CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
|
|
- Bertha Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HTX KØGE CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER FOU-PROJEKT NR ET DELPROJEKT UNDER HOVEDPROJEKTET IMØDEGÅELSE AF NEGATIV SOCIAL ARV I GYMNASIALE UDDANNELSER
2 TITELBLAD Projektnummer: Projekttitel: Chancelighed for gymnasiefremmede elever Projektperiode: 1. januar 2010 til 15. januar 2011 Involverede skoler: HTX Køge, EUC Sjælland Involverede fag: Matematik Deltagere: Sarah Bredgaard Stampe Hjorth, underviser Mikkel Stampe Hjorth, underviser Hanne Vejlgaard Nielsen, underviser og projektansvarlig Resumé Vi har gennem projektet arbejdet med at imødegå de gymnasiefremmede elevers vanskeligheder med faglig læsning og sprogforståelse. Dette har vi gjort ved først og fremmest at fastlægge, hvilke matematiske teksttyper eleverne møder i gymnasiet, og hvordan disse udfordrer elevernes læseforståelse. Vi har taget udgangspunkt i Elisabeth Arnbaks definition af god læseforståelse. Herefter har vi gennem elevinterview forsøgt at måle, hvordan elevernes læseforståelse er inden projektet starter. Ud fra denne viden har vi udviklet og afprøvet forskellige praktiske øvelser med henblik på at forbedre elevernes læsestrategi. Ved projektets afslutning har vi igen afholdt elevinterviews for at få et billede af, om de praktiske læseøvelser har forbedret elevernes læseforståelse, og i bekræftende fald hvordan. 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Titelblad...2 Indholdsfortegnelse...3 Udgangspunkt...4 Initierende problem...4 Afgrænsende analyse af initierende problem...4 Problemformulering...4 Teksttyper...5 Læseforståelse...5 Undersøgelse af elevernes læsestrategi...6 Den aktive læsning...7 Praksisdel...7 Erfaringer...8 Konklusion...9 Litteratur
4 UDGANGSPUNKT I projektet arbejdes med 3 matematikhold; to nuværende 2. års klasser (klasse 1 (mata) og klasse 2 (matb)) og en nuværende 3. års klasse (klasse 3 (mata)). Der er involveret 3 undervisere, som alle er med i projektgruppen. Initierende problem Med udgangspunkt i artiklen Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer 1 og faggrupperapporten Matematik på htx 2 har projektgruppen valgt at arbejde med fokus på at læse matematiske tekster, og det initierende problem er følgende: Eleverne har svært ved at læse matematiske tekster. Afgrænsende analyse af initierende problem Først og fremmest ville vi undersøge, hvor mange af vore elever der er gymnasiefremmede. Vi fik eleverne til at udfylde vedlagte spørgeskema, se bilag 1, og vi kunne konstatere, at i klasse 2 og 3 er der ca. 60 % af eleverne, der er gymnasiefremmede, mens der i klasse 1 er 80 %, hvilket er en stor del af eleverne. Der er dog ingen faglig opdeling af klassen i forhold til at være gymnasiefremmed eller ej indenfor matematik. De gymnasiefremmede elever ligger jævnt fordelt over karakterskalaen ligesom de ikke-gymnasiefremmede gør. Vi undersøgte, om der var lavet undersøgelser, der viser, hvad der gør matematik svært for de gymnasiefremmede. Det viste sig ikke at være tilfældet. Med ovenstående initierende problem og resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen havde vi møde med ekstern konsulent Bent Lindhardt 3 for at få en forståelse af, hvorfor eleverne har svært ved at læse matematiske tekster, og hvad vi kan gøre for bedst muligt at tilrettelægge undervisningen, så denne imødekommer disse problemer. Bent Lindhardt henviste til Magnus Österholm: Läsförståelsens roll inom matematikutbildning 4 og Elisabeth Arnbak: Faglig læsning 5 som et godt teoretisk indspark til problemstillingen. Österholm konkluderer i sin artikel, at symboler i en tekst aktiverer en speciel læsestrategi. Eleven ser bort fra dele af teksten, og eleven udnytter ikke sine kundskaber om læsestrategier. Arnbak påpeger, at en god læseforståelse kan opdeles i 7 punkter, hvor en af disse handler om, hvilken læsestrategi eleven vælger ift. teksttypen. Derudover giver Arnbak mange gode eksempler på læseaktiviteter før, under og efter læsningen. Samtidig oplevede vi i hverdagen, at vore elever ikke fik brugt deres læsestrategier, hvis de overhovedet fik læst. Vi havde heller ikke fokus på læsningen som et særligt element i undervisningen. Nærmest tværtimod havde vi læsningen af fagbogen med i undervisningen som noget eleven gjorde hjemme enten før eller efter gennemgang af stoffet på klassen. Disse input og overvejelser gav os følgende problemformulering: PROBLEMFORMULERING Hvordan imødegås de gymnasiefremmede elevers vanskeligheder med faglig læsning og sprogforståelse? Herunder vil vi se på: Hvilke forskellige matematiske teksttyper møder eleven? Hvilke læsestrategier skal bruges til de forskellige teksttyper? Hvordan er elevernes læseforståelse nu og hvordan måles den? 1 Lars Ulriksen m.fl., Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), oktober Faggrupperapport udarbejdet af arbejdsgruppen: Jørgen Holst, Vejle tekniske gymnasium, Susanne Scholl, TEC Frederiksberg, Gitte Iversen, CPH West, fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou, UVM 3 Lektor i matematik ved UC Sjælland, Nationalt videnscenter for matematikdidaktik 4 s i Matematikdidaktiska frågor resultat från en forskarskola, Gerd Brandell m.fl. 5 Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Elisabeth Arnbak, Gyldendal 1. udgave, 4. oplag
5 Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så den øger elevernes læseforståelse? TEKSTTYPER Inden for matematikken støder vores elever på forskellige teksttyper som skal læses forskelligt. Således skal opgavetekster, matematiske beviser og forklarende eller informerende tekster læses forskelligt. Fælles for alle de matematikfaglige tekster er, at der i teksterne ofte indgår usammenhængende tekst i form af figurer, tabeller og grafer. Desuden optræder formler og matematiske symboler. Under afsnittet om læseforståelse uddybes hvorledes disse forskellige tekstelementer er en udfordring for eleven. En fagteksts tilgængelighed kan opdeles i: Sproglig tilgængelighed og indholdsmæssig tilgængelighed 6 Den sproglige tilgængelighed understøttes af tekstens kohæsion; tekstens forskellige dele skal være bundet sammen f.eks. ved henvisninger mellem de forskellige tekstdele. Den indholdsmæssige tilgængelighed understøttes af tekstens kohærens; teksten bør bygges op, således at et emne udvikles igennem teksten. Vi kan således tale om, at teksten skal bygge en læsesti op for læseren. Ofte har matematiske tekster ringe kohærens, forstået på den måde, at det ikke umiddelbart er indlysende, hvilken læserute der skal følges. I matematiske tekster er desuden de helt specifikke udfordringer for eleverne, at de skal forholde sig til at læse usammenhængende tekst og matematisk symbolsprog. Den matematiske tekst er altså helt anderledes struktureret end f.eks. en danskfaglig tekst, og den matematiske tekst skal derfor læses anderledes. LÆSEFORSTÅELSE Gymnasiestarten er ofte elevernes første møde med læsning af matematiske tekster. Dette afspejles i, at eleverne ikke på forhånd er udstyret med en god strategi for læsning af de matematikfaglige tekster de møder i gymnasiet. Skal man generelt få det ønskede udbytte af at læse en fagtekst, må man nødvendigvis kunne kombinere de syv elementer som vises i nedenstående figur 7. Kende betydningen af tekstens nøgleord Identificere de enkelte ord i teksten Aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne Bevidst om sit formål med at læse teksten Drage følgeslutninger på basis af de indre forestillingsbilleder Udnytte sin viden om Velfungerende teksttyper til at vælge arbejdshukommelse en effektiv læsestrategi 6 Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Elisabeth Arnbak, Gyldendal 1. udgave, 4. oplag Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Elisabeth Arnbak, Gyldendal 1. udgave, 4. oplag
6 Disse elementer i læseprocessen er også nødvendige ved læsning af matematikfaglige tekster, men ofte byder matematiske tekster læseren ydereligere udfordringer, som nævnt ovenfor i afsnittet om teksttyper. En matematisk tekst, hvad enten det er en opgavetekst eller en forklarende tekst, kan ofte ikke læses kronologisk, men læses derimod med løbende inddragelse af de usammenhængende tekstelementer, idet disse indeholder information som er afgørende for forståelsen af den samlede tekst. En elev med en uhensigtsmæssig læsestrategi vil ofte se på et usammenhængende tekstelement som blot en illustration uden at læse de informationer som det indeholder og går derved glip af en vigtig del af den samlede tekst. De tekstelementer, som udtrykkes ved matematisk symbolsprog, vil den samme elev betragte som usammenhængende tekst, med det til følge at eleven igen blot ser på tekstelementet men ikke læser det. Der er altså en systematik ved læsning af matematiske tekster, som eleverne først skal til at tillære sig, når de møder matematik som et læsefag. Eleverne skal være i stand til at forstå de anvendte matematiske symboler, forstå de anvendte matematiske gloser, som ofte er fremmedord og skal kunne springe mellem de forskellige tekstdele for at inddrage usammenhængende tekst. Udover at kende koden til at læse det matematiske sprog, skal eleverne kunne omsætte den generelle ovennævnte fagtekstlæsestrategi til en strategi for læsning af matematiske tekster. Eleven skal som udgangspunkt kende formålet med at læse teksten, hvilket også indebærer at identificere hvilken teksttype der er tale om er det en opgavetekst som eleven læser med det formål at kunne besvare opgaven, eller er det en forklarende tekst som eleven læser med det formål at sætte sig ind i nyt stof? Hvordan læses pågældende teksttype hensigtsmæssigt? Under læseprocessen skal eleven kunne identificere tekstens ord, hvilket for en matematisk tekst nok bør udvides til ikke blot at kende eventuelle fremmedord men at kende og forstå hele tekstens sprog, idet eleven også skal vide hvad en graf eller figur repræsenterer og skal kunne afkode tekstens matematiske symbolsprog. Eleven skal gennemskue, hvad der er nøgleord i teksten; ord som er vigtige for at kunne arbejde matematisk med teksten, og hvilke ord der snarere er omsvøb. Dette kan synes elementært, men for en elev som ikke helt mestrer læsning af det matematiske sprog, kan det være svært at få overblik over de enkelte ords vigtighed for helheden. Ved læsning af en matematisk tekst skal eleven vide, hvilken del af matematikken der skal bruges til forståelse af teksten - og hvordan. Eleven skal altså gerne aktivere et relevant indre billede og kunne drage følgeslutninger heraf. Hertil skal eleven have en velfungerende arbejdshukommelse, således at tekstens informationer huskes og sættes i sammenhæng. Det er vigtigt for vores arbejde inden for dette forsøgs- og udviklingsprojekt, at det baseres på viden om elevernes faktiske læsestrategi, og ikke bare på vores egne formodninger. Derfor gør vi et forsøg på at måle udvalgte elevers læsestrategi før projektarbejdet igangsættes i deltagerklasserne. UNDERSØGELSE AF ELEVERNES LÆSESTRATEGI En måling af elevernes læsestrategi er svær at udføre og kan ikke på en meningsfuld måde blive kvantitativ, men vi prøver gennem interviews af udvalgte elever at måle deres læsestrategi kvalitativt. Til undersøgelsen udvælges fra hver af de tre deltagerklasser to gymnasiefremmede elever, hvoraf den ene er fagligt svag og den anden fagligt stærk (her betragtes udelukkende elevernes matematikfaglighed). Formålet med undersøgelsen, som er udført både ved projektets start og ved projektets afslutning, er altså at undersøge, hvordan de udvalgte elever læser en matematikfaglig tekst. I korte træk foregik undersøgelsen ved at en på forhånd udvalgt tekst blev lagt på bordet foran eleven i ca. fem sekunder. (teksterne ses i bilag 3 og 4). Teksten blev herefter fjernet, uden at eleven på forhånd var forberedt på 6
7 dette. Eleven skulle nu besvare nogle spørgsmål som f.eks: Hvad gjorde du? Hvad er det for en type tekst? Hvad handlede teksten om? Hvad tror du at du skal? Så du på figuren osv. (se bilag 3 og 4). Formålet med denne lille opgave var at se, hvordan eleven orienter sig i teksten. Herefter fik eleverne lov til at læse en del mere af teksten (her uden tidsbegrænsning), hvorefter flere spørgsmål skulle besvares. Endelig skulle resten af teksten læses, og vi snakkede teksten igennem. Seks gymnasiefremmede elever blev testet på denne måde i starten af projektet og seks elever igen som afslutning af projektet. Eleverne er opdelt, så der er en matematikfagligt stærk og svag elev fra hver klasse. Hos de matematikfagligt stærke elever kunne der ikke konkluderes nogen resultatmæssig forandring. Men det var meget tydeligt at der hos de matematikfagligt svage elever sås en klar forbedret strategi til læsning af teksten, og ligeledes en større forståelse for hvad der stod i teksten. Resultaterne ses i bilag 3 og 4. DEN AKTIVE LÆSNING Hvis eleverne skal få det ønskede udbytte af at læse en fagtekst, må eleven gøre læsningen til en aktiv meningssøgende proces 8 Inden selve læsningen påbegyndes, skal elevens forforståelse aktiveres. Eleven skal som indledning til læsningen gøre sig bekendt med tekstens formål og genstandsfelt (nævnt i afsnittet om læseforståelse); danne sig en forventning om tekstens indhold, således at eleven ved hvilken del af den allerede erhvervede matematikfaglige viden, teksten bygger videre på. Herved har eleven mulighed for at repetere matematiske begreber eller et stofområde inden læsningen. Under læsningen skal eleven følge en hensigtsmæssig læserute. Hvis eleven sidder med en tekst, der har ringe kohærens, kræver det at eleven selv kan afkode, hvordan de forskellige tekstelementer skal læses, og hvornår de skal inddrages i læsningen. Altså skal eleven være udrustet med en god læsestrategi (jfr. også afsnittet om læseforståelse). Ved læsning af en matematisk tekst vil det som regel være en hjælp f.eks. at gennemregne eksempler og beviser eller at skitsere en beskreven problemstilling. Efter at have læst den givne tekst bør eleven gennemtænke, hvad det centrale i teksten har været, og hvad eleven har lært ved gennemlæsning af teksten. Et eksempel på et redskab til indarbejdelse af den aktive læseproces er VØL-modellen, hvor eleven før, under hhv. efter læsningen stiller sig de tre spørgsmål: Hvad Ved jeg allerede? Hvad Ønsker jeg at vide? og Hvad har jeg Lært? Vi er ikke i tvivl om, at det vil være en stor gevinst for eleverne, hvis de kan tage den aktive læsning til sig og selv bruge den, når de læser fagtekster. I dette projekt arbejder vi med den aktive læsning gennem forskellige læseøvelser og bevidstgørelse og italesættelse af læseprocessen. PRAKSISDEL I tilrettelæggelsen af den undervisning som foregår i dette projekts regi, indgår overvejelser om teksttyper, læseforståelse og læsestrategier. Gennem projektperioden har vi udviklet og afprøvet forskellige praktiske øvelser, alle med det formål, at forbedre elevernes læsestrategi. Vi har primært arbejdet med den forklarende tekst i øvelserne. Herunder følger en liste over de undervisningsøvelser, der er afprøvet. Alle øvelser er nærmere beskrevet i bilag 5. Derudover er der i bilag 6 de overvejelser vi har gjort i valg af matematikbøger. Begrebskort VØL Stop-op og giv svar Step-by-step Gennemgang af svære ord inden læsning (lærer vælger ordene ud) Alfa-, beta- og gamma-grupper 8 Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Elisabeth Arnbak, Gyldendal 1. udgave, 4. oplag
8 Højtlæsning i plenum ERFARINGER Vi har gennem projektet gjort os følgende erfaringer. Inden projektet var læsningen af forklarende tekster, noget eleverne primært kunne gøre hjemme enten før eller efter gennemgang af stoffet i undervisningen. Det var i det store og hele op til eleven selv at finde ud af at vælge læsestrategi mv. Gennem vores teoristudie og det første elevinterview blev vi opmærksomme på, hvad det var, der gjorde det svært for nogle elever at forstå matematik gennem læsning. De brugte ikke figurer, grafer mv., når de læste. De fik ikke nogen indre forestillingsbilleder gennem de ord, de læste. De havde ikke en kobling mellem de matematiske begreber og den matematiske teori. Derudover sprang de ofte de matematiske symboler over de læste ikke matematikkens sprog. Gennem de forskellige øvelser i praksisdelen har vi oplevet en forbedring af elevernes læseforståelse, bl.a. ved anvendelse af en god læsestrategi. Dette har vi oplevet gennem det sidste elevinterview, som beskrevet tidligere i rapporten, hvor det især er tydeligt, at de matematikfagligt svage elever er begyndt at bruge den ikkesammenhængende tekst på en aktiv måde til at forstå teksten i modsætning til før. Derudover viste eleverne også, at de havde taget de afprøvede øvelser til sig og anvendte disse i deres egen læsning. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at en af de interviewede elever fortalte, at hun ville stoppe op i teksten og først gå videre, når hun havde forstået det læste, hvilket er en parallel til øvelsen Stop op og giv svar fra praksisrummet. En anden interviewet elev (udvalgt som en fagligt svag elev) havde ved projektets indledende læsetest svært ved at navigere i teksten og inddrage usammenhængende tekst. Han viste ved den afsluttende læsetest, at han nu kan afkode hvornår en figur skal inddrages, og at han har lært, at elementer med matematisk symbolsprog skal læses for at forstå hele meningen. Han viste sig meget vedholdende i forsøget på at forstå de enkelte trin i en matematisk udledning. Han sagde, at hans strategi ville være at læse teksten flere gange for at være sikker på at forstå den. Ved projektstart fortalte denne elev, at han, hvis han stødte på noget i teksten, som han havde svært ved at forstå, opgav og hoppede videre i teksten. Generelt har eleverne i deltagerklasserne fået en langt bedre matematisk sprogforståelse end vi har oplevet på tidligere års matematikhold. Eleverne har uanset fagligt niveau mere selvtillid ved tilgang til opgaver såvel som forklarende tekst. De har gennem projektet erfaret, at de ved læsning kan opnå forståelse for noget, som de ikke på forhånd ved, og er derfor måske blevet mere trygge ved at stå over for nyt stof. Vores planlægning af undervisningen har også fået et aftryk af dette projekt. Vi er blevet mere bevidste om at tænke i de 3 faser i forhold til læsningen; forforståelse, fordybelse og efterbearbejdningen. Store dele af undervisningen kan tænkes ind under de 3 faser. For eksempel repetition af begreber fra tidligere gennemgået stof som en del af forforståelsen og løsning af opgaver som en del af efterbearbejdningen af det læste. Derudover har vi mere fokus på læsning i selve undervisningstiden, så det er blevet en aktiv del i læringsprocessen. Det er vores oplevelse, at de svage elever har flyttet sig mest i forhold til matematisk læseforståelse. Nogle af øvelserne forekom indimellem noget langstrakte for de stærke elever. De har brug for motivation og udfordringer på andre måder. Det har givet anledning til at afprøve opdeling af eleverne i grupper ud fra deres evne til selvstændigt arbejde i faget. Det er vores oplevelse, at gennem øvelsen med at stoppe op, gives de svage elever bedre mulighed for at øve sig i at formulere spørgsmål, hvorved disse eleveres barriere for at stille spørgsmål brydes ned. Dette kommer til udtryk ved, at disse elever er blevet bedre til at stille spørgsmål og indgå i dialog med underviser i den øvrige del af undervisningen. Øvelserne med højtlæsning i plenum, hvor hver enkelt sætning, figur, formel eller fremmedord er gjort til genstand for spørgsmål, har ligeledes været med til at legalisere det at stille spørgsmål i klasserummet, hvilket er en lettelse for de svage elever, som tidligere ikke havde mod til at spørge til noget de ikke forstod, og derfor ikke fik fyldt huller ud. At det især kommer de svage elever til glæde, gælder også de ikke-gymnasiefremmede elever. Man kunne få lyst at omdefinere begrebet gymnasiefremmede. De elever, der har svært ved at knække koden, kan vel også siges at være fremmede overfor gymnasiet, uanset hvilken baggrund de måtte have. 8
9 KONKLUSION De forskellige læseøvelser har kastet flere positive resultater af sig. Eleverne er gennem læseøvelserne blevet bedre til at læse med henblik på dybdelæring frem for kortsigtet læring for bare at kunne løse en given opgave. Ligeledes opleves det, at eleverne har opnået større tryghed ved faglig læsning; når de præsenteres for en ny tekst er de mere fortrøstningsfulde end tidligere. Det ser ud som om mange elever har fået tillid til egne læseevner Dette gælder både stærke og svage elever. De elever som er fagligt svage og usikre på, hvordan man begår sig som god elev har tidligere undladt at stille spørgsmål, i hvert fald i plenum, til det de ikke forstår. Disse elever har fået mere mod til at spørge, hvilket må ses som en gevinst. Flere af de elever som tidligere opgav læsningen ved mødet med tekst, som de ikke umiddelbart forstod, er blevet bedre til at holde fast og prøve at få en mening ud af det de læser. Der er et stykke vej endnu, inden eleverne af sig selv vil gå til en fagtekst som aktive læsere, der forholder sig til teksttypen, repeterer kendt stof af hensyn til forforståelsen, følger en optimal læserute og efterbearbejder stoffet. En stor del af eleverne har endnu ikke gjort de læsestrategier, som er forsøgt videregivet gennem projektet, til deres egne, men er blevet i stand til at anvende en fornuftig læsestrategi, når de eksplicit bliver bedt om det. Det er altså ønskeligt at eleverne bliver endnu mere opmærksomme på at læse for at lære matematik og ikke kun for at løse matematik. Den viden om elevernes tilgang til faglig læsning, som er erhvervet gennem dette projekt, kan udbredes fra læsning af matematikfaglige tekster til andre fags tekstlæsning. Der vil sandsynligvis kunne opnås positive resultater i en lang række fag, hvis det søges at afdække hvilke vanskeligheder eleverne har ved at læse fagtekster, og der dernæst gøres en indsats for at give eleverne gode strategier til fagtekstlæsning. 9
10 LITTERATUR Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Lars Ulriksen m.fl., oktober 2007 Faggrupperapport udarbejdet af arbejdsgruppen: Jørgen Holst, Vejle tekniske gymnasium, Susanne Scholl, TEC Frederiksberg, Gitte Iversen, CPH West, fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou, UVM Matematikdidaktiska frågor resultat från en forskarskola, Gerd Brandell m.fl. Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Elisabeth Arnbak, Gyldendal 1. udgave, 4. oplag 2009 MAT B1 htx, Klaus Marthinus og Michael Jensen, Systime 1. udgave, 1. oplag, 2006 MAT B2 htx, Klaus Marthinus og Michael Jensen, 1. udgave, 1. oplag
TKEJORP-UOF RN. 200621. dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu. tsugua 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu tsugua 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematikundervisningen
Læs mereTKEJORP-UOF RN dehgilecnahc rof. mennegi kitametam- raunaj 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametam- negninsivrednu raunaj 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematik- undervisningen
Læs mereLæsning af matematikfagtekster i gymnasiet
46 Artikler Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet Identificering af gymnasiefremmede elevers læsevanskeligheder og udvikling af metoder til forbedring af læsestrategier Sarah Bredgaard Stampe Hjorth
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereUDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereAlle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereNatur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik
Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereʺIKT i de klassiske fagʺ
Lille afsluttende rapport om udviklingsprojektet ʺIKT i de klassiske fagʺ 1. januar 2008 31. marts 1009 Arbejdsgruppe: Anne Bisgaard Vase, Odder Gymnasium Rikke Forsberg, Marselisborg Gymnasium Chresteria
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereBilag C. Interview undersøgelsen
Bilag C. Interview undersøgelsen Indhold Tabel 1: Skolebaggrund... 3 Tabel 2: Forståelse af det skriftlige undervisningsmateriale... 4 Tabel 3: Behov for danskundervisning på et 3 dags kursus... 5 Tabel
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereDette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.
Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til,
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.
Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereLæsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse
87 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse Helle Zacher Nielsen VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Susanne Simoni Hedegård VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Peder Rostgaard VIA UC, Læreruddannelsen
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereAlgebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereJunglebog for gymnasieelever
Junglebog for gymnasieelever Af Jakob Dreyer og Lau Skovgaard 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2011 Forlagsredaktør: Henrik Larsen, hl@nyttf.dk Omslag: Nils Thobo-Carlsen Fotos: Colourbox: s.13, 16, 18,45,
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereBaggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.
Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed
Læs mereUdfyldende regler på matematik
Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereDet gyldne snit, forløb i 1. g
Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereStatistik i basketball
En note til opgaveskrivning jerome@falconbasket.dk 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mere