CoreProfile Type 8. CoreProfile Type 8

Transkript

1 CoreProfile Type 8 Jeg giver gerne udtryk for, hvad jeg står for, og hvad min mening er. Hvis alle gjorde det, så havde de ikke problemer med misforståelser og fejltolkning af hinanden. Ottere er meget engagerede mennesker med stor energi, målrettethed og viljestyrke. De er typen, vi hurtigt karakteriserer som en ledertype. De giver gerne udtryk for, hvad de står for, går gerne i front og udtaler sig gerne på gruppens eller sagens vegne. De er en del af Kropscenteret og er den type, som udlever Kropscenterets energi vrede mest direkte. For ottere er vrede en impuls. Når de mærker den, reagerer de, så den kan komme ud. Vrede er en stærk følelse og derfor også okay at udtrykke. Ottere bruger vreden til at få renset luften. Det kan være svært for dem at forstå, at der er nogle, som går rundt og er bange for dem. De ved jo selv, at vreden kun er midlertidig, og de er ikke altid klar over, at andre kan opfatte den som et udtryk for mistillid. De tænker heller ikke over, at det kan virke mere sårende, end de opfatter. Ottere forsvarer deres måde at være på ved at sige Jeg er jo bare ærlig og Hvis alle kaldte en spade for en spade og en skovl for en skovl, så ville vi vide, hvor vi havde hinanden. Blandt otternes værdier har vi udvalgt nogle af de mest karakteristiske, som vi ser gå igen hos alle de ottere, vi har mødt og interviewet. Kontrol: Det er vigtigt at have kontrol i enhver situation for ikke at kunne få revet tæppet væk under sig. Der er mange former for kontrol i otternes verden. Det kan hedde overblik og at have styr på tingene, men i bund og grund handler det om at bevare fodfæstet. De har en overbevisning, der siger, at hvis de skulle falde, kan ingen gribe dem. En otter fortalte, at han var overbevist om, at skulle det ske for ham, ville han falde så tungt, at ingen kunne bære det. Derfor følte han sig nødsaget til at bevare overblikket, så han ikke snublede og faldt. Dette er et godt billede på, hvordan otterne oplever verden som et sted, hvor alle må kæmpe for at holde sig oven vande. Effekten af, at kontrol er så vigtig, bliver et stort behov for selvstændighed. Som et selvstændigt væsen kan otterne i høj grad selv bestemme og styre deres liv og dermed nemmere bevare overblikket. Ansvar: Det er motiverende at have ansvaret og vide, at det er mig, der står for det. Ansvar er noget, man tager, og som otter virker det af og til, som om de som de eneste tager for sig af retterne. Det kan være fint for dem langt hen ad vejen, og i mange situationer fungerer de rigtig godt med det, men det kan også til tider føles lidt tungt med alt det ansvar, som hviler på otternes skuldre. Forestil dig, at ansvar er en smuk og meget værdifuld genstand, der bliver kastet op i luften, og som vil gå i stykker, hvis den rammer jorden. Så er otterne dem, som griber den, allerede mens den er på vej op i luften. Mange andre når slet ikke at se dens skønhed, inden otterne har fanget den. For otterne er det naturligt at tage ansvar, og da de er hurtige på aftrækkeren og ikke har meget tålmodighed, sker det ofte, at de tager ansvar for områder, hvor det egentlig var unødvendigt. Det hænder også, at de overtager ansvaret, hvor andre gerne ville have haft det. Østervangen 1, b 3230 Græsted Tlf

2 Stressben: Når ottere bliver pressede, stressede eller på anden måde føler sig utrygge ved situationen, forstærkes først deres karakteristiske adfærd, og de bliver mere direkte, konfronterende og højrøstede. Hvis det ikke virker, benytter de sig af deres stressben, hvor de benytter sig af karaktertræk fra type 5. Det betyder, at de trækker følehornene til sig, ser passivt til og danner sig en indre verden, hvor de kan få sat tingene i system, så de igen kan få overblik. En otter har sagt: Når jeg er i femmeren, reorganiserer jeg mine tropper. Der er ikke mange ting, som kan presse eller stresse ottere, men det er typisk, at de bruger deres femmerben, når de føler sig truede på deres kontrol og styrke, eller hvis nogen eller noget kunne komme til at bestemme over dem. Bliver ottere sårede og kede af det, er det ikke sikkert, de giver udtryk for det direkte, de bliver i stedet stille og trækker sig væk. Når ottere oplever, at det ikke hjælper at forstærke deres egne karakteristika, ændres deres tanke- og handlingsmønstre i retning af stresspunktet i femmeren. Det betyder ikke, at de bliver femmere, men de tager nogle af femmerens træk og supplerer deres egne med dem. De føler sig handlingslammede og går i baglås. Deres fokus flyttes op i hovedet, og de analyserer på spørgsmål som: Hvad skete der?, Hvorfor og hvordan kom jeg i denne situation?, Hvad var det, jeg ikke så? Og hvis skyld var det? Otterne trækker sig. De går simpelthen hjem, slukker for mobiltelefonen og træffer andre foranstaltninger til at holde omverdenen på afstand. Når otterne først er i deres stressben, føles det nærmest trygt: Her er jeg beskyttet. De bruger tiden til at få styr på situationen, så de igen kan komme frem fra deres skjul og være i kontrol. Flere ottere har fortalt, hvor hårdt, deprimerende, indadvendt og ulideligt det kan være i femmeren. Vi får det dog først at vide, når de igen er stærke og tilbage på banen. De fortæller det, når de er tilbage i deres egen type, og da kan det være svært at tro, fordi de med hele deres nonverbale kommunikation udstråler: Jeg er stærk, og derfor kom jeg igennem det, kun en stærk person ville kunne klare noget så hårdt. Der er som oftest stor inkongruens mellem den styrke, otterne viser, og den sårbarhed og ked af det-tilstand, de beskriver. Er du ven med ottere, er det en god idé at ringe og lægge en besked, når du oplever, at otteren er væk. Selv om otterne måske ikke ringer tilbage i den periode, hvor de er i femmeren, har det stor betydning for dem at vide, at der er nogen, som tænker på dem og er der for dem. De tager sjældent imod hjælpen, mens de er i femmeren, fordi de bange for, hvad du ville tænke om dem, hvis du så dem være så sårbare, som de føler sig. Når analysen, forklaringerne og handlingsplanen er klar, kommer de tilbage som type 8 ved aktivt at handle, være stærke og gå i fronten igen. Mange ottere har et ambivalent forhold til femmeren, forstået på den måde, at de ikke behøver blive pressede, stressede eller på anden måde utrygge, før de trækker sig tilbage. Mange bruger femmeren til at få sig et pusterum. På den måde er det lettere for otterne at være 110 % til stede, når de er sammen med andre mennesker. Ottere har som børn været meget synlige og larmende, og mange, specielt kvinder, har oplevet, at der tit er blevet tysset på dem, indtil de har trukket sig tilbage i femmeren. Her har de voksne givet dem anerkendelse og måske rost dem for at lege stille, helt for sig selv. Ubevidst opfatter mange ottere derfor også femmeren som et rart sted at være, specielt hvis de selv har valgt at trække sig og ikke er havnet der grundet ydre påvirkninger. Østervangen 1, b 3230 Græsted Tlf

3 Tryghedsben: Når ottere har overblikket, føler sig trygge eller på anden måde har stort overskud, forstærkes deres karakteristika, og de bliver mere bestemmende, ansvarsfulde og tillidsvækkende. Når ottere oplever, at de bliver accepterede af omverdenen, og at de får positiv respons på deres direkte facon, føler otterne sig trygge. Det betyder, at de tager træk fra toeren, deres tryghedsben. De bliver opmærksomme på andres behov og giver ud af deres store hjerte. Skal jeg lige lave en kop te til os? Det trænger du vist til. Og som otter bager man gerne lige lidt boller eller tankelæser på anden måde, hvad der vil gøre den anden person glad og tilfreds. Otterne vil gerne have anerkendelse for at være omsorgsfulde og hjælpsomme mennesker, som støtter og servicerer for at få helheden til at fungere. Når otterne tager træk fra toeren, sænker de paraderne. Her får vi andre lov at opleve deres omsorg. Det bliver vigtigt for otterne at kunne være der fuldt og helt for et andet menneske, og det er karakteristisk, at de med træk fra toeren virkelig har lyst til at bruge store mængder energi på at hjælpe andre. At kunne redde en person, som virkelig har brug for det, giver otterne stor tilfredsstillelse. Det er otterne, der typisk arrangerer sociale sammenkomster og samler venner og familie eller arrangerer fredagsøl for kollegerne. I planlægningen af en sammenkomst tænker otterne på, hvem der kommer, og hvilke behov de har. Hvad skal vegetaren spise? Hvad skal han have, ham, der er på kur? Og hvad med dem, der har deres lille barn med, hvad kan det spise? Der er styr på hvem, som drikker kaffe og hvem, der vil have urtete. Med toertræk sætter otteren en ære i at kunne tilfredsstille alles behov. Det er en klar overbevisning hos otterne, at det er deres ansvar, at alle har det godt, når de er samlede hos otterne, og derfor skal alt være taget i betragtning. Det betyder også, at det kan afholde nogle ottere fra at holde større arrangementer, fødselsdagsfest m.m., da otternes behov for at have ansvar og overblik stiger proportionalt med omfanget af festlighederne. Alles kaffekopper skal helst være fulde, og det er bedst, hvis man kan vælge mellem skummetmælk, letmælk og fløde. I sukkerskålen er der både almindelige hvide sukkerknalder og brune rørsukkerknalder. Det kan også give sig udslag i et stort forarbejde, hvor otterne har organiseret, hvem der står for hvilke retter til julefrokosten. Her i otternes tryghedsben arver de også en del af toerens stolthed over at kunne tilfredsstille andres behov, og det er i toerbenet, at man som god ven, kollega eller partner til ottere får lov at se de blødere sider. Når ottere benytter sig af deres tryghedsben i for lange perioder, kan de få oplevelsen af at miste sig selv. Og det bliver også sværere for otterne at tage imod hjælp fra andre. En oplevelse af at blive følelsesløse, og når de ikke kan mærke sig selv, bliver de frustrerede. Det kan ende med en irriteret og aggressiv adfærd. Idet otterne får fat i vreden, kan de igen mærke sig selv, og dermed benytter de sig igen af type 8 s egne karakteristika. Ottere kan have en tendens til på forhånd at føle sig afviste. Det betyder, at de er blevet sårede de gange, der er nogen, som har beskyldt dem for at være egoistiske og selvcentrerede. Når de hører disse bebrejdelser for deres indre øre, mens de er i deres tryghedsben og samtidig ser sig selv tage sig af alle andre, bliver de kede af det og tænker: Jeg kan ikke tillade mig at tage mig af mig selv, for så er jeg jo bare egoistisk. Selv om de med deres sunde fornuft godt ved, at fokus skal skifte mellem andre og dem selv, for at skabe den balance, som kan gøre dem mere lykkelige. Østervangen 1, b 3230 Græsted Tlf

4 Udviklingsvej: Essenstilstanden, den oprindelige kernetilstand for otterne, hedder Sandhed. En oplevelse af at alt hænger sammen og er sandt på et højere plan. Når otterne fødes, bevæger de sig fra essensoplevelsen, hvor alt hænger sammen, til en mere dualistisk verden, hvor vi alle er individer med behov. Når otterne oplever, at alt ikke længere er sammenhængende i en større Sandhed, men at der faktisk sker uretfærdigheder, at deres behov ikke altid bliver mødt med det samme, og at et smil ikke altid giver den respons, de forventer, regner med og håber på, opstår passionen. Den grundlæggende drivkraft hedder for otterne Begær. Begær handler om at få opfyldt behov i mange sammenhænge, lige fra behovet for at påvirke situationer og udrede uretfærdighed til behovet for at spise, når de er sultne, sove, når de er trætte, og kunne tale med en god ven eller have sex, når de har lyst til det. Begæret udmønter sig som tanke- og handlingsmønstre, der drejer sig om Retfærdighed, eller nærmere om, hvorvidt noget af otterne opleves som uretfærdigt. Det bliver otternes ledestjerne i livet at have fokus på og gribe ind, når noget opleves uretfærdigt. Otterne mener, at det er vejen tilbage til Sandheden. Måden, hvorpå de igen kan opleve den oprindelige kernetilstand af helhed, sammenhæng og en dybere sandhed. Desværre bliver dette mønster igennem livet en parodi på otternes egentlige ønske. I stedet for at søge den dybere Sandhed, jagter de deres egen Retfærdighed og den Sandhed, de tror, der ligger i den. Passionen Begær kan drive otterne langt. Det er en kraftfuld motivation, som giver dem mange oplevelser og sejre, men det bliver aldrig helt tilfredsstillende, da otterne ubevidst søger tilbage mod kernetilstanden, som kun i splitsekunder opleves livet igennem. Udviklingsvejen for otterne går gennem at slippe fikseringen på Retfærdighed og kontrol ved at udvikle kontakten til de blødere følelser og til den indre sårbare del. Otterne må udvikle deres evne til at være Uskyldige, altså kunne være til stede i en hvilken som helst situation uden at påvirke det der sker, uden at kontrollere og uden at tage ansvar for situationen. På denne måde vil otterne få kontakt til netop det særlige aspekt af essenstilstanden, som er den dybere, bagvedliggende Sandhed. Det er der, otterne kan opleve, at der er en mening med den måde, tingene sker på, at andre kan løse opgaven og nå målet på en god måde, og at der eksisterer en overordnet Retfærdighed eller Sandhed. Østervangen 1, b 3230 Græsted Tlf

5 Vingepåvirkning: Ottere, som har vinge til type 9 og dermed er påvirket af nierens måde at være i verden på, er mere indadvendte end andre ottere og har en del fokus på andre mennesker. De er mere bevidste om, hvordan deres holdninger og synspunkter påvirker deres omgivelser end andre ottere er. De er mere stabile og bliver ikke så let bekymrede. De er heller ikke så åbenlyst aggressive som andre ottere, men er mere beroligende og beskyttende i deres lederskab. Ottere, som har vinge til type 7 og dermed er påvirket af syverens måde at være i verden på, er mere udadvendte end andre ottere, og de handler hurtigt på deres tanker. De er meget synlige og er klar over, at jo mere de selv tror på en sag og aktivt handler på den, jo flere mennesker kan de få med på deres side af sagen. De er den mest uafhængige type. Og de er progressive iværksættere. Øvelser: 1) Ansvar og kontrol er nøglebegreber i otternes verden. Læg mærke til, hvornår det er dit ansvar, og hvornår det er andres eller i hvert fald ikke dit, og øv dig i at give slip. Opdag, hvordan andre kan løse problemer og tage ansvar for situationer, uden at du har fortalt dem hvordan. Opøv din tålmodighed. Tæl til ti, inden du tager opgaven til dig eller træffer en hurtig beslutning. 2) Læg mærke til alt det, du gør, som der er energiudladning i. Hvor hårdt taster du på tastaturet? Hvordan sætter du hælen i gulvet, når du går? Larmer det, når du smækker en skabslåge i eller lukker en bog? Osv. Find ud af, hvor du kan spare på din energi og bruge den på noget bedre og mere målrettet. 3) Øv dig i at være åben over for mennesker, du har tillid til, og vis dem dit sande jeg (også dine bløde sider og svage punkter). Det betaler sig i længden. 4) Øv dig i at kunne slappe af og grine lidt af dine egen fejltrin. 5) Når du taler med andre, så tænk over dit tonefald og tempo. Husk også at lytte. Vi har to ører og én mund, det er der en grund til! Lad være med at kommentere alting, og overvej, om det, du taler om, er lige så interessant for de andre, som du selv synes. De input, andre kommer med, er næsten som gaver, når man begynder at høre dem. Tag dig lidt tid til at overveje nedenstående spørgsmål, og skriv evt. dine refleksioner ned. - Hvad vil du gerne have, at andre skal huske dig for? - Stemmer det, du viser verden, overens med det, du gerne vil have, verden ser dig som? - Hvad er styrken i at vise svaghed? - Hvem har du tillid til og hvorfor? - Hvad er beviserne i dit liv for, at du ved, at du er elsket og værdsat, som den du er? Østervangen 1, b 3230 Græsted Tlf