Guds kærlighed er sand uddannelse. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 28. september 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Dasara. (En højtid, hvor man fejrer de gode kræfters sejr over de kræfter, der modsætters sig menneskets stræben efter at nå Lyset). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Guds kærlighed er sand uddannelse af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Folk tror, at verdslig uddannelse er sand uddannelse. Det er ikke rigtigt. Sand uddannelse udspringer fra hjertet. En sådan uddannelse er urokkelig og varig. Atma vidya (viden om Den guddommelige Gnist eller viden om Selvet) er den virkelige og sande uddannelse. Til hvilken nytte er al jeres intelligens og uddannelse, hvis I er blottet for denne viden om Selvet? Gopi erne (røgterpigerne) var rene i hjertet og yderst hengivne over for Herren Krishna. Det var de, selv om de manglede verdslig uddannelse og intellektuel formåen. Kvinderne i Repalle (by i delstaten Andra Pradesh) plejede hver aften at gå til Nanda (Krishna s fosterfader) og Yashoda s (Krishna s fostermoder) hus. Her tændte de deres olielamper fra den olielampe, der brændte foran Nanda s og Yashoda s hus. Det var en tradition på den tid. Selv nu om stunder holdes denne tradition i hævd i visse landsbyer. Traditionen udspringer af en tro på, at hvis folk tænder deres lamper fra en lampe, der opbevares i en rig families hus, så vil de også selv blive velhavende. Ikke desto mindre var det ikke alle svigermødre i Repalle, der ville tillade deres svigerdøtre at gå til Yashoda s hus i dette ærinde. De var bange for, at svigerdøtrene ville komme til at se Krishna, hvis de fik lov til at gå derhen. Af ren og skær hengivenhed ville de måske blive forrykte og løbe efter Ham. Derfor plejede de at snyde deres svigerdøtre ved at sige: Kan vi ikke tænde lampen her i vores eget hus? Hvorfor skulle vi tænde den ovre ved deres hus? På trods af alle disse restriktioner plejede kvinderne at samle sig i nærheden af landsbyens brønd. Her talte de udelukkende om Herren Krishna. På et tidspunkt ankom en ny brud til et af landsbyens huse. Hendes navn var Suguna. Hun havde hørt en masse om Herren Krishna s guddommelige leela s (lege). Hun udviklede et dybtfølt ønske om på en eller anden måde at få Krishna s darshan (synet af Mesteren). Hun afslørede ikke sit ønske over for sin mand eller svigermoder. Hun holdt ønsket som en godt bevaret hemmelighed inden i sig selv. Imidlertid er det umuligt at skjule sandheden. Hele skabelsen hidrører fra Sandhed: (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Skabelsen udspringer fra Sandhed og flyder sammen med Sandhed. Findes der et sted i kosmos, hvor Sandhed ikke eksisterer? 1

2 Se denne rene og uplettede Sandhed for jer. På trods af at hun holdt sit ønske som en velbevaret hemmelighed, blev den velkendt af alle! En dag gik hun til Yashoda s hus. Snart var Suguna i færd med at tænde sin lampe fra den lampe, der stod foran Nanda s og Yashoda s hus. Pludselig kunne hun se Krishna i flammen Ved denne guddommelige oplevelse mistede hun sin kropslige bevidsthed. Hun strakte sine fingre ind i den brændende flamme. Hendes fingre blev forbrændt, men hun havde overhovedet ingen bevidsthed om kroppen! I mellemtiden kom Yashoda ud af huset. Hun havde kunnet lugte de brændende fingre. Øjeblikkeligt trak hun Suguna s hånd ud af lampens flamme og spurgte: Hvad er der i vejen med dig pige? Sover du? Dine fingre er slemt forbrændt. Opdagede du det slet ikke? Kunne du ikke mærke smerten? Suguna kom nu til bevidsthed igen og svarede: Moder! Herren Krishna gav mig Sin darshan i denne flamme. Da jeg så Ham, mistede jeg min kropslige bevidsthed. De andre gopi er hørte hendes forklaring. De blev meget lykkelige over at høre om Suguna s guddommelige oplevelse. Syngende og dansende gik de rundt i landsbyen: Det lader til, at Suguna havde en åbenbaring af Krishna. I Nanda s hus viste Krishna Sig for hende i lampens flamme. Hvis I på denne måde konstant kontemplerer på Gud, kan I glemme jeres sorger og vanskeligheder og opleve guddommelig lyksalighed. Siden ældgammel tid har hengivne oplevet lyksalighed ved konstant at kontemplere på Gud, og de har delt deres oplevelser med verden. I dag er intelligensen forøget i befolkningen, men den uddannelsesmæssige standard er gået tilbage. Uanset hvor I ser hen, ser I studerende søge oplysninger i udenlandske aviser og tidsskrifter. De udviser imidlertid ikke samme interesse for deres lærebøger. De tænker slet ikke over deres egne skikke og traditioner. Studerende bliver nu om dage vænnet til at få en sådan forkert forståelse for værdier. De kan godt lide at engagere sig i diskussioner om mange unødvendige emner. For eksempel diskuterer de romaner, idet de kommer med kommentarer som: Den og den forfatter har skrevet en bog; hvor er den storslået! De involverer sig i diskussioner og argumentationer om sådanne ligegyldige og trivielle anliggender. Men de glemmer alt om de lektier, de har fået for i deres lærebøger. På denne måde fortsætter de med at erhverve sig viden om alle og enhver og forsøger således at forøge deres verdslige viden. De interesserer sig slet ikke for den sande uddannelses herlighed. I bør afstå fra at stræbe efter frugterne af jeres karma (handlinger). Bhagavad Gita en formaner: Karmanyevadhikarasthe me phaleshu kadachana (I har udelukkende ret til handlingen, ikke til dens frugter). Mennesket bliver født gennem handling, opretholdt af handling og forenes i sidste instans i handling. Handling er årsagen til glæde og smerte. Sandt at sige er handling for mennesket Gud. 2

3 Den karma, som I udfører, er ansvarlig for al jeres glæde og for al den sorg, som I oplever. Når I udfører gode handlinger, opnår I gode resultater. Når I udfører dårlige handlinger, opnår I dårlige resultater. Gode handlinger vil udelukkende resultere i gode resultater, og dårlige handlinger i dårlige resultater. Det er derfor, det siges: Gør det gode, vær god, se det gode; det er vejen til Gud. Når I udvikler gode tanker og udfører gode handlinger, vil I opleve at få gode resultater. Husk derfor, at det er resultaterne af jeres egne handlinger, der er ansvarlige for alle jeres sorger og vanskeligheder. Alle jeres forfædre har oplevet fred og lykke ved at følge vort lands ældgamle traditioner. Men nutidens børn holder op med at efterleve disse gode traditioner. Ligeledes glemmer de den vej, som deres forfædre har anvist, og på grund af den moderne uddannelse bliver de udsat for forskellige former for uro. De bliver ikke blot udsat for uro; de har heller ingen tilfredshed og tilfredsstillelse i livet. Resultatet er, at de både mentalt og fysisk bliver syge. Jeres tanker og beslutninger er hovedårsagen til jeres dårlige helbred. Guna erne (kvaliteterne) i jer er ansvarlige for al den uro og nervøsitet, som I lider under. Derfor skal jeres tanker altid være gode. I har måske lagt mærke til, at en person, der altid spiser satwisk (god og ren) mad, drikker rent vand og indånder luft, der ikke er forurenet, altid er sund og rask. I modsætning hertil er folk, der spiser ikke helliggjort mad, drikker urent vand og indånder forurenet luft, udsat for alle mulige slags sygdomme. Ikke helliggjort mad og urent vand er i dag hovedårsagerne til jeres dårlige helbred. Alt, hvad I indtager, skal være rent og helliggjort. Dasara-højtiden afholdes for at fremme gode og ædle kvaliteter. I vil til stadighed kunne leve et lykkeligt liv, hvis I hver dag tager et godt bad, udfører puja (tilbedelse) i jeres hjem, spiser helliggjort mad og drikker rent vand. Hvis I følger denne rutine, vil jeres ansigter også komme til at stråle. Hvis I på den anden side spiser ikke helliggjort mad, drikker urent vand og færdes i en forurenet atmosfære, så er der endog fare for, at I glemmer jeres menneskelighed! I et sådant tilfælde kan i risikerer at miste jeres guddommelige natur og tilegne jer dæmoniske kvaliteter. Mange mennesker siger undrende: Swami nærmer sig 81 år. Hans fysiske legeme røber ikke noget tegn på alderdom. Mit svar til disse mennesker er: Mine kære hengivne! Jeg spiser ikke mad, der ikke er helliggjort, og Jeg indånder ikke luft, der er forurenet. Jeg indånder luften fra de hengivnes bønner. Hvordan skulle Jeg så kunne miste Min guddommelige stråleglans? Jeg lider ikke af nogen form for sygdom. Jeg har overhovedet ingen smerter! For et stykke tid siden faldt Jeg om på gulvet. Årsagen var en utilsigtet fejltagelse, som en elev begik. Jeg brækkede Mit ben. Herefter har Jeg haft lidt vanskelighed ved at gå. Det er det hele! Der er også en anden grund! Nu til dags har Jeg ikke lyst til at gå. Ikke desto mindre kommer Jeg dagligt hen i Sai Kulwant Hall (den store overdækkede plads foran templet; opkaldt efter manden, der donerede penge til salens opførelse) og giver darshan til Mine hengivne. Hvilken vanskelighed eller smerte er involveret i denne rutine? Jeg har ingen smerter; Jeg lider ikke. Når Jeg er i stand til at gøre Mine hengivne lykkelige, vil Jeg også være lykkelig. Sorger, vanskeligheder og smerter er ikke i nærheden af Mig. Jeg er altid glad og lyksalig. Lyksalighed er Min føde. Der eksisterer ingen større glæde end Min lyksalighed. Hvis Jeg af en eller anden grund er ude af stand til at komme ud og give de hengivne darshan, så føler Jeg Mig meget bedrøvet: Ak! Hvor sukker Mine hengivne efter Min darshan! I hvor lang tid har de ventet i salen? Hvor megen lidelse gennemgår de? Og så videre. Engang imellem kan det hænde, at Jeg kommer for sent hen til Sai Kulwant Hall på grund af noget presserende arbejde. Alligevel forsømmer Jeg ikke at give de hengivne darshan. I skal 3

4 derfor ikke tro, at Swami ikke kommer på grund af smerte eller lidelse. Jeg åbenbarer disse sandheder for jer i dag, så I ikke gør jer nogen bekymringer på grund af Min udeblivelse, og for at I altid kan være glade og muntre. Jeg forventer, at I møder vanskeligheder på en frimodig måde, idet I sætter jeres lid til jeres tro på og hengivenhed over for Gud. Hvis I vedholdende kontemplerer på Gud, vil ingen onde tanker genere jer. Sorger og vanskeligheder vil ikke påvirke jer. Jeg er altid lykkelig. I bør også altid være lykkelige. Lykke er forening med Gud. Når I er knyttet til Gud, vil I ikke føle nogen smerte eller lidelse. I lider måske af en eller anden fysisk lidelse eller mental angst. Men I bør sikre jer, at dette ikke forstyrrer jeres Atma Tattwa (Den Guddommelige Gnists sande natur). Intet kan genere eller plage jer, hvis I er fast forankret i Den Guddommelige Gnists sande natur. Det er Navarathri s (Dasara-højtidens) budskab. I støder på mange vanskeligheder, sorger, smerter og så videre. På grund af forskellige årsager bliver I dag ud og dag ind mentalt foruroliget. Men I bør ignorere dem; I skal vise, at I er uinteresseret i dem: De er ikke mine, de er en andens. De kommer og går blot som forbipasserende skyer. Hvad Mig selv angår, så tillægger Jeg dem overhovedet ingen betydning. I skal ikke tro, at det er andre, der udsætter jer for alle disse vanskeligheder. I bør ikke give andre skylden for jeres vanskeligheder og lidelser. Jeres sorger og lidelser er selvskabte. Kaurava erne (familie, der kæmpede mod Pandava erne; Kaurava erne bliver ofte betegnet som de onde ) gjorde alt, hvad de kunne for at påføre Pandava erne (familie, der kæmpede mod Kaurava erne; Pandava erne bliver ofte betegnet som de gode ) lidelser. Men Pandava erne bøjede sig ikke. Hvorfor? Udelukkende på grund af deres faste tro på og hengivenhed over for Herren Krishna. De følte, at når Krishna selv konstant beskyttede dem, så kunne selv en række vanskeligheder og forhindringer ikke skabe frygt i dem. På samme måde skal I udvikle en fast tro på, at Swami altid er hos jer, i jer og rundt om jer. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale. Sai Baba omtaler ofte Sig Selv som Swami). I skal på ingen måde bekymre jer om disse sorger og vanskeligheder. De er som forbipasserende skyer. Ingen af dem kan skygge for den skinnende Sol. Det er udelukkende i løbet af regnperioden, at skyerne dækker for Solens stråler. På samme måde gælder, at det kun er, når jeres sind er vankelmodigt og bekymret, at I lider på grund af sorger og vanskeligheder. Når jeres sind er roligt og stabilt, kan ingen skyer forstyrre jer. Hold derfor jeres sind rent og roligt. I skal udvikle mod og sjælsstyrke. Hvordan lever mennesket sit liv i dag? Det spiller sin rolle i det kosmiske drama, idet det, opfyldt af mada (stolthed) og ahamkara (jeg-bevidsthed), synger kama s (begærets) og krodha s (vredens) sange og pjatter rundt. Mange mennesker vurderer deres egen skuespilkunst som værende virkelig god. Men nogle mennesker lader sig ikke rive med af denne skuespilkunst. Idet de ikke interesserer sig for reaktionen, refleksionen og genlyden fra dette drama, stoler de på den sande virkelighed. Og denne virkelighed er guddommelighed. Guddommelighed er urokkelig, usynlig og hinsides illusion. I skal holde fast i den sande virkelighed. Når I stoler på den slags virkelighed, vil jeres tanker, ord og handlinger altid være rene og hellige. Derfor kære elever! Vær overhovedet ikke bange for disse forbipasserende skyer. I skal ikke være optaget af dem. Udfør jeres pligt på bedste vis. Indfri jeres forældres ambitioner og forventninger. Jeres forældre har sendt jer hertil med store forventninger. Hvis I går mod deres ønsker, kan I selv forestille jer, hvordan de vil føle det. Hvis I forårsager jeres forældre 4

5 smerte, vil det være ensbetydende med, at I forårsager Swami smerte. Beder I ikke denne bøn dagligt? Du er min moder; Du er min fader; Du er min bedste ven; Du er min visdom; Du er min rigdom; Du er min et og alt oh guders Gud Twameva mathacha pitha Twameva, Twameva bandhuscha sakha Twameva, Twameva vidya dravinam Twameva. Der er overhovedet ingen forskel på Gud og forældre. Sørg derfor for, at jeres forældre hele tiden er lykkelige. Swami er altid lykkelig. Grundfæst denne sandhed sikkert i jeres hjerte. Først da kan I blive kaldt sande elever. Engang kaldte kong Hiranyakasipu sin søn, Prahlada, tæt hen til sig og spurgte: Kære søn! Jeg overgav dig i guruernes varetægt. Jeg anmodede dem om at lære dig gode ting. Hvad har de lært dig? Prahlada svarede: Fader! Lærerne har lært mig mange emner. Jeg har forstået livets fire mål: Dharma ( rigtig handling ), artha (rigdom; læs visdom), Kama (begær efter befrielse) og moksha (befrielse). Jeg har studeret mange emner. I virkeligheden har jeg forstået selve essensen af uddannelse. Hiranyakasipu blev meget glad for sønnens svar og sagde: Søn! Fortæl mig hemmeligheden bag al uddannelse. Prahlada svarede: Kære fader! Alt, hvad vi ser og oplever i denne verden, er uvirkeligt og flygtigt. Det er udelukkende det guddommelige, der er virkeligt og sandt. Faderen blev rasende. Han greb sin søn om halsen og trak ham ned på gulvet. Han befalede sine officerer at kaste Prahlada i havet, idet han sagde: En søn, der lader hånt om sin faders ordrer, fortjener ikke at være i faderens nærhed. Fjern ham øjeblikkelig og smid ham i havet. Derpå bragte dæmonerne Prahlada op på toppen af en høj bakke og skubbede drengen ned i havet. Selv mens dette skete, fremsagde Prahlada navnet Narayana! Narayana! (et navn for Herren Vishnu). Herren Vishnu dukkede nu frem fra havet og frelste Prahlada fra druknedøden. Hiranyakasipu fik underretning om, at Prahlada stadig levede. Da kongen så Prahlada, skar han tænder og skummede af raseri. Han befalede nu, at sønnen skulle kastes på bålet. Straks dette skete, lagde flammerne sig. Selv ilden var ikke villig til at fortære Prahlada. 5

6 Hvilken indre betydning har disse episoder? Gode mennesker vil altid støde på problemer, der er forvoldt af slette mennesker. Ikke desto mindre vil gode mennesker ikke blive påvirket af disse problemer. Der bliver udelukkende kastet sten på det træ, der bærer store mængder frugt. Tilsvarende vil gode mennesker altid komme til at stå over for visse hindringer. Man er imidlertid nødt til tappert at møde disse vanskeligheder, idet man holder fast i sin tro på Gud. Kære elever! I skal omhyggeligt adlyde jeres forældres og Guds ordrer. I skal fremelske en god adfærd. Så vil alt falde godt ud for jer. Intet vil kunne afskrække jer. Ingen vanskelighed vil nogen sinde genere eller bekymre jer. Det er udelukkende for at gøre det muligt for jer at omsætte sådanne gode tanker til handling, at gudinderne Durga (Herren Siva s gemalinde, Jordens Moder), Lakshmi (Herren Vishnu s gemalinde; rigdommens gudinde) og Saraswati (Herren Bhrama s datter; gudinde for undervisning og veltalenhed) bliver tilbedt under disse Dasara-festligheder. Durga skal ikke opfattes som en brutal og voldsom gudinde. Hun er den højeste gudinde, der beskytter jer. Lakshmi er legemliggørelsen af al rigdom. Saraswati er talens gudinde. Gode tanker, gode ord og gode handlinger (læs: God opførsel) repræsenterer disse tre gudinders natur. Den, der lærer jer gode ting, er i sandhed legemliggørelsen af gudinde Saraswati. Den, der lærer jer onde og slette ting, er i sandhed en dæmon. Gudinde Durga tilintetgør kun sådanne dæmoner. I virkeligheden er Durga, Lakshmi og Saraswati ikke forskellige fra jer. De er i allerhøjeste grad installeret i jeres eget hjerte. Eftersom I er menneskelige væsener, tilskynder de jer til at leve et liv som menneske. Durga, Lakshmi og Saraswati er et menneskes tre mødre. I skal bevare disse opbyggelige ord i jeres hjerte og omsætte dem i handling. Derved kan I komme frem i livet og foregå andre med et godt eksempel. Gennem jeres eksempel skal I sprede budskab til verden om, at bharathya vidya (indisk uddannelse) er storslået. Adskillige mennesker i nutidens verden formidler uddannelser, der fører til onde og slette livsbaner. I skal fordømme sådanne uddannelser. Lad være med at gå efter den slags uddannelser. I skal undersøge: Vil denne uddannelse hjælpe til med at rense mit hjerte eller ej? Hvis I føler, at den ikke bidrager til jeres fremskridt, skal I øjeblikkeligt opgive den. I vil først få et lykkeligt, fredfyldt og tilfreds liv, når I bliver i stand til at tilfredsstille jeres samvittighed. I skal uophørligt praktisere namasmarana (ihukommelse af Guds navn). (Bhagavan afsluttede Sin tale med bhajan en (lovsangen): Hari bhajana bina sukha santhi nahi ). Oversat af 6