Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer"

Caroline Ipsen
10 år siden
Visninger:

1 Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Hanne L. Kristensen, Marie Grønbæk, Ulla Kidmose, Anne C. Thorup*, Per Bendix Jeppesen* Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer Aarhus Universitets Hospital, Institut for Klinisk Medicin*

2 MaxVeg Ideen Dyrkning og indholdsstoffer Sorter og sensorik Huma nt interventionsforsøg: Type 2 diabetes ved Sygehus Vendsyssel

3 Råvarens potentiale skabes i marken Sorter og dyrkningsbetingelser Diversitet og agronomiske muligheder Foto: Johan Ascard

4 MaxVeg hypoteser Gamle sorter Høj kvæ lstof- og svovlgødskning - Mere bitre + indholdsstoffer - Mere sunde grønsager

5 Genetisk materiale og dyrkningsbetingelser Moderne/ ga mle nordiske rodgrønsa ger og kål fra NordG en Agronomiske metoder - Svovl og kvæ lstof - Høsttidspunkt

7 Mark forsøg 2010 Screening af mange sorter og metoder 2011 Store markforsøg og grønsa gska sser til Sygehus Vendsyssel 2012 Flere grønsa gska sser og forsøg

8 Indholdstoffer i kål Glukosinolater Flavonoid glycosider Stofgrupper afhænger af R struktur

9 Sorter af grønkål Høj Amager Toftø Halvhøj Ekstra Moskruset Tiara F1 hybrid Reflex Fotos: Gitte K. Bjørn

10 Kvælstofgødskning af sorter Groenbaek et al. (2014) Journal of Agricultural and Food Chemistry 62: Glucosinolate concentration (µg g -1 DM) Glucosinolate concentration (µg g -1 DM) Glucosinolate concentration (µg g -1 DM) a HAT GLI SIN Reflex b b c a bcd GLI SIN TIARA a bb c a bc bc GLR GLN a b bb a b GLR GLN PRO GLB HY ME PRO GLB HY a a ab b aabc 90 N 230 N NGLB GST 90 N 135 N 185 N 230 N a ab bc c ME NGLB GST 90 N 135 N 185 N 230 N GLI SIN GLR GLN PRO GLB HY ME NGLB GST

11 Kvælstof- og svovlgødskning Glucosinolate concentration (µg g -1 DW) B b Q a Y b A p P p X p A x P x X y A a X P a a A p P q Y p X P x y aliphatic indole total GLSs A y Groenbaek & Kristensen (2014) Scientia Horticulturae 168: N split - S 0 N split - S 0.75 N split - S 1.5 N non-split - S 0 N non-split - S 0.75 N non-split - S 1.5

12 Konklusion Indholdsstoffer æ ndredes med pla ntera lder Sorter, svovl og kvæ lstof påvirkede G LS Sorter og kvæ lstof påvirkede flavonoid glykosider

13 Konklusion Dyrkningsmetoder til a t optimere heldbredsga vnlige indholdsstoffer: - sortsva lg - høj svovlgødskning - eftergødskning med kvæ lstof til hvidkå l - reduceret kvæ lstof til grønkå l

14 Sensorik Antal sorter Navn af moderne sort Navn af gammel sort Hvidkål 5 Impala Dural, AHGK, ALC, AVG Grønkål 8 Reflex Tiara, Bona, Hast, Hat, HKK, Lavo, LKH Gulerod 8 Bolero Feonia Dana, Flakee Grosa, LT, Nantes Apollo, - Topscore, Novadan, Valoria Knoldselleri 8 Rowena Albaster Juvel, Balder Bali, - Baro, - Maskot, Blenda, Bonnet, Snehvide Sensorisk evaluering - Deskriptiv sensorisk analyse - Trænet smagspanel: 8-11 personer Kemisk analyse - Glukosinolater, falcarindiol - Simple sukkerarter - Tørstof

15 Konklusion Stor diversitet i sorters egenska ber for - sensorik - helbredsgavnlige stoffer Moderne sorter kan væ re sødere eller mere bitre end gamle sorter Ikke klar sammenhæ ng mellem indholdsstoffer og sma g

16 Grønsagskasser til Sygehus Vendsyssel Er bittert- og stærktsmagende kål og rodfrugter sundere end sødt og mildt smagende og almindelig kost? A: Almindelig kost uden mange kål og rodfrugter B: Søde og milde kål og rodfrugter C: Bitre og stærke kål og rodfrugter 28 kasser, 7 kg hver, 500 g/ dag 2.3 tons pr. år 12 uger hvert år fra august til december

17 Randomiseret kontrolet parallel intervention 500 g BST uger 500 g SMT Kontrol Screening Clinical examination 24-hours BT OGTT Fasting bloodand urin sample DEXA Fasting bloodand urin sample Clinical examination 24-hours BT OGTT Fasting bloodand urin sample DEXA

18 Konklusion Højt indtag af kål og rodfrugter havde en ga vnlig effekt på type 2 diabetes Stæ rke/ bitre kå l og rodfrugter ha vde en større gavnlig effekt end milde søde kål og rodfrugter Stort sundhedspotentiale i at dyrke og spise kål og rodfrugter!

19 Tak til Det Strategiske Forskningsråd for bevilling af MaxVeg Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager!

Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager! Hanne L. Kristensen og Ulla Kidmose Institut for Fødevarer Randi Sejlåsen, Merete Edelenbos, Per Bendix Jeppesen, Anne Thorup, Marie Grønbæk, Johannes