriet Nordea Fonden Herudover har Randers gymnastiske Forening været base for projektet og i den forbindelse stillet personalemæssige faciliteter mm. til rådighed for projektkoordinatoren. 7
8 Del 2. Evaluering af Sundhed for ældre med motionsvenner Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at beskrive de erfaringer, der er samlet gennem projektet, og som kan udnyttes i forbindelse med andre lignende projekter. Evalueringen anvendes desuden som dokumentation overfor projektets interessenter. Evalueringen skal undersøge, om målene med og succeskriterierne for projektet er blevet opfyldt, og i hvilken grad, de er opfyldt. Evalueringen skal afdække projektets relevans for de deltagende målgrupper, og hvordan processen er forløbet. Samlet set er formålet at belyse, hvad der har virket, og hvem der har haft gavn af projektet. Målgruppe for evalueringen Målgruppen for evalueringen er de institutioner, der har taget initiativ til projektet, samt de institutioner, der har ydet økonomisk støtte til projektet i øvrigt. Målgruppen for evalueringen omfatter desuden deltagerne i projektet, såvel de ældre borgere (motionsven-modtagere) som frivillige motionsvenner, Randers Kommunes Sundhed- og Ældreudvalg, relevante interesseorganisationer, andre kommuner med interesse for lignende indsatser samt borgere i Randers Kommune generelt. Metode Der er tale om en intern evaluering, idet evaluatorerne er sundhedskoordinator i Randers Sundhedscenter og projektkoordinator i Randers gymnastiske Forening. Evalueringen er udarbejdet ved projektets afslutning april/maj Tabel 2 viser oversigt over data, der er indsamlet til evalueringen. Tabel 2 Type: Indsamlet via: 1. Kvantitative data vedr. motionsvenmodtagere og motionsvenner i projektet 2. Kvalitative data vedr. motionsvenmodtageres udbytte 3. Kvantitative og kvalitative data vedr. motionsvennernes oplevelse og udbytte Registreringer af baggrunds- og procesvariabler Spørgeguide og lydfiler fra individuelle interviews Spørgeskema med faste svarmuligheder og fritekstfelter til kommentarer Tabel 2. Oversigt over data, der er anvendt i evalueringen af Sundhed for ældre med Motionsvenner. Dataindsamlingen er beskrevet nærmere i det følgende. Ad 1. Baggrunds- og procesvariabler Der blev ved start af eller undervejs i projektet lavet registreringer vedr. køn, alder, adresse, uddannelse af motionsvenner, match af deltagere, tilgang og afgang i projektet samt deltagelse i idrætstilbud. 8
9 Ad 2. Interviews med motionsven-modtagere Der blev gennemført individuelle interviews med nogle af de ældre borgere, med henblik på at afdække, hvad indsatsen har betydet for dem. Der blev blandt borgerne udvalgt 5, som havde haft en motionsven gennem længere periode, og som tilsyneladende har haft gavn af det. De 5 borgere blev kontaktet telefonisk af evaluator med henblik på aftale om personligt interview. Til interviewet var der udarbejdet en spørgeguide med spørgsmål om udbyttet af at have en motionsven, om tilfredshed med motionsvennen, og om de forandringer, der var sket i projektperioden i forhold til fysisk aktivitet og formåen mm. (Se Bilag 6). Der blev taget notater fra samtalen med borgeren, og interviewet, eller dele heraf, blev optaget på iphone. Det blev understreget overfor informanterne, at datamaterialet ville blive behandlet fortroligt. Dataindsamlingen foregik marts Efterfølgende blev materialet transskriberet i relevant omfang, hvorefter det blev kodet, kategoriseret og begrebsliggjort. Til sidst blev der foretaget en indholdsanalyse. Senior Fitness Test. Det var fra start af projektet planlagt at anvende Senior Fitness Testen 2 - eller elementer heraf - til at vurdere, om de ældre borgere opnåede en forbedring i forhold til balanceevne, mobilitet og kondition i løbet af projektet. Senior Fitness Testen består af en række øvelser, som er simple at gennemføre, og som egner sig til udførelse i hjemmet. Testen er udviklet til ældre over 60 år, er gennemprøvet og faglig relevant. Senior Fitness Testen kan med fordel anvendes til f.eks. evaluering af eller motivation til træning. Det var meningen, at Motionsvennerne skulle stå for at registrere testresultaterne, og på kursusdagene for Motionsvennerne blev der undervist i at gennemføre testen. Det viste sig imidlertid, at de ældre borgere, der blev rekrutteret til projektet, var meget fysisk svage og havde en meget ringe mobilitet, der gjorde det vanskelig overhovedet at gennemføre testen på trods af dens enkelhed. Det var således en stor udfordring for motionsvennerne at indsamle testresultater, og det lykkedes kun i få tilfælde. Det har derfor været nødvendigt at lade Senior Fitness Testen udgå som redskab til at vurdere projektresultater. I stedet blev det besluttet at gennemføre individuelle interviews med nogle af de ældre borgere, med henblik på at afdække, hvad udbyttet af indsatsen har været for dem. Ad 3. Spørgeskema til motionsvennerne Det var fra projektstart besluttet, at der i forhold til motionsvennerne skulle indsamles både kvantitative og kvalitative data, de sidste via fokusgruppeinterviews. Da der blev gennemført individuelle interviews med de ældre borgere på grund af, at Senior Fitness Testen måtte udgå, blev der af hensyn til de ressourcer, der var afsat til evaluering, i stedet indsamlet kvalitative data via et spørgeskema, hvor motionsvennen havde mulighed for med egne ord at kommentere forskellige forhold i projektet. Spørgeskemaerne blev udarbejdet af de to evaluatorer og indeholdt spørgsmål om køn, alder, tilfredshed med rekrutteringsforløbet, egen indsats, match-processen, projektkoordinators indsats, om uddannelsen til Motionsven, arrangementer, forløb, mm. Spørgsmålene havde faste svarmuligheder, og der var indføjet felter med mulighed for at give kommentarer til forskellige områder af indsatsen (Se Bilag 7). Spørgeskemaet blev udarbejdet i et internetbaseret spørgeskemaprogram, Defgo.net 3, og udsendt til deltagernes adresser. Der blev efter en uge udsendt rykker til de respondenter, der endnu ikke havde svaret. Da der herefter stadig ikke var opnået en tilfredsstillende svarprocent, sendte projektkoordinator en med endnu en opfordring til deltagelse i undersøgelsen. Dataindsamlingen foregik fra marts til april Svarene blev indsamlet og bearbejdet via Defgo.net og i excel-regneark. 2 Rikli R E, Jones C J. Senior Fitness Test. København: FADL s Forlag;
10 Resultater Evalueringen af Sundhed for ældre med Motionsvenner tager afsæt i formålet med projektet. Resultaterne af projektet beskrives i det følgende og omhandler: 1. Deltagelse i projektet og uddannelse af Motionsvenner 2. Udbyttet for modtagerne af motionsven 3. Udslusning af de ældre til stolemotionshold 4. Motionsvennernes oplevelse og udbytte 1. Deltagelse i projektet og uddannelse af Motionsvenner Sundhed for ældre med Motionsvenner blev startet op i august 2011 og afsluttet i maj I den periode er der sket en løbende rekruttering af såvel ældre borgere, der ønsker en motionsven, som frivillige, der ønsker at deltage i projektet. Ikke alle, der er blevet introduceret til projektet, er fortsat i indsatsen. Ved projektafslutning maj 2014 er der 25 ældre borgere, der stadig modtager motionsven, og 20 frivillige, der er motionsven for en eller to ældre borgere. Imidlertid er der i alt 63 ældre borgere og 52 frivillige, der har været i kontakt med projektet, samlet set drejer det sig om 115 deltagere. Ved planlægning af projektet blev der sat et mål om at rekruttere 75 ældre borgere. Dette mål blev så godt som nået. Tabel 3 viser flowet i forhold til deltagelse, fordelt på ældre borgere og frivillige, samt på mænd og kvinder samlet set. Som det fremgår, er der en overvægt af kvinder blandt såvel ældre borgere som blandt frivillige, der har ønsket at deltage. Tabel 3 Deltagere i projektet ved afslutning maj 2014 Deltagere, der er fratrådt i løbet af projektet Deltagere, der er introduceret til projektet, men ikke har ønsket at deltage I alt Heraf mænd/kvinder Antal Antal Antal Antal Antal Ældre borgere /52 Frivillige /46 I alt /98 Tabel 3. Samlet deltagelse og deltager-flow i Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Aldersfordelingen for de 31 modtagere af motionsven og for de 24 frivillige, der har oplyst deres alder, fremgår af Tabel 4. Det ses, at den aldersgruppe med flest deltagende borgere, er gruppen årige. Blandt de frivillige er der en bred fordeling over aldersgrupperne, flest i gruppen år. 10
11 Tabel 4 Antal borgere, der modtager motionsven Antal frivillige år år år år år år år år år 7 I alt Tabel 4. Fordelingen af motionsven-modtagere og frivillige i forhold til aldersgruppe. Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Af de 52 frivillige, som projektet har været i kontakt med, er der 27 frivillige har gennemført uddannelsen til motionsven. Uddannelsen på to dage har været afviklet to gange i 2012 og en gang i Det fremgår således, at det mål, der blev opstillet ved projektstart, om uddannelse af 25 motionsvenner om året i 3 år, har været sat for højt. 11
12 2. Udbyttet for modtagerne af motionsven Der blev afholdt individuelle interviews med 5 ældre borgere med henblik på at afdække, hvad det er ved indsatsen, der får den til at virke for borgerne, og hvilke omstændigheder, der skaber den største forandring. Vi søgte svar på, hvad det er, der motiverer de ældre til at bibeholde kontakten med motionsvennen, og hvad det er, som motionsvennen specielt yder i samværet med den ældre, og som får indsatsen til at lykkes. Se desuden afsnittet om Metode. De interviewede er ældre borgere i private hjem. De ældre har forskellige behov i forhold til den frivillige motionsvens indsats, men det er ens for borgerne, at de nærer et ønske om mere fysisk aktivitet i dagligdagen, så godt som det nu kan lade sig gøre. Ud fra interviewene med borgerne blev der afdækket en række elementer i indsatsen, der på en positiv måde påvirker borgernes oplevelse af at have en motionsven. Det drejer sig om: Faglighed Stabilitet og fleksibilitet Fysisk forandring Samhørighed og tryghed Respekt/accept Faglighed En ting, der er vigtig for de ældre borgere, er den faglighed, der bliver lagt for dagen af motionsvennerne. Det bliver fremhævet, at motionsvennerne er dygtige, og at de øvelser, de laver med borgerne, passer til det fysiske funktionsniveau og er styrkende for kroppen. Rekvisitterne er en god hjælp i den forbindelse. Citat 1: Vi laver en hel masse øvelser - hun er her i mindst en time. Og i den time, der er vi virkelig beskæftiget. Hun har bolde med og forskellige ting [Fysioterapeuten] var herude og se [motionsvennen] og mig træne, og så skulle han så kommentere det, og han det var langt ud over det, han havde regnet med så langt vi var nået. Citat 2: Det er strækøvelser og bøje og lære at rejse mig fra en stol. Og det er hun god til. Hun har fået mig lært det. Også på det mentale plan er motionsvennen med til at skabe forandring. For de ældre er det motiverende, når motionsvennen er vedholdende i, at den aftalte øvelse eller aktivitet skal gennemføres. Et let pres fra motionsvennen er for de ældre et godt incitament til at lave fysisk aktivitet. Citat 3: Hun er meget, meget dygtig og hun er heller ikke bleg for at gøre det. får ikke lov at blive siddende Citat 4: og når hun begynder at tælle der har hun jo en god psykologisk virkning så ved jeg, at så er jeg ved at være i nærheden af det, hvor jeg har nået toppen de andre gange. 12
13 Stabilitet og fleksibilitet Den ældre borger er glad for, at aftalerne med motionsvennen ligger fast en gang om ugen. For nogle er det et passende omfang; andre ville ikke have noget imod, om motionsvennen kom hyppigere. Men fælles er, at man accepterer omfanget af ordningen og ser frem til, at motionsvennen kommer på besøg. Man er glad for rytmen i ordningen, og at aftaler bliver overholdt. Citat 5: Jeg synes, det er tilpas, at [motionsvennen] kommer en gang om ugen så har vi jo noget at snakke om, ikke? Så er der sket noget på den uge. Citat 6: Jeg glæder mig til hver ugedag, at jeg kan komme ud Samtidig er det et plus ved ordningen, at man kan indrette sig efter hinanden. Det falder i god jord, at man kan ændre aftalen til en anden ugedag, fremfor helt at springe over. Citat 7: Hvis vi skal noget, så snakker vi om det. Citat 8: Vi er så gode til at rette os efter hinanden. Fysisk forandring Nogle af borgerne har oplevet en mærkbar fysisk forandring, efter at de har fået en motionsven. Forandringen gør, at motionsvennens indsats i høj grad værdsættes. Citat 9: Ja, jeg er blevet meget mere i bevægelse, siden [motionsvennen] er begyndt. Jeg er så stolt ved det, at jeg kan rejse mig op. Der er mange der siger, at det kan du ikke, men jeg kan. Før var det en hel forestilling for at komme op. Er det ikke fantastisk? Og det skal [motionsvennen] have rosen for. Sådan én skulle de have alle sammen, en motionsveninde. Citat 10: Men en ting, som jeg virkelig kan måle det på, det er, at før jeg fik den genoptræning [med motionsvennen], at når jeg skulle vaske tøj, så kom jeg det i vaskemaskinen. Og jeg kunne godt tage det ud, men jeg kunne ikke hænge det op. Men lægge det sammen, det kan jeg stadigvæk ikke. Men jeg hænger det op nu det hele. Samhørighed og tryghed En ting, der bliver fremhævet af de ældre borgere, er, at motionsvennen og den ældre har det godt sammen. De ældre oplever, at der er et gensidigt udbytte af ordningen, og at det ikke kun er dem selv, der har gavn af den. Det er indtrykket, at man passer godt sammen, og der er et vigtigt element af hygge og social samhørighed, når motionsvennen kommer på besøg. De ældre oplever en positiv humørmæssig påvirkning ved at deltage i ordningen, og en stor tryghed ved at have motionsvennen med på tur i det fri. Citat 11: Det er så dejligt, og vi kan så godt sammen. Citat 12: Vi var på bølgelænge lige med det samme. Jeg har været med i hendes kolonihavehus to gange. Hun henter mig, og så har jeg rollatoren med Jeg går ikke selv ud - jeg skal ha én, så jeg er tryg. Citat 13: og så siger hun: Nå, så må vi hellere klare begreberne og så gætter vi kryds og tværs. Indtil vi er færdige. Så du kan godt se: den dame kan jeg ikke undvære - og jeg kommer op og ned af trapperne. 13
14 Respekt/accept De ældre borgere oplever at blive respekteret i den situation, de er i. Der bliver taget hensyn til omstændigheder og helbred, og til de ønsker, som borgeren måtte have til, hvordan den fysiske aktivitet skal tilrettelægges. Det er af betydning for borgeren, at motionsvennen indgår positivt i den sammenhæng, der foreligger. Citat 14: Den time, den går bare altså pist, så er den væk. Jeg må ikke bøje mig langt ned, så det lader vi være med. Citat 15: Og hun holder virkelig øje med mig. Hvis hun kan se, at der er en dag, hvor jeg ikke har det så godt, så spørger hun, om det er tilfældet, og så siger jeg: Ja det er det. Og så træner vi bare det, jeg kan, det er der ingen problemer i. Som det fremgår, så er der blandt de interviewede borgere ikke tale om nogen form for utilfredshed eller ønske om forandring. Det var dog heller ikke forventet i større omfang, netop på baggrund af den måde, hvorpå informanterne er udvalgt. Tværtimod ligger det de ældre meget på sinde, at ordningen skal fortsætte, som den er, og at der helst ikke må foretages nogen ændringer. De fremhævede forhold skal derfor ses som vigtige elementer i forhold til at få en indsats som denne til at lykkes. 3. Udslusning af ældre til stolemotionshold Et af målene med projektet var at motivere de ældre borgere til at deltage i ældreidræt eller til at være med på et hold med stolegymnastik. Denne målsætning har været udfordret af, at de deltagende ældre generelt har haft dårlig mobilitet og dermed nedsat mulighed for selv at kunne transportere sig. Det ville have krævet, at der havde været tilbud om transport med handicaplift. Målet om, at få nogle af de deltagende ældre koblet til et ældreidrætstilbud, er således ikke blevet opfyldt. I stedet fortsætter de ældre med at få besøg af deres motionsven. 14
15 4. Motionsvennernes oplevelse og udbytte For at undersøge, hvilket udbytte motionsvennerne har haft af projektet, og hvordan de oplever indsatsen i øvrigt, blev der udsendt et elektronisk spørgeskema til de frivillige (se desuden afsnittet om Metode). Spørgeskemaet blev sendt til dem, der stadig er motionsvenner for ældre borgere (21 frivillige), men også til dem, der har trukket sig ud af projektet (5 frivillige). Således modtog i alt 26 motionsvenner et skema. 54 % af motionsvennerne besvarede skemaet, hvilket svarer til 14 frivillige. I det følgende vil først respondenternes aldersfordeling og deres opstart/deltagelse i projektet blive beskrevet. Derefter vil deres tilfredshed med forskellige forhold ved projektet og udbytte ved at have deltaget blive belyst. Respondenternes aldersfordeling og rekruttering/deltagelse Gennemsnitsalderen for respondenterne er 57 år. Den yngste deltager i undersøgelsen er 25 år og den ældste er 85 år, medianen er 62 år. Rekruttering af motionsvenner til projektet skete især på baggrund af avisomtale eller via mund til mund metoden. Nogle havde været involveret i en tidligere indsats med motionsvenner og var derigennem blevet opmærksom på projektet. Pjecemateriale og hjemmeside nævnes også som årsag til opmærksomhed på tilbuddet. Motionsvennerne er startet i projektet på forskellige tidspunkter. Antallet af respondenter fordelt på de forskellige opstartsperioder fremgår af Tabel 5. Opstartsperiode Antal respondenter Forår Efterår Forår I alt 14 Tabel 5. Antal respondenter fordelt på opstartsperiode i Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers af respondenterne stoppede i projektet, inden det blev afsluttet april/maj Uddannelsen til motionsven Alle respondenterne undtagen én har gennemført den 2-dages uddannelse som motionsven. 10 af de 13, der gennemførte uddannelsen, fandt varigheden af uddannelsen passende, svarende til 77 %. 3 fandt den for kort, svarende til 23 %. 15
16 Motionsvennerne blev spurgt om relevansen af uddannelsen i forhold til indsatsen som motionsven. 12 motionsvenner fandt uddannelsen relevant eller meget relevant, én fandt den mindre relevant. Procentfordelingen fremgår af Figur 1 0% Hvor relevant synes du, at uddannelsen er i forhold til din indsats som motionsven? 8% 38% 54% Meget relevant Relevant Mindre relevant Ikke relevant Figur 1. Relevans af uddannelse Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Der blev også spurgt til, hvor tilfreds man er med uddannelsesinstruktørens evne til at formidle stoffet på en forståelig måde. Hertil svarede 69 %, at de er meget tilfredse. 31 % svarede, at de var tilfredse. 12 af de 13 motionsvenner var samlet set tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet af uddannelsen. Procentfordelingen ses i Figur 2. Hvor tilfreds er du samlet set med dit udbytte af uddannelsen til motionsven? 46% Meget tilfreds 46% Tilfreds 0% 8% Mindre tilfreds Utilfreds Figur 2. Udbytte af uddannelse Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Udvalgte kommentarer til uddannelsen: Det gør, at jeg bliver styrket i mit samvær med borgeren. At vi er samlet omkring oplæg f.eks. demente, og kan udveksle erfaringer. Stole gymnastik, at lidt er bedre end ingenting. At lære at se små fremskridt. Instruktøren var fantastisk og energisk og positiv. Jeg har ingen kommentar, da det ikke er noget nyt ved uddannelsen, da jeg har arbejdet inden for sundhedsvæsnet i 41 år. Der var en meget fin mix af teori og praktik. Underviserne gør det, så godt de formår. Kravene erfarer man, når man står ude i marken 16
17 Samarbejde med koordinatoren for projektet Motionsvennerne blev spurgt om, hvordan de så på muligheden for komme i kontakt med koordinatoren for projektet. Kontakten kunne være telefonisk, via mail eller ved personlig henvendelse. Respondenterne var i forhold til dette spørgsmål udelukkende tilfredse eller meget tilfredse. Der blev også spurgt til koordinatorens håndtering af match-forløbet. 13 ud af de 14 motionsvenner oplevede håndteringen af matchforløbet som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Én var mindre tilfreds med forløbet. Procentfordelingen fremgår af Figur 3 Hvor tilfreds er du med koordinatorens håndtering af match-forløbet, hvor du sammen med koordinatoren fik kontakt med din borger? 7% 0% 36% 57% Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Figur 3. Håndtering af matchforløb. Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Udvalgte kommentarer til match-forløbet: Jeg tror, at jeg og de andre i gruppen trives så godt med vores motionsvenner, fordi der er gjort et stort arbejde for at matche os. En jævnlig kontakt er selvsagt påkrævet. Ligeledes samtaler ved fællesmøder, hvor man udveksler erfaringer. Jeg har bare fået det perfekte match. Der blev afholdt forskellige arrangementer for motionsvennerne (temamøde, netværksmøder, sparringsmøder). 12 fandt, at antallet var tilpas, én syntes, at der var får få, mens én syntes, at der var for mange. 85 % af motionsvennerne var tilfredse eller meget tilfredse med indholdet af møderne. 17
18 I forhold til samarbejdet med koordinatoren samlet set, så var alle meget tilfredse eller tilfredse. Respondenternes tilfredshed med samarbejdet med koordinatoren fremgår af Figur 4 0% 0% Hvor tilfreds er du samlet set med dit samarbejde med koordinatoren for projektet? 50% 50% Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Figur 4. Samarbejde med koordinator. Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Kommentarer til samarbejdet med koordinatoren og til møderne for motionsvennerne: Det har altid været en tryghed at vide, at der var nogen, man kunne ringe til, hvis der skulle opstå problemer. Møderne har været en stor hjælp, da man her har kunnet udveksle erfaringer, give hinanden gode råd, lyttet til andre med meget erfaring. Mærke følesen af fællesskab, at vi gør noget sammen, og det har en virkning. Lytte til alle de forskelligheder, som borgerne har. Men ikke mindst blive glad ved at gøre en forskel, og se betydningen af det. Det er klart koordinatoren er stillet overfor store krav i dette regi. Vore møder afslører jo behovet fra besøgsvennerne, der ofte har brug for støtte og vejledning. Når der har været et emne til møderne, har udbyttet været større. Besøg hos de ældre borgere Motionsvennerne kommer hyppigt på besøg hos borgerne. 13 ud af de 14 respondenter angiver, at de kommer/kom på besøg ca. en gang om ugen, én kommer hos borgeren ca. hver anden uge. Under besøgene er motionsvennerne ofte på gåture i det fri sammen med borgerne. Det drejer sig om 6 ud af de 14. Andre 6 laver for det meste øvelser i hjemmet med borgeren, mens 2 foretager indkøbsture med motionsven-modtageren. Oplevelsen af egen indsats som motionsven i projektet er for 36 % s vedkommende meget tilfredsstillende. For 64 % s vedkommende opleves indsatsen som tilfredsstillende. 18
19 Indtrykket af, hvor tilfreds den ældre borger er med motionsvennens indsats, fremgår af Figur 5. Som det ses, er oplevelsen, at borgerne er godt tilfredse med motionsvennens besøg Hvordan oplever du din borgers tilfredshed med din indsats som motionsven? Borgeren har været meget tilfreds 71% Borgeren har været tilfreds 22% Borgeren har været mindre tilfreds Borgeren har været utilfreds 0% 0% Ved ikke 7% Figur 5. Oplevelse af borgers tilfredshed. Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers Respondenterne finder, at samarbejdet med den ældre borger samlet set har været meget tilfredsstillende (64 %) eller tilfredsstillende (36 %). Tilbud i Randers gymnastiske Forening Som motionsvenner har de frivillige via medlemskab været tilknyttet Randers gymnastiske Forening. De har herved gratis kunnet benytte forskellige tilbud i foreningens fitness-afdeling. 57 % har benyttet sig af det tilbud. Motionsvennerne har eksempelvis deltaget i styrketræning, svømning, yoga og zumba. 19
20 Tilfredshed med at være motionsven 93 % af respondenterne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med at have deltaget i projektet som motionsven. Én af respondenterne var mindre tilfreds. Figur 6 viser hvordan motionsvennerne procentvis grupperer sig i forhold til tilfredshed. Hvor tilfreds er du samlet set med at have været motionsven i projektet? 0% 7% 14% 79% Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Figur 6. Tilfredshed med at have været Motionsven. Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers af respondenterne stoppede som motionsven før afslutning af projektet. Tabel 6 viser graden af tilfredshed blandt Motionsvenerne i forhold til, om man er stoppet i projektet før afslutningen i april/maj Tabel 6 Hvor tilfreds er du samlet set med at have været motionsven i projektet? Er du stoppet som motionsven, inden projektet blev afsluttet? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds I alt Ja Nej I alt Tabel 6. Motionsvennernes tilfredshed sammenholdt med, om man er stoppet i projektet Sundhed for ældre med Motionsvenner. Randers af de 14 respondenter svarer ja til at kunne anbefale andre at blive motionsven i et lignende projekt. Én svarer Ved ikke. 20
Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven. August 2011
Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven August 2011 2 Baggrunden for projektet... 3 Projektets overordnede mål... 3 Projektets målgrupper... 3 Hvad gør projektet attraktiv for målgruppen?...
Læs mereBilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Indhold
Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Maj 2014 Indhold Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner... 1 Bilag 1. Rekruttering...
Læs mereProjektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning)
Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning) Initiativtager: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Formål med projektet. At give hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt
Læs mereProjektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)
Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har de seneste år oplevet et stigende behov for særlige motionstilbud
Læs mereAfrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP Projektets j.nr.
SOLRØD KOMMUNE Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Projektets j.nr.: 9591-2532-01 Projekt: Oprettelse af motionshold for
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereVi har brug for dig. Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård Himmelev Sognevej Roskilde. Der er brug for frivillige medarbejdere
Vi har brug for dig Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Der er brug for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de
Læs mereBilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig
Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt brugere har haft ophold
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereBrugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn
Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Metode...4 Besvarelse fra de børn/unge der har benyttet Teaterskolen for Børn s fritidstilbud.5
Læs mereFrivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018
Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Side 1 af 12 Om undersøgelsen Frivilligundersøgelsen 2018 i Sundhed og Omsorg er foretaget blandt de mange frivillige på lokalcentrene, i plejehjemmene,
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,
Læs mereHåndbog for frivillige medarbejdere
Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereBrugerundersøgelse på Teaterskolen for Unge
Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Unge Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Besvarelse fra de unge der har benyttet Teaterskolen for Unge s fritidstilbud...
Læs mereVi har brug for frivillige
Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej
Læs mereProjekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune
Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereDemensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.
Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereFrivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter
Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på side 3, så driver KFUKs
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereResultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014
Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs merePårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011
Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBrugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag
Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt
Læs mereUanmeldt tilsyn 2017 Rise Parken
Uanmeldt tilsyn 2017 Rise Parken Opsummering Rise Parken Vurdering: Godkendt Sted: Rise Bygade 50, 6230 Rødekro Dato for tilsyn: 10.10.2017 Anmeldt/ej anmeldt: Uanmeldt tilsyn Boliger: Rise Parken har
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Sølund KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Møllehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bryggergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2018
BRUGERUNDERSØGELSE 2018 VIA NOVA Handicap, Social og Psykiatri Struer Kommune Udarbejdet af Casper Linding Lauridsen Indholdsfortegnelse Indledning Resumé Spørgeskema ( 103) Svarfordeling ( 103) Indekstal
Læs mereUanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup
Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup Opsummering Plejehjemmet Bovrup Page 2 Vurdering: Godkendt Sted: Nørrekær 15, Bovrup, 6200 Aabenraa Dato for tilsyn: 28.09.2017 Anmeldt/ej anmeldt: Uanmeldt tilsyn
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Skjulhøjgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereRoskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk
Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bomiparken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bispebjerghjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6
Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6 Metode 13 medlemmer af Netværk for Innovationschefer har anonymt og frivilligt besvaret spørgeskemaet i november 2016. Da spørgeskemaet
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Egebo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Hjortespring KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Pilehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs merePÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune
PÅVEJ Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune Onsdag d. 2. december 2009 v/ Kirsten Bune, jordemoder, master i sundhedsantropologi, kræftrehabiliteringskoordinator
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rundskuedagen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereFrivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter
Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter Reden Internationals Krisecenter er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på næste side, så driver KFUKs
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Solgavehjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bonderupgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Nybodergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Verdishave KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereÆldre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde
Ældre Sagens frivillige indsats til gensidig glæde Nærvær, tryghed og netværk Ældre Sagens mere end 10.500 frivillige gør dagligt en kæmpe indsats for at skabe indhold og livskvalitet i andre menneskers
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rosenborgcentret KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kildevæld Sogn KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Baggrund for projektet Frivillige melder fra til opgaver i forhold til borgere med demens TrygFonden havde 200 mill kr. til projekter Hjørring Kommune havde tilbud om
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereTRÆNING I NATUREN 2017
TRÆNING I NATUREN 2017 Spørgeskemaundersøgelse Baggrund På Sundhedscenter Vest har fysioterapeuterne ofte træningsforløb med borgerne i naturen. Erfaringen er, at mange borgere er glade for at træne udendørs
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs mereIndhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total
Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereKulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen
Kulturen i KTK Leif Chr. Mikkelsen En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel at mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereJump4Fun i Ballerup Kommune
Jump4Fun i Ballerup Kommune Udarbejdet af DGI Storkøbenhavn, April 2019 Hvad er Jump4Fun i Ballerup Lavt selvværd, ensomhed og dårlige oplevelser fra idrætstimerne i skolen, kan være nogle af de barrierer
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereDialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens
R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mere