Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 29. august 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam (Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig ). : Konference vedrørende etik og finansverdenen. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Hold altid fast ved etik og moral af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Kroppen er dannet af de fem elementer, og før eller siden er den nødt til at forsvinde. Men kroppens Beboer har hverken fødsel eller død. Beboeren har overhovedet ingen tilknytning, og Han er det evige vidne. Sandt at sige er Beboeren, der eksisterer i Atma s skikkelse, i sandhed Gud Selv. Dehi en (Iboeren) er uden bånd. Iboeren bliver også omtalt som Atma (Den guddommelige Gnist) eller Brahman. (Brahman er Universets Grundlæggende Sandhed; bliver ofte betegnet som Gud. Brahman er Det Upersonlige Højeste Væsen, den oprindelige kilde til og det endelige mål for alle eksistenser). Legemliggørelser af kærlighed! Folk tilbeder Gud på mange forskellige måder og udvikler tro på Ham. Gud har imidlertid hverken navn eller form. Han er én og kun én. Alligevel kalder folk Ham forskellige navne så som Rama, Krishna, Allah, Jesus og så videre. De er alle det enkelte individs foretrukne navne, men Gud har ikke noget bestemt navn. Gud er én. Ekam sath viprah bahudha vadanti (der eksisterer udelukkende Én; Denne er kendt og bliver beskrevet af de vise på mange måder). Den ene Gud bliver omtalt og tilbedt ved hjælp af forskellige navne og former. Disse former, der tillægges Gud, er både resultatet af folks fantasi og af den måde, de er portrætteret på i visse billeder. Faktisk har ingen nogen sinde set Gud. Lige meget hvilken form I kontemplerer på, så vil Gud manifestere Sig i denne form. Gud er én, ikke to. Ethvert individ omtaler sig selv som jeg, jeg, jeg. Dette jeg referer til det individuelle ego, der stammer fra tilknytningen til kroppen. Når denne kropsbevidsthed bliver fjernet, så bliver I Iboeren. Sandt at sige bliver I Gud. Det guddommelige transcenderer navn og form. I umindelige tider har folk kontempleret på, tilbedt, tjent og længtes efter en sådan transcendental guddommelighed. I denne materielle verden har folk mange ønsker. Kong Dharmaraja (den ældste af Pandavabrødrene) havde kun ét ønske: At spille terninger. Han var meget glad for dette spil. Kaurava erne havde lagt mærke til Dharmaraja s svaghed. Det lykkedes dem at lokke ham i en 1

2 fælde ved at udnytte denne svaghed. Deres onkel på moderens side, Sakuni, ansporede og rådede dem: Gå hen og inviter Dharmaraja til et spil terninger. Sakuni var ekspert i dette spil, og han kunne let besejre sine modspillere ved at snyde. Duryodhana (den ældste af Kaurava-brødrene) og hans brødre var på den ene side, og Dharmaraja var på den anden side. De terninger, der blev anvendt til dette spil, var blevet manipuleret, så Duryodhana ville vinde hver gang, der blev spillet. Som et resultat tabte Dharmaraja hver gang. Han tabte sit rige, sine brødre, sig selv og selv Droupadi (Pandava-brødrenes fælles hustru). Kaurava erne annekterede hans rige og tog kontrol over Dharmaraja s brødre og deres hustru, Droupadi. De slæbte hende hen til det kongelige hof. Her rejste Droupadi et spørgsmål til de ærværdige medlemmer og ældre i forsamlingen. Spørgsmålet gik på, om Dharmaraja pantsatte sig selv først og herefter tabte hende eller omvendt. Hvis Dharmaraja pantsatte sig selv først og tabte spillet, så havde han ingen ret til at pantætte Droupadi. Desuden var Droupadi ikke blot Dharmaraja s hustru, men alle de fem brødres hustru. Havde de givet deres samtykke til, at Dharmaraja måtte pantsætte panchali (de fem brødres hustru) i dette terningespil? Ingen i denne ophøjede forsamling vovede at svare på de spidsfindige spørgsmål, som Droupadi rejste. Ingen af dem tog ordet. I sine unge dage gik Dronacharya en dag til kong Drupada for at bede om, at han måtte få foræret en ko. (Dronacharya blev senere guru for såvel Pandava-brødrene som Kauravabrødrene inden for bueskydning og krigskunst). Eftersom kongen nægtede at give ham denne gave, forlod Dronacharya i sin vrede Panchala med sine ejendele, sin hustru og sit barn. (Panchala var et fortidigt område i Nord-Indien). Da han gik ad vejen mod Hastinapura (hovedstaden), stødte han på Pandava- og Kaurava-børnene, der legede på en mark nær en brønd. Da han kom helt hen til børnene, der nu stod rundt om brønden, spurgte Dronacharya: Mine kære børn! Hvad er der i vejen? Hvorfor står I alle sammen rundt om brønden på denne måde? Hvad er der sket? Med én stemme svarede børnene: Swami! Vores bold faldt ned i brønden. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale). Dronacharya beroligede dem ved at sige: I skal ikke bekymre jer. Jeg vil bringe jeres bold op af brønden. Da han havde sagt det, fandt han en pil frem og skød den mod bolden. Pilen ramte bolden. Nu skød han en anden pil, der satte sig fast i den første pil. På denne måde affyrede han en række pile, den ene efter den anden. Ved hjælp af pilene, der nu udgjorde en slags stang, trak han til sidst bolden op og gav den til børnene. Da de så Dronacharya s vidunderlige kunststykke, faldt de for hans fødder. De overbragt nyheden om denne hændelse til Bhishma, der udnævnte Dronacharya til at være både Pandava ernes og Kaurava ernes lærer. (Bhisma var Kaurava ernes og Pandava ernes formynder, beskytter og patriark. Bemærkelsesværdig på grund af sin visdom og ubøjelige hengivenhed over for Gud). Blandt børnene var det specielt Arjuna, der hurtigt lærte at blive en dygtig bueskytte. På kort tid blev han ekspert, og han vandt guru Dronacharya s hengivenhed og beundring. Arjuna gjorde sin guru stolt og berømt på grund af sine evner. Dette gjorde Aswatthama, Dronacharya s søn, jaloux. Fra da af bar han nag til Pandava erne, specielt til Arjuna. I Mahabharatha-krigen sluttede han sig til Kaurava erne og kæmpede mod Pandava erne. En nat under krigen sneg han sig ind i Pandava ernes lejr og dræbte upapandavas (Pandava ernes små børn). Han gjorde det i ly af mørket, og han gjorde det nådesløst. Da han var lige ved at undslippe, blev han opsporet af Arjuna, der slæbte ham hen til Droupadi (børnenes moder). I stedet for at blive vred og forbande den onde gerningsmand og fælde dom over ham, faldt hun for Aswatthama s fødder, hendes ægtemænds højtærede gurus søn, og sagde: Det er ved din fader Dronacharya s fødder, at mine ægtemænd har lært, alt hvad de ved. 2

3 Når du nu er Dronacharya s søn, er det så passende at dræbe mine uskyldige børn? Hvordan kunne du nænne at slå dem ihjel; de der var ubevæbnede, unge og sov fredeligt; de, der ikke nærede noget fjendskab mod dig, og som ikke havde i sinde at forvolde dig nogen skade. Da Droupadi således appellerede til Aswatthama, kunne Bhima (en af Pandava-brødrene) ikke bære at se det. Idet han eksploderede i vrede, brølede han: Denne Droupadi er en tåbelig kvinde, for hun bønfalder om, at denne usling skal gå fri. Hun føler ingen vrede over for sine sønners morder. Denne snigmorder er ingen brahmin (præst). Lad være med at løslade ham, dræb ham. Hvis I ikke gør det, så vil jeg selv slå ham ihjel med min stærke knytnæve. Aswatthama skælvede af skræk, og han følte sig hjælpeløs. Opslugt af raseri skulle Arjuna lige til at angribe Aswatthama. Nu løftede Droupadi begge sine hænder og bønfaldt Arjuna på følgende måde: Oh Phalguna! Det er ikke retskaffent at dræbe en person, der er bange eller har mistet sit mod eller sover eller er beruset, der søger tilflugt eller er en kvinde. Du bør ikke dræbe Aswatthama, for han er søn af din lærer. Herefter faldt Droupadi for hans fødder og argumenterede med ham: Arjuna! Vil alle mine sønner blive bragt til live af, at vi slår Aswatthama ihjel? Hans moder vil opleve den samme sorg, som jeg nu gennemlever. Når du nu har studeret Vedaerne og de hellige skrifter, hvordan kan det så være, at du ikke er i stand til at bevare din sindsligevægt? Således bønfaldt Droupadi Arjuna om at tilgive Aswatthama for hans grufulde handling. Arjuna tog til genmæle: Du forhindrer mig i at holde mit højtidelige løfte. Droupadi svarede: At kronrage hans hoved og fjerne kronjuvelerne fra hans hoved svarer til at dræbe ham. Nu gav Arjuna efter for hendes plædering. Som et symbol på hans straf barberede de Aswatthama s hoved, tog hans kronjuveler og satte ham på fri fod. Det nytter ikke noget at ruge over fortiden. Fortid er fortid; glem fortiden, lød det råd, som Droupadi gav Arjuna. Han fulgte Droupadi s råd og undertrykte sine følelser. Lige før nævnte en økonom, der deltog i konferensen, emnet etik og økonomi. Arjuna fulgte de etiske regler og frelste Aswatthama s liv ved at glemme tabet af de små Pandava-børn. At frelse et medmenneskes liv står langt over at akkumulere rigdomme. I Mahabharatha en og Bhagavatha en findes der mange eksempler på sådanne ædle og ophøjede hændelser. Der findes mange ædle kvinder som Droupadi. Hun var tolerant og besad en ædel karakter. Det er 3

4 udelukkende på grund af sådanne kvinder, at Indien har opnået store fremskridt fra tidsalder til tidsalder og opnået sin nuværende førende position. Uheldigvis har inderne glemt deres prægtige fortid. Nu er de som en mægtig elefant, der er ubevidst om sin medfødte styrke. I Indiens overordentlig hellige land er tolerance jeres karakters imponerende kvalitet. Hvad er den sande skønhed i et menneske? Det er ikke den fysiske krops skønhed. Det er tolerancens kvalitet, der skænker et menneske sand og ægte skønhed. Indiens kultur har tillagt tolerance den allerstørste betydning. Det har været jeres tradition siden tidernes morgen. I skal derfor holde fast i jeres renheds og tolerances rige tradition. En sand inder er en person, der beskytter disse to kvaliteter. Den, der ikke besidder nogen moral, er ikke et menneske. Penge kommer og går, men moral kommer og vokser! Derfor skal man beskytte sin moral. Det er en inders sande kvalitet. Udelukkende det menneske, der er udstyret med en ædel karakter, er berettiget til at kaldes en inder. På samme måde som en elefant ikke er bevidst om sin medfødte styrke og ydmygt underkaster sig elefantførerens ordrer, glemmer nutidens indere deres medfødte styrke og renhed og efterligner den vestlige kultur. Skønt de er udstyret med stor styrke og har lært sig Vedaerne, Upanishaderne og de hellige skrifter, efteraber de vestlig kultur, idet de glemmer deres egen storhed. Noget sådant sømmer sig ikke for et folk, der tilhører en så stor nation. I skal erkende jeres kulturs storhed og følge jeres samvittighed. Desværre følger folk i dag ikke deres samvittighed. Det er ikke på grund af uvidenhed, men på grund at troskyldighed. Hvis I fortsætter med at efterligne vestlig kultur, så vil jeres egen styrke gradvis blive mindre. Derfor bør I ikke efterligne andre. I skal lægge bånd på jer selv. For eksempel angriber løven kun et andet dyr, når den er sulten. Den strejfer ikke omkring og dræber alle de dyr, som den møder. Således har selv et vildt dyr som løven evnen til at lægge bånd på sig selv. På samme måde er det nødvendigt for alle mennesker at lægge bånd på sig selv og virke inden for visse grænser. Et grænseløst ego, en grænseløs vrede og grænseløse ønsker vil udelukkende lede jer på afveje. I er nødt til at bortlede jeres sind fra sådanne situationer og følge den ædle vej, så I ikke forvolder andre skade, eller selv kommer til at lide i processen. Lad være med at anvende jeres styrke og evner ukritisk og planløst. I ser og oplever moderne børn, der nyder en hæmningsløs frihed. Frihed er uden tvivl en god og acceptabel ting, men den bør udfolde sig inden for visse grænser. Udelukkende på den måde får den værdi. At forsøge at dynge rigdomme sammen og at være oversmart vil blot udsætte jer for fare. I må have læst i aviserne, hvordan Amerika hengiver sig til et kolossalt spild af dets penge og ressourcer for at føre krig mod Iran, Irak og andre lande. Hvad vil Amerika få ud at alt dette? I dag er Amerikas økonomi gået i stå, og der er tilbagegang i landet. Det er alt sammen en følge af deres fejlagtige brug af ressourcer. Tænk for eksempel på Herren Easwara (Herren Siva). Han er mægtig og magtfuld. Alligevel anvender Han kun Sin altgennemtrængende styrke i den udstrækning, det er nødvendigt. Han anvender ikke Sin styrke og magt planløst og vilkårligt. I bør efterligne Hans eksempel og kun gøre passende brug af jeres styrke og ressourcer i den udstrækning, det er nødvendigt. Lad være med at spilde jeres tanker, for det gør jeres sind uroligt og flakkende. (Her viste Sai Baba Sit lommetørklæde). Hvad er dette? Det er et stykke klæde. Nej, det er ikke et klæde, men en samling tråde. Faktisk er det end ikke tråde, det er blot bomuld. Uden bomuld kan der ikke være nogen tråde, og uden tråde kan der ikke være noget klæde. På samme måde er 4

5 sindet ikke andet end en samling tanker. Derfor skal I kontrollere jeres tanker. Selv de rigdomme, som I samler jer, og den mad, som I spiser, skal være inden for visse grænser. Føde er Gud, lad være med at spilde den. Hjælp andre, forvold dem aldrig skade. Help ever, hurt never. Det er nogle af de retningslinjer for det målbevidste liv, som I skal følge. Velsignet er den person, der opfører sig på en sådan måde, at han ikke skader andre eller selv bliver skadet i processen. I er nødt til at lære og tilegne jer disse evner, som ikke er til rådighed i lærebøgerne. Hold øje med jeres tanker og sørg for, at de ikke kommer på afveje. Hver gang en tanke opstår i jeres sind, skal I analysere den: Er den god eller dårlig? Hvis I føler, at den er dårlig, så må I ikke tillade den at vare ved. I skal blot lade den passere. Hvis det er en god tanke, så før den ud i livet, så I selv og andre vil få gavn af den På konferencen, der blev afholdt i går og i dag, har man overvejet visse retningslinjer for, hvordan landets banker kan fungere effektivt. Uanset hvilke handlinger I udfører, så skal det ske i en ånd af, at I ønsker af forbedre jer selv. Lad være med at få indtrykket af, at I tjener organisationen; faktisk tjener I jer selv gennem jeres oprigtige bestræbelser. Lad være med at give plads for egoisme og stolthed. Når I deponerer jeres opsparing i banken, så er det ikke banken, men jer selv, der får gavn af det, for pengene vil udelukkende vende tilbage til jer. På samme måde vil I få gavn af det gode, I gør mod andre. I gør det for jeres egen skyld. Hvis I ønsker at få et godt navn og et godt omdømme i samfundet, så skal I udvikle tre principper: Kærlighed til Gud, frygt for synd og moralsk adfærd. Hvis I fremmer moralen i samfundet, så vil folk samle sig omkring jer og behandle jer som gode mennesker. Først og fremmest skal I udvikle kærlighed til Gud. Det næste er frygt for synd. Det er kun, når I udvikler denne kvalitet, at I vil blive personer med et uplettet rygte. Når I har en ædel karakter, så vil hele samfundet elske jer. Ingen vil hade jer. Fasthold en god karakter og elsk alle. Kærlighed er alle vegne, og Gud er alle vegne. Derfor skal I elske alle. Jo mere I elsker andre, des bedre omdømme vil I få i samfundet. Hvis I begår en fejltagelse eller forfalder til ondsindede handlinger, så vil andre forsøge at efterligne jer. Derfor gælder: Vær god, gør det gode og se det gode. Det er vejen til Gud. Det er kun, når I opfører jer på en sådan måde, at I vil erhverve jer et godt omdømme i samfundet. Disse ting kan I ikke lære fra en lærebog. Det er ikke oplysninger, man kan lære via en tekst i en bog. Disse ting relaterer sig til hjertets renhed. I bør udvikle en sådan hellighed. Desværre er der kun hemmeligheder (secrets), men ingen hellighed (sacredness) alle steder. Det er ikke godt. Hvis I ryger en cigaret, så vil jeres ven komme hen til jer og sige: Hej! Du er en fin fyr. Giv mig også en cigaret. Som jeres selskab, så jeres adfærd. Fortæl mig hvem du en sammen med, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Hvis jeres selskab er dårligt, så bliver I dårlige mennesker. Hvis I er gode mennesker, så vil andre følge jeres eksempel og blive gode. I dag ser I, at mange virksomheder har måttet lukke. Hvad kan årsagen være til det? Hvis én virksomhed anvender ureglementerede og ulovlige metoder, så vil andre virksomheder følge eksemplet. Det er almindeligt, at dårlige vaner spredes hurtigt og let. I må derfor være varsomme med og stræbe efter, at det er de gode ting, der føres ud i livet. Lad være med at handle uovervejet og efterligne dårlige ting. Hastværk medfører spild. Spild medfører bekymringer. Derfor, undgå hastværk. Kære børn! 5

6 I er alle meget unge. Begynd på at gøre det gode allerede fra nu af. Vær gode eksempler for andre. Udfør uselvisk tjeneste over for samfundet. Det er samfundet, der beskytter jer. Endnu før I begynder at udføre uselvisk tjeneste i samfundet, er der fire personer, som I bør ære og respektere: Moder, fader, lærer og Gud i denne rækkefølge. Først og fremmest er moderen meget vigtig. Gør hende lykkelig. Hvis jeres moder er lykkelig, vil hele jeres liv være lykkeligt. Hvis I gør hende ulykkelig, så vil I lide. Derfor skal I altid gøre hende lykkelig og tilfreds. Jeres moders lykke er jeres lykke. Hun vil altid beskytte jer. Det er moderen, der fødte jer og opdrog jer. Måske irettesætter hun jer; måske slår hun jer endda, når hun er vred på jer. Men hendes vrede er kun forbigående. I bør ikke tage jer af det. Den midlertidige vrede vil ikke vare længe. I skal forstå det faktum, at vrede, egoisme, jalousi og så videre alle er midlertidige stadier. Selv begær er midlertidigt. Disse er alle flygtige og midlertidige, og derfor kommer og går de. De er ikke varige. Men ét princip, Det Guddommelige Princip, er evigt. I skal udvikle kærlighed til alt og alle. Kærlighed, kærlighed, kærlighed! Elsk alle, tjen alle. Kærlighed er den eneste af jeres ejendele, der varer for evigt. Der findes intet større end kærlighed, og I har heller ikke behov for noget større. Kast jer ud i uselvisk tjeneste med følelsen: Tjeneste er Gud; tjeneste er mit liv. I bør ikke påtage jer at udføre uselvisk tjeneste med en forventning om at modtage løn for det. Penge kommer og går, men moral kommer og vokser! Lad være med at blive opstemt, når I får penge og nedtrykt, når I mister penge. Forskellen mellem penge og moral er: Penge kommer og går, mens moral kommer og vokser. Kære børn! I dag er en lykkelig dag. Bed til, at lejligheder som denne må byde sig til, uanset hvor I befinder jer. Uanset hvor I måtte opholde jer, så er Gud jeres eneste tilflugtssted. Det være sig i en skov, i Himlen, i en by eller landsby, på toppen af et bjerg eller midt på det dybe hav. Gud er altid med jer, over jer, bag jer. Han vil altid beskytte jer. I skal fremelske denne faste tro i jeres hjerte. Guds nåde er ikke forbigående og flygtig. Han vil altid være med jer. Jeg ved, at I alle er gode børn. I skal altid opføre jer som gode børn. (Sai Baba afsluttede Sin tale med to lovsange: Hari bhajan bina sukha santhi nahin (Herre giv os fred i vor sjæl og i vort sind) og Subrahmanyam, Subrahmanyam). Oversat af 6