INDHOLDSFORTEGNELSE:

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Forord Indledning Dagplejens kostpolitik Pædagogiske principper omkring kost/måltid Dagens kost i dagplejen Litteraturliste Oversigtsskema

2 1. Forord Kosten i dagplejehjemmet udgør en vigtig andel af børnenes samlede kost og samtidig lærer børnene mange af deres færdigheder og vaner omkring kost og måltider i dagplejehjemmet. Derfor er det vigtigt, at vi i dagplejen har en høj bevidsthed om, hvad børnene tilbydes at spise og hvordan samværet omkring spisningen foregår, så vi sikrer at børnene lærer sunde og gode vaner omkring kost. Formålet med dagplejens kostpolitik er at sikre et ensartet kosttilbud i dagplejen i overensstemmelse med de aktuelle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen. Kostpolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem dagplejens forældre i forældrebestyrelsen, dagplejerne i MED og sundhedsplejen, som fungerer som konsulent i forhold til at sikre overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens aktuelle anbefalinger. Dagplejerne tilbydes kostkurser, som indeholder både en teoretisk og en praktisk del. Ajourføring af kostpolitikken vil ske løbende efter behov og der foretages en samlet revision hvert 2. år. 2

3 2. Indledning Der er megen fokus på sund kost og der bliver forsket meget i følgerne af forkert kost. Det betyder, at der med jævne mellemrum kommer nye anbefalinger. Det kan skabe nogen forvirring, men det er vigtigt at dagplejen, som offentligt pasningstilbud, følger de aktuelle anbefalinger. De nyeste anbefalinger er i det væsentligste, at: modermælkserstatning er bedre end komælk i alderen 6-9 mdr. børn fra ½ år skal have ½-3/4 l. mælkeprodukt pr. døgn, sødmælk må bruges i madlavning fra ca. ½ år, ammebørn må supplere med sødmælk fra ca. ½ år. Efter 1 år anbefales letmælk kærnemælk anbefales ikke til børn under 3 år, med mindre det sker efter aftale med forældrene. Børnene skal være i god trivsel og få deres fedtbehov dækket gennem andre madvarer. børn 0-1 år har brug for ekstra fedtstof for at vokse tilstrækkeligt, mellem 1 og 3 år skal det vurderes i det enkelte tilfælde (meget buttede børn kan få for meget fedtstof - drøft det med forældre og evt. sundhedsplejerske). Det er bedst at give det skjult i maden, f.eks. sødmælk i stedet for letmælk (eller skummetmælk), fed ost i stedet for mager ost, max. 1 tsk. smør pr. portion giv børnene groft fuldkornsrugbrød, men vent med hele kerner til efter 1 år. Børn skal have kostfibre fra maden for at holde deres mave i gang små børn har brug for ca. 50 g. frugt om dagen, hvilket svarer til ca. ½ æble eller ½ appelsin. Ligesom brød indeholder frugt og grønt kostfibre, som holder maven i gang. Vær opmærksom på, at: være forsigtig med at tilsætte salt i børnenes mad (især de 0-1 årige) (kartofler må koges med salt) øllebrød/kartoffelmos/frugtgrød skal være hjemmelavet frugt skal være supplement til brød, ikke omvendt. Frugt giver kun kortvarig mæthedsfølelse. Blodsukkeret falder og børnene bliver trætte og irritable vær meget omhyggelig med at vaske frugten inden børnene spiser den pga. rester af giftige sprøjtemidler på skal/skræl børn i alderen 0-1 år må ikke få honning (risiko for maveforgiftning pga. bakterier) undgå brug af produkter med kunstige sødemidler hvis forældrene ønsker, at barnet skal have færdige babyprodukter, skal de medbringes i dagplejen 3

4 3. Dagplejens kostpolitik Formålet med kostilbudet i dagplejen er: at give børnene en sund og varieret kost, der dækker en stor del af behovet for næringsstoffer at lære børnene glæde ved et roligt og hyggeligt måltid at lære børnene selvhjulpethed og gode vaner i forbindelse med måltidet at lære børnene gode kostvaner og god hygiejne, som er med til at bevare sundheden at lære børnene noget om mad. Formålet med dagplejens kostpolitik er: Kvalitetsmål 1. at sikre ernæringsrigtig kost til børnene. For at udvikle sig optimalt skal det enkelte barn have opfyldt sit behov for energi og ernæringsstoffer i løbet af dagen 2. at opkvalificere viden og forståelse for det enkeltes barns behov for ernæringsrigtig kost 3. at give dagplejerne et værktøj gennem viden, inspiration og teori og gøre dem i stand til at bruge det i praksis i hverdagen 4. at formidle viden omkring pædagogikkens betydning i forhold til kostpolitikken 5. at skabe god dialog og information mellem dagplejerne og forældre, som er med til at sikre fælles ide om, hvad god mad til børnene vil sige. 4

5 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid Socialt samvær og ritualer Det er vigtigt, at måltidet bliver en rolig, hyggelig og lærerig oplevelse for børnene med tid for samvær og mulighed for at fordybe sig og gøre sig erfaringer med madens forskellighed mv. Tal f.eks. om madens farver, mængder, tom/fuld mælkekarton, hvad I spiser og hvor det kommer fra og meget andet, som opstår naturligt. Start altid måltidet med at børn og voksne vasker hænder. Lad børnene hjælpe med borddækning. Lav dine egne ritualer, som er genkendelige og hyggelige, f.eks. sang før/efter måltidet, at børnene på skift siger værs go osv. Maden skal serveres indbydende. Varier måltiderne: smør nogen gange mad til hvert barn på egen tallerken, så du er sikker på hvad hvert barn spiser, andre gange på fælles fad, så børnene lærer at vælge, lad de største børn få lov til at smøre selv, lav varm mad ind imellem som variation, inviter gæster, tag på skovtur, måske bare i forhaven osv. Børnene skal ud hver dag, så vidt det overhovedet er muligt, så de får en sund og naturlig appetit. Rammer og regler Undgå for mange faste, ufravigelige regler omkring måltidet. Det er vigtigt, at børnene får lov til selv at regulere f.eks. appetit, hvornår de drikker mælk mv., så længe det er inden for rimelige grænser. Tag stilling til om børnene skal sidde ved bordet, til alle er færdige (tænk på de småtspisende børn), hvor meget ro/uro der må være under måltidet, hvilke vaner det er fornuftigt at lære børnene, hvilke regler det er nødvendigt at have osv. Vær opmærksom på at du er rollemodel for børnene. Du spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling af børnenes vaner, færdigheder og kompetencer, også i forbindelse med mad/måltider. Som udgangspunkt skal: børnene vaske hænder før hvert måltid børnene lære at spise deres mad fra deres egen tallerken børnene lære at spise med gaffel, når de er klar til det børnene lære glæden ved et roligt forløb ved bordet måltidet tilpasses individuelt efter den børnegruppe, du har lige nu dagplejeren spise sammen med børnene. Børn er forskellige Børnene skal lære at spise en varieret og sund kost. Nogle børn vælger altid det samme pålæg, men f.eks. leverpostej alene er ikke sund kost! Det betyder, at de med mellemrum skal tilbydes nye ting. Nogle børn har svært ved at prøve det nye, tilbyd det derfor i små portioner i starten af måltidet, hvor børnene er mest sultne. 5

6 Nogle børn er meget småtspisende, så de skal støttes i at få ro til at spise, andre børn kan spise hele tiden og har brug for en grænse, så de ikke bliver for tykke. Hvad er et godt kosttilbud? Dagplejeren skal tilbyde børnene kost i det tidsrum, de er i dagpleje. Madvarer, som hører med til et normalt, ernæringsmæssigt godt tilbud til børn i alderen 0-3 år, dvs. middagsmåltid og 2-3 mellemmåltider, er normal kost, dvs. forældrene skal ikke medbringe maden. Nedenfor ses hvad der skal ydes som normal kost og hvad der pt. betragtes som specialkost: Normalkost: A-38 og andre morgenmadsprodukter (se kostplan) hjemmelavet øllebrød grød af havre, hirse, ris mv. middagsmåltid (se kostplan) mellemmåltider (se kostplan) kartoffelmos frugt/frugtmos evt. grønsager letmælk efter 1 år (sød-/kærne-/skummetmælk fra 3 år) Specialkost: økologiske varer specialkost ved sygdom specifikke ønsker, f.eks. bestemte mærker modermælkserstatning Hvis forældrene ønsker, at barnet får babypulvergrød, skal det medbringes. Hjemmelavet grød er et godt alternativ, som dagplejeren kan tilbyde. Modermælkserstatning anses på nuværende tidspunkt for at være specialkost. Økologiske varer anses på nuværende tidspunkt for specialkost, mest pga. prisen (interesserede kan dog købe økologiske varer til rimelige priser i dagligvarebutikker). Hvad hører ikke til i et godt kosttilbud? Barnets kostvaner grundlægges i de første leveår, hvor børnene er i dagplejen. Derfor er det meget vigtig, at dagplejen giver sund kost og støtter udviklingen af sunde vaner. Sund kost i dagplejen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, betyder at en stor del af barnets kost er sammensat sådan, at barnets behov bliver dækket. Dagplejen tilbyder derfor også sundhedsrigtig kost, når mærkedage fejres i dagplejen og som hovedregel serveres usunde madvarer ikke. 6

7 Madvarer som serveres sjældent: juice (fortyndet), rosiner, mad med mange farve- og konserveringsstoffer. Mayonnaise, remoulade, ristede løg, mv. serveres kun undtagelsesvis som variation af pynt, ikke dagligt. Popkorn må gives til børn over 1½ år, men vær opmærksom på evt. fejlsynkning. Madvarer som ikke må serveres: slik, kage, kiks med sukker, frugtyoghurt, mælkesnitte o. lign., rå æg (pga. fare for salmonella). Mærkedage, herunder fødselsdage, jul, påske, dagplejedag og årlige udflugter Dagplejens kostpolitik gælder også for mærkedage. Der kan tages udgangspunkt i følgende forslag, når mærkedage planlægges, ofte i samarbejde med forældrene: boller med pålægschokolade, marmelade, banan, figenpålæg o.lign. forskellig gærdej med fyld el. pynt af f.eks. frugt, creme, glasur, evt. nødder (ikke børn under 1½ år) frugtsalat, mange forskellige variationer, frugtspyd, smootie varm mad i stedet for brød is tog skåret af en pandefrikadelle pyntet med forskelligt grønt (hjul, skorsten). Fyld vognene med grønsager skib (laves som toget), mast af blomsterpind, sejl af en skive ost pindemadder: frugt-rosin-ostetern, agurk-sherrytomat-skinketern, babymajstomat-pølse, champignon-agurk-hamburgerrygtern æbleskiver, pandekager eller vafler (opskrift med mindre fedt) kan serveres med æblemos og vindruer, friske bær og lidt flødeskum, varm jordbærsovs el.lign. flere ideer i Dagplejens Idebog til festlige lejligheder. På lige fod med maden er det vigtigt at tænke på, hvordan mærkedage festligholdes, sådan at barnet oplever, at det er dagens hovedperson og at der sker noget særligt, f.eks. flaghejsning borddækning med dug, balloner mv. lege, sange, gæster mv. barnet bestemmer menu, siger værsgo mv. dine helt egne gode traditioner 7

8 Til jul/fastelavn kan posens/tøndens indhold være forskellig frugt, eller det udskiftes med en lille ting. Det er stadig vigtigt at hygge sig med børnene og lære dem dansk kultur og traditioner, f.eks. at bage julesmåkager eller lave konfekt, som børnene kan få med hjem i et lille glas, finde påskeæg i haven el.lign. Men vær opmærksom på at formålet er at lære børnene almindelige, danske traditioner og ikke at børnene spiser mange søde sager. Ideer til mad og hyggeligt samvær kan bl.a. ses på følgende hjemmesider: Forældresamarbejdet Det er vigtigt, at dagplejeren snakker med forældrene om børnenes kostvaner og træffer nødvendige aftaler. Du skal orientere om dagplejens kostpolitik, herunder retningslinierne om søde sager og vejlede forældre, der har behov for det. Hæng plancher med sukker- og fedtindhold i almindelige madvarer op på opslagstavlen. Madplan eller oversigt over den mad, børnene får, er en god ide til opslagstavlen, så forældrene kan følge med. Hvis familien inviterer børnegruppen på besøg i barnets hjem, er det en god ide at samarbejde med forældrene om, hvad der serveres og f.eks. søge inspiration i dagplejens opskriftsamling (udleveres til hver dagplejer), som vil kunne findes på dagplejens hjemmeside 8

9 5. Dagens kost i dagplejen Morgenmad: Grød, A-38/cultura/tykmælk/yoghurt naturel med usødet rugbrødsdrys, øllebrød, cornflakes/gryn og lign. med letmælk, brød med f.eks. ost, smøreost, letmælk (modermælkserstatning). Hvis børnene har behov for det, tilbyder dagplejeren morgenmad til børnene, i tidsrummet (herudover efter aftale med dagplejer). Mellemmåltid: Knækbrød, skorper, rugbrødsbjælker, boller, rugbrødsboller, flutes, riskager, et lille stykke frugt/grønsag, vand. Mellemmåltid efter behov ca. kl Frokost/middag: Sønderjysk rugbrød/groft rugbrød uden kerner, hvedebrød, knækbrød, flutes, rugbrødsboller med pålæg og tilbehør (se idekatalog). Frokosten bør indeholde: min. 3 slags pålæg, grønt el. andet tilbehør, letmælk. Frokost efter behov ca. kl Smørselvdag og varm mad ind imellem anbefales som variation - se idekatalog. Mellemmåltid: Som formiddag, afvekslende med frugtgrød, A-38 med usødet rugbrødsdrys. Vand/letmælk. Mellemmåltid efter behov ca. kl Børn, der hentes sent, kan have behov for et lille ekstra mellemmåltid inden afhentning. 9

10 6. Litteraturliste Mad til spædbørn og småbørn (Sundhedsstyrelsen) Babymad - kost for 0-2 årige (Helle Andersen) Sund mad for småfolk og andre folk God mad til babyer og andre smårollinger Mad i dagpleje, vuggestue og børnehave Diverse pjecer Internettet Ideer til festlige lejligheder Der henvises til Dagplejens idebog til festlige lejligheder, som findes på hjemmesiden 10

11 7. Oversigtsskema Følgende er retningsgivende: Fødevaregruppe Brød - Gryn Grøntsager Frugt Pålæg Mælke produkter: Fedtstoffer: Sukker, sødemidler og søde sager: Drikkevarer: Kræves Tilrådes Frarådes Sdr. Jydsk rugbrød el. groft rugbrød uden kerner til børn under 1 år Mindst en slags kogte eller rå grøntsager til frokost. 50 gr. frugt svarende til ½ æble/appelsin, sammen med brød Varieret tilbud, mindst 3 forskellige slags pålæg: fisk, æg, ost, leverpostej, hytteost, kødpålæg, middagsrester mv. Sødmælk fra 6-12 mdr., derefter letmælk I overensstemmelse med kostpolitikken Sødmælk, letmælk og vand Højst et stykke frugt om dagen Yoghurt naturel, A 38, cultura, tykmælk Plantemargarine, smør og vegetabilsk olie Vand mellem måltiderne Groft brød med hele kerner til børn under 1 år Pålæg af dårlig kvalitet, hvor indholdet hovedsagligt er fedt, salt og tilsætningsstoffer. Op til 1 år frarådes ymer, ylette og kvark Minarine Produkter med kunstige sødestoffer Saft, juice og andre søde drikke 11