Hvorfor skal du læse dette kompendie?

Transkript

1 MEDIEKOMPENDIE

2 Hvorfor skal du læse dette kompendie? Jo, det skal du fordi det at lave film og tv, er en lang proces som kræver masser af forberedelse! Allerede inden du går i gang med at optage, skal du have styr på historien, fortælleform, præmis, billedstil, beskæringer, lys og lyd. Med andre ord, er en produktionsplan med udførligt manus en nødvendighed! Dette kompendie kan bruges både før og under produktionen. Opbygningen er liniær og du vil derfor kunne følge det som processen skrider frem. Du vil her kunne finde råd til hvordan man opnår de bedste tekniske løsninger. Derudover vil du kunne læse om kameravinkler, klippeteknikker, hvordan du sætter lys og hvad du skal være opmærksom på når du laver lyd. Rigtig god læselyst! Tina Hare/Producer 1

3 FORBEREDELSE før optagelser Rollefordelingen i et team er vigtigt for at undgå unødige konflikter parterne imellem. Ligeledes er det nødvendigt at klarlægge rollernes funktioner, således at alle er med på hvilke opgaver, de skal løse. Nedenfor er de fem største roller, som skal udfyldes når der skal produceres en film eller et program, beskrevet. Der skal selvfølgelig også være nogle som varetager opgaver som at klappe med klaptræet, sørge for statister, eventuelt en producer assistent, som holder styr på optagelserne etc. Alt efter hvor stor produktionen er, så kan disse småopgaver blive delt ud på disse fire roller. P roduktionsleder Produktionslederen er den person som har det overordnede ansvar for selve udførelsen af produktionen. Det vil sige det kreative og organisatoriske overblik. Produktionslederen er navigatøren som holder fokus under hele processen og sørger for at styre projektet i mål. Fotograf Det er fotografens opgave at sørge for at filmen får en gennemført billedside som understøtter historien. Det er også fotografens opgave at sørge for at beskære og udstyre billederne korrekt, samt at sørge for at der ikke er forstyrrende elementer i billedet. Lyd Halvdelen af en film er dens lydside. Det er derfor lydmandens opgave at sørge for en gennemtænkt og velproduceret lydside. Lydmanden skal under produktionen sørge for at lyden optages, så man tydeligt kan høre hvad der bliver sagt. Derudover skal lydmanden også finde de rette atmosfærelyde. Lys Lyssætningen har utroligt stor påvirkning på filmens stemning. Det er lysmandens opgave at sørge for at lyset er placeret korrekt og at der er nok lys til at oplyse hovedelementerne i filmen. Klipper Klipperen er den som samler puslespillet! Klipningen er en kreativ proces, som giver mulighed for at understøtte historien ved hjælp af klipperytme, effekter, colorgarding, grafik, effektlyde samt musik. Når rollerne er fordelt, er det tid til at starte planlægningen. Når historien og præmissen er på plads, laves et udførligt storyboard som indeholder tegninger/still-billeder af alle skud og beskæringer samt info om kameravinkler, lys, lyd og handling. 2

4 Når rollerne er fordelt, er det tid til at starte planlægningen. Når præmissen er på plads, laves der et udfærligt storyboard med alle skud, beskæringer, kameravinkler, info om lys og lyd samt en kort beskrivelse af handlingen ud for hvert billede. Det kan være en fordel at lave still billeder på location til brug i storyboardet. D ækbilleder Det er vigtigt at tænke dækbilleder (tulipanklip) med ind i storyboardet, således at der altid er noget der kan klippes til, i redigeringen. Eks. Der snakkes om et bestemt produkt, og her klippes et dækbillede ind af produktet. Kill you darling Selv om man har arbejdet hårdt for at få et bestemt skud i kassen, er det somme tider nødvendigt at droppe det igen for at få filme så skarp som muligt. Det kan være rigtigt surt, men det er vigtig at holde fokus på hvad der er nødvendigt for historien og hvad der bare er fyld. Hvis skuddet ikke har betydning for handlingen er det derfor vigtigt at droppe det! 3

5 Hvor skal optagelserne foregå? Sådan vælger man hvor optagelserne hvor optagelserne skal foregå. Man kan enten vælge at optage i studie eller på location. Inden valget om hvorvidt optagelserne skal foregå i studie eller på location skal foretages, er det vigtigt at foretage sig nogle overvejelser omkring for/imod valgene. Nedenstående giver dig et overblik over de forcer og svagheder der er. Locations Når man skal vælge location er det vigtigt at gøre sig klart hvilket udtryk man gerne vil have frem i sine billeder. Dvs. Hvis man laver en historie om en slagter, skal man altså finde frem til et slagterlokale hvor der enten er plads og mulighed (tjek strømudtag) for at sætte nok lamper op til at lyssætte ordenligt eller hvor der er godt lysindfald fra vinduer. Derudover skal man være opmærksom på at have mulighed for at skabe dybde i billederne via. forgrund, mellemgrund og baggrund. Studie Studiet bruges først og fremmest til optagelser med flere kameraer såkaldte flerkamera produktioner. Til sådanne optagelser er man nødvendigvis tvunget til selv at skabe rammerne og udtrykket i optagelserne ved at opbygge en kulisse til formålet. Studieoptagelser gør det bla. muligt at lave live-on tape optagelser. Dvs. optagelser der filmes og klippes samtidig, således at man står med et færdigt produkt efter endte optagelser. Man kan også vælge at optage med et enkelt kamera (f.eks interviews). Studiet har den store fordel at man fuldstændig kan kontrollere lyset og at der ikke kommer unødvendig støj på optagelserne. 4

6 HARMONISKE BILLEDER I det kommende afsnit vil der være forskellige retningslinjer for, hvordan der opnåes harmoniske billeder. Dette er blot retningslinjer og ikke regler, men hvis disse følges kan det ikke gå helt galt. D et gyldne snit En klassisk måde at opnå harmoni i et billede på, er ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit. Det frarådes derfor at horisontlinjen placeres midt i billedet, men flyttes horisonten derimod op eller ned, så den ligger i det gyldne snit. Giver dette ofte en harmonisk komposition. Det gyldne snit er ikke kun de vandrette linjer, og derfor kan der også opnås et harmonisk billede ved at placere motivet i en af siderne. Nedenfor ses to eksemper. 5

7 6

8 F orgrund, mellemgrund og baggrund Nogle gange er man ikke tilfreds med, hvad man ser i søgeren. Motivet fejler sådan set ikke noget, men billedet ser fladt og kedeligt ud. Ofte vil du opnå et bedre billede, hvis du kan få det til at indeholde både forgrund, mellemgrund og baggrund. På den måde får billedet tilføjet den dybde, der var i motivet. Øverste billede fungerer, nederste billede fungerer ikke. Forgrunden er de billedelementer, der er forrest i billedfladen, altså nærmest beskueren. I dette tilfælde... Mellemgrunden er de billedelementer, der befinder sig imellem forgrunden og baggrunden. I dette tilfælde... Baggrunden er de billedelementer, der er bagerst, dybest i billedet. I dette tilfælde... 7

9 TEKNISKE MULIGHEDER Under dette afsnit vil det være muligt at lære om de forskellige virkemidler, som kameraperspektiver kan være med til at forstærke. Perspektiver Normalperspektiv: Motivet opleves, som tilskueren selv ville se det. Dvs. roligt og neutralt. Når man skal lave et billede i normalperspektiv, skal man derfor forsøge at være i øjenhøjde med motivet. Det er den mest almindeligt brugte kameravinkel, og bruges ofte i film. Fugleperspektiv: Der filmes oppefra således at motivet forekommer mindre end det er. Man bruger ofte fugleperspektiv til at vise en storby, eller en bil der kører gennem et landskab. Frøperspektiv: Der filmes nedefra. Laver man et billede i frøperspektiv vil det få motivet til at se større ud end det egentlig er, og motivet vil således virke overlegen og dominerende. 8

10 Beskæringer Ordet billedbeskæring dækker over seks forskellige indstillinger af kameraet: Supertotal: Her ser man hele figuren, som der er fokus på plus noget mere. Et kendt dansk supertotal billede fra en film, er scene fra Olsen Banden filmene, hvor man ser Egon, Keld og Benny gå ude på havnen. Her ser man tydeligt alle tre figurer samt omgivelserne. Total: Et totalbillede viser hele motivet fra top til tå. Dette kan være en bygning såvel som en person, de samme regler gælder for billedbeskæringer. Totalbilleder bruges ofte til at skabe overblik og vise stemninger eller miljø. Halvtotal: Er et billede, som viser en figur fra en tredjedel/midten og op efter. Denne indstilling bruges til at vise almindelige fysiske gøremål, Halvnær: Er hvor man f.eks. ser skuldrene og hovedet på en person eller fra brystet og op. Halvnær bruges almindeligvis i scener hvor to personer taler sammen. Nær: Et nærbillede er hvor man f.eks. kun ser personens ansigt. Denne indstilling bruges til at vise en persons følelser. Nærbilleder kan også bruges til at vise detaljer, og gør derfor handlingen mere spændende. Ultranær: Er en indstilling hvor man går helt tæt på motivet. F.eks. billeder hvor kameraet er helt inde og fokusere på en persons øje. Ultranær bruges til at fremhæve følelser, 9

11 KAMERABEVÆGELSER Tiltning Tiltning er en lodret eller skrå kamerabevægelse, hvor kameraet drejer som om det var et menneske som kigger op eller ned af noget. Panorering En kamerabevægelse, hvor der bevæges vandret mod højre eller venstre. Panorering bruges til at følge en bil eller vise et landskab. Travelling Ved Travelling følger kameraet et motiv parallelt. Dette kan eks. være når motivet bevæger sig. Zoom Ved et zoom oplever man, at motivet kommer tættere på eller længere væk fra kameraet. Zoom-teknikken er ikke god, hvis man vil skabe dybdeskarphed, da det kan være svært at afstandsbedømme ved et zoom. 10

12 TJEKLISTE Husk! Udstyr - Inden man skal ud og filme, er det vigtigt at gennemgå al udstyr. Samt kontrollere om P2 kortet er formateret (tømt). Rollefordeling - For at undgå konflikter ude i marken, er det en god idé, at alle er fuldstændig klar over deres rolle. Hvidbalance - Inden optagelse påbegyndes, lav en hvidbalance. Således undgåes gule eller blå billeder. Skarphed - Husk at stille skarpt inden filmning påbegyndes, således undgåes uskarpe billeder. Brug viewfinderen og ikke kameraets displayskærm for ellers kan man ikke se om billedet er skarpt. Mikrofonlyd - Test lyden på mikrofonen, således at eventuelle lydforstyrrelser eller støj undgåes. - Lyt og tjek udslaget. OBS: Husk at lave forskellige billedudsnit og optag dækbilleder, stemningsbilleder og reak- 11

13 TEKNISK SNILDE Hvidbalance En hvidbalance fortæller kameraet, hvordan farven hvid skal se ud. Alt efter om det er uden- eller indendørslys vil lyset bestå af forskellige kelvingrader. Udenfor vil der forekomme et blåligt skær, hvor der indendøres vil være et rødligt skær. Menneskets øje kompenserer selv for denne forskel således at hvid synes hvid, men det kan kameraet ikke. Hvidbalancen skal derfor stilles. Hvis der f.eks. tages en hvidbalance i indendørslys og filmer i udendørslys med den hvidbalance, så vil det synes blåt udenfor. Dette skal gøres hver gang det omgivende lys ændres. Indstilles hvidbalancen korrekt undgåes der forvrængning af farverne og derved en masse efterarbejde med farvekorrigering. Skarphed Når der skal stilles skarpt på et motiv, så er det en god idé at zoome helt ind på motivet og derefter stille skarpt. Hvis motivet er et menneske, skal der som hovedregel stilles skarpt på øjet. Når punktet hvor øjet er knivskarpt rammes, kan man se at øjet nærmest skinner og catch light bliver helt tydeligt. Når motivet bevæger sig, skal der drejes på fokusringen, således at fokus følger motivet. Se hvordan du gør på de næste sider. 12

14 Fokus Ringen her kan vælges enten at bruges som fokusring eller som blændering. Hvis du hellere vil benytte autofokus frem for manuelt sidder denne funktion her. Autofokus må ikke benyttes!!! Vælg ND filter Filter 1 vælges som regel indendørs. Men er lyset kraftigere på din location, vælg da ND 2 eller 3. Vælg ND 4 ved ekstremt kraftigt lys, f.eks solskin i sne eller på strand Hvidbalance Hvis du vælger PRESET passer hvidbalancen enten til 3200K eller 5600K, der skiftes mellem de to på autowhite knappen, som sidder under linsen foran på kameraet. På A og B kan du gemme to hvidbalancer manuelt. Objektivets Blænde Du kører naturligvis manuel blænde på dette kamera, men er du usikker så vælg autoblænde på den lille knap foran zoomknappen. Blænde 5,6 er et rigtig godt arbejdsområde GAIN Gain skal altid stå på L Er det strengt nødvendigt for dig at forstærke videosignalet pga for lidt lys kan du gaine op i L. trin: M forstærker en smule og H forstærker meget. Pas på for billedet bliver grimt!!! HUSK! Optageformat og optagekvalitet som udgangspunkt SKAL kameraet stå således: 720/25 PN 13

15 Justering af lydniveau To lydkanaler, to levelknapper til spor 1 & 2. Juster dit lydniveau på spor 1 eller 2 eller begge ved at trykke ind på knapperne og dreje. Du må max udstyre til -9dB!!!!!!!!!! Hvis I vælger Auto vil cameraet selv sørge for at justere lyden for jer, derfor kan dette valg være en god ide. Tilslutning af frontmikrofon Find en RØDE NTG-1 mikrofon med vindhætte og monter den her. HUSK at løsne skruen helt, ellers ødelægger du gummilæberne der skal holde mikrofonen. Mikrofonkablet sættes i her. 14

16 LYS Generelt Når man skal vælge lyskilde er det vigtigt at vide lidt om de forskellige slags lys. Optages der i rum, hvor lyskilden stammer fra neon eller lysstofrør, skal der tages højde for at disse laver et diskontinuerligt farvespektrum og at dette resulterer i farveafvigelser. Det vil sige at billederne kan blive blå, gule og grønne. Optages der derimod med glødelamper eller halogenpærer, som lyskilde, så fåes der altid et kontinuerligt farvespektrum. Der skelnes mellem to slags lys. Hårdt lys og blødt lys. Dette defineres ud fra skyggedannelsen. Ved hårdt lys er der ingen overgangszone mellem det belyste og ikke belyste, hvorimod der ved blødt lys er bløde overgangszoner. Der er to grunde til at lys har en god indflydelse på dine billeder 1. Farverne i billederne bliver mættede og synes dermed flottere. 2. Ved hjælp af lys f.eks. en 3-punktslyssætning kan du skabe mere dybde/dimension i billederne end kameraet selv er i stand til. Modlys At filme i modlys, vil sige at solen er foran kameraet og bag motivet. Når man filmer i modlys ses motivet fra skyggesiden og bliver ofte til en silhuet, hvor baggrunden er lys og tydelig og motivet helt sort. Sørg for at have medlys under optagelserne, således at motivet fremstår lyst og tydeligt. Nat Har man brug for natoptagelser, så er det muligt at benytte day for night optagelser. Det vil sige at man optager om dagen, men ved hjælp at forskellige virkemidler, ser optagelserne ud som om de er foregået om natten. Om natten ser man alt i gråskalaer, men da det ikke virker at lave alle natoptagelser i sort/hvid må man, for at få illusionen til at virke, vælge en farve, som virker kold og silhuet agtig. Den farve der bedst illuderer dette er BLÅ. Man kan sætte et blå-filter foran linsen, mens man optager for opnå denne effekt. Når man laver day for night optagelser skal man huske at optage i modlys for at opnå store skyggeflader og små højlys. I modlys undgåes også slagskygger fra solen. Derudover er det vigtigt at sætte kantlys, således at forgrunden separeres fra baggrunden. Brug spotlys såsom lightpanels, sunguns. dedolights til at oplyse vigtige elementer såsom ansigter. Ellers bliver alt bare sort. 15

17 Trepunktslyssætning 3-punkts lyssætning bruges til at belyse oget rundt - oftest en persons ansigt i interviews. En 3-punkts lyssætning belyser et ansigt så konturen kommer tydeligere frem. Det er den mest brugte lyssætning indenfor film og tv. CAM FILL-LIGHT KEY-LIGHT BACKLIGHT Pkt. 1: Hovedlyset (Key-light) Er den kraftigste lyskilde og kaster det overordnede lys på motivet Har indflydelse på retningsorientering Formidler stoflighed, dvs. motivets overfladekarakter Giver informationer om rummets dimensioner, gennem lysvinkel, højde og retning har indflydelse på stil og stemning. Key-lampen placeres skråt frem for ansigtet og hævet over ansigtet. Hvor højt afhænger meget af om kilden eksempelvis har briller på eller om han har briller på. Her skal man prøve sig frem. Lyset skal belyse hele den ene side af ansigtet + halvdelen af den anden kind, således at kindbenet træder frem. Keylampen skal stå i samme side, som journalisten sidder og dens lysstyrke skal være kraftigere end fill-lyset. 16

18 Pkt. 1 Pkt. 2. Udfyldningslyset Fill-lampen placeres skråt frem for ansigtet på kameraets modsatte side, hævet i forhold til ansigtet. Formålet er at opveje noget, ikke det hele, af den skygge som key-lampen har skabt. Lysstyrken skal derfor ikke være ligeså kraftig som key-lampen, da det jo ikke skal fjerne skyggen. Det er skyggen som skaber konturen i ansigtet. Hvis der ikke kan justeres i lysstyrken på lampen, så kan lampen flyttes længere væk fra motivet. Pkt. 2 17

19 Pkt. 3. Kantlyset Bag-lyset placeres diagonalt modsat keylyset også hævet noget over ansigtet. Baglyset skal blot være et strejf af lys som belyser hår, nakke og skuldre. Formålet er at fremhæve ansigtet og give fornemmelsen af rum bag personen. Pkt. 3 Pkt. 4 Baggrundslys Baggrundslyset er ikke en egentlig del af en tre punktslyssætning, men giver lige det lille ekstra til billedet, som gør at det bliver lækkert at se på. Baggrundslyset lyser op på baggrunden og er med til at skabe dybde i billedet. Pkt. 4 18

20 KLIPNING Om klipning Et klip er når man skifter fra en optagelse til en anden. Når der skiftes kameravinkel i en film, er der sket et klip. Man kan også sige At klippe noget væk. Med dette menes, at i klipningen fjernes noget. Når der klippes fra et kamera til et andet, som begge optager samme motiv, så er det vigtigt at de har forskellige billedbeskæring. Som hovedregel skal der springes et billedudsnit over. f.eks. fra total til nærbillede. Vær forsigtig med at bruge zoom tilt og pan under optagelse medmindre det har betydning for historien. Jumpcut Noget af det mest distraherende man kan opleve som seer, det er et jump cut. Et jump cut er, når man klipper to billeder sammen, der minder for meget om hinanden. Det vil sige, hvor billederne indeholder næsten det samme motiv. Det kan måske være at baggrunden i billedet vil stå stille, men personens hoved eller mundbevægelse vil give et lille hop. Det kan, meget firkantet, sammenlignes med, at man klipper et enkelt ord ud af en sætning - dermed mister du mening. Det virker forstyrrende og utroværdigt, også på tv. Ved at flytte kameraet mindst 30 grader, flytter og dermed forandrer baggrunden sig nok til, at der kan klippes to billeder sammen, som indholdsmæssigt svarer til hinanden. Ved at huske på 30 graders reglen eller ved at praktisere shoot n move, sikrer man sig frihed i det efterfølgende redigeringsarbejde. Der er undtagelser til denne regel. Klipper man fra en større beskæring til en tættere, klipper det godt uden at skulle flytte kameraet. Det er fordi baggrunden dermed forandrer sig. Klip på bevægelse Mange klip bliver lavet i forbindelse med bevægelse. F.eks. en hånd der tager kaffekoppen eller en fod, som træder ind i billedet. Princippet er, at bevægelse fører klippet videre og skaber et klip, som virker naturligt og dermed usynligt. Det er absolut ikke ligegyldigt, hvor klippet ligger, hvis der er bevægelse i billedet. Ofte kan det være en fordel at klippe lige midt i bevægelsen, hvis der er en tilsvarende bevægelse i det næste billede. Dette vil give en flydende overgang mellem klippene. Det kan også være en fordel at vente til bevægelsen er overstået, hvis der ikke er bevægelse i det næste klip. I så fald vil det nemlig virke afbrudt at klippe inden bevægelsen er færdig. Klippet må ikke stå for længe efter bevægelsen er forbi. Hvis der går mere end et halvt sekund efter klippet er overstået, vil det typisk virke som om klippet hænger og historien går i stå. Dermed er klippet ikke længere usynligt for seerne. 19

21 Overgange: Der er mange former for overgange. Den met brugte er et helt almindeligt klip. Det er også det mest naturlige. En dissolve er en blød overgang fra et billede til et andet. Reelt set er det de to billeder der i få eller flere frames ligger ovenpå hinanden, så man kan se dele af begge billeder. Næst efter et almindeligt klip, er det nok den form for overgang der bliver brugt mest. Der er dem der mener, at en dissolve ikke hører hjemme i en nyhed og så er der dem der ikke vil kunne leve uden - prøv det selv af. Wipe er der mange af i de forskellige redigeringsprogrammer. En wipe skal bruges med omtanke. Det sker ikke særlig tit, at en wipe er naturlig og bruger du flere forskellige slags i et indslag kommer det sjældent til at virke godt. Det gælder hele tiden om at vælge ud fra, hvad det er du vil med en overgang frem for hvad det er klippetempo Det tempo der er i klippene, er med til at påvirke seeren. Et højt klippetempo giver fornemmelsen af travlhed og stress. Kombineret med urolig kameraføring og swish panoreringer, kendt fra Hills Street Blues, giver det en fornemmelse af en her og nu stemning. Billeder der får lov til at stå længe, lange panoreringer og ture giver en form for ro. Kombineret med nære beskæringer giver det også indslaget en form for intimitet og nærhed. Close-up Et close-up er, når man klipper fra et totalbillede til et nærbillede af noget i totalbilledet. Denne overgang skal være tilstede i et close-up, hvis der bare klippes direkte til nærbillede eller ultranærbillede uden at have set en total forinden, kaldes det ikke en close-up. Et close-up kan også gå fra at være en halvtotal til en ultranær eller fra en halvnær til et ultranærbillede. Et eksempel på et close-up kan f.eks. være hvis der er et totalbillede af en mordscene og derefter ser (ultra)nærbilleder af beviserne, som ligger rundt omkring. Dette kaldes close-up. Kameraopsætning til krydsklip Når man skal lave en almindelig interview-opsætning, placeres journalist og gæst overfor hinanden med relativ kort afstand imellem dem. Kamerat placeres nu skråt bag eks. højre side af journalistens hoved, således at det kigger ham over skulderen. Billedet beskæres i en nær, således at der er luft i offerets blikretning og dennes øjne ligger i øverste tredjedel af billedet. Har man to kameraer, placeres kam. 2 bag offerets venstre skulder, således at man filmer fra samme akse, og der beskæres til en nær. På denne måde får man nu to billeder som er mulige at krydsklippe imellem. Journalisten vil nu befinde sig i venstre side af billedet, med blikretning mod højre, mens offeret vil være i højre side, med blikretning mod venstre. Ved krydsklip vil disse to nu snakke og kigge på hinanden. 20

22 Dækbilleder Dækbilleder betegner de billeder du tager, som skal understøtte historien, men som ikke direkte er en sekvens eller del i en reportage. Dækbilleder kan også være forklarende. F.eks. hvis en sync. person fortæller om et fænomen, kan man hjælpe seeren til en forståelse ved, at vise den genstand der referes til. Der må allerhelst være en bevægelse i alle de billeder du optager (ikke bevægelse i kameraet) og så skal du af redigeringshensyn, lade folk/biler/bevægelser gå ind og ud af billedet. En historie kan også skifte vinkel fra det man havde tænkt sig inden man tog hjemmefra, til det man reelt oplever ude i virkeligheden. Det kan være at det er andre elementer der går hen og bliver centrale. Ved at have optaget mange dækbilleder har du måske muligheden for at illustrere eller underbygge historien, netop med den nye vinkel. 180 graders reglen - reglen om overspring. Bevægelses- og synsretningen i en sekvens skal være på plads. Er en persons bevægelse fra højre mod venstre i det første billede, er det vigtigt at det følges op i det efterfølgende klip. Det virker meget logisk, når man sidder i redigeringen, men det kræver omtanke, når man er på optagelse. Her kommer 180 graders reglen. Bryder man den, så opstår der et overspring. Reglen er illustreret på figuren til højre, der er en dialog mellem to personer. De 180 grader er den akse, der går midt igennem hovederne på de to. Ved at vælge én af siderne og kun den side, undgår man overspring og dermed vil de to personer have hver sin synsretning - de kigger på hinanden. En visuel kontinuitet er sikret. 21

23 LYD valg af musik Den billedoplevelse, vi har, er for en stor del styret af kyden. Det er derfor vigtigt, at være omhyggelig, dels med at optage ordentlig lyd, men også med at vælge lyd, der passer til produktionens budskab. Der skelnes mellem reallyd, effektlyd, on- og offscreen lyd, musik, dialog, voiceover og clean-sound. Til illustration kan der eksperimenteres med at se filmsekvenser gennem lydsporet uden billede. Når man bruger musik, skal man være opmærksom på rettighederne. Man kan ikke bare bruge noget musik fra sin yndlings CD, hvis det skal lægges ud på skolens hjemmeside. Det samme gælder lydeffekter. Man kan selv fremstille musik og lyde eller investere i et lyd- eller musikbibliotek, hvor afgifterne er betalt. Pop-lyde: Nærtale effekt. En slags Vindstøj der opstår ved p-ord, når mikrofonen er direkte rettet mod munden. Sættes den lidt skråt på forsvinder problemet. Sippolens: Uønsket højfrekvens lyde som opstår ved tale. S er og T er som er lidt for tydelige. 22

24 Lyd mix down Når du skal aflevere dit projekt skal lyden være i orden. 1. Lydstyrken skal være korrekt og overholde reglerne. 2. Balancen mellem LEFT & RIGHT skal være korrekt. Lyden må ikke vælte rundt mellem venstre side og højre side. Musik er selvfølgelig i stereo. Alt tale og cleansound, skal være i mono. Begynd med åbne det store peak-meter Audio Tool. Det finder du under Tools (Crtl+1) Træk i Audio Tool vinduet så det bliver stort på skærmen. Afspil en bid og se på meteret om der er lyd i begge kanaler. Alt lyd der ikke er stereo skal være præcis lige høj i begge sider Stereo-lyd som f.eks musik vil naturligt svinge en smule mellem venstre og højre. Reglen er, at du MAXIMALT må udstyre lyden til minus 8 db, altså -8 db på den digitale skala som vist på billedet. Så er det bare at gå i gang fra begyndelsen af dit program. Alle lydklip der ikke er relevante skal slettes eller skrues ned. Ryd op på din timeline, så du ender op med, kun at have al relevant lyd tilbage på din timeline. Tag hovedtelefoner på eller skru godt op for højttalerne så du kan høre hvad du laver! Åbn nu Lydmixeren. Den finder du i Tools, Audio Mixer. Vigtigt at knappen Clip skal være aktiv som vist på billedet. På mixeren ser du en fader for hvert lydspor og med faderen justerer du lydstyrken for hvert eneste klip. Juster således at den lyd du vil have kraftigst, ikke overstiger: 8 db på peakmeteret! På mixeren ser du en fader for hvert lydspor og med faderen justerer du lydstyrken for hvert eneste klip. Juster således at den lyd du vil have kraftigst, ikke overstiger: 8 db på peakmeteret! Er du i tvivl om hvilket/hvilke lydspor du skal bruge er det en fordel at klikke på den lille knap Det er en soloknap som slukker for de andre lydspor. Så kan du lytte dig frem til, hvilket lydspor der det rigtige. Brug den kun midlertidigt og kun en ad gangen. Husk at slå soloknappen fra igen ellers aner du ikke hvad du laver! Du har sikkert flere lydspor liggende over hinanden på timeline som du ikke ønsker at slette og i stedet for at slette kan du med mixeren bare skrue ned for de lydspor der forstyrrer dine ører. 23

25 Musik Musik vil normalt ligge meget højt. CD-lyd ligger f.eks. helt oppe ved 0 db på digital-skalaen! Inden du lægger musik på din timeline skal du gøre to nye lydspor klar!. Det kunne f.eks være A3 & A4. Jeg vælger her i dette eksempel at lægge min musik på A3 & A4. Når du har lagt musikken på timeline er det vigtigt at musikken kommer ud i stereo.!!! Med musen tager du fat i PAN-knapperne for A3 & A4 på Audio Mixeren Pan A3 helt til venstre = L100 Pan A4 helt til højre = R100 Det er en temmelig god ide at lave alt PAN-arbejde først! Justering af lydstyrken på musiksporet: Begynd med at låse de to spor sammen, så du opnår en præcis justering: Klik på knapperne Group på de to lydspor. Du kan nu nøjes med at trække i faderen på det ene lydspor. Gode FIFS s til musik lydstyrker: Musik alene som skal lyde højt: -12 db Musik som skal stå alene og være behageligt og afpasset og som kommer lige før eller efter en speak eller synk skal som udgangspunkt ligge til: -18 db Musik under speak, tale, interwiews: -25 db Især rytmisk musik er hårdt komprimeret og lyder derfor højt i dine ører selv ved lave niveauer. Vigtigst er, at du bruger dine ører og samtidig ikke overstiger de -8 db på det store peakmeter Audio Tool 24

26 POSTPRODUCTION C olourcorrection Når man snakker Basic Color Correction, taler man først og fremmest om følgende 3 parametre nemlig hvidbalance samt sort og hvid niveau. Når du åbner AVID s Color Correction tool, ser det som udgangspunkt sådan ud: Da I har brug for nogle indikatorer som kan guide jer til korrekt udstyring, er første skridt at ændre på opsætningen. Under NEXT (øverst til højre i jeres color correction tool) har I mulighed for at vælge Y waveform ved at venstre klikke på den lille pil. 25

27 Under PREVIOUS (øverst til venstre) skal I derimod vælge RGB Parade. Nu ser jeres skærm således ud: 26

28 Vi starter med at gennemgå funktionerne i Y Waveformen. Y waveformen viser jer hvordan jeres billeder er udstyret. Dvs. hvor meget eller lidt lys der har været under optagelserne. Det er vigtigt at det lyseste område ikke overstiger 100, mens sort niveauet ikke må presses under nul. Sker det forsvinder der informationer i billedet. Under HSL og Hue Offset har i mulighed for at ændre på sort/hvid niveauet i billedet (det svarer ca. til brightness og contrast i Photoshop) 27

29 Master Saturation: Her kan man tilføre billedet lidt ekstra farve, hvis det er nødvendigt. Master Gain svarer til brightness og det betyder at der er her I enten hæver eller sænker lysintensiteten på jeres billede således at den peaker ved 100. Master Gamma er mellemtonerne i jeres billeder dvs. alt det der ligger mellem 0 og 100. Som udgangspunkt rører man ikke ved denne. Master Setup svarer til contrast og her kan i enten hæve eller sænke sortniveauet så det ligger til 0. Når I har udstyrtet jeres billede korrekt er det tid til at kigge på hvidbalancen. Her er AVID s RGB Parade et rigtigt godt hjælpe-værktøj. RGB Paraden viser hvor meget grøn, rød og blå der er i billedet. For at have en korrekt hvidbalance er det nødvendigt at der er lige meget af alle tre. Skulle der f.eks være for meget grønt i jeres billede har i mulighed for at tilføje eller fjerne noget af det grønne. En rigtig god huskeregel er, at de tre farvers form på meteret visuelt skal være så identiske som muligt. 28

30 For at ændre i farverne er I nødt til at gå i Curves, som i kan se på ovenstående billede. Når i klikker på curves, skal skærmen gerne se sådan her ud: Under Curves vælger I den farve der skal ændres på. Hvis der ikke er nok grønt i billeder tager i fat i toppen af grafen og trækker den mod venstre. Hvis der derimod er for meget trækker I nedad mod det lilla. Skulle der mangle grønt i bunden, er det samme procedure bare med den forskel at I her tager fat i bunden af grafen Når RGB er så ens som muligt er I færdige med at color grade og kan lukke jeres Color Correction tool. 29