Læsning og skrivning af matematikfagets tekster
|
|
- Mogens Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet i MONA, 2012(1). og hvis der var noget vi havde svært ved at forstå, som vi havde lavet forkert, så sagde han typisk at hvis der var noget matematik som vi ikke lige kunne forstå, så skulle vi gå hjem og læse det i bogen igen og det hjælper ikke hvis man har kigget i bogen og ikke har kunnet forstå det og så bliver sendt tilbage til bogen (3 g-elev med matematik på A-niveau) Citatet stammer fra et nyligt interview, jeg lavede med en 3 g-elev, og omdrejningspunktet for vores samtale var faktisk ikke læsning, men skrivning af matematiktekster. Der er to forhold i elevens udsagn som jeg vil pege på i denne sammenhæng, og som jeg vil beskæftige mig med i det følgende. Det første er den opfattelse eleven giver udtryk for, og som jeg tror deles af mange elever og matematikundervisere: Elever har svært ved at få et fagligt udbytte ud af at læse matematikfagets tekster. Den anden er lærebogens status og funktion som noget der skal læses i uden for selve matematikundervisningen. At der er enighed om problemet, fører i denne sammenhæng ikke nødvendigvis til at der også er enighed om hvordan det skal løses. Både som underviser og som forsker har jeg set og selv forsøgt mig med forskellige måder at tackle elevernes manglende udbytte af læsning af matematiktekster på. Nogle matematikundervisere forsøger sig med at gøre de tekster eleverne skal læse, så kortfattede som muligt (typisk ved selv at skrive teksterne), mens andre gør det stik modsatte og i stedet bevidst anvender bøger eller noter hvor den udførlige beskrivelse er i højsædet. Fælles for disse løsningsforslag er vel idéen om at hvis den matematiske tekst eleverne skal læse, er skrevet på den rigtige måde, så vil eleverne også være i stand til at læse den med et fagligt udbytte. Selvom de tre forfattere til artiklen Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet også kort diskuterer hvilke lærebøger der er mest befordrende for elevers læsning,
2 80 Steffen M. Iversen Kommentarer så er det grundlæggende en anden tilgang til problemet de anbefaler i artiklen. Her er fokus i stedet rettet mod læseren, eller måske mere præcist mod mødet mellem læser og tekst, og det er den måde at arbejde med problemstillingen på der efter min mening gør artiklen interessant og inspirerende at læse. I artiklen rapporteres der fra et forsøgs- og udviklingsarbejde hvor artiklens tre forfattere brugte egne matematikklasser som forsøgsklasser, og hvor formålet var at klarlægge elevers vanskeligheder ved læsning af matematiktekster og afprøve metoder til at overkomme disse. Projektet var en del af Undervisningsministeriets projekt Imødegåelse af negative social arv i gymnasiale uddannelser og havde derfor særligt fokus på gruppen af gymnasiefremmede elevers læsevanskeligheder i matematikfaget. Det er dog som læser, heldigvis, fristes man til at sige, svært at se at dette fokus har særlig betydning for de konklusioner som de tre forfattere kommer frem til i deres arbejde. Tværtimod synes perspektivet netop ikke at begrænse sig til gruppen af gymnasiefremmede elever, men derimod at adressere en endnu større elevgruppe i de gymnasiale uddannelser. En pointe artiklens forfattere da også med passende forsigtighed giver udtryk for. Udviklingsprojektet der beskrives, er sammensat af tre elementer: en indledende undersøgelse af en mindre gruppe elevers læsestrategier, implementering af en række forskellige læseøvelser i klasserne samt en afsluttende gentagelse af den indledende undersøgelse af elevers læsestrategier. Projektets opbygning følger således skabelonen prætest, intervention, posttest som er velkendt inden for den designbaserede del af uddannelsesforskningen. Til forskel fra egentlig designbaseret forskning er der her tale om et projekt der bekender sig til mere pragmatiske kriterier der især involverer en forbedring af forfatternes egen undervisning med hensyn til elevernes mulighed for at få et fagligt udbytte ud af at læse matematiktekster. Heri ligger efter min mening også det beskrevne projekts styrke. De pragmatiske rammer tillader forfatterne at benytte sig af metoder der gør det muligt at konfrontere elevernes vanskeligheder på en facon der virker direkte og autentisk, og som fører til om ikke generaliserbare, så i hvert fald interessante betragtninger fra forfatternes side. Forhåndsviden, aktivitet og bearbejdning Første del af projektet bestod som nævnt ovenfor af en interviewundersøgelse af seks elevers læsestrategier, og beskrivelsen heraf er interessant læsning. Konklusionen der drages, er genkendelig fra litteraturen om elevers læsning i matematikfaget. En af de afgørende forskelle mellem fagligt stærke elevers læsning af matematiktekster og fagligt svagere elevers læsning består i en (evt. manglende) forståelse af at matematiktekster ikke skal læses lineært. Dette forhold knytter sig til et af de centrale kendetegn ved matematikfagets tekster, nemlig det forhold at de grundlæggende er opbygget af tre væsensforskellige
3 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster 81 semiotiske ressourcer: verbalsprog, matematiske symboler og diagrammer. Det er formentlig ikke overraskende for mange af MONA s læsere at evnen til at afkode og forstå matematiktekster er knyttet til en forståelse af hvordan matematikkens forskellige semiotiske ressourcer tilsammen kan skabe mening, men det er et forhold der ikke må undervurderes i arbejdet med elevers læsning og skrivning i matematikfaget. Projektets anden del bestod af implementeringen af en række læseøvelser som artiklens forfattere selv gennemførte med egne klasser, og hvoraf tre er beskrevet i artiklen. Målet var at gøre eleverne til aktive læsere. Den aktive læseproces består, som forfatterne gør opmærksom på, ifølge Arnbak (2009) af tre faser: aktivering af forhåndsviden, aktivitet under læsningen og bearbejdning af den læste tekst. Det er derfor hensigtsmæssigt at betragte de i artiklen beskrevne læseøvelser i lyset af denne tredeling. To af de beskrevne øvelser, ordkendskabskort og computerbaseret begrebstræning, er begge bygget op om anvendelsen af begrebskort og giver eleverne mulighed for at arbejde med at skabe sammenhæng mellem forskellige matematiske begreber. Artiklens forfattere foreslår disse øvelser som måder hvorpå man kan arbejde med at aktivere elevernes forhåndsviden inden læsning af en matematisk tekst, eller som en måde at bearbejde allerede læste tekster på. I forbindelse med beskrivelsen af arbejdet med øvelsen ordkendskabskort kunne det have været godt med et konkret eksempel på hvordan disse har været brugt til at aktivere elevernes forhåndsviden inden de skulle læse matematiktekster. Det fremgår af artiklen at kortene fungerede godt som hjælp til at få den nødvendige forhåndsviden på plads ved indgangen til et nyt emne (Hjorth et al., s. 58), men det forekommer mig at anvendeligheden af denne læseøvelse på dette sted ikke evalueres i forhold til dens erklærede mål som var at forberede eleverne på læsning af matematiktekster eller at bearbejde disse efter endt læsning. Fælles for de to læseøvelser er deres fokus på teksters indgående fagbegreber. Det virker oplagt at en forhåndsviden om tekstens centrale begreber er gavnlig for en læser, men der er også andre vigtige dele af elevers forhåndsviden om tekster der meningsfuldt kan adresseres i undervisningen. Et eksempel på dette kunne være at arbejde med elevernes kendskab til den lærebog der benyttes i undervisningen. En sådan læseøvelse kunne tage udgangspunkt i spørgsmål som: Hvordan er teksten bygget op, og hvorfor er den bygget op som den er? Hvad er formålet med at læse i lærebogen, og hvordan indgår den i den daglige undervisning? Hvordan kan man bruge bogens indholdsfortegnelse og stikordsregister? Hvilken funktion har indledninger til og opsamlinger på kapitler? Hvilke funktioner har layout og brug af forskellige semiotiske ressourcer i teksten? Osv. Det er bestemt muligt at et sådant arbejde rent faktisk har været en del af det projekt forfatterne præsenterer, men det fremgår i givet fald ikke af artiklen direkte.
4 82 Steffen M. Iversen Kommentarer Den tredje og sidste af de beskrevne øvelser, Stop og giv svar, er en øvelse der, i modsætning til de to andre øvelser, sætter fokus på selve læseprocessen. Eleverne arbejder i grupper med at afkode og forstå konkrete matematiktekster, og øvelsens udformning tvinger dem til at fokusere på hvordan der skabes mening i en matematiktekst. Artiklens forfattere konkluderer at øvelsen var en øjenåbner for mange elever der blev overraskede over hvor krævende forståelsesfokuseret læsning er når det drejer sig om tekster i matematikfaget (det samme forhold gør sig uden tvivl også gældende i andre fag). Det er en inspirerende øvelse at få beskrevet fordi den sætter et så direkte fokus på selve læseprocessen en proces der i modsætning til arbejdet med at skabe forbindelser mellem matematiske begreber formentlig arbejdes mindre med rundtom i klasselokalerne. Afslutningsvis blev der igen gennemført en undersøgelse af seks elevers læsestrategier, og på baggrund af denne og opsamlede erfaringer fra den daglige undervisning konkluderer artiklens forfattere at flere elever tilsyneladende har forbedret deres læseforståelser og læsestrategier, samt at udbyttet synes at være størst for gruppen af fagligt svage elever. Begge konklusioner virker troværdige i den beskrevne sammenhæng. At kunne kommunikere i, med og om matematik I artiklens afsluttende perspektiverende del erkender forfatterne at arbejdet med at gøre eleverne til aktive læsere af matematiktekster kan være tidskrævende. Er det så tiden værd? fristes man til at spørge. Svaret må afhænge af hvilken rolle matematiske tekster, specielt lærebøger, bør spille i matematikundervisningen, jf. elevcitatet jeg inddrog ovenfor. Selvom lærebogen formelt spiller en central rolle i matematikundervisningen, om ikke andet så i forbindelse med udfyldelse af studieplaner og eksamensopgivelser, så er dens de facto-betydning i den daglige undervisningspraksis mere uklar. De fleste undervisere har formentlig et ønske om at deres elever forbereder sig derhjemme, men matematik er i praksis et af de fag hvor undervisningen kan konstrueres så den ikke afhænger synderligt af hvorvidt eleverne er i stand til at læse og forstå hvad der står i lærebogen, undtagen når der skal regnes opgaver. Hvis det faktisk er muligt at klare sig stort set uden at eleverne er i stand til selv at læse og forstå hvad der står i lærebogen, hvorfor så bekymre sig om faglig læsning? Jeg vil tillade mig at vende spørgsmålet om: Når der nu findes mange gode matematiktekster lærebøger, noter og hæfter skrevet af undervisere osv. hvorfor så ikke investere tid og energi i at gøre dem til den kilde til faglig viden som de har potentialet til at være? Flere og flere steder på internettet kan man finde eksempler på korte videoer hvor
5 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster 83 lærere og/eller elever gennemgår de mest almindelige emner og opgavetyper fra den gymnasiale matematikundervisning (se fx Selvom det er min egen erfaring at sådanne videoer ofte er populære hos elever og uden tvivl også til stor gavn for mange elever, så har en nedprioritering eller ligefrem afskaffelse af brugen af skriftlige matematiktekster konsekvenser. Læsning af matematiktekster er, som Maagerø & Skjelbred (2010) påpeger, med til at lære eleverne om matematikfagets specielle terminologi, brug af semiotiske ressourcer, krav til præcision, karakteristiske måder at opbygge tekster på samt brug af skrivehandlinger og genrer. Alt sammen afgørende elementer for elevers evne til selv at formulere sig hensigtsmæssigt når de skriver matematiktekster. Tekster der læses, er, gode eller mindre gode, modeller for tekster der skrives. Læsning og skrivning er ikke inverse, men beslægtede processer, og begge har de den matematiske tekst som sit omdrejningspunkt. Det handler, som det formuleres i KOM-rapporten, i begge tilfælde om elevernes evne til at kunne kommunikere i, med og om matematik (Niss & Jensen, 2002). Når eleverne producerer matematiske tekster, forventes de at kende til og kunne benytte sig af matematikfagets bestemte måder at konstruere og kommunikere mening på. Arbejdet med at gøre eleverne til gode læsere af matematiske tekster er også et vigtigt skridt på vejen til at nå det mål. Referencer Arnbak, E. (2009). Faglig læsning fra læseproces til læreproces (1. udgave, 4. oplag). Gyldendal. Hjorth et al. (2012). Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet. Identificering af gymnasiefremmede elevers læsevanskeligheder og udvikling af metoder til forbedring af læsestrategier, MONA, 2012(1), s Maagerø, E. & Skjelbred, D. (2010). De mangfoldige realfagstekster. Om lesing og skriving i matematikk og naturfag. Bergen: Fagbokforlaget. Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18. Österholm, M. (2006). Kognitiva och metakognitiva perspektiv på läsforståelse inom matematik. Ph.d.-afhandling, Linköping Universitet, Sverige.
Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse
87 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse Helle Zacher Nielsen VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Susanne Simoni Hedegård VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Peder Rostgaard VIA UC, Læreruddannelsen
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTKEJORP-UOF RN dehgilecnahc rof. mennegi kitametam- raunaj 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametam- negninsivrednu raunaj 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematik- undervisningen
Læs mereIndhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk
Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj
Læs mereTKEJORP-UOF RN. 200621. dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu. tsugua 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu tsugua 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematikundervisningen
Læs mereKOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK
(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KENS DAG UC SJÆLLAND, ANKERHUS, SORØ UNI VERSITET DISPOSITION Opvarmning: Hvad er et godt evalueringsoplæg? Oplæg: Om kompetencemål og
Læs mereTEMA: AKADEMISK LÆSNING
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
Læs mereLæsning af matematikfagtekster i gymnasiet
46 Artikler Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet Identificering af gymnasiefremmede elevers læsevanskeligheder og udvikling af metoder til forbedring af læsestrategier Sarah Bredgaard Stampe Hjorth
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereCHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX KØGE CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER FOU-PROJEKT NR. 126002 ET DELPROJEKT UNDER HOVEDPROJEKTET IMØDEGÅELSE AF NEGATIV SOCIAL ARV I GYMNASIALE UDDANNELSER TITELBLAD Projektnummer: 126002 Projekttitel:
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereLæse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereOSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereHvad er matematik? Case: Logaritmer
Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål
Læs mereEt elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereFAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A
MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mere