Genoptræning efter flexorsenelæsioner
|
|
|
- Johanne Toft
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genoptræning efter flexorsenelæsioner Forsknings- og udviklingsergoterapeut Susanne Boel Gentofte Hospital Forårsmøde 2014 Dansk Selskab for Håndkirurgi Mål med genoptræningen ADL 1
2 One Wound Stærk heling af sene Svag heling mellem sene og væv Regimer Immobilisering Tidlig passiv mobilisering Tidlig aktiv mobilisering 2
3 Zone inddeling Verdan, 1960 Immobilisering 0 til 3 eller 4 uger post-operativt Bandage - Håndled; flexion - MCP-led; flexion - IP-led; max. extension Øvelser - Bevæge frie led - I ergoterapien tages skinne af 1-2 x ugentligt > Beskyttet passiv bevægelse > Arvævsmassage Collins et al,
4 Immobilisering Opstart 3 eller 4 uger postoperativt Skinne - Håndled; modificeres til 0 Øvelser - Skinne tages af hver time - Seneglidningsøvelser - Tenodese øvelser Evaluering - Forskel mellem total passiv og aktiv flexion > Mindre end 50 fortsættes programmet til 6 uger post-operativt > Mere en 50 intensiveres programmet Collins et al, 1991 Immobilisering Opstart 4 til 6 uger post-operativt Skinne - Hvis sene/muskelforkortninger udarbejdes skinne Øvelser - Isolerede øvelser Evaluering - Hvis aktiv flexion øges fortsættes programmet - Hvis aktiv flexion ikke øges indenfor 1 uge, intensiveres programmet 12 uger post-operativt Tungere modstand Collins et al,
5 Tidlig passiv mobilisering Kleinert et al (1967, 1975) og Duran and Houser (1975) Dorsal skinne - Blokerer MCP- og håndled i flexion - Passiv flexion med træk - IP-led kan extenderes aktivt Kleinert et al, 1967,1975. Duran and Houser, 1975 Tidlig Passiv Mobilisering Kleinert (1967, 1975) Skinne med træk - Håndled; 45 flexion - MCP-led; senere modificeret til 40 Øvelser - Hver time med 10 repetitioner > Passiv flexion og aktiv extension Kleinert, 1967,
6 Tidlig Passiv Mobilisering Duran and Houser (1975) Skinne med træk - Håndled; 20 flexion - MCP-led; komfortabel stilling Øvelser - 2 gange dagligt med 6-8 repetitioner > 1. passiv flex og ex af PIP med samtidig flex af DIP og MCP > 2. passiv flex og ex af DIP med samtidig flex af PIP og MCP - Modificeret Duran and Houser af Strickland et al (1985) > Skinne» IP i ex med strop > Øvelser» Suppleres med passiv samlet flexion Duran and Houser, 1975 Tidlig Aktiv Mobilisering Allen et al (1987), Cullen et al (1989), Small et al (1989) Skinne - Håndled- og MCP-led; flexion - IP-led; fuld extention - Med træk eller mod skinne med strop Senere opdelt Aktiv mobilisering Aktiv hold/place and hold mobilisering Allen et al, 1987 Cullen et al, 1989 Small et al,
7 Tidlig aktiv mobilisering Gratton (1993) Fra 0 til 4 eller 6 uger postoperativt Skinne - Håndled; 20 flexion - MPC-led; flexion - IP-led; extension Øvelser - Hver 4. time med to repetitioner > Fuld passiv flexion > Aktiv flexion (gradueret) > Fuld aktiv extension Gratton, 1993 Tidlig aktiv mobilisering Gratton Gratton, 1993) Fra 4-6 uger Skinne - Seponeres > 4 uger; ved dårlig seneglid > 5 uger; fleste patienter > 6 uger; særdeles god seneglid - Dynamisk extensionsskinne Øvelser - Beskyttet passiv extension Gratton,
8 Aktiv Hold eller Place and Hold Strickland (1993), Cannon (1993) og Urbaniak et al (1975) 0 til 4 uger Skinne - 1. Dorsal blocking skinne > Håndled; 20 flexion, MCP-led; 50 flexion og IP-led; fuld extension - 2. Øvelsesskinne > Håndled; hængsel med max. 30 extension og fuld flexion, MCP-led; 60 og IP-led; fuld extension Øvelser - Hver time > Passiv samlet flexion > Passiv samlet flexion efterfulgt af hold > Afslapning = flexion af håndled og extension af fingre Strickland, 1993, Cannon, 1993, Urbaniak et al, 1975 Aktiv Hold eller Place and Hold Strickland et al, 1993 Strickland (1993), Cannon (1993) og Urbaniak et al (1975) 4 uger til 7 eller 8 uger Skinne - Fortsætter den dorsale blocking skinne Øvelser - Skinne tages af ved øvelser, som udføres hver 2. time > Tenodese øvelser med aktiv flexion > Evt. seneglidningsøvelse for FDS > 5-6 uger; blocking øvelser og hook øvelse Strickland, 1993, Cannon, 1993, Urbaniak et al,
9 Aktiv Hold eller Place and Hold Strickland (1993), Cannon (1993) og Urbaniak et al (1975) 7-8 uger Skinne - Seponeres Øvelser - Modstandsøvelser opstartes ADL - Opstartes gradueret 14 uger ingen restriktioner Strickland, 1993, Cannon, 1993, Urbaniak et al, 1975 Assisteret Aktiv Mobilisering Sandow og McMahon (1996) 0 til 6 uger Skinne - Håndled; 20 extension - MCP-led; 90 flexion - IP-led; fuld extension Øvelser - Øvelser udføres hver time - Assisteret aktiv flexion 6 uger Skinne seponeres Øvelser som ved andre protokoller Sandow and Machon,
10 Håndleddet position Savage, 1988 Extension-Flexion Test Formål; er senen egnet til tidlig aktiv mobilisering? Extension-Flexion Test 1. Fuld extension 2. Mild til moderat flexion 3. Fuld flexion Tang,
11 Glid - bevægelse For meget bevægelse Ruptur/gap af senen For lidt bevægelse Adhærencer og stivhed Excursion 1,7 mm for at undgå adhærencer (Silva, 1999) For hver 10 flexion af IP-led => 1,5 mm Tenodeseøvelser (Cooney et all, 1989) FDS; 15,2 mm FDP; 19,8 mm Silva, 1990 Cooney et al,
12 Styrke versus kraft Strickland, 2000 The Work of Flexion Afhænger af forskellige faktorer Ødem Stivhed af led Bløddelsskader Skader på seneskede/pulley Suturer Arvæv Adhærencer Tanaka et al,
13 The Work of Flexion Halikis et al, 1997 Mobiliseringsstart Zheo et al,
14 Seners styrke Hitchcock et al, 1987 Træk i senen for at udføre arbejde Passiv flexion uden modstand Aktiv flexion med let modstand Aktiv flexion med moderat modstand Træksstyrken (Urbaniak, 1974) Styrke generet gennem fingerflexion (Shiund et al, 1992) g g 2-4 N < 900 g 1000 g 10 N < 1500 g 1700 g 17 N Kraftfuldt håndknyt 5000 g 7000 g 120 N Fast pincetgreb (3. FDP): 120 N = g Strickland,
15 Hvor meget kraft styrker senen? Boyer et al, 2001 Hvor mange fingre? Quadriga effekt (Verdan, 1960) Flexor digitorum profundus Excursion (Silfverskiold et al, 1993) Større med alle fire fingre Verdan, 1960 Silfverskiold et al,
16 Pulley s Strickland, 1995 Passiv kontra aktiv mobilisering Cochrane review Kan ikke konkludere hvad er bedst Gentagne øvelser reducerer adhærencer Systematisk review 2011 (Chesney) Ruptur - 2,3% komb. Kleinert og Duran og 7,1% i Kleinert Bevægelighed - rate af excellent og good results - Komb. Kleinert og Duran + Tidlig aktiv mobilisering RCT; place and hold versus passiv 2010 (Trumble) Bevægelighed større aktiv fingerbev. ved aktiv mob. God patienttilfredshed i begge grupper DASH ens i begge grupper Chesney, 2011 Trumble,
17 Passiv kontra aktiv mobilisering Tidlig passiv mobilisering Overkomme glidemodstand (Horii et al, 1992) Mindre glid (Strickland, 2000) Større risiko for flexionskontraktur af PIP-led Tidlig aktiv mobilisering Hurtigere heling af senen (Tanaka, 1995 og Kubota, 1996) Bedre glid Horii et al, 1992 Strickland, 2000 Tanaka, 1995 og Kubota, 1996 Passiv kontra aktiv mobilisering Patientens personlighed Håndkirurgens og ergoterapeutens erfaring Patientens komfort Ergoterapeutens tidsforbrug 17
18 Komplikationer Ruptur 3-7 % i zone 1 og 2 (Elliot et al, 2007) Acts of stupidity (Harris et al, 1999) - Uden sammenhæng med alder, køn, rygning og tidspunkt Gaps (Gelberrman et al, 1999) Øger ruptur risiko og adhærencer Risikoen mindskes ved tidlig mobilisering Gaps < 3 mm påvirker ikke funktionen Elliot et al, 2007 Harris et al, 1999 Gelberman et al, 1999 Komplikationer Adhærencer 4 % (Dy et all, 2012) Seneglidningsøvelser Blocking øvelser Træningsskinne Træningsøvelser Arvævsmassage Kinesiotape Ultralyd Skinne ex. til natbrug Dy et al,
19 Pyramid of Progressive Force Exercises Groth, 2004 Adhærencer Groth,
20 Komplikationer Flexionskontraktur af PIP-led Beskyttet passiv extension Modificering af skinne Dynamisk extensionsskinne Infektioner CRPS Prognostiske faktorer Lokalisation Zone 1, 3 og 5 Zone 2 og 4 Involverede strukturer Ingen/få Flere Traumets karakter Enkelt Komplekst Ernæring Ingen skader/intrinsic Iskæmi/extrinsic Mobilisering Aktiv mobilisering Immobilisering Ødem Ingen Ødem over tid Arvæv Ingen adhærencer Adhærencer Pulleys Ingen skade Skadet (A2 og A4) Senens længde Normal længde Gap eller stram Patient compliance God Nedsat Patient sundhed/alder God/ung Dårlig/ældre Behandler erfaring Erfaring Novice 20
21 International Classification of Function, Disability and Health - ICF WHO, 2001 Outcomes MacDermid (2005) foreslår følgende målinger 1.Total aktiv bevægelighed og kraft 2. Selv rapporterede måleredskaber MacDermid,
22 ADL Rehabiliterings start (Powell et al, 2014) Undervejs i rehabiliteringen Efter rehabiliteringen Powell et al, 2014 Tak for jeres opmærksomhed 22
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 3. november 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse
Operation for rodledsartrose / trapezektomi
Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 19. oktober 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
KLARINGSRAPPORT. Flexorsenelæsioner på hånden og underarmen. Nr. 15 2001. Dansk Selskab for Håndkirurgi ISSN: 1398 1560
Nr. 15 2001 KLARINGSRAPPORT Flexorsenelæsioner på hånden og underarmen Dansk Selskab for Håndkirurgi ISSN: 1398 1560 Arbejdsgruppen bestod af: Bent Lange Per Hølmer Nr. 15 2001 Flexorsenelæsioner på hånden
Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.
Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen
Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger)
Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger) Bilag 1 Forberedelse Der kan anvendes: Skråkile, stofble, skiftesæt, saltvand, handsker og bandageringsmaterialer (Adaptic eller Mepitel, gaze og Pehahaft eller
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Information og øvelser efter Artroskopisk Albueartrolyse
Information og øvelser efter Artroskopisk Albueartrolyse - løsning af stiv albue Side 1 af 9 Fysio- og Ergoterapi Generel information: Du er blevet opereret i din albue og har fået fjernet arvæv således,
Overrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur
Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur - Fiksering af overrevet styresene i skulderen Side 1 af 7 Tage-Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail:
Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital
Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
DISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Træningsprogram til patienter opereret for slidgigt i tomlens rodled
Revideres dec. 2016, afdelingsledelsen Udarbejdet af: Steffen F. og Linn W., ergoterapeuter Godkendt af: Per Hølmer, overlæge Træningsprogram til patienter opereret for slidgigt i tomlens rodled 3 uger
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
MINIPROJEKT. Tidlig mobilisering af intensive patienter.
MINIPROJEKT. Tidlig mobilisering af intensive patienter. BILLEDE BAGGRUND hvorfor netop dette emne? kursist på egen/andre afdelinger, ser mange måder at mobilisere på. undren over forskelle. holdninger
Patientinformation. Artrodese af håndled. Stivgørelse af håndled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Artrodese af håndled Stivgørelse af håndled Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg årsag Håndleddet dannes af den nederste del af spolebenet
Patientinformation. Springfinger. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Springfinger Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til springfinger Fingerens bøjesener løber i såkaldte seneskeder. Disse seneskeder
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation. 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0
Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Ansigtsøvelsesprogram
Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres
grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital
Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Hånd Neurovaskulært OE
Hånd Neurovaskulært OE Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Objektiv undersøgelse Inspektion
Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
KineTec Performa Knæ CPM maskine
KineTec Performa Knæ CPM maskine Det rigtige valg for knæ rehabilitering i CPM-terapi. Art.nr. 46210018 Egenskaber Anatomisk design sikrer korrekt bevægelse af knæet Indstillelig i længde fra små børn
Kender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Et pilot og udviklingsprojekt
Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,
Fejlstillinger i fingerleddene Vedel, Pernille Nygaard; Tranum-Jensen, Jørgen; Dahlin, Lars B; Brogren, Elisabeth; Søe, Niels Henrik
university of copenhagen Københavns Universitet Fejlstillinger i fingerleddene Vedel, Pernille Nygaard; Tranum-Jensen, Jørgen; Dahlin, Lars B; Brogren, Elisabeth; Søe, Niels Henrik Published in: Ugeskrift
Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP
Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese Ergoterapeutisk protokol Dominerende neurologiske symptom MACS niveau Klassifikation af håndfunktion i flg. HOUSE 0-8
Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Ergoterapeutisk intervention til en patient med en håndledsfraktur.
fagligt Af Hanne Peoples, klinisk udviklingsergoterapeut og Helle Worch Sørensen, afd. ergoterapeut. Ergoterapeutisk intervention til patient med en håndledsfraktur Ergoterapeutisk intervention til en
Sådan træner du efter operation for SLledbåndsskade
Du har haft en skade på ledbåndet mellem 2 håndrodsknogler (scaphoideum og lunatum), også kaldet en SL-ledbåndsskade, og er blevet opereret for det. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at du
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
FitnessDK STRONGER 2.0
UGE 1 (kalenderuge 44) SÆTS X REPETITIONER 4 x 8 (8, 8, 8, 8) 4 x 8 (8, 8, 8, 8) 4 x 8 (8, 8, 8, 8) PROCENTSATS PR. LØFT 60, 65, 70, 75% 60, 65, 70, 75% 60, 65, 70, 75% X X X ØVELSE 1, SÆT X REPETITIONER
Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd
Sådan genoptræner du din hånd efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Du skal i gang med at genoptræne din hånd, efter at du har haft en skade på et at af tommelfingerens sideledbånd. Efter
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid..
Dr. Guimberteau Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid.. Hippocampus atrofierer Amygdala bliver mere aktiv Det løse uregelmæssige bindevæv klistre/bliver meget viskøst Ødelægger
Evidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen
Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Hvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Arm- og skulderortoser.
www.camp.dk Albue-/hælbeskytter Heelbo Elastisk strømpe med trykaflastende udtagelig geléplade. Beskytter huden på albuen og forebygger tryksår. Art. nr. Farve Størrelse Mål Pakke 53600 Gul Small 15-20
Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS
Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese
Introduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet
Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,
Artrodese af fingerled
Patientinformation Artrodese af fingerled Stivgørelse af fingerled kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg årsag Undertiden opererer man med stivgørelse af fingerled,
Operation for afklemning af sene - de Quervain. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Operation for afklemning af sene - de Quervain Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for afklemning af sene - de Quervain Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er,
LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation. 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.
Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen Pjece 1 af 3 Patientinformation 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.0 Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen
Hånd- og håndledsortoser. www.camp.dk
www.camp.dk SOF-Stretch dynamisk fingerortose kort Skinne der yder dynamisk assistance for at øge ekstensionen i PIP-leddet ved kontrakturer og stramhed. Anatomisk formede puder fordeler og aflaster trykket.
HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Hvorfor stå her i dag?
Hvorfor stå her i dag? Håndortoser fordele og ulemper v/, specialergoterapeut i håndterapi Ergoklinikken, Tåstrup ergoterapeut 1 Med udgangspunkt i håndterapi har jeg i mange år rejst landet tyndt og mødt
Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Fjernelse af seneknude - ganglion. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Fjernelse af seneknude - ganglion Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Fjernelse af seneknude - ganglion Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
Operation for springfinger. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Operation for springfinger Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for springfinger Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det
Minimum 3 gange ugentlig skal triggerpoint bruges efterfulgt af udstræk.
Vintertræning VFF NAVN Jeppe Curth Minimum 3 gange ugentlig skal triggerpoint bruges efterfulgt af udstræk. Mandag: Løbeprogam 1A 0900-1000+ triggerpoint. Styrketræning program 1 klokken 1700-1800 Tirsdag:
ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten
ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter
Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Aktiv og passiv udspænding
Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
NYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
