Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.
|
|
- Frida Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august 2010 ændres metoden for kontrol af energi i foderblandinger til svin midlertidigt på den måde, at EFOSi ikke skal analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede i-faktor på blandingen, nemlig som følger: EFOSi = EFOS * i-faktor / 100. Er der ikke deklareret en i-faktor, anvendes standardfaktorer. Ved kontrol af energi vil der fortsat blive analyseret for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt, og der vil blive brugt de nuværende ligninger til beregning af indhold af FEsv og FEso. Baggrund Foderstofbranchen har i en periode konstateret, at de ved kontrol af foderblandinger ikke har kunnet genfinde den beregnede værdi for EFOSi, når EFOSi er beregnet med aktuelle analyser på de indgående fodermidler. Problemet har været udtalt fra sommeren 2009 og indtil nu. EFOSi er central for beregningen af energi og konsekvensen har været, at foderstofvirksomhederne ved deres egenkontrol i gennemsnit har analyseret 1-2 FEsv (eller FEso) mindre pr 100 kg i færdigfoderet end det planlagte indhold ud fra analyserne af fodermidlerne. (Den samme forskel er ikke fundet i fodringsforsøg i VSP, hvor foderblandingerne typisk indeholder det beregnede energiindhold ud fra Infosvins database over fodermidler) Det har ikke været muligt på kort tid at afklare årsagen til den tilsyneladende manglende additivitet. Da additivitet mellem råvareværdier og færdigfoder selvsagt er af afgørende betydning for foderstofvirksomhederne, er det besluttet i et år at undvære EFOSi-analysen ved kontrol af foderblandinger. I det næste år vil VSP og foderbranchen så i fællesskab forsøge at afklare, om problemet kan løses, og om vi i 2011/12 fodersæsonen skal vende tilbage til den nuværende model eller fortsætte med en løsning uden EFOSi-analysen ved kontrol af foderblandinger.
2 Videncenter for Svineproduktion har sammen med DAKOFO nedsat et udvalg med det formål at komme med en midlertidig model til kontrol af foderblandinger uden brug af EFOSi-metoden. Modellen skulle baseres på det nuværende fodervurderingssystem, så man kunne fortsætte med det nuværende beregningssystem til beregning af energi i fodermidler og foderblandinger. EFOSi og EFOS i fodermidler og blandinger Forkortelsen EFOSi står for: EnzymFordøjeligt Organisk Stof ved ileum Forkortelsen EFOS står for: EnzymFordøjeligt Organisk Stof (hele fordøjelseskanalen) EFOSi-analysen er et mål for, hvor stor en del af foderet, der potentielt kan fordøjes i tyndtarmen, mens EFOS angiver, hvor stor en del af foderet, der potentielt kan fordøjes i hele tarmen. Inden for et fodermiddel er der ofte et ret fast forhold mellem EFOSi og EFOS, mens forholdet svinger betydeligt mellem fodermidler. For korn er EFOSi forholdsvis tæt på EFOS, mens der er betydelig forskel mellem EFOSi og EFOS for de vegetabilske proteinfodermidler, som indeholder betydelige mængder fermenterbare fibre. Rapsprodukter har således en lav andel EFOSi i forhold til EFOS. I Danmark består foderet primært af hvede, byg, sojaskrå, solsikkeskrå, rapsprodukter og hvedeklid, og det har vist sig, at der i foderblandinger til en bestemt dyrekategori er forholdsvis lille variation i forholdet mellem EFOSi og EFOS. Forholdet EFOSi / EFOS * 100 % kaldes i det følgende for i-faktoren, da den angiver hvor stor en procent andel af det fordøjede, der fordøjes med EFOSi-metoden (ved ileum). Ved gennemregning af en række modelblandinger er det fundet, at i-faktoren typisk varierer som angivet i tabel 1. I samme tabel er vist den anbefalede faktor ved kontrol af blandinger uden angivelse af i-faktor, se nedenfor.
3 Tabel 1. Normalt variationsområde for i-faktoren (EFOSi / EFOS * 100 %) i foderblandinger. Blandingstype Modelblanding (=anbefalet uden deklaration) Modelblanding med xylanase (=anbefalet uden deklaration) Typisk variationsområde Fuldfoder, søer 92, Fuldfoder, smågrise 91,3 92, Fuldfoder, slagtesvin 90,0 90, ,5 Tilskudsfoder, søer 79, Tilskudsfoder, smågrise 83, * Tilskudsfoder, slagtesvin 79, *Høj værdi ved indhold af fiskemel, kartoffelprotein og mælkeprodukter For tilskudsfoder kan i-faktorerne blive højere end angivet i tabellens intervaller, hvis tilskudsfoder indeholder korn. Midlertidig kontrolmodel for indhold af energi i svinefoder Fra 1. august 2010 ændres metoden for kontrol af energi i foderblandinger til svin midlertidigt på den måde, at EFOSi ikke skal analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede i-faktor på blandingen, nemlig som følger: EFOSi = EFOS * i-faktor / 100. Er der ikke deklareret en i-faktor, anvendes standardfaktorerne fra tabel 1. Det bemærkes, at standardfaktoren er 0,7 højere, når der er tilsat xylanase til smågrise eller slagtesvinefuldfoder, hvilket forventes at være tilfældet i hovedparten af færdigfoder til smågrise og slagtesvin. Ved kontrol af energi vil der fortsat blive analyseret for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt, og der vil blive brugt de nuværende ligninger til beregning af indhold af FEsv og FEso. Det bemærkes, at 1,0 enhed på i-faktoren typisk betyder 1,1 FEsv pr. 100 kg i fuldfoder til smågrise og slagtesvin og 0,7 FEso i fuldfoder til søer. For tilskudsfoder betyder 1,0 enhed på i-faktoren ca. 0,9 FEsv pr. 100 kg for tilskudsfoder til smågrise og slagtesvin og 0,7 FEso for tilskudsfoder til søer. Tillid og kontrol Det er besluttet, at det er mest hensigtsmæssigt, at foderstofvirksomhederne får mulighed for at angive den beregnede i-faktor for den aktuelle blanding ud fra den aktuelle råvaredatabase, som bruges af
4 foderstofvirksomheden. Herved fastholdes motivationen for at analysere både EFOS og EFOSi på de aktuelle fodermidler, og der bliver ikke problemer med, at der både kan være en korrekt og en kontrol - foderenhed. Den faste faktor til blandinger uden deklareret i-faktor er valgt i den lave ende af normalområdet, hvilket dels sikrer, at man sjældent får foræret energi ved ikke at deklarere i-faktoren - og dels, at man bliver motiveret for at deklarere i-faktoren for hovedparten af blandingerne, da den faktiske i-faktor ofte vil give et lidt højere energiindhold end standardfaktoren. Standardfaktoren er derfor primært beregnet til en overgangsperiode, hvis der skulle vise sig problemer med at beregne og deklarere i-faktor i nogle foderstofvirksomheder men kan dog frit bruges af alle også efter overgangsperioden. Da foderstofvirksomhederne har mulighed for selv at beregne i-faktoren på basis af egne analyser, vil der opstå små forskelle i beregninger fra firma til firma, fordi de aktuelle analyser kan afvige lidt fra tabelværdierne. Der kan også opstå risiko for, at nogle foderstofvirksomheder bliver optimistiske på i- faktoren. For at imødegå denne problemstilling er der i bilag 2 vist eksempler på blandinger med forskellig i-faktor. Det vurderes, at det vil give meget modvind i branchen at deklarere højere i-faktor end svarende til den gældende blandingstype, og at denne fristelse vil blive imødegået af branchens selvjustits hjulpet godt på vej af foderrådgiverne. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil det indgå i evalueringen af den midlertidige kontrolmetode før næste fodersæson. Modelblandinger til fastlæggelse af standardfaktorer. Repræsentanterne for Videncenter for Svineproduktion og foderstofbranchen har fastlagt forudsætninger for sammensætning af de blandinger, som skulle definere standardfaktorerne. Målsætningen var som nævnt, at standardfaktoren skulle ligge i den lave ende af normalområdet for at motivere til deklaration og minimere den potentielle gevinst ved at bruge standardfaktor. En indledende øvelse var valg af standardforudsætninger for de indgående foderblandinger herunder især fodermiddelanalyser for EFOSi og EFOS og opstilling af optimeringskrav for standardfoder. Som standardværdier er valgt vægtede gennemsnitsværdier for analyser fra VSP, DLG og DLA for fodermidlerne afskallet sojaskrå, solsikkeskrå, rapskage, rapsskrå og hvedeklid. For øvrige fodermidler er anvendt tabelværdier fra infosvin. I tabel 2 ses optimeringskravene for standardblandingerne og de opnåede gennemsnitlige i-faktorer. I bilag 1 er vist analyseforudsætninger for de vigtigste fodermidler.
5 Tabel 2. Optimeringskrav til beregning af standard i-faktor. Tilskudsfoderets i-faktor er beregnet ud fra fuldfoder ved at fjerne korn fra fuldfoderblandingerne. Foderkategori FF FF FF FF Dyrekategori Diegivende søer Drægtige søer Smågrise Slagtesvin Ford, råprot.,g/fe Xylanase Hvede Fri Fri Fri Fri Byg Havre Tritikale Rug Hvedeklid Sojaskrå Fri Fri Fri Fri Rapskage, fedtrig Solsikkeskrå Fiskemel Vegetabilsk fedt Fri Fri Fri Fri Vitaminer + mineraler + Fri Fri Fri Fri aminosyrer Beregnet i-faktor, fuldfoder 92,0* 92,3 92,0 90,7 Beregnet i-faktor, tilskudsfoder 79,2** 79,8** 83,5 79,5 *I-faktor fra diegivningsfoder er valgt som standardfaktor for sofoder. **79,2 for diegivnings- og 79,8 for drægtighedsblanding, som sammenvejes til 79,5 Funktion i praksis. Ved handel med foder vil det fortsat være indholdet af foderenheder, protein, aminosyrer og mineraler som sammen med den lovede profil for råvaresammensætning, som fastlægger prisen. Blandingens i-faktor er normalt ikke i spil i denne fase. I- faktoren kommer først i spil ved kontrol af en konkret foderblanding - enten ved Plantedirektoratets kontrol eller ved en analyse af færdigfoderet ved mistanke om foderfejl. Her skal man anvende den deklarerede faktor- eller hvis i-faktoren ikke er deklareret, standardfaktoren til den givne blandingstype. Hvis man så skal vurdere, om den angivne faktor er i overensstemmelse med blanderecepten, kan man sammenligne med oversigten i bilag 2 eller efterregne i eget program med oplysninger fra bilag 1. For blandinger uden procentvis deklaration kan man ved mistanke om overdreven optimisme for i- faktoren gennem køber udbede sig en præcis blanderecept for den pågældende leverance. I-faktoren kan så vurderes ud fra den faktiske blanderecept. Er man fortsat skeptisk overfor firmaets oplysninger, kan man få lavet en botanisk analyse. Det giver ingen mening at efterspørge en konkret beregning, hvis forskellen fra det forventede er under 0,5 i-faktor enhed når man har beregnet i-faktoren for den aktuelle blanding i eget program.
6 Bilag 1. Forudsætninger for EFOS og EFOSi anvendt til modelblandinger Fodermiddel EFOS EFOSi EFOSi med xylanase Hvede 3 år, ,1 87,0 88,0 Byg 3 år, ,2 78,7 79,2 Tritikale 91,4 85,5 86,3 Rug 90,3 83,4 84,1 Havre 69,8 66,8 66,9 Hvedeklid 62,3 51,9 52,3 Afskallet sojaskrå 94,7 78,8 Solsikkeskrå (ca. 17 pct. træstof) 73,6 58,3 Rapskage, ca. 11 pct. fedt 79,7 58,7 Rapsskrå 78,9 58,8 Fiskemel 94,4 94,5 Frie aminosyrer Palmeolie 97,0 97,0 Melasse, roe/rør 99,8/99 97,5/97 Afskallet sojaskrå anvendt af foderstoffabrikkerne det sidste års tid haft en højere EFOSi end de hidtil gældende tabelværdier i infosvin baseret på godt 5 år gamle analyser. Omvendt har rapsprodukter haft en lidt lavere værdi end i infosvin. Værdier i infosvin vil blive opdateret på basis af de nye analyser.
7 Bilag 2. Modelblandinger til vurdering af i-faktorer. Indledende skal bemærkes, at i-faktoren ikke i sig selv er en kvalitetsfaktor for en blandings energiindhold, da energiindholdet fortsat skal vurderes ud fra indholdet af foderenheder. I-faktoren er høj i korn og lav i vegetabilske proteinkilder, hvilket betyder, at blandingens i-faktor falder med stigende proteinindhold. Der vil også være en tendens til, at højt energiindhold følges af en høj i-faktor og omvendt, fordi energirige fodermidler typisk har en høj i-faktor, dvs. en høj tyndtarmsfordøjelighed. I -faktoren er tæt på 100 i animalske fodermidler, aminosyrer og kartoffelprotein, hvilket betyder, at typisk fravænningsfoder har en høj i-faktor. For korn har hvede den højeste faktor, byg og triticale ligger midt i, mens blandingens i-faktor falder, hvis der er hvedeklid og rug i foderet. Af de vegetabilske proteinfodermidler har afskallet sojaskrå den højeste faktor, efterfulgt af solsikkeskrå, mens rapsprodukter ligger lavest. Tabel 1. Eksempler på færdigfoder til slagtesvin I- faktor Høj Middel Lav Ford råprot, g/fesv Hvede 50,8 47,7 43,7 40,7 21,7 18,2 Byg 25,0 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0 hvedeklid 1,0 1,0 5,0 5,0 Rug 15,0 15,0 Afskallet sojaskrå 12,4 15,8 7,8 11,1 3,3 6,9 Solsikkeskrå, 17 5,0 5,0 6,0 6,0 10,0 10,0 Rapskage 6,0 6,0 10,0 10,0 Melasse 1,6 1,6 1,2 1,2 Palmeolie 1,9 1,9 1,3 1,3 2,2 2,5 Frie aminosyrer 0,5 0,3 0,5 0,3 0,4 0,3 Mineraler & vitaminer 2,8 2,7 2,5 2,5 2,3 2,3 EFOS 89,1 89,2 87,4 87,5 84,8 84,9 EFOSi med xylanase 83,4 83,1 80,8 80,5 76,9 76,6 EFOSi uden Xylanase 82,7 82,4 80,2 79,9 76,4 76,1 I-faktor med xylanase 93,6 93,1 92,5 92,0 90,7 90,2 I-faktor uden xylanase 92,8 92,4 91,8 91,3 90,1 89,6 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal
8 Tabel 2. Eksempler på færdigfoder til smågrise Kategori 6-9 kg 9-30 kg kg Ford råprot, g/fesv Aminosyreniveau Skåne Norm Skåne Norm Skåne norm Hvede 43,6 46,2 56,4 54,9 47,5 39,8 Byg 15,0 15,0 15,0 15,0 20,0 20,0 Vallepulver 10,0 10,0 Fiskemel 4,0 4,0 2,0 2,0 HP300 4,6 3,4 1,7 3,1 Kartoffelprotein 3,0 3,0 2,0 2,0 Afskallet sojaskrå 10,0 12,0 15,0 15,0 22,2 19,6 Solsikkeskrå, 17 5,0 Rapskage 2,4 6,8 Melasse 1,5 1,4 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 5,0 2,1 3,0 3,0 3,0 4,0 Frie aminosyrer 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 Mineraler & vitaminer 2,7 2,4 3,3 3,3 3,3 3,2 EFOS 92,0 91,8 91,0 91,0 90,5 89,1 EFOSi med xylanase 87,3 86,9 85,7 85,5 83,9 81,4 EFOSi uden Xylanase 86,8 86,4 85,1 84,8 84,0 80,8 I-faktor med xylanase 94,9 94,6 94,2 94,0 92,7 91,4 I-faktor uden xylanase 94,3 94,0 93,4 93,1 92,5 90,7 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal Tabel 3. Eksempler på færdigfoder til søer. Dyregruppe Drægtige Diegivende I-faktor Høj lav Høj lav Ford. råprotein Ford. lysin, minimumskrav 3,3 3,3 6,0 6,5 Byg 30,0 40,0 25,0 35,0 Hvede 57,3 20,7 54,2 36,2 Hvedeklid 10,0 2,0 Rug 15,0 Afskallet soja 2,9 9,3 8,0 Solsikkeskrå 5,0 5,0 5,0 Rapskage 11,1 8,0 Melasse 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 1,0 1,0 1,9 1,5 Frie aminosyrer 0,1 0,3 0,2 Mineraler & vitaminer 2,9 2,3 3,4 3,2 EFOS 88,3 84,0 89,0 86,6 EFOSi uden xylanase 82,9 76,3 82,9 79,1 I-faktor uden xylanase 93,9 90,9 93,2 91,3 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereFODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mere17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereFosforindhold i slagtesvinefoder
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereVejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder
Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.
Læs mereFaktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer
PlantedirektoratetSFG Den 27. februar 2006 Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer Indhold: 1. Indledning 2. Fuldfoder, tilskudsfoder og diætetisk foder (kan bruges med basis)
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK
ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereRåprotein i slagtesvinefo der
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereFoder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereSEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1
Notat SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Oprydning/forenkling af tabeller i FTO Optimering af FarmtalOnlines
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereHUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
Læs merehar du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereFodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK
Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereHÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING
& European Agricultural Fund for Rural Development HÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING NOTAT NR. 1307 VSP anbefaler, at der ikke bruges matrixværdier INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereMollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors
2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereHvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen
Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs merePrisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.
Prisdatabasen Maj Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling i
Læs merePrisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.
Prisdatabasen Juli 2017 Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling
Læs mere