VI SKIFTER NAVN ØRESUNDSMAGASINET bliver til TRANSEUROPA

Transkript

1 UGE 33 * 2015 ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU VI SKIFTER NAVN ØRESUNDSMAGASINET bliver til TRANSEUROPA Af chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard Navneskiftet er et led i en større strategi, der gerne, i løbet af foråret 2016, skal ende med yderligere et magasin, EUROPE CONNECTED, der skal udkomme, på engelsk, én gang om måneden på Nettet, og fire gange om året, som trykt magasin. Et trykt magasin, der skal distribueres til alle på lederplan, politisk som erhvervsmæssigt, og med interesse og indsigt i transport, logistik og infrastruktur, på europæisk plan i et foreløbig estimeret oplag på Det er et særdeles ambitiøst projekt, der kræver investeringer i en størrelsesorden, som vi ikke selv magter. Det er derfor vor hensigt, i løbet af efterår og vinter 2015/16, gennem de rette kanaler i Danmark og EU, at søge om en delfinansiering af dette projekt, der bliver det første af sin art i EU. Magasinet vil naturligvis også være finansieret af annoncer. Redaktionelt vil vi udvide redaktionen til også, at omfatte skribenter, journalister, politikere, erhvervs- og embedsfolk eller andre, der måtte ønske, at bidrage med artikler eller indlæg, der kan medvirke til at højne interessen for både e-magasinet og det trykte magasin. Ikke kun nationalt Transport, logistik og infrastruktur er ikke mere kun et nationalt anliggende, det er både et EU-anliggende og et globalt anliggende, hvor vi altså nu vil fokusere på det europæiske område, gennem en klar og hyppig kontakt til de implicerede parter. Betydningen af et snævert samarbejde mellem de politiske systemer og erhvervslivets aktører har aldrig været mere påkrævet, og den politiker eller repræsentant for erhvervslivet, der ikke indser dette vil være sikker på at tabe i det særdeles komplekse spil, der kan benævnes som den europæiske sammenhængskraft over alle grænser. Et højhastighedstog, fra Haparanda i nord til Palermo i syd, er ikke mere et luftkastel, men en faktuel opgave, men en opgave, der kun kan løses ved et intensivt samarbejde i EU: sikkerheds- og signalsystemer, nye højhastighedsspor, ens togsystemer, fælles uddannelse, fælles sprog, osv. Lufthavne Europæiske lufthavne vil også i fremtiden være konkurrenter, men også, i langt højere grad end tidligere, være partnere, der sammen skal være med til at sikre europæiske lufthavne en solid indflydelse på fremtidens globale lufttrafik, i snævert samarbejde med de europæiske luftfartselskaber. Men også i lufthavnene skal der ske store forandringer. Sikkerhedssystemerne, der ganske naturligt er store, skal revideres og gøres hurtigere (bl.a. check in) uden at sikkerheden sættes over styr, ligesom rejsen til/fra lufthavnene skal gøres lettere og koordineres bedre med hurtige urbane systemer i form af tog, letbaner, busser, Metro og også gerne med nye Supercykelstier, som ønsket af mange.

2 Havne og gummihjul De danske havne gennemgår i disse år en voldsom positiv udvikling: det går ganske enkelt godt for langt de fleste danske havne. Det er dog også her nødvendigt, at vende blikket ud af mod kollegerne i de andre Europæiske havne, med henblik på både samarbejde og videreudvikling af havnenes muligheder for også fremover, at være en moderne og aktiv medspiller i europæisk samfærdsel. Gummihjulene, danske vognmænd og andre, store speditører kæmper dagligt en svær kamp med regler og konkurrenceforvridning, der ikke findes hos mange af vore europæiske naboer. Til trods for disse ofte urimelige vilkår er erhvervet i dag parat til at indtage deres retmæssige plads på de europæisk landeveje. Den danske flåde af køretøjer er, i det store hele, topmoderne på alle områder og dermed en effektiv medspiller på transportområdet i et omfang, der kun kan aftvinge respekt både nationalt og på europæisk plan. Femern Den kommende Femern-forbindelse er et kapital for sig, både i national såvel som i europæisk perspektiv, og alle parametre peger mod øget vækst i både Tyskland og Skandinavien som følge af den kommende forbindelse. - Sammenføringen af den skandinaviske halvø med det europæiske kontinent vil medføre en enorm dynamik, har professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, Christian Wichmann Matthiessen, tidlige udtalt. Professoren lægger især vægt på, at det potentiale, der ligger i forbindelsen, er langt større, end hvad diverse trafikprognoser hidtil har forudset. Både i Norge og Sverige er der udelt tilfredshed med den nye forbindelse og forberedelserne til Femern har allerede stået på i flere år. I Norge med bl.a. projektet 8MillionCity, under Oslo Kommune, og Sverige med et højhastighedstog foreløbig mellem Stockholm og Gøteborg på tegnebrættet. Denne strækning er videretænkt til at knyttes til 8MillionCity-projektet i Gøteborg, der så, når projektet er gennemført, strækker sig fra Oslo, over Gøteborg, med forbindelse til Stockholm, og videre ned til København og videre til kontinentet, når Femern åbner. Det ambitiøse, men særdeles velplanerede projekt, vil også få en stor betydning for Københavns Lufthavne, der dermed bliver et endnu større HUB for skandinavisk luftfart. Flere problemer Forberedelserne til igangsættelse af det fysiske arbejde med Femern-forbindelsen har dog ikke været uden problemer, mest i forbindelse med misforståelser omkring tyskernes medvirken, men også problemer af økonomisk karakter har skabt tvivl om projektet. Letbane og nye, miljørigtige busser i Barcelona, juni 2015 Letbaner i Europa I flere europæiske byer har Letbaner allerede i flere år spillet en stor rolle i den kollektive, urbane trafik og også i Danmark er der flere byer, hvor Letbaner er under forberedelse og implementering. Det gælder byer som Aarhus, Ålborg, Odense og, ikke mindst, hovedstadsområdet, hvor Letbaner kommer til at spille en afgørende rolle i den fremtidige kollektive trafik sammen med Metroen, der i stadig højere grad vil udkonkurrere de gamle dieselbusser. Disse vil, over tid, vil blive udfaset eller afløst af, som nævnt Metro, eller af nye miljørigtige busser, som det også ses i flere europæiske storbyer.

3 Tema-udgave om Letbaner Omkring Letbaner, så bringer TRANSEUROPA allerede i næste uge en Tema-udgave om Letbaner i Danmark, men også med afstikkere til Malmø, Bergen, Barcelona, m.fl. I Tema-udgaven bringer vi også et større interview med salgsdirektør Lasse Toylsbjerg-Petersen fra BOMBARDIER i Danmark. Et interview, der primært handler om netop Letbaner. Hele Tema-udgaven indledes af branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri og redaktør Morten Engelbrecht, Danske Letbaner har sammen med undertegnede stået for tilrettelægning og redaktion af dette spændende Tema-nummer, der bringes som en selvstændig PDF-fil og med klik til en animeret film fra Aarhus Kommune om deres Letbane EU-STØTTE TIL 20 DANSKE TRANSPORTPROJEKTER EU-medlemslandene har nu formelt godkendt Europa-Kommissionens forslag til hvilke europæiske transportprojekter, der får tildelt EU-støtte. Der tildeles støtte til 20 projekter med dansk deltagelse. Projekterne dækker transportområdet bredt inden for jernbane, vej, luftfart og søfart. Midlerne kommer fra EU's infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der i EU-budgetperioden støtter projekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Transportnettet har til formål at styrke det indre marked, blandt andet ved at fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer. Der har været stor konkurrence om EU-midlerne, hvorfor kun 276 ud af 735 ansøgninger er blevet godkendt til støtte, svarende til knap 38 pct. Imidlertid er 20 ud af 33 ansøgninger med dansk deltagelse blevet godkendt til støtte svarende til ca. 60 pct. I alt får 17 danske aktører tildelt EU-støtte med beslutningen. Støttemodtagerne fordeler sig bredt inden for alle transportformer og inden for både den offentlige og private sektor. 4,4 mia. til Femern Femern Bælt-forbindelsen tildeles, som det tidligere er udmeldt, ca. 4,4 mia. kr. i støtte, hvilket er ca. halvdelen af det beløb, der var forudsat i den finansielle analyse for projektet. For tredje år i træk tildeles der støtte til Banedanmarks Signalprogram, der frem til 2021 totaludskifter de gamle signaler på det statslige jernbanenet med den europæiske standard, ERTMS. - Det er naturligvis bekymrende, at Europa-Kommissionen ikke tildelte højere støtte til Femern Bælt-forbindelsen i denne omgang. Det er jeg i dialog med transportkommissæren om, og jeg vil gøre mit for, at vi får mest muligt EU- støtte til projektet, når der skal søges igen i Det er dog positivt, at en lang række andre danske transportprojekter også har fået midler fra EU, udtaler transportminister Hans Christian Schmidt. Signalprogram - Det er særligt positivt, at Banedanmarks signalprogram får kontant opbakning fra EU ved at få tildelt yderligere støtte på over 140 mio. kr. Med det projekt går Danmark forrest i Europa med at udskifte vores forældede signaler og erstatte dem med den europæiske standard. - Jeg er også glad for, at vi på vejområdet og i luftfarten får betydelig EU-støtte til projekter, der får trafikken til at glide lettere ved at indføre nye trafikstyringssystemer. - Sidst men ikke mindst er det meget tilfredsstillende, at så mange maritime projekter støttes. Den maritime sektor spiller en meget vigtig rolle, når det kommer til at løfte de kommende årtiers vækst i godstransporten. Danmark står som en stor søfartsnation stærkt i den sammenhæng. Samtidig sker der i disse år en masse initiativer for at gøre søfarten grønnere. Det er de her projekter også udtryk for. De mange projekter inden for de forskellige transportformer er tilsammen med til at skabe et mere effektivt og grønt transportnet. Det er til gavn for både Danmark og resten af Europa, slutter Transportministeren. Læs mere på:

4 SÆRLIG RÅDGIVER FOR TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTEREN Rikke Lyngdal er ansat som særlig rådgiver for transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt. Rikke Lyngdal blev journalist fra Danmarks journalisthøjskole i Rikke Lyngdal har arbejdet som journalist ved TV2 Nyhederne, TV2 Øst og efterfølgende som kommunikationsrådgiver hos Jøp, Ove & Myrthu. Siden 2006 har hun været kommunikationsrådgiver i Lyngdal Kommunikation ApS. NYE MEDLEMMER AF TRANSPORTUDVALGET - men også gamle kendinge i det nye udvalg Nye koste fejer bedst, lyder et gammelt mundheld, mens et andet siger, at erfaren mand er god at gæste, så det er derfor glædeligt for mange i transportbranchen, at der stadig sidder gamle, erfarne folk i det store udvalg, der nu består af 5 kvinder og 24 mænd, med Lennart Damsbo-Andersen (S), se foto, som formand og Kim Christiansen (DF) som næstformand. Blandt de gamle kendinge finder man bl.a. Kristian Pihl-Lorentzen (V) og Rasmus Prehn (S) og blandt de nye den nu tidligere Transportminister Magnus Heunicke (S) Vi på redaktionen byder det nye udvalg velkommen og ser frem til et godt samarbejde i det kommende Folketingsår. TRAFIKREKORD PÅ ØRESUNDSBRON For første gang har mere end biler passeret Øresundsbron på et døgn Lørdag den 18. juli passerede køretøjer Øresundsbron, hvilket er en ny døgnrekord. Det er samtidig første gang, at mere end køretøjer har passeret broen inden for et døgn. - Ferietrafikken er i år generelt højere end vi tidligere har set. Der er altså ikke nogen specifik begivenhed eller event, som har genereret den høje trafik i lørdags, siger Karsten Längerich, chef for privatmarkedet hos Øresundsbron. Sidste uges trafik steg med 7 procent sammenlignet med samme uge sidste år. Ser man alene på BroPastrafikken, som kun tæller fritidstrafik, har der været tale om en øgning på 9 procent. Stigningen gælder både trafik fra svensk og dansk side, selvom den svenske stigning på 12 procent er højere end den danske på 6 procent. Fritidsaftale - Konkjunkturerne lige nu er ikke sådan, at den ene side trækker markant mere end den anden. Den svenske og danske krone ligger lidt tættere på hinanden nu end før. Det går godt for begge lande, og både danskere og svenskere kører mere nu, end de gjorde for et år siden. Det er vi selvfølgelig meget glade for, siger Karsten Längerich husstande har nu fritidsaftalen BroPas, sammenlignet med i 2014.Den tidligere rekord på biler blev sat under togstrejken i Før da var rekorden på biler. Den blev sat i juni 2009, og formodes at være på baggrund af en koncert med bandet Eagles i Malmø. Tekst & Foto: Øresundsbron

5 Politisk Kommentar af Chefredaktør Knud Meldgaard: NY TRANSPORTMINISTER VIL SATSE PÅ VEJTRAFIK - 80 procent af trafikken foregår på vejene, siger Hans Christian Schmidt til ALTINGET Togfolket, hvilket bl.a. vil sige DSB, går trange tider i møde, hvis man skal fæste lid til de udtalelser den nye transportminister kommer med i et interview med ALTINGET. Den nye regering har fast fokus på vejtrafikken og det er der god grund til mener ministeren. - Der har været investeret meget i den kollektive trafik, og man skal bare huske, at 80 procent af trafikken foregår på vejene. Så vi skal have kigget på nogle vejprojekter, siger Hans Christian Schmidt bl.a. til ALTINGET. Det er helt i overensstemmelse med de tanker som Kristian Pihl Lorentzen, der er transportordfører for Venstre, jævnligt lægger for dagen, efter devisen: asfalt er godt, meget asfalt er meget godt. Denne redaktør under da gerne folk i Midt- og Vestjylland nogle flere motorveje, ikke mindst erhvervslivets daglige transportører, vognmændene, der hver dag har hundredevis af store lastbiler, der kæmper sig vej op gennem Jylland på de smalle veje. Fint med mere motorvej, men alt med måde og hvis viljen er der, så kan der også blive plads til mere jernbane. Udsultes Det er ingen hemmelighed, at Venstre, der nu sidder i regering, har et godt øje til DSB, som man gerne ser udliciteret til private aktører. Nå, private og private er vel nok at tage munden for fuld, da de fleste jo ved, at f.eks. ARRIVA, der kører i Vestjylland ejes af DB og dermed af den tyske stat, hvilket vel må anses for bedre end at udlicitere til et rigtigt privat foretagende, hvor overskuddet nemt kan havne på De Hollandske Antiller eller i det smukke Andorra. Men alligevel, hvorfor skal den tyske stat eje en del af det danske jernbanenet? Man kan ryge en ræv ud af en grav og man kan udsulte et statsligt jernbaneselskab. Begge dele er ofte dødeligt. Skidt med ræven (den har sikkert rabies), men det er katastrofalt for Danmark, hvis regeringen får magt, som den ikke har agt. Nå, nu har regeringen ikke sat udlicitering på Agendaen, hvilket nok er klogt med det kombinerede hækkeog spidsrodsløb regeringen skal gennem, hver gang en beslutning skal træffes i Salen. Man skal kun kæmpe de slag man er overbevist om man kan vinde og det kan blive svært nok endda. Togfonden Her vil regeringen lave et serviceeftersyn og hvis man kan komme afsted med det, så vil man gerne ændre i Togfonden. - Uanset hvem der havde sat sig i den her stol, så var man nødt til at give det et serviceeftersyn, fordi forudsætningerne for Togfonden har ændret sig. Og så må du nødvendigvis også se på udrulningen. Det er helt naturligt, siger Hans Christian Schmidt videre til ALTINGET. Nu har det naturlige jo vide grænser og den gode minister er da også klar over, at han sidder, som resten af regeringen, løst i stolen, da der er et solidt flertal imod regeringen og der er også et flertal for gennemførelsen af Togfonden, selvom der mangler penge på kontoen pga. bl.a. faldende oliepriser samt det faktum, at den forrige regering nok var en smule for optimistisk mht. indtægterne til dækning af Togfonden. Optimisme er en god ting, men lidt mere realitetssans havde været bedre. Manglende mod og mands(kvinde)hjerte er udbredt på Borgen. Modet til at træffe de beslutninger som befolkningen faktisk har givet politikerne (delvis) Carte Blanche til

6 at træffe, men ingen politikere vil tænke længere end fire år frem i tiden (kloge ord af Kristian Pihl Lorentzen) Men at der i Blå Blok er et klart ønske om at udlicitere lægger ministeren ikke skjul på også selvom der er svært, at hente opbakning i det nuværende ting. - Det er ingen hemmelighed, at vi synes udbud er godt. Men en ting er, hvad man har af tanker og holdninger, noget andet er, at man er nødt til at se på det juridiske. Og det skal jo hænge sammen. Der kan være folk, der har investeret i tillid til den aftale, der ligger," siger Hans Christian Schmidt til ALTINGET Driftsselskabets bestyrelsesformand, Flemming Knudsen, trykker hånd med Keolis' danske direktør, Peter Lanng Nielsen. I baggrunden ses bestyrelsesmedlem i driftsselskabet, Peter Thyssen. Foto Aarhus Letbane KONTRAKT OM DRIFT AF DANMARKS FØRSTE LETBANE Aarhus Letbanes kommende driftsselskab har indgået kontrakt med Keolis om den fremtidige drift. Keolis SA, som er en franskbaseret internationalt bus-, tog- og letbaneoperatør, er allerede etableret i Danmark ved datterselskabet Keolis Danmark. Til udførelsen af driften af Aarhus Letbane vil der blive etableret et nyt dattersekslab under navnet Keolis Aarhus Letbane. Kontrakten indebærer, at Keolis skal stå for den samlede trafikdrift på Aarhus Letbane. I første omgang skal Keolis forberede, at driften kan påbegyndes i maj Det betyder, at selskabet i løbet af 2016 og 2017 skal ansætte og uddanne ca. 80 letbaneførere samt yderligere personale til styring af letbanen. Bestyrelsesformand Flemming Knudsen, Aarhus Letbane Drift I/S udtaler: - Vi er meget tilfredse med, at det lykkedes at gennemføre et udbud, hvor Keolis tilbyder et højt kvalitetsniveau til en rimelig pris. Det er også godt for den kommende udbygning af letbaner i Danmark. Vi er især tilfredse med, at Keolis i deres tilbud har stor fokus på passagererne og deres tilfredshed i deres tilgang til opgaven. HUSK I NÆSTE UGE: STOR TEMASEKTION OM LETBANER I SAMARBEJDE MED LETBANER.DK REPORTAGER * INTERVIEWS * CASESTORYS HELE TEMASEKTIONEN KOMMER SOM SELVSTÆNDIG PDF-FILE Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard Ønsker du ikke at modtage vort Ugebrev, så send os venligst en mail, så Afmeldes du straks