INFRASTRUKTUR OG ERHVERV. Den trafikale infrastrukturs betydning for erhvervslivet

Transkript

1 INFRASTRUKTUR OG ERHVERV Den trafikale infrastrukturs betydning for erhvervslivet

2 Forord En god og velfungerende infrastruktur står højt på erhvervslivets ønskeliste. Når virksomhederne lægger stor vægt på en god trafikal infrastruktur, kan det tilskrives, at det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når infrastrukturen gør det lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere og skaber rammer for effektiv transport af rå- og færdigvarer. Sigtet med denne rapport er at give et overblik over den eksisterende viden om infrastrukturens betydning for erhvervslivet. Rapporten rummer således både henvisninger til analyser gennemført af DI og analyser gennemført af forskere og konsulenter fra ind- og udland. Infrastrukturprojekter medfører som regel, at virksomheder og borgere skal bruge mindre tid på transport. Det gælder både projekter, der sikrer en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, udbygning af infrastrukturen og anlæg af helt nye forbindelser. I klassiske samfundsøkonomiske analyser er sparet tid som regel den helt centrale gevinst. Typisk vil sparet tid for erhvervslivet udgøre en betydelig del af den gevinst, der opgøres i de samfundsøkonomiske analyser. Infrastrukturprojekter kan ud over tidsgevinster også have andre typer af afledte gevinster for erhvervslivet. Denne rapport søger at beskrive en bred vifte af disse gevinster, men det vurderes ikke, hvorvidt disse afledte effekter allerede er indfanget gennem tidsgevinsten. I rapporten er der fokus på, hvilke gevinster erhvervslivet høster ved forbedringer af infrastrukturen. Når erhvervslivet høster gevinster, resulterer det imidlertid også i gevinster for samfundet og borgerne. Lavere transportomkostninger kan eksempelvis føre til lavere priser, mens en bedre tilgængelighed kan føre til, at virksomheder vælger at investere og etablere flere arbejdspladser i Danmark. Juni 2015 Michael Svane Branchedirektør Annette Christensen Chefkonsulent 1

3 2

4 Indhold Sammenfatning....5 Infrastruktur har stor betydning...10 Produktion og godstransport...16 Virksomheder har brug for dygtige medarbejdere Større og mere integrerede arbejdsmarkeder Kort afstand øger produktiviteten Infrastruktur kan afgøre placering af aktiviteter...33 Eksporten og de internationale forbindelser...37 Tid er penge især for erhvervslivet...41 Litteraturliste

5 4

6 Sammenfatning Det er vigtigt for erhvervslivet med en robust og velfungerende infrastruktur. Kvaliteten af infrastrukturen har betydning for produktiviteten og virksomhedernes konkurrenceevne. Vigtig for erhvervsklima og vækstmuligheder Infrastruktur topper ønskesedlen, når virksomhederne i DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima bliver bedt om at angive, hvor kommunerne bør sætte ind for at skabe bedre vækstmuligheder for erhvervslivet. Det har været tilfældet i de fem år undersøgelsen har været gennemført. Infrastruktur er vigtig for både store og små virksomheder, men i særlig grad for virksomheder med mere end 100 ansatte. En god infrastruktur er vigtig for virksomhedernes vækstmuligheder, men også for væksten i samfundet. Der er gennemført en række studier, der viser, at der er positiv sammenhæng mellem udbygning af infrastrukturen og økonomisk vækst. Hvis ny infrastruktur for alvor skal bidrage til vækst, kræver det blandt andet, at investeringer i trafikal infrastruktur suppleres med en aktiv erhvervspolitik, der understøtter vækst i tilknytning til ny infrastruktur. Virksomheder er forskellige. Det er deres behov for mobilitet også. Der er eksempelvis stor forskel på mobilitetsbehovet hos produktionsvirksomheder og viden- og rådgivningsvirksomheder. Fælles for mange virksomheder er dog, at de har brug for transport både i forhold til input (eksempelvis råvarer og medarbejdere) og i forhold til output (eksempelvis fysiske varer eller service- og kundebesøg). Infrastruktur topper ønskesedlen i Lokalt Erhvervsklima Ny infrastruktur skal suppleres med aktiv erhvervspolitik Forskel på virksomhedernes transportbehov Godstransport, logistik og pålidelighed En stærk og velfungerende infrastruktur gør det mere attraktivt for produktionsvirksomheder at operere i og ud fra Danmark. For produktionsvirksomheder handler det blandt andet om muligheder for hurtig og effektiv godstransport. Den trafikale infrastruktur kan i visse tilfælde have så stor betydning, at nye forbindelser gør det relevant for virksomheder at centralisere lagre, distribution og produktion. Eksempelvis har etableringen af den faste forbindelse over Storebælt betydet, at virksomheder som Carlsberg, TDC og Arla har ændret deres logistik. Infrastruktur påvirker logistikken 5

7 En høj grad af pålidelighed er helt afgørende for godstransporten. Forsinkelser kan være kritiske, når godset skal leveres inden for forholdsvis snævre tidsvinduer. I samfundsøkonomiske analyser tillægges forsinkelser for godstransporter en væsentligt højere tidsmæssig værdi end forsinkelser for eksempelvis pendlingstransporten. Studier fra Sverige og Norge indikerer dog, at værdien af pålidelighed for godstransporten ikke i tilstrækkelig grad indgår i de samfundsøkonomiske analyser. I Sverige har man de senere år arbejdet med at udvikle en metode til at beskrive de erhvervsmæssige konsekvenser af trafikale investeringer. Her er fokus på effekter for godstransporter, hvor målet er at få tilvejebragt en deskriptiv beskrivelse af, hvordan konkrete projekter påvirker eksempelvis transporttid, pålidelighed og kapacitet. Pålidelighed bør have større vægt i samfundsøkonomiske analyser Udvikling af ny deskriptiv metode i Sverige Infrastruktur øger tilgængelighed til arbejdskraft Virksomhedernes tilgængelighed til arbejdskraft øges, når infrastrukturen udbygges. Der er stor forskel på befolkningskoncentrationen i forskellige dele af landet og dermed også på virksomhedernes tilgængelighed til potentielle medarbejdere. De fleste virksomheder er afhængige af at kunne tiltrække medarbejdere fra et stort opland. En betydelig del af virksomhedernes medarbejdere er derfor ikke bosat i den kommune, hvor virksomheden ligger. På landsplan ligger indpendlingsandelen på godt 40 pct. Stor forskel på tilgængelighed til medarbejdere I løbet af de seneste årtier har udbygning af infrastrukturen muliggjort, at pendlere med samme tidsforbrug kan rejse over længere afstande. I perioden er den gennemsnitlige pendlingsafstand steget med 70 pct. Der er en positiv sammenhæng mellem løn og pendlingsafstand, hvor lønnen typisk er højere for folk, der har langt til arbejde. En forklaring kan være, at pendlingsomkostninger kan påvirke lønnen. En analyse konkluderer, at lønmodtagerne i Danmark får forhandlet 16 pct. af pendlingsomkostningerne hjem igen gennem lønnen. En implikation heraf er, at infrastrukturforbedringer, der ændrer transportomkostningerne, kan påvirke lønningerne og dermed konkurrenceevnen. Bedre transportforbindelser kan øge arbejdsudbuddet, idet de, der allerede har et arbejde, kan vælge at arbejde flere timer i deres nuværende job eller skifte til et nyt job, hvor de arbejder mere. Det kan også være, at den kortere rejsetid får arbejdsløse til at søge jobs, der ligger længere væk, hvilket kan øge deres chancer for at finde et job. Endelig øges arbejdsudbuddet også, hvis folk på deltid søger et fuldtidsjob. Lavere pendlingsomkostninger lavere løn bedre konkurrenceevne Øget arbejdsudbud 6

8 Større og mere integrerede arbejdsmarkeder En anden gevinst ved at udbygge infrastrukturen er større og mere sammenhængende arbejdsmarkeder. På større arbejdsmarkeder er det lettere at sikre et godt jobmatch, og det kan eksempelvis konstateres, at lønnen er højere på større arbejdsmarkeder. I Norge er der stor fokus på såkaldt regionforstørring, der netop handler om at skabe større og mere integrerede arbejdsmarkeder. En norsk analyse viser, at der er betydelige regionale variationer i potentialet for regionforstørring, idet det afhænger af fordelingen af bosætning og arbejdspladser. Fokus på regionforstørring i Norge Der er forskel på, i hvilken udstrækning konkrete infrastrukturprojekter skaber mere sammenhængende arbejdsmarkeder. Eksempelvis har Øresundsforbindelsen i høj grad skabt et sammenhængende arbejdsmarked på tværs af Øresund, mens det kun i mindre grad er tilfældet for Storebæltsforbindelsen. Agglomeration øger produktiviteten Ny infrastruktur kan forkorte afstande (målt i tid) mellem de økonomiske aktiviteter i et område. Dette benævnes ofte agglomeration (eller samlokalisering eller klyngeeffekter). Fordelene herved er blandt andet, at virksomheder får adgang til flere specialiserede underleverandører, at jobmatch forbedres og at videndeling mellem virksomheder, forskningsinstitutioner etc. øges. De ovennævnte effekter bidrager alle til at løfte produktiviteten. I en række studier har man estimeret den såkaldte agglomerationselasticitet, der udtrykker, hvor mange pct. produktiviteten øges, når afstanden reduceres med én pct. I praksis kan også konstatereres, at produktiviteten er højere i byer med en høj befolkningskoncentration. Når produktiviteten er højere i byområder, er en del af forklaringen dog også sortering. Der er eksempelvis en tendens til, at de med høj løn/uddannelse søger mod de større byer. Stærk koncentration af økonomisk aktivitet Kortere afstand højere produktivitet Når der etableres ny infrastruktur, kan det være en katalysator for etableringen af nye klynger. Eksempelvis vurderes det, at etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt giver mulighed for klyngesamarbejde inden for følgende sektorer: Life science/sundhed, levnedsmiddelindustri, informationsteknologi og medier, logistik, vindkraft/grøn teknologi og turisme. Infrastruktur kan afgøre lokalisering Når virksomheder vælger, hvor de skal placere forskellige aktiviteter, er infrastruktur ofte en af de faktorer, der spiller en afgørende rolle. 7

9 I de seneste årtier er en betydelig del af væksten i erhvervsbyggeriet sket langs motorvejsnettet. Der er dog fortsat et stort antal industriarbejdspladser, der af historiske årsager, ligger et stykke fra motorvejsnettet. En række undersøgelser fra både ud- og indland peger på, at infrastruktur er blandt de fem vigtigste faktorer, når virksomheder vælger, hvor de skal investere og lokalisere nye aktiviteter. Stor vækst i erhvervsarealer langs motorvejsnettet Infrastruktur er vigtig faktor Eksport stiller krav om god international tilgængelighed Mange virksomheder er afhængige af at kunne afsætte deres varer på eksportmarkederne. Derfor er der også brug for en god international tilgængelighed. Produktivitetskommissionen har påpeget, at effektive terminaler og internationale forbindelser kan øge danske eksportvirksomheders konkurrenceevne og produktivitet ved at reducere ressourceforbruget til transport. Gode forbindelser styrker konkurrenceevnen Gode transportforbindelser til fjerne markeder får større betydning i takt med, at danske eksportvarer sendes længere og længere ud i verden. Finanskrisen og afmatningen på mange europæiske markeder har medført, at danske virksomheder i højere grad har fokuseret på fjerne markeder En række undersøgelser peger på, at flyforbindelser på forskellig vis øger produktiviteten. Et skøn fra Oxford Economics lyder, at en stigning i 10 pct. i et lands tilgængelighed vil forøge BNP med 0,07 pct. Når dette er tilfældet, kan det blandt andet tilskrives, at det løfter produktiviteten, når virksomheder får bedre adgang til markeder uden for Danmark. Gode flyforbindelser løfter produktiviteten Undersøgelser peger også på, at teknologi, innovation og idéer spredes hurtigere til lande med mange ind- og udrejser. Endelig har investeringskapital lettere ved at flytte over grænser, og virksomheder får adgang til kvalificeret arbejdskraft fra hele verden. Stor samfundsmæssig værdi, når virksomheder sparer tid i trafikken Tid er penge. Det gælder især, når det handler om virksomhedernes tidsforbrug. I samfundsøkonomiske analyser tillægges tidsgevinster for erhvervstransporten (i både last-, vare- og personbil samt med kollektiv transport) en værdi i kroner og øre, der er 4 6 gange så høj som værdien af tidsgevinster for pendlings- og fritidstrafikken. Tid er penge især, når det handler om erhvervstransport 8

10 Givet de høje tidsværdier for erhvervstransporter er en betydelig del af de samfundsmæssige gevinster ved konkrete infrastrukturprojekter knyttet til tidsgevinster for erhvervslivet. For en Hærvejsmotorvej skønnes det eksempelvis, at 67 pct. af værdien af tidsgevinster er knyttet til erhvervstransporter, mens det for en Ring 5 er 49 pct. I de ovennævnte beregninger er der ikke taget højde for bredere økonomiske effekter, herunder eksempelvis øget arbejdsudbud og tillægsgevinster ved øget output af varer og services. For virksomhederne er det også vigtigt, at transportsystemet har en høj grad af pålidelighed. Værdien af at have et transportsystem, der er robust over for hændelser, opgøres generelt ikke i samfundsøkonomiske analyser. Dog værdisættes forsinkelsestid højere end almindelig rejsetid, idet forsinkelser, der opstår som følge af uheld og andre uventede hændelser, forudsættes at være mere generende end almindelig rejsetid. Stor andel af tidsgevinster har relation til erhvervslivet Pålidelighed har også værdi 9

11 Infrastruktur har stor betydning En god og velfungerende infrastruktur er en vigtig rammebetingelse for erhvervslivet. DI s årlige undersøgelse Lokalt Erhvervsklima understreger dette. Undersøgelsen har været gennemført siden 2010, og i alle år er infrastruktur og transport det område, som flest virksomheder peger på bør prioriteres. DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima I 2014 udgaven af undersøgelsen giver 42 pct. af virksomhederne på landsplan udtryk for, at infrastruktur og transport er blandt de to områder, som kommunerne først bør tage fat på for at styrke deres vækstmuligheder. Infrastruktur topper ønskesedlen Hvilke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? < Infrastruktur og transport Skatter og afgifter Arbejdskraft Brug af private leverandører Sagsbehandling Information og dialog Kilde: DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima, Kommunens image Fysisk planlægning Velfærdsservice Pct. Sammenholder man resultatet fra 2014 med de foregående år, kan man dog konstatere, at andelen af virksomheder, der peger på infrastruktur, er faldet. I 2010, 2011, 2012 og 2013 lå andelen på henholdsvis 49 pct., 45 pct., 46 pct. og 42 pct. Den primære forklaring på den faldende andel er, at antallet af virksomheder, der deltager i undersøgelsen, er øget fra år til år 1, og samtidig deltager stadig flere mindre virksomheder i undersøgelsen. 1 I 2014 var der respondenter, mens der i 2010, 2011, 2012 og 2013 var henholdsvis 2.186, 4.572, og respondenter. I 2014 var der respondenter, mens der i 2010, 2011, 2012 og 2013 var henholdsvis 2.186, 4.572, og respondenter. 10

12 Generelt er de større virksomheder mest optaget af at sikre en god og velfungerende infrastruktur. Især vigtigt for store virksomheder Blandt virksomheder med mere end 100 ansatte er andelen, der peger på infrastruktur, højere end blandt de mindre virksomheder, idet 54 pct. peger på infrastruktur og transport blandt de to mest prioriterede områder. Hvilke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? Infrastruktur og transport Arbejdskraft Sagsbehandling Skatter og afgifter Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens image Velfærdsservice Information og dialog Pct. < ansatte Flere end 100 ansatte Kilde: DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima Høj prioritet i alle brancher Infrastruktur og transport er det område, som den største andel af virksomheder i alle brancher mener, at kommunerne først bør tage fat på. Blandt virksomheder, der arbejder med transport og godshåndtering, er det 56 pct., der peger på infrastruktur og transport blandt de to mest prioriterede områder. Infrastruktur kan give øget vækst En god og velfungerende infrastruktur er vigtig for virksomhedernes vækstmuligheder, men det er også vigtigt for dansk økonomi. Der er en positiv sammenhæng mellem infrastruktur og vækst. Det er konklusionen i en lang række studier. Et af de mest kendte er et studie gennemført af David Aschauer i USA i 1989, der viser, at den ringe økonomiske performance i den amerikanske økonomi i 1970 erne kan tilskrives faldende investeringer i infrastruktur. En række forskere har siden Aschauers studie søgt at enten bekræfte hans resultater eller at afkræfte dem. Flertallet påviser, at der er en positiv sammenhæng mellem infrastruktur og vækst. 11

13 Hvilke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? Infrastruktur og transport Arbejdskraft < Fremstilling Transport og godshåndtering Erhvervsservice Sagsbehandling Skatter og afgifter Kilde: DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima Fysisk planlægning Brug af private leverandører Pct. DTU Transport har således gennemgået 150 empiriske studier og konkluderer, at 80 pct. af studierne finder en positiv sammenhæng mellem udbygning af infrastrukturen og økonomisk vækst 2. Udbygning af infrastrukturen kan øge væksten IMF (International Monetary Fund) har i rapporten World Economic Outlook fra 2014 set på de makroøkonomiske effekter af offentlige investeringer. I den forbindelse er gennemført en række analyser, herunder en analyse, der viser, at det for en række udviklede lande medfører en stigning i investeringer på et procent point af BNP en stigning i produktionen på 0,4 pct. i det samme år og 1,5 pct. fire år efter stigningen 3. Et godt erhvervsklima styrker vækstmuligheder En robust og velfungerende infrastruktur er en vigtig del af et godt erhvervsklima. Ny infrastruktur fører dog ikke altid til markant højere vækst. Ny infrastruktur bidrager typisk til vækst, når den er med til at realisere et eksisterende potentiale, og når investeringen suppleres med lokale initiativer, der understøtter investeringen. Mulighederne for vækst er også afhængige af, hvilke områder ny infrastruktur forbinder. I visse situationer kan ny infrastruktur mellem to områder medføre, at aktiviteter rykker til det område, der har mest at byde på og dermed stiller det andet område ringere. Samtidig gælder generelt, at effekten af ny infrastruktur aftager desto mere udviklet den eksisterende infrastruktur allerede er. Ny infrastruktur kan omfordele vækst 2 DTU, IMF,

14 Konsulentvirksomheden Grontmij 4 har analyseret effekterne af fire motorveje (Svendborg-, Esbjerg-, Herning- og Holbækmotorvejen). Med udgangspunkt i analysen drages følgende konklusion: Etableringen af en ny motorvej er isoleret set ikke tilstrækkelig til at skabe vækst, men kombinationen af en ny motorvej og en aktiv understøttende lokal erhvervspolitik med f.eks. udlæg af motorvejsnære erhvervsarealer, effektiv sagsbehandling og tilgængelighed af nødvendig arbejdskraft ser ud til at være den medicin, der skal til, for at skabe vækst i tilknytning til nye motorveje. En aktiv erhvervspolitik gør en forskel Som led i den ovennævnte analyse af de fire motorveje, er der også gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne er blevet spurgt, om deres respektive kommune kunne have gjort mere for at understøtte fordelene af motorvejene. Nedenstående tabel viser resultaterne. Kunne man have gjort mere for at understøtte fordelene af motorvej? Herning Esbjerg Holbæk Svendborg Ja 7 pct. 10 pct. 5 pct. 56 pct. Nej 12 pct. 11 pct. 5 pct. 3 pct. < Kilde: Grontmij. Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst, Ved ikke 81 pct. 78 pct. 91 pct. 42 pct. Som det fremgår af tabellen, er mange virksomheder i tvivl om, hvorvidt kommunen kunne have gjort mere for at understøtte fordelene af motorvejen. Det gælder dog ikke virksomheder i Svendborg, hvor mere end halvdelen mener, at kommunen kunne have gjort mere. Helt konkret har mange virksomheder i Svendborg peget på manglen på erhvervsarealer tæt på motorvejen. Grontmij har også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 18 midt-, vest- og nordjyske erhvervsråd om perspektiverne ved en Hærvejsmotorvej. 625 virksomheder svarede på undersøgelsen, og blandt disse tilkendegav 79 pct., at motorvejen kan gøre kommunen mere attraktiv for erhvervslivet. 4 Grontmij,

15 Hvad mener du, at motorvejen kan bidrage med? (Sæt gerne flere kryds) Gøre kommunen mere attraktiv for erhvervslivet Spare transporttid Gøre kommunen mere attraktiv for borgerne Forbedret adgang til virksomhedens kunder Øget vækst i virksomheden Spare transportomkostninger Styrke virksomhedens konkurrenceevne Forbedret adgang til kvalificeret arbejdskraft Forbedret adgang til virksomhedens leverandører Pct. < Kilde: Grontmij. Analyse af opbakning til ny Hærvejsmotorvej, Virksomhedernes mobilitetsbehov Virksomheder er forskellige, og det er deres mobilitetsbehov også. For en del virksomheder, herunder eksempelvis virksomheder i transportbranchen og mange produktionsvirksomheder, er det vigtigt, at der er gode muligheder for transport af fysisk gods i form af både rå- og færdigvarer. Transportomkostninger har stor betydning for mange virksomheders konkurrenceevne. For nogle virksomheder handler det om, at der skal være god adgang til eksportmarkederne, mens det for andre handler om, at der skal være gode muligheder for effektiv distribution af varer og gods i byerne. Forskellige typer af virksomheder har forskellige transportbehov Det er vigtigt for de fleste virksomheder at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere. Det gælder for produktionsvirksomheder, men i høj grad også for blandt andet service-, videns- og rådgivningsvirksomheder. Lige så vigtigt er det, at det er let for kunder, medarbejdere etc. at komme til/fra virksomheden i løbet af arbejdsdagen. Det hæmmer produktiviteten, når medarbejderne spilder tiden i trafikken. Figuren på næste side illustrerer en række typiske mobilitetsbehov for en virksomhed, herunder både på inputsiden (råvarer, maskiner og medarbejdere) og på outputsiden, hvor der er brug for transport, når varer og ydelser skal afsættes til kunderne. 14

16 Virksomhedernes mobilitetsbehov INPUT OUTPUT Produktionsproces Produktionsmidler Råvarer, maskiner og medarbejdere Salgbare varer og ydelser Transportbehov Levering af råvarer Møder med underleverandører Medarbejdernes transport (pendling) Transportbehov Salgsmøder på både nære og fjerne markeder Kunde- og servicebesøg Vare- og godstransport En analyse som konsulentvirksomheden Grontmij har gennemført af Esbjergmotorvejens betydning indikerer, at for virksomhederne er det både mobilitetsbehov på outputsiden (eksempelvis adgang til kunder og det indenlandske marked) og mobilitetsbehov på inputsiden (eksempelvis adgang til kvalificeret arbejdskraft og leverandører), der har betydning. I Grontmijs undersøgelse deltog 202 virksomheder, der alle er medlemmer af Esbjerg Erhvervsudvikling. Har motorvejen forbedret virksomhedens adgang til: I hvilken grad har det påvirket virksomhedens omsætning? Importmarkedet Eksportmarkedet Større trafiksikkerhed Andre samarbejdspartnere Leverandører Kvalificeret arbejdskraft Det indenlandske marked Sparet transporttid Kunder Pct. < Meget positivt Positivt Ingen forskel Negativt Ved ikke Kilde: Grontmij. Esbjergmotorvejens betydning for vækst,

17 Produktion og godstransport Det har stor betydning for dansk økonomi, at det er attraktivt for produktionsvirksomheder at investere og placere arbejdspladser i Danmark. Produktion er fundamental for et videnssamfund, da der er betydelig viden knyttet til eksempelvis produktudvikling og brug af ny teknologi i produktionen. Produktion og viden hænger sammen Produktionen af varer har også stor betydning for dansk eksport. I dag udgør fysiske varer mere end 60 pct. af eksporten. Ser man bort fra søfarten, der udgør en betydelig del af tjenesteeksporten, udgør fysiske varer mere end 75 pct. af eksporten. I forbindelse med produktionen af fysiske varer er der behov for transport. Det gælder både, når virksomhederne skal have leveret råvarer, maskiner etc., og når de færdige produkter skal transporteres fra virksomhederne til lagre eller kunder i både ind- og udland. Produktion indebærer behov for transport af gods Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) i Norge har bedt Transportøkonomisk Institut (TØI) udarbejde en rapport om, hvilken betydning investeringer i trafikal infrastruktur har for erhvervslivet 5. I rapporten nævnes, at en indirekte gevinst ved investeringer i infrastruktur kan være, at det bliver mere attraktivt for produktionsvirksomheder at operere ud fra Norge, hvilket er relevant i en verden med globale markeder. Godstransport og logistik Nye transportforbindelser betyder, at man hurtigere kan transportere varer fra A til B. Det kan gøre det relevant for virksomheder at centralisere lagre, distribution og produktion. Behovet for lagre kan også ændre sig, når nye transportforbindelser øger regulariteten og dermed sikkerheden for leverancer til tiden. Centralisering af lagre, distribution og produktion 5 TØI,

18 Den faste forbindelse over Femern Bælt er et godt eksempel på en transportforbindelse, som vil føre til ændringer i virksomhederes logistik. Dette kan illustreres med nedenstående eksempel 6 : Pågen AB er en sydsvensk brødproducent, der leverer frisk brød til butikker i hele Skandinavien og Nordeuropa. Frisk brød skal leveres inden for et døgn. I dag kan Pågen nå butikker i det nordlige Tyskland inden for 1-døgnsgrænsen, men ikke i delstaterne Reinland-Pfalz, Hessen, Baden-Wurtemberg og Bayern, som er både de tættest befolkede og rigeste dele af Tyskland. Når Femern-forbindelsen åbner, vil Pågen kunne nå disse nye markeder. Den faste forbindelse over Storebælt har også ført til en lang række logistiske ændringer hos både store og små virksomheder. I årene efter åbningen af den faste forbindelse over Storebælt har nedenstående store virksomheder eksempelvis omlagt deres logistik 7 : Carlsberg har effektiviseret produktionen ved at samle den i Fredericia, hvorfra der i dag distribueres til hele landet. Tidligere producerede man også øl i Valby samt tappede cola i Glostrup. TDC har etableret et centrallager på Fyn, hvorfra man distribuerer materiel og reservedele til hele landet. Tidligere havde TDC tre hovedlagre i henholdsvis Århus, København og Odense. Arla producerer varer med kort holdbarhed, hvor kortere transporttid giver en række fordele. Eksempelvis transporteres økologisk mælk til Sjælland, hvor efterspørgslen efter økologiske produkter er størst, men der fragtes konventionel mælk fra Sjælland til Jylland. I forhold til Storebæltsforbindelsen blev der tilbage i 2003 udarbejdet en ph.d.-afhandling, der undersøgte, hvordan Storebæltsforbindelsen har påvirket virksomheders logistik og godstransport. Afhandlingen viste, at det er yderst vanskeligt at kvantificere effekterne gennem ex-post studier, men at gevinsterne ved omlokalisering kan være betydelige. Som led i afhandlingen blev der gennemført casestudier, og på baggrund af disse blev det konkluderet, at én virksomheds (Danisco) gevinster ved omlokalisering svarer til ca. 9 pct. af de samlede tidsgevinster for alt gods, der transporteres over Storebælt 8. Betydelige gevinster ved omlokalisering 6 Oplæg af Tørk Eskild Furhauge på Fehmarn Belt Days den 1. oktober Andresen Analyse, DTU, Centre for Traffic and Transport (Sten Hansen),

19 Etablering af den faste forbindelse over Øresund har også medført en række ændringer i logistikmønstrene. Det gælder både for virksomheder i Danmark og i Sverige, herunder eksempelvis 9 : Copenhagen Malmö Port, hvor fusionen af Københavns Havn og Malmö Port i 2001 har givet stordriftsfordele. Havnen er i dag nordens største havn for bilimport og Europas førende havn for krydstogtsskibe. IKEA, der har omlagt sine transporter mellem Sverige og Tyskland fra biltransport til kombineret bil-bane transport. Aarstiderne A/S, der siden 2005 også har leveret friske råvarer til svenske kunder. Incentive har for Transportministeriet gennemført en ex-post analyse af Storebæltsforbindelsen, hvor det blandt andet konkluderes, at faldet i de erhvervsrelaterede transportomkostninger alene i 2014 beløb sig til 3,9 mia. kr. 10 I analysen antages, at faldet i transportomkostninger fører til, at priserne sænkes for dem, der har brug for at få transporteret varer. Det skønnes, at 70 pct. af gevinsten (2,8 mia. kr.) tilfalder virksomheder, der får transporteret varer (transportkøbere), mens 26 pct. fører til et fald i de danske forbrugerpriser og 4 pct. til billigere priser på danske varer i udlandet. Ex-post analyse af Storebælt I forlængelse af ovennævnte har Incentive analyseret, hvordan transportkøbernes gevinst på 2,8 mia. kr. fordeler sig på forskellige brancher. Flere faktorer har betydning for fordelingen, herunder størrelsen på brancherne, deres transportbehov og graden af konkurrence inden for den enkelte branche. Analysen viser, at brancherne handel og industri får den største gevinst, idet der er tale om to meget store brancher, der begge har et stort forbrug af transport. Pålidelighed er vigtig for godstransporten For godstransporten er det vigtigt at undgå forsinkelser. Ofte skal gods afleveres inden for aftalte tidsvinduer, og når virksomheder gør brug af multimodale transportkæder, kan forsinkelser betyde, at det ikke bliver muligt at få varer sendt videre som aftalt med det næste led i transportkæden. I Sverige har der været en del diskussion om, hvorvidt de samfundsøkonomiske kalkuler i tilstrækkeligt omfang tager højde for, hvor værdifuld en pålidelig og robust infrastruktur er for godstransporten. En analyse, som er gennemført af VTI (Statens väg- och transportforskningsinstitut), peger på, at fordelene ved øget pålidelighed for godstransporten ikke i tilstrækkelig høj grad værdisættes i de samfundsøkonomiske analyser 11. Hvor stor værdi har pålidelighed for godstransporten? 9 Andresen Analyse, Incentive, VTI,

20 I Norge har Transportøkonomisk Institut gennemført en analyse af speditørers og transportvirksomheders villighed til at betale for hurtigere og mere pålidelig godstransport 12. Det konkluderes, at værdien af pålidelighed er så høj, at den ikke bør negligeres i samfundsøkonomiske analyser. Analyser af effekter for godstransport I Sverige arbejder Trafikverket på at udvikle en metode til at beskrive de erhvervsmæssige konsekvenser af trafikale investeringer. Metoden betegnes Företagsekonomisk konsekvensbeskrivning FKB og er tænkt som et supplement til de beslutningsgrundlag, der i forvejen udarbejdes. Företagsekonomisk konsekvens- Beskrivning (FKB) I dag udarbejder Trafikverket en Samlad effektbedömning SEB, som består af tre delelementer, herunder en samfundsøkonomisk analyse, en analyse af hvordan de transportpolitiske målsætninger påvirkes og endelig en fordelingspolitisk analyse. Fremover er planen, at for udvalgte initiativer og investeringer skal der også gennemføres en FKB. Dette sker i 2015 i en testfase. I en FKB er der fokus på effekterne for godstransporter. Som udgangspunkt er metoden deskriptiv, og målet er at indsamle eksempler, der kan illustrere, hvordan konkrete initiativer og investeringer påvirker bestemte transporter. Eksempelvis skal det for hele transportkæden vurderes, hvilken betydning tiltaget vil have på nedenstående syv parametre: Gennemsnitlig transporttid (minutter) Transportafstand (kilometer/sømil) Robusthed og pålidelighed Kapacitet Skader på gods Tilgængelighed Lastning/lodsning/transfer (tid, omk., antal omlastninger). Trafikverket har til brug for udarbejdelsen af FKB er udarbejdet både en manual samt et Excel-værktøj, der skal sikre en systematisk indsamling af sammenlignelige data. Excel-værktøj til at understøtte 12 Transportøkonomisk institutt,

21 Virksomheder har brug for dygtige medarbejdere Det er vigtigt for virksomhederne at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere. Det handler både om tilgængeligheden til kvalificerede medarbejdere i arbejdsstyrken og arbejdsudbuddet. En god og velfungerende infrastruktur kan påvirke begge disse faktorer. Tilgængelighed til medarbejdere Der er stor forskel på befolkningskoncentrationen i forskellige dele af landet. Derfor er der også stor forskel på tilgængeligheden til potentielle medarbejdere for virksomheder, der ligger i forskellige dele af landet. Forskel på befolkningskoncentration Virksomheder, der ligger i hovedstadsområdet, har potentielt adgang til mere end 15 gange så mange medarbejdere som virksomheder, der ligger i mere tyndtbefolkede dele af landet. Nedenstående figur viser, hvor mange personer i den arbejdsdygtige alder, der med 30 minutters transporttid potentielt vil kunne arbejde hos en virksomhed med en given geografisk beliggenhed. Virksomhedernes tilgængelighed til medarbejdere < Ringkøbing Hobro Skive Viborg Randers Holstebro Esbjerg Thisted Horsens Billund Vejle Fredericia Kolding Haderslev Hjørring Frederikshavn Aalborg Silkeborg Herning Århus Skanderborg Odense Grenaa Kalundborg Helsingborg Helsingør Hillerød Holbæk København Roskilde Ringsted Slagelse Næstved Køge Malmö personer Kilde: DTU Transport, Tønder Sønderborg Svendborg Vordingborg Nykøbing Falster Rønne 20

22 Gode transportforbindelser reducerer den tid, pendlerne skal bruge på transport. Det betyder, at det bliver lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Virksomheder behøver ikke nødvendigvis ligge midt i en større by for at have en høj tilgængelighed til medarbejdere. Ofte vil virksomheder, der ligger nær det overordnede vejnet og relativt tæt på større tætbebyggede områder, have en tilgængelighed til potentielle medarbejder, der er på niveau med tilgængeligheden til medarbejdere for virksomheder i de større byer. Urbaniseringen skaber udfordringer for landområder I takt med at en stadig større del af befolkningen bosætter sig i byområderne, bliver det en udfordring for virksomheder i landområder at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Trafikale investeringer i landområder skaber bedre trafikal tilgængelighed til arbejdspladserne i disse områder. Samtidig kan trafikale investeringer gøre det mere attraktivt for folk at bosætte sig på landet. Bedre trafikale forbindelser vil dog også gøre det muligt for lokalbefolkningen at pendle til jobs i andre områder, hvilket kan indebære, at det lokale erhvervsliv kan få sværere ved at fastholde og tiltrække medarbejdere. Nye forbindelser styrker pendling Medarbejdere fra et stort opland Mange virksomheder er afhængige af at kunne rekruttere medarbejdere fra et stort opland. De fleste virksomheder har derfor både medarbejdere, der er bosat i den kommune, hvor virksomheden ligger og medarbejdere, der er bosat i de omkringliggende kommuner. Mange pendler fra omegnskommuner Figuren på næste side illustrerer, hvor mange medarbejdere fra en række af de omkringliggende kommuner, der pendler til en arbejdsplads i Billund. På figuren er alene indtegnet kommuner, der har mindst 50 indpendlere til Billund. Der er således også en række medarbejdere, som pendler fra andre og mere fjerntliggende kommuner. På landsplan ligger indpendlingsandelen på godt 40 pct. 13 Der er forskel på størrelsen af de danske kommuner, og derfor er der også forskel på, hvor stor en del af virksomhedernes medarbejdere, der er bosat i samme kommune, som virksomheden ligger i. Eksempelvis har en række mindre kommuner i hovedstadsområdet en indpendlingsandel på over 80 pct., mens flere ø-kommuner og landkommuner så som Sønderborg, Thisted og Lolland har en indpendlingsandel på under 20 pct. Stor forskel på andel indpendlere 13 Indpendlingsandelen defineres som personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune i pct. af antal personer med arbejdssted i kommunen. 21

23 Job i Billund, men bopæl i en anden kommune Kommuner, hvor mindst 50 personer pendler til et job i Billund 12 pct < Kilde: Danmarks Statistik og DI Billund pct Villighed til at pendle I gennemsnit bor pendlerne i dag ca. 20 kilometer fra deres arbejdsplads. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget med 70 pct. siden 1982, hvor den var knap 12 kilometer. Der er flere forklaringer på, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er øget så markant herunder blandt andet, at udbygningen af infrastrukturen har sikret, at pendlerne med samme tidsforbrug kan rejse over længere afstande. Stigende pendlingsafstand Gennemsnitlig pendlingsafstand i kilometer Kilometer < Kilde: DTU Transport (2013) og Danmarks Statistik Data fra Transportvaneundersøgelsen (TU), som DTU Transport står bag, kan også bruges til at sige noget om omfanget af hjemmearbejde. Som led i TU bliver der nemlig også spurgt til, hvor mange 0,64 hjemmearbejdsdage/måned 22

24 gange den seneste måned lønmodtagere har arbejdet hjemme. DTU Transport skønner på baggrund af besvarelserne, at lønmodtagerne i snit arbejder hjemme 0,64 dage pr. måned. Det svarer til ca. 3 pct. af arbejdsdagene. Generelt er vi mere tilbøjelige til at tage et job, jo tættere det ligger på vores bopæl. Som det fremgår af nedenstående figur, har en relativ stor del af de beskæftigede et job, der ligger mindre end 10 kilometer fra bopælen, mens det kun er en mindre andel, der pendler mere end 50 kilometer. Beskæftigede fordelt på afstand mellem bopæl og job, Antal beskæftigede < Kilde: DTU Transport, Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen, Kilometer Tidligere var pendlingsafstanden generelt større, desto længere uddannelsen var. Dette kunne blandt andet tilskrives, at en lang uddannelse medfører større specialisering, og at det derfor ikke er givet, at der er et relevant job i umiddelbar nærhed af ens bopæl. Ifølge de nyeste data fra TU har sammenhængen i de seneste år dog ikke været helt entydig. Lang uddannelse kan øge pendling Når sammenhængen de seneste år ikke har været entydig, kan det muligvis tilskrives krisen, hvor Danmark har mistet mange industriarbejdspladser, herunder i høj grad for ufaglærte medarbejdere. Dette kan have betydet, at ufaglærte, der alene har en grunduddannelse, er blevet nødt til at pendle længere for et få et job. Der er generelt en positiv sammenhæng mellem løn og pendlingsafstand, hvor lønnen typisk er højere for folk, der har langt til arbejde. Der kan være flere forklaringer herpå. Den primære forklaring er formentlig selektion, hvor det kun er dem, som kan få en høj løn, der pendler langt. En supplerende forklaring handler om, at pendlingen i sig selv kan påvirke lønnen. Sammenhæng mellem løn og pendlingsafstand 23

25 Fordelingen af pendlere efter pendlingsafstand og længste fuldførte uddannelse Gennemsnit for perioden Pct > 50 Turlængde i kilometer < Grunduddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort- eller mellemlang vidergående Lang videregående Kilde: DTU Transport, Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen, Ismir Mulalic m.fl. har i en artikel undersøgt, hvordan pendlingsafstand påvirker lønningerne. Her konkluderes, at lønmodtagerne 14 får forhandlet 16 pct. af pendlingsomkostningerne hjem igen gennem lønnen. En vigtig implikation af denne sammenhæng mellem løn og pendlingsomkostninger er, at infrastrukturforbedringer, der ændringer transportomkostningerne, kan påvirke lønningerne og dermed konkurrenceevnen. Lavere pendlingsomkostninger lavere løn bedre konkurrenceevne Når beskæftigede i løbet af livet bliver mere velhavende, kan de have en tendens til at reducere deres pendlingsafstand. Dette er en konklusion i en artikel af Gutiérrez-i-Puigarnau m.fl., hvor det med udgangspunkt i data for Danmark vises, at indkomstelasticiteten med hensyn til afstand er negativ og i størrelsesordenen -0, Dette indebærer eksempelvis, at en fordobling af husstandens indkomst vil reducere pendlingsafstanden fra 18 til 16 kilometer. Samme tidsforbrug, men mange flere kilometer For de fleste betyder det mere, hvor lang tid man skal bruge på at transportere sig, end hvor mange kilometer der er. Minutter vigtigere end kilometer Studier fra både ind- og udland viser, at det gennemsnitlige tidsforbrug til transport er relativt uændret over tid, og at både danskere og folk i andre lande i gennemsnit bruger ca. en time på transport pr. dag. Ifølge data fra TU bruger danskere i alderen år i snit 55 minutter om dagen på transport. De beskæftigede bruger dog i snit lidt mere tid på transport, idet de bruger 64 minutter om dagen, mens de, der står uden for arbejdsmarkedet, i snit kun bruger 46 Folk i job bruger 40 pct. mere tid på transport 14 The Economic Journal, Journal of Economic Geography,

26 minutter om dagen. De beskæftigede bruger således 40 pct. mere tid på transport end de, der står uden for arbejdsmarkedet. Forskellene i transportomfang er mere markante, når man ser på de tilbagelagte kilometer. Her transporterer de beskæftigede sig dagligt næsten dobbelt så meget som de, der står uden for arbejdsmarkedet. Gennemsnitshastigheden er samtidig markant højere, hvilket indebærer, at forskellen i tidsforbrug til transport bliver mindre. Folk i job transporterer sig 95 pct. flere kilometer Alle (Alder år) Beskæftigede (Alder år) Ikke i beskæftigelse (Alder år) Minutter/ person/dag Kilometer/ person/dag Gennemsnitlig hastighed km/t < Kilde: DTU Transport, Udtræk fra transportvaneundersøgelsen og DI-beregninger. De beskæftigede bruger ifølge TU i gennemsnit 23 minutter om dagen på transport til og fra deres arbejdsplads. De beskæftigede er dog ikke på arbejde 365 dage om året, idet de jo eksempelvis ikke pendler i forbindelse med weekender, ferier, syge- og hjemmearbejdsdage. Ifølge data fra TU tager transporten mellem hjem og arbejdsplads for en gennemsnitlig pendler 27 minutter. Da pendleren som regel både skal på arbejde og hjem igen, indebærer det, at på en almindelig arbejdsdag bruges i gennemsnit 54 minutter til pendling. Øget arbejdsudbud Et stort arbejdsudbud gør det lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Bedre transportforbindelser kan øge arbejdsudbuddet, idet de, der allerede har et arbejde, kan vælge at arbejde flere timer i deres nuværende job eller skifte til et nyt job, hvor de arbejder mere. Det kan også være, at folk på deltid tager et fuldtidsjob, eller at arbejdsløse kommer i arbejde. Øget arbejdsudbud Copenhagen Economics har for Transportministeriet gennemført en analyse af infrastrukturprojekters betydning for arbejdstiden 16. Her blev det konkluderet, at en times sparet rejsetid medfører en stigning i arbejdstiden i omegnen af minutter, dvs pct. 16 Copenhagen Economics,

27 Transportministeriet inkluderer i dag den såkaldte arbejdsudbudsgevinst i samfundsøkonomiske analyser 17. Den afspejler, at investeringer i trafikal infrastruktur har positive effekter på arbejdsudbuddet, fordi noget af den tid, der spares i trafikken, kan bruges til at arbejde mere. Vi arbejder mere, når transporttiden reduceres Arbejdsudbudsgevinsten beregnes som 20 pct. af forbrugeroverskuddet for pendlings- og erhvervstrafikken. I øvrigt betyder indregning af arbejdsudbudsgevinsten, at der nu både indregnes en positiv og en negativ effekt på arbejdsudbuddet af investeringer i trafikal infrastruktur. Den negative effekt har været indregnet i en årrække og betegnes skatteforvridningstabet. Det afspejler, at når investeringer i infrastruktur finansieres over skatten, overstiger den samfundsøkonomiske omkostning selve projektomkostningen, idet det antages, at øget skattebetaling reducerer incitamentet til at arbejde og dermed arbejdsudbuddet. Skatteforvridningstabet beregnes som 20 pct. af nettopåvirkningen af statens finanser. 17 Arbejdsudbudsgevinsten beregnes som 20 pct. af ændringer i tids- og kørselsomkostninger for bolig til arbejde og erhvervsture. 26

28 Større og mere integrerede arbejdsmarkeder Ny infrastruktur kan også skabe større og mere integrerede arbejdsmarkeder. Et større og mere integreret arbejdsmarked giver grundlag for et bedre match mellem medarbejdere og virksomheder. Dette er især en fordel for medarbejdere og virksomheder, der besidder eller har brug for specialiserede kompetencer. Arbejdsmarkedsøkonomen Nikolaj Harmon har analyseret, hvorvidt et større arbejdsmarked giver bedre jobmatch 18. Han konkluderer, at hvis man ser på kvaliteten af jobmatch, er der en række indikationer på, at et større arbejdsmarked giver bedre jobmatch 19. Der er således en positiv sammenhæng mellem størrelsen på arbejdsmarkedet og de fire nedenstående indikatorer for jobmatch: Et større arbejdsmarked giver derimod et bedre jobmatch Samme industri som tidligere jobs Rejsetid til jobbet Løn Ansættelsesperiode. I forlængelse af ovennævnte analyse har Nikolaj Harmon lavet en beregning, der skal illustrere gevinsterne ved et bedre jobmatch. I beregningen ser han på gevinsterne ved den såkaldte Bay Bridge i Californien, der forbinder arbejdsmarkederne i San Francisco og Oakland. Med udgangspunkt i lønforskelle mellem større og mindre arbejdsmarkeder når han frem til, at hvis man i dag skulle anlægge broen, ville projektet have en intern rente på 15,4 pct. I praksis vil der ofte være forskel på, i hvilken udstrækning en given investering i infrastruktur bidrager til at skabe større og mere sammenhængende arbejdsmarkeder. Konkret eksempel fra USA Forskel på graden af arbejdsmarkedsintegration De faste forbindelser over Storebælt og Øresund er gode eksempler herpå. Efter åbningen af Øresundsforbindelsen er både pendling og bosætning på tværs af Øresund øget markant. Storebæltsforbindelsen har også skabt grundlag for øget pendling mellem Øst- og Vest- 18 Nikolaj Harmon, Nikolaj Harmon konkluderer i øvrigt også, at størrelsen på arbejdsmarkedet ikke har betydning for, hvor hurtigt arbejdssøgende finder job, hvilket også er den konklusion, andre arbejdsmarkedsøkonomer tidligere har draget. Forklaringen på at et stort arbejdsmarked ikke fører til, at arbejdssøgende hurtigere kommer i job er, at på den ene side er der flere jobs, den ledige kan søge, men på den anden side kan den ledige også tillade sig at være mere kræsen og vente på, at det rigtige job dukker op. 27

29 danmark, men langt fra i samme omfang som for Øresundsforbindelsen. Når Øresundsforbindelsen i højere grad har bidraget til øget pendling, kan det tilskrives, at forbindelsen forbinder to byområder med forholdsvis mange arbejdstagere, mens Storebæltsforbindelsen derimod forbinder landsdele og mindre og mere lokale arbejdsmarkeder. I Norge har man meget fokus på regionsforstørring, hvor man søger at integrere flere regioner til én samlet region, så man dermed får skabt et mere varieret og effektivt arbejdsmarked. Fokus på regionforstørring i Norge Transportøkonomisk Institut (TØI) har i en rapport fra 2010 vurderet, hvilken betydning transportinvesteringer har for forskellige lokale arbejdsmarkeder. I rapporten påpeges, at regional integration af lokale arbejdsmarkeder blandt andet kan reducere arbejdsløsheden, øge adgangen til arbejdskraft og sikre et decentraliseret bosætningsmønster. I en rapport fra 2012 søger TØI at kortlægge potentialet for regionforstørring. Det konkluderes, at en generel opgradering af vejnettet kan øge adgangen til arbejdspladser, der kan nås med en rejsetid på maksimalt 45 minutter, med 6 pct. Der er dog betydelige regionale variationer, idet potentialet afhænger af den rumlige fordeling af bosætning og arbejdspladser. Som det fremgår af nedenstående kort, vurderes potentialet for regionforstørring at være størst i mange fjordområder. Kortlægning af potentiale for regionforstørring Vurdering af potentiale for regionforstørring < Potentiale for regionforstørring ved opgraderet vejnet. Indikator: Pct. ændring i personkilometer til pendling. - 0,0 0,1 1,0 1,1 2,5 2,6 5,0 5,1 7,5 7,6 10,0 10,1 15,0 15,1 30,0 30,1 + Kilde: Transportøkonomisk institutt (TØI). Potensial for region forstørring,

30 I Sverige har professor Martin Andersson m.fl. udarbejdet en rapport for Sydsvenska Industri- och Handelskammaren om de produktivitetseffekter ved en udbygning af E22. Rapporten fokuserer på närhetseffekten, der handler om gevinster ved at øge tilgængeligheden mellem mennesker og virksomheder 20. I den svenske rapport er der gennemført to modelberegninger. I den konservative model ses alene på produktivitetseffekter for beskæftigede og virksomheder, der i dag befinder sig i regionen, mens den liberale model tillader sorteringseffekter, hvor forbedret tilgængelighed på sigt kan indebære, at industri- og beskæftigelsessammensætningen i E22-korridoren ændres. I den konservative model vurderes nutidsværdien af produktivitetseffekterne at være 1,5 2,9 mia. kr., mens de i den liberale model vurderes at være 3,2 6,3 mia. kr. Udbygning af E22 giver produktivitetseffekt på flere mia. kr. De tidsgevinster som opstår, når infrastrukturen udbygges, indgår i en klassisk samfundsøkonomisk analyse. De giver endvidere anledning til bredere økonomiske effekter som følge af agglomeration. Her indgår bedre matching på arbejdsmarkedet, hvor en del af effekten af bedre match ligger ud over det, man måler direkte gennem tidsgevinsterne. I Danmark indregnes øget produktivitet som følge af agglomeration ikke i klassiske samfundsøkonomiske analyser. Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) i Norge har fået TØI til at udarbejde en rapport om, hvilken betydning investeringer i trafikal infrastruktur har for erhvervslivet. I rapporten er der især fokus på regionforstørring, og der er gennemført trafikmodelberegninger til at vurdere ændringer i pendlingsstrømme for konkrete projekter så som E39 Stavanger-Bergen, Oslofjordkryssningen og E6 Helgeland 21. Norsk rapport om infrastrukturens betydning for erhvervslivet I rapporten pointeres i øvrigt også at infrastrukturprojekter i områder, hvor der er stor afstand mellem de regionale centre, ofte kun fører til begrænset pendling mellem disse. Derimod giver infrastrukturprojekter langt større ændringer i pendlingsstrømme, når afstanden mellem de regionale centre er mindre. Endelig rummer rapporten fra TØI også en række betragtninger om erhvervsstruktur, hvor det konkluderes, at man især kan forvente positive effekter, når man knytter områder med forskellig erhvervsstruktur sammen. Det påpeges, at gevinsten vil være øget robusthed og reduktion af regionale konjunktursvingninger samt øget attraktivitet for især højtkvalificeret og specialiseret arbejdskraft. Når man kobler to områder med en mere ens erhvervsstruktur, er der dog også gevinster, herunder styrkelse af klyngeeffekter, hvilket kan give produktivitetsgevinster. 20 Sydsvenska Industri- och Handelskammaren, TØI,