Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse
|
|
- Georg August Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 87 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse Helle Zacher Nielsen VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Susanne Simoni Hedegård VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Peder Rostgaard VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus I artiklen Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet (MONA ) beskriver Sarah B.S. Hjorth, Hanne V. Nielsen og Mikkel S. Hjorth deres forsøgs- og udviklingsprojekt hvor de dels har undersøgt hvordan udvalgte htx-elever læser matematikholdige tekster, og dels afprøvet forskellige læseaktiviteter inspireret af Elisabeth Arnbak (Arnbak, 2009). I det følgende vil vi knytte et par kommentarer til deres undersøgelsesmetode og anbefalede læseaktiviteter. Herefter følger to andre perspektiver på faglig læsning i matematik som vi finder væsentlige. Det ene perspektiv er inspireret af Raymond Duvals teori om semiotiske systemer (Duval, 2006) mens det andet tager afsæt i rapporten Kompetencer og matematiklæring (Niss & Jensen, 2002). Vores udgangspunkt er ikke som i ovennævnte artikel gymnasiefremmede elevers læsning af matematikfagtekster i htx, men læsning af matematikholdige tekster i en skole- eller uddannelseskontekst. Udviklingsarbejdets metode og resultater Det fremstår i indledningen af artiklen at det er de gymnasiefremmedes elever og deres vanskeligheder i gymnasiet der skal undersøges. Som forfatterne konkluderer efterfølgende, er det nok snarere en undersøgelse som ikke har noget specielt at gøre med gymnasiefremmedhed, men handler om hvilke problemer der kan være med faglig læsning i matematik for gymnasieelever i almindelighed.
2 88 Helle Zacher Nielsen, Susanne Simoni Hedegård & Peder Rostgaard Kommentarer Indledningsvist er det naturligt nøjere at undersøge de lærebogstekster som forfatterne selv bruger, og som forekommer karakteristiske for matematikundervisningen i gymnasiet. Sådanne tekster indeholder grundlæggende to genrer: Den ene er opgavegenren der ofte er en multimodal tekst (dvs. tekst bestående af flere forskellige elementer og meningsskabende systemer, fx verbalsprog, tal, matematiske symboler, figurer, illustrationer og fotografier som samspiller for at skabe mening), mens den anden er tekstdele som handler om definitioner, sætninger og beviser i artiklen kaldet teoretiske udledninger. Mens genren teoretisk udledning er næsten ikkeeksisterende i grundskolen, er opgavegenren til gengæld rigt repræsenteret i lærebøgerne. Mange af disse opgaver er multimodale så eleverne får rig lejlighed til at stifte bekendtskab med denne teksttype i løbet af deres skoletid. Udgangspunktet er også i matematik at eleverne skal tilegne sig ny viden ved læsning, så bemærkningen om ( ) at gymnasiestarten ofte er elevernes første møde med matematik som et fag hvor de skal tilegne sig ny viden ved læsning, håber vi ikke er rigtig. Det er muligt ( ) at eleverne når de begynder på matematik i gymnasiet, ikke allerede er udstyret med en funktionel strategi for læsning af de matematikfaglige tekster de møder i gymnasiet, men det skyldes måske ikke at der ikke er blevet arbejdet på sagen i grundskolen i hvert fald hvis vi tænker multimodale tekster. Det er måske snarere et udtryk for at det ikke er så let endda, hvilket forfatterens bemærkning Det er en langsigtet proces at oparbejde gode læsestrategier hos eleverne vidner om. Pointen her er også at eleverne ikke uden videre anvender strategierne af sig selv, men kun når de eksplicit bliver bedt om det et forhold som vi i vid udstrækning kan bekræfte med baggrund i egne erfaringer. Det multimodale aspekt er et karakteristisk træk ved mange matematikopgaver, og det er da også elevernes læsning af denne teksttype som er i fokus i de to beskrevne interviews. Den valgte interviewform giver mulighed for at afdække hvilken læsesti eleverne benytter, dvs. i hvilken rækkefølge (og her også med hvilken hurtighed) tekstdelene læses, og derigennem også hvilke muligheder det giver eleverne i forhold til at danne sig et indtryk af hvad teksten handler om, og hvilke forventninger de kan have til indholdet af opgavespørgsmålene. Derimod er det svært at finde ud af hvilken strategi eleverne har på mikroniveauet, dvs. i forhold til læsning inden for de enkelte modaliteter. Det kunne også være interessant at vide om der er forskel på elevernes læsestrategi i de to interviewrunder med baggrund i at de valgte tekstgenrer er forskellige. Til trods for at interviewformen ikke nødvendigvis er egnet til at afsløre alle vigtige aspekter af ( ) hvorfor eleverne støder på forhindringer når deres læsestrategi møder den matematikfaglige teksts elementer, så er et kvalitativt interview i almindelighed et fornuftigt valg af metode i forhold til at afdække væsentlige træk ved den problemstilling der ønskes viden om. I artiklen har forfatterne valgt at stille præcis de
3 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse 89 samme spørgsmål til alle eleverne og i begge interviewrunder. Det er selvfølgelig umiddelbart godt mhp. sammenligning af eleverne og vurdering af fremskridt i faglig læsekompetence fra første til anden interviewrunde. Men det kan på den anden side også give de samme problemer som man ser ved spørgeskemaundersøgelser hvor spørgsmålene ikke kan nuanceres i forhold til den interviewede, eller hvor der ikke kan spørges ind til svar som er uklare eller uforståelige. Konklusionen fra den indledende interviewrunde er groft sagt at de matematikfagligt stærke elever har en udmærket læsestrategi, mens ( ) de fagligt svage elever læser en matematikfagtekst på samme måde som de læser fx en historie; med start øverst til venstre og stop ved sidens slutning. I hvilken udstrækning disse indledende konklusioner har sat sig spor i valget af aktiviteter efterfølgende, er lidt uklart, men beskrivelsen i øvelsen Stop og giv svar peger på at der i hvert fald her arbejdes bevidst med læsestrategi i forhold til multimodale tekster, og at de fagligt svage gives mulighed for at komme særligt i fokus via niveaudelingen. Om baggrunden for udvælgelse af de øvelser som eleverne har arbejdet med, skriver Stampe, Nielsen & Stampe: Det er vores egne oplevelser og ikke målbare fakta der ligger til grund for om en metode betragtes som velfungerende. Ved vurdering af en metodes egnethed har vi sammenholdt øvelsens formål med det udbytte som eleverne fik af øvelsen. Elevernes udbytte er undersøgt uformelt i de enkelte undervisningssituationer ved samtale med eleverne. Valget af fremgangsmåde her afspejler hvad der kendetegner udviklingsarbejdet i almindelighed: en undersøgelse af praksis med refleksioner baseret dels på empiri og dels på teori. Hvis hensigten med artiklen også har været at give inspiration til hvordan andre matematiklærere i eller uden for gymnasiet kan implementere arbejdet med faglig læsning i deres klasser, er projektet en succes. Artiklen balancerer fint mellem meget konkrete forslag til aktiviteter på den ene side og beskrivelser af principper for arbejdet med faglig læsning og gode praksisfunderede refleksioner på den anden. Faglig læsning i matematik inspireret af Arnbak Bogen Faglig læsning fra læseproces til læreproces (Arnbak, 2009) er en klassiker når det gælder faglig læsning. Den udmærker sig ved at være letlæselig uden at være banal og ved at indeholde mange gode og gennemprøvede forslag til aktiviteter. Begyndere inden for området kan med fordel starte her! En styrke ved bogen er det almene i de aktiviteter og overvejelser som beskrives. Mange af læseaktiviteterne kan på forhånd tænkes brugt i forhold til tekster i alle fag af den simple grund at deres udførelse ikke er afhængig af tekstens faglige indhold. Det handler om forforståelse, læseformål, læsesti, identifikation af teksttype, tilgængelighed m.m. og opdeling af læseaktiviteterne i en før-, under- og efterlæsningsfase. Alt sammen nyttigt i forhold
4 90 Helle Zacher Nielsen & Susanne Simoni Hedegård Kommentarer til systematisk arbejde med henblik på at forstå tekster bedre og at oparbejde en aktiv og meningssøgende indstilling til læsning også i matematik. Vi vil i resten af dette afsnit give vores kommentarer til de tre læseøvelser forfatterne har afprøvet og beskrevet i artiklen. Den første øvelse, Ordkendskabskort, hjælper med at få dybdeforståelse af et fagligt ord eller begreb. Denne øvelse er god fordi den også sigter på at lære om begrebets forskellige repræsentationer, hvilket vi senere vil fremhæve som et centralt element i det at forstå matematiktekster. Der findes i læselitteraturen forskellige former for ordkort hvor der fokuseres på forskellige aspekter, se fx Brudholm (2002). En anden meget brugt type inden for naturvidenskab er begrebskort hvor en række udvalgte begreber sættes op i en hierarkisk struktur, og hvor der på forbindelseslinjer mellem begreberne skrives deres relation. Dermed skabes større overblik over centrale begreber inden for et overordnet emne. Det kan synes mere effektivt i forhold til kun at beskæftige sig med ét ord ad gangen. Den anden øvelse, Stop og giv svar, er også en god læseøvelse som netop sigter på det eleverne i undersøgelsen havde problemer med, nemlig at forstå hele teksten og skabe sammenhæng i den læste tekst. For den svage læser kan der være god hjælp i at samarbejde om læsearbejdet. Vi kan i høj grad tilslutte os værdien af at arbejde med forforståelse, hvorfor denne øvelse i høj grad kan tænkes sammen med den første øvelse. Varianter af denne øvelse kan være at notere og tegne i en mere eller mindre struktureret form hvad teksten indeholder. At kunne omsætte teksten til en visuel repræsentation er for mange vitalt i forhold til at have forstået teksten. Det kan man også praktisere i mere klassiske bevistekster og fx oversætte disse typer af tekster til tegneserie el.lign. Den sidste øvelse, Computerbaseret begrebstræning, er et eksempel på en testform der nok har en del udbredelse. Træningsopgaver er traditionelt meget anvendte i matematik, men det kan diskuteres hvor stor værdien er i det lange løb. I og med at der er tale om en test hvor begreber og forklaringer er givet på forhånd, er der en risiko for at elevernes fejlforståelser ikke bliver korrigeret. Ulempen ved udenadslære og træningsopgaver er at eleven kan have svært ved at omsætte viden i nye kontekster. Computerbaserede øvelser kan med web 2.0-teknologier tænkes i en mere elevproduktiv form med inddragelse af de mange muligheder for udarbejdelse af wikis, blogs, video, photostory mv. En semiotisk tilgang til faglig læsning i matematik I det følgende vil vi henlede opmærksomheden på en semiotisk tilgang til læsning af matematikholdige tekster som supplement til Arnbaks generelle og mere almene tilgang. I forbindelse med et udviklingsarbejde om faglig læsning i matematik i læreruddannelsen (Hedegård et al., 2010) forsøgte vi at undersøge hvad der kan adskille
5 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse 91 læsning i matematik fra læsning inden for andre vidensområder, ved at tage fat i Duvals teori om semiotiske systemer (Duval, 2006). Ifølge Duval er det særlige ved faget matematik at vi ikke kan komme i kontakt med matematiske begreber og idéer uden et tegnbaseret system. Dette system består fx af tal, symboler, geometriske figurer og grafer. Det er jf. Duval kun gennem disse repræsentationer af de matematiske begreber at vi kan handle, operere og udvikle matematiske sætninger, teorier mv. Duval skelner mellem fire forskellige typer af semiotiske systemer som han kalder registre. Overordnet skelnes der mellem et sprogligt og et visuelt register, og inden for hvert af disse registre kan der skelnes mellem et multifunktionelt hhv. monofunktionelt register. Til at karakterisere de processer der er på spil inden for ét register og på tværs af registre, benytter Duval begrebet transformationer og skelner mellem to typer af transformationer: omformninger og oversættelser. Omformninger er handlinger inden for samme register mens oversættelser opstår når der skiftes register enten mellem sproglige og visuelle registre eller mellem multi- og monofunktionelle registre. Mange matematiktekster er som tidligere nævnt multimodale og benytter sig derfor af forskellige registre. De tekster som er bragt i artiklen (Hjorth et al., 2012), benytter alle fire registre. I forbindelse med læsning og forståelse af disse tekster er det nødvendigt både at være opmærksom på og selv foretage omformninger inden for et sprogligt såvel som et visuelt register samt oversættelser når der skiftes fra et sprogligt til visuelt register eller fra et multifunktionelt til et monofunktionelt register. Det at arbejde eksplicit med en teksts struktur og forskellige semiotiske systemer, herunder hvordan forfatteren har valgt at skifte mellem forskellige semiotiske registre, samt reflektere over og arbejde med forfatterens, men også elevernes oversættelser mellem forskellige registre hhv. omformninger inden for samme register er ligeledes væsentlige elementer i faglig læsning i matematik. Faglig læsning og udvikling af matematisk kompetence Afslutningsvis vil vi beskrive endnu et supplerende perspektiv som vi anser for vigtigt i forhold til arbejdet med faglig læsning i matematik. Begrebet faglig læsning sætter almindeligvis fokus på at læse for at lære (Fælles Mål (Undervisningsministeriet), 2009). Faglig læsning i matematik handler dermed om læsning med henblik på at lære matematik, dvs. tilegnelse af matematisk viden og faglig indsigt gennem læsning af fagets tekster. Men arbejdet med faglig læsning kan også ses i relation til kompetencebeskrivelsen af matematisk faglighed (Niss & Jensen, 2002) og dermed ses som et bidrag til udvikling af aspekter ved de matematiske kompetencer der relaterer sig til det at kunne omgås matematikkens sprog.
6 92 Helle Zacher Nielsen & Susanne Simoni Hedegård Kommentarer Et aspekt ved kommunikationskompetencen er at kunne sætte sig ind i og fortolke andres matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og tekster (ibid., s. 60). Det at lære at læse og arbejde med matematikholdige tekster er således en del af det at udvikle kommunikationskompetence. I forhold til karakteristikken af repræsentationskompetencen er der tre aspekter som kan ses i relation til det at læse matematikfaglige tekster hvis man ser tekstens forskellige modaliteter som meningsskabende ressourcer i form af forskellige visuelle repræsentationer. Et af aspekterne ved repræsentationskompetencen vedrører at kunne afkode, fortolke og skelne mellem ( ) forskellige slags af repræsentationer af matematiske objekter, fænomener, problemer eller situationer (ibid., s. 56). Det at afkode og fortolke forskellige repræsentationer kan ses som læsning på mikroniveau, dvs. læsning af tekstens forskellige modaliteter, mens det at kunne skelne mellem forskellige slags repræsentationer kan ses i forhold til læsning på makroniveau. Et andet aspekt ved repræsentationskompetencen der relaterer sig til læsning, er at kunne forstå de indbyrdes forbindelser mellem forskellige repræsentationsformer for samme sagsforhold (ibid., s. 57). Det at have kendskab til de forskellige repræsentationers styrker og svagheder som ligeledes indgår i beskrivelsen af repræsenta tionskompetencen, kan i forbindelse med faglig læsning ses i sammenhæng med at få kendskab til forskellige læsemåder, herunder at kunne vælge og afpasse læsemåden efter modaliteten. Endelig er der følgende to aspekter ved symbol- og formalisme kompetencen der relaterer sig til og indgår i forbindelse med læsning af matematikholdige tekster, nemlig det at kunne afkode symbol- og formelsprog hhv. at kunne oversætte frem og tilbage mellem symbolholdigt matematisk sprog og naturligt sprog (ibid., s. 58). Magnus Österholm har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig med disse forhold, se fx Österholm (2006). Ved at sammenholde faglig læsning af matematikholdige tekster med aspekter ved de kompetencer der vedrører håndtering af matematikkens sprog, kan faglig læsning også bidrage til udvikling af matematiske kompetencer et arbejde der startes i grundskolen og fortsættes i ungdoms- og videreuddannelserne. Referencer Arnbak, E. (2009). Faglig læsning fra læseproces til læreproces (1. udgave, 4. oplag). Gyldendal. Brudholm, M. (2002). Læseforståelse, hvorfor og hvordan. Alinea. Duval, R. (2006). A Cognitive Analysis of Problems of Comprehension in a Learning of Mathematics. Educational Studies in Mathematics, 2006(61), s Hedegård, S.S., Nielsen, H.Z. & Rostgaard, P. (2010). Idékatalog. Faglig læsning matematik i læreruddannelsen. Forlaget NAVIMAT.
7 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse 93 Hjorth, S.B.S., Nielsen, H.V. & Hjort, M.S (2012). Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet. MONA, 2012(1), s Niss, M. & Jensen, T.H. (red.). (2002). Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 18. København. Undervisningsministeriets Forlag. Undervisningsministeriet: Fælles Mål 2009 Matematik. Faghæfte 12. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14. København. Undervisningsministeriets Forlag. Österholm, M. (2006). Kognitiva och metakognitiva perspektiv på läsförståelse inom matematik. Linköping Studies in Science and Tech nology Dissertation No Linköpings universitet.
Læsning og skrivning af matematikfagets tekster
79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereTKEJORP-UOF RN. 200621. dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu. tsugua 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu tsugua 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematikundervisningen
Læs mereTKEJORP-UOF RN dehgilecnahc rof. mennegi kitametam- raunaj 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametam- negninsivrednu raunaj 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematik- undervisningen
Læs mereCHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX KØGE CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER FOU-PROJEKT NR. 126002 ET DELPROJEKT UNDER HOVEDPROJEKTET IMØDEGÅELSE AF NEGATIV SOCIAL ARV I GYMNASIALE UDDANNELSER TITELBLAD Projektnummer: 126002 Projekttitel:
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereLæsning af matematikfagtekster i gymnasiet
46 Artikler Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet Identificering af gymnasiefremmede elevers læsevanskeligheder og udvikling af metoder til forbedring af læsestrategier Sarah Bredgaard Stampe Hjorth
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereTEMA: AKADEMISK LÆSNING
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereVejledning til matematik A htx Maj 2018
Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Censorkorpset skriftlig matematik, htx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereIT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet
IT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen er enormt kompleks og vanskelig. Resultatet er oftest
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereOpgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.
Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereSkriftlighed i matematik og overgangsproblemer. Kasper Bjering Søby Jensen 10/
Skriftlighed i matematik og overgangsproblemer Kasper Bjering Søby Jensen 10/11-2015 Indhold i oplæg Hvor skal eleverne hen i løbet af gymnasiet? Hvad skal eleverne kunne i gymnasiet? Hvordan opfører elever
Læs mereMatematik og sprog. Fra vidensbanken på
Matematik og sprog Matematik og sprog af Corna Sørensen og Rasmus Greve, projektmedarbejdere i Projekt Uddannelsesløft. Dette materiale er en inspiration til hvordan, der kan arbejdes med at koble fagsprog
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereEns eller forskellig?
Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereHvem skal samle handsken op?
85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereLæsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster
1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med
Læs mereCAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf
CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer
Læs mereUPV og obligatorisk optagelsesprøve
Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereUndersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen. Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018
Undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018 Program Kl. 14.30: Præsentation - Hvordan kan eleverne arbejde undersøgende og udvikle
Læs mereIndhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk
Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj
Læs mereUndervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012
Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget og didaktiske transpositioner Videnskabsfaglig viden Praksisviden
Læs mereTRACK. Teaching Routines and Content Knowledge. Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir
TRACK Teaching Routines and Content Knowledge Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir 1 Hvad er TRACK? Udvikling af dansk matematikundervisning med inspiration fra Singapore Professionsudvikling:
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mere