ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Transkript

1 Skolelederens beretning Skoleåret 2010/2011 Indledning Skolens hverdag Jeg har ikke tænkt mig at fortælle om alt hvad der er sket på skolen, det ved I jo lige så godt som jeg, men der er dog en enkelt ting jeg vil fortælle om. Jeg har lige været til forårskoncert på skolen. Vi blev underholdt af 1., 2. og 3. klasse, det lille kor og valgholdet i musik. Det var dejligt at se så mange sang og musikglade børn og deres forældre. 1. klasse sang sange for os, 2. klasse spillede på xylofoner. 3. klasse spillede og sang som et helt orkester, det lille sangkor sang for os og valgholdet stillede op med et band med trommer, guitarer, keyboard og en sanger. Vi satser på at kunne gennemføre en forårskoncert hvert år. Pladsforhold En dejlig lille skole, midt i den lille provinsby. Når vi så taler om lille skole, så skal det forstås i ordets egentlige betydning. Vi har 332 elever, og vi har bestemt ikke plads til flere. Vi ønsker ikke at blive en stor skole, men vi kunne godt ønske os noget mere plads. Derfor søger vi med lys og lygte efter udvidelsesmuligheder. Vi har talt med kommunen om en bygning på Munkebro, som ligger lige over for skolen. Indtil nu har vi ikke fået et positivt svar, men derimod afslag på afslag. Kommunen vil egentlig gerne sælge til os, men giver alligevel afslag når det kommer til stykket. Alt dette forhindrer os naturligvis ikke i fortsat at have kontakt med kommunen i denne sag. Vi forstår ikke rigtig at kommunen ikke ønsker at sælge til os når vi nu kender kommunens økonomiske situation. Hvad er det så vi mangler? Vi kunne godt bruge lidt mere udenomsplads, ligesom vi godt kunne bruge flere faglokaler. Vi mangler et håndarbejdslokale, et musik eller billedkunstlokale (vi har musik og billedkunst i samme lokale, og det er bestemt ikke en optimal situation), et natur og tekniklokale og et biologilokale. Det er de faglokaler som vi mangler. Derudover kunne vi godt bruge nogle grupperum og selvfølgelig en kantine. I vores umiddelbare nærhed er der ikke mange egnede bygninger ud over bygningen på Munkebro, slet ikke hvis vi gerne vil have lidt mere legeplads. Vi taler også om at bygge den gamle gymnastiksal om. Så som I kan se, tænker vi hele tiden på hvordan vi kan forbedre skolens fysiske rammer. Vi og bestyrelsen arbejder videre med disse planer. Hjemmeside: Side 1 af 7

2 Fremtiden Ligesom vi hele tiden tænker på de fysiske rammer, tænker vi også hele tiden på den pædagogiske udvikling. Det er jo altid farligt at udtale sig om fremtiden. Tænk bare på Microsofts grundlægger Bill Gates som udtalte: Der bliver aldrig brug for computere med mere end 640 kilobyte hukommelse. Vi ved jo alle sammen hvordan det gik, men jeg vover alligevel pelsen. Efter min mening bliver der mere og mere brug for at redefinere klassen som gruppe. Om det bliver nødvendigt at nedlægge klassen helt eller kun delvist er svært at sige. Klassen som begreb opstod samtidig med opstarten af skoler i Danmark engang i 1800 tallet. Nu er klassen blevet en institution, og i pædagogiske kredse nærmest en hellig ko. Når jeg mener at klassens dage er talte, er det bl.a. fordi en niveaudeling i forhold til alder kommer til at virke mere og mere urimelig. Alle andre steder sammensætter man grupper ud fra forudsætninger og interesser, ikke efter alder. Hvis vi vil have grupper der virker dynamiske og effektive, bliver vi nødt til i højere grad at sammensætte grupperne efter interesse og fagligt niveau i stedet for alder. Hvorfor er det blevet mere og mere klart i den seneste tid? Det skyldes at undervisningen har ændret sig væsentligt, også siden de nuværende skolebørns forældre gik i skole. Det bliver mindre og mindre vigtigt at lære ting udenad, og mere og mere nødvendigt at erstatte denne viden med en viden om hvordan vi søger nye oplysninger, og hvordan vi kan lære os selv nye ting. Det skyldes at mange af de ting vi lærer i dag, populært sagt er forældede i morgen. Hvis vi blot fortsætter med at lære eleverne facts, vil deres viden være forældet når de forlader skolen. Der er selvfølgelig stor forskel på hvilke klassetrin vi taler om. Selvfølgelig vil det stadig være nødvendigt at lære bogstaver og tal. Det vil også stadig være nødvendigt at lære at skrive, læse og regne. Det er også stadig en fordel at kunne placere historiske ting i en tidsmæssig kontekst og vide hvor forskellige ting ligger i verden der sker trods alt ikke så store ændringer med geografien, selv om der er ændret en hel del her på det sidste. En af de ting det er ekstremt vigtigt at lære eleverne allerede i dag, er en kritisk bearbejdning af de oplysninger som findes på internettet. Jeg citerede Bill Gates før. Det er imidlertid ikke særlig sikkert at Bill Gates virkelig har sagt sådan, og der er i hvert fald ikke beviser for at han har gjort det. Citatet kan uden problemer findes på internettet. Nu er det selvfølgelig ikke særlig vigtigt om Bill Gates virkelig har sagt det eller ej, men det viser trods alt at man skal være forsigtig med at bruge det man læser på internettet ukritisk. Eleverne har også brug for at lære strategier for at søge på nettet. Modsat det man skulle tro, er mo Hjemmeside: Side 2 af 7

3 derne unge mennesker ikke specielt gode til at anvende computere. De er gode til at bruge computere til bestemte ting, men derudover er deres viden om computere meget begrænset. Moderne elever får derfor i stigende grad brug for at kunne søge oplysninger og diskutere disse oplysninger med andre. Hvis det skal kunne lykkes, har de brug for at sidde sammen med andre, som er på nogenlunde samme niveau. Uanset om de andre er på et højere eller lavere niveau, giver det problemer. Det er selvfølgelig ikke noget problem hvis niveauforskellen ikke er for stor. Mindre niveauforskelle kan medføre nyttig indlæring fra elev til elev, men hvis forskellen er stor, medfører det at nogle må vente på de andre, eller at nogle falder fra fordi niveauet i gruppen er for højt. Efter min mening skal vi altså have ændret klassebegrebet og i langt højere grad have niveaudeling inden for alle fag, hvis det stadigt skal være muligt at undervise eleverne lige der hvor de befinder sig. Det går endnu, men jeg fornemmer at udviklingen vil gå i retning af mere og mere niveaudeling. Rekruttering I den seneste tid har vi hørt en del om faldende børnetal. Grunden til at jeg taler om børnetallet, er naturligvis at børnetallet for de sidste 5 år siger noget om skolens rekrutteringsgrundlag. Den 23. april kunne man læse følgende overskrift i Dagbladet: Roskilde mister 1400 børn. Jeg blev en smule overrasket, idet jeg lige havde undersøgt fødselstallet i Roskilde Kommune. I Roskilde Kommune bliver der født lige omkring 1000 børn hvert år. I teksten under overskriften stod der så at det var børn mellem 0 og 16 år, se det forklarer jo en del. Alligevel ser det ikke så godt ud. Hjemmeside: Side 3 af 7

4 Fødselstallene for Roskilde Kommune fra 2008 (de nyeste tal jeg kunne finde på Danmarks Statistiks hjemmeside) er som følger: Alder Fald i % Venteliste på RpR Forskel fra 2007 til år (0. klasse i 2014) ,6 67 f.eks. 0 årige i årige i år (0. klasse i 2013) , år (0. klasse i 2012) , år (0. klasse i 2011) , år (0. klasse i år) , år (1. klasse i år) , år (2. klasse i år) Tallene er ikke korrigeret for til og fraflytning til kommunen. Tallene er heller ikke korrigeret for eventuelle dødsfald. Hvis vi sammenligner med ventelisten ser det ikke umiddelbart ud til at nedgangen i børnetallet afspejles i vores ventelister til de kommende 0. klasser. Antallet af børn på ventelisten for 2015 og 2016 er henholdsvis 44 og 36. Vi har endda 2 børn på venteliste til Disse børn er næsten lige født. Faldet i % er beregnet udelukkende ud fra børnetallene i Selv om det ikke ser så slemt ud, er det selvfølgelig nødvendigt at holde øje med udviklingen, og det er nødvendigt hele tiden at tilpasse skolens tilbud så det matcher forholdene i samfundet. Det arbejder vi hele tiden på sammen med bestyrelsen. Ledelsen, lærerne og bestyrelsen kigger hele tiden fremad og diskuterer visioner for at sikre at vores tilbud hele tiden er så optimalt som muligt. Opfølgning fra sidste år Besparelser Sidste år nævnte jeg besparelserne på 1,2% af skolens tilskud fra staten. Disse penge skal tilbagebetales i år, men vi har valgt at udgiftsføre dem i finansåret 2010, så det ikke belaster skolens regnskab for finansåret Besparelsen på 1% af statstilskuddet i 2011 er naturligvis indregnet i budgettet. Bestyrelsen har diskuteret besparelsesforslag for de kommende år. De fleste privatskoler har valgt at øge klassekvotienten, men det synes vi er en dårlig idé. Derfor vælger vi at spare på andre ting. I indeværende finansår har vi valgt at spare på vedligeholdelsen. Vedligeholdelsesstandarden er rigtig god på skolen, og vi er nået hele vejen rundt med grundvedligeholdelse. For fremtiden kan vi nøjes med at male og skifte møbler. Hjemmeside: Side 4 af 7

5 Ud over besparelser på vedligeholdelsen har vi valgt at forhøje skolepengene. Det er jo ikke en besparelse, men det gør at vi kan holde skindet på næsen. Vi har valgt at hæve skolepengene til 1300,00 kr. pr. måned i 10. klasse. Alle andre klasser skal for fremtiden også betale skolepenge for juli måned. SFO4U Vores klubtilbud i 4. klasse SFO4U blev ikke den succes vi havde håbet på. Derfor har vi valgt at stoppe. Fra 1. maj 2011 vil det derfor ikke være muligt for elever fra 4. klasse at gå i klub her på skolen. Det betyder at vi er nødt til at sige farvel til Caroline som har været klubpædagog for 4. klasse. For fremtiden skal vores elever fra 3. klasse igen starte i en kommunal klub den 1. maj. Lektiecafé I modsætning til SFO4U har vores tilbud om lektiehjælp været en stor succes. Så dette tilbud fortsætter derfor uændret året ud og til næste år. Sidste år nævnte jeg at eleverne kunne opholde sig på skolen efter skoletid med opsyn. Vi ansatte en fleksjobber til at holde opsyn med eleverne. Denne ordning har vi ændret. Det har vist sig, at der ikke var noget behov. Pernille deltager i stedet i undervisningen fra klokken til i de klasser hvor der er behov. De interaktive tavler De interaktive tavler er blevet en stor succes, men det har givet os to problemer. Nu ønsker lærerne interaktive tavler i alle klasser og vores netværk har svært ved at klare den ekstra belastning. Vi må i de kommende år se om der kan blive råd til interaktive tavler i de resterende klasser. Det bliver nok muligt hvis vi passer på pengene i andre henseender. Vi har fået installeret nyt trådløst netværk på skolen. Vi har også bestilt ny internetforbindelse. TDC havde lovet ny internetforbindelse den 27. januar, men pga. frost i jorden kunne det ikke lade sig gøre. TDC siger nu at vi pr. 16. maj får en ny forbindelse. Derfor er det glædeligt at konstatere at TDC i sidste uge gik i gang med gravearbejdet. Vi håber og tror på at vi den 16. maj har en ny og meget hurtigere internetforbindelse. Hvad kommer det så til at betyde for eleverne? Det kommer til at betyde at eleverne kan bruge deres egne bærbare computere på skolen, på længere sigt kommer det til at betyde Hjemmeside: Side 5 af 7

6 at behovet for at skolen ejer bærbare computere, mindskes. Så det kan også betyde at vi på et tidspunkt forlanger at eleverne har deres egen computer, og at de har den med i skole. Der er flere fordele for skolen både med hensyn til vedligeholdelse af computere og med hensyn til antal licenser. Fordelene for eleverne er at de hele tiden arbejder på en computer de kender og at de kan gemme deres arbejde direkte på computeren, så de kan arbejde med det både på skolen og derhjemme. Nationale test Sidste år fortalte jeg om de nationale test som privatskoler ikke havde mulighed for at deltage i. Testene er adaptive. Det vil sige at de tilpasser sig elevernes niveau. Testen starter med et spørgsmål i middelgruppen. Svarer eleven forkert på det første spørgsmål, bliver næste spørgsmål lettere. Svares forkert på det andet spørgsmål, bliver næste spørgsmål lettere igen. Det er naturligvis modsat hvis eleven svarer rigtigt. Efterhånden afpasses spørgsmålene så de passer til elevens niveau. Efter i gennemsnit 40 til 50 spørgsmål kender programmet bag testene elevens niveau, og testen kan afsluttes. Læreren kan følge med i hvordan det går for hele klassen. Til at starte med er elevens farve rød. Når programmet næsten kender elevens niveau, skifter farven for eleven til gul. Når programmet kender elevens niveau skifter farven til grøn, og testen afsluttes. Bag hver test ligger ca. 700 spørgsmål. Viceinspektøren Linda Schrøder og jeg har netop været til en konference hos Skolestyrelsen. Konferencen blev afholdt fordi der nu bliver åbnet for at de private skoler frivilligt kan bruge de nationale tests, dog ikke på samme tid som Folkeskolen, men fra oktober til december. Vi er gået i tænkeboks for at finde ud af om og eventuelt hvordan vi vil bruge disse tests. Vi forestiller os en 2. klassens test midt i 1. klasse og derefter midt i 2. klasse. De nationale tests er et pædagogisk redskab, som giver mulighed for at undersøge hvor meget eleverne har flyttet sig i de enkelte fag. Hvis vi bruger dem som nævnt, vil det give den enkelte lærer mulighed for at se hvordan og på hvilke områder, undervisningen har virket efter hensigten. Hjemmeside: Side 6 af 7

7 Samarbejdet med bestyrelsen Vi har en god bestyrelse som deltager aktivt i skolens liv. Samarbejdet mellem ledelsen og bestyrelsen er både godt og konstruktivt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for det gode samarbejde i året der gik. Medarbejdere Vi har på skolen, i SFO en, på kontoret, i pedelværkstedet og i køkkenet nogle fantastiske medarbejdere. Alle er med til at skabe et helt unikt arbejdsklima på skolen. Det gør de ved aldrig bare at gå forbi. Alle holder altid øje med hinanden og taler med dem der ser triste ud eller modløse ud. Det er vigtigt på enhver arbejdsplads, men måske især på en skole hvor vi hele tiden bruger os selv. Her er der virkelig brug for at alle er omsorgsfulde over for alle, og jeg kan kun sige at det i hvert fald er tilfældet her. Derfor vil jeg gerne takke alle medarbejderne for deres indsats i det forgangne år. Forældrene og eleverne Sidst men ikke mindst, en tak til jer forældre. Uden jeres dejlige børn, var der jo slet ingen skole, og det er netop jeres børn og jeres engagement der er med til at gøre skolen til det den er. Hjemmeside: Side 7 af 7