VARMEPLAN Forsynings- og miljøafdelingen Juli 2001

Transkript

1

2 VARMEPLAN Forsynings- og miljøafdelingen Juli 2001

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 2. MÅLENE - HVOR SKAL VI HEN? 2.1 Miljømæssige mål 2.2 Samfundsøkonomiske mål 2.3 Forsyningsmæssige mål 2.4 Lokale mål HANDLINGSPLAN - HVILKEN VEJ GÅR VI? Handlingsplan BILAG 4.1 Status - Hvor er vi i forhold til målene? Status - Miljømæssige mål Status - Samfundsøkonomiske mål Status - Forsyningsmæssige mål Status - Lokale mål 4.2 Virkemidlerne - Hvilke veje kan vi gå? Omstilling af opvarmningsform for eksisterende boliger Ændre på prioriteringen af nuværende fjernvarmeleverandører Kampagne for energibesparelse og -effektivisering af ældre boliger Udnyttelse af industriel overskudsvarme Udbygning af elproduktion ved vedvarende energi 4.3 Plankort over forsyningsområderne Plankort over Skagen By Plankort over Ålbæk Plankort over Hulsig

4 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Denne rapport indeholder Skagen Kommunes plan for en bæredygtig udvikling inden for energiforbrug i kommunen indtil 2012 Planen er udarbejdet med udgangspunkt i: Kommuneplanens målsætninger Gældende lovgivning Lokale Agenda 21 mål Regeringens energihandlingsplan - Energi 21 Energistyrelsens specifikke forudsætningsskrivelse af I det følgende er der opstillet en række strategiske mål, som Skagen Kommune ønsker at nå inden for planperioden, ligesom der er udvalgt en række tiltag, som kan bringe os til at nå målene I bilaget er der foretaget en opgørelse over, hvor vi er på nuværende tidspunkt i forhold til de ønskede mål Der er endvidere beskrevet, hvilke virkemidler der har været belyst i forbindelse med udarbejdelse af planen De tiltag, som er valgt, handler fortrinsvist om at fremme den lokale elproduktionen i kommunen, samtidig med at elforbruget reduceres Dette sker ved: Fremme af kraftvarmeproduceret el ved udvidelse af fjernvarmeforsyningen samt ved omlægning af andre energiformer, fortrinsvis elopvarmede boliger til fjernvarme Øge antallet af vindmøller i kommunen på kort sigt samt nøje at følge udviklingen inden for bølge- og solcellefremstillet el Dernæst er der udvalgt tiltag, som vil medføre besparelser og effektivisering i forbindelse med den eksisterende boligmasse, dels ved omlægning af opvarmningsform og dels ved energibesparende foranstaltninger Skagen Kommune vil være foregangskommune, idet forsyningsvirksomhedernes, og senere hele det kommunale energiforbrug, skal stamme fra vedvarende energi Det er planlagt, at energiforbruget i kommunen følges løbende, således at planen kan justeres, hvis der kommer ændrede vilkår, eller den forventede udvikling ikke opnås 3

5 2 2.1 MÅLENE HVOR SKAL VI HEN? Miljømæssige mål Tidens måske alvorligste miljøproblem er den forøgede drivhuseffekt, dens påvirkning af Jordens varmebalance og den deraf følgende risiko for globale klimaændringer Hovedsynderen er gassen kuldioxid eller som oftest omtalt med den kemiske formel CO 2, der dannes og udsendes ved næsten enhver form for forbrænding Globalt set dækker de kulstofbaserede fossile brændsler (kul, olie og gas) ca 3/4 af vort energibehov og biobrændsler en stor del af resten Biobrændslerne er CO 2 -neutrale Grunden til dette er, at den udledning af CO 2, som sker ved forbrændingen, er den samme, som biomassen i form af træer og planter har optaget under væksten De kulstofbaserede fossile brændslers CO 2 -udslip er optaget af biomasse for millioner af år siden og bidrager derfor til den aktuelle drivhuseffekt Udslippet af CO 2 er snævert knyttet til produktion af energi, men også andre forhold som ændringer i arealanvendelse og industrielle aktiviteter spiller dog en rolle Udledningen af CO 2 pr indbygger i Danmark er blandt de højeste i verden, kun overgået af USA, og det er derfor påkrævet, at Danmark lever op til de internationale reduceringsmål CO 2 -emission i ton pr. indbygger pr. år USA Danmark EU Asien Skagen Kommune har forpligtet sig til at leve op til målsætningerne i Klima Alliancen Disse målsætninger, samt baggrunden herfor, er nærmere behandlet i forbindelse med Skagen Kommunes Agenda 21 planlægning Målsætningerne for energiområdet er følgende: CO 2 -udledningen fra energiforbruget til varme og el skal, med 1988 som referenceår, senest år 2010 reduceres med 50% 2.2 Samfundsøkonomiske mål Samfundsøkonomiske mål er mål, som inddrager et bredere perspektiv således, at alle samfundsmæssige konsekvenser af en investering inddrages Energistyrelsen har fastlagt en række forudsætninger, som skal lægges til grund for samfundsøkonomiske betragtninger, f eks brændselspriser, elpriser, samt at tidshorisonten for en samfundsøkonomisk beregning skal være 20 år 4

6 Skagen Kommune er ifølge Lov om Varmeforsyning forpligtet til at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning,[men skal også vurdere varmeforsyningsprojekter udfra energi-, miljø-, selskabs- og brugerøkonomiske forhold ] Forsyningsmæssige mål Forsyningsmæssige mål er mål, som fortrinsvist handler om forsyningssikkerhed og uafhængighed Det forsyningsmæssige mål er først og fremmest, at vor afhængighed af importeret energi, fortrinsvis olie og kul, skal reduceres Det er Skagen Byråds mål at fastholde en flerstrenget og fleksibel varmeforsyning af Skagen by baseret både på konventionelle og gendannelige brændsler samt overskudsvarme, således at vi ikke bliver for afhængige af enkelte energiformer 2.4 Lokale mål Lokale mål er mål, som nok dækker miljømæssige og samfundsøkonomiske interesser, men som er af mere lokal karakter Skagen Byråd ønsker at udnytte vedvarende energikilder som sol-, vind-, biomasse- og bølgeenergi i den lokale energiforsyning, hvis det er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fordelagtigt Varmeplanlægningen skal baseres på åbenhed og inddragelse af forbrugerne Skagen Kommunes egne driftsområder skal være foregangsvirksomheder, jf Feje for egen dør princippet Således tilstræbes det, at kommunens egne driftsområder, så vidt det er økonomisk/teknisk muligt, skal være selvforsynende med energi Nye boliger i eller i tilknytning til fjernvarmeområdet skal forsynes med fjernvarme Øvrige nye boliger skal forsynes med opvarmning baseret på biomasse eller naturgas Udvidelse af boligområderne med ca boliger opvarmet med fjernvarme 1 Indsat redaktionelt, februar 2003, jf Bek om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kolektive varmeforsyningsanlæg nr 582 af 22 juni

7 3 HANDLINGSPLAN HVILKEN VEJ GÅR VI? Det ses af statusoversigten i bilaget, at Skagen Kommune ikke har opfyldt de miljømæssige mål for perioden fra 1988 til 1999 Den væsentligste grund til den reduktion, der kan registreres, er, at der nu produceres kraftvarmebaseret el på Skagen Varmeværk og Fiskernes Fiskeindustri Det miljømæssige mål er som før nævnt at sænke CO 2 -udledningen med 50% fra 1988 til 2010 Af statusoversigten fremgår endvidere, at udledningen indtil nu kun er sænket med 20,7% Såfremt målet i år 2010 skal nås, må udledningen over den næste årrække reduceres med ca ton pr år, hvilket stort set kun er muligt ved at forøge lokal elproduktionen, fortrinsvist ved udnyttelse af vedvarende energi, f eks vindog bølgeenergi eller kraftvarmebaseret produktion Herudover vil det være nødvendigt med væsentlige besparelses- og effektiviseringstiltag På basis af status og bilagets oversigt over virkemidler, har Skagen Kommune vedtaget nærværende handlingsplan Planen skal ligge til grund for efterfølgende projekter Nedennævnte tiltag vil alle bidrage til at nå de opstillede mål Hvor det er muligt, er der for de enkelte tiltag angivet hvor stor en reduktion af CO 2 -udledningen, der kan forventes 3.1 Handlingsplan Al nybygning inden for det nuværende fjernvarmeområde pålægges tilslutningspligt, dog således at der er mulighed for dispensation fra kravet, når særlige vilkår taler herfor Fjernvarmeområdet udvides til at omfatte alle nye udstykningsområder, primært Nordbyen, hvor der pålægges tilslutningspligt til fjernvarme Der er planlagt ca 900 nye boliger med fjernvarme svarende til et merforbrug på MWh el og MWh varme Ved forsyning med fjernvarme vil dette merforbrug medføre en øget CO 2 -udledning på ca 500 ton årligt Til sammenligning vil merforbruget medføre en øget CO 2 -udledning på ton ved forsyning med individuel naturgas Der foretages en kortlægning af vindenergiens udbredelse og potentiale i kommunen På baggrund af denne kortlægning vurderes det, om der kan placeres flere vindmøller i kommunen og i givet fald, hvordan de finansieres Forudsættes det, at der opstilles 8 vindmøller á 1,5 MW, vil dette reducere CO 2 -udledningen med ca ton eller 67% af målsætningen for det næste årti 6

8 Der foretages en revurdering af forsyningsområder der er udlagt som fjernvarmeområde eller naturgasområde med henblik på konvertering af eksisterende boliger fra individuel opvarmning til opvarmning med fjernvarme Konverteringen omfatter boliger i fjernvarmeområdet, men også boliger som ligger i naturlig tilknytning til dette Eksisterende fjernvarmekunder pålægges forblivelsespligt, dvs at tilslutningspligten til fjernvarme tinglyses på eksisterende ejendomme, hvor dette ikke allerede er tilfældet Der foretages en kortlægning af biomasseressourcerne i kommunen med henblik på mulig udnyttelse på Forbrændingen i Skagen Forsyningsvirksomhederne gøres selvforsynende med energi, såfremt dette er økonomisk muligt Umiddelbart satses på vindenergi, senere på sol- og bølgeenergi På sigt tilstræbes det, at al kommunal forbrug af energi dækkes af vedvarende energi Der forventes ved at gøre forsyningsvirksomhederne selvforsynende en reduktion af CO 2 -udledningen på ton eller 10% af målsætningen for det næste årti Der iværksættes en oplysningskampagne for at få elopvarmede huse tilsluttet fjernvarmenettet eller konverteret til anden opvarmningsform Der etableres kontakt til Elsparefonden med henblik på at få et samarbejde i gang mellem Elsparefonden og Skagen Varmeværk Målet for dette samarbejde skal være at få ændret Skagen Varmeværks tilslutningspolitik jf bilag således, at der kan anvises favorable konverteringsvilkår for borgere med elopvarmede boliger i henhold til Elsparefondens initiativer Der forventes ved konverteringen en reduktion af CO 2 -udledningen på ton eller ca 20% af målsætningen for det næste årti Der iværksættes en oplysningskampagne for besparelser og effektivisering i den eksisterende boligmasse med oplysning om forskellige opvarmningsformers CO 2 -udslip og generelle økonomi med de aktuelle priser Der forventes herved en reduktion af CO 2 - udledningen på ton/år eller 4% af målsætningen for det næste årti For at følge udviklingen i CO 2 -udledning opgøres den samlede udledning fra kommunen hvert år 7

9 Ovenstående handlingsplan vil sammenlagt bringe CO 2 -udledningen ned på ca 50% i 2010 i forhold til 1988 niveauet Reduktionen kan anskueliggøres ved følgende diagram, der viser udledningen som følge af henholdsvis olieforbrug, naturgasforbrug og for elforbrug: Ton CO / år Olie Gas El Det ses, at udledningen som følge af elforbrug bliver negativ omkring 2006 Dette skyldes at produktionen af el i kommunen overstiger forbruget af el Den overskydende el sendes ud af kommunen og erstatter elproduktion på centrale kulfyrede kraftværker Herved reduceres udledningen fra disse kulfyrede kraftværker Ovenstående handlingsplan omhandler kun reduktioner på den private del af det samlede forbrug Den erhvervsmæssige del, som i øvrigt er den største, er uden for kommunens indflydelse og derfor ikke indeholdt i planen Det er derfor en forudsætning for at nå det fastsatte mål, at erhvervslivets energiforbrug reguleres centralt, så det ikke overstiger det nuværende niveau 8

10 4 4.1 BILAG Status - hvor er vi i forhold til målene? Status - miljømæssige mål Nedenstående tabel er en opgørelse af udledningen af CO 2 på baggrund af al energiforbrug i Skagen Kommune eksklusiv forbrug til transport Tallene er behæftet med nogen usikkerhed, da ikke alle forbrug er tilgængelige Hvor dette har været tilfældet, er der benyttet skøn Kilde Total emission (ton i 1988) Total emission (ton i 1999) Ændring (ton) Ændring % Målsætning i Erhverv ,8 Privat ,3 I alt ,7-25,0 1) Målene for 1999 er forudsat en jævn reudktion over perioden Af ovenstående ses, at udledningen er faldet med 20,7% i forhold til målsætningens 25,0%, vi er således lidt under målet Som det fremgår senere, skyldes den reducerede udledning i det væsentligste elproduktionen på Skagen Varmeværk og Fiskernes Fiskeindustri samt et fald i total elforbrug på ca 15% Status - samfundsøkonomiske mål Disse mål er ikke direkte målbare, men bruges fortrinsvist hvor der er tale om et valg mellem flere alternativer Status - forsyningsmæssige mål Skagen Kommune er kun afhængig af olie for så vidt angår den olie, som forbruges i boliger med individuelle oliefyr Andelen af disse boliger kan opgøres til stk med et estimeret forbrug på ca MWh Dette svarer til ca 15% af det samlede forbrug til opvarmning Med hensyn til forsyningssikkerhed og fleksibilitet er fjernvarmeforsyningen baseret på fire forskellige anlæg, Forbrændingen i Skagen med 27%, Fiskernes Fiskeindustri med 12%, Skagen Kraftvarmeværk med 56% og Skagen Varmeværks naturgaskedler med 3% Sidstnævnte vil i nødstilfælde kunne dække ca 100%, hvilket betyder at varmeleverancen er sikret, selvom et af anlæggene skulle falde ud Med hensyn til fleksibilitet er Skagen Kraftvarmeværk forsynet med en m 3 varmeakkumuleringstank Samtidig er Forbrændingen i Skagen forsynet med et anlæg til bortkøling af overskudsvarme Disse to forhold betyder, at der kan opretholdes en jævn varmeleverance, selvom kraftvarme- 9

11 4.1.4 anlægget i en periode skulle levere mindre, eller Forbrændingen i Skagen skulle levere mere, end der er behov for Sidstnævnte kan forekomme, idet Forbrændingen i Skagen af miljømæssige hensyn ikke kan regulere varmeproduktionen væsentligt ned Status - lokale mål Skagen Kommune arbejder på en udbygning af kraftvarmebaseret fjernvarmeforsyning i såvel det eksisterende fjernvarmeområde som fremtidige nye boligområder Fjernvarmeforsyningen i det eksisterende fjernvarmeområde udbygges ved tilslutningspligt til fjernvarme for ejendomme, der opfylder kravene hertil For fremtidige nye boligområder er Skagen Kommune i færd med at udarbejde projekter, der skal sikre, at disse områder forsynes med fjernvarme Forbrændingen og Skagen Varmeværk er ved at udarbejde en driftsstrategi med henblik på at optimere forbrændingen og den samlede fjernvarmeforsyning i Skagen kommune I 1996 vedtog regeringen at oprette Elsparefonden Blandt fondens vigtigste opgaver er omstilling af elopvarmede boliger og offentlige bygninger til fjernvarme eller naturgas I Elsparefondens projekt om omstilling fra elvarme til fjernvarme kan elvarmekunderne kun få tilskud fra Fonden, hvis fjernvarmeselskaberne også medvirker Denne tilskudsmulighed eksisterer p t ikke i Skagen, idet Elsparefonden ikke anser Skagen Varmeværks tilslutningsvilkår som rimelige Elsparefonden skal ved økonomiske tilskud begrænse forbrugernes samlede udgifter ved at skifte til fjernvarme Derfor skal varmeværkerne også bidrage til at gøre omstillingen brugerøkonomisk fordelagtig for elvarmekunderne Elsparefonden giver kun tilskud til elvarmekunder, hvis fjernvarmeværket tilbyder gratis tilslutning, eller kan dokumentere, at tilslutningsvilkårene er rimelige Rimelige tilslutningsvilkår vil sige, at fjernvarmeværket som sit bidrag til elvarmekunden betaler den fulde gevinst fra den nye kunde i de første fem år Efter denne periode vil den selskabsøkonomiske fordel tilfalde selskabet og derved de øvrige fjernvarmekunder Elsparefondens krav til værket betyder, at elvarmekunden kan opnå bedre tilslutningsvilkår end de eksisterende fjernvarmekunder, men det svarer til de regler, der i øvrigt gælder, når fjernvarmeværket fastsætter priser og andre vilkår Det er også i de eksisterende fjernvarmekunders interesse, at tilslutningen til fjernvarme stiger, men uden særligt gode vilkår vil elvarmekunderne ikke blive tilsluttet Fjernvarmeværkets gevinst i de første fem år opgøres ud fra værkets faktiske produktionsomkostninger og investeringer til nye fjernvarmestik m v Derimod kan værkerne ikke indregne investeringsbidrag, inskud el lign der vedrører allerede afholdte investerin- 10

12 ger i distributions- og produktionsanlæg m m Skagen Kommune lægger desuden vægt på princippet Fej for egen dør, hvor der stilles krav til kommunens egne virksomheder, inden der stilles krav til borgere og private virksomheder Forbrændingen forbereder sammen med de øvrige forsyningsvirksomheder egentlig miljøcertificering Ved at fokusere på helhedssyn og tværsektionel tænkning kan Forbrændingen effektiviseres og optimeres med henblik på at spare på energi og ressourcer Ligeledes undersøger Skagen Kommune, om det er økonomisk muligt at gøre kommunens driftsvirksomheder selvforsynende med energi primært ved vindenergi Rensningsanlægget er allerede udbygget til produktion af biogas, som udnyttes i kraftvarmeanlæg Denne produktion andrager ca MWh el, samt ca MWh varme årligt svarende til en reduktion af CO 2 -udledningen på ca 800 ton pr år Skagen Kommune har igangsat et projekt, der skal vurdere, om det er økonomisk rentabelt at opstille vindmøller som et led i driftsvirksomhedernes selvforsyning med energi I Skagen Kommune er der fokus på at leve op til Agenda 21-forpligtelserne omkring samarbejde med borgerne i miljøspørgsmål Skagen Kommunes planer omkring forskellige miljøtiltag, herunder varmeplanlægning, bliver til enhver tid udarbejdet i samarbejde med borgerne Med hensyn til udnyttelse af lokal biomasse er det for tiden således, at en del udtyndingstræ afbrændes på stedet 11

13 4.2 Virkemidlerne hvilke veje kan vi gå? Som det ses af status, er der p t sket en reduktion af CO 2 -udslippet på ca ton pr år Målet er som før nævnt 50% af ton eller ton pr år Der skal således findes reduktioner på tilsammen ton pr år inden for det næste årti Hertil skal lægges den merudledning som vil komme som følge af, at der kommer ca alt i alt flere boliger svarende til ca tons I alt skal der således findes reduktioner på ton Følgende generelle virkemidler er anvendelige for at nå de nævnte mål Hvor det er muligt, er der for hvert virkemiddel opgjort, hvorledes det pågældende middel kan forventes at påvirke CO 2 -udledningen i Skagen, hvis midlet bruges optimalt Omstilling af opvarmningsform for eksisterende boliger Nedenstående skema viser udledningen pr MWh for forskellige opvarmningsformer: Kilde Individuelle oliefyr Individuelle gasfyr El opvarmning Biobrændsel Skagen Varmeværk Udledning af CO 2 (kg/mwh) Udledning for et gennemsnitshus (ton/år) 4,0 3,1 12,7 0-2,1 1) Tallet er negativt, da elproduktionen fortrænger CO 2 tung elproduktion på et centralt kraftværk Situationen i dag er, at der i en del nyere lokalplaner er indføjet, at ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning Tilslutningspligt for ny og eksisterende bebyggelse kan pålægges brugerne efter Energiministeriets bekendtgørelse nr 581 af 22 juni Bekendtgørelse om tilslutning m v til kollektive varmeforsyningsanlæg Kommunalbestyrelsen kan pålægge både ny og eksisterende bebyggelse tilslutningspligt, når forudsætningerne er belyst i et godkendt projekt for området Det betyder, at i nye områder skal tilslutningspligten medtages i projektet, som efterfølgende godkendes efter de gældende regler Ny bebyggelse tilsluttes ved ibrugtagning, hvis der er forsyningsmulighed på dette tidspunkt Hvis der ikke er forsyningsmulighed på tidspunktet for ibrugtagning, stilles der et midlertidigt anlæg til rådighed af Skagen Varmeværk og Skagen Kommune i fællesskab uden ekstra udgift for ejeren 12

14 Eksisterende bebyggelse kan kræves tilsluttet med en frist på 9 år Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ejeren har fået meddelelsen om, at ejendommen er pålagt tilslutningspligt I bekendtgørelsens 15 er der nævnt en række kategorier af bebyggelse, som ikke kan kræves tilsluttet Det drejer sig i store træk om: - bygninger, hvor omstillingen er uforholdsmæssig bekostelig, f eks ved elvarme, - bygninger med anlæg, der er indrettet til anvendelse af vedvarende energi eller biomasse, - bygninger, hvor overskudsvarme fra produktion dækker mere end halvdelen af varmeforbruget, - bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække, - bygninger, der ikke er beregnet på at være konstant opvarmet i fyringssæsonen Udover de nævnte tilfælde kan der også gives fritagelse fra tilslutningspligten i tilfælde, hvor det kan påvises, at der er økonomiske og/eller miljømæssige hensyn, der taler for at anden varmeforsyning anvendes Det betyder, at hvis en miljømæssig fordel kan påvises, f eks ved brug af alternativ energi, er kommunen indstillet på, der gives tilladelse til dette Reduktion af CO 2 -udledning Hvis det forudsættes, at samtlige elopvarmede huse overgår til hhv fjernvarme, biobrændsel og individuel naturgas med lige store andele, vil CO 2 -udledningen kunne nedbringes med ca ton pr år eller ca 38% af målsætningen for det næste årti Fordele Den enkelte forbruger kan spare følgende beløb ved omstilling: Opvarmningstype Fra elopvarmning til fjernvarme Fra elopvarmning til biobrændsel Fra elopvarmning til naturgas Besparelse, kr./mwh Ulemper En omstilling vil kræve en investering i størrelsesordenen kr pr bolig, størst for biobrændsel og mindst for fjernvarme Investeringen er desuden afhængig af forskellige tilskudsmuligheder Der vil være øgede driftsomkostninger ved omstillingen på op til ca kr årligt, mest for biobrændsel og mindst for fjernvarme 13

15 4.2.2 Ændre på prioriteringen af nuværende fjernvarmeleverandører Nuværende opdeling af varmeforbruget til fjernvarme er fastsat efter forhandling med Skagen Varmeværk og Energistyrelsen Det er aftalt, at følgende fordeling skal være gældende: Leverandør Leverance (MWh) Udledning af CO (kg/mwh) 2 Forbrænding i Skagen Fiskernes Fiskeindustri Skagen Varmeværk KV Skagen Varmeværk kedler Foranstående fordeling giver en udledning af CO 2 på 145 kg/mwh Tallet for udledning på Skagen Varmeværk er negativt som følge af, at kraftvarmeværkets elproduktion fortrænger el, som ellers skulle være fremstillet på et centralt kulfyret kraftværk, som ville udlede mere CO 2 end kraftvarmeværkets samlede udledning Det ses, at det må tilstræbes, at produktionen på Skagen Varmeværks kedler erstattes med varme fra enten Fiskernes Fiskeindustri eller Forbrændingen i Skagen, idet kraftvarmeanlægget formodes at dække det maksimalt mulige I forbindelse med udvidelse af boligområderne med ca MWh kan Forbrændingen i Skagens leverance øges med ca 3/4 af denne mængde, eller varmemængden kan produceres udelukkende på Skagen Varmeværks kraftvarmeværk Udledning og samlede omkostninger for kommunen fremgår af nedenstående skema: Leverandør Leverance (MWh) Årlig udledning af CO 2 (1.000 ton/år) Omkostninger (mio.kr.) Forbrænding i Skagen ,2 1,7 + Skagen Varmeværk KV Skagen Varmeværk KV ,6 5,1 Det ses, at den nationale CO 2 -udledning ved produktion på Skagen Varmeværks kraftvarmeværk kan sænkes med ton pr år, medens produktion på både Skagen Varmeværk og Forbrændingen i Skagen kun reducerer udledningen med ton Betragtes de samlede omkostninger i kommunen som helhed, vil der være en omkostning på ca kr 5,1 mio, hvis varmen produceres på Skagen Varmeværk Hvis varmen derimod produceres både på Skagen Varmeværk og Forbrændingen i Skagen, sænkes denne omkostning til ca kr 1,7 mio Dette skyldes at produktion på Forbrændingen i Skagen er omkostningsneutral, idet ca MWh af varmemængden, hvis ikke den bruges, alligevel skal bortkøles 14

16 Kampagne for energibesparelse og -effektivisering af ældre boliger Det skønnes, at besparelse ved at iværksætte en sparekampagne for den ældre boligmasse vil være ca 10% og svare til en CO 2 -besparelse på ca ton/år eller 4% af målsætningen for det næste årti Udnyttelse af industriel overskudsvarme Udnyttelse af industriel overskudsvarme er CO 2 -neutral, idet det forudsættes, at overskudsvarmen, hvis den ikke udnyttes, bortkøles til luft eller hav For hver MWh, der udnyttes til fjernvarme, vil CO 2 -udslippet stige med 145 kg/mwh Dette skyldes, at overskudsvarmen erstatter fjernvarme, som pga elproduktionen giver et negativt udslip pr MWh Udnyttelse af overskudsvarme til erstatning af fjernvarme er således ikke en fordel i relation til udledning af CO 2, men vil i de fleste tilfælde være en økonomisk fordel Udbygning af elproduktion ved vedvarende energi For hver MWh el, der produceres ved vindenergi, vil udledningen reduceres med 846 kg En moderne vindmølle på 1,5 MW vil kunne producere ca MWh/år og således reducere udledningen med ton pr år eller ca 8% af målsætningen for det næste årti På nuværende tidspunkt er bølgeenergi ikke tilstrækkelig udviklet Det forventes dog på sigt, at denne energiform vil kunne udnyttes på lige fod med vindenergi Det samme forhold gælder for solceller, som på sigt forventes at kunne yde et ikke uvæsentligt bidrag til elproduktionen 15

17 4.3 Plankort over Forsyningsområderne Side 17 Skagen By Side 19 Hulsig Side 18 Ålbæk N Oversigtskort 16

18 Ankermedet Plankort over Skagen by og Gl. Skagen Revideret d Bøjlevejen Selvforsynende Forsyningsvirksomheder Kolonihaver 50 S 240 Poul Egs Camping S Skarpæsvej Fyrvej Jens Winthers Vej Nordsøvej Buttervej Højensvej Skagavej Splidsvej S Flagbakkevej Gl. Landevej 95 Chr. X's Vej Kirkegård Østre Strandvej Signaturforklaring 25 Udbygningsområder (antal) S Sommerhusområder Grønne områder 25 Stadion Nordjyllands Statsskovdistrikt Vestre Strandvej N Områdeafgrænsning Jerupvej Fjernvarme Naturgas Varmepumper Målestok: 1:

19 4.3.2 Plankort over Ålbæk Hirthalsvej S Mågevej Møldamvej Skagensvej 25 Ndr. Strandvej Gårdbovej Centralvej Sdr. Havnevej 25 S Signaturforklaring 25 Udbygningsområder (antal) Jerupvej S Sommerhusområder Grønne områder Områdeafgrænsning Fjernvarme Naturgas Varmepumper N Målestok: 1:

20 4.3.3Plankort over Ålbæk Hulsig Tranevej Hulsigvej Tornbakkevej S Hyttevej S Ålbækvej Kæruldvej Signaturforklaring 25 S Udbygningsområder (antal) Sommerhusområder Grønne områder Områdeafgrænsning Fjernvarme Naturgas Varmepumper N Målestok: 1: