Høringsversion NIR FOR GENBEHANDLING AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER
|
|
- Tina Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER NIR FOR GENBEHANDLING AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER Central Enhed for Infektionshygiejne 6. udgave 2018 NIR Endoskoper CEI 6. udgave
2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Indledning 8 3 Forebyggelse af infektion og andre komplikationer Smitteoverførsel Endoskopirelaterede infektioner Eksogene infektioner - generelt Endogene infektioner Pseudoinfektioner Smitteoverførsel mellem personale og patienter Smitteoverførsel fra patienter til personale Smitteoverførsel fra personale til patienter Specielle procedurer med infektionshygiejniske problemstillinger Forebyggelse af infektioner Antibiotikaprofylakse ved fleksibel endoskopi Kemiske skader og allergiske reaktioner 18 4 Alment om rengøring, desinfektion og sterilisation Manuel lækagetest Rengøring Detergenter Skyllesystemer som kan anvendes i forbindelse med den manuelle rengøring af fleksible endoskoper med kanaler Desinfektion Termokemisk desinfektion ved temperatur over 50 C Termokemisk desinfektion med aldehyder Kemisk desinfektion ved temperatur under 50 C Inaktivering af desinfektionsmiddel Tørring Sterilisation Sterile overtræk til fleksible endoskoper uden kanaler Låneendoskoper Arbejdsmiljø og værnemidler 27 5 Indretning af faciliteter til rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper 28 6 Endoskopvaskemaskiner, kombinerede tørre-/opbevaringsskabe og vand Endoskopvaskemaskiner 34 NIR Endoskoper CEI 6. udgave
3 6.1.1 Den danske 3-døgnsregel Vedligeholdelse Typer af endoskopvaskemaskiner Opbevaringsskabe og kombinerede tørre- og opbevaringsskabe Vand til fleksible endoskoper til undersøgelse og rengøring/desinfektion Anbefalinger for håndtering, rengøring, desinfektion og sterilisation Genbehandling af fleksible endoskoper generel fremgangsmåde Før endoskopi Efter endoskopi Før opbevaring Rensebørster, vandflasker og ventiler Særlige forholdsregler for de enkelte endoskoptyper Fleksible laryngoskoper og nasopharyngoskoper uden kanaler Fleksible laryngoskoper, nasopharyngoskoper med kanaler og intubationsskoper Gastroskoper, sigmoideo- og koloskoper (anvendt til ikke-invasiv øvre og nedre endoskopi) Fleksible endoskoper anvendt til risikoprocedurer (invasive procedurer) i mavetarmkanal/galdeveje/pancreas Fleksible bronkoskoper Fleksible cystoskoper og ureteroskoper Fleksible endoskoper anvendt i sterile hulrum under invasiv endoskopi Supplerende skyllesystem med irrigationspumpe anvendt under endoskopi Ekstraordinær procedure Eksempler på procedurebeskrivelser for aseptisk håndtering 48 8 Instruktion og oplæring Krav Metoder Indhold 49 9 Kvalitetssikring af genbehandlingen Audit tjekliste i form af oversigt Dokumentation for instruktion og oplæring Logbøger Mikrobiologisk kontrol til monitorering af kvaliteten i genbehandlingen En kvalitetskontrol skal have konsekvenser Handlingsplan for situationer med desinfektionssvigt Indberetningspligt ift. hændelser med medicinsk udstyr 58 NIR Endoskoper CEI 6. udgave
4 10 Definitioner og ordforklaringer Referencer 62 Bilag Oversigtsskema og tjekliste til brug ved audit og øvrig kvalitetskontrol 67 Bilag 1. Oversigt over hovedtyper af fleksible endoskoper, genbehandling af disse samt ekstraordinær procedure 68 Bilag 2. Auditskema for de vigtigste elementer, der sikrer kvalitet i genbehandling af fleksible endoskoper 74 NIR Endoskoper CEI 6. udgave
5 1 Forord Dette er den 6. reviderede udgave af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for genbehandling af fleksible endoskoper. Denne NIR henvender sig til hospitalernes endoskopiafsnit og øvrige afsnit, der udfører endoskopier, samt speciallægerne, der endoskoperer uden for hospitalerne. Målet er, at publikationen skal være en hjælp for de infektionshygiejniske enheder og andre i forbindelse med udarbejdelse af lokale infektionshygiejniske retningslinjer og rådgivning vedrørende genbehandling af fleksible endoskoper. Der foregår til stadighed et stort udviklingsarbejde i endoskopindustrien. Dette udviklingsarbejde sker både på anvendelsesområdet og på genbehandlingsområdet. Der er sket en udvidet automatisering af genbehandlingsprocessen, enkelte endoskoper kan nu steriliseres, og tidligere anvendte desinfektionsmidler er udgået. Der findes nu cysto- og bronkoskoper til engangsbrug, som er klar til brug i akutte situationer, hvor den normale genbehandlingsprocedure ville forsinke udredningen af patientens problem. Regelmæssig kvalitetskontrol med vandprøver har både værdi som kontrol af det enkelte endoskopiafsnits genbehandling og som identifikation af fejl, der kan være sket i genbehandlingsprocessen. I forbindelse med nybyggeri af hospitaler indføres nogle steder centrale genbehandlingsenheder. Dette kan give udfordringer i forhold til at få iværksat genbehandling, umiddelbart efter et endoskop er anvendt. Det er vigtigt, at rengøringsproceduren påbegyndes så hurtigt, at biologisk materiale og forurening i forbindelse med håndtering af endoskopet ikke når at indtørre. Transport af både urene og rengjorte endoskoper er derfor en udfordring, man må forsøge at finde en lokal løsning på. Sundhedsministeriet ønsker med udgivelsen af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) et enstrenget system af retningslinjer, der sikrer en ensartet evidensbaseret infektionshygiejnisk forebyggende indsats i hele det danske sundhedsvæsen. NIR er udarbejdet og udgivet af Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut i samarbejde med infektionshygiejniske eksperter inden for emneområdet. NIR er systematisk udarbejdede anbefalinger, der kan anvendes af fagpersoner, når de skal træffe beslutning om retningslinjer for passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke infektionshygiejniske situationer. NIR er ikke at betragte som en lærebog, men kan anvendes i forbindelse med, at uddannet personale skal tilpasse og ajourføre lokale infektionshygiejniske retningslinjer i sundhedssektoren. Anbefalingerne gives på baggrund af litteraturstudier fortrinsvis baseret på nyere internationale og nationale guidelines samt strukturerede reviews og metaanalyser om emnet. Den anvendte litteratur er evidensklassificeret i henhold til Sekretariat for Referenceprogrammer 1. Styrken af de enkelte anbefalinger i disse NIR er baseret på den tilgrundliggende litteratur, hvor skal er baseret på styrke A og B og bør er baseret på styrke C og D af referencerne 1. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
6 På områder, hvor der ikke har kunnet findes dokumentation for en hensigtsmæssig fremgangsmåde for et givent udstyr eller en given procedure, har arbejdsgruppen udarbejdet konsensusbeslutning baseret på principper for god klinisk infektionshygiejnisk praksis. Disse anbefalinger udtrykkes typisk med et bør og er angivet med rekommandationsstyrke D. I tilfælde, hvor anbefalinger er baseret på: 1) gældende lovgivning, 2) en konsensusbeslutning om, at dette er god klinisk praksis og baseret på fx andre NIR-publikationer, eller 3) de anvendte vurderede guidelines, er rekommandationsstyrken suppleret med et flueben (D ). Anbefalingerne er dermed ophævet til et skal jf. Sekretariat for Referenceprogrammer 1, og i teksten anvendes ordet skal. NIR for genbehandling af fleksible endoskoper er baseret på anbefalingerne i NIR om generelle infektionshygiejniske forholdsregler i sundhedssektoren. Som supplement og til uddybning kan der henvises til andre NIR inden for infektionshygiejne se dem alle på SSI.dk/NIR. Læsevejledning Denne NIR består af 8 kapitler og 3 bilag. Kapitel 2 og 3 beskriver opbygning/design af fleksible endoskoper og generelle forhold omkring smitte med disse. Kapitel 4, 5 og 6 omhandler genbehandling af endoskoper, faciliteter til genbehandling og endoskopvaskemaskiner samt tørre- og opbevaringsskabe. Kapitel 7 går i dybden med de enkelte endoskoptyper og anbefalinger for genbehandling af disse, og anbefalingerne er samlet i et oversigtsskema (Bilag 1). Kapitel 8 omhandler oplæring/træning og kapitel 9 kvalitetssikring af genbehandlingen. Bilag 2 er en tjekliste/et auditskema. Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Central Enhed for Infektionshygiejne med følgende sammensætning: Anne Marie Mikkelsen, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Amager og Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Mitte Imhoff Lyse, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Region Sjælland. Liselotte Bøgelund, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland. Dorte Fromberg, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland. Hanne Højvang, hygiejnesygeplejerske, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark. Mette Damkjær Bartels, overlæge, driftsleder af MRSA VidenCenter, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445, Hvidovre Hospital; Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM). Sanne Vibeke Hosholm Dragsted, hygiejnesygeplejerske, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstaden; Fagligt Selskab for hygiejnesygeplejersker (FSFH). Laura Frisenfeldt Jakobsen, Akademisk Medarbejder, Lægemiddelstyrelsen, Enhed for Lægemiddel, Sikkerhed og Medicinsk Udstyr, Sektion for Medicinsk Udstyr. Henrik Simonsen, civilingeniør, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, Region Midt; Regionernes Kemikaliesamarbejde (REKS). NIR Endoskoper CEI 6. udgave
7 Palle Nordblad Schmidt, overlæge, Endoskopiafsnit 332, Gastroenheden, Hvidovre Hospital; Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Birgitte Hingelberg, sygeplejerske, Endoskopienheden, Aarhus Universitetshospital, Region Midt. Sine Carøe Storm, sygeplejerske, Endoskopienheden, Aarhus Universitetshospital, Region Midt. Mona Nuppenau, sygeplejerske, Kirurgisk Afsnit - Endoskopiafsnittet, Hospitalsenheden Vest. Tina Pamperin, sygeplejerske, Endoskopien, Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstaden. Judith Schjelde Brixen, sygeplejerske, Lungemedicinsk Ambulatorium, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden. Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder, CEI, SSI. Anne-Marie Andersen, hygiejnesygeplejerske, CEI, SSI. Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge, CEI, SSI. Jette Houlind, hygiejnesygeplejerske, CEI, SSI. Anne Kjerulf, overlæge, CEI, SSI. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
8 2 Indledning Fleksible endoskoper er instrumenter med en meget kompliceret opbygning. Fleksible endoskoper kan opdeles i flere typer med forskellig opbygning afhængig af anvendelsesområde. Den generelle opbygning af et fleksibelt endoskop med kanaler og optik er illustreret i figur 1 og 2. Som det fremgår af figurerne, kan endoskopet eksempelvis have 4 kanaler: Biopsi/sugekanal, luftkanal, vandkanal samt en ekstra vandkanal ( water-jet ). Før anvendelse kan det fleksible endoskop tilsluttes en endoskopisøjle med en vandflaske (forbundet med såvel luft- som vandkanal), en luftpumpe og en lyskilde (oftest integrerede med forbindelse til luftkanalen) samt en sugebeholder (forbundet med biopsi/sugekanalen). Figur 1. Skematisk tegning af et fleksibelt endoskop og dets tilbehør. Figur 2. Skematisk tegning af et fleksibelt endoskops distale ende. Copyright Olympus Danmark A/S. Copyright Olympus Danmark A/S. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
9 Fleksible endoskoper er komplekse flergangsinstrumenter, der kræver stor omhyggelighed i forhold til genbehandling. Langt de fleste fleksible endoskoper er varmelabile og tåler derfor ikke autoklavering. I stedet gennemføres en genbehandlingsproces, der skal sikre det renest mulige endoskop, før det anvendes på den næste patient. Risikoen for at pådrage sig en infektion i forbindelse med en endoskopisk procedure er meget lille, det store antal endoskopier taget i betragtning. Da alle mennesker kan udgøre en potentiel smitterisiko, skal man som hovedregel følge de generelle infektionsforebyggende retningslinjer, når man arbejder med patienter/borgere, som skal endoskoperes. Der kan opstå problemer, hvis der er svigt i procedurerne for genbehandling af endoskoperne, fx hvis personalet ikke er godt nok oplært i genbehandlingsprocessen, hvis endoskoperne har finesser, som er vanskelige at rengøre, eller hvis der er indkøbt endoskoper med en ekstra kanal, som personalet ikke har været opmærksom på. I forbindelse med endoskopi er der set eksempler på overførsel af hepatitisvirus B og C (især hepatitis B) via genbrug af sprøjter, kanyler og flerdosishætteglas 2,3. Et andet eksempel er smitte med carbapenemase-producerende Enterobacteriaceae (CPE) på grund af insufficient rengøring af duodenoskoper med åben elevatorkanal, da disse er særligt vanskelige at rengøre 4. Derfor anbefales nu brug af duodenoskoper med en lukket, indkapslet elevatorkanal 5,6. På et dansk hospital var man i 2012 bekymret for, at flere end 700 patienter, som havde fået foretaget endoskopisk undersøgelse, kunne være blevet udsat for smitte. De mange patienter var blevet undersøgt med et endoskop, som var genbehandlet i en endoskopvaskemaskine med en defekt adaptor. Den defekte del på maskinen blev straks udskiftet, og man undersøgte, hvor vidt der forelå positive bloddyrkninger på de berørte patienter. Der blev ikke konstateret viral smitte. Den pågældende endoskopvaskemaskine var blevet solgt i flere lande, men der blev ikke rapporteret om lignende fejl på andre maskiner. Risiko for overførsel af infektioner ved fleksibel endoskopi er meget lille, og tidligere rapporterede tilfælde kan udelukkende tilskrives afvigelser fra gældende retningslinjer, defekte/insufficiente endoskopvaskemaskiner, defekt tilbehør eller tidligere nævnte uhensigtsmæssige håndtering af sprøjter, kanyler og hætteglas. På baggrund af endoskopernes komplekse opbygning anbefales det, at der sker en fortløbende oplæring og træning af personale, som er involveret i genbehandlingsprocedurerne. Der skal være klare og opdaterede lokale instrukser, og personalet skal have kendskab til basale elementer inden for infektionshygiejne, mikrobiologi og anvendelse af kemiske produkter. Generelle infektionshygiejniske forholdsregler skal altid anvendes og efterleves for at hindre overførsel af infektion fra patient til patient og fra patient til endoskopipersonale, se NIR om generelle forholdsregler 7. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
10 Udviklingen af endoskopiteknologien har øget de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder betragteligt og gjort det muligt at udvikle minimalt invasive kirurgiske procedurer med kortere indlæggelsestid og færre postoperative komplikationer til følge. De fleste fleksible endoskoper er fremstillet af en kombination af flere typer materialer. Temperatur over 60 C påvirker materialerne på forskellig vis, hvilket vanskeliggør sterilisation ved dampautoklavering. Materialevalg og design af fleksible endoskoper med lange tynde kanaler i vekslende antal udfordrer udførelse af en sufficient rengørings- og desinfektionsprocedure. Jævnfør Spaulding s klassifikation (modificeret udgave), skal udstyr genbehandles som anvist i tabel 1 (varmedesinfektion svarer til desinfektion med maksimal antimikrobiel effekt og skal foretrækkes). Dette gælder også for fleksible endoskoper. Dog bør cystoskoper og bronkoskoper steriliseres efter desinfektion, hvis de tåler dette. Begrundelsen er, at disse endoskoper anvendes i kroppens sterile hulrum (blære og luftveje) 8. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
11 Tabel 1. Krav til rengøring / desinfektion / sterilisation af fleksible endoskoper efter modificeret udgave af Spaulding s klassifikation. Endoskopkontakt med Udstyrets klassifikation Eksempler Ikke sterile slimhinder Semikritisk Laryngo- og nasopharyngoskoper uden kanaler, med overtræk Ikke sterile slimhinder Semikritisk Laryngo- og nasopharyngoskoper med kanaler Intubationsskoper Gastro- og koloskoper Ikke sterile slimhinder Sterile hulrum eller sterilt væv Semikritisk med kritisk delprocedure Endoskoper til: ERCP PEG/PEJ EUS-FNA Kritisk Bronkoskoper Cystoskoper NOTES (Natural Orifice Transluminal Endoscopic Surgery) Sterilisation/ desinfektion Rengøring og desinfektion med medium antimikrobiel effekt, fx sterilfiltreret alkohol (70-85 % v/v) umiddelbart efter brug. Hvis der ikke anvendes overtræk, skal desinfektion være med maksimal antimikrobiel effekt. Rengøring og desinfektion med maksimal antimikrobiel effekt umiddelbart efter brug. Endoskoper med kanaler skal altid desinficeres i egnet endoskopvaskemaskine. Rengøring og desinfektion med maksimal antimikrobiel effekt umiddelbart efter brug. Rengøring og desinfektion med maksimal antimikrobiel effekt umiddelbart efter brug og aseptisk håndtering. Rengøring, desinfektion og sterilisation eller brug af sterile overtræk, der er CE-mærkede og opfylder FDA-krav. ERCP: Endoskopisk retrograd cholangio-pankreatikoskopi; PEG/PEJ: Perkutan endoskopisk gastro- /jejunostomi; EUS-FNA: Endoskopisk ultralyd med finnålsaspiration. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
12 Kvaliteten af håndtering, rengøring, desinfektion og sterilisation af fleksible endoskoper anbefales overordnet sikret og dokumenteret ved hjælp af følgende elementer: Audit på efterlevelsen af de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for genbehandling af fleksible endoskoper. Dokumentation for, at det personale, der udfører genbehandling af fleksible endoskoper, er tilstrækkeligt uddannet og vedligeholder deres uddannelse. Logbøger for endoskoper, endoskopvaskemaskiner og tørre-/opbevaringsskabe. Mikrobiologisk kontrol (vandprøver) af fleksible endoskoper med relevant rapportering. Stillingtagen til konsekvenser af afvigende kontrolprøver. Fx lukning for undersøgelser i en periode, tiltag til at korrigere eventuelle afvigelser og dialog med producenter/leverandører af endoskopvaskemaskiner. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
13 3 Forebyggelse af infektion og andre komplikationer 3.1 Smitteoverførsel Smitte afhænger af flere faktorer, og den grundlæggende model for smitteforhold kaldes Smittekæden, som er beskrevet indgående i NIR om generelle forholdsregler 7 og i NIR om supplerende forholdsregler ved bærertilstand og infektioner 9. Smitteoverførsel i forbindelse med endoskopi er veldokumenteret men sjældent forekommende. Smittemåderne er primært indirekte kontaktsmitte via forurenede hænder eller kontamineret udstyr/inventar samt inokulationssmitte via udstyr kontamineret med blod, kontaminerede kanyler eller kontamineret i.v.-medicin. Dråbesmitte kan forekomme ved manuel rengøring af endoskoper, hvor der er risiko for stænk og sprøjt til personalets slimhinder i ansigtet. Som vist i tabel 2 kan smitteoverførsel inddeles i tre kategorier med angivelse af principper for forebyggelse af smitteoverførsel i forbindelse med fleksibel endoskopi. Tabel 2. Smitteoverførsel i forbindelse med fleksibel endoskopi og forebyggelse af dette. Smitteoverførsel ved fleksibel endoskopi Eksogene infektioner er forårsaget af: Mikroorganismer, som overføres mellem patienter eller til en patient med ikke sufficient rengjorte fleksible endoskoper og tilbehør. Mikroorganismer overført fra patient til patient på grund af en manglende adskillelse af rene og urene områder på endoskopistuen. Endogene infektioner er forårsaget af: Patientens egne mikroorganismer i forbindelse med et større eller mindre traume af en slimhinde under endoskopien. Forebyggelse af smitteoverførsel Valideret procedure til rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper. Rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper må kun foretages af personale, der har gennemgået instruktions- og oplæringsprogram. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer skal følges med særlig vægt på klar adskillelse af rene og urene procedurer hætteglas/ampuller med i.v.-medicin og væsker anvendes kun til én patient. Proceduremæssige foranstaltninger under endoskopi. Evidensbaseret antibiotikaprofylakse. Infektioner overført fra patienter til personale og fra personale til patienter på et endoskopiafsnit. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer skal følges, herunder anvendelse af værnemidler og minimering af risikoen for stik- og skæreuheld. Personalet kan tilbydes relevant vaccination (fx hepatitis B). NIR Endoskoper CEI 6. udgave
14 3.2 Endoskopirelaterede infektioner Eksogene infektioner - generelt Ved eksogene infektioner i forbindelse med endoskopi forstås infektioner forårsaget af mikroorganismer, som er tilført patienten ude fra, fx via et fleksibelt endoskop eller tilbehør 10. Såvel ældre som nyere studier underbygger hypotesen om, at det er biofilmdannelsen, som udgør den største risiko for infektion. Studier underbygger ligeledes, at der er ringe risiko for at få overført virale eller bakterielle infektioner med et fleksibelt endoskop, der er sufficient rengjort og desinficeret. Hovedårsagerne til mangelfuld rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper (og dermed øget risiko for infektioner hos patienter) er de samme både i Danmark og internationalt 11,12 : Manglende kompatibilitet mellem fleksible endoskoper og endoskopvaskemaskiner. Endoskopiafsnittets personale er ikke fortrolige med rengørings- og desinfektionsprocessen for alle afsnittets fleksible endoskoper, og der mangler formel oplæring/uddannelse på området. Specielt anvendelse af fleksible endoskoper med ekstra kanaler giver problemer. Defekte eller ikke optimalt fungerende endoskopvaskemaskiner, (som ikke kan forebygge biofilmdannelse og fjerne biofilm fra fleksible endoskopers kanaler) 13. Reservoir af mikroorganismer i fleksible endoskoper grundet fejlkonstruktion eller beskadigelse af kanaler med defekt tilbehør 14,15,16. Bakterielle infektioner I tabel 3 er de beskrevne infektioner relateret til fleksibel endoskopi fra klassificeret som: Infektioner eller pseudoinfektioner med mikroorganismer, der helt eller delvis kan fjernes ved en manuel rengøring. Infektioner eller pseudoinfektioner med biofilmdannende bakterier. Eksogene infektioner med Pseudomonas aeruginosa, der kan opstå i forbindelse med endoskopisk retrograd cholangiopancreaticografi (ERCP), er forbundet med en høj mortalitet. I de senere år er der set udbrud med carbapenemase-producerende Enterobacteriaceae (CPE) efter ERCP på trods af, at retningslinjerne for genbehandling af endoskoperne er blevet fulgt 4,6. Duodenoskoper, som anvendes ved ERCP, er meget svære at rengøre og desinficere på grund af en snæver elevatorwire-kanal. Kanalen er ofte sæde for biofilmdannelse, og det er bakterier herfra, som kan overføres til patienten. Selv om der inden for det sidste årti er markedsført duodenoskoper med forseglet elevatorwire kanal, som ikke skal rengøres, kræver endoskopernes distale ende stadig meget omhyggelig rengøring. Der er ikke beskrevet overførsel af Clostridium difficile eller andre sporedannende bakterier ved endoskopi. Sporer fjernes ved den manuelle og maskinelle rengøring og dræbes af de desinfektionsmidler, der hyppigst anvendes til dekontaminering af fleksible endoskoper. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
15 Virusinfektioner Risiko for viral smitteoverførsel under endoskopi synes at være lille 17. I Danmark kommer bloddonorer i karantæne i 6 måneder efter endoskopisk undersøgelse med anvendelse af bøjelige instrumenter for at forebygge eventuel inokulationssmitte. Hvis der foreligger en negativ NAT-test (nukleinsyre-test) for hepatitis C virus, er tappepausen dog kun på 4 måneder 18. Hepatitis C To rapporter beskriver 8 tilfælde af hepatitis C virus transmission i forbindelse med endoskopi 19, og i begge rapporter indgår insufficient rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper og tilbehør 20. Smitteoverførslen kunne også skyldes kontaminering af kanyler og multidosis-medicinflasker grundet manglende adskillelse af rent og urent 19,3. Hepatitis C virus transmission er endvidere beskrevet ved uhensigtsmæssig hygiejnisk håndtering af pumpe tilsluttet den ekstra skyllekanal på koloskoper. I fire case-control studier med selvrapporterede risikofaktorer er der beskrevet en sammenhæng mellem biopsitagning ved endoskopi og erhvervet hepatitis C 19. Hepatitis B Der er beskrevet 5 tilfælde af smitteoverførsel med hepatitis B virus, hvor et af disse sandsynligvis er erhvervet ved endoskopi. I seks studier, hvor 223 patienter blev endoskoperede med et fleksibelt endoskop eksponeret for hepatitis B virus, fandtes ingen serologiske tegn på hepatitis B virus smitte efter 6 måneder 19. Andre virus Efter introduktion af fuldt vask- og desinficerbare fleksible endoskoper er der ikke påvist smitteoverførsel af Human Immundefekt Virus (HIV) eller andre virus ved fleksibel endoskopi, bortset fra de virus, der er beskrevet ovenfor 17. Prioner Der er ikke beskrevet overførsel af prionsygdom ved endoskopi. I engelske retningslinjer for genbehandling af fleksible endoskoper er forholdsreglerne ved prionsygdom beskrevet, da England har haft/har en høj forekomst af variant Creutzfeldt-Jacob sygdom 21. Da denne sygdom ikke er set i Danmark, beskrives disse forholdsregler ikke her Endogene infektioner Ved endogene infektioner i forbindelse med endoskopi forstås infektioner med patientens egne mikroorganismer forårsaget af et traume på slimhinden eller gennembrud af denne ved instrumentering 22. De endogene infektioner kan opdeles i to hovedgrupper: Lokale infektioner i det endoskoperede område (fx i forbindelse med PEG og ERCP). Infektioner sekundært til en bakteriæmi fremkaldt af en endoskopisk procedure (fx infektiøs endokarditis) Pseudoinfektioner Pseudoinfektioner forekommer ved mikrobiel forurening af et prøvemateriale under endoskopi 23. Mikroorganismer eller DNA fra det anvendte, men utilstrækkeligt rengjorte fleksible endoskop, har medført falsk positive patientprøver med Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa, NIR Endoskoper CEI 6. udgave
16 Legionella pneumophila, mykobakterier og Helicobacter pylori. Konsekvensen af en pseudoinfektion kan være unødvendig antibiotikabehandling og ressourcekrævende udbrudsopsporing. Tabel 3. Hyppigst beskrevne mikroorganismer påvist ved eksogene infektioner og pseudoinfektioner relateret til fleksibel endoskopi ( ). Infektioner Pseudoinfektioner Gastroskopi H. pylori P. aeruginosa H. pylori ERCP Koloskopi Bronkoskopi Cystoskopi Biopsitagning P. aeruginosa Acinetobacter spp. Klebsiella spp. Carbapenemaseproducerende Enterobacteriaceae (CPE) (Hepatitis B?) Hepatitis C (Hepatitis B) M. tuberculosis P. aeruginosa P. aeruginosa Hepatitis C H. pylori Mikroorganismer markeret med fed skrift er biofilmdannende. 3.3 Smitteoverførsel mellem personale og patienter Smitteoverførsel fra patienter til personale M. tuberculosis P. aeruginosa Atypiske mykobakterier Andre vandbakterier Svampe H. pylori I 12 studier er der sammenlignet med kontrolgrupper fundet en øget incidens af Helicobacter pylori hos hospitalspersonale og specielt hos personale tilknyttet et endoskopiafsnit 19,24. Dette har dog ikke kunnet påvises i 4 andre studier 19. Under den manuelle rengøringsprocedure af et fleksibelt endoskop er der stor risiko for, at personalet får små dråber af forurenet vand i ansigt og øjne Smitteoverførsel fra personale til patienter Der er ingen dokumenterede tilfælde af smitteoverførsel fra endoskopipersonale til patienter. 3.4 Specielle procedurer med infektionshygiejniske problemstillinger Visse endoskopiske procedurer er særligt invasive og frembyder dermed en øget risiko for procedurerelaterede infektioner. Fælles for dem er, at der ved proceduren enten sker en gennembrydning af væggen i mave-tarmkanalen og dermed risiko for transport af tarmbakterier til NIR Endoskoper CEI 6. udgave
17 sterile væv, eller at instrumenter indføres i normalt sterile hulrum i kroppen. Ved anlæggelse af PEG/PEJ-sonde er der risiko for udvikling af peristomale infektioner med både hudbakterier og bakterier fra mave-tarmkanalen. Det er i den sammenhæng dokumenteret, at sondeanlæggelse med såkaldt introducer -teknik / push -teknik, hvor sonden indføres i stikkanalen fra hudsiden medfører færre infektioner end sondeanlæggelse med pull -teknik, hvor sonden trækkes på plads efter passage af mundhule, svælg, og spiserør og mavesæk 25. Ved endoskopisk ultralyd med cystepunktur er der især risiko for sekundær cysteinfektion, hvis cysten ikke tømmes helt. Ved peroral endoskopisk myotomi (POEM) gennembrydes slimhinden i spiserøret (risikoprocedure). Ved kombinerede laparoskopisk-endoskopiske procedurer, fx ERCP gennem perkutan port hos gastric by-pass opererede patienter eller laparoskopisk assisteret endoskopisk polypektomi, er der risiko for forurening af peritoneum. Ved ERCP og ved kolangioskopi (direkte endoskopi i galdevejene) med efterfølgende utilstrækkelig drænage er der høj risiko for ascenderende kolangitis med bakteriæmi. Endelig tyder studier på, at endoskopiske procedurer i colon hos patienter i kontinuerlig peritonealdialyse medfører en øget risiko for peritonitis, hvorfor man både anbefaler at peritoneum tømmes for dialysevæske før proceduren og at der gives profylaktisk antibiotisk behandling. 3.5 Forebyggelse af infektioner Antibiotikaprofylakse ved fleksibel endoskopi Anbefalingerne til antibiotikaprofylakse i forbindelse med endoskopiske procedurer har ændret sig en del i de seneste retningslinjer fra American Heart Association (AHA) 26 og American Society for Gastrointestinal Endoscopy (ASGE) 27. Kravene er nu, at der dels skal kunne påvises en årsagssammenhæng mellem en endoskopisk procedure og infektion, og at der dels skal være en sandsynlig effekt af et profylaktisk antibiotikaregime. I modsætning til tidligere anbefaler AHA og ASGE i dag ikke generel antibiotikaprofylakse til forebyggelse af infektiøs endokarditis 26,27. Ved visse hjertesygdomme, hvor risikoen for infektiøs endokarditis er særligt høj, anbefaler nogle retningslinjer, at der behandles profylaktisk med antibiotika dækkende imod enterokokker, når endoskopi udføres på patienter med kendt infektion i mave-tarmkanalen, fx ERCP ved kolangitis. Antibiotikaprofylakse anbefales ved endoskopiske procedurer, hvor der er en påvist risiko for især lokale endogene infektioner i det endoskoperede område (tabel 4). NIR Endoskoper CEI 6. udgave
18 Tabel 4. American Society for Gastrointestinal Endoscopy s anbefalinger for antibiotikaprofylakse ved endoskopiske procedurer (23). Patient tilstand Procedure Formål Evidens og kommentar Galdegangsobstruktion uden kolangitis ERCP/kolangioskopi med inkomplet drænage Forebyggelse af kolangitis B Cystisk læsion langs GI kanalen inkl. mediastinum Alle patienter Peritoneal dialyse Hjertesygdomme med højeste risiko for infektiøs endocarditis: Kunstig hjerteklap Tidligere endocarditis Hjertetransplantation med klapsygdom Visse kongenitte hjertesygdomme EUS-FNA Anlæggelse af PEG/PEJ sonde Sigmoideo- og koloskopi Alle endoskopiske procedurer hos patienter med kendte infektioner i GI kanalen, fx kolangitis; antibiotika som dækker imod enterokokker Forebyggelse af cyste-infektion Forebyggelse af peristomal infektion Forebyggelse af peritonitis Infektiøs endocarditis (især med enterokokker) 3.6 Kemiske skader og allergiske reaktioner Kemisk colitis, af op til en uges varighed med karakteristiske lokale og radiologiske forandringer, er beskrevet efter endoskopi med fleksible endoskoper desinficeret med glutaraldehyd 28,29, hydrogenperoxid 30 og hydrogenperoxid/pereddikesyre 31. Det skal bemærkes, at der tilsættes små mængder pereddikesyre til skyllevandet i nogle endoskopvaskemaskiner. I alt 9 anafylaktiske reaktioner er iagttaget hos 4 patienter med cancer vesicae efter gentagne cystoskopier med fleksible endoskoper desinficeret med ortho-phthalaldehyd (Cidex OPA ) 32. Det frarådes derfor, at produktet anvendes til desinfektion af fleksible cystoskoper. En anden årsag til kemiske/allergiske reaktioner kan være indholdsstoffer i gelen, der bruges som smøremiddel i forbindelse med selve endoskopien. Denne gel skal være CE-mærket og opfylde kravene til medicinsk udstyr 33,34. Derudover bør den kun indeholde stoffer, der er godkendt til kosmetik. C A C C NIR Endoskoper CEI 6. udgave
19 4 Alment om rengøring, desinfektion og sterilisation Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr tilsigter: At formindske risiko for at overføre smitte til patienter og personale under brug og kontakt med det anvendte udstyr At mindske risiko for at udstyret kontaminerer (forurener) prøvemateriale fra patienter med falsk positive prøveresultater til følge (pseudoinfektion). Rengøringen, både den manuelle og den maskinelle, er den vigtigste procedure ved dekontaminering af et fleksibelt endoskop. Hvis et endoskop efter brug ikke straks rengøres omhyggeligt både ind- og udvendigt, vil det ikke være muligt at gennemføre den efterfølgende desinfektion eller sterilisation med tilstrækkelig effekt. Det er således den forudgående rengøring, der er afgørende for, at den samlede proces med sikkerhed fjerner risiko for smitte og falsk positive mikrobiologiske undersøgelser. 4.1 Manuel lækagetest Det anbefales at udføre en manuel lækagetest, forud for den manuelle rengøring af endoskopet, selvom de anvendte endoskopvaskemaskiner udfører en lækagetest som en del af rengørings- og desinfektionsprogrammet. Fordelen ved rutinemæssig udførelse af manuel lækagetest, som i øvrigt kun tager kort tid at udføre, er, at der vil opstå færre og mindre skader på endoskoperne og dermed lavere reparationsomkostninger. Ved lækagetesten pustes endoskopet op med luft, før det lægges ned i det fyldte kar, hvor man tjekker, om der kommer bobler, som indikerer en utæthed. En utæthed vil kunne forværres under den maskinelle genbehandling. 4.2 Rengøring Ved rengøring tilsigtes fjernelse af al synlig forurening og en reduktion af antallet af mikroorganismer. Grundig rengøring vil fjerne de fleste mikroorganismer, men rengøringsproceduren, og den efterfølgende håndtering, kan tilføre nye mikroorganismer til endoskopet. Nogle endoskoper og instrumenter er så vanskelige at rengøre, at en del af proceduren må foregå i et ultralydskar med låg og tilsat et passende detergent ved temperatur på C. Er en effektiv rengøring ikke mulig (fx biopsitænger), bør der anvendes engangsudstyr, som kasseres efter brug. Alle endoskopets kanaler skal rengøres. Kanaler rengøres ved hjælp af børster (engangsbørster bør foretrækkes) og spulepistol Kanaler kan alternativt rengøres med fiberkugler, som er små børster i kugleform, der suges igennem kanalerne. Undersøgelser viser, at kuglerne er lige så effektive som børster og måske arbejdsmiljømæssigt kan være en fordel, da denne metode kan være med til at reducere mængden af ensidigt gentaget arbejde 35. Fiberkuglerne anvendes i dag i flere endoskopienheder. Vælger man denne metode, er det vigtigt, at størrelsen på fiberkuglerne passer til lumen i endoskopernes kanaler 36. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
20 Mange mikroorganismer kan overleve og opformeres i detergenter. Det er derfor vigtigt, at der anvendes rent frisktappet vand og detergent til hver rengøringsprocedure, og at rengøringskarret/vasken rengøres mellem hvert endoskop Detergenter Detergenter, som anvendes i Danmark, kan opdeles i to hovedgrupper efter indhold: Enzymholdige detergenter Ikke enzymholdige detergenter med eller uden alkaliske indholdsstoffer. Brugsopløsning med detergent skal være lavtskummende og klar. Det gælder også et detergent, der anvendes i et ultralydskar med låg. Det er vigtigt, at man kan se instrumentet for at undgå skader på hænder ved håndtering, og at man kan se, om der fortsat kommer synligt snavs ud af endoskopet. Enzymatiske detergenter indeholder en eller flere typer enzymer, som fx protease (spalter proteiner), amylase (spalter stivelse) og lipase (spalter fedtstoffer). Det er vigtigt, at producentens/leverandørens angivelse af temperatur, koncentration og kontakttid overholdes. Svagt alkaliske detergenter (ph <11) kan anvendes til rengøring af fleksible endoskoper. En alkalisering af et detergent optimerer fjernelsen af organisk materiale. Detergenter, der anvendes ved den manuelle rengøring, skal effektivt kunne fjerne organisk materiale og bakterier fra fleksible endoskopers ydre og indre overflader. Detergenter, der anvendes ved vaskeproceduren i endoskopvaskemaskinerne, skal kunne fjerne biofilm fra overflader på fleksible endoskoper. Man kan ikke forvente begge egenskaber hos et og samme detergent. Et detergent, der anvendes ved vaskeproceduren i endoskopvaskemaskinerne, er derfor normalt ikke egnet til brug ved den manuelle rengøring af et fleksibelt endoskop. Detergenter skal være kompatible med det fleksible endoskop og med endoskopvaskemaskinen. Det er vigtigt, at detergentopløsningen blandes i overensstemmelse med producentens/leverandørens forskrifter, hvad angår koncentration, temperatur mv Skyllesystemer som kan anvendes i forbindelse med den manuelle rengøring af fleksible endoskoper med kanaler Der findes forskellige typer automatiske eller semiautomatiske skyllesystemer, som kan anvendes i forbindelse med den manuelle rengøring af fleksible endoskoper med kanaler 38. Disse må ikke anvendes som en erstatning for den manuelle rengøring, da endoskoperne under alle omstændigheder skal rengøres med børster, fiberkugler eller lignende. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
21 Anbefaling for skyllesystemer Alle slanger, der benyttes til gennemskylning af det enkelte endoskop, bør være engangsslanger eller kunne varmedesinficeres på egnet studs i endoskopvaskemaskine efter hvert brug. Ved anvendelse af flergangsslanger bør man sikre, at disse er rene og uden sæberester. Væsketilførsel skal ske fra en ren væskebeholder tilsat enzymsæbeopløsning. Skyllevandet må ikke recirkuleres. Det kontrolleres, at der løber enzymsæbeopløsning ud af alle endoskopets kanaler. Hvis ikke, er en kanal muligvis blokeret, og endoskopet skal rengøres manuelt igen. Gennemskylningsprocessen med enzymsæbeopløsning skal derefter gentages. Væsketilførselsslange og maskinen rengøres udvendigt dagligt. Indvendig rengøring foretages ved, at væsketilførselsslangen placeres i en beholder med egnet desinfektionsvæske ( high-level desinfektion), som pumpes gennem skyllemaskinen. Herefter foretages gennemskylning med rent vandhanevand. Alle slanger skal tørre indvendigt og udvendigt dagligt. 4.3 Desinfektion Anbefaling for desinfektion Maskinel desinfektion anbefales frem for henstandsdesinfektion og overfladedesinfektion. Endoskoper med kanaler skal altid desinficeres maskinelt i en egnet endoskopvaskemaskine (se afsnit 6.1). Kun ved visse typer endoskoper uden kanaler kan man eventuelt anvende overfladedesinfektion i form af aftørring med desinfektionsklude eller henstandsdesinfektion. Kravet til korrekt desinfektion er, at forekomsten af patogene mikroorganismer reduceres i et sådant omfang, at det desinficerede udstyr kan håndteres eller benyttes uden risiko for infektion eller pseudoinfektion 37. Mykobakterier og en del virus (dog ikke HIV og andre kappebærende virus) er modstandsdygtige over for mange kemiske påvirkninger. Der kompenseres for dette ved at øge temperaturen eller indvirkningstiden under desinfektionsproceduren. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, i hvilken grad risiko for smitte er reduceret efter en given desinfektionsprocedure, fordi flere faktorer kan have indflydelse på effektiviteten 39. Uegnede detergenter, for lav procestemperatur, for kort indvirkningstid eller afvigende ph-værdi kan således forringe effekten af en desinfektionsprocedure. Derfor skal den valgte form for procedure (maskinel eller manuel) og kombination af eventuel anvendt kemi og/eller temperatur være valideret og dokumenteret. De fleste fleksible endoskoper er fremstillet af en kombination af flere typer materialer. Temperatur over C påvirker materialerne på forskellig vis, hvilket vanskeliggør termisk desinfektion og sterilisation ved dampautoklavering. Materialevalg og design af fleksible endoskoper, med lange tynde kanaler i vekslende antal, udfordrer udførelse af en sufficient rengørings- og NIR Endoskoper CEI 6. udgave
22 desinfektionsprocedure. Det er derfor vigtigt at tage dette i betragtning, når man vælger en given desinfektionsprocedure for et givent endoskop. Af miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn, bør maskinel rengøring/desinfektion foretrækkes. Denne kan enten udføres i endoskopvaskemaskiner ved termokemisk desinfektion ved temperatur over 50 C, såfremt endoskopet tåler dette eller ved kemisk desinfektion ved temperatur under 50 C. Alle endoskoper med kanaler skal rengøres/desinficeres maskinelt, da dette giver en større sikkerhed for, at kanalerne er tilstrækkeligt desinficerede. Endoskoper uden kanaler (laryngo- og nasopharynxskoper) kan efter forudgående rengøring desinficeres ved overfladedesinfektion ved aftørring med et desinfektionsmiddel, der kan kategoriseres som et produkt med maksimal antimikrobiel effekt ( high-level desinfektion). Alternativt kan der anvendes henstandsdesinfektion med et tilsvarende kategoriseret desinfektionsmiddel. Der kan kun anvendes desinfektion med medium antimikrobiel effekt (fx sterilfiltreret alkohol 70-85% v/v), hvis der har været brugt CE-mærket FDA-godkendt overtræk Termokemisk desinfektion ved temperatur over 50 C Termokemisk desinfektion ved korrekt temperatur og rette detergent er en meget sikker desinfektionsmetode, som forhindrer biofilmdannelse. Metoden dræber dog ikke nødvendigvis sporer, men disse fjernes ved den samlede vaske- og rengøringsproces og udgør derfor en minimal smitterisiko. Nogle detergenter øger varmedrabet på mikroorganismer, men tilstedeværelsen af protein vil reducere denne effekt væsentligt Termokemisk desinfektion med aldehyder Termokemisk desinfektion med glutaraldehyd-opløsning (ca. 0,25 %, ph <7, temperatur C) har i mange år været den mest udbredte metode til desinfektion af fleksible endoskoper i Tyskland, Danmark og Nordeuropa i øvrigt. Det ser imidlertid ud til, at det er varme og detergent i kombination, og ikke glutaraldehyd, der dræber mikroorganismerne. Således er der påvist desinfektionssvigt over for varmetolerante mikroorganismer ved en desinfektionstemperatur under 59 C i kombination med ikke egnet detergent, trods korrekt koncentration af glutaraldehyd Kemisk desinfektion ved temperatur under 50 C Primært anbefales persyrer til maskinel rengøring/desinfektion af fleksible endoskoper. Anvendelse af hhv. glutaraldehyd og ortho-phtalaldehyd bør udfases, da disse kan medføre problemer med biofilm. Glutaraldehyd udfases desuden pga. betydelige sundhedsskadelige bivirkninger 39. Persyrer og klordioxid kan anvendes til manuel desinfektion. Persyrer Persyrer er blandingsprodukter bestående af pereddikesyre, hydrogenperoxid og eventuelt andre indholdsstoffer. Dokumentation for de enkelte produkter er derfor nødvendig. Persyre er det dominerende desinfektionsmiddel i de nye endoskopvaskemaskiner på markedet. Persyre er effektiv over for bakterier og virus ved en indvirkningstid inden for 10 minutter. Desuden er persyre effektiv over for sporer. Persyre fikserer normalt ikke protein til fleksible endoskopers indre og ydre overflader, men proteinfiksering forekommer ved lavt ph. Persyre -produkter frigør glutaraldehyd-fikseret organisk materiale på indre og ydre overflader af fleksible endoskoper (som om det høvles af). Det kan således være problematisk at skifte mellem forskellige desinfektionsmidler 37,42. Dette gør sig specielt gældende ved anvendelse af låneendoskoper, hvor man oftest ikke ved, hvordan disse tidligere er blevet genbehandlet. Produkterne har en ph-afhængig hud- og øjenirriterende virkning og en udtalt eddikelugt. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
23 Persyre er ikke nødvendigvis kompatibel med alle fleksible endoskoper. Glutaraldehyd Kemisk desinfektion med 2 % aktiveret alkalisk glutaraldehyd (ph 7,5-8,5) ved rumtemperatur er en forældet desinfektionsprocedure og anbefales ikke længere. Glutaraldehyd har et bredt antimikrobielt virkningsspektrum, men er langsomt virkende over for mykobakterier og sporer ved rumtemperatur. Glutaraldehyd fikserer protein, DNA og prioner til fleksible endoskopers indre og ydre overflader. Anvendelse giver arbejdsmiljømæssige problemer i form af allergiske manifestationer fra hud, øjne og respirationsveje. I lande med variant Creutzfeldt-Jacob Disease (vcjd) er desinfektion af fleksible endoskoper med glutaraldehyd forbudt eller frarådes 41. Anvendes glutaraldehyd trods ovenstående reservationer kan det genanvendes inden for en given tidsperiode med kontrol af koncentrationen eller antal desinfektionsprocesser. Ortho-phthalaldehyd Ortho-phthalaldehyd er sammenlignet med glutaraldehyd mere effektiv over for en række mikroorganismer men fikserer også protein. Koncentrationen af dampformen er mindre, men dampe irriterer både øjne og respirationsveje. Ortho-phthalaldehyd kan misfarve hud, tekstiler og instrumenter. Der er beskrevet anafylaktiske reaktioner hos patienter efter cystoskopi, og det frarådes derfor, at produktet anvendes til desinfektion af fleksible cystoskoper. Eventuel langtidspåvirkning af personale er ukendt 32. Anvendes ortho-phthalaldehyd trods ovenstående reservationer, kan det genanvendes inden for en angiven tidsperiode under kontrol af koncentrationen. Desinfektionsmidler fremstillet ved elektrolyse Desinfektionsmidler fremstillet ved elektrolyse er saltvand, hvor der ved elektrolyse opstår en ustabil ligevægt mellem saltvand og klorforbindelser 43. Der er pt. to forskellige desinfektionssystemer: Electrolysed acid water (EAW) (ph <2,7, oxidations-reduktions potentiale >1000 miliv, fri koncentration af klor: 10±2 ppm). EAW genereres i selve endoskopvaskemaskinen under kontrol af en række parametre. På trods af det lave ph ses der sjældent påvirkninger af hud og slimhinder hos patienterne i forbindelse med endoskopi. Elektrolytisk genereret hypoklorsyre (ph 5,75-6,75, fri koncentration af hypoklorsyre + hypoklorit >180 ppm. Ligevægten mellem de to komponenter er ph-afhængig). Hypoklorsyre genereres uden for endoskopvaskemaskinen, og processen styres ud fra en række parametre (fx temperatur og ph), som sikrer, at desinfektionsmidlet i endoskopvaskemaskinen lever op til kravene for genbehandling. Desinfektionsmidlerne er effektive over for bakterier, virus og sporer. Generelt er desinfektionsmidler genereret ved elektrolyse meget følsomme over for tilstedeværelse af protein. Produkterne kræver tilsætning af antikorroderende komponenter, men ikke alle fleksible endoskoper tåler EAW. Tåler et fleksibelt endoskop ikke den ene af disse produkttyper, er det ikke ensbetydende med, at det ikke tåler den anden. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
24 Klordioxid Klordioxid anvendes i nogle lande som desinfektionsmiddel i endoskopvaskemaskiner. I Danmark har CEI endnu ikke været præsenteret for klordioxidbaserede produkter til brug i endoskopvaskemaskiner men har haft forskellige produkter til overfladedesinfektion eller henstandsdesinfektion indsendt til vurdering. Produkterne er effektive over for bakterier, virus og sporer. Produkterne har en stærk klorlugt, irriterer hud, øjne og respirationsveje og kan muligvis beskadige fleksible endoskoper og endoskopvaskemaskiner. Pt. er der klordioxidprodukter på markedet, som er fremstillet til overfladedesinfektion af fleksible endoskoper uden kanaler, og som CEI har fundet egnede. Den indvirkningstid, producenten/leverandøren anbefaler og har dokumentation for, skal overholdes, da en kortere indvirkningstid kan nedsætte desinfektionseffekten markant. Som andre klorprodukter er produkterne følsomme over for tilstedeværelse af organisk materiale 37, Inaktivering af desinfektionsmiddel Efter desinfektionen skal rester af desinfektionsmidlet inaktiveres/fjernes på instrumentets indre og ydre overflader. Dette sker ved en skylleprocedure, hvortil der skal anvendes koldt ledningsvand, som opfylder de gældende krav til drikkevand. Forurening med eventuelle mikroorganismer fra ledningsvandet hindres i endoskopvaskemaskiner ved opvarmning og filtrering af vandet i et filtersystem med en slutfiltration (porediameter på 0,2 µm), eller ved bestråling med UV-lys. Både filtersystemer, UV-bestråling og kombinationer af disse kan svigte med rekontaminering af det desinficerede instrument til følge. I en nyere endoskopvaskemaskine tilsættes små mængder pereddikesyre til skyllevandet. For at kunne inaktivere de benyttede desinfektionsmidler skal producentens/leverandørens krav til en eventuel forudgående vandbehandling følges. Ved anvendelse af manuel overfladedesinfektion eller henstandsdesinfektion skal man ligeledes sikre sig, at der ikke efterlades rester af desinfektionsmidlet. 4.5 Tørring Endoskopvaskemaskiner bør kunne tørre endoskopernes indre og ydre overflader med filtreret opvarmet luft. Eventuelt restvand kan herefter fjernes fra kanalerne ved gennemskylning med sterilfiltreret alkohol (70-85 % v/v) manuelt eller maskinelt 39,44. Herved mindskes risiko for opformering af mikroorganismer i fleksible endoskoper under opbevaring. Det er meget vigtigt, at endoskopet er tørt indvendigt 11,45. Hvis det modsatte mistænkes, bør endoskopet gennemskylles med alkohol. Mange endoskopvaskemaskiner har et kort (standard) tørreprogram til anvendelse mellem patienter og et langt tørreprogram, som anvendes før opbevaring af endoskopet. Både langt og kort tørreprogram kan variere fra producent til producent. Har den anvendte endoskopvaskemaskine ikke et tørreprogram, skal personalet sikre, at det fleksible endoskops kanaler tørres ved gennemskylning med sterilfiltreret alkohol (70-85 % v/v) og gennemblæsning med medicinsk trykluft (max. 0,5 bar). Dette skal ske inden anbringelse i tørre- /opbevaringsskabet 11,45,46. NIR Endoskoper CEI 6. udgave
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR GENBEHANDLING AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER Central Enhed for Infektionshygiejne 6. udgave 2018 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Indledning 8 3 Forebyggelse
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR GENBEHANDLING AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR GENBEHANDLING AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER CEI 5. udgave 2012 Version 2 Maj 2013 Indholdsfortegnelse Forord 5 Deltagere i arbejdsgruppen 5 Afsnit A - Infektion
Læs mereNationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper Høringsversion januar 01 Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Kommentarer indtastes
Læs mereNationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper Arbejdsdokument maj 0 Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Kommentarer til cbd@ssi.dk/etj@ssi.
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereGenbehandling og vedligeholdelse af fleksible endoskoper
Genbehandling og vedligeholdelse af fleksible endoskoper Årskursus2016 Sygeplejerske med klinisk specialfunktion Gitte Christensen Abdominalcenter K Endoskopiafsnittet Bispebjerg Hospital Guidelines ESGE-ESGENA
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER FOR RENGØRING OG DESINFEKTION AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER
Side 1 af 11 KLINISKE RETNINGSLINIER FOR Side 2 af 11 Procedurer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper Baggrund Fleksible endoskoper er med deres lange tynde kanaler vanskelige at rengøre.
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereForebyggelse af luftvejsinfektioner
Forebyggelse af luftvejsinfektioner Håndtering, rengøring og opbevaring af respirations- og ventilationsudstyr har det en betydning? Hotel Nyborg Strand d. 27. maj 2015 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske,
Læs mereAlmen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne
Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne Skema til støtte for vurdering af forhold vedr. hygiejne Af skemaet fremgår, hvor manglende indikatoropfyldelse medfører vurderingen NO/IO,
Læs mereLungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereHygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi
Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
ALKOHOLBASEREDE PRÆIMPREGNEREDE DESINFEKTIONSKLUDE HVORDAN BRUGES DISSE KLUDE? Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Læs mereTilsigtet brug. Forsigtig - Undersøg alle komponenters overflader for slid eller skade efter rengøring, desinfektion og/eller sterilisering.
Tilsigtet brug Stive sigmoideoskoper og anoskoper fra Welch Allyn til genbrug og engangsbrug er beregnede til at oplyse og lette undersøgelse af rectum og anus. Instrumentet giver ligeledes adgang til
Læs mereVaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask
Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereRengøring, desinfektion og sterilisation af flergangsudstyr
RENGØRING, DESINFEKTION OG STERILISATION AF FLERGANGSUDSTYR Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 02.05.05 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 02.05.05 Rengøring,
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereFOR DESINFEKTION I SUNDHEDSSEKTOREN
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR DESINFEKTION I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 ISBN nr. 978-87-89148-05-2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME
Læs mereDesinfektion i sundheds- og plejesektoren regler og anbefalinger
Desinfektion i sundheds- og plejesektoren regler og anbefalinger Christian Stab Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Tlf.: 32683826 e-mail: csj@ssi.dk DEFINITION OVERSIGT
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereStandard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
Læs mereIndretning og procedure for rengøring og desinfektion.
Indretning og procedure for rengøring og desinfektion. Jobcenter Langeland ønsker at indrette og drive rengøring og desinfektion af doseringsæsker, etui til doseringsæsker, pilleknusere, pilledelere samt
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereKursuskalender forår 2017
Kursuskalender forår 2017 Fleksibel endoskopi 21. marts Basiskursus i udstyr til gastrointestinal videoendoskopi (Sjælland) 10. maj Basiskursus i udstyr til gastrointestinal videoendoskopi (Jylland) 7.
Læs mereBETYDNINGEN AF BIOFILM I MEDICINSK UDSTYR EN UDFORDRING FOR FLERGANGSUDSTYR OG GENBEHANDLING
BETYDNINGEN AF BIOFILM I MEDICINSK UDSTYR EN UDFORDRING FOR FLERGANGSUDSTYR OG GENBEHANDLING Elsebeth Tvenstrup Jensen CEI, SSI Årsmøde FSFH - 22. november 2016 AGENDA Genbehandlingstrin med fokus på biofilm
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereRengøring og desinfektion af fleksible endoskoper på A-op og kir gas amb.
Rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper på A-op og kir gas amb. 1 Rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper i afd. A Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Metoder... 3 Rengøring... 3
Læs mereRettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer desinfektion i sundhedssektoren
Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer desinfektion i sundhedssektoren Dato Type af ændring Overordnet emne Kommentar Hvor i den rettede udgave Tekst i tidl. udgave Ændret til Juni
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR DESINFEKTION I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1.2 udgave 2017 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 1. INDLEDNING... 7 2. PRINCIPPER
Læs mereOverskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereSADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver
SADF s Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning 3.1.1 Mikroorganismer og smittereservoir 3.1.2 Endogen
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)
Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december
Læs mereBilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID
Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereRengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker
Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Dokument kontrol: Dokument navn: Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr Dokument version: 1.3 Dokument ejer: IN-JET
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereNYE RETNINGSLINJER, ET VÆRKTØJ TIL AT FASTHOLDE KVALITETEN VED GENBEHANDLING AF STERILISERBART MEDICINSK UDSTYR
NYE RETNINGSLINJER, ET VÆRKTØJ TIL AT FASTHOLDE KVALITETEN VED GENBEHANDLING AF STERILISERBART MEDICINSK UDSTYR HVORDAN KAN KVALITETEN I GENBEHANDLINGSENHEDEN FASTHOLDES OG ØGES UDEN DDKM? Elsebeth Tvenstrup
Læs mereHenrik Johnsen NOVADAN
René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer
Læs mereEt rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as
Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereKimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde
Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
NIR SOM FUNDAMENT Elsebeth Tvenstrup Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut etj@ssi.dk NIR SOM FUNDAMENT FOR Retningsgivende instrukser Dialog-redskab med afdeling/hospital,
Læs mereNYT FRA CEI. Afholdt d. 22. maj 2015
NYT FRA CEI PRÆVALENSUNDERSØGELSER Deltagende hospitaler/sygehuse Fald i deltagende hospitaler/sygehuse fra 34 (Efterår 2010) til 4 (Forår 2015) Deltagende patienter Fald i deltagende patienter fra 5071
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereINTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE
INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE Uddrag af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker, udgivet af Statens Serum Institut 2015 med ordforklaringer v/ellen Frandsen Lau. Formålet med
Læs mereStandard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR TANDKLINIKKER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR TANDKLINIKKER Central Enhed for Infektionshygiejne 1.1 udgave 2015 Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Indledning 6 2. Smittespredning på tandklinikken 7
Læs mereIndikator 4.1 Hygiejne
Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg
Læs mereXO Osseo på XO 4 Unit Brugervejledning
XO Osseo på XO 4 Unit Brugervejledning YB-621 Version 1.01 XO CARE A/S Usserød Mølle Håndværkersvinget 6 +45 70 20 55 11 DK 2970 Hørsholm info@xo-care.com Denmark www.xo-care.com Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereINDIKATORER TIL PROCESKONTROL
INDIKATORER TIL PROCESKONTROL Forebyg smitterisiko SSI markedsfører kvalitetssikrede biologiske og kemiske indikatorer samt rengøringsindikatorer til kontrol af sterilisations-, desinfektions- og rengøringsprocesser.
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereRengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker
Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Dokument kontrol: Dokument navn: Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr Dokument version: 1.3 Dokument ejer: IN-JET
Læs mere3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier
3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier At sikre at vi har de nødvendige utensilier og lægemidler/vacciner Forebygge at patienter og pårørende og personale pådrager sig infektioner i
Læs mereSystemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led
Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereFOR NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ KOORDINATORER I INFEKTIONSHYGEIJNE KOORDINATORER INFEKTIONSHYGEIJNE INDEN FOR DET SUNDHEDSSEKTOREN
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ FOR NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ KOORDINATORER I INFEKTIONSHYGEIJNE KOORDINATORER INFEKTIONSHYGEIJNE INDEN FOR DET SUNDHEDSSEKTOREN
Læs mereInstruktion til behandling
Instruktion til behandling INDHOLDSFORTEGNELSE Oversættelse af den originale instruktion til behandling weiß nichtda Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring................... 4 DA 2 Generelle sikkerhedsforskrifter.......
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereBIOLOGISKE INDIKATORER
BIOLOGISKE INDIKATORER BIOLOGISKE INDIKATORER Biologiske indikatorer (BI) leveret fra SSI Diagnostica er udviklet til mikrobiologisk kontrol og validering af sterilisationsprocesser og er fremstillet i
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereInfektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.
Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereAnne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk
* Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde
Læs mere