Helsingør Kommunes budget for blev vedtaget af Byrådet den 6. oktober 2014.
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helsingør Kommunes budget for 2015-2015 blev vedtaget af Byrådet den 6. oktober 2014."

Transkript

1 December 2014 FORORD Helsingør Kommunes budget for blev vedtaget af Byrådet den 6. oktober Denne bog beskriver budgettet for I bogen findes der materiale vedrørende det vedtagende budget i form af en række dokumenter, der beskriver forudsætningerne samt baggrunden for budgettet. Bogen udkommer såvel på tryk som elektronisk på Kilden og internet. I bogens afsnit 1 beskrives det vedtagne budget I afsnit 2 beskrives de generelle forudsætninger, der ligger til grund for budget f.eks. regeringsaftalen, befolkningsudviklingen samt pris- og lønstigninger. I afsnit 3 behandles hovedelementer i finansiering af budgettet, de samlede skatteindtægter, indtægter fra tilskud og udligning samt låneoptagelse. Afsnit 4 indeholder budgetområdebeskrivelserne fordelt på udvalg. 1

2 Indholdsfortegnelse Side nr. 1. BUDGET Overordnede rammer budget Resultatbudget Anlægsplan Realvækst i serviceudgifterne Sammendrag af takster FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETLÆGNINGEN 2.1 Vision Aftale om kommunernes økonomi for Befolkningsprognose Pris- og lønstigninger FINANSIERING 3.1 Valg af skattegrundlag Lån, renter og balanceforskydninger 54 2

3 Indholdsfortegnelse 4. BUDGETOMRÅDEBESKRIVELSER Side nr. Oversigt over budgetområder 63 Teknik-, Miljø-, Klimaudvalget - Miljø, Natur og Klima 64 - Trafik, Vej og Grønne områder 69 Kultur- og Turismeudvalget - Kulturen 80 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget - Sundhedsfremme 90 - Idræt og Fritid 93 Børne- og ungeudvalget - Forebyggelse 98 - Skoler UU Øresund Dagpleje og Daginstitutioner Børne- og Ungerådgivningen Udsatte børn 123 Socialudvalget - Særlig Social Indsats Omsorg og Ældre Anden Social Service Sundhed 152 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget - Beskæftigelse 157 Økonomiudvalget - Lystbådehavne Erhverv Puljer Ejendomme og bygningsforbedring Administration og Planlægning Redningsberedskabet 194 3

4 4

5 1. Budget

6 6

7 Overordnede rammer for budget Overordnede rammer for budget Helsingør Kommunes budget bygger på en lang række forudsætninger, som f.eks. ny lovgivning, økonomiaftalen mellem Regeringen og kommunerne (se afsnit 1.3 om aftalen), de generelle økonomiske konjunkturer og befolkningsudviklingen i kommunen. For en del af disse forudsætninger gælder, at kommunen kun har begrænset indflydelse på dem. Forudsætningerne er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit og områdebeskrivelser. Indtægter Helsingør Kommune har for 2015 valgt statsgaranti som skattegrundlag (se afsnit 3.1). Det medfører, at indtægter fra skat og tilskud/udligning er statsgaranteret og ikke vil blive efterreguleret i de efterfølgende år. Udover de statsgaranterede indtægter fra skat og tilskud/udligning har Helsingør Kommune modtaget engangstilskud fra 19 puljen Særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet på 11 mio. kr. samt fra 17 puljen Særtilskud til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer på 8,1 mio. kr. Derudover blev der som forventet indgået aftale mellem regeringen og kommunerne om et ekstraordinært finansieringstilskud ligesom de forrige år. Finansieringstilskuddet er i 2015 samlet set 3 mia. kr., fordelt med 2 mia. kr. til alle kommuner og 1 mia. kr., der fordeles mellem kommuner med likvide vanskeligheder. Dette medfører en forhøjelse af indtægterne i Helsingør Kommune på ca. 22 mio. kr. Center for Økonomi og Styring har indlagt en forventning om et tilsvarende tilskud i årene , da det forventes, at kommunen fortsat vil være modtager af ekstraordinær finansiering. I forbindelse med budget 2015 til 2018 er det vedtaget at sænke grundskyldspromillen fra 30,82 promille til 29,3 promille ligesom at dækningsafgiften blev yderligere sænket fra 7,5 promille til 7,1 promille. Dette medfører en nedgang i indtægterne i budgettet på mellem ca. 27,5 mio. kr. i 2015 og 32,4 mio. kr. i 2018, som opvejes delvis at et tilskud fra staten til skattelettelser på maksimalt 75 pct. af mindreprovenuet i 2015, 50 pct. i 2016 og 2017 og på 25 pct. i Driftsudgifter I lighed med tidligere år er der gennem regeringsaftalen lagt loft over kommunernes servicedriftsudgifter og 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne samlet overholder aftalen i budgetterne, ligesom det vil medføre 7

8 Overordnede rammer for budget økonomiske sanktioner, hvis kommunerne samlet set overskrider rammerne i regnskabet. Helsingør Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 33,1 mio. kr. Helsingør Kommunes budget til servicedriftsudgifter udgør i alt netto mio. kr. inkl. en pulje til overholdelse af servicedriftsrammen på 30 mio. kr. Dette svarer til en realvækst på -0,75 pct. i forhold til budget 2014 (se afsnit 1.4 for beregningsmetode). Beregnes realvæksten uden puljen fås en realvækst på -1,10 pct., hvilket er mere retvisende billede at den reelle realvækst, da puljen ikke er lige stor i 2014 og Helsingør Kommunes udgifter til servicedrift i budget 2015 er dermed marginalt mindre end i I driftsbudgettet for er der blevet indarbejdet en række nye tiltag indenfor kulturområdet, det sociale område, ældreområdet og børneområdet ligesom der er fundet plads til et løft af byrummene i Helsingør og Hornbæk. Eksempler på nye tiltag er flere pladser på plejehjemmene, flere pædagoger i daginstitutionerne, omlægning af alle daginstitutioner til bevægelsesinstitutioner, styrket vedligehold af bygninger og veje, en pulje til større idrætsevent og bidrag til et fælles kystbeskyttelsesprojekt. Der er fundet plads til disse tiltag ved hjælp af besparelser på andre steder i driften samt via effektiviseringstiltag som følge af den nye effektiviseringsplan. Besparelserne er bl.a. fundet på miljøområdet, beskæftigelsesområdet, ældreområdet og skoleområdet. Eksempler på besparelser er afskaffelses af det udvidede morgentilbud på skolerne og rengøring mellem jul og nytår (ældre) samt en afvikling af indsatsen rigtige job, der har vist sig ikke at opfylde formålet med indsatsen. Effektiviseringstiltagene giver et råderum primært som følge af udbud af kommunale tjenesteydelser. Budgettet for er endvidere præget af den generelle besparelse, der blev vedtaget ved sidste års budget, som har betydet, at der skulle findes besparelser for 41 mio. kr. i 2015, hvoraf de 17 blev fundet i Besparelser og øvrige initiativer er nærmere beskrevet i hvert budgetområde. Anlægsudgifter I Helsingør Kommunes økonomiske politik er det fastsat, at kommunen skal have et investeringsniveau på 160 mio. kr. årligt. Helsingør Kommunes har i 2014 et bruttobudget til anlæg på 157 mio. kr., og holder sig således indenfor den økonomiske politik. Helsingør Kommune har i 2015 og frem en række store anlægsprojekter. Tre store anlægsprojekter, der allerede er igangsat er eksempelvis Skolen i bymidten og Energirenovering i kommunale bygninger samt Renovering af Nordhavnen. Af nye projekter kan nævnes en udvidelses af multiparken, en cykelsti på skindersøvej, legeplads i kulturhavnen og kunstgræsbane i Snekkersten. 8

9 Overordnede rammer for budget Andet Helsingør Kommune har i 2014 fået bevilliget ekstra låneadgang til borgernære projekter på i alt 18 mio. kr. som optages til delvis finansiering af skolen i bymidten. Derudover er det besluttet at lave en låneomlægning, der medfører mindre afdrag i budgetperioden og mere jævn fremtidig afdragsprofil. 9

10 10

11 Resultatbudget 1.2 Resultatbudget Budget- Budgetover- Budgetover- Budgetover- Hele kr. forslag slagsår slagsår slagsår INDTÆGTER: Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud Særligt finansieringstilskud (skøn) Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt DRIFTSUDGIFTER Teknik, Miljø og Klima Udvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds-, Idræt- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget* PL-stigninger i (skøn) Driftsudgifter i alt Renter m.v RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED ANLÆGSUDGIFTER Teknik, Miljø og Klima Udvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds-, Idræt- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget PL stigning i (skøn) Bruttoanlægsudgifter i alt Statslige projekttilskud Pulje op til anlægsrammen (jf økonomisk politik) Anlægsudgifter i alt (inkl. anlægspulje) RESULTAT I ALT Låneoptagelse - lån til betaling af ejendomsskat Låneoptagelse Energirenovering Låneoptagelse til skolen i Bymidten Lån til renovering af Nordhavnen Bruttolåneoptagelse Afdrag på lån Nettolåneoptagelse Balanceforskydninger Kassebeholdning (+=henlæggelse/-=forbrug) Kassebeholdning (+=henlæggelse/-=forbrug) inkl. servicedriftspuljen ÅRETS RESULTAT *Pulje til overholdelse af servicedriftsramme er indarbejdet i budgettet i 2015 Servicedriftsudgifter Pulje til overholdelse af servicedrfitsramme Servicedriftsudgifter inkl. pulje

12 Anlægsplan 1.3 Anlægsplan Anlægsplan for budget Hele kr. - i PL Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg Anlægsudgifter Anlægsindtægter I alt Socialudvalget Anlægsudgifter Anlægsindtægter I alt Økonomiudvalget Anlægsudgifter Anlægsindtægter I alt PL-pulje Udgifter i alt Indtægter i alt Anlæg i alt Forventet låneoptagelse i alt Afledte driftsudgifter i alt

13 Anlægsplan Anlægsprojekter Projekt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg Trafik, vej og grønne områder Udskiftning af vejbelysning Sikring af skoleveje - rammebeløb Trafiksikkerhedsby udgifter Trafiksikkerhedsby indtægter Udvikling af Byrum Julebæk Strand - Sandfodring Cykelsti på Skindersøvej og etablering af højkvalitetscykelrute Sammenhængende kulturhavn og legeplads Havnegade etape 2 2. del Yderligere sikring af skoleveje 500 Trafikplan for Hornbæk 400 Trafik, vej og grønne områder i alt Anlægsudgifter i alt Anlægsindtægter i alt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg i alt Afledte driftsudgifter

14 Anlægsplan Anlægsprojekter Projekt Socialudvalget Særlig Social Indsats Bofællesskab Teglhuset Særlig Social Indsats i alt Anlægsudgifter i alt Anlægsindtægter i alt Socialudvalget i alt Økonomiudvalget Lystbådehavne Nyanlæg og levetidsforlængende arbejder på Nordhavnen Renoveringsplan Nordhavnen fase 2 og Lystbådehavne i alt Lånefinansiering Ejendomme og Bygningsforbedringer Planlagt bygningsvedligeholdelse Skole i bymidten 1. Etape Skolen i Bymidten: 2., 3. og 4 etape Energirenovering i kommunale ejendomme PCB/skimmelsvamp - undersøgelse Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg Nyt plejehjem i Hornbæk* Ny daginstitution ved Hornbæk Skole Sundhedshus En kunstgræsbane v/snekkersten Klubhus ved Espergærde havn Etablering af vuggestuepladser i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Udvidelse af Multiparken Ejendomme- og bygningsforbedringer i alt Lånefinansiering Anlægsudgifter i alt Anlægsindtægter i alt Økonomiudvalget i alt Lånefinansiering i alt *7.600 er fjernet fra budget 2016 til køb af grund. 14

15 Anlægsplan Afledt drift Projekt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg Trafik, vej og grønne områder Julebæk Strand Sandfodring Sammenhængende kulturhavn og legeplads Havnegade etape 2 2. del Cykelsti på Skindersøvej og etablering af højkvalitetscykelrute Trafik, vej og grønne områder i alt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg i alt Børne- og Uddannelses udvalget Dagtilbud og Skoler Etablering af vuggestuepladser i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Ny daginstitution i Hornbæk Skole 306 Skolen i Bymidten: 2., 3. og 4 etape Dagtilbud og Skoler i alt Børne- og uddannelsesudvalget i alt Socialudvalget Plejehjem Nyt plejehjem i Hornbæk Plejehjem i alt Socialudvalget i alt Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget Idræt og Fritid En kunstgræsbane v/snekkersten Idræt og fritid i alt Kultur- Idræt- og Fritidsudvalget i alt Afledt drift i alt

16 Anlægsplan Lånefinansiering Projekt Økonomiudvalget Lystbådehavne Renoveringsplan Nordhavnen fase 2 og Lystbådehavne i alt Administration og Planlægning Lån til betaling af ejendomsskat Administration og Planlægning i alt Ejendomme og bygningsforbedringer Energirenovering i kommunale ejendomme Skole i bymidten 1. Etape Ejendomme og grunde i alt Økonomiudvalget i alt Lånefinansiering i alt

17 Realvækst i serviceudgifter 1.4 Realvækst i serviceudgifterne I nedenstående tabel er vist en opgørelse af væksten i udgifterne til servicedrift fra oprindelig budget 2014 til budget Beregningen er lavet med udgangspunkt i KL s budgetvejledning G.3.4. Beregningen er lavet både inklusiv og eksklusiv pulje til overholdelse af servicedriftsrammen i begge år. Kort fortalt foretages der i beregningen en række justeringer af oprindelig budget 2014 for dels at omregne budgettet til samme pris- og lønniveau som i 2015 og dels for at korrigere for de ændringer til servicedriftsrammen, som blev fastsat i økonomiaftalen for Beregningen viser en mindre fald i budgettet på -1,10 %, hvis puljen til overholdelse af servicedriftsrammen ikke regnes med og et fald på -0,75 %, hvis puljen medregnes. Forskellen skyldes at puljen er 10 mio. kr. højere i 2015 end i (i kr.) Ekskl. servicedriftspulje Inkl. servicedriftspulje Opr. budget 2014 (14-pl) Fra budget til aftale Opr. budget løftet til aftaleniveau (14-pl) Løft jf. folkeskolereform Ændrede pris- og lønforudsætninger i Justeret budget 2014 (14-pl) PL fremadrettet Modregning af 60 års regel Skæv DUT m.v Digitalisering Løft, sundhed Effektivisering, befordring Effektivisering, beredskab Budget 2014 justeret ift aftale (15-pl) Oprindelig budget Vækst i kr Vækst i pct. -1,10% -0,75% 17

18 Takster 1.5 Sammendrag af takster Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Børn og unge Dagpleje (0-2 år plads pr. måned)* 3.155, ,00 2,0 % Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.155, ,00 2,0 % Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)* 1.755, ,00 2,0 % SFO** 1.680, ,00-15,6 % Fritids- og ungdomsklubber** 525,00 454,00-13,5 % Pensionister: Betaling for mad - madudbringning (pr. hovedret) 46,50 47,50 2,2 % Betaling for mad - madudbringning (pr. biret) 17,50 18,00 2,9 % Andet: Personoplysninger pr. stk. 75,00 75,00 0 % Sygesikringsbevis og lægeskift 185,00 190,00 2,7 % BBR ejendomsoplysninger pr. stk. 70,00 70,00 0 % * I 2015 opkræves taksterne på børne- og ungeområdet i 11 mdr. (i juli måned opkræves der ikke forældrebetaling). ** Takster for SFO og fritidsklub i 2014 er taksterne inden skolereformens ikrafttræden. Alle takster fordelt på udvalgsområder Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Skorstensfejer: Helsingør Kommune følger KL's takstblad på de vejledende takster for skorstensfejerarbejde på KL's hjemmeside. De vejledende takster tillægges et omkostningsbidrag på 5 % til dækning af administration ved opkrævning over ejendomsskattebilletten. De vejledende takster reguleres hvert år for det efterfølgende år. Skadedyrsbekæmpelse: Gebyr for rottebekæmpelse pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien via ejendomsskattebilletten. Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Gebyr i promille 0,0305 0, ,97% Gebyr for miljøtilsyn pr. time 302,95* *Takst for 2015 udmeldes af Miljøministeriet 18

19 Takster Trafik, Vej og Grønne områder Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Axeltorv Onsdag - fredag - lørdag pr. stadeplads pr. år 1.755, ,00 1,03% For en enkelt dag 101,00 102,00 0,99% Bærfrugtsstade - pr. måned 699,00 706,00 1,00% Juletræsstade - pr. måned 699,00 706,00 1,00% Blomstertorvet, stadeplads Reguleres pr efter forbrugerprisindekset Mandag-lørdag pr. år - ekskl. forbrug , ,00 1,01% Stadeafgift er pr (priserne er momsfri). Skove og naturområder Salg af brænde, følger Skov- og Naturstyrelsens dagspris og takstprisen er ab Sindshvile/fældestedet. Leveringsomkostninger er min. 1 vognmandstime Kolonihaver Lejen er fastsat i de enkelte kolonihaveforeningers aftaler med Helsingør Kommune Parkeringsafgifter Parkeringsafgifter er fastsat i Færdselsloven af Folketinget. Kan ikke nedsættes pga. lav indkomst Helsingør Nordhavn GÆLDENDE FRA Stk. 1. Afgifter for fartøjer hjemhørende i Helsingør Nordhavn For lystfartøjer, joller, pramme, hyttefade og andre liggende fartøjer betales for liggeplads i vand eller på land efter bredden af den benyttede liggeplads. Takster gældende for kontrakter indgået før : Pladsbetegnelse Bådbredde i cm For perioden incl. moms (kr.) For perioden excl. moms (kr.) For perioden incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 A u/p 1.957, , ,60 2,1% B m/p 2.935, , ,63 2,1% C m/p 4.011, , ,48 2,1% D m/p 5.481, , ,35 2,1% E m/p 6.915, , ,21 2,1% F m/p 8.357, , ,00 2,1% G m/p , , ,21 2,1% H m/p , , ,74 2,1% 19

20 Takster Pladsbetegnelse Bådbredde i cm For perioden incl. moms (kr.) For perioden excl. moms (kr.) For perioden incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 A u/p 978,75 799,44 999,30 2,1% B m/p 1.467, , ,31 2,1% C m/p 2.005, , ,74 2,1% D m/p 2.740, , ,18 2,1% E m/p 3.457, , ,11 2,1% F m/p 4.178, , ,50 2,1% G m/p 5.183, , ,61 2,1% H m/p 6.083, , ,87 2,1% Takster gældende for kontrakter indgået efter beregnes efter bådens areal. Kvm prisen udgør pr. år kr. 334,28 incl. moms. Minimumstakst (årstakst) indenfor hver pladstype (se nedenstående).pladsbetegnelse Min. antal kvm der skal betales for Beløb incl. moms v/min pris 2014 (kr.) Beløb excl. moms v/min pris 2015 (kr.) Beløb incl. Moms v/min pris 2015 (kr) Stigning fra 2014 til 2015 A , , ,59 0,0% B , , ,03 0,0% C , , ,18 0,0% D , , ,48 0,0% E , , ,20 0,0% F , , ,94 0,0% G , , ,66 0,0% H , , ,81 0,0% I særtilfælde eller tvivlstilfælde fastsættes afgifterne af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. Stk. 2. Afgifter for fartøjer, der ikke er hjemhørende i Helsingør Nordhavn For lystfartøjer, joller, pramme, hyttefade, og andre liggende fartøjer betales for liggeplads i vand for hvert påbegyndt døgn. Bådlængde incl. moms (kr.) excl. moms (kr.) incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Op til 8 meter 115,00 92,00 115,00 0,0% Op til 10 meter 135,00 108,00 135,00 0,0% Op til 12 meter 150,00 120,00 150,00 0,0% Op til 15 meter 190,00 152,00 190,00 0,0% Op til 20 meter 270,00 216,00 270,00 0,0% Over 20 meter 400,00 320,00 400,00 0,0% I vinterperioden beregnes afgiften efter bådens areal x kr. 334,28 pr. kvm for både, der ikke har fast kontrakt. 20

21 Takster Rabatordninger ved 7 overnatninger er den 7. gratis, når lejen betales inden båden forlader havnen. ved 30 sammenhængende overnatninger /en hel kalendermåned gives 10 dages rabat. Rabatten gives kun når afgiften er modtaget på Havnekontoret i samme måned som lejen vedrører. Besøgende fiskefartøjer og besøgende fartøjer, der tilhører den danske eller fremmede statsmyndigheder ligger afgiftsfrit, dog ved landing af fangst betales 3% af det landedes værdi + moms. I særlige tilfælde kan der i vinterperioden indgåes en aftale om kvm pris efter gældende takst. Skibsafgifter for lystfiskerfartøjer og mindre erhvervsskibe der ikke har indgået en fast betalingsaftale med Helsingør Nordhavn Der betales for bådens areal (største længde x største bredde) x 401,13 kr. inkl. moms. I særlige tilfælde kan der i vinterperioden indgås en aftale om kvm pris efter gældende takst. Fritagelse for skibsafgift: Skibe der er medlem af Træskibssammenslutning og har bevaringsværdighedscertifikat, og hvis ophold ikke udstrækkes over mere end 48 timer. Dette er ikke gældende såfremt, der optages eller landsættes passagerer. Nordhavnens reparationsvirksomheder: Regler for gæstebåde i vandet: Fartøjet forsynes med virksomhedens skilt "under reparation". Virksomheden afleverer ankomstmeddelelse til Havnekontoret og hæfter for betaling, der indregnes en rabat på 25 % i forhold til det gældende gæsteregulativ. I alle tilfælde, hvor virksomheden ikke har afleveret ankomstmeddelelse, er det den enkelte bådejer der hæfter for havneafgiften til almindelig takst. Beddingspladsen De første 7 dage på land på beddingspladsen er gratis. Herefter afregnes stå-penge med 100 kr. pr. dag. Ved længerevarende reparationer flyttes båden til HAS- eller Kronborg Pladsen. Afgifter for "bobåde" 2014 incl. moms (kr.) 2015 excl. moms (kr.) 2015 incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Leje af postkasse pr. år 271,98 222,14 277,68 2,1% Årlig boafgift 3.155, , ,75 2,1% Tilmelding med bopæl i båden kan alene ske efter forudgående tilladelse fra havnekontoret. Afgifter for andre brugere 2014 incl. moms (kr.) 2015 excl. moms (kr.) 2015 incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 For fartøjer som ønsker fast tilslutning til havnens elsystem betales et depositum på, momsfrit 1.500, ,00 0,0% Målerleje pr. måned 42,09 34,37 42,96 2,1% Strømforbrug afregnes til elværkets normaltakst tillagt 0,50 kr. pr. kwh i ekspeditionsgebyr. Gebyrer: 2014 momsfri (kr.) 2015 momsfri (kr.) Stigning fra 2014 til

22 Takster Venteliste, årligt 200,00 200,00 0,0% Rokeringsliste, årligt 100,00 100,00 0,0% Administrationsgebyr ved pladsbytning 100,00 100,00 0,0% Rykkergebyrer 100,00 100,00 0,0% Gebyr for udsendelse af faktura for gæsteleje 100,00 100,00 0,0% Gebyr for online booking af gæstepladser 75,00 75,00 0,0% Leje af bådstativer i kr. pr.sæson okt/juni pr. uge (kr.) pr.dag (kr.) T-stativ op til 9 ton 1.000,00 350,00 100,00 T-stativ op til 12 ton 1.200,00 400,00 150,00 T-stativ op til 18 ton 1.400,00 450,00 200,00 Bådoptagning pr. løft: 2014 incl. moms (kr.) 2015 excl. moms (kr.) 2015 incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Joller 500,00 480,00 600,00 20,0% 16,7% op til 3 ton 600,00 560,00 700,00 op til 8 ton 1.000,00 880, ,00 op til 6 ton 800,00 720,00 900,00 12,5% 10,0% op til 10 ton 1.200, , ,00 op til 15 ton 1.800, , ,00 8,3% 5,6% op til 20 ton 2.500, , ,00 4,0% op til 30 ton 3.000, , ,00 3,3% op til 38 ton 4.000, , ,00 2,5% For kunder med mere end 10 løft pr. år gives der 25% rabat (kr.) 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Depositum for TallyCard 30,00 30,00 0,0% Benzin og diesel Sælges til markedspris tillagt 0,25 kr. pr. liter. Støvsugere Lån af støvsuger er gratis incl. normalt forbrug af slibepapir. 22

23 Takster 2014 incl. moms (kr.) 2015 excl. moms (kr.) 2015 incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Vaskeri Priserne er fastsat efter markedspris: Vaskeri 45,00 36,00 45,00 0,0% Tørring 45 min. 20,00 16,00 20,00 0,0% Bad 7,00 5,60 7,00 0,0% Salg af kort til slæbested Årskort gældende fra købsdato 950,00 760,00 950,00 0,0% Dagtakst 100,00 80,00 100,00 0,0% Mandskabstimer og brandbåd Havneassistenttime 429,80 351,06 438,83 2,1% Brandbåd 429,80 351,06 438,83 2,1% LEJE FOR BYGNINGER årlig leje pr. enhed Kvm pris 2014 momsfri (kr.) Kvm pris 2015 momsfri (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Redskabsskure og malerskabe pr. kvm årligt 407,98 416,54 2,1% Enheder Areal pr. enhed Årlig leje / enhed 2014 momsfri (kr.) Årlig leje / enhed 2015 momsfri (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Redskabsskur ca. 10 kvm , ,40 2,1% Redskabsskur ca. 40 kvm , ,60 2,1% Redskabsskur ca. 20 kvm 8.159, ,80 2,1% Redskabsskur ca. 9 kvm 3.672, ,86 2,1% Redskabsskur ca. 6 kvm 2.447, ,24 2,1% Redskabsskur ca. 4 kvm 1.631, ,16 2,1% Redskabsskur ca. 3 kvm 1.223, ,62 2,1% Malerskab ca. 1 kvm 408,23 416,54 2,1% JOLLEPLADSER PÅ LAND Jollepladser, Strandhave og Ålsgårde 2014 incl. moms (kr.) 2015 excl. moms (kr.) 2015 incl. moms (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Helårlig leje 1.957, , ,50 2,1% Optimistjoller og sejlbrædder 257,76 210,54 263,18 2,1% Kajakker, Strandhaven - helårlig leje 978,80 799,48 999,35 2,1% 23

24 Takster Kultur- og Turismeudvalget Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Folkebiblioteker Gebyrer ved overskridelse af lånetiden* Voksenlånere: 1-10 dage 20,00 20,00 0,0% dage 50,00 75,00 50,0% dage 100,00 120,00 20,0% Over 30 dage 180,00 200,00 11,1% Børnelånere: dage 5,00 10,00 100,0% dage 15,00 20,00 33,3% Over 30 dage 40,00 100,00 150,0% Fotokopier / print - sort/hvid 1,00 1,00 0,0% Fotokopier / print- farve 5,00 5,00 0,0% Takster for erhvervsservice Virksomheder (pr. time) 400,00 400,00 0,0% Telefax pr. ark Danmark 1. Side 20,00 20,00 0,0% Efterfølgende sider 8,00 8,00 0,0% Europa inkl. Færøerne 1. Side 35,00 35,00 0,0% Efterfølgende sider 16,00 16,00 0,0% Øvrig udland inkl. Grønland 1. Side 55,00 55,00 0,0% Efterfølgende sider 30,00 30,00 0,0% * Pr opjusteres grænsen for, hvornår en låner kan udelukkes fra lån af materialer løftet fra 200 kr. til 250 kr., således at denne regel nu lyder som følgende: Udelukkelse og bortvisning Du kan blive udelukket fra at låne på biblioteket, hvis lånte materialer gentagne gange ikke bliver afleveret, afleveres i beskadiget stand, eller hvis du skylder 250 kr. eller mere i gebyrer. Udelukkelse vil blive meddelt skriftligt med otte dages varsel. Skyldige beløb kan overgå til inkasso, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Når hele det skyldige beløb er betalt (på en gang) kan du begynde at låne igen. Museer Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Entrebillet gældende til alle kommunens museer (Helsingør Bymuseum, Flynderupgård Museet og Skibsklarerergården) Voksne 30,00 30,00 0,0% Pensionister og studerende 20,00 20,00 0,0% Grupper over 15 personer 20,00 20,00 0,0% Børn og unge under 18 år 0,00 0,00 0,0% Helsingør musikskole takster pr. år Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til

25 Takster Grundskole: Babymodul 1.745, ,00 4,0% Minimusik 1.745, ,00 4,0% Musikalskværksted 2.090, ,00 4,0% Instrumentalundervisning: 2 på hold i 25 min. Og 4 på hold i 50 min , ,00 4,0% 4 på hold 50 min , ,00 4,0% 2 på hold i 40 min , ,00 4,0% Soloundervisning i 25 min , ,00 4,0% Højniveau 4.540, ,00 4,0% Talentlinie 5.670, ,00 4,0% SYMPH-elever 3.355, ,00 4,0% Instrumentalundervisning ved FRAVALG af fællesaktiviteter 2 på hold i 25 min.og 4 på hold i 50 min , ,00 4,0% 4 på hold i 50 min , ,00 4,0% 2 på hold i 40 min , ,00 4,0% Soloundervisning i 25 min , ,00 4,0% Højniveau 5.120, ,00 4,0% Talentlinie 6.250, ,00 4,0% Fællesaktiviteter: Instrumental- og sangelever 0,00 0,00 0,0% Andre 1.745, ,00 4,0% Leje af instrument pr. sæson 505,00 525,00 4,0% Kulturværftet Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning i % fra 14 til 15 Leje af lokaler Gruppe 1 - Kommunale forvaltninger og institutioner, samt kommunens øvrige virksomhed * Store Scene (en halv dag, ikke-kommercielt arrangement) 2.000, ,00 25,0 Store Scene (en halv dag kulturelle arrangementer med entre) 4.500, ,00 0,0 Lille Scene (en halv dag) 500, ,00 100,0 Green Room (en halv dag) 500,00 500,00 0,0 M1 (en halv dag, inkl. teknikpakke) 500,00 700,00 40,0 M2-6 (en halv dag, inkl. teknikpakke) 200,00 400,00 100,0 Gruppe 2 - Frivillige Folkeoplysende foreninger og lokale foreninger, herunder velgørende foreninger ** Store Scene (en halv dag, ikke-kommercielt arrangement) 2.000, ,00 25,0 Store Scene (en halv dag kulturelle arrangementer med entre) 4.500, ,00 0,0 Lille Scene (en halv dag) 500, ,00 100,0 Green Room (en halv dag) 500,00 500,00 0,0 M1 (en halv dag, inkl. teknikpakke) 500,00 700,00 40,0 M2-6 (en halv dag, inkl. teknikpakke) 200,00 400,00 100,0 Gruppe 3 - Erhvervsvirksomheder, private og udenbys foreninger ** Store Scene (en halv dag) , ,00 0,0 Store Scene (en hel dag) , ,00 0,0 Lille Scene (pr. deltager, dog min. 8000) 100,00 100,00 0,0 Green Room (pr. deltager, dog min. 500) 100,00 100,00 0,0 M1 (pr. deltager, dog min. 5000, inkl. teknikpakke) 100,00 100,00 0,0 25

26 Takster M2-6 (pr. deltager, dog min. 500, inkl. teknikpakke) 100,00 100,00 0,0 * Takster for denne gruppe tillægges ikke moms ** Taksterne for denne gruppe er ekskl. moms., som skal tillægges taksterne Toldkammeret Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning i % fra 14 til 15 Leje af lokaler Gruppe 1 - Kommunale forvaltninger og institutioner, samt kommunens øvrige virksomhed * Store Sal (hel dag, ikke-kommercielt arrangement, inkl. cafeen og teknikpakke ) 1.500, ,00 33,3 Store Sal (hel dag, kulturelt arrangement med entre, inkl. cafeen og teknikpakke) 1.500, ,00 33,3 Lille Sal (en halv dag, inkl. teknikpakke) *** 373,00 500,00 34,0 Cafeen (en halv dag, inkl. teknikpakke) **** 1.000,00 500,00-50,0 Lokale A (en halv dag, inkl. teknikpakke) *** 150,00 200,00 33,3 Gruppe 2 - Frivillige Folkeoplysende foreninger og lokale foreninger, herunder velgørende foreninger ** Store Sal (hel dag, ikke-kommercielt arrangement, inkl. cafeen og teknikpakke ) 1.500, ,00 33,3 Store Sal (hel dag, kulturelt arrangement med entre, inkl. cafeen og teknikpakke) 1.500, ,00 33,3 Lille Sal (en halv dag, inkl. teknikpakke) *** 373,00 500,00 34,0 Cafeen (en halv dag, inkl. teknikpakke) **** 1.000,00 500,00-50,0 Lokale A (en halv dag, inkl. teknikpakke) *** 150,00 200,00 33,3 Gruppe 3 - Erhvervsvirksomheder, private og udenbys foreninger ** Store Sal (inkl. cafeen og teknikpakke) 2.100, ,00 66,7 Lille Sal (inkl. teknikpakke) 1.700, ,00 47,1 Cafeen (inkl. teknikpakke) 1.500, ,00 0,0 Lokale A (inkl. teknikpakke) 600,00 600,00 0,0 * Takster for denne gruppe tillægges ikke moms. ** Taksterne for denne gruppe er ekskl. moms, som skal tillægges taksterne. *** Taksten var i 2014 for en hel dag. Den er nu ændret til en halv dag. **** Der er ikke tale om et takstfald, men om en takstomlægning, i det taksten nu er pr. en halv dag og ikke pr. dag. Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Helsingør Campingplads Voksen P/N 70,00 70,00 0,0% Barn B/N (1-14 år) 35,00 35,00 0,0% Elafgift efter måler 2,75 kr. pr. kwt. dog min. pr. døgn 35,00 35,00 0,0% Forsæson for campingvogne - ophold helligdage og weekend 4.200, ,00 0,0% Pladsgebyr - campingvogne 70,00 70,00 0,0% Pladsgebyr - telte 50,00 50,00 0,0% Vinterplads , ,00 0,0% 26

27 Takster Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Helsingør Vandrerhjem 1 person i fællesværelse opdelt efter køn 225,00 225,00 0,0% Værelse m/ privat badeværelse pr. nat 1 person i et værelse 495,00 495,00 0,0% 2 personer i et værelse 550,00 550,00 0,0% 3 personer i et værelse 595,00 595,00 0,0% 4 personer i et værelse 650,00 650,00 0,0% 5 personer i et værelse 750,00 750,00 0,0% 6 personer i et værelse 850,00 850,00 0,0% personer i et værelse 950,00 950,00 0,0% personer i et værelse 1.050, ,00 0,0% Værelse m/ bad og toilet i korridoren pr. nat 1 person i et værelse 395,00 395,00 0,0% 2 personer i et værelse 450,00 450,00 0,0% 3 personer i et værelse 495,00 495,00 0,0% 4 personer i et værelse 550,00 550,00 0,0% 5 personer i et værelse 650,00 650,00 0,0% 6 personer i et værelse 750,00 750,00 0,0% Morgenmad 59,00 59,00 0,0% 27

28 Takster Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Helsingør Svømmehal Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Enkeltbillet Barn (0-16 år) 17,00 17,00 0,0% Voksen 34,00 34,00 0,0% Pensionist 17,00 17,00 0,0% Rabatkort Barn (0-16 år) 130,00 130,00 0,0% Voksen 260,00 260,00 0,0% Pensionist 130,00 130,00 0,0% Årskort barn/pensionist 935,00 935,00 0,0% Årskort voksen 1.870, ,00 0,0% Motionscenter (inklusiv adgang til svømmehal) Prøvetime - voksen 55,00 55,00 0,0% Prøvetime - pensionist 35,00 35,00 0,0% Månedskort - voksen 275,00 275,00 0,0% Månedskort - pensionist 175,00 175,00 0,0% Månedskort - voksen (blå timer uden svømmehal) 175,00 175,00 0,0% Månedskort - pensionist (blå timer uden svømmehal) 95,00 95,00 0,0% Tillægsbillet - voksen (køb af enkelt billet til Sundhedscenter) 31,00 31,00 0,0% Tillægsbillet - pensionist (køb af enkelt billet til Sundhedscenter) 18,00 18,00 0,0% Halleje pr. time 205,00 205,00 0,0% Idrætshaller - idrætsformål Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Halleje pr. time Hverdage før kl. 14:00 - skoler og institutioner 130,00 130,00 0,0% Hverdage før kl. 14:00 - private m/bopæl i kommune 200,00 200,00 0,0% Hverdage før kl. 14:00 - private uden bopæl i kommune 350,00 350,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - skoler og institutioner 205,00 205,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - private m/bopæl i kommune 280,00 280,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - private uden bopæl i kommune 350,00 350,00 0,0% Weekend & helligdage - skoler og institutioner 205,00 205,00 0,0% Weekend & helligdage - private m/bopæl i kommune 280,00 280,00 0,0% Weekend & helligdage - private uden bopæl i kommune 350,00 350,00 0,0% Helsingørhallen - Brydesalen Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Halleje pr. time Hverdage før kl. 14:00 - skoler og institutioner 70,00 70,00 0,0% Hverdage før kl. 14:00 - private m/bopæl i kommune 135,00 135,00 0,0% Hverdage før kl. 14:00 - private uden bopæl i kommune 250,00 250,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - skoler og institutioner 105,00 105,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - private m/bopæl i kommune 180,00 180,00 0,0% 28

29 Takster Hverdage efter kl. 14:00 - private uden bopæl i kommune 250,00 250,00 0,0% Weekend & helligdage - skoler og institutioner 105,00 105,00 0,0% Weekend & helligdage - private m/bopæl i kommune 180,00 180,00 0,0% Weekend & helligdage - private uden bopæl i kommune 250,00 250,00 0,0% Helsingørhallen - Sal A & mødelokaler Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Halleje pr. time Hverdage før kl. 14:00 - skoler og institutioner 50,00 50,00 0,0% Hverdage før kl. 14:00 - private m/bopæl i kommune 110,00 110,00 0,0% Hverdage før kl. 14:00 - private uden bopæl i kommune 200,00 200,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - skoler og institutioner 100,00 100,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - private m/bopæl i kommune 140,00 140,00 0,0% Hverdage efter kl. 14:00 - private uden bopæl i kommune 200,00 200,00 0,0% Weekend & helligdage - skoler og institutioner 100,00 100,00 0,0% Weekend & helligdage - private m/bopæl i kommune 140,00 140,00 0,0% Weekend & helligdage - private uden bopæl i kommune 200,00 200,00 0,0% Idrætshaller - andre formål Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Halleje ½ dag max 800 personer - skoler og institutioner 5.000, ,00 0,0% ½ dag max 800 personer - private m/bopæl i kommune 7.500, ,00 0,0% ½ dag max 800 personer - private uden bopæl i kommune 7.500, ,00 0,0% 1 dag max 800 personer - skoler og institutioner , ,00 0,0% 1 dag max 800 personer - private m/bopæl i kommune , ,00 0,0% 1 dag max 800 personer - private uden bopæl i kommune , ,00 0,0% Bad og rengøring ved arrangementer over 20 personer - skoler, institutioner, foreninger. Pr. person Bad og rengøring ved arrangementer over 20 personer - private m/bopæl i kommune. Pr. person Bad og rengøring ved arrangementer over 20 personer - uden bopæl i kommune. Pr. person 5,00 5,00 0,0% 10,00 10,00 0,0% 20,00 20,00 0,0% Overnatning i hal - kun ved lokale idrætsarrangementer - 20,00 20,00 0,0% skoler, institutioner, foreninger Overnatning i hal kun ved lokale idrætsarrangementerprivate m/bopæl i kommunen 30,00 30,00 0,0% Ved særlige arrangementer (koncerter. Messer, m.v.) aftales leje efter arrangementets størrelse og omfang 29

30 Takster Fodboldbaner - træningspas af 1½ times varighed Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Baneleje Uden omklædningsrum - skoler, institutioner 100,00 100,00 0,0% Uden omklædningsrum - private m/bopæl i kommune 200,00 200,00 0,0% Uden omklædningsrum - uden bopæl i kommune 400,00 400,00 0,0% Tillæg for benyttelse af omklædningsrum - skoler, institutioner 100,00 100,00 0,0% Tillæg for benyttelse af omklædningsrum - private m/bopæl i kommune 100,00 100,00 0,0% Tillæg for benyttelse af omklædningsrum - uden bopæl i kommune 100,00 100,00 0,0% Tillæg for benyttelse af banelys - skoler, institutioner 100,00 100,00 0,0% Tillæg for benyttelse af banelys - private m/bopæl i kommune 100,00 100,00 0,0% Tillæg for benyttelse af banelys - uden bopæl i kommune 150,00 150,00 0,0% Øvrige serviceydelser - Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Garderobebilletter, pr. stk. 0,50 0,50 0,0% Fotokopier, pr. stk. 1,00 1,00 0,0% Liftudlejning - kommunale institutioner 500,00 500,00 0,0% Liftudlejning - tillæg for kørsel 500,00 500,00 0,0% Børne- og Uddannelsesudvalget Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Dagpleje (0-2 år plads pr. måned)* 3.155, ,00 10,9 % Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.155, ,00 10,9 % Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)* 1.755, ,00 6,8 % SFO* 1.390, ,00 0,4 % Fritids- og ungdomsklubber* 445,00 460,00 3,4 % Ovenstående takster gælder for alle daginstitutioner, undtagen Helsingør Børneasyl. (3-5 år deltidspladser pr. mdr. i 11 mdr.) 1.170, ,00 15,4 % Kun SFO-morgenåbning 230,00 230,00 0,0 % *Der opkræves forældrebetaling over 11 måneder - juli er betalingsfri Bemærk at taksterne angivet for SFO og Fritids- og ungdomsklub 2014 er de gældende takster efter den reducerede åbningstid. Tilskudstakster - private pasningsordninger Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Fritvalgsordningen, max. (0-2 år plads pr. md. i 12 mdr.) 6.140, ,00 10,7 % Fritvalgsordningen, max. (3-5 år plads pr. md. i 12 mdr.) 3.430, ,00 6,6 % Pasning af eget barn, max. (0-2 år plads pr.md. I 12 mdr.) 6.140, ,00 10,7 % Pasning af eget barn, max. (3-5 år plads pr.md. I 12 mdr.) 3.430, ,00 6,6 % Mellemkommunale takster - specialtilbud Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 30

31 Takster 2014 til 2015 Team V , ,00 2,0 % SFO Trygkogeren , ,00 2,0 % H-klasserne - skole , ,00 2,0 % H-klasserne - SFO , ,00 2,0 % ADHD-klasserne , ,00 2,0% SFO Delfinen , ,00 2,0 % Specialbørnehaven Himmelhuset , ,00 2,0 % Dagtilbud til børn og unge Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Familiestøtte og behandling (pr. time) 528,00 539,00 2,0% Relationsfokuseret undersøgelse 1-4 pers , ,00 2,0% Relationsfokuseret undersøgelse over 4 pers , ,00 2,0% Døgntilbud til børn og unge Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Helsingør Lokalcenter Helsingør Lokalcenter Ungeafdeling (pr. døgn) 2.984, ,00 2,0% Helsingør Lokalcenter Magneten (pr. time) 571,00 583,00 2,0% Helsingør Lokalcenter Børne OBS (pr. døgn) 2.968, ,00 2,0% Helsingør Lokalcenter Børnehus (pr. døgn) 2.864, ,00 2,0% Helsingør Lokalcenter Samværsafdelingen (pr. time) 682,00 696,00 2,0% 31

32 Takster Socialudvalget Brugerbetaling Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Brugerbetaling på plejecentre Pensionister: Vinduespudsning (pr. måned) 39,00 41,00 5,1 % Vask (pr. måned) 198,00 202,00 2,0 % Leje af linned (pr. måned) 290,00 296,00 2,1 % Toiletartikler (pr. måned) 94,00 96,00 2,1 % Rengøringsartikler (pr. måned) 115,00 118,00 2,6 % Dagcenterkontingent (pr. måned) 107,00 109,00 1,9 % Morgenkomplet (pr. portion) 23,50 24,00 2,1 % Middagsmåltid, varmt måltid (pr. portion) 50,50 51,50 2,0 % Aftensmad, koldt måltid (pr. portion) 28,00 28,50 1,8 % Mellemmåltider 7,00 7,00 0,0 % Total servicepakke - kostdel (pr. måned) 3.270, ,00 1,9 % Total servicepakke - andre ydelser (pr. måned) 843,00 862,00 2,3 % Midlertidigt ophold hele servicepakken (pr. dag) 137,00 140,00 2,2 % Brugerbetaling i øvrigt: Salg af madportioner - madudbringning (pr. hovedret) 46,50 47,50 2,2 % Salg af madportioner - madudbringning (pr. biret) 17,50 18,00 2,9 % Dagcenterkontingent, åbne dagcentre (pr. måned) 107,00 109,00 1,9 % Dagcenterkontingent, visiteret dagcenter (pr. måned) 107,00 109,00 1,9 % Kørsel dagcenter 2 (pr. måned) 465,00 474,00 1,9 % Kørsel dagcenter 3 og dagcenter demens (pr. måned) 465,00 474,00 1,9 % Selvtræning på plejehjem 76,00 77,50 2,0 % Midlertidig indkvartering - basistakst 266,00 271,00 1,9 % Midlertidig indkvartering - M2 takst 138,00 141,00 1,9 % Midlertidig indkvartering Enlige uden børn 2.658, ,00 1,9 % Midlertidig indkvartering Enlige med børn 3.373, ,00 1,9 % Midlertidig indkvartering Par uden eller op til 3 børn 5.315, ,00 1,9 % Midlertidig indkvartering Par med 3 eller flere børn 6.030, ,00 1,9 % Træningscenter Poppelgården Takster 2014 Takster 2015 Stigning i fra (kr.) (kr.) 2014 til 2015 Midlertidigt ophold hele servicepakken (pr. dag) 137,00 140,00 2,0 % 32

33 Takster Takster for sociale tilbud Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Botilbud SPUC Vinkeldamsvej Bogruppe A 867, ,6 % SPUC Vinkeldamsvej Bogruppe B - ældre 981, ,6 % SPUC Vinkeldamsvej Bogruppe C - Unge 1.897, ,6 % SPUC Bofællesskabet Strandvejen 660, ,7 % SPUC Bofællesskabet Bybjerggård 660, ,7 % SPUC Anna Anchersvej , ,8 % Lindevang botilbud 1.669, ,8 % Lindevang, fleksboliger 1.669, ,8 % Pensionatet i Hornbæk 720, ,0 % Kronborghus 2.112, ,0 % Kronborgsund 2.118, ,7 % Petersborg/Broen 1.145, ,9 % Valhalla 760, ,0 % Kronborgkollegiet 365, ,3 % Aktivitets- og samværstilbud (pr. dag) SPUC Aktivitetsdel 60, ,0 % Beskæftigelsestilbud (pr. dag) Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Værkstedet Ellehammersvej 311, ,6 % Center for job og oplevelse, aktivitet/værksted 339, ,2 % Center for job og oplevelse, dagtilbud 699, ,3 % Center for job og oplevelse, Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) 668, ,7 % Center for job og oplevelse, særtakst værksted* 478, ,6 % Center for job og oplevelse, særtakst dagtilbud* 981, ,6 % (* ved 165 dage) Behandlingstilbud Takster 2014 Takster 2015 Stigning fra (kr.) (kr.) 2014 til 2015 Helsingør Rusmiddelcenter, stof (pr. dag) 178, ,9 % Helsingør Rusmiddelcenter, alkohol (pr. dag) 107, ,9 % 33

34 Takster Økonomiudvalget Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Personoplysninger og bopælsattester 75,00 75,00 0 % Rykkergebyrer ved krav under 500 kr. 100,00 100,00 0 % Rykkergebyrer ved krav over 500 kr. 250,00 250,00 0 % Sygesikringsbevis og lægeskift 185,00 190,00 2,7 % BBR-meddelelser 70,00 70,00 0 % Vielse af personer uden bopæl i DK 500,00 500,00 0 % Legimitationskort til unge (16-årige) 150,00 150,00 0 % Der er ikke længere gebyrer på byggesagsbehandlingen, derfor er byggesagsbehandlingstaksterne udgået af takstbladet. Takster 2014 Takster 2015 Stigning fra (kr.) (kr.) 2014 til 2015 Pølsekiosker (pr. måned) 4.490, ,00 3,0% Natpølsevogne, mobile (pr. måned) 2.246, ,00 3,0% Indtægter i forbindelse med forskellige love Reguleres efter forbrugerprisindekset pr Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Udstillingsarealer - pr. m 2 areal 479,00 484,00 1,0% Udendørsservering - pr. m 2 areal 807,00 815,00 1,0% Opgaven vedrørende udstedelse af taxabevillinger er overgået til Taxanævnet i Region Hovedstaden er derfor udgået af takstbladet. Takster 2014 (kr.) Gebyr for miljøtilsyn pr. time 302,95* *Takst for 2015 udmeldes af Miljøministeriet Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til

35 2. Forudsætninger for budgetlægningen 35

36 36

37 Budget Aftale om kommunernes økonomi for Aftale om kommunernes økonomi for 2015 og konsekvenserne for Helsingør Kommune Den 3. juni 2014 indgik KL og Regeringen aftale om kommunernes økonomi for Aftalen indgås årligt og fastsætter rammerne for kommunernes økonomi herunder niveauet for service- og anlægsudgifter samt størrelsen på bloktilskuddet ligesom der fastsættes mål for enkelte politiske områder, som KL og Regeringen er enige om skal prioriteres. Aftalen er derfor central i forhold til det forestående arbejde med budget I dette notat beskrives hovedelementerne i aftalen og de estimerede konsekvenser af aftalen for Helsingør Kommune. Fokus vil være på økonomien og aftalens behandling af de politiske temaer vil derfor kun i grove træk blive gennemgået her. For en fuld gennemgang af politiske temaer henvises til selve aftaleteksten, der vil kunne findes på Kilden under Jeg er politiker sammen med nærværende notat. Kommunernes økonomi i 2015 De økonomiske rammer, der fastsættes for 2015 er overordnet set en videreførsel af rammerne for Hovedelementerne i aftalen er dermed: En videreførsel af niveauet for serviceudgifter i 2014 En mindre reduktion af niveauet for anlægsudgifter i forhold til 2014 I lighed med 2014 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. 350 mio. kr. til sundhedsområdet. Servicedrift Det er aftalt, at de samlede serviceudgifter for 2015 højst må udgøre 234,6 mia. kr. Dette er som nævnt en videreførsel af niveauet for 2014 altså en nulvækst. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne ikke overskrider niveauet i deres budgetter for Overskrides niveauet i regnskabet for 2015, vil kommunerne blive sanktioneret såvel kollektivt som individuelt. Helsingør Kommune har i budgettet for 2014 ikke haft problemer med at overholde rammen for serviceudgifter og forventer heller ikke at få det i regnskabet for Anlæg Kommunernes samlede anlægsudgifter er aftalt til at udgøre 17,5 mia. kr. i Dette er en mindre reduktion i forhold til 2014, hvor aftalen lød på 18,1 mia. kr. Der er i aftalen ikke fastsat noget egentlig loft over anlægsudgifterne og kommunerne vil derfor ikke kunne sanktioneres, hvis niveauet overskrides. Det er dog formuleret i aftalen, at der er enighed om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering, så niveauet overholdes i budgetterne. Sker dette ikke vil der efter al sandsynlighed fremover blive sat et egentlig loft for anlægsudgifterne. Med et anlægsniveau på 160 mio. kr. i Helsingør Kommune, som fastsat i den økonomiske politik for Helsingør 37

38 Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Kommune, forventes det, at Helsingør Kommune ikke vil bidrage til overskridelse til af anlægsniveauet. Ekstraordinær finansiering I lighed med 2014 er der aftalt et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. i Ekstraordinær finansiering skal forstås som et tilskud, der ydes udover det balancetilskud, der ydes for at få kommunernes samlede indtægter og udgifter til at balancere altså en ekstraindtægt, der ydes til kommunerne. 2 mia. kr. af tilskuddet vil blive fordelt på bagrund af befolkningstallet og 1 mia. kr. vil blive fordelt på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Det vil dermed være de svagest stillede kommuner, der forventes at få den største andel af tilskuddet. Helsingør Kommune forventer derfor at modtage ca. 22 mio. kr. fra de 2 mia. kr. og en ukendt andel af den ene milliard. I budget er der i årene indlagt et tilskud på 16,5 mio. kr. og i 2015 forventes det altså, at tilskuddet overstiger dette med minimum 5,5 mio. kr. Det vides ikke om tilskuddet fortsættes i 2016 og frem. Puljer Udover det ekstraordinære finansieringstilskud afsættes der også en lånepulje på 500 mio. kr., som kommuner, der er trængte på likviditeten, kan søge om lån fra. Derudover oprettes der en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet investeringer på de borgernære områder og en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Der er endvidere afsat 300 mio. kr. til særtilskudspuljen. Dette er 100 mio. kr. lavere end i 2014, hvor den var ekstraordinært forhøjet. Denne pulje finansierer de særtilskud som vanskeligt stillede kommuner i hele landet kan søge i forbindelse med budgettet for Dette særtilskud er det såkaldte 16 tilskud. Helsingør Kommune har de senere år har søgt og modtaget tilskud fra puljen til trængte kommuner i hovedstadsområdet ( 19) og til kommuner med en høj andel af boligsociale problemer ( 17). Disse puljer nævnes ikke i økonomiaftalen, da de finansiereres via udligningssystemet og derfor ikke skal fastsættes i økonomiaftalen fra år til år. Alle tre puljer fordeles via ansøgninger fra kommunerne, og Helsingør Kommune vil igen søge alle tre puljer. I lighed med de foregående år udmøntes der 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Disse midler er målrettet et løft af de fysiske rammer i skoler, daginstitutioner og på ældreområdet. Midlerne fordeles via bloktilskuddet og Helsingør Kommunes andel forventes at udgøre ca. 22 mio. kr. 38

39 Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Økonomi på sektorområderne Vedrørende folkeskolereformen blev der i forbindelse med aftalen for 2014 aftalt et permanent løft af bloktilskuddet med 204 mio. kr. i 2014 og med 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Der blev ligeledes aftalt en midlertidig forhøjelse med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og 300 mio. kr. i De permanente midler fordeles via bloktilskuddet og Helsingør Kommune forventer at modtage ca. 4,5 mio. kr. fra disse. De midlertidige midler fordeles pga. af objektive kriterier ligesom i 2014, hvor Helsingør Kommune modtog 1,3 mio. kr. Dette løft er konfirmeret i dette års aftale. Som noget nyt er det aftalt at styrke kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 350 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Helsingør Kommune forventer at modtage ca. 4 mio. kr. til dette. Midlerne skal anvendes til den patientrettede forebyggelse - bl.a. til at opnå færre genindlæggelser, færre forebyggelige indlæggelser og til at reducere antallet af færdigbehandlede patienter. Skattetilpasning I lighed med de to foregående år er der i 2015 igen mulighed for at kommunerne samlet set kan hæve skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Forudsætningen for dette er, at andre kommunerne tilsvarende sænker skatten, så den samlede skatteudskrivning er uændret. Til de kommuner, der ønsker skatten sænket fortsættes den tilskudsordning, som Helsingør Kommune har benyttet sig af i 2014, hvor dækningsafgiften blev sænket. Her kompenseres man med 75 pct. af ens provenutab det første år, 50 pct. i år 2 og 3 og 25 pct. i år 4, hvorefter man ikke længere vil blive kompenseret. Modernisering og bedre ressourceudnyttelse I forbindelse med aftalen for 2015 er Regeringen og KL blevet enige om at videreføre moderniseringsaftalen og frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden Opfyldelse af målet sker ved at staten og kommunerne hver især skal gennemføre initiativer, der frigører 1 mia. kr. i perioden. Midlerne skal blive i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service. Midlerne vil altså ikke blive modregnet i bloktilskuddet. Helsingør Kommunes andel af de frigjorte midler udgør ca. 11 mio. kr. i perioden Regeringen har bl.a. lagt op til at midlerne skal frigøres ved initiativer på byggeområdet, beskæftigelsesområdet, beredskabet, ved digital selvbetjening og på social- og boligområdet. Udover moderniseringsaftalen lægges der i økonomiaftalen op til udvikling af en datastrategi for et bedre datasamarbejde mellem staten og kommunerne. Der lægges desuden op til øget brug af fælles løsninger på flere områder, hvor flere kommuner 39

40 Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2015 går sammen om at løse opgaver indenfor bl.a. IT, vejvedligeholdelse og på hjælpemiddelområdet. I aftalen anerkendes de voksende krav til de menige kommunal- og regionalpolitikere. Derfor er der indgået aftale om at afsætte 53,5 mio. kr. i 2015 og frem til en forhøjelse af vederlagsniveauet for kommunalbestyrelses- og regionrådsmedlemmer pr. 1. juli Systematisk benchmarking bliver i aftalen nævnt som et redskab til modernisering af den offentlige sektor gennem udbredelse af bedste praksis. Der er bl.a. enighed om at igangsætte en benchmarkinganalyse af kommunernes ejendomsadministration. Omorganisering på beredskabsområdet I aftalen lægges der op til et kraftigt øget brug af tværkommunalt samarbejde på beredskabsområdet og der opstilles som mål at de nuværende 87 beredskabsenheder reduceres til 20 senest 1. januar I forbindelse med denne omorganisering skal der ske overflytning af nogle de mere specialiserede beredskabsfunktioner fra staten til kommunerne. Kommunernes bloktilskud vil som følge af omorganiseringen blive nedreguleret med 50 mio. kr. i 2015 og med 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er der enighed om, at det vil være muligt at frigøre 100 mio. kr. i 2015 og frem. Helsingør Kommune indgår i dag allerede i et samarbejde med Fredensborg Kommune, men hvis målsætningen om 20 enheder skal nås, vil der være behov for en udvidelse af dette samarbejde. Dette vil evt. også kunne bidrage til frigørelsen af midler. Der pågår i øjeblikket et arbejde med udvidelse af samarbejdet. Understøttelse af vækst i kommunerne I årets økonomiaftale er der ekstraordinært fokus på vækst i kommunerne. Dette fokus kan ses som en forlængelse af Regeringens vækstudspil. Som et middel til understøtte vækst i kommunerne er Regeringen og KL blevet enige om at nedsætte sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i Dette skal bl.a. ske ved at nedsætte sagsbehandlingstiden via indførsel af servicemål ved miljøgodkendelser, godkendelser af husdyrsbrug og ved byggesager. Der er afsat 20 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i de følgende år til dette initiativ. Kommunerne må ikke hæve gebyrerne på området. For at bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden og lette kommunernes sagsbehandling er der enighed om gennemføre regelforenklingsinitiativer. For at understøtte væksten lægges der i øvrigt op til at gennemføre en række øvrige initiativer så som 40

41 Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2015 harmonisering af gebyrmodel for byggesager (i Helsingør Kommune er det netop besluttet ikke at opkræve gebyrer ved byggesager). styrkelse af den kommunale erhvervsfremmeindsats. Bl.a. ved etablering af én indgang for virksomheder, bedre data, styring og evaluering af indsatsen. fastholdelse af kommunernes økonomiske incitament. Bl.a. ved at øge den kommunale andel af selskabsskatten, så virkningerne af nedsættelsen af selskabsskatten ikke påvirker kommunernes tilskyndelse til at fastholde og tiltrække lokale arbejdspladser. bedre styringsmuligheder i forsyningssektorerne. Derudover er der i aftalen et fokus på vækst i yderområderne, hvor der bl.a. skal ske et udvalgsarbejde om rammerne for kommunernes fysiske planlægning i forbindelse med etablering af virksomheder, kortlægning af mobil- og bredbåndsdækning og en analyse af pendlingsforhold i yderkommuner. Øvrige temaer Styrket prioritering af indsatsen i jobcentrene I forlængelse af aftalen for 2014 er der gennemført en kortlægning af de kommunale jobcentres ressourceforbrug. Denne kortlægning har vist, at der gennem et styrket ledelsesmæssigt fokus på mål- og resultatstyring, mere effektiv arbejdstidsanvendelse, regelforenkling og øget digital understøttelse kan frigøres 550 mio. kr. årligt. I Helsingør Kommune svarer det til ca. 6 mio. kr. Frikommuneforsøg I aftalen er der enighed mellem KL og Regeringen om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg. De nærmere rammer vil blive drøftet i efteråret Digitalisering og digital velfærd Der skal udarbejdes en ny digitaliseringsstrategi, da den nuværende udløber ultimo Strategien, der ifølge aftalen skal være med til at sikre en effektiv og moderne offentlig sektor, skal drøftes frem mod økonomiaftalen for Overflytning af fem nye områder til udbetaling Danmark Som følge af aftalen overflyttes myndighedsansvaret for internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension fra kommuner til Udbetaling Danmark. Der skal desuden oprettes en enhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende kontrol med sociale ydelser. Der er endvidere enighed om, at der er et behov for imødegå nogle af de udfordringer, der er identificeret i opstartsfasen af Udbetaling Danmark. 41

42 Budget Befolkningsprognose 2.3 Befolkningsprognose Nedenstående tabeller og grafer viser den prognosticerede aldersfordeling i Helsingør Kommune frem til år Som det ses, rammer årets prognose (2014) lidt under sidste års. Det skyldes, at prognosen (2013) ramte for højt på befolkningstallet pr. 1. januar 2014, og som følge heraf blev nogle af prognosens forudsætninger ændret således at det bedre matchede den faktiske udvikling fra 2013 til Resultatet blev en prognose, som forudsiger en svagt faldende befolkning frem til 2017, hvorefter befolkningstallet igen er stigende. Som det ses af tabel 1 forventes der ingen større udvikling i den samlede befolkning frem mod Det er noget mindre end den forventede generelle befolkningstilvækst i Danmark, som forventes at være omkring 4,5 pct. i samme periode. Helsingør Kommune skulle med andre ord forvente mere end flere borgere i 2026, hvis kommunen fulgte den generelle befolkningstilvækst i landet. Tabel 1 Aldersfordelt forventet befolkningsudvikling år 3-5 år 6-16 år år år år 80+ år I alt

43 Budget Befolkningsprognose Figur 1 Faktiske og forventede befolkningsudvikling Historisk Prognose 2013 Prognose 2014 Aldersfordeling Den generelt glædelige tendens til at folk bliver sundere og generelt får et stadig bedre helbred betyder, at folks gennemsnitsalder øges for hvert år der går. Samtidigt er de såkaldte babyboom årgange (store årgange) kommet stadig tættere på pensionsalderen, og når Helsingør Kommune samtidigt oplever små årgange i den arbejdsdygtige alder, medfører det, det der poplært kaldes ældrebyrden. Det er ikke særligt for Helsingør Kommune, men ser man på figur 2, kan man se, at udfordringen igen her er større end for resten af landet. Figur 2 Aldersfordeling i Helsingør Kommune, samt hele landet 65+ år Aldersfordeling ,6% 17,8% 65+ år Aldersfordeling 2026 (prognose) 26,8% 21,7% år 54,4% 58,5% år 53,4% 56,3% 0-19 år 24,0% 23,7% 0-19 år 19,8% 22,0% 0% 20% 40% 60% 80% -10% 10% 30% 50% 70% Helsingør DK 43

44 Budget Befolkningsprognose Visionsmålene Udfordringen med ældrebyrden er altså klart ridset op, men i ovenstående prognose er der ikke taget højde for visionen om 800 nye børnefamilier. Med 800 nye familier ville Helsingør Kommune nogenlunde følge den generelle befolkningstilvækst i Danmark, samt aldersfordelingen i resten af landet. Befolkningsændringer er en væsentlig faktor for kortsigtet, såvel som langsigtet budgetplanlægning og politiske strategier. Nogle af de væsentligste parametre, som influerer prognosen ud over den nuværende befolkning, kan opdeles i tre kategorier: 1. Boligmassen Antallet og sammensætningen af boligmassen vil sætte en naturlig begrænsning for hvor mange mennesker, der fysisk kan og vil bo i kommunen - dette er en parameter, der relativt nemt kan tilpasses eventuelle forventninger. 2. Fødselsrater og forventet levetid Fødes der flere børn i kommunen øges antallet af indbyggerne givetvis, ligesom en stigning i den forventede levetid betyder, at der vil være stigende antal ældre borgere. Det antages, at politiske initiativer vil have relativ lav indflydelse. 3. Netto indvandring Det er i høj grad her de 800 nye børnefamilier skal og kan hentes. En mere attraktiv kommune gør, at færre borgere ønsker at fraflytte kommunen, mens udefrakommende ønsker at tilflytte. 44

45 Budget Pris- og Lønstigninger 2.4 Pris- og lønstigninger Helsingør Kommune anvender Kommunernes Landsforenings skøn over pris- og lønudviklingen på Landsplan. Der er anvendt KL s skøn juni 2014 vedr. budget Tabel 1 Den kommunale pris- og lønudvikling Vægtet ifølge regnska b 2013 drift (pct.)* 2012/ / / / / /2 018 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 0,68 1,18* 2,18* 2,00 2,00 2,00 Brændsel (art 2.3) 1,8% -0,36 0,40 3,00 1,61 1,61 1,61 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% -0,14-0,10 1,15 1,61 1,61 1,61 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,43 0,50 0,90 0,90 0,90 0,90 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,5% 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 0,60 1,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Priser i alt 31,4% 1,24 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 Løn og priser i alt, nye priser 100,0% 0,90 1,20 2,00 2,00 2,00 2,00 *Angiver med hvilken vægt de enkelte arter indgår i beregningen af den gennemsnitlige P/L (løn og priser i alt) 45

46 Budget Pris- og Lønstigninger Tabel 2 Oversigt over anvendte pris- og lønstigninger (KL juni 2014) Art lønninger 0,68 1,12 2,00 2,00 2,00 2,00 2 Varekøb -0,20 0,02 1,61 1,61 1,61 1, Fødevarer 0,59 0,10 2,20 1,61 1,61 1, Brænsel og drivmidler -0,36 0,40 3,00 1,61 1,61 1, Køb af jord og bygninger 3,90 2,50 2,50 1,61 1,61 1, Anskaffelser -1,16 0,50 1,00 1,61 1,61 1, Øvrige varekøb -0,25-0,20 0,90 1,61 1,61 1,61 4 Tjenesteydelser 1,15 1,42 1,92 1,92 1,92 1, Tjenesteydelser u/moms 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2, Entreprenør- /håndværkerydelser 1,43 0,50 0,90 0,90 0,90 0, Betaling til staten 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Betaling til andre kommuner 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Betaling til amtskommuner 0,26 1,04 1,76 1,76 1,76 1, Øvrige tjenesteydelser 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 5 Tilskud og overførelser 1,47 1,70 1,57 1,57 1,57 1, Tjenestemandspensioner 0,68 1,12 2,00 2,00 2,00 2, Overførelser til personer 1,60 1,80 1,50 1,50 1,50 1, Øvrige tilskud/overførelser 0,60 1,00 2,00 2,00 2,00 2,00 7 Indtægter 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Egne lejeindtægter 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Salg af produkter og ydelser 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Betaling fra staten 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Betaling fra andre kommuner 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Betaling fra amtskommuner 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1, Andre indtægter 0,86 1,18 1,97 1,97 1,97 1,97 8 Finansindtægter 1,60 1,80 1,50 1,50 1,50 1,50 9 Interne udgifter og indtægter 1,11 1,29 1,90 1,91 1,91 1, Løn 0,68 1,12 2,00 2,00 2,00 2, Varekøb -0,14-0,10 1,15 1,61 1,61 1, Tjenesteydelser 1,15 1,42 1,92 1,92 1,92 1, Indtægter 1,24 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 46

47 3. Finansiering 47

48 Budget Valg af udskrivningsgrundlag 3.1 Valg af udskrivningsgrundlag statsgaranti el. selvbudgettering Indledning Dette notat har til formål at beskrive de indtægtsposter, hvor kommunen i forbindelse med budgetlægningen skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti. Posterne omfattet af dette valg er indkomstskat og tilskud og udligning. Indledningsvis præsenteres en sammenfatning af alle indtægtsposter og resultatet af at vælge statsgaranti eller selvbudgettering. Efterfølgende uddybes skønnet over indkomstskatter og tilskud og udligning. Sammenfatning I nedenstående tabel ses de forventede indtægter fra alle indtægtsposter vedrørende skat og tilskud og udligning. Der kan for 2015 vælges mellem statsgaranti og selvbudgettering for posterne skatteprovenu og tilskud og udligning. Derfor er der 2 kolonner for Alle poster i overslagsårene er udelukkende baseret på selvbudgettering. Tabel 1: Indtægtsposter budget kr. Statsgaranti Selvbudgettering Selvbudgettering Selvbudgettering Selvbudgettering Skatteprovenu Tilskud og udlign Ekstraordinær finansiering Efterregulering af tilskud og udligning Efterregulering af skat I alt omfattet af Statsgaranti Ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsskat (dækningsafgift) Selskabsskatter Øvrige skatter Samlet skattefinansieret indtægtsgrundlag Ved valg af selvbudgettering, frem for statsgaranti i 2015, er provenuet fra Indkomstskatten på 15,7 mio. kr. højere. Forskellen skyldes, at KL s seneste 48

49 Budget Valg af udskrivningsgrundlag vækstskøn i udskrivningsgrundlaget af september 2014 (som selvbudgettering bygger på) er mere optimistisk for årene end det af staten udmeldte vækstskøn i statsgarantien. Ved valg af selvbudgettering vil indtægten fra tilskud og udligningsordningen derimod være 13,8 mio. kr. lavere end ved statsgarantien. Dette skyldes hovedsagligt det højere udskrivningsgrundlag anvendt ved selvbudgettering. Der er derfor en mulig gevinst på netto 1,9 mio. kr. i 2015 ved valg af selvbudgettering. Da der kun er udsigt til en mindre gevinst ved valg af selvbudgettering, anbefaler administrationen et valg af statsgaranti pga. den betydelige usikkerhed, der er forbundet med dette valg (se mere om dette i slutningen af notatet). Uddybning af valg af skattegrundlag Indkomstskat Af tabel 2 fremgår det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2015 og frem. Endvidere ses skatteprovenuet som resultatet af udskrivningsgrundlaget ganget med udskrivningsprocenten. Desuden ses det beløb Helsingør Kommune skal bidrage med til finansiering af det skråskatteloft samt skatteprovenuet efter medfinansiering af det skrå skatteloft. Tabel 2: Indkomstskat budget kr. Statsgaranti Selvbudgettering Selvbudgettering Selvbudgettering Selvbudgettering Udskrivningsgrundlag Skatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 25,4 Skatteprovenu Medfinansiering skrå skatteloft Skatteprovenu inkl. skrå skatteloft Som det fremgår af tabel 2 modtager Helsingør Kommune i alt mio. kr. i skatteprovenu ved valg af statsgaranti og ved valg af selvbudgettering er det forventede skatteprovenu mio. kr. En forskel på 16 mio. kr. Beregningsmåden for det statsgaranterede og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag gennemgås kort nedenfor. 49

50 Budget Valg af udskrivningsgrundlag Selvbudgettering Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag udgør mio. kr. og bygger på de allerede lignede selvangivelser for 2013 samt et skøn for de endnu ikke lignede. Derved nås et skøn for udskrivningsgrundlaget for 2013, der efterfølgende fremskrives med KL s forventninger til udviklingen for 2013 til Statsgaranti Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør mio. kr. i 2015, og er beregnet ud fra den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2013 for de lignede indkomster, som opgjort pr. maj 2014 og korrigeret for en række lovændringer med indflydelse på indkomstskatten. Vælger Helsingør Kommune statsgaranti medfører det, at afregningen af skat til kommunen i 2014 er endelig, således at der ikke sker en efterregulering i de efterfølgende år. Medfinansiering af det skrå skatteloft Helsingør Kommune satte i budget 2008 indkomstskatten op fra 24,8 til 25,4. Dette medførte, at kommunen fra 2008 og frem skal medfinansiere det skrå skatteloft. Medfinansieringen af det skrå skatteloft er på 7,4 mio. kr. Tilskud og udligning Udligningsordningen er vedtaget for sikre et forholdsvist jævnt serviceniveau i alle landets kommuner. Ordningen finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne selv. Hvor meget en kommune modtager fra - eller skal bidrage til ordningen, afhænger af balancen mellem kommunens skatteindtægter og kommunens udgiftsbehov det såkaldte strukturelle over- eller underskud. Har kommunen strukturelt overskud bidrager den til ordningen, omvendt har kommunen strukturelt underskud modtager den fra ordningen. Hvor meget kommunen modtager afhænger af størrelsen på de strukturelle underskud, samt sammensætningen af udgiftsbehovet. Kommunens skatteindtægter beregnes på baggrund af kommunens grundværdier samt det skønnede udskrivningsgrundlag for personskatten. I beregningen af provenuet anvendes en gennemsnitlig skattetryksfaktor for hele landet, der inkluderer både udskrivningsprocent og grundskyldspromille. Udgiftsbehovet udgøres af et demografisk bestemt udgiftsbehov med en samlet vægt på 70 procent og et socioøkonomisk udgiftsbehov med en samlet vægt på 30 procent. I opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår udgiftsbehovskriterier og vægte i både landsudligningen og hovedstadsudligningen med henblik på at afspejle kommunernes sociale opgaver og generelt forbedre udligningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. 50

51 Budget Valg af udskrivningsgrundlag Helsingør Kommune modtager samlet set penge fra ordningen, og tabel 3 viser, hvorledes Helsingør Kommunes indtægter fra tilskuds- og udligningsordningen fordeler sig på de forskellige poster i ordningen samt forskellen på statsgaranti og selvbudgettering i Tabel 3: Tilskud og udligning budget kr. Stats-garanti Selvbudgettering Selvbudgettering Selvbudgettering Selvbudgettering Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Efterregulering af tidligere tilskudsår Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Udligning vedrørende udlændinge Efterregulering af tidligere tilskudsår Bidrag Udviklingsbidrag Særlige tilskud Tilskud vanskeligt stillede kommuner* Tilsvar vanskeligt stillede komm. i hovedstads Tilskud vanskeligt stillede komm. i hovedstads.* Tilskud til Ø-kommuner Tilskud vedr. mindre øer Tilsvar kommuner med borgere med sociale problemer Tilskud kommuner med borgere med sociale problemer* Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud vedrørende skattenedsættelse i Tilskud vedrørende skattenedsættelse i 2015 (skøn) Beskæftigelsestilskud Ekstraordinær finansiering I alt * Tilskud fra de markerede puljer tildeles efter ansøgning. Til disse puljer skal kommunen også yde tilsvar dvs. bidrage til pba. befolkningstallet. 51

52 Budget Valg af udskrivningsgrundlag I KL s skøn for bloktilskuddet i overslagsårene indgår en forventning om et stigende negativt balancetilskud grundet stigende skatteindtægter og nulvækst i serviceudgifterne. Dette forårsager det gradvise fald i indtægterne fra tilskud og udligning selvom væksten i udskrivningsgrundlaget er holdt på niveau med den forventede vækst på landsplan. Center for Økonomi og Styring vurderer, at dette ikke er en realistisk forventning. Derfor er der i resultatbudgettet indarbejdet et ekstraordinært finansieringstilskud på 21,8 mio. kr. i overslagsårene. Dette svarer til det tilskud Helsingør Kommune vil modtage i 2015 som tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet. I budgettet er desuden indlagt et tilskud til skattenedsættelse i Dette er et skøn for det tilskud kommunen vil modtage som en følge af nedsættelsen af grundskylden og dækningsafgiften som aftalt i årets budgetforlig. Det endelig tilskud vil blive udmeldt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo Konsekvenser ved valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Som tidligere nævnt har Helsingør Kommune udsigt til en mulig gevinst på 1,9 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Vælger Helsingør Kommune at selvbudgettere vil kommunen således modtage 1,9 mio. kr. mere i nettoprovenu i 2015 fra skatter og tilskud og udligning. Når skatteåret 2015 er endeligt opgjort vil Helsingør Kommune faktiske udskrivningsgrundlag og dermed skatteprovenu blive beregnet. På baggrund af dette vil Helsingør Kommunes faktiske provenu fra udligningsordningen ligeledes blive beregnet. Er der forskel mellem hvad kommune modtog i 2015 og hvad kommune skulle have modtaget i forhold til den faktiske opgørelse, vil kommunen blive efterreguleret. Efterreguleringen vil finde sted i Størrelsen på en positiv eller negativ efterregulering afhænger af forskellen på de skøn, der er gjort i forbindelse med selvbudgetteringen og den faktiske udvikling inden for disse områder. I forbindelse med selvbudgetteringen er der skønnet over følgende områder: Udviklingen i befolkningstallet på landsplan og i Helsingør Kommune Udviklingen i udskrivningsgrundlaget og grundværdier på landsplan og i Helsingør Kommune Udviklingen i udgiftsbehovet på landsplan og i Helsingør Kommune Det er selvsagt en vanskelig øvelse at foretage disse skøn, og selvom Helsingør Kommune altid anvender KL s skøn, vil selvbudgettering være behæftet med stor usikkerhed særligt i disse år, der fortsat er præget af finanskrisen. En mindre afvigelse i forhold til skønnene kan således hurtigt ændre en mindre gevinst til et mindre eller større tab. 52

53 Budget Valg af udskrivningsgrundlag Vælges der statsgaranti, er provenuet i 2015 endeligt og vil ikke blive efterreguleret. Center for Økonomi og Styring vil derfor altid anbefale et valg af statsgaranti med mindre der er udsigt til en større gevinst og en mere stabil finansiel periode 53

54 Budget Lån, renter og balanceforskydninger 3.2 Lån, renter og balanceforskydninger i budget Indledning Dette notat viser budget vedr. låneoptagelse og afdrag på langfristet gæld. Endvidere fremgår budget for renter og balanceforskydninger og herunder udvikling i lån til betaling af ejendomsskat. Låneoptagelse og langfristet gæld Tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i Tabel 1: Samlet langfristet gæld pr. 31. december kr. Restgæld Afdrag Renter Låneoptagelse Restgæld Selvejende institutioner med overenskomst 1) Stat og hypotekbank Andre Kommuner og Regioner 0 0 Kommune Pensionsforsikring Realkredit Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 2) Langfristet gæld i alt 3) ) Indexregulering kr reguleret på konto 9. 2) Indexregulering kr , reguleret på konto 9. 3) Inklusive note 1-2. I forbindelse med budget 2013 blev det vedtaget at foretage en omlægning af dele af låneporteføljen til lån med længere løbetid for at mindske afdragsbyrden de kommende år. Denne omlægning blev foretaget i slutningen af 2012, således at den restgæld Helsingør Kommune havde til Kommunekreditforeningen på 649,9 mio. kr. 31. december 2012, blev konverteret til 3 lån: Et lån på 304 mio. kr. med udløb i 2034, et lån på 311 mio. kr. med udløb i 2019 samt et lån på 33,6 mio. kr. med udløb i Det sidstnævnte lån dækker over låneoptagelsen i Alle tre lån blev optaget med variabel rente. For at imødekomme principperne i Helsingør Kommunes Økonomiske Politik om rentesikkerhed, blev der i maj 2013 foretaget en konvertering af det variabelt forrentede lån på 289 mio. kr. til et lån med et renteloft på 2 pct. Låneoptagelsen for 2013 på 56,7 mio. kr., blev tillige optaget med samme renteloft. De effektive renter på disse lån er en anelse højere end de variabelt forrentede, men har til gengæld den sikkerhed, at renten ikke kan overstige 2 pct. 54

55 Budget Lån, renter og balanceforskydninger Det blev i budget 2015 vedtaget, at to eksisterende lån på hhv. 56,7 og 33,5 mio. kr., samt forventede låneoptagelse i budgetårene, skal omlægges og optages med afdragsfrihed i Reglerne i lånebekendtgørelsen for afdragsfrihed betyder at princippet i økonomisk politik om låneoptagelse af lån med en løbetid på 10 år muligvis bliver fraveget, således at lånene bliver 15 årige. Økonomisk politik tilsiger, at mindst en fjerdedel af låneporteføljen skal være fastforrentet, hvilket er imødekommet med konverteringen til renteloftslånet der udløber i Efterhånden som dette lån afdrages, vil der blive taget stilling til om, der er mere, der skal konverteres til fast rente. Center for Økonomi og Styring følger desuden løbende renteudviklingen. Endvidere vil Center for Økonomi og Styring vægte låneporteføljen således at afdragsbyrden bliver så ens som muligt gennem årene, under de givne budgetforudsætninger. Tabel 2: Forventet låneoptagelse i kr Skattefinansieret område: Opr. Budget Lånedispensation særlig lånepulje Lån til likviditetstab Lån til betaling af ejendomsskat Sanering/Byfornyelse Energirenovering i kommunale bygninger Skolen i Bymidten Lystbådehavne Renoveringsplan Nordhavnen fase 2 og Lånepulje-kvalitetsfondsområde I alt, skattefinansieret område: Afdrag på lån Af tabel 3 fremgår Helsingør Kommunes forventede afdrag på lån i Afdragene er ca. 60,8 mio. kr. i 2015, ca. 59,9 mio. kr. i 2016, ca. 60,1 mio. kr. i 2017 og på ca. 60,1 mio. kr. i Afdragene er beregnet på baggrund af den nuværende gæld og den forventede låneoptagelse. Bemærk at der for så vidt angår afdrag på forventet låneoptagelse er budgetteret med afdragsfrihed i budgetperioden. Dette gør sig også gældende på to eksisterende lån på i alt ca. 83 mio. kr. Tabel 3: Kommunens afdrag på langfristet gæld (udgift) kr * Selvejende institutioner Stat og hypotekbank 1 0 Andre Kommuner og Regioner 0 0 Kommunernes Pensionsforsikring Almindelig realkredit

56 Mio. kr. Budget Lån, renter og balanceforskydninger Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Nordhavnen Afdrag på låneoptagelse til og med Afdrag af forventet låneoptagelse: Låneoptagelse 2013 ( 74,1 mio. kr.) Låneoptagelse 2014 ( 45,6 mio kr.) Låneoptagelse 2015 ( 52.3 mio. kr.) Låneoptagelse 2016 ( 43,9 mio. kr.) 0 0 Låneoptagelse 2017 ( 40,6 mio. kr.) 0 Låneoptagelse 2018 ( 37,7 mio. kr.) 0 Afdrag på låneoptagelse fra 2013 til Afdrag på låneoptagelse - i alt: *) Er oprindeligt budget Tabel 4 viser sammen med figur 1 en summarisk oversigt over udviklingen i den langfristede gæld frem til Udviklingen i 2014 og frem er beregnet på baggrund af de forventede afdrag og låneoptag. Tabel 4: Forventet udvikling i den langfristede gæld* Mio. kr Opr. Budget Primosaldo 791,7 719,0 663,7 654,7 628,9 620,4 604,4 584,9 Afdrag -110,0-88,9-64,2-71,4-60,8-59,9-60,1-60,1 Låneoptagelse 37,2 33,6 55,2 45,6 52,3 43,9 40,6 37,7 Ultimosaldo 718,9 663,7 654,7 628,9 620,4 604,4 584,9 562,5 *Inklusive selvejende institutioner. Fra 2014 og frem er der tale om prognosetal. Figur 3: Forventet udvikling i langfristet gæld '94 '96 '98 '00 '02 '04 '06 '08 '10 '12 '14 '16 '18 *) Inklusive selvejende institutioner. Fra 2014 og frem er der tale om prognosetal Ultimosaldo Renter Af følgende tabeller fremgår henholdsvis Helsingør Kommunes renteindtægter, renteudgifter samt netto-renteudgifter. 56

57 Budget Lån, renter og balanceforskydninger Renteindtægterne forventes at blive på ca. 15 mio. kr. i 2015 til For så vidt angår renter af likvide aktiver forventes de at blive på 1,7 mio. kr. i år Det skal bemærkes, at tilsammen med en ny bankkontrakt på den daglige likviditet, forventes en kapitalforvaltningsaftale af overskudslikviditeten (der forventes indgået i 2015) at bidrage til opnåelse den forventede forrentning. Renter af langfristede tilgodehavender vedrørende ordningen lån til betaling af ejendomsskatter forventes at blive på ca. 7,1 mio. kr. i 2015 og renter vedrørende fjernvarmens gæld til Helsingør Kommune forventes at blive på ca. 0,8 mio. kr. Tabel 1: Helsingør Kommunes renteindtægter kr Opr. Budget Renter af likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Langfristede tilgodehavender Deponering Kurstab og Kursgevinster I alt Der er i 1999 deponeret 330 mio. kr. ved salg af 3 skoler. Der hæves 16,5 mio. kr. om året indtil 2020, jf. tabel 11, og der henstår primo 2014 ca. 99 mio. kr. Der er beregnet en renteindtægt på ca. 2,9 mio. kr. i 2015 med en rente på 4,00 % p.a. (se tabel 5a, renter af deponering). Renteindtægterne kommer som afkast af investeringer foretaget af de to kapitalforvaltere kommunen har til at investere de deponerede midler. Hidtil har det været aftalt, at der kun måtte investeres i danske obligationer. Dette har en høj sikkerhed, men til gengæld har afkastet de senere år været faldende. Fra april 2013 er det derfor aftalt, at kapitalforvalterene må investere en mindre andel af porteføljen i kredit- og virksomhedsobligationer, samt aktier. Dette giver en marginalt lavere sikkerhed, men til gengæld et højere forventet afkast. Kapitalforvalteren orienterer løbende Center for Økonomi og Styring om udviklingen i investeringsporteføljen og afkast. 57

58 Budget Lån, renter og balanceforskydninger Tabel 5a: Renter af deponering kr Opr. Budget Investeringsforeningsandele m.m Salg af 3 skoler I alt Renteudgifterne forventes at stige fra ca. 6,7 mio. kr. i 2015 til ca. 10,0 mio. kr. i Hvad angår renter af langfristet gæld er beløbene baseret på den forventede lånoptagelse og forrentningen af de eksisterende lån. Renten af den forventede låneoptagelse indgår på nuværende tidspunkt med 3/4 vægt det første år og fuld vægt de efterfølgende år af den forventede låneperiode. Der er, hvad angår forventet lånoptagelse og eksisterende lån med variabel rente, regnet med en rente på 1,00 pct. i 2015 og 2016 samt 1,5 pct. i 2017 og Denne budgetrente er ift. sidste års budgetrente korrigeret til en mere realistisk forventning. Center for Økonomi og Styring forventer derfor ikke som tidligere år et større mindreforbrug ift. til rentebudgettet i Det er vanskeligt, at spå om renten i Ledende renteprognoser forventer langsomt stigende renter, men renteniveauet forventes fortsat at forblive relativt lavt. Konverteringen af halvdelen af låneporteføljen til et lån med et renteloft, giver dog en vis sikkerhed i budgettet de kommende år. Tabel 6: Helsingør Kommunes renteudgifter kr Opr. Budget Renter af kortfristet gæld i øvrigt I alt kortfristet gæld Renter af langfristet gæld Renter af langfristet gæld løbetidsforlængelse Renter af forventet låneoptagelse: Låneoptagelse 2013 ( 74,1 mio. kr.) Låneoptagelse 2014 ( 45,6 mio. kr.* ) 799 Låneoptagelse 2015 ( 52,3 mio. kr.*) Låneoptagelse 2016 ( 43,9 mio. kr.*) Låneoptagelse 2017 ( 40,6 mio. kr.)

59 Budget Lån, renter og balanceforskydninger Låneoptagelse 2018 ( 37,7 mio. kr.) 424 I alt langfristet gæld Renteudgifter i alt *Renteudgifter til Nordhavnsprojektet har separatrentestruktur Tabel 7 viser de samlede nettorenteudgifter i årene 2012 til På grund af den lave udlånsrente er nettoudgiften relativ lav, og det forventes fra 2015 og frem, at renteindtægterne overstiger renteudgifterne. Tabel 7: Samletabel - nettorente kr Opr. Budget Renteindtægter Renteudgifter Nettorente Balanceforskydninger Balanceforskydninger vedrører bevægelser i kommunens finansielle tilgodehavender og gæld. Tabel 8: Forøgelse af udlån - langfristede tilgodehavender (udgift) kr Opr. Budget Udlån, beboerindskud Indskud i landsbyggefonden, ældreboliger Indskud i landsbyggefonden, rammebeløb Lån til betaling af ejendomsskatter Udgift som følge af rentenedslag ved indfrielse af lån til betaling af ejendomsskatter I alt: Som det fremgår af tabel 8 øges kommunens tilgodehavender med ca. 27,6 mio. kr. i 2015, 34,7 mio. kr. i 2016, 38,0 mio. kr. i 2017 og 29,2 mio. kr. i 2018, hvilket bl.a. skyldes øget udlån til lån til betaling af ejendomsskatter. Lån til betaling af ejendomsskatter er de lån kommunen yder til pensionister til at dække deres betaling af grundskyld. 59

60 Millioner Budget Lån, renter og balanceforskydninger I forbindelse med indfrielse af lånet ydes et nedslag i de renter, der er påløbet efter den 1. januar Nedslaget udgør i pct. Nedslaget reduceres herefter årligt med et procentpoint, indtil nedslaget i 2019 udgør 25 pct. Tabet som følge af rentenedslaget forventes i budgetårene at blive 2 mio. Lån til betaling af ejendomsskatter forventes at udvikle sig som følger i tabel 9. Tabel 9: Skadesløsbreve vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter kr Opr. Budget Tilgodehavende primo Tilgange Indfrielser Rentetilskrivning Tilgodehavende ultimo *Der er anvendt en rentesats for perioden på 2,23 pct. p.a. Denne rentesats er fastsat af IM for IM fastsætter renten hvert år efter den 1/10 året før. Antallet af sager er faldet siden 2010, da flere har valgt at indfri deres lån til betaling af ejendomsskat. Udlånet i alt er fortsat stigende på grund af at de resterende udlån fortsat vil vokse mere end de indfriede lån, illustreret i nedenstående figur 2. Figur 2: Indefrosne ejendomsskatter Indefrosne ejendomsskatter - omfang og udlån i alt Antal sager Udlån i alt

61 Budget Lån, renter og balanceforskydninger Fra 2011 og frem er forrentningen på lån til betaling af ejendomsskatter opgjort som et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år. Lånebeløbene forrentes med en årlig rente på 2,23 pct. p.a. i I 2011 og 2012 var renten henholdsvis 3,06 pct. p.a. og 2,93 pct. p.a. I Tabel 10 vises den indtægt som Helsingør Kommune forventer fra modtagne afdrag fra deponeringer og udlån til eksempelvis foreninger. Indtægterne forventes at blive ca. 33,6 mio. kr. i 2015, ca. 17,1 mio. kr. i 2016, ca. 17,1 mio. kr. i 2017 og ca. 17,1 mio. kr. i Tabel 10: Afdrag på udlån - langfristede tilgodehavender (indtægt) kr Opr. Budget Fonden Hornbæk Havn Forsyning A/S afdrag på gæld Deponering I alt: I 1999 valgte Helsingør Kommune at sælge 3 af kommunens skoler og lease dem igen (sale and lease back). Salget indbragte 330 mio. kr., der skulle deponeres. De deponerede midler frigives over 20 år med 16,5 mio. kr. om året indtil Fra 2016 til 2019 opspares deponeringen til tilbagekøb af skolerne i 2019 i alt 66 mio. kr. Opsparingen fra 2016 til 2019 er forklaringen på faldet i indtægter fra deponering fra 2015 til Tabel 11 viser en oversigt over indgåede deponeringsaftaler i Helsingør Kommune siden Det årlige udbytte/renter udbetales primo april og oktober og frigivelser som nævnt i tabel

62 Budget Lån, renter og balanceforskydninger Tabel 11: Indgåede deponeringsaftaler. Dato kr. Frigivelse 1) Leje af hjælpebrandstation i Hornbæk 1/ /20 del hvert år fra 1/ ) Leje af 3 skoler 1/ /80 del hvert kvartal fra 1/1 00 3) Leje af tumlesal til Løvdalsskolen 4/ Frigives 1/15 del pr. år 4) Leje af Hellebæk avlsgård til Helsingør Bymuseum 03/ Frigives ikke de første 10 år 5) Leje af areal til Brandstation i Espergærde 19/ Frigives ikke de første 10 år 6) Leje af Bjergegade 10, 1., til Helsingør Lokalcenter 25/ Frigives ikke de første 10 år 7) Etablering af nyt ventilationsanlæg i Skovparkens Børnehus 18/ Frigives ikke de første 10 år 8) Renovering af vejbelysning 18/ /10 del hvert år fra 1/ ) Leje af pavillionbygninger i forb. m. renovering af BHU Sø 18/ Frigives ikke de første 10 år 10)Leje af pavillionbygninger på Birkedalsvej og Mørdrupvej 17/ Frigives ved lejemålets ophør 11)Etablering af ny liggehal til Børnehuset Stjernedrys 3/ Frigives ikke de første 10 år 12)Leje af en kollegieboligafdeling på Kronborg Kollegiet 21/ Frigives ikke de første 10 år 13)Leje af Bjergegade 10 B, 2.tv., Helsingør til familiehuset 28/ Frigives ikke de første 10 år 14)Leje af Strandgade 48 og Klyveren / Frigives ikke de første 10 år Vedr. 1) og 3-14): Der er tegnet investeringsforeningsandele i BG Invest Erhverv. Kommunens nettoudvikling i langfristede tilgodehavender (balanceforskydninger) er vist i tabel 12. Nettoudgiften stiger markant fra 2015 til 2016 pga. opsparing til tilbagekøb af de tre skoler. Tabel 12: Samletabel balanceforskydninger kr Opr. Budget Langfristede tilgodehavender (udgift) Langfristede tilgodehavender (indtægt) Nettoudvikling

63 4. Budgetområdebeskrivelser 63

64 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Indledning Budgetområde 201 omfatter opgaver i forbindelse med miljø, natur, byggesagsbehandling og klimaarbejde. Opgaverne vedrørende miljø, natur og byggesagsbehandling er i vid udstrækning myndighedsrelaterede med hjemmel i den konkrete lovgivning på området. Der gennemføres dog også en del naturforbedrende projekter, der ikke er lovbundne. Klimaarbejdet omfatter kommunens samlede opgaver på klimaområdet, herunder gennemførelse af klimastrategi og handleplaner for nedbringelse af CO2. De væsentlige indsatsområder er energiforsyning, transport og energibesparelser i boliger, virksomheder og kommunale bygninger og institutioner. Byggesagsområdet: At kommunens borgere oplever en faglig kompetent sagsbehandling, med fokus på korrekt vejledning og hurtig sagsbehandling. Miljøområdet: Forurening af luft, jord og vand forebygges og bekæmpes ved at: Sikre at der er rent grundvand i tilstrækkelige mængder. Beskytte borgere mod sundhedsskadelige påvirkninger fra forurenede ejendomme. Føre tilsyn med virksomheder og landbrug hvor der miljømæssigt er størst behov. Arbejde for forbedret kystbeskyttelse. Overvåge badevandskvaliteten på udvalgte badestrande. Vedligeholde offentlige vandløb for at sikre afledning af vand under hensyntagen til miljøet. Arbejde for at søer, vandløb, kystvand og grundvand, samt Natura 2000-områderne, kommer til at opfylde de nationale mål. Opdatere kommunens viden om beskyttet natur og arter. Udføre naturpleje på udvalgte lokaliteter. Sikre beskyttelsen af de landskabelige værdier bl.a. gennem en konsekvent landzonesagsbehandling. Bekæmpe rotter på ejendommene i kommunen. 64

65 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveau for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Tabel 1. Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PLniveau Miljø, Natur og Klima Regnska b 2013 Oprinde -ligt budget 2014 Budge t 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Naturforvaltningsprojekt er U Natura 2000 U Miljømålslov, vand U Vedligeholdelse af vandløb U Badevand U Grundvandsprojekter U Jordforurening U I Miljøtilsyn virksomheder U I Miljøuheld U I Planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. U Skadedyrbekæmpelse U I Tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt U Klima U Generel besparelse servicedrift I -42 I alt N

66 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Budgetområde 201 er fordelt på det rammestyrede område, og budgettet er samlet set på netto kr. i 2015, jf. tabel Lovgrundlaget Lovgrundlaget for miljø-, natur- og klima er fordelt på en række større love, samt en lang række mindre love og bekendtgørelser. De større love er Planloven, Byggeloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, Vandforsyningsloven og Vandløbsloven. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Byggesagsbehandling Byggesagsområdet varetager administrationen af byggeloven herunder bygningsreglementet og påser i den forbindelse alle de i reglementet nævnte øvrige forhold i henhold til andre lovgivninger. Desuden varetages sager om dispensationer fra lokalplaner, landzonesager samt bygge- og beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Yderligere varetages vedligeholdelse af BBR samt en række andre opgaver. Området er konstant opmærksom på at yde den bedst mulige vejledning og service. Desuden er der fortsat fokus på sagsbehandlingstiden. Miljø og natur Virksomhedsregulering Helsingør kommune fører tilsyn med, at virksomheder og landbrug ikke giver anledning til forurening ud over det tilladelige niveau. For en række virksomhedstyper opkræves betaling for tilsyn og godkendelse efter miljøministeriets regler. Vedligeholdelse af vandløb / Vandløbsvæsen Området dækker den lovpligtige vedligeholdelse af de offentlige vandløb Munkesøvandløbet, Søbækrenden, Tinkeruprenden, Skovlunde Bæk, Hetlands Å, Vesterbæk, Østerbæk, Egebækken, Knudemosevandløbet, Riffs Rende, Øerne, Borsholmløbet, Brunedamsløbet og Gurre Å. Naturbeskyttelse Området omfatter besigtigelser og registreringer af beskyttede naturområder, pleje af udvalgte naturområder, regulering / myndighedsudøvelse og opdatering af naturdatabasen iht. dataansvarsaftalen mellem staten og KL. 66

67 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Jordforurening Området omfatter styring og registrering af jord fra forurenede og forureningssårbare arealer samt undersøgelser og risikovurderinger af jord- og grundvandsforureninger herunder olietanksforureninger og forureninger med klorerede opløsningsmidler. Grundvand Området omfatter kortlægning af grundvandsforekomster og kvaliteten af grundvandet, undersøgelser og risikovurdering af forureningstrusler, opsætning af en samlet grundvandsmodel til at fastlægge indvindings-oplande og beskyttelsesområder, en vurdering af størrelsen af en bæredygtig indvinding fra vandværkerne, samt udarbejdelse af en samlet og detaljeret handlingsplan til at sikre rigelig grundvand af god kvalitet. Skadedyrsbekæmpelse Området dækker udgifter og indtægter i forbindelse med bekæmpelse af rotter herunder konkret bekæmpelse på de enkelte ejendomme, samt indkøb af fælder og gift. Området dækker også indfangning og aflivning af herreløse katte i begrænset omfang. Klima Helsingør kommunes byråd har vedtaget Helsingør kommunes klimaplan i november Ved implementeringen af klimaplanen er der de første år primært sat fokus på en klimaindsats i kommunens egen virksomhed indenfor områderne: Energistyring, bygninger, vedvarende energi/forsyning, transport, indkøb og adfærd. I 2012 er der igangsat projekter, som også skal sikre klimaindsatsen i kommunen som geografisk område. Det gælder klimauddannelse for håndværkere, som blev gennemført i 2012 og I 2013 vedtages en klimatilpasningsplan, som vil blive implementeret i 2014 og fremefter. Fra 2014 er klimaindsatsen rettet imod såvel private som almene boliger. Der vil være fokus på den strategiske energiplanlægning i samarbejde med Region Hovedstaden, og der vil være øget fokus på klimavenlig transport. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 2. 67

68 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Tabel 2. Specifikation af ændringer - drift Hele kr. Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Rammestyret 4 Februar PL Nedjustering af budget til skadedyrsbekæmpelse Etablering af puljer til IT/Telefoni Budgetompl efter etabl af NSPV Juni PL Besparelse klima Besparelse Natura 2000 og vandplaner Besparelse miljøtilsyn virksomheder Besparelse skadedyr Besparelse grundvandsbeskyttelse Tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt Besparelse senioruge og handleplaner Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt De væsentligste ændringer i budget er besparelse på klima og tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt. 4. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra tidligere år samt forventninger til fremtiden. Anlæg Der er ingen anlæg på budgetområdet. 68

69 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Indledning Drift og vedligehold af veje og stier Helsingør Kommune har investeret milliardbeløb i kommunens infrastruktur i form af anlæg af cykelstier og veje. Infrastrukturen skal retableres, bevares og vedligeholdes: Cykelstier, fortove og veje skal sættes i ordentlig stand og vedligeholdes godt Cyklister skal have optimale forhold mange og gode cykelstier m.m. Vejbelysningen skal være tidssvarende belysningsmæssigt, designmæssigt og energieffektivt Moderne signalanlæg (lyskryds m.fl.) skal fremme trafiksikkerhed og fremkommelighed Parker og grønne områder Helsingør kommune rummer store landskabelige værdier en lang kyststrækning med strande, skrænter, udsigter og store skove og søer. I Helsingør by findes unikke parker udviklet af Danmarks førende landskabsarkitekter siden 1920 erne. I hvert bysamfund og kvartér i kommunen er der små grønne åndehuller, som er helt afgørende, for de mennesker der færdes lige her. Nordsjællands Park og Vej Nordsjællands Park og Vej er etableret som et 60 fællesskab med Helsingør og Fredensborg kommuner som ejere. Nordsjællands Park og Vej er pr. 1. januar 2014 Helsingør Kommunes gartner- og entreprenørvirksomhed, der løser opgaver indenfor drift og pleje af grønne områder og renhold samt reparations- og vedligeholdelsesopgaver indenfor vejområdet. Parkeringsservice Det begrænsede antal parkeringspladser, der er til rådighed på steder og tider, hvor mange mennesker ønsker at gøre brug af dem, skal udnyttes optimalt. Parkeringsservice skal sikre, at der ikke parkeres andre steder, på anden måde eller i længere tidsrum, end det er tilladt. Derved fremmes trafiksikkerhed, fremkommelighed, og flest mulige bilister får mulighed for at parkere, der hvor mange ønsker at gøre brug af et begrænset antal pladser indenfor samme tidsrum. Driften af Parkeringsservice skal kunne dækkes af indtægterne fra parkeringsafgifter. Trafik Færdsel og transport skal være sund og sikker. Børn er fremtiden fremtidens trafikanter. Derfor har børnenes sikre adfærd og sikre skoleveje højest prioritet indenfor trafiksikkerhedsområdet. Generelt skal antallet af ulykker nedbringes, især de alvorlige ulykker. Den ulykkesbekæmpende indsats er et samvirke af fysiske, pædagogiske og informationsmæssige tiltag. 69

70 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Cyklisme og kollektiv trafik skal optage fremtidens vækst i trafikken og derfor skal cykel- og bustransporten i kommunen sammen med jernbanetrafikken koordineres og fremmes i forhold til biltrafikken. Byrum Helsingørs kommunes byrum skal styrkes og udnyttes til gode rammer for leg, bevægelse, kreativitet og byliv. Byrumsudformningerne skal give plads til børnefamilier. De eksisterende torve og pladser skal restaureres og udvikles så de i større omfang kan udgøre et rekreativt element. Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveau for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget

71 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Tabel 1. Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PLniveau Trafik, Vej og Grønne områder Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Virksomheden Park og Vej U I Fælles formål U Broer og bygværker Vejbelysning og signalanlæg U U Renholdelse U Vejvedligeholdelse U I Vintertjeneste U Afledt drift - anlæg U Fælles formål U Parker U I Skov- og naturområder U I Strandrensning U Redningstjenesten U Kolonihaver U I Kystbeskyttelse U I Parkeringsservice U I

72 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Trafiksikkerhed og planlægning Vedligeholdelse af færdselsarealer U I -909 U Kollektiv trafik U Byrumsløft Helsingør og Hornbæk Generel besparelse servicedrift U I I alt N Budgetområde 204 er fordelt på det rammestyrede område, og budgettet er samlet set på netto kr. i 2015, jf. tabel Lovgrundlaget Lovgrundlaget for budgetområdet bygger primært på følgende: Vejloven og privatvejsloven, Hegnsloven, Kystbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Skovloven, Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, Færdselsloven samt diverse fredningsbestemmelser. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Inden for Budgetområde 204 er der fire totalrammer, Trafik og Infrastruktur, Parker og Naturområder, Trafik og Byrum samt Parkering. Trafik og infrastruktur Det samlede trafik- og infrastrukturområdet omfatter administration af nedenstående områder: - færdselsarealer (veje, stier, pladser m.v.) - vejbelysning og signalanlæg - parkeringsservice - vintertjeneste De enkelte delområder er beskrevet nærmere nedenfor: 72

73 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Færdselsarealer Kørebaner Længden af de kommunale veje er ca. 325 km og kørebanearealet ca m 2. Fortove Der er udlagt ca. 335 km fortove. Fortovsarealet udgør ca m 2, som skal vedligeholdes og fornyes. Gang og cykelstier Kommunen har ca. 175 km gang- og cykelstier placeret i både det åbne land samt langs gader og veje. Gennemsnitsbredden er ca. 2,0 m, svarende til ca m 2, som skal vedligeholdes og fornyes. Stibelægningerne er som fortovene af forskellige materialer fra grus-asfalt til betonbelægninger af forskellig art. Kantsten I byerne består kantbegrænsningerne for de fleste vejes vedkommende af kantsten, der næsten udelukkende er af granit eller beton. Kommunen har ca. 370 km kantsten - som for en stor dels vedkommende skal hæves, specielt i forbindelse med belægnings- og forstærkningsarbejder på kørebaner og fortove. Rabatter På veje uden for bymæssig bebyggelse samt i nogle villakvarterer består kantbegrænsningen af græsrabatter. Kommunen har ca. 186 km rabatter på landet, som skal vedligeholdes. Størstedelen ved græsslåning cirka en gang om året, men da rabatter vokser, skal de afhøvles, så vand kan passere til grøfter o.l. I byen klippes rabatter en gang om måneden. Stammehækkene i Helsingør by klippes en gang årligt. Oversigtsbeskæring foregår ligeledes en gang årligt. Desuden sikres at privat beplantning ikke dækker trafikale oversigtsarealer. Udstyr på færdselsarealer: På veje og stier er der forskelligt udstyr, som er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. Det drejer sig om autoværn, bomme, skilte, striber, fodgængerovergange, bump, steler m.v. Torve og p-pladser: I kommunen er ca m 2 offentlige torve og pladser som vedligeholdes. Broer og tunneler: Der findes i kommunen 32 broer og tunneler, som skal vedligeholdes. Vejafvanding 73

74 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder I bymæssig bebyggelse samt enkelte andre steder foregår vejafvandingen ved vejbrønde, der er placeret langs kantsten. Vandet ledes herfra til ledningssystemet, som normalt indeholder separate regnvandsledninger. Vejbelysning og signalanlæg Antallet af armaturer er på i alt De armaturer vedligeholdes af det kommunale elværk, og de af DONG Energy. Kommunens veje og stier holdes belyst i lygtetændingstiden. På baggrund af markante stigninger i energiprisen, ombygges anlæggene, så der kan bruges stadig mere energivenlige armaturer. De gamle træmaster udskiftes fordi masterne og luftledningerne er sårbare i stormvejr. Der er 25 kommunale signalregulerede kryds i Helsingør. Signalanlæggene vurderes hele tiden, og i forbindelse med udskiftning opgraderes med moderne styringsteknik m.v., så trafikken kan afvikles så sikkert og smidigt - som muligt. Der er desuden to jernbaneoverskæringer, som kommunen har drift og vedligeholdelse af. Vintertjeneste Grundlaget for kommunens vinterberedskab er vagtordninger som Park & Vejs driftsmedarbejdere indgår i, kommunens vintermateriel samt private landmænd/entreprenører som stiller med deres lastbiler og traktorer ifølge rådighedsaftaler. Vintertjenesten koordineres af vagthavende fra Park & Vej. I vinteren 2010/11 startede en gradvis implementering af GPS-styret saltspredning og dataopsamling, koordineret og registreret i et nyt vinteradministrationssystem. Dette sker med henblik på bedre udnyttelse af salt, materiel og mandskab. Parker og naturområder Budgettet for denne totalrammeenhed omfatter de udgifter, der er forbundet med renhold og pleje af parker, skove og forskellige naturområder, kystlivredning, vandløbsvæsen, samt driften af kolonihaver. De enkelte delområder er beskrevet nærmere nedenfor: Marienlyst Slot Marienlyst Slotshave (indenfor den grå havemur) plejes og udvikles med udgangspunkt i arkitekt G.N. Brandts plan fra 1920 og gældende fredning. Inden for de senere år er der foretaget en gennemgribende renovering af haven. Havemuren er brøstfældig, præget af fugtopstigning, og skal sikres og istandsættes. Øvrige parkanlæg Parker og anlæg med intensiv pleje, blomster m.v. Reberbaneparken, Danserindebrønden, Klosterhaven, Grønnehaveparken, Legepladsen i Strandgade, Drachmanns anlæg i Hornbæk, Ewaldsanlægget og Villa Helle parken i Espergærde. Parker og grønne områder med ekstensiv pleje, (32 parker) Tibberupparken, Søbækparken, Strandhaven i Gl. Tibberup, Kongens Have, Rosenkildeparken, Bergmannsdalparken, Roligheden m.fl. 74

75 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Skove og naturområder Helsingør Kommune ejer omkring 140 ha skove og naturområder fordelt på ca. 45 områder. Skovarealerne er fredskovpligtige, og en del af naturområderne er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Skovområder: Marienlystskoven, Klostermoseskoven, Montebelloskoven, Hornbæk Ås, Kildekrog plantage m.fl. Naturområder: Færgevejskilen, Rolighedsmoserne, Horneby Engsø, Grønnehave strand, Hellebæk Strandpark samt øvrige natur- og skovbevoksede grunde langs Ndr. og Sdr. Strandvej m.fl. Derudover er der en lang række vådområder og gadekær. Strandområder De vigtigste strandområder er Hornbæk Veststrand, Hornbæk Øststrand, Grønnehave Strand, Kronborg Strand, Snekkersten Strand, Espergærde Strand og Langebro i Ålsgårde. Disse strandområder gør kommunen en særlig indsats for at renholde i badesæsonen. Helsingør Kommune deltager i den nordsjællandske kystlivredningstjeneste, der er et samarbejde mellem de tre nordkystkommuner. I Helsingør kommune er der livredderposter på Hornbæk Veststrand (2 poster), Grønnehave Strand og Snekkersten Strand og Espergærde Strand. Posterne er bemandede i skolernes sommerferie fra kl. 10 til 18 samt i den første weekend efter ferien. Kolonihaver Der er fem kommunalt ejede havekolonier i Helsingør kommune: Solbakken, Pindemosen, Klostermosen, Gurre haveby, samt daghaverne i Roligheden. Kystsikring Kommunale kyststrækninger sikres mod uønsket erosion under hensyntagen til miljø og æstetik. Dette kan indebære, at der kystfodres med sand eller ral som alternativ til sikring med bølgebrydende stenkastninger. Kommunen samarbejder med Naturstyrelsen om et større kystsikringsprojekt ved Hornbæk. Parkeringsservice Parkeringsmuligheder skal udnyttes optimalt for trafikbesøgende, liberale erhverv, kulturelle institutioner, turister og borgere. Dette gøres ved rutinemæssig kontrol af kommunens tidsbegrænsede parkeringspladser og gennem parkeringskontrollens tilstedeværelse med vejledning og information. Parkeringsservice skal medvirke til forøgelse af trafiksikkerheden. Dette gøres ved rutinemæssig kontrol af ulovlige standsninger og parkeringer på kommunens vejnet. Derudover varetager parkeringsservice administrationen af råden over offentlige veje, herunder planlægning af større begivenheder som cykelløb, triatlon m.m. 75

76 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Trafik og Byrum Trafik- og byrumsområdet omfatter planlægning, projektering, nyanlæg og forbedringer af nedenstående områder: færdselsarealer (veje, stier, pladser m.v.) vejbelysning og signalanlæg trafiksikkerheds- og cyklisttiltag kollektiv trafik Kollektiv trafik Helsingør Kommune har ansvaret for planlægning og drift af bustrafik indenfor kommunens område. 15 buslinjer, herunder tre servicebusser - dækker størstedelen af kommunen, og sikrer god mobilitet internt og gode forbindelser ind og ud af kommunen, for størstedelen af kommunens borgere. Kommunen betaler differencen mellem driftsudgifter og passagerindtægter. Trafikselskabet Movia A/S bistår kommunen med ruteplanlægning, budgettering, indhentning af tilbud på buskørsel, kontraktindgåelse og opfølgning. Busentreprenøren "De Hvide Busser" kører langt de fleste af kommunens linier, mens Helsingør Turisttrafik kører servicebusserne. 76

77 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 2. Tabel 2. Specifikation af ændringer drift Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Trafik, Vej og grønne områder 1. Rammestyret 4 Februar PL Etablering af puljer til IT/Telefoni Overførsel til anlæg - Trafiksikkerhedsby Budgetompl efter etabl af NSPV Juni PL Besparelse snerydning Besparelse parker Besparelse vejbelysning Vejvedligeholdelse Styrket vedligehold af veje Graffitibekæmpelse Byrumsløft Helsingør og Hornbæk Flextrafik Handicapkørsel blinde Besparelse senioruge og handleplaner Afledt drift - anlæg Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt De væsentligste ændringer i budget er PL, budgetomplacering efter etablering af Nordsjællands Park og Vej, besparelse vejbelysning, vejvedligeholdelse, styrket vedligehold af veje og byrumsløft Helsingør og Hornbæk. 4. Budgetforudsætninger Tabel 3 og 4 viser Park- og Vejområdets væsentligste områder med hensyn til arealer og mængder. 77

78 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Tabel 3. Oversigt over aktivitetsoplysninger/mængder Off. veje km Fortove km Gang cykelsti km Kantsten km Rabatter km Vejbrønde stk Torve og pladser kvm. Regnskab Opr. Budget Budget- Budget- Budget- Budget Overslag overslag overslag Jernbaneoverskæringer stk Broer stk Lyskryds stk Lysarmatur stk Tabel 4. Anvendte mængder. Navn Mængder 2014 Mængder Budget 2015 Vejbefæstede arealer m Rabatter m Anlæg Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget

79 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder Tabel 5. Specifikation af anlæg inkl. afledt drift Anlægsprojekter i kr. Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Trafik, Vej og Grønne områder Udskiftning af vejbelysning Sikring af skoleveje - rammebeløb Udvikling af byrum Julebæk Strand - Sandfodring Trafiksikkerhedsby udgifter Trafiksikkerhedsby indtægter Cykelsti på Skindersøvej Sammenhængende kulturhavn og legeplads Havnegade etape 2, 2. del Yderligere sikring af skoleveje Trafikplan for Hornbæk Afledt drift: Julebæk Strand - Sandfodring Sammenhængende kulturhavn og legeplads Havnegade etape 2, 2. del Cykelsti på Skindersøvej De væsentligste ændringer i budget er cykelsti på Skindersøvej, sammenhængende kulturhavn og lejeplads og Havnegade etape 2, 2. del. Ingen af projekterne er lånefinansierede. 79

80 Budgetområde 309 Kulturen Indledning Indsatsen på kulturområdet omfatter: Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse Fokus- og udviklingsområderne musik, børn og unge, kulturarv, billedkunst, kunstnere og kreative miljøer og regionale samarbejder Fyrtårne som Kulturværft/Kulturhavn og Hamlet og et bredt oplevelsesprogram Turisme med fokus på kulturturisme og kystturisme Kultur- og Turismeområdet omfatter institutionerne Kulturværftet/Toldkammeret, Helsingør Kommunes Biblioteker, Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Musikskole/MGK, Kulturhuset Bølgen og Helsingør Vandrehjem og Campingplads. Der ydes tilskud til anden kulturel virksomhed, herunder Foreningsbaserede aktiviteter bl.a. i decentrale huse og spillesteder Ikke kommunale kulturelle aktører/institutioner som Helsingør Teater, HamletScenen, Øresundsakvariet, Danmarks Tekniske Museum og M/S Museet for Søfart. Kulturelle aktiviteter som Kulturnatten, egnsspil Hammermøllen, amatørteater og amatørkor og orkestre Med virkning fra den 1. januar 2012 har Helsingør indgået i den regionale Kulturaftale med 25 andre kommuner. Kulturaftalen, der løber over fire år har 4 indsatsområder med dertilhørende projekter, og Helsingør er indgået disse projekter: Institutioner på tværs: Kulturjagten, Hemmelige Stier og Fyrtårne i Nordsjælland Børn: Kreative børn Kultur og fritid i det offentlige rum: Det aktive Byrum Festival: Golden Days og Cph:Dox. Alle borgere er målgruppe for aktiviteterne på kulturområdet, ligesom aktiviteterne i stort omfang også indgår som væsentlige tilbud til turister. Der arbejdes på turismeområdet ud fra vedtaget turisme-stratregi, som følges op af årlige handlingsplaner. Der ydes tilskud til Visit Nordsjælland sammen med 4 andre nordsjællandske kommuner og markedsføring og udvikling af destinationen. Visit Nordsjælland driver også turistkontorerne i området og samarbejder herudover med en række turistinformationssteder. Tabel 1 viser driftsbudgettet fordelt på hovedopgaver. 80

81 Budgetområde 309 Kulturen Tabel 1. Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., Oprinde i årets -ligt priser, Regnska budget i PL-niveau 2015 b Kulturen Budge t 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Andre fritidsfaciliteter U I Folkebiblioteker U I Museer U I Teatre U I Musikarrangemente r Andre kulturelle opgaver U I U I Servicejob U I Kommissioner, råd og nævn U I Turisme U I alt N Budgettet under budgetområde 309 er fordelt på det rammestyrede område, og det samlede budget udgør netto kr. i 2015 jf. tabel 2. Budgetområdet består af en række totalrammer, som har budget på det rammestyrede område. jf. tabel 2. 81

82 Budgetområde 309 Kulturen Tabel 2. Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 309 Kulturen 3000 Biblioteker Helsingør Kommunale Musikskole Helsingør Kommunes Museer Frilandskulturcentret Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet Fælles kulturelle opgaver Turisme Helsingør Camping og Vandrehjem I alt Lovgrundlaget Bibliotekerne: Folkebibliotekernes virksomhed hviler på: Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed nr. 340 af 17. maj 2000 med senere justeringer i 2002, 2005 og Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Museerne: Helsingør Kommune har et statsanerkendt museumstilbud. At være statsanerkendt medfører også forpligtigelser. Det fremgår af museumsloven nr af 14. december 2006 samt tilføjelse til loven - nr af 23. december Lovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os samt at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten og jorddiger og fortidsminder. Egnsteater: Helsingør Kommune har et egnsteater HamletScenen, der modtager tilskud fra Staten. Lovgrundlaget herfor blev ændret i 2007, og med virkning fra 1. januar 2008 trådte en ny bekendtgørelse i kraft. Musikskole: Musikskolevirksomheden er bekendtgjort ved lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr af 29. november 2003, med de ændringer, der følger af lov nr af 27. december 2003, lov nr. 561 af 24. juni 2005 og lov nr af 20. december 2006 og lov nr. 458 af den 8. maj Den nye skolereform forventes at medføre ændringer i lov om musik vedr. elevbetaling i skoletiden. 82

83 Budgetområde 309 Kulturen Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Bibliotekerne Bibliotekernes hovedopgaver er at give børn og voksne adgang til kultur- og vidensprodukter i bred forstand. Bibliotekerne fungerer som centre for information, viden, oplevelse, leg og læring og debat og som støtte for den folkeoplysende og kulturelle virksomhed i kommunen i bred forstand. Bibliotekerne har samtidig en funktion som borgernes frie møderum. Helsingør Kommunes Biblioteker omfatter: Hovedbibliotek på Kulturværftet og lokalbibliotekerne i Espergærde, Abildvænget, Hornbæk og på Vapnagård. Kulturhuset Bølgen i Hellebæk-Ålsgårde har desuden en minibiblioteksfunktion. På Hovedbiblioteket i Kulturværftet findes Helsingør Kommunes største samling materialer for børn og voksne. Hovedbiblioteket samarbejder med de øvrige aktører i Kulturværftet og med kommunens foreningsliv, børneinstitutioner, folkeskoler, gymnasier, ungdoms- og voksenuddannelser. Lokalbibliotekernes aktiviteter og åbningstider søges inden for den økonomiske ramme tilpasset lokalområdets behov. Biblioteksvirksomheden omfatter endvidere betjening af kommunens børneinstitutioner, folkeskoler samt en særlig service Biblioteket Kommer - til hjemmeboende ældre og handicappede - ca. 51 borgere, der ikke selv kan komme på bibliotekerne. Til blinde og andre læsehandicappede i Helsingør Kommune - ca borgere producerer bibliotekerne en ugentlig lydavis. Hornbæk Bibliotek varetager i samarbejde med Hornbæk Turistforening information til områdets mange turister. Vapnagård bibliotek huser Medborgercenter. Bibliotekernes websites for børn, unge og voksne spiller sammen med de fysiske biblioteker og fungerer desuden som brugernes indgang til de e-ressourcer bibliotekerne tilbyder samt information og tilbud på nettet. Det lokalhistoriske leksikon på nettet udvikles i samarbejde med frivillige lokalhistorisk interesserede og Helsingør Kommunes Museer. Helsingør Kommunes Biblioteker arbejder fortsat med opbygning af samlinger af nye medier og implementering af bibliotekskonceptet fra rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, herunder udvikling af Danskernes digitale bibliotek. Virksomhed/opgaver efter overenskomst/aftale: Efter aftale med en række kommuner i Nordsjælland viderefører biblioteket den elektroniske registrering af lokalhistorisk materiale til Lokalbibliografien for Nordsjælland. Arresten i Helsingør betjenes efter overenskomst med Kriminalforsorgen. Hornbæk Bibliotek varetager turistinformationen i Hornbæk efter aftale med Turistforeningen og Kultur- og Turismeudvalget. Hovedbiblioteket varetager desuden undervisningsopgaver i informationssøgning for alle elever på gymnasiet i Helsingør efter aftale med gymnasiet. 83

84 Budgetområde 309 Kulturen Tabel 3. Aktiviteter på bibliotekerne Navn på aktivitet: Lånere* Antal Indmeldte lånere i alt ultimo Heraf aktive Aktive børnelånere Aktive voksenlånere Besøg i det virtuelle bibliotek - viste sider Antal antal besøg Kpiindex antal besøg udover Kpiindex Fysiske udlån Fordelt på medier Bøger Antal Lydbøger Musik Film og spil Udlån i ialt (Fysiske udlån) Udlåns ændring i % i forhold til sidste år 3,20% 1,23% -7,85% Netressourcer Netmusik ** Antal - E-bøger Filmstriben Netlydbog * Bemærkning: Selvbetjeningsløsningen gør det muligt, at familier bruger fælles lånerkort frem for personligt lånerkort. Undersøgelsen viser at 20 % af brugerne låner materialer til andre. ** Netmusikabonnement (BibZoom) er opsagt ultimo Tabel 4. Arrangementer 2013 Børne arrangementer Børn deltagere Voksen arrangementer Voksne deltagere Deltagere i alt Bemærkning: Deltagere i Kulturnatsaktiviteter og Børnekulturkonsulentens aktiviteter indgår ikke. Tabel 5. Undervisning/kurser i 2013 Børn Børn deltagere Voksen Voksne deltagere Deltagere i alt Museerne Helsingør Kommunes Museer, der er et statsanerkendt kulturhistorisk lokalmuseum, skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde, der er Helsingør Kommune, virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer indenfor kulturhistorien. Museerne skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen, samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Museerne har udviklet et tæt samarbejde med historiske foreninger og frivillige, som deltager i aktiviteter bl.a. omkring Flynderupgård og det årlige Sundtoldsmarked. 84

85 Budgetområde 309 Kulturen Helsingør Kommunes Museer har en række underafdelinger, nemlig: Helsingør Bymuseum: Permanent udstilling over købstadshistorien med særlig vægt på bygningshistorie (bymodel), håndværksliv, sundtoldtiden og "de nye tider". Særudstillinger og arrangementer. Museumsbutik. Helsingør byhistoriske Arkiv. Huser museernes administration. Sundtoldsmuseet Skibsklarerergården i Strandgade 91: Selvstændig forening har i samarbejde med museerne omdannet hele Skibsklarerergården til Sundtoldsmuseum. For- og baghus indrettet som museum, lokalhistorisk arkiv, skolestue, udstillings og arrangementsrum. Fungerende butik med butiksinteriør fra 1820 erne. Flynderupgård Museet: Permanent udstilling om livsforholdene i landområderne og for fiskerne på Øresunds-kysten. Særudstillinger og arrangementer. Centralmagasin. Lokalhistorisk arkiv. Frilandskulturcentret Flynderupgård: o Spisehuset Folkestuen: Spisehus er indrettet som en folkestue på en større gård i 1920 erne, hvor der serveres retter som man fik dem i ernes folkestuer. o Historisk Landbrug: Et levende historisk landbrug med gamle husdyrracer og anvendelse af teknik fra erne. Helsingør Værftsmuseum: Værftsmuseet åbnede 10. oktober 2010 i Kulturværftet ved den gamle port i Allégade. En gruppe gamle værftsarbejdere har taget initiativ til museet og indsamlet værktøj og andre genstande fra værftet og deltager i museets aktiviteter. Tabel 6. Besøgstal på museerne Regnskab 2010 Besøgstal (1.000): Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Bymuseet 4,8 6,3 6,5 5,6 4,3 Skibsklarerergården 5,3 3,2 4,4 7,2 11,8 Flynderupgård Museet 7,4 8,7 9,9 10,8 8,8 Frilandskulturcentret* 2 2,5 2,3 3,2 3,2 Værftsmuseet 2,3 8,8 9,5 9,9 11,2 I alt 21,8 29,5 32,6 36,7 39,3 * Tallet vedr. kun antallet af besøgende som har fået rundvisning ved landmanden. Herudover er der besøgende i spisehuset Folkestuen og på Historisk Landbrugs områder med heste, køer og høns. Helsingør Kommunale Musikskole Musikskolen tilbyder undervisning i musik og sang for børn og unge mellem 0 og 25 år. Musikskolen skal tilbyde musikalsk legestue, instrumental- og sangundervisning, sammenspil og gennemføre musikalske aktiviteter. Musikskolen skal desuden tilbyde aktiviteter til vuggestue- og børnehavebørn på institutionerne og for børn i folkeskolen. Voksne på 26 år og derover kan i begrænset omfang og mod større elevbetaling gå til soloundervisning. Helsingør Kommunale Musikskole tilbyder også undervisning på Musikalsk Grundkursus (MGK), til unge mellem 14 og 25 år under forudsætning af bestået optagelsesprøve. Formålet med MGK er at uddanne musikudøvere som kan stimulere og medvirke i det lokale musikliv, og at forberede eleverne til optagelse på et af landets musikkonservatorier, såvel det rytmiske som det klassiske. MGK-virksomheden er siden sommeren 2012 bleget varetaget i et regionalt samarbejde med Københavns Musikskole som fælles center. Der ydes et statstilskud til Musikskolen. 85

86 Budgetområde 309 Kulturen Kulturværftet og Toldkammeret Kulturværftet og Toldkammeret er fra samorganiseret. De to huse indgår i og supplerer det samlede Kulturområde Helsingør / Kulturhavnen. Kulturværftet Kulturhuset Kulturværftet er et fælles mødested for borgere og turister med åbent alle ugens 7 dage. Kulturværftet og Toldkammeret arrangerer mere end 600 kulturelle begivenheder om året, hvoraf ca. 55 % er facilliterende for kommunens og regionenes foreninger og kultur producenter, mens 45 % er selv-producerede eller co-producerede produktioner. Bygningerne udgør rammen for henholdsvis udstillinger, hovedbibliotek, spisehus, mødefaciliteter og de multifunktionelle sale samt kontorfunktioner for Kulturværftet og Hovedbiblioteket. Store scene er Kulturværftets største sal, der anvendes til koncerter, forestillinger, konferencer, møder og arrangementer med spisning. Kulturværftets fleksible lille scene bruges til møder- og konferencer, teater-, danse- eller musikarrangementer. Herudover forefindes Spisehus i arkaden, udstillingsrum samt mødelokaler og værksteder. Kulturværftet/Toldkammeret indgår i et tæt samarbejde med Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart om fælles platform for grundfortællinger, aktiviteter, markedsføring og drift for Kulturhavn Kronborg. Der er på baggrund af dette samarbejde vedtaget en begivenhedsstrategi for Kulturhavnen. Kulturværftet er en hovedkraft i udviklingen af Kulturvækst i hele området ved bl.a. at samle kunst/kultur, viden/uddannelse og erhverv i oplevelses- og innovationsforløb, samt ved at udvikle større profilskabende begivenheder med international appel, som f.eks. Index Award design to improve life, der afholdtes i værftshallerne, og ved at afholde store arrangementer/koncerter i Kulturhavnen. Hele Kulturværftet samt værftshallerne bliver brugt til Click festivallen hvert år, mens Toldkammeret bliver brugt som base for mere bynære begivenheder som madklubberne og klub-musikken samt som base for børnekulturcenteret BKC. Toldkammeret er et spillested med koncerter lige fra rock og blues til jazz og pop ramme for byens madklubs månedlige arrangementer Børnekulturcentret - hvor børn i alle aldre arbejder sammen med professionelle kunstnere udstillinger - hvor lokale og internationale kunstnere udstiller malerier, fotografier og installationer ramme for store begivenheder som gadeteaterfestival og knejpefestival caféudstillinger primært med lokale kunstnerkulturdebatter, konferencer, festivaler caféen, som serverer god mad & drikke med økologisk omtanke udlejning af lokaler samt handicapvenlige faciliteter rammen om utallige foreningsarrangementer Kulturhuset Bølgen Kulturhuset Bølgen er et frit og åbent tilbud til alle borgere i Hellebæk-Ålsgårde, herunder børn og unge over 12 år. Videoværksted: Tilbyder mulighed for at benytte redigeringsmaskine, tekstmaskine m.m. til at redigere egne videooptagelser. Lydstudie: Tilbyder mulighed for indspilning af cd ere, produktion med tilhørende cover. Aktiviteter i øvrigt: Foredrag, tema- og familiefester, koncerter, teater og kulturrejser Bibliotek: Bogbestilling, bogaflevering, tidsskrifter og internetadgang. 86

87 Budgetområde 309 Kulturen Café: Mulighed for at læse tidsskrifter og aviser. Der er mulighed for at låne spillecomputere samt brætspil. Fra cafeen er der udgang til terrasse med grill samt en legeplads. Personalet i Bølgen indgår aktivt i samarbejde med de unge omkring de kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige og sociale oplevelser, der præger deres hverdag. Samarbejde i SSPKregi er ligeledes en naturlig del af arbejdet i Bølgen. Bølgen har særlig fokus på medinddragelse af frivillige og understøttelse af udvikling af nye fællesskaber i lokalområdet. Helsingør Camping og Vandrerhjem Helsingør Camping og Vandrerhjem har åbent hele året. Campingpladsen tilbyder overnatninger meget nær Helsingør Centrum, for gæster med telt/cykel, eller campingbil/-vogn. Campingpladsen har 12 campinghytter, som er i synergi (fælles booking) med vandrerhjemmet. Vandrerhjemmet tilbyder fortrinsvis overnatningstilbud til grupper, f.eks. lejrskoler, sportsgrupper, lystfiskere og familiegrupper. Vandrerhjemmet tilbyder forplejning i forbindelse med gruppeaktiviteter samt mødelokaler. Vandrerhjemmet tager i årsplanlægningen hensyn til byens aktiviteter og events (reserverer kapacitet til byens gæster i forbindelse med events). Campingplads og vandrerhjem virker også som turistinspirationsbureau med cykeludlejning (samarbejde med VisitNordsjælland). Turisme Turismeindsatsen Helsingør Kommune dækker kommunens engagement i VisitNordsjælland, og udviklingsindsatsen i regi af VisitNordsjælland samt turismeindsatsen i Hornbæk. På vegne af fem nordsjællandske kommuner varetager VisitNordsjælland markedsføring og turistbetjening og -service online og på turistinformationer mm. Udviklingsindsatsen fokuserer bl.a. på mødeturisme, oplevelsesruter og bookingsportal. Turismeindsatsen i Hornbæk formuleres i samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker, som huser en turistinformation på Hornbæk Bibliotek, VisitNordsjælland og Hornbæk Turistforening. Fælles Kulturelle opgaver Totalrammen Fælles Kulturelle Opgaver varetager følgende aktiviteter på vegne af Kulturvalget: Teater: Kulturudvalget yder tilskud til foreningen Helsingør Teater. Foreningen køber professionelle voksenforestillinger der fortrinsvis opføres på Kulturværftet. Køber forestillinger til den årligt tilbagevendende gadeteaterfestival som gennemgøres primo august. Der købes endvidere børneforestillinger hvor til der ydes statstilskud. Udvalget har endvidere egnsteateraftale med den selvejende institution HamletScenen producerende teater hvor til der også ydes statstilskud. Lokaler til kulturelle formål: Kulturudvalget råder over en række lokaler, der kan lånes eller lejes til kulturelle formål, nemlig Lundegade 17, Egegården og Damgården. Musikhuset El-Værket: Bygning stilles til rådighed for foreningen Musikhuset Elværket som arrangerer koncerter samt stiller øvelokaler til rådighed for lokale bands. Foreningen repræsenterer i særlig grad techno- og rockmusik, samt samarbejde på tværs af kunstarter. Børnekulturkonsulenten: Børnekulturkonsulenten arbejder for at udvikle og demonstrere kulturens betydning for børn og unges liv. Børnekulturkonsulenten medvirker til at kulturdimensionen for børn indgår og tænkes ind i alle sammenhænge; politisk og på centerniveau, i kulturinstitutionerne, i daginstitutionerne, i skolerne, i fritids- og familielivet og i lokalområderne. 87

88 Budgetområde 309 Kulturen Kunstnerisk udsmykning: Kultur- og Turismeudvalget besluttede i møde den 14. januar 2014 at der tages stilling til eventuel ny organisering af Kunstudvalget og evt. nyt kommissorium, når budget 2015 er vedtaget. Sagen forelægges for udvalget 1. kvt Kultur- og Turismeudvalgets ramme: Økonomisk ramme der giver Kultur- og Turismeudvalget mulighed for, at yde tilskud til kulturelle arrangementer på baggrund af konkrete ansøgninger Der er udarbejdet særlige retningslinjer for tilskud fra denne ramme. Driftstilskud: Kulturudvalget giver et fast driftstilskud til tre museer, der ligger i Helsingør Kommune, men i øvrigt administreres i andet regi. Det drejer sig om tilskud til Danmarks Tekniske Museum, Øresundsakvariet og M/S Museet for Søfart. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 7. 88

89 Budgetområde 309 Kulturen Tabel 7. Specifikation af ændringer drift Hele kr. Budget Budget Budget Budget Kulturen Drift 1. Rammestyret Pl regulering februar 2014 Etablering af puljer til IT/telefoni i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Budgetomplacering efter etablering af Nordsjællands Park og Vej Pris- og lønregulering juni 2014 Besparelse vedr. Senioruge og Handleplaner Fælles kulturelle opgaver - Kultur- og Turismeudvalgets pulje, kultursamarbejde, børnekultur mv Turisme Visit Nordsjælland udviklingsprojekter Shakespeare sekretariat Kulturpromenade: undersøgelse i 2015 Udbygning af solvarmeanlæg isolering af loft i servicebygning Nyt reglement for bibliotekerne og øget brug af elektronisk post Udbud af linnedservice Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt Det fremgår af tabellen, at der er indarbejdet driftskorrektioner for netto kr. i budget 2015, kr. i 2016 og kr. i 2017 og frem. De største driftskorrektioner vedrører etablering af puljer til IT/telefoni i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, Kultur- og Turismeudvalgets pulje og Visit Nordsjælland udviklingsprojekter. 4. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra tidligere år samt forventninger til fremtiden. Anlæg Der er ikke budgetlagt anlægsudgifter i budget under budgetområde

90 Budgetområde 410 Sundhedsfremme Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsaftalerne er en forpligtende samarbejdsaftale mellem region og kommuner om deres fælles ansvar for en række opgaver på sundhedsområdet. Den gældende sundhedsaftale udløber med udgangen af 2014, og en ny Sundhedsaftale er gældende for perioden Den nye Sundhedsaftale består af en politisk og administrativ del og er gældende for alle 29 kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedsstyrelsens har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Pakkerne vurderes at udgøre den sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der kan give en positiv udvikling i danskernes sundhed. Tabel 1: Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PLniveau Sundhed Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Sundhedsfremme og forebyggelse U I alt N Budgetområde 410 er fordelt på det rammestyrede område og består af en totalramme Sundhedsfremme, og det samlede budget er på netto kr. jf. tabel Lovgrundlaget Forebyggelse og sundhedsfremme Kommunen har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse ifølge Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005: 1, 119, 140. Her fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til alle borgere. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme I Helsingør kommune er der fokus på de strukturelle rammer for borgernes sundhed samt den individorienterede forebyggelse. Borgerne tilbydes en række forskellige sundhedstilbud, der motiverer borgerne til en sundere livsstil med henblik på at mindske risikoen for udvikling af livsstilssygdomme. 90

91 Budgetområde 410 Sundhedsfremme Tilbuddene er tilrettelagt med udgangspunkt i de væsentligste sundhedsparametre som rygning og overvægt. Der tilbydes gratis rygestopkurser for unge og voksne, livsstilskurser for overvægtige familier med fokus på tidlig indsats samt Lær at tackle kurser der har fokus på hvordan man lever med og håndterer kronisk sygdom, kroniske smerter og angst/depression. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 3. Tabel 2: Ændringer drift Budget Budget Budget Budget Hele kr Sundhedsfremme Drift 1. Rammestyret Pris- og lønregulering juni Besparelse vedr. Senioruge og Handleplaner Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt Budgetforudsætninger Sundhedsfremme og forebyggelse Med udgangspunkt i Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005: 1, 119, 140, Helsingør kommunes Sundhedspolitik , de nye Sundhedsaftaler der indgås med regionen d. 1. februar 2015 samt Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er området tildelt budget til at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Helsingør kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune tegner de store linjer for, hvordan kommunen vil skabe rammer for en sundere levevis og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I sundhedspolitikken er der et overordnet fokus på sundhed på tværs, fysisk aktivitet og ansvar for egen sundhed. Sundhedspolitikken dækker både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse med specifikt fokus på fysisk aktive uderum, social lighed i sundhed og rehabilitering for borgere med kronisk sygdom. Den nye Sundhedsaftale der er gældende fra 1. februar 2015 består af en politisk aftale og en administrativ aftale. Aftalen indgås med alle 29 kommuner i Region Hovedstaden. 91

92 Budgetområde 410 Sundhedsfremme Den nye sundhedsaftale har fokus på syv delprojekter: 1. Borgeren som aktiv samarbejdspart 2. Nye og bedre samarbejdsformer 3. Lighed i sundhed 4. Sammenhæng og kvalitet 5. Forebyggelse 6. Behandling og pleje 7. Genoptræning og rehabilitering Som led i sundhedsaftalen med Region Hovedstaden vil Helsingør Kommune have specifik fokus på Borgeren som aktiv samarbejdspart, Lighed i sundhed og Forebyggelse. Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. I foråret 2014 færdiggjorde Helsingør Kommune en tværgående kortlægningen af egne indsatser sammenlignet med forebyggelsespakkernes anbefalinger. På baggrund af kortlægningen, relevante retningsgivende dokumenter og analyser samt en politisk workshop i Byrådet blev 7 af de 11 forebyggelsespakker prioriteret i implementeringsplanen for Det drejer sig om pakkerne: Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Overvægt, Mad & måltider og Stoffer. 5. Anlæg Budgetområdet har ikke anlæg. 92

93 Budgetområde 411 Idræt og Fritid Indledning Budgetområdet understøtter primært den del af det frivillige foreningsliv, som er tilknyttet folkeoplysningsområdet. Det være sig idrætsforeninger, spejdergrupper, idébestemt børne- og ungeorganisationer, aftenskoler og andre foreninger med voksenundervisning som aktivitet. Attraktive og tidssvarende idræts- og fritidsfaciliteter i lokalområderne skal ikke kun danne rammerne for at aktivt foreningsliv, men også øge interessen for et aktivt idræts- og fritidsliv for borgere i alle aldre og på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Unikke idræts- og fritidstilbud i form af sammenhængende talentudviklingsforløb for unge idrætsudøvere samt sundhedsfremmende foreningstilbud tilpasset den enkelte borgers hverdag, skal bidrage til visionen om en attraktiv bosætningskommune for børnefamilier. Frivilligt arbejde er et væsentligt element i foreningslivets virke, men frivillighedsbegrebet skal ses i et bredere perspektiv. Til budgetområdet tilknyttes i budgetperioden særlige ressourcer, der skal kortlægge alle former for frivilligt arbejde i kommunen samt igangsættes en proces, hvor rammerne for frivillighed udmøntes i form af en frivillighedspolitik. Tabel 1: Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Idræt og Fritid Regnska b 2013 Oprinde -ligt budget 2014 Budge t 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år Stadion og idrætsanlæg 35 Andre fritidsfaciliteter U I U I Fælles formål U I Folkeoplysende voksenundervisning U Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde U Lokaletilskud U I Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningslove U

94 Budgetområde 411 Idræt og Fritid n I Kommissioner, råd og nævn U I alt N Budgettet under budgetområde 411 Idræt og Fritid er fordelt på det rammestyrede område, og det samlede budget udgør netto kr. i 2015 jf. tabel 2. Budgetområde 411 Idræt og Fritid består af en række totalrammer jf. tabel 2. Tabel 2: Driftsbevilling 2015 Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 411 Idræt og Fritid Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Espergærdehallen Nordkysthallen Hornbækhallen Fritids og Folkeoplysningen Fælles idrætsopgaver I alt Budget til Helsingør Idrætspark, Snekkersten Idrætscenter, Helsingør svømmehal og Grøn drift er placeret i totalrammen for Helsingør Kommunes Idrætsanlæg. 1. Lovgrundlaget Lovgrundlaget for folkeoplysningsområdet findes i Lov om Folkeoplysning, hvor der bl.a. er angivet minimumskrav til aktivitets- og lokaletilskud samt bestemmelser om kommunens anvisningspligt i forhold til lokaler, haller og udendørsanlæg. På idrætsområdet er der en særskilt eliteidrætslov, der giver kommuner juridiske muligheder for kommunal støtte til eliteidræt og talentudvikling. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Idræt Budgetområdet dækker drift af kommunale idrætsfaciliteter, så som idrætshaller, svømmehal og udendørs idrætsanlæg. Endvidere ydes driftstilskud til rideskoler og selvejende idrætshaller. 94

95 Budgetområde 411 Idræt og Fritid De udendørs idrætsanlæg er drevet kommunalt og omfatter 42 græsboldbaner, 3 kunstgræsbaner, 3 grusbaner, 4 vinterbaner, 1 stadionbane, 1 atletikstadion samt 35 tennisbaner. Endvidere forefindes 2 golfbaner på kommunal jord samt folkegolf på Tikøb Idrætsanlæg. Herudover disponeres over folkeskolernes boldbaner i eftermiddags- og aftentimerne. De indendørs idrætsfaciliteter omfatter 6 idrætshaller (3 selvejende), 2 skolehaller, 1 gymnasiehal, 2 tennishaller (i alt 4 baner), 1 badmintonhal og 1 svømmehal. Herudover disponeres over folkeskolernes 23 gymnastiksale i eftermiddags- og aftentimerne. Til idrætsområdet er ligeledes tilknyttet et eliteidrætsbudget, som primært understøtter et sammenhængende og struktureret talentudviklingsmiljø i regi af Idrætslinjen og Helsingør Eliteidrætsakademi samt talentudvikling i klubregi. Budgetområdet understøtter også en række større og mindre idrætsbegivenheder herunder den årlige sportsgallafest for udøvere og frivillige ledere. Fritid og folkeoplysning Folkeoplysende foreninger så som spejdergrupper, aftenskoler, øvrige fritidsforeninger m.v. er enten hjemmehørende i egne eller lejede lokaler eller i kommunale lokaler tilknyttet andre budgetområder som f.eks. folkeskoler og foreningshuse. Til egne eller lejede lokaler ydes helt eller delvist lokaletilskud alt efter foreningernes medlemssammensætning. Den lovpligtige lokaletilskudspulje samt den supplerende lokaletilskudspulje dækker ligeledes idrætsforeningernes udgifter til leje af haltimer i de selvejende idrætshaller Espergærde hallen, Nordkyst hallen og Hornbæk hallen. Da kommunens retningslinjer for lokaletilskud stiller foreningslivet bedre end loven foreskriver, kan foreningerne pålægges et gebyr for brug af kommunale lokaler, idrætshaller m.v. Den samlede gebyrindtægt tilbageføres i overensstemmelse med lovningen til foreningslivet via den supplerende lokaletilskudspulje. På folkeoplysningsområdet ydes der tillige lovpligtige aktivitetstilskud til idrætsforeninger, spejdergrupper og andre idébestemte børne- og ungeorganisationer samt lovpligtigt undervisnings tilskud til aftenskoler og foreninger tilknyttet voksenundervisningen. Til aktiviteter i og udenfor folkeoplysningsområdet understøtter budgetområdet bl.a. sommerferieaktiviteter, fritidslederfest, fritidspas samt nye initiativer i foreningslivet. Brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet På idræts- og fritidsområdet er der en historisk tradition for, at foreningslivet både har indflydelse på og selvbestemmelse over egne forhold. Disse forhold er til en vis grad sikret i folkeoplysningsloven. Foreningslivet skal nemlig inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for idræts- og fritidsområdet. Det er høring om byrådets politik, budget for området samt regler for tilskud. 95

96 Budgetområde 411 Idræt og Fritid Denne lovpligtige brugerinddragelse er i Helsingør Kommune forankret i et nyetableret brugerudvalg ved navn Idræts- og Fritidsforum. Der er særskilt for idrætsområdet nedsat et idrætsråd, der skal rådgive det til enhver tid siddende fagudvalg i idrætspolitiske spørgsmål samt fremme synspunkter mellem idrætsforeninger og fagudvalg om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører bredde- og eliteidræt. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 3. Tabel 3: Ændringer i drift. Ændringer drift Hele kr. Budget Budget Budget Budget Idræt og Fritid Drift 1. Rammestyret Februar Pris og løn-regulering fra KL Afledt drift, Billardklub - Gefionsvej It-licenser, telefoni m.m Støtte til Stafet for Livet (telt) 50 Ekstra spor på Idrætslinjen Afledt drift, kunstgræsbane Nordsjællands Park og Vej Senioruge og Handleplan Juni Pris og løn-regulering fra KL Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt Af væsentlige ændringer på budget 2015 og frem er Pris og løn reguleringerne, samt der er bevilliget et ekstra spor på Idrætslinjen på Snekkersten skole. I budgetaftalen blev det vedtaget at anlægge en kunstgræsbane ved Snekkersten Idrætscenter, hvilket medfører en afledt drift. 96

97 Budgetområde 411 Idræt og Fritid 4. Budgetforudsætninger Udgangspunktet for budget 2015 er seneste års budget. Dette er efterfølgende korrigeret på baggrund af erfaringer fra tidligere år samt forventninger til fremtiden, og tidligere beslutninger om tiltag og besparelser på området. 5. Anlæg Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveauet for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Anlæg under Center for Ejendommes budgetområde, som vedrører Idræt og Fritid fremgår af tabel 4. Tabel 4. Anlægsprojekter Anlægsprojekter i kr. Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget Ejendomme - vedr. Idræt og Fritid Ny idrætshal i Espergærde En kunstgræsbane ved Snekkersten Afledt drift: Drift af kunstgræsbane Beskrivelse af anlægsbudgetområdet Anlægsprojekter Ny idrætshal i Espergærde I forbindelse med ønsket om flytning af idrætshallen fra Idrætsvej i Espergærde til Espergærde Gymnasium, skal der udarbejdes et byggeprogram/projektforslag i som skal indeholde ny idrætshal ved Espergærde Gymnasium. Der er i byggeprogrammet disponeret et byggeri på ca m2, der omfatter fleksible, fremtidssikre faciliteter. Kunstgræsbane ved Snekkersten En ny kunstgræsbane skal anlægges ved Snekkersten Idrætscenter i løbet af

98 Budgetområde 512 Forebyggelse Indledning Budgetområdet indeholder budget til Den kommunale Sundhedstjeneste, Den Kommunale Tandpleje og SSPK. Den Kommunale Sundhedstjeneste skal dels yde en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på alle børn med særlige behov. Tandplejen er en decentralt opbygget serviceorganisation, som leverer et fagligt dækkende tandplejetilbud til de af lovgivningen fastlagte målgrupper (Børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandpleje og specialtandpleje). Hovedvægten i arbejdet er lagt på de forebyggende elementer, men omfatter også al nødvendig behandling SSPK - samarbejdet er for alle børn og unge fra 0 til 25 år, idet SSPK har til opgave at virke for og iværksætte generelle forebyggende projekter, undervisningsforløb og øvrige kriminalpræventive tiltag. Det opsøgende arbejde og de specifikke indsatser over for grupper af børn og unge med uhensigtsmæssig adfærd, eller unge med særlige sociale vanskeligheder prioriteres højt. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Forebyggelse Regnska b 2013 Oprinde -ligt budget 2014 Budge t 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Vejledere egne U SSPK U I Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannels er U I U I Kommunal tandpleje U I Kommunal Sundhedstjeneste U I alt N

99 Budgetområde 512 Forebyggelse Budgettet på budgetområde 512 er på det rammestyrede område. Budgettet er samlet set på netto kr. i 2015, jf. tabel 1. Stigninger eller fald imellem budgetårene er en følge af tidligere års regulering af mængder og pensioner. 1. Lovgrundlaget Sundhedstjenesten leverer ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven. Sundhedsplejersker arbejder efter bekendtgørelse nr som angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Fysioterapeuterne arbejder efter bekendtgørelse nr om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Den kommunale tandpleje leverer ligeledes ydelser efter Sundhedslovens kapitel 37, 127 til 137. SSPK arbejder på baggrund af politiloven, retsplejeloven og serviceloven, som pålægger politi og kommuner at arbejde kriminalitetsforebyggende. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Den Kommunale Sundhedstjeneste skal dels yde en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på alle børn med særlige behov. Der er ansat en ledende sundhedsplejerske. Fysioterapeuter og sundhedsplejersker yder konsulentbistand til daginstitutioner, dagplejer samt skoler. Fysioterapeuter og sundhedsplejersker arbejder sammen på kommunens skoler (incl. privatskoler). Fysioterapeuter og sundhedsplejersker deltager i tværfaglige teams, der skal sikre støtte og opfølgning til de særligt udsatte børn og unge. Fysioterapeuterne har en behandlende og rådgivende funktion, der retter sig mod de børn, der har særlige motoriske vanskeligheder. SSPK Helsingør - Et tværfagligt samarbejde mellem børne- og ungeområdet (DS, BUF), Social og sundhedsområdet (SO, BUF), Nordsjællands Politi, kultur- og Fritidsområdet (KIB), beskæftigelsesområdet (JU) samt en lang række øvrige institutioner, foreninger og organisationer. SSPK organisationen er opbygget med Lokalrådet som styregruppe. Lokalrådet er øverste organ bestående af centerchefer, stationslederen for Helsingør Politi, SSPK lederen og Lokalpolitiets Kriminalpræventive koordinator. Herunder findes Fagligt Rådgivende Organ bestående af embedsmænd fra myndigheder og eksterne enheder. 99

100 Budgetområde 512 Forebyggelse Tandplejen er en decentralt opbygget serviceorganisation, som leverer et fagligt dækkende tandplejetilbud til de af lovgivningen fastlagte målgrupper (Børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandpleje og specialtandpleje). Hovedvægten i arbejdet er lagt på de forebyggende elementer, men omfatter også al nødvendig behandling. Vedr. omsorgstandplejen: Omsorgstandpleje er for borgere som på grund af nedsat førlighed, fysisk, eller psykisk handicap ikke kan anvende det almindelige tandplejesystem. Specialtandplejen er for borgere der på grund af vidtgående fysisk, eller psykisk handicap ikke kan anvende det almindelige tandplejesystem eller omsorgstandplejen. En stor del af disse borgere kan kun modtage tandbehandling i helnarkose. Helsingør Kommune har indgået aftale med Rudersdal kommune om behandling af de sværeste borgere i denne gruppe. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel

101 Budgetområde 512 Forebyggelse Tabel 2: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget Budget Budget Forebyggelse 1. Rammestyret Pl regulering februar Norm og mængderegulering af Sundhedsplejen Norm og mængderegulering af Tandplejen Stillingskift mellem tjenestemands- og overenskomstansatte Etabl. Pulje IT og telefoni Pris- og lønregulering juni Sommeråbent i Tetriz Værested Indre By Sammenlægning Tandkl. MØ TB bespa Sammenlægning Tandkl. MØ TB investering Sammenlægning Tandkl. HO HE bespa Sammenlægning Tandkl. HO HE investering Mulighed for motion i arbejdstiden ophører SSPK Tandkl. Indkaldelse forlænges Besparelse vedr. senioruge og handleplan Forebygge kriminalitet og utryghed Rammestyret, i alt 2. Ikke-rammestyret Pl regulering juni Ikke-rammestyret, i alt Budgetområde 512 i alt Det ses af tabel 2, at der samlet set er indarbejdet driftskorrektioner for kr. i budget Der er en del reguleringer som følge af effektiviseringsstrategien, bl.a. sammenlægning af tandklinikkerne på Tibberupskole og Mørdrupskole samt sammenlægning af tandklinikkerne på Hornbækskole og Hellebækskole. I 2015 er der bevilget henholdsvis kr. og kr. som investering i disse sammenlægninger. Samlet set kan der spares kr. i 2015 som følge af sammenlægningerne af tandklinikkerne. 101

102 Budgetområde 512 Forebyggelse 4. Budgetforudsætninger Tabel 3. Budgetterede mængder og normer (Medianmetoden) Navn Mængde 2013 Mængde 2014 Norm (kr.) 2014 Budget (kr.) Sundhedstjenesten Tandplejen Her anføres normer og mængder, der indgår i Medianmetoden. Det er den vedtagne model for tilretning af budgetforslaget ud fra norm- og mængder, hvor der bl.a. sker regulering ved budgetårets start og ved regnskabsafslutningen. Det er kun mængdeændringerne der korrigeres, normen er fastsat ved indførelsen af mængde og normregulering og afspejler ikke umiddelbart totalbudgettet. I mellemtiden har der været foretaget andre op og nedskrivninger af budgettet. Normen er alene blevet reguleret for lønog prisfremskrivninger. 5. Anlæg Der er ingen anlægsprojekter i budget

103 Budgetområde 513 Skoler Indledning Budgetområdet indeholder budget til Uddannelseshuset Helsingør, folkeskolen, skolefritidsordninger, befordring af skolebørn, kommunens specialskoler- og fritidstilbud, sprogstimulering af førskolebørn, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler, produktionsskoler samt ungdomsskolevirksomhed. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PLniveau Skoler Regnska b 2013 Oprinde -ligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Folkeskoler U I Forskellige serviceforanstaltninger skolevæsenet Syge- og hjemmeundervisning U I U I Skolefritidsordninger U I Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud U U Kommunale specialskoler U I Efter- og videreuddannelse U Sprogstimulering U Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler U U Produktionsskoler U

104 Budgetområde 513 Skoler Kulturel virksomhed U I Ungdomsskolevirksomh ed U I Kommissioner, råd og U nævn Servicejob I Sekretariat og forvaltninger U I alt N Budgetområde 513 er fordelt på det rammestyrede område, og budgettet er samlet set netto kr. i budget 2015 jf. tabel 1. Stigninger eller fald imellem budgetårene er en følge af tidligere års regulering af mængder og pensioner, samt konsekvenser af politiske beslutninger. Budgetområde 513 består af en række totalrammer. De enkelte totalrammer indeholder budget på det rammestyrede område. jf. tabel 2. Tabel 2: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling Budget Budget Budget Budget Hele 1000 kr Skoler Uddannelseshus Helsingør Fællesudgifter skoleområdet Øvrige Aktiviteter skoleområdet klasse skolen Espergærde skole Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør Skole Tikøb skole Snekkersten skole Naturcenter Nyruphus Familiecentret Løvdal og Bregnehøj Sprogstimulering Helsingør Ungdomsskole I alt Det rammestyrede område er samlet set netto kr. i budget

105 Budgetområde 513 Skoler 1. Lovgrundlaget Folkeskolernes formål og virksomhed bestemmes overordnet af lovgivningen jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, 1 i lov nr af 26. december 2013, 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, 11 i lov nr. 630 af 16. juni 2014, 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014 og 3 i lov nr. 634 af 16. juni (LBK nr 665 af 20/06/2014). Således angives folkeskolens formål i lovens 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Ungdomsskolens formål og virksomhed bestemmes overordnet af lovgivningen: jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004 med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 577 af 9. juni 2006, 8 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, 3 i lov nr. 479 af 23. maj 2011, 5 i lov nr. 565 af 18. juni 2012 og 2 i lov nr af 26. december (LBK nr 375 af 04/04/2014 ) Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Pr. august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Skoleområdet 105

106 Budgetområde 513 Skoler Området omfatter først og fremmest den undervisningsvirksomhed, uddannelse m.v., der er etableret ved kommunens 6 folkeskoler, 10. klasseskolen, ungdomsskolen samt 2 specialskoler for ca børn (inkl. bh - kl. børn). I skoleåret 2013/2014 har Byrådet besluttet, at børnehaveklasser ved start maximalt må rumme 24 elever. Det påhviler kommunen at sørge for undervisning i grundskolen (0.-9. klasse) og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af børn og unge under 18 år. Endvidere påhviler det kommunen at yde specialpædagogisk bistand til børn, herunder pædagogisk /psykologisk rådgivning, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Folkeskolens tilbud henvender sig primært til børn i den undervisningspligtige alder, men kommunen kan også tilbyde voksne at deltage i undervisningen på klassetrin, jfr. lovens 3 stk. 5. Undervisningspligten indtræder den 1. august det år, hvor barnet fylder 6 år og ophører efter, at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 10 år eller senest den 31. juli det år, hvor barnet fylder 17 år. I Helsingør vælger ca. 88 % den kommunale skole. Tabel 3. Oversigt over mængder på skoleområdet. Faktisk Faktisk Elevtal Elevtal elevtal elevtal prognose prognose Skoler 13/14 14/15 15/16 16/17 Elevtal prognose 17/18 Elevtal prognose 18/19 Tikøb Skole BH. Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Andel af elever i specialklasser, ADHD og H-klasser 228 * Team V Privatskoler Efterskoler ElevtaI i alt: total-antal 5-15 årige

107 Budgetområde 513 Skoler Kilde: Skoleprognosen 2014 og befolkningsprognose marts * Andel af elever i specialklasser, ADHD og H-klasser i skoleåret 2014/15 er registreret på skolerne. Fra børnehaveklasse til og med 3. klasse er der SFO ordninger på alle skoler. Disse hører budgetmæssigt og organisatorisk under budgetområde 513. Kommunen fastsætter selv forældrebetalingsandelen for SFO tilbuddet. Forældrebetalingsandelen udgør i %. Sprogstimulering af tosprogede småbørn skal efter behov tilbydes fra treårs alderen, således at børnene ved skolestart har et alderssvarende dansk. Andre skoler: Friskoler og private skoler Det kommunale bidrag pr. elev udgør 89 % af statstilskuddet. Efterskoler m.v. Kommunerne skal betale bidrag til staten for alle efterskoleelever under 18 år. Det vurderes, at antallet af ansøgninger om efterskoleophold vil være stagnerende. Ungdomsskolevirksomheden i Helsingør Kommune. Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt, dynamisk og rummeligt ungdomsmiljø. Ungdomsskolen tilbyder uddannelse, kurser og aktiviteter af høj faglig kvalitet. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 3. Tabel 4: Specifikation af ændringer (drift) Hele Skoler Budget- Budget- Budget- Budget overslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år 2018 Rammestyret Pl regulering februar Omplacering af midler fra Uddannelseshuset til PO Norm og mængderegulering ungdomsskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Køreteknisk anlæg (udgiftsneutral) Ekstra modtageklasse - Helsingør Skole Produktionsskoler Plejebørn Døgninstitutioner Socialpædagogiske opholdssteder

108 Budgetområde 513 Skoler FRIT VALG Folkeskoleelever til og fra andre kommuner Regulering af budget i forbindelse med tjenestemandsskift Norm og mængderegulering skoler Klubbudget overført til skoler Projektledelse af Dialogportalen Norm og mængderegulering SFO Søskendetilskud og fripladser Skolereform - færre indtægter Forældrebetaling SFO Lov og cirkulæreprogram i frie grundskoler Etablering pulje til IT og Telefoni Park og Vej omplacering af budget Socialstyrelse/Viso overtagelse af specialrådgivningsydelser Skolereform tilskud til omstilling af folkeskolen Kørselsanalyse - nedskrivning af befordringsudgifter Udvidelse af aktiviteterne på familiecentret Løvdal og Bregnehøj Skolereform - rengøringen Lønbudget overført til EPO Regulering efter faktisk elevtal pr Pris og lønregulering juni SFO-rationalisering Sommercamp Internationale Ungdomsklasser ekstra ressourcer Udvidet morgentilbud ophører Værested i TK ophører -510 HH-Samarbejdet Udvidelse af Hipp Hopp-projektet Praksisnær aktionslæring Møder planlægges så vikarer undgås Besparelse vedr. senioruge og handleplaner Afledt drift Skolen i Bymidten 2, 3 og 4 etape Budgetområde 513 i alt Det ses af tabel 4, at der samlet er indarbejdet driftskorrektioner for kr. i Nogle af de største driftskorrektioner er en udgiftsneutral overførsel af klubbudget til skolerne fra budgetområde 515, overførsel af budget til udvidelse af familiecentret Løvdal fra 108

109 Budgetområde 513 Skoler budgetområde 517 færre forældrebetalinger i SFO erne, og øvrige norm- og mængdereguleringer og cirkulære ændringer. I forbindelse med budgetvedtagelsen af budget er det besluttet at afsætte kr. til en sommerakademi for udvalgte børn, der har brug for et intensivt kursus i dansk og matematik. Endvidere udvides Hipp-Hopp programmet (et førskoleprogram der skal udvikle sprog, motorik, problemløsning og udtryksformer). Derudover afsættes kr. til HH-skoleprojektet (styrkelse af skoleudveksling og fælles undervisningsprojekter mellem Helsingør og Helsingborg Kommuner.) 4. Budgetforudsætninger Budgettildelingsmodellen på skolerne indeholder: 1. Hovedmodel, hvor 80 % er elevtalsbaseret og 20 % er baseret på elevernes socioøkonomiske kriterier. 2. Teknikmodel, der fordeler udgifterne til bl.a. teknisk personale, indvendig vedligeholdelse, forbrugsafgifter, snerydning mmv. Disse midler er fordelt efter antal kvadratmeter på de enkelte skoler 3. Udenfor model, der indeholder elementer som ikke er en del af den nye model, eksempelvis forbrugsafgifter, stillingskift, idrætslinjen og modtageklasser. Tabel 5. Antal budgetlagte elever Navn Elever 2015 Norm/Genn emsnitspris (kr.) Budget Klasseskolen Espergærde Skole Snekkersten Skole Helsingør Skole Hellebækskolen Hornbæk Skole Tikøb Skole Socialpædagogiske opholdssteder Inklusiv transportudgifter. Døgninstitutioner (døgndage) Efterskoler og Ungdomskostskoler Bidrag til staten Bidrag til statslige og private skoler Privatskoleelever SFO-elever

110 Budgetområde 513 Skoler Tabel 6. Antal elever i SFO. Navn Mængder 2014 Mængder 2015 Norm/Genn emsnitspris (kr.) Budget 2015 SFO (budgetområde 513) Tabel 7. Forventet antal elever i specialskoler Heraf fra andre kommuner Heraf fra andre kommuner ADHD-klasser H-klasser 9 8 TEAM V Bemærkning: Specialområdet er ikke norm- og mængdereguleret. Tabel 8. Norm og mængde Ungdomsskolerne Navn Mængder 2014 Mængder 2015 Norm (kr.) 2015 Budget kr % af antallet årige % af antallet årige Normer og mængder beregnes efter Medianmetoden. Det er den vedtagne model for tilretning af budgetforslaget ud fra norm- og mængder, hvor der bl.a. sker regulering ved budgetårets start og ved regnskabsafslutningen. Den anvendte mængderegulering på ungdomsskolerne vedrører ca. 50 % af det samlede budget til ungdomsskolerne. 5. Anlæg Der er ingen afsatte projekter i

111 Budgetområde 514 UU-Øresund Indledning Budgetområdet indeholder budget til UU Øresund og budget til Erhvervsgrunduddannelser. UU-Øresund (Ungdommens Uddannelsesvejledning) servicerer Fredensborg og Helsingør Kommuner. UU-Øresund har til opgave at vejlede alle unge i spørgsmål om uddannelse og erhverv. Derudover har UU til opgave at bidrage til, at alle unge får mulighed for at få en ungdomsuddannelse uanset deres ressourcer og evt. funktionsnedsættelser. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., Oprinde 2014 i årets priser, -ligt i PLniveau 2015 b Regnska budget 514 UU-Øresund Budge t 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Ungdommens Uddannelsesvejledning U I Erhvervsgrunduddannels er U I alt N Budgetområde 514 er samlet set på netto kr. i 2015 jf. tabel 1. Budgettet er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. Erhvervsgrunduddannelserne er ikke rammestyrede. UU-Øresunds indtægtsbudget svarer til indtægten fra Fredensborg Kommune. Stigninger eller fald imellem budgetårene er en følge af tidligere års regulering af mængder og pensioner. Ikke rammestyrede Tabel 2: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling Rammestyrede Hele 1000 kr. I alt 514 UU-Øresund UU-Øresund Erhvervsgrunduddannelser I alt Lovgrundlaget UU Øresunds lovgrundlag er vejledningsloven (LBK af ). 111

112 Budgetområde 514 UU-Øresund Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet UU-Øresund servicerer Fredensborg og Helsingør Kommuner. UU-Øresund har til opgave at vejlede alle unge i spørgsmål om uddannelse og erhverv. Derudover har UU-Øresund til opgave at bidrage til, at alle unge får mulighed for at få en ungdomsuddannelse uanset deres ressourcer og evt. funktionsnedsættelser. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 3. Tabel 3: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget Budget Budget 514 UU-Øresund 1. Rammestyret Pl regulering februar Pl regulering juni Etabl. Pulje IT og telefoni Besparelse vedr. senioruge og LC 43 Erhveruddannelser LC 44 Erhvervsuddannelser LC 45 Kombineret ungdomsudd Indsats over frafald ungdomsuddannelser Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret Pl regulering februar Pl regulering juni Ikke-rammestyret, i alt Budgetområde 514 i alt Det ses af tabel 3, at der samlet set er indarbejdet driftskorrektioner for kr. i budget Samlet set er budgettet nedskrevet med kr. som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet. Budgettet opjusteres med kr. på grund af øget indsats overfor frafald på ungdomsuddannelserne. 4. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra tidligere samt forventninger til fremtiden. 5. Anlæg Der er ingen anlægsprojekter i budget

113 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Indledning Budgetområdet indeholder vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privatinstitutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud til pasning af egne børn og tilskud til frit-valg ordningen. Frit-valg ordningen henvender sig til forældre med børn i alderen fra 24 uger og op til start i børnehaveklasse, som ønsker at benytte en privat pasningsordning i stedet for en plads i et dagtilbud. Forældrene er arbejdsgivere, og modtager tilskud til pasningspersonen. Endvidere kan der gives tilskud til pasning af eget barn. Daginstitutionstilbuddet skal give børnene en omsorgsfuld og udfordrende hverdag, hvor der lægges vægt på tætte kontakter mellem det enkelte barn og de voksne, således at børn får en god og tryg opvækst, udvikling og læring. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PLniveau Dagpleje og daginstitutioner Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Pædagogisk Grunduddannelse U Fælles formål U I Dagpleje til særligt sårbare børn U I Vuggestuer U I Børnehaver U I Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagiske fritidstilbud U I U I

114 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber U I Tilskud til privatinstitutioner U Servicejob I I alt N Budgetområde 515 er fordelt på det rammestyrede område, og budgettet er samlet set netto kr. i budget Stigning eller fald imellem budgetårene er en følge af tidligere års regulering af mængder og pensioner samt konsekvenser af politiske beslutninger Budgetområde 515 består af en række totalrammer. De enkelte totalrammer indeholder budget på det rammestyrede område. jf. tabel 2. Tabel 2: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling Budget Budget Budget Budget Hele 1000 kr Daginstitutioner m.v. PAU- Uddannelsen Fællesudgifter, dagområdet Forældrebetaling og fripladser Pulje til særligt sårbare børn Vuggestuer Vuggestuen Kringlen Børnehaver Børnehaven Krible Krable Børnehaven ved Vandtårnet Børnehuset Nyrup Børnehaven Mariahjemmet Hornbæk Børnehave Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl Integreret institutioner Børnehuset Vingen Tikøb Familiehus Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Stauninggården Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello

115 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Søstjernen Børnehuset Himmelblå Børnehuset Mariehønen Børnehuset Snerlen Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nørremarken Børnehuset Abildvænget Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Skovparken Børnehuset Søbæk Børnehuset Hellebæk Børnehuset Elverhøj Børnehuset Globus Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Fritidsklubber Fritidsklubben Fiolen Fritidsklubben Krudtuglen Fritidsklubben Bølgen Villa Fem Fritidsklubben Abildtræet Espergærde Fritidscenter Fritidsklubben PUK Andet Specialbørnehaven Himmelhuset I alt Lovgrundlaget Daginstitutionsområdet styres af Dagtilbudsloven, vedtaget d. 24. maj 2007, og trådt i kraft d. 1.august Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Daginstitutionsområdet vedrører pasningstilbud til børn og unge i førskolealderen, samt i skolealderen fra 4. klasse og til det klassetrin hvori den unge fylder 15 år. Området tilbyder vuggestue, børnehave, integrerede institutioner, hvor nogle har gruppetilbud til sårbare børn. Derudover indeholder området fritidsklubber, privatinstitutioner, fritvalgsordninger, pasning af eget barn og plads i en specialbørnehave samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. 115

116 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Fra børnehaveklasse til og med 3. klasse er der SFO-ordninger på alle skoler. Disse hører budgetmæssigt og organisatorisk under budgetområde 13 Skoler. Daginstitutionerne arbejder med pædagogiske handleplaner for at udvikle børnenes selvstændighed, tolerance og forståelse for menneskers forskellighed. Der arbejdes for: 4. at barnet tilegner sig evner i at kunne forstå sig selv og andre i et samspil. 5. at barnet kan magte at sætte sig ind i andres situation og være ansvarlig for sig selv og andre. 6. at barnet kan opleve og selv forstå at udvise hensyn og tolerance. 7. at barnet udvikler sig i forhold til sine iboende muligheder, socialt, motorisk og intellektuelt. 8. at barnet får muligheder til at lege, til at lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Tabel 3 viser udviklingen i befolkningstallet i de relevante aldersgrupper for daginstitutionsområdet. Tabel 3. Udviklingen i de relevante aldersgrupper ifølge befolkningsprognosen 2014 År År År År År år år år år I alt Ifølge Befolkningsprognose 2014 forventes alle aldersgrupper at falde, men antallet af år -årige forventes at være nogenlunde uændret over årrækken. Helsingør Kommune har pasningsgaranti på daginstitutionsområdet fra barnet er 26 uger og indtil skolestart (se under info fra Pladsanvisningen/store skiftedag). Der tilbydes en institutionsplads i kommunen på barnets behovsdato, hvis behovsdatoen skriftligt har været oplyst Pladsanvisningen i 4 uger. Aldershenvisningerne er vejledende. Der beregnes takster ud fra relevant institutionstype. Fra 1. januar 2006 er loftet for forældrebetaling for børn i alderen 0-5 år maksimalt 25 % af driftsudgifterne. Taksten på klubpladser beregnes som 20 % af bruttodriftsudgifterne. På SFO-området udgør forældrebetalingsandelen 49 %. Tilskud til pasning af eget barn henvender sig til forældre med børn i alderen fra 24 uger og op til start i børnehaveklasse. Tilskud til pasning af eget barn kan efter ansøgning ydes for en samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år på det enkelte barn, og der kan maksimalt udbetales 3 tilskud pr. husstand ad gangen. Dog må det samlede beløb ikke overstige den maksimale dagpengesats. 116

117 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Der ydes 75 % af nettodriftsudgifterne excl. støttepædagoger af det billigste pasningstilbud for den relevante aldersgruppe. Tilskud til privat pasning under frit-valgsordningen udgør 75 % af nettodriftsudgifterne excl. støttepædagoger af det billigste pasningstilbud for den relevante aldersgruppe. Tilskuddet gradueres i forhold til åbningstid og omfanget af institutionens egen administration af faktorer som løn, revision m.v. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4: Specifikation af ændringer (drift) Hele Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Dagpleje og daginstitutioner Rammestyret Pl regulering februar Klubbudget overført til skoler Norm og mængderegulering daginstitutioner Søskendetilskud og fripladser Pasning af eget barn Frit Valg på dagområdet Forældrebetaling Daginstitutioner Norm og mængderegulering private daginstitutioner Søskendetilskud og fripladser private institutioner Værested indre by Etablering pulje til IT og Telefoni Park og Vej omplacering af budget Pris- og lønregulering juni Ændring af lov om aktiv socialpolitik som følge af kontanthjælpsreformen Lukkedag grundlovsdag ophører Flere uddannede pædagogoger i daginstitutionerne Flere pædagoger i Udsatte boligområder Finansiering af kapacitetstilpasning Vuggestuer i Tikøb - afledt drift Klubber besparelse ledelse

118 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Bevægelsesinstitutioner Sammenlægning af klubber i Helsingør Drift af alle typer dagtilbud Ny daginstitution i Hornbæk. Afledt drift til flytteudgifter justeret. Besparelse vedr. senioruge og handleplaner Budgetområde 515 i alt Det ses af tabel 4, at der samlet set er indarbejdet driftskorrektioner for kr. i Nogle af de største driftskorrektioner består hovedsageligt af norm og mængderegulering af børnetallet, samt overførsel af klubbudget til skolerne til budgetområde 513. For at styrke småbørnsinstitutionerne i arbejdet med tidligt indsats, læring og leg er der afsat budget til en stigning i andelen af pædagoger fra 55 % til 70 %. Endvidere tilføres der økonomi til flere pædagoger i daginstitutioner i de udsatte boligområder. Dermed kan samarbejdet med forældrene styrkes, ligesom der kan bruges flere kræfter på at forebygge sociale problemer. Der afsættes kr. til at fjerne Grundlovsdag som en halv lukkedag. Motion og bevægelse er vigtigt for velvære og læring, hvorfor alle daginstitutioner i Kommunen over en 2 årig periode bliver DGI certificerede bevægelsesinstitutioner. I forbindelse med budgetvedtagelsen af budget er der besluttet en sammenlægning af de tre klubber i Helsingørdistriktet. I forbindelse med budgetvedtagelsen af budget er der besluttet en besparelse på ændret drift af daginstitutionerne (ny ledelsesstruktur) og en besparelse på den samlede ledelse af klubberne. 4. Budgetforudsætninger Der anvendes den vedtagne model for tilretning af budgetforslaget ud fra norm- og mængder, hvor der bl.a. sker regulering ved budgetårets start og ved regnskabsafslutningen. Tabel 5. Oversigt over budgetterede mængder Navn Mængder 2014 Mængder 2015 Gennemsnits pris (kr.) Budget 2015 Dagpleje og vuggestuer Børnehaver SFO (budgetområde 513) Fritidsklubber Frit-valg / * ** Pasning af egne børn 22 16/ * ** * Gennemsnits pris for de 0-2 årige. **I budgettet er indarbejdet tilskud til både de 0-2 årige og de 3-5 årige. 118

119 Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Bemærkninger: Der er norm og mængderegulering på dagområdet. Følgende parametre indgår i norm og mængde beregningen: Befolkningsprognosen på enkeltaldersklasser. Efterspørgselsprocenterne pr xx (indeværende år) pr. enkelt aldersklasse og pr. pladstype. Pladstyperne omfatter: vuggestue, børnehave, skolefritidsordning, fritidsklub, frit valg, pasning af eget barn, børn i fremmed kommune. Variabel driftsudgift (variabel løn og rådighedsbeløb) pr. pladstype. Budgettet reguleres efter det faktiske børnetal pr. 1.1.xx (indeværende år) Anlæg Der er ingen afsatte projekter i

120 Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivning Indledning Budgetområdet indeholder budget til Børne- og Ungerådgivningen og Støttepædagogkorpset. Indsatsen retter sig mod børn og unge med særlige vanskeligheder. Vanskelighederne kan bestå i fysiske handicaps, kommunikationsproblemer, forsinket udvikling, svag begavelse, psykiske lidelser, adfærdsvanskeligheder, store indlæringsvanskeligheder, ordblindhed o.a. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Børne- og Ungerådgivningen Regnska b 2013 Oprinde -ligt budget 2014 Budge t 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Børne-og Ungerådgivning mv. Specialundervisning i regionale tilbud Støttepædagogkorpse t U U U N I alt Note: Specialundervisning i regionale tilbud overgik til skoleområdet: Budgetområde 513 pr Budgetområde 516 består af to totalrammer, jf. tabel 2. Tabel 2: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling Budget Budget Budget Budget Hele 1000 kr Børne- og Ungerådgivningen Børne- og Ungerådgivningen Støttepædagogkorpset I alt Lovgrundlaget Børne- og Ungerådgivningen leverer ydelser efter folkeskoleloven nr. 509, lov nr. 534 og bekendtgørelse nr. 885 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, Helsingør Kommunes Politik for sprog- og læselæring 2009 samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 356 om Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen. 120

121 Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivning Børne- og Ungerådgivningens serviceniveau besluttes af kommunen. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Børne- og Ungerådgivningens primæropgave retter sig mod børn og unge med særlige vanskeligheder. Vanskelighederne kan bestå i fysiske handicaps, kommunikationsproblemer, forsinket udvikling, svag begavelse, psykiske lidelser, adfærdsvanskeligheder, store indlæringsvanskeligheder, ordblindhed o.a. Personalet er tværfagligt sammensat og består af psykologer, tale-hørepædagoger, konsulenter for specialundervisningsområdet, samt støttepædagogkorpset med egen afdelingsleder, der referer til den ledende psykolog Opgaverne består i rådgivning, undersøgelser, træning, støtteundervisning, behandling og visitation til forskellige foranstaltninger såvel kommunale som regionale og landsdækkende. Børne- og Ungerådgivningen er organisatorisk opdelt i lokalt forankrede distriktsgrupper så vidt muligt sammenfaldende med skoledistrikter og distrikter for øvrige enheder i BUF. Personalet samarbejde med og leverer ydelser til myndighed og eksterne enheder såvel i DS som i BUF. Tabel 3: Oversigt over mængder Børne- og Ungerådgivningen. Regn skab Regn skab Opr. Budget Budget Budget overslag Budget overslag Budget overslag Budget overslag Børne- og Ungerådgiv-ningen Antal 0-17 årige Kilde: Befolkningsprognosen marts Målgrupper Alle børn fra 0-18 år med særlige vanskeligheder samt deres forældre. Det drejer sig om alle typer af handicap, sociale, psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder. Målgruppen spænder fra de mildere grader til de sværeste grader. For børn med generelle indlæringsvanskeligheder går betjeningsforpligtelsen ud over det 18. år. Tidlig indsats og inklusion er eksplicitte målsætninger, således at småbørn er en højt prioriteret målgruppe, ligesom målet er, at flest muligt forbliver i almensystemet. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2013 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel

122 Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivning Tabel 4: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget Budget Budget Børne- og Ungerådgivningen PL-regulering i februar Pris- og lønregulering juni Etablering pulje til IT og Telefoni Besparelse vedr. senioruge og handleplaner Budgetområde 516 i alt Det fremgår, at der er indarbejdet driftskorrektioner for i alt kr. i Budgetforudsætninger Budget til Børne- og Ungerådgivningen og Støttepædagogkorpset er fast og indgår dermed ikke i Norm- og Mængdereguleringen. 5. Anlæg Der er ingen anlægsarbejder planlagt på området. 122

123 Budgetområde 517 Udsatte børn Indledning Budgetområdet Udsatte børn omfatter hjælp og støtte til socialt truede eller handicappede børn og unge og deres familier. Området omfatter både myndighedsudøvelse og foranstaltningstilbud på dag- og døgnbasis. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PLniveau Udsatte børn Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Indtægter fra den centrale refusions ordning I Plejefamilier og opholdssteder U I Forebyggende foranstaltninger U Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døginstitutioner for børn og unge Botilbud for personer med særlige problemer U I U I U I Kontaktpersonledsageordn. U Sociale formål U I Øvrige sociale formål U I Tilsynshonorarer U

124 Budgetområde 517 Udsatte børn I I alt N Budgetområde 517 er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. Budgettet er samlet set på netto kr. i 2015, jf. tabel 1. Tabel 2: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling Hele 1000 kr. Ikke rammestyrede Rammestyrede I alt 517 Udsatte Børn Myndigheden Udførerenheden Søjlerne I alt Lovgrundlaget Lov om Social Service (kapitel 11) om særlig støtte til børn og unge regulerer det sociale børne- og ungeområde. Kommunen har ansvaret for den forebyggende indsats, undersøgelser, anbringelser, udarbejdelse af handleplaner mv. Lovgivningen anviser krav til udførelse og forskellige foranstaltningsmæssige muligheder, som kommunen skal overholde. Loven er dog en rammelov, dvs. at Kommunalbestyrelsen fastsætter det konkrete serviceniveau. I de senere år er lovgivningen blevet stadig mere detaljeret i forhold til krav til sagsbehandlingen. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Budgetområdet for Udsatte Børn omfatter indsatser for socialt truede børn og unge. Indsatserne kan være forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet samt forsørgelse af handicappede børn og pasning af syge børn. Budgetområdet for Udsatte Børn er i moderat form organiseret efter en såkaldt Bestiller- Udfører-Modtager model (BUM), hvor der er en bestiller (myndigheden) og to udførere (foranstaltninger). Udførerne er Helsingør Lokalcenter (døgninstitution, kontaktpersonsordninger og samværstilbud) samt sociale dagtilbud (Familiehus og familiepleje). Derudover køber bestillerne ydelser i regionerne, hos andre kommuner og hos private. 124

125 Budgetområde 517 Udsatte børn De kommunale tilbud og ydelser omfatter: Forsørgelse af handicappede børn Forebyggende foranstaltninger Anbringelser (f.eks. i familiepleje, på opholdssted eller på døgninstitution) Anbringelser på sikrede afdelinger Forsørgelse af handicappede børn Forsørgelse af handicappede børn dækker hjælp af meget forskellig art til familier, som forsørger et barn med handicap i hjemmet. Hjælpen bliver ydet som betaling af de merudgifter, som forældre har ved forsørgelsen af et handicappet barn i hjemmet. Derudover bliver hjælpen givet som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres børn i hjemmet. Forebyggende foranstaltninger For den forebyggende indsats for børn og unge fremgår det af Lov om Social Service, at kommunerne bl.a. skal tilstræbe, at børnene/de unge kan blive i hjemmet. Valget af foranstaltning skal ske ud fra, hvad kommunen vurderer at være tilstrækkelig hjælp. Det kan være i form af konsulentbistand, praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet og familiebehandling. Kommunen kan også etablere aflastningsordninger på døgninstitutioner eller i plejefamilier. Børn/unge og deres familier kan få en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, eller kommunen kan yde økonomisk støtte til unges ophold på kost- eller efterskole. Derudover kan kommunen yde hjælp af forskellig art for at undgå anbringelse eller for at fremme, at barnet kommer hjem til forældrene igen (hjemgivelse). Endelig kan kommunen formidle et praktikophold for den unge. Anbringelser på døgninstitution, familiepleje eller på opholdssteder Budgetområdet for Udsatte Børn dækker også døgnanbringelser af børn og unge mellem 0 og 18/23 år, der har behov for at blive anbragt uden for eget hjem i kortere eller længere tid. Det drejer sig både om børn med handicaps, børn med forskellige adfærdsforstyrrelser samt børn fra familier med store sociale vanskeligheder. Der kan også være tale om børn uden forældre. Døgnanbringelser kan ske på døgninstitutioner, på opholdssteder, i familiepleje eller på kostog efterskoler. For unge kan anbringelse ske på eget værelse. Udførerenheden Døgnsøjlen er kommunens egen institution for børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Udførerenheden Døgnsøjlen skal sikre, at kommunen kan tilbyde de nødvendige døgnanbringelser i lokalmiljøet, så børnene og de unge kan undgå unødige skole/institutionsskift og for at bevare familiekontakten og det øvrige sociale netværk. Hvis der er behov for en specialbehandling, som Udførerenheden Døgnsøjlen ikke kan dække, anbringer kommunen børn og unge på døgninstitutioner. Hvis der er brug for mindre indgribende foranstaltninger, anbringer kommunen børnene i professionelle familieplejer/opholdssteder. 125

126 Budgetområde 517 Udsatte børn 3. Budgetkorrektioner Tabel 3: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget Budget Budget Udsatte børn 1. Rammestyret Pl regulering juni Pl regulering februar Omplacering af budget kvindekrisecentre Omplacering objektiv finansiering Stillingskift mellem tjenestemands- og overenskomstansatte Nulstilling af Kvindekrisecentret Røntofte LC 28 Etablering af netværksråd LC 14 kontinuitet i anbringelsen LC 15 Barnets reform Etabl. Pulje IT og telefoni TUBA Besparelse vedr. senioruge og handleplan Forebygge sociale problemer i skilsmissesager Omstilling af interne foranstaltninger servicelov Udv. Løvdalskolen Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret Pl regulering februar Pl regulering juni Ikke-rammestyret, i alt Budgetområde 517 i alt Det ses af tabel 3, at der samlet set er indarbejdet driftskorrektioner for kr. i De største reguleringer er kr. vedr. omplacering af budget til budgetområde 513 som følge af udvidelse af aktiviteterne samt kr. vedr. effektiviseringsstrategien, omstilling af interne foranstaltninger på Udførerenheden Søjlerne. 126

127 Budgetområde 517 Udsatte børn 4. Budgetforudsætninger Forebyggende foranstaltninger Der har været et fald i antallet af børn, der modtager forebyggende foranstaltninger på 14 fra 2012 til 2013, jf. tabel 5. Der forventes samme antal sager i 2014 som i Tabel 4. Antal børn der modtager forebyggende foranstaltninger (ultimo året), Forebyggende foranstaltninger Kilde: Børn og Voksen Systemet. Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget Anbringelser på døgninstitution, familiepleje eller på opholdssteder Centrets forventninger til antallet af døgnanbringelser i 2015 fremgår af tabel 6. Det antal anbringelser, som Centret forventer ved budget 2015, er fastsat på baggrund af antallet af anbringelser i 2013 og 1. kvartal af Tabel 5. Antal døgnanbringelser fordelt på forskellige typer af døgnophold, (ultimo året). Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budgetforslag 2015 Familiepleje Opholdssteder Kost/efterskoler Eget værelse Døgnpleje i alt Døgninstitution (ekstern) Døgninstitution Helsingør Lokalcenter Samlet antal Kilde: Børn og Voksen Systemet. Antallet af anbringelser steg med 1 fra 2012 til Stigningen skyldes udelukkende en stigning i antallet af børn anbragt på eget værelse. Antallet af anbragte på opholdssteder er derimod faldet med 5. Der har gennem de seneste år været arbejdet aktivt med at nedbringe antallet af anbringelser på opholdssteder. De fleste af de børn, der er anbragt på døgninstitutioner er børn med handicaps. På baggrund af denne udvikling vurderer forvaltningen, at det samlede antal anbringelser vil være 167 i Anlæg Der er ingen anlægsprojekter i budget

128 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Indledning Budgetområde 618 Særlig Social Indsats omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende: Botilbud (midlertidigt og længevarende ophold) Socialpædagogisk Støtte-Kontaktperson (opsøgende) Kontaktpersonordning for døvblinde Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Væresteder Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Specialundervisning til voksne Ledsagerordning Merudgiftsydelse til voksne handicappede Borgerstyret personlig assistance Herberg Alkohol- og stofmisbrugsbehandling 128

129 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Tabel 1: Driftsbudget fordelt på hovedopgaver Hele kr., Oprinde i årets -ligt priser, Regnska budget Budget i PL-niveau 2015 b Særlig Social Indsats Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg m.v af ældre og handicappede Kørsel specialundervisning Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud for personer med sociale problemer U I -813 U I U I U I -8 U I U I Alkoholbehandling U I -300 Behandling af stofmisbrugere Botilbud længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordning U I U I U I U I

130 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Merudgifter til voksne U I U I U I Øvrige sociale formål U I -48 Indt.dyre enkeltsager I Sekretariat og forvalt. I I alt N Budgetområde 618 Særlig Social Indsats er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. Budgetforslag 2015 er samlet set på netto kr. jf. tabel 2. Tabel 2 Driftsbevillingsoplysninger i årets priser, Regnskab Oprindeligt Budget Budget- Budget- Budget i P/L Budget overslags- overslags- overslagsniveau år 2016 år 2017 år Særlig Social Indsats I kr. Rammestyret Udgifter Indtægter Ikke rammestyret Udgifter Indtægter Total Udgifter Indtægter

131 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Tabel 3: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 618 Særlig Social Indsats Psykiatrien Foranstaltninger voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Misbrugscentret Pensionatet Petersborg/Broen Bostøtteteam/Springvandet Seniorhuset I alt Budgetområde 618 Særlig Social Indsats består af en række totalrammer som både kan have budget på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. jf. tabel Lovgrundlaget Tilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bliver reguleret i lov om social service. Kommunen har ansvaret for at afdække den enkeltes behov og tilbyde relevante støtteforanstaltninger i form af blandt andet bolig, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt misbrugsbehandling. Lovgivningen anviser krav til udførelse og forskellige foranstaltningsmæssige muligheder, som kommunen skal overholde. Lov om social service er dog en rammelov, dvs. at kommunalbestyrelsen fastsætter metoder og serviceniveau. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Botilbud samt støtte i eget hjem Området omfatter udgifter til botilbud i midlertidig og længerevarende ophold samt bostøtte i eget hjem. Botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er ofte selvstændige boliger f.eks. i et bofællesskab, hvor den enkelte beboer får den nødvendige støtte i egen bolig. Beboerne betaler almindelig husleje og kan søge boligstøtte. 131

132 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Helsingør Kommune har derudover en række botilbud både med og uden døgnbemanding. Endelig er Helsingør Kommune betalingskommune for en række borgere, der er placeret i andre kommuner. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Kommunen skal sikre tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til personer under 65 år, som er tilkendt førtidspension eller er berettiget hertil. Behandling af stof og alkoholmisbrug Helsingør Kommunes Misbrugscenter udreder behov og sikrer at behandlingsgarantien bliver opfyldt. Derudover visiterer Misbrugscentret til døgnbehandling i privat regi, og i særlige målgrupper bliver der endvidere tilbudt dagbehandling i privat regi. Herberg Helsingør Kommune har pensionatet i Hornbæk som hovedsageligt bruges til misbrugere. Specialundervisning for voksne Helsingør Kommune skal tilbyde specialundervisning til voksne borgere og kommunen varetager myndighedsopgaven i forhold til denne opgave. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Alle unge med særlige behov, dvs. unge der ikke har evnerne til en almindelig ungdomsuddannelse, skal have tilbudt en 3-årig ungdomsuddannelse som er afpasset deres formåen og behov. Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund (UU) skal sammen med den unge og forældrene indstille et relevant uddannelsesforløb til den kommunale myndighed, som har til opgave at vurdere indstilling og dermed bevilge eller give helt eller delvist afslag. De unge tilbydes et sammensat uddannelsesforløb, bestående af specialundervisning, botræning og praktikforløb på beskyttet værksted (f.eks. Center for Job og Oplevelse) og på almindelige private og offentlige arbejdspladser. For de bedst fungerende kan der blive tale om aktivering/revalidering. Den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse indgår som et tilbud i afklaringen af den unges fremtidige forsørgelsesgrundlag og mulighederne for beskæftigelse og botilbud. Borgerstyret personlig assistance Kommunen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Ydelsen vurderes konkret og individuelt med løbende opfølgning. Ydelsen strækker sig fra 10 til 24 timer i døgnet. Ledsagerordning Der kan max. tilbydes 15 timers ledsagelse om måneden. Merudgifter til voksne handicappede Kommunen skal jf. serviceloven dække en række merudgifter som borgeren har som følge af nedsat funktionsevne. En borger som kan sandsynliggøre udgifter på over 500 kr. om måneden får udbetalt ydelsen. 132

133 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4 Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Særlig Social Indsats 1. Rammestyret 4 P/L regulering Omplacering mellem konto 5 og Omplacering husleje Nyruphus Omplacering krisecentre Omplacering objektiv finansiering Pulje til telefono og IT L/C stofmisbrugere P/L regulering Overhead til Socialudvalget Besparelse Idrætsnetværket HelsingUng Effektiviseringsforslag Besparelse senioruge,handleplaner Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 4 P/L regulering P/L regulering Ikke-rammestyret, i alt I alt Der er til budget udarbejdet driftskorrektioner på kr. i 2015 og kr. i 2016 og kr. i 2017 og Ændringen vedrører overførsel af overheadindtægter på en række sociale tilbud til socialudvalgets område samt omplacering af midler til medarbejder til Økonomiudvalgets område, ændrede p/l samt omplacering af midler til Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetområde. I forbindelse med vedtagelsen af Budget er det besluttet at bevilge midler til HelsingUng. HelsingUng er et rusmiddelbehandlingstilbud målrettet til unge under 25 år. Projektet har tidligere været delvist finansieret af midler fra Socialministeriet. Derudover er det besluttet at fjerne den kommunale støtte til Idrætsnettet. 133

134 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats 4. Budgetforudsætninger I budget 2015 er budgettet på myndighedsområdet udarbejdet på baggrund af nedenstående forudsætninger. Ydelse Antal helårsværk Årlig gennemsnitspris Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud Anlæg Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveauet for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Tabel 7 Specifikation af anlæg inkl. afledt drift Anlægsprojekter i kr. Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Særlig Social Indsats Bofællesskab Teglhuset Beskrivelse af anlægsbudgetområdet Der er i budgetperioden afsat budget til bygning af et nyt bofællesskab. Formålet med byggeriet er at tilbyde fysisk og psykisk syge en bolig, der lever op til kommunens kvalitetsstandard på området. 134

135 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Indledning Hovedydelserne på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg omfatter: - Hjemmepleje og plejehjem/ældreboliger - Hjemmesygepleje - Akutpladser - Dagcentre/dagcentre for demente - Rehabilitering - vedligeholdende træning og genoptræning - Hjælpemidler mv. - Magtanvendelser - Kvalitetsstandarder, godkendelser, opfølgning og tilsyn Helsingør Kommune har sammen med Region Hovedstaden indgået en forpligtende sundhedsaftale vedrørende en række konkrete indsatsområder, som er fastlagt i Sundhedsloven. På området er afgørelse om og levering af de forskellige ydelser organiseret efter en såkaldt Bestiller-Udfører-Modtager model (BUM-model). Myndigheden varetager den overordnede ledelse af både bestilleren og udførerne. Forebyggelse og Visitation er bestilleren i Sundhed og Omsorg, der træffer afgørelser og visiterer borgerne til hjemmepleje, træning og genoptræning, hjælpemidler samt pleje- og ældreboliger. De enkelte plejehjem, hjemmeplejen, madservice m.fl. er udførerne, som leverer ydelserne til borgerne. Alle bestilte og leverede ydelser betaler myndigheden ved en aktivitetsbaseret afregning. Nedenfor er driftsbudgetterne angivet for budgetområdet. 135

136 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Tabel 1 Driftsbudget fordelt på hovedopgaver. Hele kr., i årets priser, i PLniveau 2015 Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget Sundhed og Omsorg Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Kom. genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsfremme og forebyggelse Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede U I U I U I Forebyggende indsats for ældre U og handicappede I Plejehjem og U beskyttede boliger I Hjælpemidler, forbrugsgoder boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længere-varende ophold 108 Aktivitets- og samværstilbud 104 U I U U U U

137 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Servicejob U Øvrige sociale formål U I alt N Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område og samlet set udgør budgettet netto kr. i budget 2015 jf. tabel 1. Tabel 2, Bevillingsoversigt Hele kr., i årets Regnskab Oprindeligt Budget Budget- Budget- Budgetpriser, i P/L Budget overslags- overslags- overslagsniveau år 2016 år 2017 år Sundhed og Omsorg Rammestyret Udgifter Indtægter Ikke rammestyret Udgifter Indtægter Total Udgifter Indtægter På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det rammestyrede område netto kr. i budget 2015 og det ikke rammestyrede område udgør kr., som en indtægt i budget 2015 jf. tabel 2. Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 619 Sundhed og Omsorg Myndighed Hjemmeplejen Grønnehaven Montebello Strandhøj Falkenberg Bøgehøjgård Kristinehøj Birkebo Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter I alt

138 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg består af en række totalrammer. De enkelte totalrammer kan have budget på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område, jf. tabel Lovgrundlaget Center for Sundhed og Omsorg leverer ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven. Serviceloven overlader det kommunale selvstyre visse frihedsgrader. Byrådet fastsætter serviceniveauet vedrørende hjælp til personlig og praktisk hjælp samt til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 83 og 86 samt krav til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem mv. Byrådet fastsætter endvidere krav til kvaliteten af øvrige ydelser, som de kommunale leverandører leverer i forbindelse med driften af plejehjem mv. Ankestyrelsen påser, at kommunens afgørelser er lovlige. På plejehjemsområdet og inden for hjemmeplejeområdet har Byrådet således fastsat egne kvalitetsstandarder, der kan afvige fra serviceniveauet i andre kommuner. For hjemmehjælp i form af personlig og praktisk hjælp (Servicelovens 83) er det en betingelse, at der er valgfrihed mellem flere leverandører for de borgere, som er berettiget til hjælp. Byrådet har besluttet at etablere valgfrihed for den enkelte borger ved at anvende den såkaldte godkendelsesmodel, hvor alle leverandører der lever op til kommunens krav, bliver godkendt som leverandører. På madområdet (Servicelovens 83) har Byrådet besluttet, at et fælles kommunalt/privat ejet aktieselskab Det Danske Madhus, Hamlet A/S skal levere mad til hjemmeboende. Denne organisationsform gør det muligt/lovligt for selskabet at sælge eventuelt overskud i madproduktionen på almindelige markedsvilkår. Grundlaget for kommunens overtagelse af genoptræningsopgaver fra Regionen er fastlagt i henhold til Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005, 140. Kommunen skal ligeledes i henhold til 172 i Sundhedsloven afholde transportomkostninger i forbindelse med al genoptræning. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Sundhedsloven overlader det kommunale selvstyre visse frihedsgrader. Kommunen og borger modtager en genoptræningsplan, hvorefter det er kommunens ansvar at omsætte planen til den enkelte borger. 2. Beskrivelse af driften på budgetområdet Leverandørfunktioner Plejehjem Kommunen har syv plejehjem heraf to selvejende institutioner - med plejeboliger. Nogle af plejeboligerne bebos af andre kommuners borgere, der ønsker at bo i Helsingør Kommune. Herudover har Helsingør Kommune borgere på andre kommuners plejehjem. 138

139 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Plejehjemmene rummer en række tilbud på omsorgs- og aktivitetsområdet, herunder dagcenter, cafédrift og døgnaflastningspladser. Plejehjemmene er alle udstyret med træningssal med tilhørende træningsfaciliteter. En gruppe af faldforebyggere, der arbejder tværorganisatorisk, er endvidere organiseret under et af kommunens plejehjem. Maden til plejehjemsbeboere produceres på det enkelte plejehjem. Alle plejehjemmene drives som selvstændige enheder med egen økonomisk ramme. Den samlede økonomiske ramme for hvert plejehjem varierer løbende over året i henhold til den plejetyngde, der bliver leveret, og som er bestilt af myndighedsfunktionen. Borgerne kan blive visiteret efter fem forskellige typer af plejetyngder med hver sin økonomiske størrelse. Ændringer i plejetyngden vil medføre reguleringer af det tildelte budget. Det er myndigheden, der bl.a. via befolkningsprognosemidlerne, finansierer merudgifter som følge af ændret plejetyngde. Alle plejehjem får tildelt et fastsat grundbeløb til faste drifts- og ejendomsudgifter. Disse grundbeløb varierer fra plejehjem til plejehjem som følge af forskellige ejerforhold og type. Hjælp i eget hjem Den kommunale hjemmepleje i Helsingør Kommunes består af en administration, 9 integrerede dag- og aftengrupper på mellem 25 og 50 medarbejdere, én natgruppe, en aftensygeplejerskegruppe, og et akutteam. Hjemmeplejen leverer ydelser til brugere i eget hjem. Ydelserne dækker kategorierne hverdagsrehabilitering, hjemmesygepleje, træning, personlig pleje og praktisk hjælp. Hjemmeplejen bliver drevet med egen økonomisk ramme. Den samlede økonomiske ramme varierer løbende i henhold til antallet af leverede ydelser, som Forebyggelse og Visitation (under myndigheden) bestiller. Hjemmeplejens budget bliver således dannet ud fra de leverede ydelser til den til aktuelt godkendte timepris. Udover den kommunale leverandør, Hjemmeplejen, udfører fem private virksomheder praktisk hjælp og personlig pleje. De private leverandører udgøres pr. 1. november 2014 af Elite Miljø A/S Servicefirmaet Renell A/S Strøbæks Rengøring Empatisk Pleje Stabil Pleje ApS Stabil Pleje leverer også hjemmesygeplejeydelser. De private leverandører bliver afregnet efter samme principper som den kommunale hjemmepleje med den aktuelle godkendte timepris. Herudover er Intervare og Egebjerg Købmandsgård godkendt til en indkøbsordning. Endvidere er der madservice til hjemmeboende borgere. Dette bliver leveret af Det Danske Madhus, Hamlet A/S. Selskabet er ejet af Helsingør Kommune og Det Danske Madhus. Pasning af døende Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for 139

140 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på hospital, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Rehabilitering og Genoptræning Borgere i Helsingør, der efter forløb på sygehus bliver udskrevet med en genoptræningsplan, har ret til tilbud om genoptræning. Såfremt der er tale om almen genoptræning gives tilbuddet på Helsingør rehabilitering & træningscenter (HRT), og såfremt der er tale om specialiseret genoptræning, foregår genoptræningen på et af regionens hospitaler. I 2013 modtog Helsingør kommune genoptræningsplaner til almen genoptræning i kommunalt regi og 152 genoptræningsplaner til specialiseret genoptræning. Siden 2009 er antallet af genoptræningsplaner til almen genoptræning steget med ca. 10 % årligt og samlet med 44 %, svarende til 545 borgere for perioden. Stigningstendensen er landsdækkende og forventes at fortsætte. Den almene genoptræning kan enten ske som ambulant genoptræning eller som døgnrehabilitering (borgeren indskrives i rehabiliterings- og træningscenteret). Det vurderes at ca. 20 % af genoptræningsplanerne er knyttet til borgere, som skal på døgngenoptræning (svarende til ca. 350 årlige døgnrehabiliteringsforløb). HRT har endvidere ca. 120 årlige døgnrehabiliteringsforløb i forskellige forløbstyper; terminale forløb, vurderingsforløb og midlertidige forløb af forskellige årsager. HRT afvikler forløbsprogram for ca. 130 kronikere årligt fordelt på KOL, Diabetes og Hjertepatienter. Derudover gennemføres i pilot-test også forløbsprogrammer for borgere ramt af kræft. Der forventes udviklet og gennemført nye forløbsprogrammer i Samtidig med en væsentlig stigning i volumen sker også en stigning i opgavernes kompleksitet. Dels modtager kommunen i stigende grad borgere fra regionen til både ambulante- og døgnforløb med mere komplekse og individuelle problemstillinger, dels udskrives borgere med nye diagnoser til kommunen. Endelig tilføres stadig nye indsatser til HRT for diverse kommunale og statslige projektmidler. Her kan især fremhæves rygskolen, den nye superviserede selvtræning og uddannelse af sygeplejersker. For at sikre rimelige vilkår for både borgere og medarbejdere til kommunens rehabiliteringsog genoptræningsindsats blev i maj 2014 ibrugtaget nye fysiske lokaler på Nørrevej 97 til primært den ambulante genoptræning. Det forventes, at kommunens indsats ift. ca af de almene genoptræningsplaner kan afvikles i de nye lokaler. Myndighedsfunktioner Forebyggelse og Visitation Bestiller-funktionen (jf. BUM modellen) er placeret hos Forebyggelse og Visitation. Forebyggelse og Visitation visiterer borgerne til ældre- og plejeboliger, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer, madservice, hjælpemiddelbiler, plejehjems- og hjemmeplejeydelser samt træning efter Serviceloven. Grundlaget for Forebyggelse og Visitationsarbejde er, udover lovgivningen, de politisk fastsatte kvalitetsstandarder. 140

141 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Visitatorerne udfører også de sundhedsfremmende og forebyggende besøg hos ældre over 75 år. Forebyggelse og Visitation har desuden ansvaret for køb og salg af plejehjemspladser og - ydelser mellem kommunerne. Vedrørende tale-, høre- og synshjælpemidler er der indgået Rammeaftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden for det sociale område samt special-undervisning. Rammeaftalen indeholder en visitationsmodel for tale-, høre- og synsområdet. Staben Centerets stab myndigheden håndterer finansiering af kommunale, private og selvejende leverandører i henhold til bestilte og leverede ydelser. Staben løser desuden tværgående opgaver vedrørende politik- og strategiudvikling, kompetenceudvikling, IT-mæssige opgaver, elevuddannelser m.m. Elevuddannelser Med baggrund i EUD-reformen i 2014 sker ændring i bekendtgørelse og uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelserne pr. 1. august Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvorledes ændringerne vil få indflydelse på optag og dimensionering i kommunerne fremadrettet. Dimensioneringen af social- og sundhedshjælperelever er ifølge trepartsaftalen fra 2011 uændret sandsynligvis til og med 2015 med 87 elever. Der er pr. 1. januar 2012 indgået aftale med Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden om en fordeling af optag af SSA-elever med 50/50. Således forventes Helsingør Kommune at skulle ansætte 24 elever til SSA-uddannelsen i Der har de senere år været stor søgning til begge uddannelser. Der gives voksenelevløn under uddannelsen til ansøgere over 25 år, med relevant erhvervserfaring. Desuden forventes i 2015 ansættelse af en del elever som voksenlærlinge i samarbejde med Jobcenteret. Fra august 2013 er den årlige dimensionering af sygeplejestuderende øget fra 50 studerende til 68 studerende i klinisk undervisning i Helsingør kommune. De 50 studerende kommer i deres 6. modul. De studerende kommer til Helsingør Kommune i 4 hold á 8 studerende i otte uger og modtages fra Sygeplejeskolen, UCC Hillerød samt fra Professionshøjskolen Metropol. Endvidere modtages 18 studerende i deres modul 11 og modul 12 i 10 ugers forløb. Øvrige Aktiviteter Helsingør Kommune har iværksat en række tilbud med aktiverende og forebyggende sigte for førtids- og folkepensionister og borgere over 60 år, som bor i eget hjem i henhold til Lov om social service 79. Tilbuddene omfatter bl.a. aktivitetsrådgivning med tilbud om råd og vejledning vedrørende igangsætning, etablering og vedligeholdelse af frivilligt socialt arbejde/foreninger/ organisationer, herunder tilskudsordninger til diverse drift og tiltag. Ligeledes omfatter tilbuddene administration af to åbne dagcentre, fælleshuse, pensionistcentre og ældreklubber. Området har stærkt fokus på brugerstyring- og brugerinddragelse i et stærkt samarbejde med frivillige i målgruppen. Herudover administreres Lov om social service 18 - frivilligt socialt arbejde. Støtten omfatter bl.a. tilskud til nye og/eller udviklende tiltag i den civile velfærd, primært i lokalområdet, men også i regionsområdet i et fælleskommunalt samarbejde med tilstødende kommuner. Den tværkommunale Pulje består af de respektive kommuners bidrag dertil. Målgruppen er fra vugge til grav, således at alle alders- og befolkningsgrupper i modsætning til ovenstående er omfattet af denne lov. 141

142 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Helsingør Kommune har i 2011 etableret et Pårørendenetværk. Pårørendenetværket er åbent for alle, som har en nærtstående i Helsingør Kommune. Den primære målgruppe for pårørendenetværket er pårørende til borgere over 65 år, der har et behov for information, støtte og rådgivning i det at være pårørende til en sygdomsramt borger. Der er finansiering af netværket til og med Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4, Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Sundhed og Omsorg 1. Rammestyret Pris- og lønregulering februar Opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund Opdatering af budgettildelingsmodel Etablering af puljer til IT/Telefoni Budgetomplacering efter etablering af NPV Styrket rehabilitering af kræftpatienter LC Pris- og lønregulering juli Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter - ny styringsmodel Omplacering af LC33 fra 2012 fra myndigheden til patientrettet sundhedsfremme Pulje til styrkelse af den forebyggende sundhedsfremmende indsats i kommunerne Opsparing til sundhedshus Rengøring fra 619 til Øge revurderinger og afvisitering af ydelser Standardisering af opgaveløsning i HRT Tunge løft i hjemmeplejen Fra 2 til 1 hjælper ved personforflytninger Dagcenter 2, 3 og demens Faldforebyggelse Udviklingssygeplejersker Uddannelsespulje kompetenceløft plejehjem Udmøntning af ældrepolitikken

143 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Ophør af rengøring omkring jul og nytår Rehabiliteringsteam - status og ressourcer Flere pladser på plejehjem Besparelse senioruge og handleplansperiode Løft af ældreområdet "Ældremilliard" Løft af ældreområdet "Ældremilliard" Afledt drift nyt plejehjem i Hornbæk, rykket fra 2017 til Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt De største ændringer i 2015 i ovenstående tabel 4 er opdatering af budgettildelingsmodel med kr. i 2015, ny styringsmodel på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter med kr., styrkelse af den forebyggende sundhedsfremmende indsats i kommunerne med kr., opsparing til sundhedshus med kr., flere pladser på plejehjem med kr. samt løft af ældreområdet Ældremilliarden med kr. på såvel udgifts- og indtægtssiden. 4. Budgetforudsætninger Ældreområdet Den nuværende budgettildelingsmodel på ældreområdet er senest justeret i 2011 for budget Træningsområdet, herunder Helsingør Rehabilitering & træningscenter Byrådet godkendte på mødet den 24. juni 2014 en ny styringsmodel for Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Den nye styringsmodel tager hensyn til den stigende grad af kompleksitet i opgaverne samt den generelle stigning og udvikling af både døgnrehabiliteringsforløbene og den ambulante genoptræning. 143

144 Udgift pr. 65+/67+ årig Budget Budgetområde 619 Omsorg og Ældre 5. Nøgletal Figur 1. Nettodriftsudgifter på ældreområdet for Helsingør Kommune samt tilhørende klynge kommuner Oversigt over nettodriftsudgifter på ældreområdet pr. 65+/67+ årig Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Gribskov Kommune Hele landet Kilde: Nøgletal.dk, Figur 1 og tabel 5 viser nettodriftsudgifterne pr. 65+/67+ årig for Helsingør kommune, klynge kommunerne og gennemsnit for hele landet, for perioden Helsingør Kommune ligger i den øvre halvdel sammenlignet med klynge kommunerne og samtidig tæt på gennemsnittet for hele landet i perioden Tabel 5, Nettodriftsudgifter på ældreområdet for Helsingør Kommune samt tilhørende klynge kommuner. Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+-årig Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Gribskov Kommune Hele landet Kilde: Nøgletal.dk 6. Beskrivelse af anlægsbudgetområdet Byrådet vedtog ved 2. behandlingen af budget , at der i Hornbæk skal opføres et nyt plejehjem, som afløser for plejehjemmet Bøgehøjgård. Budget til anlægsprojektet er afsat på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring. 144

145 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Der er afsat kr. i budget til afledt drift i budgetoverslagsår 2018 til engangsudgifter i forbindelse med indflytning på det nye plejehjem. Tabel 6, Specifikation af anlæg inkl. afledt drift Anlægsprojekter i kr. Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Sundhed og Omsorg Ingen anlægsprojekter Afledt drift: Fælles byggeri Hornbæk

146 Budgetområde 620 Anden Social Service Indledning Budgetområde 620 Anden Social Service omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene efter borgerens økonomiske formåen eller alder. Herudover omfatter Anden Social Service enkelte ydelser, hvor borgerens fysiske tilstand er afgørende for bevilling af ydelsen. Ydelser under Borgerservice: Boligstøtte/Boligindskudslån Kropsbårne hjælpemidler Midlertidige indkvarteringer Førtidspension og enkeltydelser til førtidspensionister efter nye regler Forhøjelse af førtidspension Personlige tillæg og helbredstillæg Varmetilskud Befordring efter sundhedsloven 170 Begravelseshjælp Befordring efter servicelovens 117 Efterlevelseshjælp Enkeltydelser Særlig hjælp, integrationsydelse Lån til betaling af ejendomsskatter 146

147 Budgetområde 620 Anden Social Service Tabel 1 Driftsbudget fordelt på hovedopgaver. Hele kr., Oprinde i årets -ligt priser, i Regnska budget Budget PL-niveau 2015 b Anden Social Sevice Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslags -år 2018 Sundhedsudgifter U I -226 Hjælpemidler, U boligindretning m.v. I Rådgivning/lægeattest U Introduktionsydelse U I Personlige tillæg U I Førtidspension U % refusion I Førtidspension U % refusion før 2003 I Førtidspension U % refusion efter I Kontanthjælp U I Boligydelse U I Boligsikring U I Øvrige Sociale Formål U I I alt N Budgetområde 620 Anden Social Service er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område og samlet set udgør budgettet netto kr. i budget 2015 jf. tabel

148 Budgetområde 620 Anden Social Service Tabel 3. Specifikation af totalreammer Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 620 Anden Social Service 6301 Borgerservice I alt Budgetområde 620 består af en totalramme. Totalrammen har budget på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. jf. tabel Lovgrundlaget De primære love, som regulerer ydelserne under Anden Social Service (Borgerservice), er Lov om social service, love om pensioner, Lov om individuel boligstøtte og Lov om sygesikring. Herudover er ydelserne til kontanthjælp og integrationsområdet reguleret ved Lov om aktiv socialpolitik og Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lovene regulerer både størrelsen af de enkelte ydelser og tilskud samt de kriterier, som borgeren skal opfylde for at modtage ydelserne. Der er dog forskelle i de frihedsgrader, som kommunen har i forhold til den enkelte ydelse. For nogle ydelser (f.eks. boligstøtte og førtidspension) har kommunen stort set ingen mulighed for at påvirke tildelingen af ydelser og dermed udgiftsniveauet. For andre ydelser har kommunen visse frihedsgrader i forhold til at påvirke udgiftsniveauet (personlige tillæg). Endelig er der ydelser, hvor kommunen har relativt store frihedsgrader til at påvirke udgiftsniveauet (enkeltydelser, særlig hjælp og befordring efter 117). Udbetalingen af visse ydelser er overgået til Udbetaling Danmark fra årsskiftet 2012/2013. Det omhandler boligstøtte, varmetillæg, førtidspension og folkepension. Fra medio 2015 overgår der flere ydelser til Udbetaling Danmark. Det forventes at omhandle områderne efterlevelseshjælp, delpension, begravelseshjælp og internationale sygesikringsopgaver. Det er kun selve udbetalingen af ydelserne, der er lagt over til Udbetaling Danmark. Helsingør Kommune skal fortsat betale den kommunale andel af udgifterne og budgetlægger disse. 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Boligstøtte/boligindskudslån Kommunens borgere kan ansøge om boligstøtte som hjælp til betaling af huslejen. Boligstøtte bliver givet ud fra en nærmere beregning, der er fastsat i lovgivningen. Herudover kan borgerne ansøge om boligindskudslån til almennyttige boliger efter indkomstforhold fastsat i lovgivningen. Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne hjælpemidler bliver efter ansøgning ydet til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der må ikke skeles til borgerens økonomiske situation. Kropsbårne hjælpemidler omfatter ortopædiske hjælpemidler som f.eks. fodtøj, arm- og benproteser, diabeteshjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler. 148

149 Budgetområde 620 Anden Social Service Midlertidige indkvarteringer Bliver en borger husvild, fordi boligen er brændt, eller borgeren er sat ud af fogeden, har kommunen pligt til at genhuse borgeren i en midlertidig bolig. Boligkontoret under Borgerservice står for administration og genhusning. Derudover administrerer Boligkontoret 25 % af boligerne i boligselskaberne i samarbejde med boligselskaberne i Helsingør Kommune. Pensionsråd Pensionsrådet er forankret i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og træffer den endelige afgørelse - efter indstilling fra Indstillingsrådet i Center for Job og Uddannelse - om tilkendelse af førtidspension. Førtidspension og enkeltydelser til førtidspensionister efter nye regler Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter , er ikke berettiget til personlige tillæg mv., men kan søge enkeltydelser efter Aktivlovens 81, 82 og 85. Forhøjelse af førtidspension Pensionister, der er tilkendt førtidspension før , kan søge om forhøjelse af pensionen, hvis funktionsevnen er blevet væsentlig nedsat siden tilkendelse af pensionen. Personlige tillæg og helbredstillæg Borgere som er tilkendt førtidspension før og folkepensionister kan søge om personlige tillæg og helbredstillæg. Kommunen kan efter en konkret og individuel vurdering yde personlige tillæg til nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten ikke selv kan betale. Derudover kan pensionister få tilskud til helbredsbetingede udgifter (helbredstillæg), som sundhedsloven giver tilskud til, f.eks. tandbehandling og fysioterapi, udregnet efter formue og tillægsprocent (afhænger af indkomst). Varmetilskud Udbetaling Danmark udbetaler varmetilskud ud fra den personlige tillægsprocent hos den enkelte pensionist efter regler fastsat i lovgivningen. Befordring efter sundhedsloven 170 Pensionister, der af helbredsmæssige årsager ikke kan benytte offentlige transportmuligheder, kan få bevilget kørsel til læge og speciallæge. Lovgivningen skeler ikke til indkomst- og formueforhold, og der er ikke mulighed for at opkræve egenbetaling. Begravelseshjælp Alle borgere kan søge om begravelseshjælp. For personer der er født før 1. april 1957 samt efterladte under 18 år, er ydelsen fastsat som et minimumsbeløb, og for øvrige borgere er ydelsen indtægtsbestemt. Befordring efter servicelovens 117 Kommunen kan yde tilskud til personer som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmuligheder. Det er kommunen, der fastsætter serviceniveauet. Efterlevelseshjælp Efterlevelseshjælp kan ydes som engangstillæg til gifte og samlevende med beskedne indtægter og formue i tilfælde af, at ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Enkeltydelser Enkeltydelser efter Aktivloven kan i princippet søges af og bevilges til alle kommunens borgere, som har udgifter de ikke selv har mulighed for at betale ud fra en 149

150 Budgetområde 620 Anden Social Service rådighedsberegning. Førtidspensionister der er tilkendt pension efter , kan søge hjælp til enkeltydelser, da de ikke er berettiget til personlige tillæg. Størstedelen af udgiften til enkeltydelser bliver bevilget i Center for Job og Uddannelse, mens budgetansvaret ligger i Borgerservice. Særlig hjælp, integrationsydelse Særlig hjælp efter Integrationsloven dækker i princippet det samme som enkeltydelser efter Aktivloven, men vedrører kun flygtninge og familiesammenførte i de første 3 års ophold i Danmark. Bevilling af særlig hjælp sker i Center for Job og Uddannelse, mens budgetansvaret ligger i Borgerservice. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. Herudover er der foretaget mængderegulering vedr. boligstøtte og førtidspensioner svarende til den forventede nettotilgang. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4: Specifikation af ændringer. Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Anden Social Service 1. Rammestyret Februar PL Juni PL Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret Februar PL Juni PL Mængderegulering førtidspensioner Mængderegulering Boligsikring Mængderegulering Boligydelse Regulering Personlige tillæg Regulering Enkeltudgifter LCP/19. Regulering af ydelser LCP/29. Midlertidig huslejehjælp Effektiviseringsforslag. Loft på fodbehandlinger Ikke-rammestyret, i alt I alt

151 Budgetområde 620 Anden Social Service 4. Budgetforudsætninger Budgetforudsætningerne for de ydelser, der ligger under Anden Social Service, tager i vid udstrækning udgangspunkt i det aktuelle antal ydelser og gennemsnitspriser fra tidligere år sammenholdt med de udviklingstendenser, befolkningsudvikling, lovændringer mv., der gør sig gældende for den enkelte ydelse. Nedenfor er de konkrete budgetforudsætninger for den enkelte ydelse beskrevet. Hjælpemidler Budgettet til hjælpemidler omfatter udgifter til kropsbårne hjælpemidler som f.eks. arm- og benproteser, ortopædisk fodtøj, diabeteshjælpemidler, inkontinens og stomihjælpemidler. Budgettet til kropsbårne hjælpemidler er baseret på tidligere års forbrug. Centeret har vurderet, om der forventes ændringer. Udgifterne til diabeteshjælpemidler er de seneste år steget markant som følge af flere personer med livsstilssygdomme. Derudover er der generelt sket en stigning i priserne på produkterne indenfor diabeteshjælpemidler. Personlige tillæg Budgettet til personlige tillæg, herunder helbredstillæg og varmetillæg er dannet med udgangspunkt i de seneste års forbrug. Førtidspensioner Udbetalinger til førtidspension som nu er overgået til Udbetaling Danmark er delt i 2, alt efter om pensionen er bevilliget før eller efter 1. januar Der foreligger 3 forskellige refusionssatser fra staten, 100 %, 50 % og 35 %. Refusionssatserne er gradvist nedskrevet igennem årene, og for nytilkendte pensioner gives der i dag alene 35 % refusion fra staten. I dag modtager kommunen kun nettoregninger for udgifter til førtidspensioner, da Udbetaling Danmark hjemtager refusion fra Staten. Budgetlægningen for på førtidspensionsområdet er baseret på en vurdering, idet konkret datamateriale omkring tilgange og afgange p.t. ikke er tilgængelige fra Udbetaling Danmark. Boligstøtte Udbetalingen af Boligstøtte som omfatter boligsikring og boligydelse er i lighed med førtidspensionsområdet overgået til Udbetaling Danmark. Budgetlægningen tager normalt udgangspunkt i, hvor mange personer der forventes at få bevilget boligstøtte fremover samt prisen på en gennemsnitsydelse beregnet på baggrund af de seneste års udvikling. Ved vurderingen af antal modtagere af boligstøtte indgår konsekvenser af ændringer i boligmassen. Endelig skønnes der over omfanget af forventede efterreguleringer, som hænger sammen med ændringer i den enkelte modtagers indkomstforhold. Budgetlægningen for på boligstøtteområdet er i lighed førtidspensioner baseret på en vurdering, idet konkret datamateriale omkring tilgange og afgange p.t. ikke er tilgængelige fra Udbetaling Danmark 5. Anlæg Der er ikke anlæg på budgetområdet. 151

152 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen samt patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsaftalerne er en forpligtende samarbejdsaftale mellem region og kommuner om deres fælles ansvar for en række opgaver på sundhedsområdet. Den gældende sundhedsaftale udløber med udgangen af 2014, og en ny Sundhedsaftale er gældende for perioden Den nye Sundhedsaftale består af en politisk og administrativ del og er gældende for alle 29 kommuner i Region Hovedstaden. Tabel 1: Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PLniveau Sundhed Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Aktivitetsbestemt medfinansiering U Genoptræning U Vederlagsfri fysioterapi U Patientrettet sundhedsfremme U Andre sundhedsudgifter U I alt N Budgetområde 621 er fordelt på både rammestyret og ikke rammestyret. Budgettet er samlet set på kr. jf. tabel

153 Budgetområde 621 Sundhed Tabel 2: Driftsbevilling Budgetområde: 621 Sundhed Hele kr., Regnskab Oprindeligt Budget Budget- Budget- Budgeti årets priser, i Budget overslag overslag overslag PL-niveau I kr. Rammestyret Udgifter Indtægter Ikke rammestyret Udgifter Indtægter Total Udgifter Indtægter Budgettet på det ikke rammestyrede område, er efter omlægning af grundtilskuddet fremskrevet med den af ministeriet for sundhed og forebyggelse udmeldte DRG-takststigning samt den af Regionen udmeldte forventede aktivitetsstigning. Budgetområde 621 består af en række totalrammer. De enkelte totalrammer kan have budget på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede. jf. tabel 3. Tabel 3: Driftsbevilling 2015 Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 621 Sundhed 6410 Aktivitetsbestemt medfin Genoptræning Patientrettet sundhedsfremme I alt Lovgrundlaget Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af Regionernes sundhedsvæsen. Lov om regionernes finansiering, Lov nr. 543 af 24. juni 2005 fastsætter, at kommunerne fremover skal betale et vist beløb til regionen, hver gang den enkelte kommunes borgere benytter sig af ydelser i det regionale sundhedsvæsen. Det er lovbestemt, at der skal gives vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap, samt til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom (Sundhedsloven). 153

154 Budgetområde 621 Sundhed Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering Kommunen har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse ifølge Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005: 1, 119, 140. Her fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til alle borgere. 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Vederlagsfri fysioterapi Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes fortsat hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunen har nu mulighed for men ikke pligt til at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner. Kommunen betaler regionen for administration af ordningen. Administrationen indebær udbetaling til og godkendelse af fysioterapeuter. Aktivitetsbestemt medfinansiering af Regionernes Sundhedsvæsen Kommunalreformen har medført, at Helsingør Kommune skal bidrage til finansiering af det regionale sygehusvæsen gennem aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering. Medfinansieringen sker gennem en procentvis finansiel dækning af udgifterne i forbindelse med indlæggelser af kommunens borgere. Kommunen har mulighed for at påvirke disse udgifter gennem målrettede indsatser, der er rettet mod at forhindre, at borgerne bliver syge gennem indsatser, der forebygger forværring af en kronisk sygdom og dermed gentagne hospitalsindlæggelser og tab af funktionsevne (såkaldt patientrettet forebyggelse). En omfattende Sundhedsøkonomisk analyse, der i 2007 blev gennemført i Helsingør Kommune af tre kroniske sygdomme, hjerte-/kar, diabetes og KOL, estimerer, at Helsingør Kommune har merudgifter til de tre sygdomme på ca. kr. 433 mio. kr. pr. år. Dette dækker alle økonomiske virkninger, såsom udgifter til hjemmehjælp, overførselsindkomster, øvrige sociale udgifter, tabte skatteindtægter mv. Analysen konkluderer, at forebyggelse af KOL, diabetes og hjerte- /karsygdomme er særdeles økonomisk attraktivt for både kommune og stat. En tilsvarende analyse fra Københavns Kommune har ligeledes afdækket betydelige kommunale merudgifter til borgere med udvalgte kroniske lidelser. Kommunens merudgifter var således på 1,1 mia. kr. til de 11 % af borgerne, der led af KOL, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Udfordringen er på kort sigt, at opbygge kompetencer og en organisation i kommunens sundhedsvæsen, der gør, at vi kan udvikle kapacitet til at varetage de nye store opgaver for borgere med kronisk sygdom. Som opfølgning på den sundhedsøkonomiske analyse arbejdes der med en langsigtet strategi for, hvordan kommunen vil bidrage til at håndtere den store udfordring, som de kroniske sygdomme stiller det samlede sundhedsvæsen over for. Herunder hvordan kommunen kan reducere de stigende omkostninger, der følger af kommunens medfinansiering af udgifterne til indlæggelse og ambulant behandling af borgere med kronisk sygdom. 154

155 Budgetområde 621 Sundhed 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4 Ændringer drift Budget Budget Budget Budget Hele kr Sundhed Drift 1. Rammestyret Pris- og lønregulering juni Omplacering af LC 33 fra Lov- og Cirkulæreprogram 2014 til forløbsprogrammer Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret Regulering af budget i forhold til Kl's forventning til Ikke-rammestyret, i alt I alt Ændringer på området vedrører, omplacering af budget til patientrettet sundhedsfremme, regulering af medfinansieringsbudgettet i henhold til KL s forventning til 2015 samt reduktion af budgettet som følge af ændret prisfremskrivning. 4. Budgetforudsætninger Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af Regionernes sundhedsvæsen. Fra 1. januar 2012, blev loven om kommunal medfinansiering ændret således at det tidligere grundbidrag som kommunen betalte med et fast beløb pr. indbygger blev omlagt til aktivitetsbestemt medfinansiering. Udgangspunktet for budgetlægningen af den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2015 er forbruget i 2012 alene fremskrevet med KL s almindelig prisfremskrivning. Vederlagsfri fysioterapi Udgangspunktet for budgetlægningen af udgifter til vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap, er udmeldingen fra Regionen om forventet aktivitets niveau ved overdragelse af myndighedsansvaret til kommunen. Erfaringerne fra kommunerne i Region Hovedstaden viser, at udgifterne er steget med pct., efter kommunerne har overtaget finansieringen af området. I 2013 har der været udgifter til vederlagsfri fysioterapi på samlet kr. I 2015 er der afsat kr. 155

156 Budgetområde 621 Sundhed Patientrettet forebyggelse det nære sundhedsvæsen Den nye Sundhedsaftale der er gældende fra 1. februar 2015 består af en politisk aftale og en administrativ aftale. Aftalen indgås med alle 29 kommuner i Region Hovedstaden. Den nye sundhedsaftale har fokus på syv delprojekter: 8. Borgeren som aktiv samarbejdspart 9. Nye og bedre samarbejdsformer 10. Lighed i sundhed 11. Sammenhæng og kvalitet 12. Forebyggelse 13. Behandling og pleje 14. Genoptræning og rehabilitering Som led i sundhedsaftalen med Region Hovedstaden vil Helsingør Kommune have specifik fokus på Borgeren som aktiv samarbejdspart, Sammenhæng og kvalitet, Lighed i sundhed og Rehabilitering, herunder udvikling af forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom. Med politisk godkendelse af Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen forpligter Helsingør Kommune sig til i fællesskab og lokalt at arbejde med de sundhedsindsatser, der gavner borgerne bedst når de løses tæt på borgerne. KL s udspil Det nære sundhedsvæsen skitserer strategien for etablering af et stærkt og nært sundhedsvæsen: Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation. Der er i løbet af 2014 igangsat en ny fleksibel rehabiliteringsmodel på tværs af diagnoserne KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Modellen har et særligt fokus på social ulighed i sundhed. Gennem differentierede og fleksible indsatser er det målet at styrke muligheden for at nå borgere med særlige komplekse behov for rehabilitering, herunder multisygdom. I takt med at der indhentes erfaringer og resultater med organisering, koordinering og implementering af modellen, vil der blive gennemført en videreudvikling og tilpasning af modellen. Kræftrehabilitering er et nyt indsatsområde i kommunen, som er under fortsat udvikling. Der arbejdes bl.a. på et tættere samarbejde med job og arbejdsmarkedet. Her til kommer udvikling og implementering af kommende forløbsprogrammer som eks. lænderyglidelser og forløbsprogram for borgere med psykisk sygdom. For at understøtte fastholdelsen af de resultater, som borgerne opnår i et rehabiliteringsforløb, vil samarbejdet med lokale patientforeninger, idrætsforeninger m.v. blive styrket i Endelig er der indledt et samarbejde med Nordsjællands Hospital om tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom. 5. Anlæg Der er ingen anlægsprojekter på budgetområde 621 i budget

157 Budgetområde 722 Beskæftigelse Indledning Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er at fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse og uddannelse. Området består af følgende områder: forsørgelsesydelser, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og lægeerklæringer. Center for Job og Uddannelse er områdets administration og består af Ydelsescenter samt Jobcenter. Jobcentret administrerer den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats, og Ydelsescentret udbetaler forsørgelsesydelser inden for Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og sygedagpenge. Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveau for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Indholdet i regeringens beskæftigelsesreform, der træder i kraft den 1. januar 2015 var ikke endeligt kendt, da budgettet blev lagt, og derfor er de mulige konsekvenser af reformen ikke medregnet. Når reformen er vedtaget, vil de økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune blive fremlagt politisk og indregnet i budget

158 Budgetområde 722 Beskæftigelse Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PLniveau beskæftigelse Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Beboelse U Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U I Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrations- programme U I Repatriering U I Sygedagpenge U I Kontanthjælp U I Aktiverede kontanthjælpsmodtagere U I Dagpenge til forsikrede ledige U Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydels U I Revalidering U I Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U I Ressourceforløb/ Jobafklaringsforløb U I Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U

159 Budgetområde 722 Beskæftigelse I Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige U I Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U I Seniorjob til personer over 55 år U I Beskæftigelsesordninger U I Sekretariat og forvaltninger U I Integrationsrådet U I alt N Budgetområde 722 er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. Budgettet er samlet set på netto kr. jf. tabel 1. Tabel 2: Driftsbevillingsoplysninger Budgetområde: 722 Administration i årets priser, Regnskab Oprindeligt Budget Budget- Budget- Budget i P/L Budget overslag overslag overslag niveau I kr. Rammestyret Udgifter Indtægter Ikke rammestyret Udgifter Indtægter Total Udgifter Indtægter Budgetområde 722 består af en række totalrammer og de enkelte totalrammer kan have budget på både det rammestyrede, og det ikke rammestyrede område. jf. tabel 3. Tabel 3: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyret Ikke I alt 159

160 Budgetområde 722 Beskæftigelse rammestyret 722 Beskæftigelse Øvrig beskæftigelse Ydelser Beskæftigelsestilskud Aktivering Integrationsrådet I alt Lovgrundlaget Lovgrundlaget for beskæftigelsesområdet er fordelt på en række større love, samt nogle mindre. De større love er Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) er fra 2015 nedlagt og indgår derfor ikke i budgettet. Ændringerne på det ikke rammestyrede område (ydelser samt udgifter til forsikret ledig) er uddybet under pkt. 4 Budgetforudsætninger. Budgettet til aktivering og mentorudgifter er placeret under Aktivering. Under Øvrig beskæftigelse er lægeerklæringer og budgettet til Seniorjobbere ansat i kommunen placeret. Integrationsrådets budget dækker Integrationsrådsvalg (opspares), Rådets egne aktiviteter og arrangementer, støtte til diverse integrationsindsatser i f.eks. foreninger og boligområder samt udgifter til møder, diæter, seminarer mm. Aktivering Helsingør Kommune anvender en bred vifte af forskellige aktiveringstilbud i den beskæftigelsesrettede indsats. Aktiveringstilbud gives ud fra tankegangen om rette tilbud til rette tid. Det betyder, at aktiveringsindsatsen igennem årene er blevet mere individuel og målrettet den enkelte borgers behov. De beskæftigelsesrettede indsatser er ud fra strategiske og økonomiske overvejelser i høj grad virksomhedsrettede tilbud som f.eks.: Virksomhedspraktikker, herunder virksomhedscentre Løntilskudsjob Virksomhedspraktik er en indsats, hvor borgerne kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed mellem 4 13 uger. Under praktikken fortsætter borgeren med at modtage offentlige forsørgelsesydelse. 160

161 Budgetområde 722 Beskæftigelse Løntilskud er en indsats, hvor borgerne kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed. Ved løntilskud i en offentlig virksomhed ansættes borgeren på overenskomstmæssige vilkår, men kommunen fortsætter med at modtage sin løntilskudsandel. Ved ansættelse i en privat virksomhed modtager borgeren minimum overenskomstmæssig løn. Helsingør Kommune har indgået flere aftaler om etablering af virksomhedscentre hos både offentlige og private virksomheder, hvor primært aktivitetsparate borgere kommer i praktik. Helsingør Kommune har derudover flere aftaler med private aktører på beskæftigelsesområdet. Aktørerne arbejder individuelt med den enkelte borger og sikrer en virksomhedsrettet aktivering. Uddannelsesindsatsen er blevet stadig vigtigere og særligt med den nye kontanthjælpsreform, hvor unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal stå til rådighed for uddannelse og ikke job. Vejledning og opkvalificering samt de virksomhedsrettede foranstaltninger anvendes til den lovpligtige aktivering, således at Helsingør Kommune overholder rettidigheden og dermed øger adgangen til job og uddannelse for ledige borgere. 161

162 Budgetområde 722 Beskæftigelse Indsatser indenfor rådighedsbeløbet Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering og udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for et givent rådighedsbeløb. Driftsloftet er delt i to. Der er ét ledighedsrelateret driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, selvforsørgende og uddannelseshjælp samt forsikrede ledige der deltager i seks ugers selvvalgt uddannelse. Samt ét driftsloft, der omfatter aktivering af revalidender (inkl. forrevalidender) og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Det betyder, at der først ved årets afslutning er fuldstændig sikkerhed omkring størrelsen på de to samlede rådighedsbeløb. Der ydes ikke refusions af driftsudgifter for de første 24 måneders ledighed for jobklare kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. I tabel 4 er vist en oversigt over de indarbejdede ændringer. 162

163 Budgetområde 722 Beskæftigelse Tabel 4: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Beskæftigelse 1. Rammestyret Teknisk ændring feb. PL Teknisk ændring Juni PL Budgetforlig, Løn til forsikret ledige ansat i kommunen (løntilskud) Rammestyret, i alt Ikke rammestyret Teknisk ændring feb. PL Introduktionsydelse mængdeændring Fleksjob og Borgere på Ledighedsydelse - mængdeændring Kontanthjælpsreform Sygedagpenge mængdeændring Revalidering Seniorjob Etablering af Nordsjællands park og vej Beskæftigelsestilskud L&C Sygedagpengereform L&C Sygedagpengereform/ jobafklaringsforløb L&C lov nr. 895, Mentor Teknisk ændring Juni PL Teknisk ændring mentorbudget Teknisk ændring aktiveringsbudget L&C, Lov nr. 1365, en aktiv beskæftigelsesindsats L&C, øget udgifter til særlig tillæg som følge af kontanthjælpsreform Budgetforlig, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Budgetforlig, Rigtige Job Budgetforlig, Udvikling af ungeindsats Budgetforlig, Hjælpemidler Budgetforlig Befordring Ikke rammestyret i alt I alt Budgetforudsætninger Budgettet omfatter sygedagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse, dagpenge til forsikrede ledige samt løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen. Tabel 5 giver et overblik over det faktiske antal personer i 2013 samt i 2014 (til og med marts) sammenholdt med det forventede antal helårspersoner i 2015 til Budgetterne for er beregnet på baggrund af nedenstående forventning til antal helårspersoner. 163

164 Budgetområde 722 Beskæftigelse Tabel 5: Mængder Helårspersoner Regnskab 2013 Gennemsnit i 2014 pr Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Introduktionsydelse SDP 5-52 uger SDP > 52 uger Jobafklaringsydelse kontanthjælp * uddannelseshjælp * Revalidering * Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Forsikrede ledige Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse *) mængden vedr. revalidering har tidligere været indeholdt forrevalidering, som er budgetlagt sammen med kontanthjælp. Der er mængdeændringer fra budget 2014 til budget 2015 på områderne for introduktionsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, forsikrede ledige og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. For sygedagpenge og forsikrede ledige er der tale om en nedjustering. For de øvrige områder er der tale om en opjustering af mængderne. Antallet af borgere på introduktionsydelse forventes at stige. Kvoten, for hvor mange flygtninge Helsingør Kommune skal modtage, er steget, og på den baggrund opjusteres mængden med 20 helårspersoner i Antallet af borgere på sygedagpenge i 5-52 uger er faldet i 2013, denne udvikling forventes at forsætte i 2014 på den baggrund nedjusteres mængden med 170 helårspersoner for Dette modsvares delvist af en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger, på 10 helårspersoner. Således budgetteres der i 2015 med en nedgang i antallet af sygedagpengemodtagere. Ligeledes forventes der 94 helårspersoner på jobafklaringsydelse. Antallet af borgere på kontanthjælp/uddannelseshjælp er steget i denne udvikling forventes at forsætte i 2014 Budget 2014 blev budgetlagt med 1600 kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere. På nuværende tidspunkt har udviklingen i 2014 dog vist, at dette er for lavt sat. På bagrund af udviklingen i 2014 opjusteres mængden med 50 helårspersoner. Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft d. 1. januar Ved budgetlægning for 2014 var KLs skøn, at de økonomiske 164

165 Budgetområde 722 Beskæftigelse konsekvenser af reformen endnu ikke var klar. Med mængdeændringer og indarbejdelse af reformen vil budgettet for 2015 og frem samlet set blive nedjusteret med 5,9 mio. kr. Staten medfinansierer forsørgelsesudgifterne i form af statsrefusioner. Refusionsordningen pr medfører, at refusionen af udgifter til forskellige aktiveringstyper bliver reduceret og differentieret. Virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og løntilskud) og ordinær uddannelse udløser den højeste refusion (50 pct.), men al øvrig aktivering sidestilles refusionsmæssigt med passiv forsørgelse og udløser den lave refusion (30 pct.). Antallet af borgere på ledighedsydelse er steget i 2013., denne udvikling forventes at forsætte i 2014 og på den baggrund opjusteres mængden med 11 helsårspersoner for Denne stigning modsvares delvis af en nedjustering af den gennemsnitlige udgift til fleksjobber, som er faldet som følge af Reform af førtidspension og fleksjob (lov nr. 138 af 23. december 2012). Antallet af forsikrede ledige er faldet i 2013 denne udvikling forventes at forsætte i I budget 2014 er der budgetteret med 1000 helårspersoner. Her forventes et fald til 878 helårspersoner i 2015, da midlertidige arbejdsmarkedsydelser ikke er budgetteret i 2014 og forventes at være 100 helårspersoner i 2015 vil det samlede budget 2015 for de forsikrede ledige blive reguleret. På området for de forsikrede ledige er der ikke tale om statsrefusioner. Udgifterne til de forsikrede ledige bliver medfinansieret af beskæftigelsestilskuddet. For de forsikrede ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering, har kommunen 50 pct. medfinansiering og al øvrig aktivering samt passiv forsørgelse har kommunen 70 pct. medfinansiering. 5. Anlæg Der er ingen anlæg på budgetområdet. 165

166 Budgetområde 808 Lystbådehavne Indledning Det er byrådets overordnede formål, at skabe gode og velfungerende havne i dialog med brugerne samt, at optimere havnenes faciliteter og anlæg, så de er tidssvarende og brugsrigtige for såvel sejlere som for borgere, der benytter havnene som rekreativt område. Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveau for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Tabel 1. Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Lystbådehavne Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Lystbådehavne m.v. U I I alt Budgetområde 808 er fordelt på det rammestyrede område, og budgettet er samlet set på netto kr. i 2015, jf. tabel Lovgrundlaget Bekendtgørelse af lov om havne stk. 2, Økonomiudvalget, samt div. miljølove, herunder Helcomaftalen. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Havnekontoret Nordhavnsvej 13, administrerer Helsingør Havne samt jolleanlæggene Ålsgårde Langebro og Strandhave, samt udlejer personale til Helsingør Havn i medfør af rammeaftale. Udlejning af bådpladser, erhvervsgrunde og -bygninger Opkrævning og kontrol af alle typer havneafgifter Opkrævning og kontrol med gæster i Helsingør Havne Havnevagt Tilsyn og kontrol - herunder udbygning og reparationsarbejder på samtlige havneanlæg og bygninger Bådoptagning med hydraulisk vogn Markedsføring Kontakt til havnens klubber og foreninger, herunder afholdelse af møder i Det rådgivende brugerudvalg 166

167 Budgetområde 808 Lystbådehavne 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 2. Tabel 2. Specifikation af ændringer drift Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Lystbådehavne 1. Rammestyret 4 Februar PL Etablering af puljer til IT/Telefoni Budgetompl efter etablering af NSPV Juni PL Besparelse senioruge og handleplan Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra tidligere år. Anlæg Tabel 3 Specifikation af anlæg Anlægsprojekter i kr. 808 Lystbådehavne Nyanlæg og levetidforlængende arbejder på Nordhavnen Renoveringsplan Nordhavnen fase 2 og Afledt drift: Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Anlægsbevillingen til nyanlæg og levetidsforlængende arbejder finansieres af det budgetterede overskud på driftsbudgettet på kr. 167

168 Budgetområde 808 Lystbådehavne Anlægsprojektet Renoveringsplan Nordhavnen fase 2 og 3 bliver lånefinansieret over 25 år, og fra 2015 og frem skal en del af det budgetterede overskud på driftsbudgettet bruges til afdrag på lånet. Det betyder, at anlægsprojektet til nyanlæg og levetidsforlængende arbejder nedskrives med et beløb svarende til afdraget på lånet i det pågældende år. I 2015 er anlægsprojektet nedskrevet med kr. I 2016 med kr. I 2017 med kr. og i 2018 med kr. 168

169 Budgetområde 823 Erhverv Indledning Boligsocial indsats Rådet for almene boliger er nedsat af kommunen under Økonomiudvalget og har til formål at følge og støtte den boligsociale indsats i kommunen. Udvalget er hovedsamarbejdspartner med de almennyttige boligselskaber i Helsingør Kommune og står for opfølgning på aktiviteter i forbindelse med afdelingernes Boligsociale Helhedsplaner, herunder administration af tilskud til beboerrådgivere. Erhverv Helsingør Kommune arbejder på at implementere den vedtagne erhvervs- og vækstpolitik i samarbejde med især Vækst og Viden og erhvervslivets parter generelt. Tabel 1. Specifikation af bevilling Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Erhverv Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Turisme U Øvrige sociale formål U I alt N Budgetområde 823 er fordelt på det rammestyrede område. Budgettet udgør samlet set netto kr. i 2015, jf. tabel 1. Budgetområde 823 består af to totalrammer. Fordelingen af budgettet på de to totalrammer fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyrede Ikke rammestyret I alt 823 Erhverv 7231 Erhverv Rådet for almene boliger I alt

170 Budgetområde 823 Erhverv 1. Lovgrundlaget Lovgrundlaget for beskæftigelsesområdet er fordelt på en række større love, samt nogle mindre. De større love er Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Boligsocial indsats Området er reguleret af lov om almene boliger. Der er handlefrihed inden for loven, dog er styringsdialog, tilsyn mv. en del af det lovpligtige område. Erhverv Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets indsats inden for erhverv er reguleret gennem Erhvervsfremmeloven. Der er handlefrihed inden for loven. Dog er bidrag til Væksthuset omfattet af aftale mellem stat og kommuner. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Boligsocial indsats Den boligsociale indsats består primært i, at kommunen bidrager til implementeringen af de boligsociale helhedsplaner. I Rådet for Almene boliger rådgives Helsingør Kommunes politikere af formændene fra de 2 største boligselskaber. Tilsvarende afholdes der for at styrke samarbejdet møde mellem kommunens og boligselskabernes direktører i et Direktørforum. Herudover holdes der, som anført i lovgivningen individuelle styringsdialogmøder med hver enkelt af kommunens boligselskaber. Erhverv Helsingør Kommune har i 2012 vedtaget en ny erhvervs- og vækstpolitik, som skal implementeres de kommende år. Fokusområderne i politikken er: Gode rammebetingelser for det eksisterende erhvervsliv, Gode rammer for detailhandlen, Anvendelse af potentialet i kulturen, Turisme som vækstmotor, Markedsføring af Helsingør Kommune, Samspil med omverdenen, Helsingborg Stad og nabokommunerne. Erhvervs- og Vækstpolitikken realiseres primært gennem de midler der indgår i kommunens budgetter for erhverv, turisme og kultur. På erhvervsområdet gælder det særligt midler til One Stop erhvervsservice, pulje til Kreative Klynger samt implementering af masterplanen for Helsingør Erhvervsområde samt erhvervs- og vækstpulje. Endvidere indgår kommunen i et samarbejde med Vækst og Viden om at deltage i projektet Samarbejde om proaktiv investeringsfremme, hvor en række kommuner sammen med Copenhagen Capacity arbejder for at tiltrække nye virksomheder. Fordelingen af budgettet til Erhverv i budget 2015 fremgår af tabel

171 Budgetområde 823 Erhverv Tabel 3. Fordeling af budgettet totalrammen Erhverv Budget 2015 Erhvervs- og Vækstpulje Vækst og Viden Projekt udvikling - erhverv og turisme 86 Væksthusene One - Stop 466 Kreative klynger 424 Masterplan 486 I alt Budgetkorrektioner Der er i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4. Specifikation af ændringer - drift Hele kr P/L-niveau Budget Budget Budget Budget Erhverv Drift 1. Rammestyret Pl regulering februar 2014 Pris- og lønregulering juni 2014 One Stop Erhvervsservice Erhvervskonsulenter til Udvikling, Kommunikation og Erhverv 1. Rammestyret, i alt 2. Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt Det fremgår af tabellen, at der er indarbejdet driftskorrektioner for netto kr. i budget De største driftskorrektioner vedrører One Stop Erhvervsservice og Erhvervskonsulenter til Udvikling, Kommunikation og Erhverv. Der er tale om budgetneutrale budgetomplaceringer. Lønsummen til en medarbejder i One Stop Erhvervsservice er blevet flyttet til budgetområde 826 under Center for Erhverv, Politik og Organisation. Dertil kommer, at der omplaceres budget til to nye erhvervskonsulenter til samme budgetområde. 4. Budgetforudsætninger Der er ikke norm, mængde eller prisforudsætninger, som ligger til grund for budgetområdet. 5. Anlæg Der er ingen anlæg under budgetområde

172 Budgetområde 824 Puljer Indledning Budgetområdet 824, Puljer, omfatter diverse puljer. Puljerne vedrører bevillinger, der ved budgetvedtagelsen ikke kunne placeres på et endeligt aktivitetsområde, men er indarbejdet i budgettet til senere fordeling. Nogle af puljerne er betingede bevillinger, der frigives efter godkendelse i Økonomiudvalget. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Puljer Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Bidrag til Udbetaling Danmark U Energirenovering U Aflæsning og opfølgn. på forbrug U Større idrætsevents U Udbud af tjenesteydelser U Ramme til servicedrift U I alt N Budgetområde 824 er samlet på det rammestyrede område. Budgettet for 2015 er samlet set på netto kr. jf. tabel 1 1. Lovgrundlaget Der er ikke noget specifikt lovgrundlag for budgetområde 824 Puljer, da puljerne vedrører bevillinger på flere forskellige aktivitetsområder. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Bidrag til Udbetaling Danmark: Administrationsbidrag som udbetales 12 gange årligt til Udbetaling Danmark. Kommunernes administrationsbidrag fastsættes af bestyrelsen i Udbetaling Danmark. Budgettet er lagt på baggrund af KL s forventninger. 172

173 Budgetområde 824 Puljer Energirenovering: Puljen udgør den forventede besparelse på energiudgifter i forbindelse med Energirenovering af Helsingør Kommunes bygninger i ESCO Fase 1. Besparelserne vil senere blive udmøntet på de konkrete bygninger, som er blevet energirenoveret. Aflæsning og opfølgning på forbrug: Et af de vedtagne effektiviseringsforslag med besparelser som følge af bedre opfølgning på varmeforbruget. Budgettet er den estimerede effektiviseringsgevinst. Større idrætsevents: En pulje, der kan anvendes til ekstraudgifter i forbindelse med større idrætsevents i kommunen. Udbud af tjenesteydelser: Et af de vedtagne effektiviseringsforslag med besparelser som følge af kommende udbud af tjenesteydelser. Budgettet er den estimerede effektiviseringsgevinst. Ramme til servicedrift: En ramme til dækning af evt. uforudsete ekstraudgifter i budget Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner. En oversigt over ændringen er vist i tabel 2. Tabel 2: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags - overslags - overslags år 2016 år 2017 år Puljer 1. Rammestyret Pl regulering februar Pris- og lønregulering juni Opjustering af adm. Bidrag til Udbetaling Danmark Pulje til større idrætsevents Udbud af tjenesteydelser Aflæsning og opfølgning på forbrug Ny pulje til servicedrift Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 173

174 Budgetområde 824 Puljer 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt Budgetforudsætninger Se afsnit 2. Beskrivelse af driftsbudgetområder Anlæg Der er ikke budgetteret anlæg på budgetområde 824 Puljer. 174

175 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Indledning Helsingør Kommune, Center for Ejendomme skal sikre styringen af kommunens ejendomme, således, at der er bedre overblik over ejendommene og deres anvendelse, samt at der sker en strategisk vurdering af, hvorledes kommunens ejendomsmasse skal forvaltes bedst muligt til gavn for byens borgere, erhvervsdrivende og daglige brugere af ejendommene. Aktiviteter indenfor området skal ske i aktivt samspil mellem Center for Ejendomme og kommunes øvrige centre med respekt for kommunens vision og indenfor vedtagne politikker indenfor området. Med henblik på at realisere kommunens vision om 800 flere familier fokuserer Center for Ejendommen på at gennemføre salgsaktiviteter af kommunale ejendomme, der kan udvikles til opførelse af projekter med familievenlige boliger. Desuden arbejdes der med målsætning om at udvikle ejendommene indretningsmæssigt til at understøtte initiativer i øvrige centre omkring målsætninger om at skaffe flere besøgende og attraktive miljøer med henblik på at få levende steder på kultur- og foreningsområdet, i skoler og dagtilbud m.v. Center for Ejendomme udbygger samarbejdet med Erhvervslivet, bl.a. ved deltagelse i branche møder. Center for Ejendomme har følgende strategiske målsætninger som blev formuleret i forbindelse med den nye organisation for Helsingør Kommune. Investeringsforvaltning (udvikling og optimering af ejendomsporteføljen via køb/salg, nybyggeri, ombygning/renovering). Administrativ og økonomisk forvaltning (administration af lejemål både til boliglejemål og til kommunale formål, deponering, ejendomsregister, ejendomsregnskaber, skatter & afgifter, forsikring, forbrugsafregning, mv.). Arealforvaltning (styring og optimering af arealanvendelse, lokalisering af brugere, genudlejning, mm.). Driftsforvaltning (løbende drift og vedligeholdelse, planlægning og styring af drifts- og vedligeholdelsesopgaver, udvendig renhold, forsyning, mm.). Serviceforvaltning (rengøring, kantinedrift, reception, intern post, IT, telefoni, vagttjeneste, sikkerhed, osv.) Risikostyring og Forsikring (forebyggelse og risikoafdækning herunder aftaler med forsikringsselskaber og skadeservice mm.) Center for Ejendomme udvikler systemer ByggeWeb og CoreFM med henblik på at leve op til målsætning omkring digitalisering af offentligt byggeri, herunder krav til digital aflevering af byggeprojekter. Data fra CoreFM understøtter fælles kommunikation og viden med øvrige enheder og brugere omkring drift og vedligehold samt eksterne samarbejdsparter som rådgivere og entreprenører i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kommunale byggeprojekter. Systemet anvendes også strategisk til optimering af ejendommenes anvendelse og i prioritering af driften, herunder bl.a. fokus på arealforvaltning, tegningsarkiv og vedligehold af data for lejede og ejede bygninger for løbende af have samlet overblik over pris og bygningstilstand i den samlede kommunale ejendomsmasse. 175

176 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Center for Ejendomme arbejder med energistyringsprogrammer, som skal skabe overblik over energi forbruget. Dette understøtter, sammen med energirenoveringsprojektet indsatsen omkring Helsingør Kommunes klimapolitik og klimamål i henhold til aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Energirenoveringsprojektet fortsætter indtil Center for Ejendomme gennemfører projekter for majoriteten af kommunens anlægsramme. Det er efter dialog med erhvervslivet besluttet, at alle byggeopgaver op til 20 mio.kr. fremadrettet udbydes i fagentrepriser. Det omfatter også det besluttede og igangværende energirenoveringsprojekt for 68 ejendomme. Kommunens største anlægsprojekt Skolen i Bymidten forventes genoptaget medio Multihal og Udskolingsafsnit samt lokaler til Musikskolen vil blive bygget som det første, og forventes klar til ibrugtagning ultimo Opgaverne gennemføres som storentrepriser. I forbindelse med anlægsprojektet Nyt plejehjem i Hornbæk vil der i 2015 blive gennemført arbejder med lokalplan, udstykning etc. således at der kan findes en samarbejdspartner og godkendes et Skema A inden udgangen af Af andre anlægsprojekter, vil der være opstart på opførelse af 14 boliger til psykisk syge borgere på det tidligere Teglhuset i Ålsgårde. Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveauet for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Tabel 1 viser driftsbudgettet fordelt på hovedopgaver ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner. Tabel 1. Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PL-niveau 2015 Regnskab 2013 Oprindeligt budget Ejendomme og Bygningsforbedringer Budget 2015 Budgetoverslags -år 2016 Budgetoverslags -år 2017 Budgetoverslagsår 2018 Fælles formål U I -1 Erhvervsformål U I Offentlige formål U I Ubestemte formål U I Fælles formål U I Beboelse U I Erhvervsejendomme U I

177 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Andre faste ejendomme U I Byfornyelse U Grønne områder og naturpladser U Stadion og idrætsanlæg U Andre fritidsfaciliteter U I -44 Skove U 31 Redningsberedskab U I Driftsbygninger og -pladser U I Fælles formål U Lystbådehavne m.v. U Folkeskoler U Folkeskoler I Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen U Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. U Skolefritidsordninger U Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o U Produktionsskoler U Folkebiblioteker U Museer U I Musikarrangementer U Andre kulturelle opgaver U I 1 Ungdomsskolevirksomhed U I

178 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Sundhedsfremme og forebyggelse U Fælles formål U Vuggestuer U Integrerede institutioner U I -12 Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestart) U Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud U Særlige dagtilbud og særlige klubber U Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. U 15 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fr U I Døgninstitutioner for børn og unge U Ældreboliger U I Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede U Forebyggende indsats for ældre og handicappede U I Plejehjem og beskyttede boliger U I 1 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede U Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101) U 28 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) U

179 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring I 2 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) U I Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) U I -2 Øvrige sociale formål U Administrationsbygninger U I 0 Sekretariat og forvaltninger U I -126 Interne forsikringspuljer U I alt N Budgetområde 825 er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område, jf. tabel 2, og budgettet er samlet set på netto mio. kr. i 2015 jf. tabel 1 og 2. Tabel 2. Driftsbevillingsoplysninger i årets priser, Regnskab Oprindeligt Budget Budget- Budget- Budget i P/L Budget overslags- overslags- overslags- niveau år 2016 år 2017 år Ejendomme og Bygningsforbedringer I kr. Rammestyret Udgifter Indtægter Ikke rammestyret Udgifter Indtægter Total

180 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Udgifter Indtægter Budgetområde 825 består af en række totalrammer. De enkelte totalrammer kan have budget på både det rammestyrede og ikke rammestyrede område. jf. tabel 3. Tabel 3. Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyret Ikke rammestyret I alt 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Ejendomsadministration og udvikling Bygninger Rengøring I alt Lovgrundlaget Bygningsforbedringsområdet er underlagt lovregulering. Desuden er udlejning af kommunens boliglejemål og overskydende kapacitet reguleret af lovgivning, herunder krav om lovpligtige arbejder/istandsættelser, og gennemskuelighed i økonomien for hver enkel ejendom. Endelig er specielt beboelsesejendommene underlagt andre brand- og sikkerhedskrav end administrationsbygningerne. Dette gælder også for plejeboliger og vuggestuer, hvor beboerne/brugerne ikke altid er selvhjulpne. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Budgetområde 825 består af en række underområder. Brand- og beredskabsområdet Brand og beredskabsområdet består af Helsingør Kommunes udgifter til det fælleskommunale brand og beredskabsselskab med Fredensborg Kommune. Aftaleforholdet omkring Brand og Beredskab vil blive bragt i balance, således at lejeindtægterne skal modsvare udgifter til forrentning og afskrivning af investeret kapital og de løbende driftsudgifter til at drive områdets bygninger. Der vil i løbet af 2015 ske ændringer på området, da det fælleskommunale beredskab med Fredensborg Kommune udvides til at omfatte flere Nordsjællandske kommuner. Ejendomsadministration og udvikling. Her er udgifterne til kommunens faste ejendomme placeret. Området omfatter udgifter til husleje, udlejningsejendomme (indtægter og udgifter), ejendomsskatter, drift af ubenyttede 180

181 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring ejendomme, ubebyggede grunde, forundersøgelser og rådgivning, ejerforeninger, forsikringer, risikostyring, Brand og Beredskab, Nordsjællands Park og Vej. Opgaverne omfatter også udvikling, koordinering og effektivisering af anvendelse af de kommunale ejendomme, herunder alle forberedelser til brug for udarbejdelse af anlægsplan for kommunale aktiviteter. Målet med udviklingsopgaverne er at fokusere på at fastholde og udbygge på bygninger, hvor det giver øget værdi og eliminere ejendomme, der udhuler værdien i den kommunale ejendomsmasse. Her budgetteres der med ordinære udgifter, som går til udgifter til kommunens ubebyggede grunde (budgetområde 1002). Det drejer sig om ejendomsskatter og udgifter til pleje af arealerne, dvs. faste udgifter som hovedsageligt følger skatte- og taksstigninger. På områder 1003 er der desuden afsat et budget til kommunens beboelsesejendomme (skatter, forsikring, pleje af udenoms areal) og endelig en pulje til udgifter vedrørende kommunes øvrige faste ejendomme (skatter, forsikring, pleje af udenoms areal). Området forestår aktiviteter omkring køb og salg af kommunale ejendomme. Indtægter vedrørende salg indgår ikke i budgettet Bygninger Der er 3 hovedgrupper af udgifter på område En tværgående pulje til dagligt vedligehold af kommunens bygninger. Budgettet til vedligehold er fast og ændres ikke fra år til år, medens budgetterne til drift af ejendomme primært går til faste udgifter, som ændres med prisudviklingen, og når der købes eller sælges ejendomme. Kommunen har overtaget 3-parts driftsaftalen for Sale Lease Back skolerne fra FIH Erhvervsbank i forbindelse med overdragelse af FIH s ejerskab til Kommune Leasing. Denne aftaler løber frem til Her er budgettet til løbende drift af kommunens ejendomme placeret. Budgettet er på kr. Heraf er ca kr. fast disponeret til lovpligtige serviceaftaler på diverse tekniske installationer, faste driftsaftaler omkring plejehjemmenes servicearealer, ejendomsregister, løn til varmemestre og udgifter til biler i forbindelse med driften. Rengøringen Rengøringen udføres pr udelukkende gennem aftaler med serviceleverandører. Rengøringsområdet er ansvarligt for kontraktstyring af rengøring og vinduespolering på ca. 100 omfattede lokaliteter såsom skoler, administrative bygninger, biblioteket, institutioner, offentlige toiletter etc. Tilsynet med leverancen udføres minimum én gang månedligt på samtlige lokaliteter og indeholder tilsyn med kvalitets- og serviceniveau, samt overholdelse af de øvrige kontraktkrav. Hertil kommer udarbejdelse og løbene vedligeholdelse af udbudsmaterialer og rengøringstegninger. Rengøringen udfører desuden kontinuerlig behovsanalyse og rådgivning på rengøringsområdet. Forsikring og risikostyring Kommunens samlede forsikringsportefølje administreres centralt af Center for Ejendomme. Kommunen har valgt at være selvforsikret for arbejdsskader. Sagsbehandling af arbejdsskader håndteres af ekstern leverandør. Centeret administrerer den samlede pulje til udbetaling af erstatninger i forbindelse med arbejdsskader. Der er et betydeligt udsving i udgifterne til arbejdsskader, hvilket betyder at målopfølgning er meget vanskeligt da omfang og antal skader varierer. På øvrige områder er kommunen forsikret gennem forsikringsselskab. Centret administrer alle skadestyper, og herunder også den centralt pulje afsat til selvrisiko for skaderne. Det betyder, at målopfølgning er meget vanskelig, da omfang og antal skader varierer. 181

182 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Risikostyringsopgaverne er primært indsats på forebyggelsesområdet. Alle forsikringshændelser af væsentligt karakter undersøges med henblik på forbedring omkring forebyggelse. Et indsatsområde med forebyggende karakter kan være er minimering af mulighed for påsatte containerbrande, som kan medføre alvorlige skader, hvis brandene udvikler sig. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4, Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget- Budget- Budget- 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer overslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Rammestyret PL regulering februar Udlejning af Grønnehave Station Budgetrevision, Husleje - Naturcenteret Nyruphus Værftshallerne, syn og skøn 500 Etablering af puljer til IT/Telefoni i Center for borgerservice, IT og digitalisering Nye priser NPV PL regulering juni Justering af CE's lønbudget Leje i sommerhalvåret af mobilt toilet til Stejleplads Udgifter til p-hus Stürups plads Omplacering af rengøringsbudget fra rammestyrede til ikke-rammestyrede Skolereformens øko. konsekvenser for rengør Omplacering af rengøring fra 619 til Besparelse vedrørende Senioruge og Handleplaner Styrke vedligehold af bygninger og veje Finansiering fra kapacitetstilpasning Siemens hallerne Renovering af Rådhus Sammenlæg. af Tandklinikkerne Mørdrup og Tibberup Øvrige sociale forhold. Midlertidig indkvartering Udbud af den kommunale rengøring Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret PL regulering februar PL regulering februar

183 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Omplacering af rengøringsbudget fra rammestyrede til ikke-rammestyrede Ikke-rammestyret, i alt I alt Det fremgår af tabellen, at der er indarbejdet driftskorrektioner for netto mio. kr. i 2015, mio. kr. i 2016, mio. kr. i 2017 og mio. kr. i Den samlede positive budgetkorrektion for 2015 skyldes primært bevillingen på kr. til ombygning af rådhuset. Der er desuden en række andre budgetneutrale omplaceringer fra andre områder til budgetområde 825 og mindre tillægsbevillinger. Dette bevirker, at der samlet set er et stort udsving hen over budgetperioden Budgetforudsætninger Center for Ejendomme arbejder indenfor det afsatte budget til vedligehold af kommunens ejendomme. Budgettet pris- og lønreguleres ikke, men reguleres ved større ændringer i bygningsmassen. Der reguleres dog for ændringer i skatter og afgifter, lejestigninger og lignende. 5. Anlæg Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveauet for 2014). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget Anlæg under Center for Ejendommes budgetområde fremgår af tabel 5 nedenfor. Udover anlæg under Økonomiudvalget forestår Center for Ejendomme gennemførelse af alle bygningsmæssige anlægsopgaver under de øvrige udvalg. Tabel 5. Anlægsprojekter Anlægsprojekter i kr. Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår Ejendomme og Bygningsforbedringer Total Planlagt bygningsvedligeholdelse Skole i bymidten 1. Etape Skolen i Bymidten: 2., 3. og 4 etape Energirenovering i kommunale ejendomme PCB/skimmelsvamp - undersøgelse Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg Nyt plejehjem i Hornbæk* Ny daginstitution ved Hornbæk Skole Sundhedshus En kunstgræsbane v/snekkersten Klubhus ved Espergærde havn

184 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Etablering af vuggestuepladser i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Udvidelse af Multiparken *7.600 er fjernet fra budget 2016 til køb af grund. 6. Beskrivelse af anlægsbudgetområdet Anlægsprojekter Der er i Center for Ejendomme fokus på gennemførelse af anlægsprojekterne på den afsatte tid, således at overførsel af anlægsmidler til efterfølgende år minimeres. Dette arbejde kræver en stor indsats i formuleringen af anlægsønskerne og opstartsfasen, for derved at skabe forudsætninger og forventninger omkring anlægsprojekterne som er holdbare. En styrkelse af planlægningsdelen vil tillige give færre uforudsete aktiviteter, som besværliggør styringen af personaleforbruget, hvilket smitter negativt af på andre anlægsopgaver. Center for Ejendomme er ved at indføre en formaliseret model til totaløkonomisk beregning for byggerier. Det er et lovkrav, at der gennemføres en sådan beregning for alle byggerier over kr. Modellen vil også blive anvendt på anlægsprojekter under lovkravets beløb. Helsingør Kommune har i 2015 og frem en række store anlægsprojekter. De største anlægsprojekter i budget er hhv. Skolen i Bymidten, Energirenovering af kommunale ejendomme og Plejehjem i Hornbæk. Skolen i Bymidten planlægges påbegyndt medio Andre større projekter er Ny idrætshal i Espergærde, Bofællesskab Teglhuset, samt planlagt bygningsvedligeholdelse. Køb og salg af ejendomme Center for Ejendomme forestår køb og salg af kommunale ejendomme i henhold til de gældende regler på området. Ejendommene udbydes gennem ejendomsmæglere og udbudsforretningerne gennemføres i samarbejde med Politisk Service. Salgsindtægter budgetteres ikke i anlægsplanen, men fremgår af Center for Ejendommes interne køb og salgspapir, der forelægges til politisk orientering en gang årligt. Centret fokuserer på salg af ejendomme, der kan udvikles af nye familieboliger. 184

185 Budgetområde 826 Administration Indledning Helsingør Kommunes administrative organisation består af 10 centre. På Budgetområde 826 Administration, er størstedelen af budgettet administrative personaleudgifter, herunder løn. Derudover er der udgifter til blandt andet It, administrationsbygninger, honorar til kommunalbestyrelsesmedlemmer, turisme og tjenestemandspensioner mv. Det samlede budget på området udgør netto 472,5 mio. kr. i Af disse er ca. 68 % lønudgifter. Tabel 1: Specifikation af bevilling (Brutto) Hele kr., i årets priser, i PL-niveau 2015 Regnskab 2013 Oprindeligt budget Administration Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Driftssikring af boligbyggeri U Kirkegårde U Folkeskoler U Beskæftigelsesordninger U 745 Tinglysningsafgift ved lån tilbetaling af ejendomsskat U Kommunalbestyrelsesmedlemmer U I Kommissioner, råd og nævn U I -61 Valg m.v. U Fælles formål U Folketingsvalg U Kommunalvalg U Administrationsbygninger U Sekretariat og forvaltninger U I Myndighedsudøvelse U Øvrig administration U

186 Budgetområde 826 Administration I Fælles It og telefoni U I Jobcentre U I Byggesagsbehandling U I Voksen-, ældre - og handicapområdet U Administrationsbidrag overført til hovedkonto 5 I Det specialiserede børneområde U Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark U Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love U I Turisme U I -200 Udvikling af menneskelige ressourcer U Løn- og barselspuljer U Tjenestemandspension U Udbetaling af tjenestemandspensionerkommunale forsyningsvirk U 5 I alt N

187 Budgetområde 826 Administration Budgetområde 826 Administration består af en række totalrammer. jf. tabel 2. Tabel 2: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyret 826 Administration Ikke rammestyret I alt Center for Teknik, Miljø og Klima Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Center for Sundhed og Omsorg Center for Dagtilbud og Skoler Center for Særlig Social Indsats Center for Job og Uddannelse Center for Børn, Unge og Familier Center for Ejendomme * Center for Borgerservice, IT og Digt Center for Økonomi og Styring * Center for Erhverv, Politik og Organisation I alt * Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring er pr. 1. januar 2015 slået sammen til Center for Økonomi og Ejendomme. 1. Lovgrundlaget En meget stor del af opgaverne på budgetområde 826 Administration, er myndighedsopgaver, der følger diverse sektorlove. Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Center for Teknik, Miljø og Klima: Center for Teknik, Miljø og Klima har ansvar for budgetområderne 201, Miljø, Natur og Klima og 204, Trafik, Vej og Grønne områder, der hører under Teknik, Miljø og Klimaudvalget samt for budgetområde 808, Lystbådehavne, der hører under Økonomiudvalget. Center for Teknik, Miljø og Klima har desuden ansvar for byggesagsområdet, miljøområdet, park- og vejområdet. Med tilhørende stabsfunktioner er der i alt ca. 60 medarbejdere i centeret. Udgangspunktet i centerets arbejde er myndighedsfunktionen med hensyn til ovennævnte serviceområder. Hertil kommer myndighedsopgaven på forsyningsområdet, som efter udskillelsen af forsyningsområdet stadig varetages af Center for Teknik, Miljø og Klima. Centerets medarbejdere er opdelt i teams, og der er igangsat en proces for at efterleve kommunens målsætning om selvstyrende teams. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har ansvar for budgetområderne 309 Kulturen (herunder turisme) med 7 kulturinstitutioner under Kulturudvalget og 411 Idræt og Fritid med blandt andet 5 idrætshaller og folkeoplysningsmidlderne under Sundheds-, Idræts- og 187

188 Budgetområde 826 Administration Fritidsudvalget. Dertil kommer, at centret har ansvar for totalrammen Rådet for Almene Boliger under budgetområde 823 Erhverv samt Frivillighed under budgetområde 619 Omsorg og Ældre og Integrationsrådet under budgetområde 722 Beskæftigelse, som hører under henholdsvis Økonomiudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har 29 medarbejdere. Budgettet til Kultur, Idræt og Byudviklings administrationsområde på budgetområde 826 dækker udgifter til arbejdet med kultur, turisme, sundhed, idræt, erhvervsudvikling, planstrategi, kommuneplanlægning, lokalplanlægning, større udviklingsprojekter, tilsyn og dialog med almene boliger, Øresundssamarbejde herunder Helsingør- Helsingborgsamarbejdet samt analysearbejde herunder befolkningsprognose. Centeret servicerer også Idræts- og Sundhedsudvalget og institutionerne på området. Desuden varetager centeret sekretærfunktionen for Integrationsrådet samt Forening- og Fritidsudvalget. Center for Sundhed og Omsorg: Center for Sundhed og Omsorg har ansvar for budgetområde 619 Sundhed og Omsorg og budgetområde 621 Sundhed, der hører under Socialudvalget samt budgetområde 410 Sundhed, der hører under Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Center for Sundhed og Omsorg dækker 9 totalrammer, bestående af myndigheden, hjemmeplejen og 7 plejehjem, heraf 2 selvejende samt Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (Poppelgården). Centeret løser bl.a. opgaver med forebyggelse og visitation, tværgående opgaver vedrørende politik- og strategiudvikling, kompetenceudvikling, ITmæssige opgaver, elevuddannelser m.m. Herudover arbejder Sundhedsteamet med sundhedsfremme og forebyggelse for hele kommunen såvel borgere som ansatte og de gennemfører de indsatsområder, som er beskrevet i kommunens sundhedspolitik. Centeret har ca. 45 medarbejdere. Budgettet til Center for Sundhed og Omsorg dækker udgifter til centerets egen ramme herunder lønudgifter og overhead. Derudover består budgettet af fællesudgifter til kørsel, køb af tilsyn, lægeerklæringer samt bildriften i Forebyggelse og Visitationen. Center for Dagtilbud og Skoler: Center for Dagtilbud og Skoler har ansvar for en del af de budgetområder, der hører under Børne- og Ungeudvalget. Det drejer sig om budgetområde 513, Skoler, og budgetområde 515, Dagpleje og Daginstitutioner. Center for Dagtilbud og Skoler har bl.a. til opgave at servicere det politiske niveau og skabe de fornødne faglige forudsætninger, inden de politiske beslutninger træffes. Center for Dagtilbud og Skoler har ca. 11 medarbejdere. Derudover hører Uddannelseshus Helsingør også til i centeret. Uddannelseshuset har ca. 9 medarbejdere. Det er Centerets vision at kunne servicere driften i det udførende led således, at det bedste grundlag for den daglige drift er til stede. Center for Særlig Social Indsats: Center for Særlig Social Indsats servicerer Socialudvalget, og i mindre omfang også Økonomiudvalg og Byråd. Centeret har det administrative ansvar for budgetområde 618, Særlig Social Indsats, bestående af myndighedsområde og foranstaltningsområde, herunder kommunens institutioner og sociale tilbud. Der er ca. 20 medarbejdere i centeret fordelt på ledelse og myndighedsområde. 188

189 Budgetområde 826 Administration Budgettet til Center for Særlig Social Indsats administrationsområde dækker udgifter til drift af centerets egen ramme, herunder myndighedsopgaver på voksen psykiatri handicap området. Derudover består budgettet af fællesudgifter til kørsel og tolkebistand samt overheadindtægter fra takstindtægter til dækning af centrale enhedsomkostninger. Center for Job og Uddannelse: Center for Job og Uddannelse har ansvar for budgetområde 722. Center for Job og Uddannelse er områdets administration og består af Ydelsescenter samt Jobcenter. Jobcentret administrerer den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats, og Ydelsescentret udbetaler forsørgelsesydelser. I Center for Job og Uddannelse er der ansat i alt ca. 125 medarbejdere, som beskæftiger sig med job- og uddannelsesformidling, virksomhedsservice, aktivering og jobtræning af ledige og sygemeldte borgere, herunder iværksætter indsatser indenfor det rummelige arbejdsmarked. Centeret varetager myndighedsopgaven vedr. kontanthjælp, a-dagpenge, revalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og aktivering. Budgettet til Center for Job og Uddannelse dækker udgifter til drift af centerets egen ramme herunder lønudgifter og overhead. Derudover består budgettet af fællesudgifter til bl.a. kørsel, abonnement på lægeerklæringssystem, en virksomhedsrettet pulje samt tolkebistand. Center for Børn, Unge og Forebyggelse: Center for Børn, Unge og Forebyggelse har ansvar for budgetområde 517. Center for Børn, Unge og Forebyggelse består af Familierådgivningen, hvor der er ca. 37 medarbejdere. De ansatte er dels socialrådgivere og dels administrative sagsbehandlere. Udgangspunktet i centerets arbejde er myndighedsopgaver vedr. forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering: Center for Borgerservice, IT og Digitalisering servicerer Socialudvalget, Økonomiudvalg og Byråd. Centeret har det administrative ansvar for budgetområde 620, Anden social service, bestående af bl.a. førtidspension, hjælpemidler og boligydelser. Der er ca. 80 medarbejdere i centeret organiseret i områder med borgerrettede opgaver vedrørende diverse sociale ydelser, IT og digitalisering. Budgettet til Borgerservice, IT og Digitaliserings administrationsområde dækker udgifter til drift af centerets egne rammer samt fællesrammer hovedsageligt til kommunens samlede drift af IT og Digitalisering. Center for Økonomi og Ejendomme: Tidligere Center for Økonomi og Styring og Center for Ejendomme er pr. 1. januar 2015 lagt sammen til Center for Økonomi og Ejendomme. Centret er opdelt i seks områder, Økonomi og Planlægning, Økonomi Service, Ejendomsadministration og Udvikling, Bygninger, Rengøring samt Ejendomsservice. Center for Økonomi og Ejendommes hovedopgaver er, at varetage kommunens overordnede opgaver med økonomi, analyser, ledelsesinformation, drift, udvikling og vedligehold af kommunens ejendomsportefølje, rengøring, samt interne servicefunktioner for administrationen. Centret varetager ovenstående og tværgående opgaver gennem dialog med de øvrige centrer og institutioner. 189

190 Budgetområde 826 Administration Desuden har centret ansvar for udvikling af økonomiske styringsredskaber samt strategisk udvikling af ejendomsporteføljen, herunder effektiv arealanvendelse. Der er ca. 85 medarbejdere i centeret på administrationsområdet. Center for Erhverv, Politik og Organisation: Center for Politik og Organisation er et fællescenter hvis hovedopgaver er løn - og personaleadministration, servicering af det politiske niveau, organisationsudvikling, strategi og HR, kommunikation samt Udbud og Indkøb. Der er ansat ca. 65 medarbejdere i centeret. Budgettet i Center for Erhverv, Politik og Organisation dækker udgifter til drift af centerets egen ramme, herunder lønudgifter og overhead. Derudover består budgettet, af en række fællesudgifter til blandt andet organisationsudvikling, HR, advokatomkostninger, kontorelever, borgerrådgiver, diverse kommissioner og nævn samt honorar til politikere. Endelig varetager centret udbuds- og erhvervsområdet. 190

191 Budgetområde 826 Administration 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 3. Tabel 3: Specifikation af ændringer (drift) Ændringer drift Hele kr. Budget Budget Budget Budget Administration Drift 1. Rammestyret Februar Pris og løn regulering fra KL Omplacering af midler fra Uddannelseshuset til PO Omplacering af årsværk fra budget til budget 826 ifm. omorganisering af SSI 826-BID Restbudget til adm.bidrag til Udbetaling Danmark 826-SO Lovpligtigt tilsyn med hjemmeplejen Opsøgning etnisk minoritetsbaggrund Afskaffelse af byggesagsgebyrer Puljer til It/telefoni i BID Etablering af NPV Juni Pris og løn regulering fra KL Justering af CE's lønbudget Overheadindtægter Fra ØK til SU Opjustering af valgbudget Obl. digigital selvbetjening One stop erhvervsservice Firewall Medarb. Uddannelesshus til EPO Øge revurderinger Analyse - styrket kollektiv trafik Afskaffelse senioruge og handleplaner Særlig kørselpenge Årsværk Rehabiliteringteamet Selvbetjeningsløsning til byggetilladelser og byggearbejde Indrejser flyttes til International Citizen Service (ICS) Scanning af bilag, for hurtigere og mere effektiv sagsbehandling Mailkultur ,5 191

192 Budgetområde 826 Administration Tabel 3 fortsat Ændringer drift Hele kr. Budget Budget Budget Budget Administration Drift Ny telefoniaftale Konsolidering af serverrum Prøvestenen, Rådhuset - Kulturværftet Digital post arbejdsgang og materiale besparelse Follow-me print NemId som afløser for G-On Nedsat service, support Sammenhæng bykerne - Kulturhavn Indexaward Effektivisering af rekruttering og stillingannoncering Opstramning af serviceniveau for udskiftning af inventar Rehabiliteringsteam Erhvervskonsulenter til EPO Normalisering af arbejdstid/røgfri arbejdsplads 826-SO Midlertidig projektleder til det nye sundhedshus LC 54 dig.projekt Byg/miljø LC 73 lov om råstoffer LC 83 VISO LC lov kontanthjælpsreform LC ekstra administration JU LC 7 kommunale erhverv LC 22 Indtægtreg. sociale ydelser LC lov nr Aktiv beskæftigelsesindsats Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt

193 Budgetområde 826 Administration Størstedelen af driftskorrektionerne er budgetomplaceringer mellem de enkelte budgetområder og lov og cirkulære ændringer. Samt en række tværgående driftskorrektioner, der har indvirkning på budgetområde 826 Administration. Af de større ændringer kan nævnes: Udgifterne til Intern Uddannelse samles hos Center for Erhverv, Politik og Organisation, derfor omplaceres kr. fra Uddannelseshuset til Center for Politik og Organisation. Byrådet besluttede den 26. maj 2014, at der fra 1. juni 2014 ikke længere opkræves byggesagsgebyrer. Indtægtsbudgettet til byggesagsgebyrer på kr. fjernes derfor helt fra budgetområdet. For at sikre en bedre økonomisk styring på en række sociale institutioner under Center for Særlig Social Indsats overføres de takstindtægter der vedrører overhead svarende til kr. fra Økonomiudvalgets område til de enkelte institutioners budget under Socialudvalget. Omplacering af årsværk fra budgetområde 618 til budgetområde 826 i forbindelse med omorganisering af Center for Særlig Social Indsats på kr. For at lette arbejdsgangen for alle involverede besluttede Byrådet den , at budgettet på kr. for IT og telefoni flyttes fra de berørte decentrale enheder til Center for Borgerservice, It og Digitalisering. For at sikre det relevante faglige niveau og at centrene uden problemer kan allokere ressourcer til Rehabiliteringsteamet uden, at det forringer servicen i de respektive centre, er der behov for, at centrene får tilført ressourcer løbende fra I forhold til Center for Job og Uddannelse betyder det ressourcer til 1 årsværk til Center for Job og Uddannelse kr. (deltagelse + forberedelse + ekstra mødeledelse og administrative ressourcer til Rehabiliteringsteamet). I forbindelse med opløsningen af Vækst og Viden blev det besluttet at styrke den opsøgende erhvervsindsats internt i Helsingør Kommune, herunder at oprette to nye årsværk til erhvervskonsulenter med en lønsum på i alt kr. Beløbet er tilført Center for Erhverv, Politik og Organisation. 4. Budgetforudsætninger På budgetområde 826 Administration, er der ikke fastlagt en norm/mængde model. Der er dog fastsat et fast beløb som tillægges ved opnormeringer. Beløbet skal dække enhedsomkostningerne pr. medarbejder og er fastsat til kr. i 2011 pl. Enheds omkostningerne består blandt andet af udgifter til kurser. Tidligere var IT, kontormøbler, inventar og tjenestebiler også en del af enhedsomkostningerne. De er med den nye centerdannelse nu trukket ud af enhedsomkostningerne og ligger i stedet som fællesomkostninger. Det er sket efter princippet fælles skal være fælles, som er et af principperne i den nye centerstruktur. 5. Anlæg Budgetområdet har ikke budgetlagt nye anlæg for 2015 og frem. 193

194 Budgetområde 827 Brand- og Redningsberedskab Indledning Det overordnede serviceniveau er fastlagt i bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering fra Byrådene i Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune indgik med virkning fra 1. januar 2011 en ny og revideret aftale om et fælles kommunalt redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. Aftalen varetages af en fælles Beredskabskommission, i henhold til lov om kommunernes styrelse 60 samt beredskabsloven 10. Aftalen afløste aftale af 1. januar 2007 mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner. Den nævnte reviderede samordningsaftale har til formål at styrke det samlede redningsberedskab i Fredensborg og Helsingør Kommuner. Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto) Hele kr., i årets priser, i PL-niveau Brand- og Redningsberedska b Regnska b 2013 Oprindeligt budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår 2017 Budgetoverslagsår 2018 Redningsberedskab U I I alt N Budgetområde 827 er placeret på det rammestyrede område. Budgettet er i 2015 samlet set på kr. jf. tabel 1. Budgetområdet består af en totalramme. 1. Lovgrundlaget Byrådet har ansvaret for, at redningsberedskabet lever op til beredskabslovgivningens krav og for at tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Det fremgår af bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering fra Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet 194

195 Budgetområde 827 Brand- og Redningsberedskab Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at redningsberedskabet er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. Byrådene i Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune indgik med virkning fra 1. januar 2011 en ny og revideret aftale om et fælles kommunalt redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. Aftalen varetages af en fælles Beredskabskommission, i henhold til lov om kommunernes styrelse 60 samt beredskabsloven 10. Aftalen afløste aftale af 1. januar 2007 mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner. Den nævnte reviderede samordningsaftale har til formål at styrke det samlede redningsberedskab i Fredensborg og Helsingør Kommuner. Dette kan bl.a. ske ved at forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, herunder også deltidsbrandfolk i dagtimerne, som kan medvirke til at sikre, at det fælles kommunale redningsberedskab kan leve op til det risikobaserede dimensionerings krav, til udrykningens sammensætning samt afgangstid og ankomsttid. Samtidig skal aftalen tilvejebringe rammerne for, at det fælleskommunale redningsberedskab kan tilbyde løsning af service- og entreprenøropgaver for eller i samarbejde med den øvrige kommunale organisation. I de tilfælde, hvor redningsberedskabets varetagelse af opgaven kan ske, således at medarbejderne ansat til at varetage opgaven samtidig kan rekrutteres som deltidsbrandfolk til brandvæsenet, vil der være skabt en synergi, som vil være til gavn for både kommunen/-erne og brandvæsenet. Et eksempel på sådan synergimuligheder er beredskabets drift af den fælles kommunale hjælpemiddelcentral i forbindelse med brandstationen i Fredensborg. Det er et samarbejde mellem Helsingør kommune, Fredensborg kommune og Nordsjællands Brandvæsen, hvor flere ansatte har mulighed for at indgå i udrykninger i dagtimerne. Udover de lovmæssige opgaver jævnfør beredskabsloven driver Nordsjællands Brandvæsen en række serviceopgaver herunder en Nordsjællands Brandskole, Helsingør Kommunes telefonomstilling, en servicevagt der støtter de to kommuners hjemmeplejere med løft af borgere og kører til tyverialarmer i Fredensborg Kommune samt et statsligt støttepunktsberedskab. Udgifterne til disse serviceopgaver var i alt på 6,1 mio. kr. i I alt dækker samarbejdet i Nordsjællands Brandvæsen et befolkningsgrundlag på ca indbyggere og godt 230 km2. I 2013 havde Nordsjællands Brandvæsen 722 udrykninger. Desuden blev der i 2013 foretaget 546 brandsyn i virksomheder, hoteller, institutioner, butikker mv. Ved 302 af brandsynene blev der udstedt et eller flere påbud. Beredskabskommissionen varetager den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. I 2013 er borgmesteren i Fredensborg Kommune formand for Beredskabskommissionen. I 2014 og 2015 er borgmesteren i Helsingør Kommune formand. 195

196 Budgetområde 827 Brand- og Redningsberedskab 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2013 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 2. Tabel 2: Specifikation af ændringer (drift) Ændringer drift Hele kr. 827 Brand- og Redningsberedskab Drift 1. Rammestyret Budget Budget Budget Budget Afledt drift på vaskemaskiner, forebyggelse af kræft LC udrulning af blinde alarme LC ny struktyr af beredskabet på landsbasis Frigørelse af midler på beredskabet Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret 2. Ikke-rammestyret, i alt I alt I Lov- og cirkulæreprogrammet skal landets beredskaber reduceres til omkring 20. Nordsjælland Brandvæsen og Helsingør kommune er i dialog med omkring liggende kommuner og redningsberedskaber om en fremtidig struktur. Helsingør kommunes andel af reduktionen af budgettet er kr. i I økonomiaftalen indgår Moderniseringsaftalen, hvor redningsberedskaberne på landsplan skal frigøre 100 mio. kr. til andre initiativer i kommunerne. Helsingørs andel er kr. i Budgetforudsætninger Udgangspunktet for budget 2015 er et godkendt budget fra Beredskabskommissionen. En gang om året bliver dette korrigeret med et revideret indbyggertal i forholdet mellem Helsingør og Fredensborg kommune. 5. Anlæg Der er ingen anlæg på budgetområde 827 Brand- og Redningsberedskab. 196

Relaterede dokumenter

Gebyr for rottebekæmpelse pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien via ejendomsskattebilletten.

Gebyr for rottebekæmpelse pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien via ejendomsskattebilletten. Bilag 7: Kort sammendrag af takster Børn og unge Dagpleje (0-2 år plads pr. måned)* 3.155,00 3.218,00 2,0 % Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.155,00 3.218,00 2,0 % Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)*

Læs mere

*Takster på børne- og ungeområdet opkræves i 11 mdr. (i juli måned opkræves der ikke forældrebetaling).

*Takster på børne- og ungeområdet opkræves i 11 mdr. (i juli måned opkræves der ikke forældrebetaling). Sammendrag af takster 2015 Ændring Børn og unge Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.500,00 3.415,00-2,4 % Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)* 1.875,00 1.845,00-1,6 % SFO 1.395,00 1.350,00-3,2 % Fritids-

Læs mere

Gebyr for rottebekæmpelse pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien via ejendomsskattebilletten.

Gebyr for rottebekæmpelse pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien via ejendomsskattebilletten. Bilag 4: Kort sammendrag af takster Børn og unge Dagpleje (0-2 år plads pr. måned)* 3.355,00 3.155,00-6,0% Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.355,00 3.155,00-6,0% Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)*

Læs mere

Takster i Helsingør Kommune 2017

Takster i Helsingør Kommune 2017 i Helsingør Kommune Sammendrag af takster 2016 Ændring fra Børn og unge Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.415,00 3.375,00-1,2 % Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)* 1.845,00 1.780,00-3,5 % SFO 1.350,00

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3.

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. ØKONOMIAFTALE 2015 Intro Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. juni 2015 Aftalen fastsætter rammerne for de kommende budgetforhandlinger Pba. en opgørelse af de

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 [email protected] Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Referat Økonomiudvalget 2014-2017

Referat Økonomiudvalget 2014-2017 Referat Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:40 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: [email protected] Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Helsingør Kommunes budget for blev vedtaget af Byrådet den 3. oktober 2016.

Helsingør Kommunes budget for blev vedtaget af Byrådet den 3. oktober 2016. Indhold Helsingør Kommunes budget for 2017-2020 blev vedtaget af Byrådet den 3. oktober 2016. Denne bog beskriver budgettet for 2017-2020. I bogen findes der materiale vedrørende vedtaget budget i form

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 [email protected] Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet 1. INDLEDNING Med 2. behandlingen af budgettet den 6. oktober 2015 er Thisted Kommunes Budget 2016 nu vedtaget. Budgettet tager udgangspunkt i Direktionens og senere Strategi- og Økonomiudvalgets oplæg

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: [email protected] Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018 NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S). Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. november 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober

Læs mere
2026 © DocPlayer.dk Fortrolighedspolitik | Servicevilkår | Feedback