Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk

Transkript

1 Speciale Cand.ling.merc. Engelsk Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk - Et forslag til en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk, eksemplificeret ved den danske arvelov Af Line Kirkegaard Studienr.: Vejleder: Sandro Nielsen April 2004 Handelshøjskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Strukturering Emneafgrænsning Formål og motiv Kilder Lovtekster og deres kendetegn Juridisk teksttypologi Genre vs. teksttype Klassifikationsmodeller Karakteristika ved danske lovtekster Syntaktiske karakteristika Leksikalske karakteristika Semantiske karakteristika Makrostruktur Karakteristika ved engelske lovtekster Syntaktiske karakteristika Leksikalske karakteristika Semantiske karakteristika Makrostruktur Sammenligning af danske og engelske lovtekster Ligheder Forskelle Lighedernes og forskellenes indflydelse på oversættelsen Teori og metode Ældre oversættelsesteori Moderne oversættelsesteori Skoposteorien som overordnet metode Metode for kildetekstanalyse

3 3.5 Metode for måltekstanalyse og valg af oversættelsesstrategi Metode for oversættelseseksempler Fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af lovtekster Kildetekstanalyse Ekstratekstuelle faktorer Afsender og tekstproducent Modtager Medium Sted Tid Motiv Formål Intention Funktion Opnåelse af formålet Intratekstuelle faktorer Indhold og genre Teksttype Stil Syntaktiske træk Leksikalske træk Semantiske træk Makrostruktur Præsuppositioner, genrekonventioner og kulturbundne elementer Måltekstanalyse og sammenligning med kildeteksten Ekstratekstuelle faktorer Afsender og tekstproducent Modtager Medium Sted Tid Motiv Skopos

4 Intention Funktion Opnåelse af skopos Oversættelsesstrategi Eksempler på oversættelse af den danske arvelov til engelsk Resultater Konklusion Summary Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning 1.1 Problemformulering Dette speciales formål er at finde frem til en overordnet fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Det vil indebære en undersøgelse af, hvorledes danske og engelske lovtekster skiller sig ud fra andre tekstgenrer. Desuden vil det inkludere en vurdering af eksisterende oversættelsesteorier og af, hvilke af disse der eventuelt vil kunne benyttes ved oversættelsen af lovtekster. I forbindelse med selve forslaget til en mulig fremgangsmåde for oversættelsen af danske lovtekster, vil de forskellige mulige trin i oversættelsesprocessen blive diskuteret og vurderet med den danske arvelov som eksempel. Med henblik på at vurdere brugbarheden af den foreslåede fremgangsmåde vil konkrete eksempler på oversættelse til engelsk af uddrag af den danske arvelov blive fremført sammen med en undersøgelse af, hvilke strategier, der er blevet benyttet i de enkelte tilfælde, hvorfor disse strategier er blevet valgt, og om de sikrer opnåelsen af det tilsigtede formål med oversættelsen. 1.2 Strukturering Den første del af specialet vil bestå af en genreundersøgelse af danske og engelske lovtekster med henblik på at finde frem til specielle sproglige, formelle og stilistiske træk ved denne undergenre. Først i dette afsnit afgrænses det juridiske sprogunivers, og der ses på, hvorledes de juridiske undergenrer kan grupperes. Formålet med dette er at muliggøre en placering af lovtekster inden for det juridiske univers, hvilket vil kunne føre til en overordnet forståelse for undergenren. Efterfølgende undersøges de forskellige kendetegn ved danske og engelske lovtekster. Derefter vurderes forskellige vigtige oversættelsesteorier, både historiske og mere nutidige. Især teorier vedrørende oversættelsesstrategi vil blive berørt. Hensigten med dette er at finde frem til, hvilke teorier, der kunne være anvendelige i forbindelse med oversættelsen af juridiske tekster og specielt lovtekster. Dernæst introduceres den anvendte metode, dvs. de konkrete teorier, procedurer 4

6 og fænomener, der benyttes og undersøges i forslaget til en mulig fremgangsmåde ved oversættelsen af lovtekster. Begrundelsen for valget af disse teorier, og hvor i analysedelen de vil blive anvendt, vil blive anført. Den næste del af specialet vil være en gennemgang af en mulig fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af lovtekster med den danske arvelov og dennes oversættelse til engelsk som eksempel. Hvert trin i oversættelsesprocessen samt eksempler på den faktiske oversættelse vil blive analyseret. Ved de konkrete eksempler fra den danske arvelov og oversættelsesforslag til disse, vil endvidere blive set på oversættelsesproblemer og -procedurer i de enkelte tilfælde, hvorfor disse procedurer er valgt, og om de stemmer overens med den overordnede oversættelsesstrategi og sikrer opnåelse af formålet med målteksten. Dette afsnit vil afslutningsvis indeholde et resultatkapitel med en oversigt over f.eks. hvor ofte bestemte typer af problemer har optrådt i forbindelse med oversættelseseksemplerne, og hvorledes disse er blevet løst. De sidste afsnit vil være en opsummering af, og konklusion på, specialet samt et resumé på engelsk. 1.3 Emneafgrænsning Som nævnt i problemformuleringen vil dette speciale fokusere på lovtekster. I det første afsnit om lovtekster som genre og karakteristika ved lovtekster berøres dog først juridisk sprog generelt og de forskellige juridiske undergenrer, da en gruppering af undergenrerne vil være nødvendig for at nå frem til en definition af, og en forståelse for, den specifikke undergenre, som lovtekster udgør. I den sidste del af afsnittet vil der udelukkende være fokus på lovtekster og karakteristika ved disse. Det efterfølgende afsnit om oversættelsesteori og -metode vil ligeledes i starten behandle oversættelsesteori generelt med det formål at afgrænse, hvilke teorier, der er anvendelige for oversættelsen af lovtekster. Efterfølgende vælges en metode for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Det praktiske afsnit, hvor en mulig fremgangsmåde ved oversættelsen af lovtekster gennemgås, vil være begrænset til kun at se på den danske arvelov og oversættelsen af denne til engelsk. Dette har været nødvendigt for at kunne komme med en sammenhængende analyse og give konkrete og forholdsvist beslægtede eksempler. At specialet vil se på karakteristika ved samt oversættelsesteorier og en oversættelsesfremgangsmåde til brug for lovtekster betyder dog ikke, at resultaterne ikke 5

7 eventuelt vil kunne benyttes i forbindelse med andre juridiske undergenrer. Ligeledes vil strukturen i fremgangsmåden forhåbentligt kunne benyttes ved oversættelsen af lovtekster fra engelsk til dansk eller mellem helt andre sprog. Dette speciale vil være begrænset til at se på oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Med engelsk menes, at modtagerne af den oversatte lov vil være englændere og målsprogskulturen England. Dermed undersøges kun engelske og ikke f.eks. amerikanske love og aspekter. 1.4 Formål og motiv Hensigten med dette speciale er at komme med et bud på, hvilke forhold, det er vigtigt at se på, hvis man vil sikre en formålstjenlig oversættelse af lovtekster. Der findes endnu ikke megen litteratur, der kun beskæftiger sig med oversættelsen af juridiske tekster og da slet ikke med love. Derfor er det interessant at se på, hvilke syntaktiske, leksikalske, stilistiske og layoutmæssige karakteristika, der er ved danske og engelske love, samt sammenligne denne undergenre i de to lande, for at finde frem til, hvilke aspekter man bør være opmærksom på i en oversættelsessituation. Desuden skønnes det relevant at vurdere eksisterende oversættelsesteorier og forsøge at udvælge elementer fra enkelte af disse, som kunne være brugbare i forbindelse med oversættelsen af lovtekster. For at kæde den frembragte viden sammen med en virkelig oversættelsessituation vil det derefter blive vurderet, hvorledes man i praksis kan benytte resultaterne fra ovenstående undersøgelser. Dette vil blive realiseret i et forslag til en mulig fremgangsmåde for oversættelsen af lovtekster. Oversættelsen af den danske arvelov til engelsk vil her blive brugt som eksempel. Håbet er at kunne komme med et kvalificeret bud på en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af lovtekster, som andre cand.ling.merc.-studerende og oversættere kan benytte som udgangspunkt og evt. bygge videre på. 1.5 Kilder I specialet er udelukkende benyttet danske og engelske kilder. Enkelte er dog oversættelser til engelsk fra eksempelvis tysk og fransk. Kilderne er en blanding af bøger og artikler om oversættelse i praksis, oversættelsesteori, tekstanalyse, juridisk oversættelse og juridisk sprogbrug. Desuden 6

8 anvendes juridiske lærebøger samt bi- og monolingvale ordbøger. Internettet er kun blevet brugt i begrænset omfang grundet specialets emne, som primært er behandlet i bøger og artikler. Dog findes enkelte gode hjemmesider om eksempelvis jura og med forklaring på forskellige juridiske begreber. Herudover kan man på internettet se eksempler på danske og engelske lovtekster, ligesom den danske arvelov er at finde her. Ellers er internettet primært blevet anvendt i forbindelse med oversættelsen af uddrag af den danske arvelov til engelsk. Til illustration af de forskellige karakteristika ved danske lovtekster vil den danske arvelov hovedsageligt blive benyttet, og i et enkelt tilfælde anvendes ejerlejlighedsloven. Ved undersøgelsen af engelske lovtekster vil eksempelmaterialet blive taget fra de engelske love Fireworks Act, Landlord & Tenant Act og Armed Forces Act. Samtlige anvendte danske og engelske lovtekster vil være at finde i bilagene. Når der i fodnoterne henvises til linjenumre i lovteksterne, er der tale om de linjenumre, som er påført lovteksterne i bilagene. Ved henvisninger til bilag vil bilagets nummer desuden blive anført. I analysedelen, hvor en dansk lov analyseres med henblik på at vise, hvorledes en oversættelsesproces i forbindelse med oversættelsen af en dansk lovtekst til engelsk kan foregå, og hvilke elementer, det er hensigtsmæssigt at analysere i en dansk lovtekst og den kommende måltekst forud for selve oversættelsen, vil eksempelmaterialet som nævnt være den danske arvelov. Hvor der i specialet refereres til den danske arvelov, menes der, hvis ikke andet nævnes, den nyeste ajourførte version af loven, som er en lovbekendtgørelse fra Specialet indeholder anslag (88,7 normalsider). 2 Lovtekster og deres kendetegn Inden den praktiske og analyserende del, hvor en mulig fremgangsmåde til brug for oversættelsen af lovtekster vil blive undersøgt, er det nødvendigt at se på, hvilke undergenrer, der findes indenfor genren juridisk sprog, og hvorledes lovtekster skiller sig ud fra andre juridiske undergenrer og helt andre fagtekstgenrer. Juridisk sprogbrug adskiller sig på mange områder fra dagligdagssproget. Specielle træk findes f.eks., hvis man kigger på juridiske teksters syntaks, terminologi og formali- 1 Arveloven (Bilag 1) 7

9 tetsniveau. Men genren juridiske tekster består af mange undergenrer, og der er forskel på sprogbrugen i og opstillingen af disse tekster. Desuden er der forskel på sprogbrugen og layoutet i hhv. danske og engelske juridiske tekster tilhørende samme undergenre. Derfor er det vigtigt for oversætteren at kende til de forskellige undergenrer, der findes i det danske og engelske juridiske univers, samt disses sproglige kendetegn, hvis han vil sikre en god oversættelse. I dette afsnit undersøges således først, hvilke undergenrer der findes indenfor juridisk sprog, og derefter analyseres undergenren lovtekst mere indgående med henblik på at finde frem til denne undergenres specielle træk. 2.1 Juridisk teksttypologi Der findes mange slags tekster, og der findes omtrent lige så mange måder at kategorisere dem på. Dette gælder både for tekster generelt og for juridiske tekster, som alle kan inddeles efter et utal af kriterier. Kategorisering af tekster kan give et overblik over en bestemt tekst eller gruppe af tekster set i forhold til andre tekster. Først og fremmest kan man sætte såkaldt almensprog overfor fagsprog, og fagsprog kan igen inddeles i forskellige kategorier kaldet genrer, som f.eks. juridisk, økonomisk, teknisk og medicinsk fagsprog. Derudover kan tekster inddeles efter kriterier som f.eks. tekstens medium, dvs. om der er tale om en skreven eller en mundtlig tekst, stilen, dvs. hvor formel teksten er og tekstens kommunikative funktion, dvs. er det f.eks. en direktiv, ekspressiv eller informativ tekst (jf. 3.4) Genre vs. teksttype En meget anvendt måde at foretage inddelinger af tekster på er i genrer. Ofte forveksles begrebet genre dog med teksttype, selv om de to begreber ikke betyder det samme. Da der i det følgende refereres til begge disse begreber, er det nødvendigt at præcisere, hvad der menes med hhv. genre og teksttype. Forskellen på begreberne er, at hele tekster kan kategoriseres i genrer som f.eks. brugsanvisninger, videnskabelige artikler, lærebøger, romaner og forretningsbreve, mens dele af en tekst kan inddeles i teksttyper, alt efter om delene er f.eks. argumentative eller instruerende (jf. 3.4 for nærmere definition af teksttyper). Således baseres forskellen mellem begreberne genre og 8

10 teksttype på, om der er tale om kategorisering af hele tekster eller dele af tekster, og en bestemt genre kan indeholde flere teksttyper 2. Ved inddelingen af tekster i genrer, ser man både på kendetegn, som kan ses direkte i teksten (intratekstuelle faktorer) og på kendetegn, som ikke kan iagttages direkte i teksten (ekstratekstuelle faktorer). Eksempler på intratekstuelle faktorer kunne være syntaks, terminologi og stil, mens ekstratekstuelle faktorer er begreber som tid, sted, funktion samt kommunikationssituationen. Dette betyder, at tekster for at kunne klassificeres som tilhørende samme genre må have visse fælles træk, både hvad angår intratekstuelle og ekstratekstuelle faktorer 3. Inddelingen af enkelte dele af en tekst i teksttyper sker derimod efter, hvilken måde tekstafsnittet fremstiller indholdet på, dvs. hvad der fokuseres på 4. Ud fra ovenstående kan man sige, at juridiske tekster udgør en genre, da de har visse leksikalske, syntaktiske og stilistiske fællestræk og til dels ligner hinanden hvad angår ekstratekstuelle faktorer som funktion, formål, afsender, modtager mv. Juridiske tekster kan dog yderligere inddeles i diverse undergenrer indeholdende tekster, der ligner hinanden endnu mere, hvad angår intra- og ekstratekstuelle faktorer. Eksempler på sådanne undergenrer er love, kontrakter, domme og juridiske lærebøger, som igen kan underopdeles i bestemte lovtekster, bestemte kontrakttyper, diverse domme etc. Størstedelen af disse juridiske undergenrer forefindes både i det danske og det engelske juridiske univers Klassifikationsmodeller For at få et overblik over de juridiske undergenrer og deres særtræk og eventuelle fællestræk er det nødvendigt at gruppere dem. Ved at have kendskab til de forskellige juridiske undergenrer overskueliggøres området, og det bliver muligt at finde frem til de enkelte undergenrers, og dermed lovteksters, karakteristika. Gennem tiderne er udarbejdet adskillige forslag til klassifikationsmodeller, som varierer alt efter deres fokus og inddelingskriterier. I det følgende vurderes enkelte af disse metoder til opdeling af juridiske tekster. Modellerne kan benyttes til gruppering af såvel danske 2 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Baker, M. (1999), pp Hatim, B & Mason, I. (1999), pp Bhatia, V.K. (1994), pp Engberg, J. (1998), pp Engberg, J. (1998), pp

11 som engelske juridiske tekster, da de primært foreslår en metode til grupperingen af juridiske tekster og ikke lægger sig fast på et bestemt lands juridiske system. Et ofte foreslået inddelingskriterium for juridiske tekstegenrer er teksternes funktion. En af tilhængerne af funktionskriteriet er Jan Engberg, som benytter en model, hvor det juridiske sprogunivers opdeles i tre niveauer. I hans inddeling er det vigtigste kriterium således den funktion, afsenderen af en juridisk tekst ønsker, at teksten skal have i forhold til modtageren: Beskrivelsesplan Beskriver Beskriver Bestemmelsesplan Bestemmer Handlingsplan Figur 1 Figur 1 5 En juridisk teksts hovedfunktion afhænger af, hvilket plan, teksten befinder sig på; beskrivelses-, bestemmelses- eller handlingsplanet 6. Ifølge Engberg vil funktionen i juridiske tekster ofte være at skabe forskellige typer relationer mellem afsenderen og modtageren. På bestemmelsesplanet skabes rammerne for handlinger generelt, dvs. der skabes et overordnet regelsæt. Her befinder sig tekster, der skaber rettigheder og pligter for borgerne i et samfund i forbindelse med mulige fremtidige forhold, og man kan sige at afsenderen af teksterne formulerer en bestemmelse med betydning for modtagerne. Dette er teksternes overordnede funktion. Et eksempel på tekster eller undergenrer - fra bestemmelsesplanet er netop lovtekster, som jo bestemmer hvad borgerne i et samfund må, skal, kan etc. Disse tekster kan ifølge Engbergs teori 5 Engberg, J. (1998), p Engberg, J. (1998), pp

12 yderligere opdeles efter den enkelte undergenres placering i det indbyrdes hierarki blandt bestemmelsesteksterne. Øverst er da et lands grundlov, dernæst almindelige love og nederst i hierarkiet kommer bekendtgørelser. Stilen i disse tekster er næsten ens, uanset hvilket niveau i bestemmelseshierarkiet de tilhører, dog revideres tekster på øverste niveau, altså et lands grundlov, sjældnere end tekster på de underliggende niveauer, hvorfor sproget i en grundlov har tendens til at være mere formelt og gammeldags end sproget i en lov eller bekendtgørelse 7. Med en tekst på handlingsplanet skabes der konkrete, aktuelle rettigheder og pligter mellem bestemte personer eller institutioner, da afsenderen af en tekst på dette plan udfører juridisk bindende handlinger. Rammerne for udførelsen af disse handlinger er som nævnt ovenfor skabt på bestemmelsesplanet. Tekster på handlingsplanet er f.eks. kontrakter, hvis funktion jo er at skabe juridisk bindende rammer mellem to parter ud fra et overordnet regelsæt, der stammer fra bestemmelsesplanet. Teksterne på handlingsplanet kan også opdeles yderligere, og her angiver Engberg som kriterium graden af institutionalisering. Stilen i tekster på handlingsplanet med en høj grad af institutionalisering er mere formel end i tekster med en lavere institutionaliseringsgrad. Eksempelvis vil stilen i en mundtlig aftale mellem to privatpersoner ikke være særligt formel, mens formalitetsniveauet i en skreven kontrakt, hvor parterne er institutioner eller store virksomheder, sandsynligvis vil være højt 8. Juridiske tekster på beskrivelsesplanet forklarer og beskriver, hvordan teksterne på de andre planer fungerer, og hvad der står i dem. Disse teksters overordnede funktion er altså ikke at skabe rettigheder eller pligter mellem afsenderen og modtageren, men blot at beskrive og forklare elementer i det juridiske univers. Juridiske lærebøger, fagvidenskabelige artikler, vejledninger og lovkommentarer hører alle til på dette plan, og de kan grupperes indbyrdes efter formålet med informationen og modtagernes faglighed. Hvis formålet f.eks. er at forklare almindelige borgere, hvordan de udfylder et ansøgningsskema, eller hvis der er tale om lærebøger for førsteårsstuderende på en handelshøjskole, er sprogbrugen oftest karakteriseret af et lavere formalitetsniveau, end hvis der er tale om lovkommentarer og fagvidenskabelige artikler, som er skrevet af jurister til jurister 9. Susan Šarčević har også opstillet en funktionsbaseret model til kategorisering af juridiske undergenrer. Šarčević opdeler de forskellige undergenrer efter overordnet funktion i hhv. regulerende, 7 Engberg, J. (1998), pp Engberg, J. (1998), pp Engberg, J. (1998), pp

13 eller præskriptive, tekster, der siger noget om noget og altså formidler et budskab, og beskrivende, eller deskriptive, tekster bestående af performative ytringer, der ved fremsættelsen gør noget ved noget og etablerer et sagforhold i verden, som ikke var der før ytringens fremsættelse 10. Desuden arbejder Šarčević med en hybrid af de to hovedfunktioner. Hun inddeler således juridiske tekster i tre forskellige grupper efter hovedfunktion: 1) tekster, der primært er præskriptive, 2) tekster, der primært er deskriptive, men også indeholder præskriptive elementer og 3) tekster, der udelukkende er deskriptive. Med udgangspunkt i Šarčevićs overvejelser kan man opstille en model over, hvilke tekster, der hører ind under de tre grupper 11 : Juridiske tekster Primært præskriptiv Primært deskriptiv + præskriptiv Udelukkende deskriptiv Lov, bekendtgørelse Søgsmål Juridisk vurdering Lovbog Processkrift Juridisk lærebog Kontrakt Notat Juridisk artikel Traktat Appelskrift Dom Figur 2 12 At dommen her kategoriseres som primært præskriptiv skyldes, at inddelingskriteriet i modellen er tekstens hovedfunktion. Selvom en dom også indeholder rent beskrivende elementer, kan den altså placeres i den første gruppe, da den primært har performativ kraft 13. Ens for de nævnte klassifikationsmodeller er, at de kan bruges til at sige noget om, hvilke genrer indenfor juridisk sprog, der ligner hinanden funktionsmæssigt og følgelig kan have visse sproglige og strukturelle fællestræk. Desuden er metoderne i modellerne universelle, og de kan benyttes til gruppering af både danske og engelske juridiske tekster. 10 Šarčević, S. (2000), pp Faber, D. et al. (1999), pp Šarčević, S. (2000), pp Šarčević, S. (2000), p Faber, D. et al. (1999), p

14 Det er nødvendigt, at oversætteren, inden oversættelsesprocessen påbegyndes, opnår overblik det juridiske univers på denne måde. Desuden bør han have kendskab til de intratekstuelle og ekstratekstuelle træk, der generelt kendetegner den aktuelle undergenre, som her er lovtekster. I det følgende undersøges de vigtigste syntaktiske, leksikalske og semantiske karakteristika ved lovtekster. Resultaterne skal bruges i oversættelsesprocessen, og det anbefales, at enhver oversætter gør sig lignende overvejelser om det juridiske univers og undergenren lovtekst, inden han går i gang med analysen og oversættelsen af en given lov. 2.2 Karakteristika ved danske lovtekster Som nævnt ovenfor er juridisk sprog et fagsprog og kan ligesom andre fagsprogsgenrer være svært tilgængeligt for uindviede. I Danmark kritiseres jurister ofte for at vanskeliggøre forståelsen af juridiske dokumenter som f.eks. love og kontrakter mere end højst nødvendigt. Mange jurister mener dog ikke, kritikken er velbegrundet, da flere af de specielle træk ved juridisk sprog ifølge dem er nødvendige for at sikre præcision og klarhed i teksterne, så misforståelser med sikkerhed undgås. Desuden angives som grund til den komplekse sprogbrug, at den skaber tillid til jurister og respekt for lovens indhold hos et samfunds borgere. Spørgsmålet er, om jurister frygter, at de, såfremt lægfolk skulle blive i stand til at læse og forstå f.eks. love selv og dermed ikke længere ville have samme behov for advokatbistand, ville blive mindre uundværlige. Visse jurister er dog tilhængere af at ændre sprogbrugen i juridiske dokumenter og forsøger at gøre dokumenterne mere læsevenlige for et bredere publikum. Under alle omstændigheder er det nødvendigt for oversætteren af juridiske tekster at have kendskab til de forskellige juridiske undergenrer og deres sproglige karakteristika samt have en overordnet faktuel forståelse for de respektive landes retssystemer, regler og juridiske begreber 14. De fleste danske juridiske tekster er kendetegnet ved at være meget formelle i deres sprogbrug. Stilen i teksterne varierer dog efter teksternes funktion, og hvem modtageren er. Således er sprogbrugen i juridiske lærebøger, der har til formål at informere jurastuderende og andre lægfolk eller semieksperter om juridiske realia, ikke så formel og højtidelig som sprogbrugen i love, der officielt er skrevet til alle borgere i et samfund, men som reelt henvender sig til jurister, der må fortolke lovteksternes indhold for borgerne. Det høje formalitetsniveau i sidstnævnte undergenre skyldes 14 Faber, D. et al. (1999), p. 7 + Krogh-Hansen, N. (1994), pp

15 også, at teksterne her hører til på bestemmelsesplanet (jf ), hvor de juridiske rammer for, hvordan borgerne i et samfund kan, må, bør og skal opføre sig, skabes. Det er vigtigt, at teksterne på dette plan er klart og præcist formulerede, så man ikke tager fejl af, hvad der menes med teksten 15. I det følgende undersøges de primære sproglige karakteristika ved danske og engelske lovtekster med henblik på at finde ud af, hvorledes denne formelle stil kommer til udtryk. Indgående kendskab til undergenren i begge kulturer er som nævnt nødvendig, for at man kan oversætte danske love til engelsk Syntaktiske karakteristika Stilen i danske lovtekster kommer således til udtryk i disses specielle syntaktiske og leksikalske træk. Hvad angår syntaks, er teksterne generelt prægede af periodestilen. Ideen med periodestilen er, at en regel skal stå i den samme helsætning som alle betingelser, forudsætninger etc., der måtte have indflydelse på reglens anvendelse. Reglen, som kan være et påbud, en tilladelse eller et forbud, udtrykkes i hovedsætningen, mens bisætningerne angiver betingelser og specifikationer 16. Et eksempel på periodestilen er arvelovens 32, stk. 1, 1. punktum: Har ægtefællers fælles livsarving erkendt at have modtaget et arveforskud, skal dette, når det er ydet af fælleseje og der skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, så vidt muligt afkortes i arven efter den førstafdøde, medmindre andet er aftalt. 17 Understregningerne i eksemplet angiver reglen, mens alt andet er betingelser og undtagelser med betydning for reglen. Det fremgår af dette eksempel, at betingelser ikke nødvendigvis behøver at udgøres af en bisætning indledt af konjunktioner som når, hvis, såfremt, hvor o. lign., men også kan udtrykkes vha. inversion, som det er tilfældet i sætningen Har ægtefællers fælles livsarving erkendt at have modtaget et arveforskud samt vha. såkaldte betingelsesstørrelser, som ikke er hele sætninger. Udtrykket så vidt muligt i ovenstående eksempel er en sådan betingelsesstørrelse, da det angiver en betingelse for, at reglen kan opfyldes. Selv om det er et fast udtryk, er det egentligt et tilfælde af ellipsis, hvor en hel betingelsessætning, nemlig så vidt det er muligt er blevet 15 Engberg (1998), pp Engberg, J. (1998), pp Arveloven, ll (Bilag 1) 14

16 reduceret. Den sidste sætning i eksemplet, medmindre andet er aftalt, er en betingelse, der angiver en undtagelse fra reglen, da reglen ikke gælder, hvis andet er aftalt 18. Et andet syntaktisk særpræg ved danske lovtekster er anvendelsen af foranstillede attributive participialkonstruktioner. Disse hænger sammen med dét, man kalder nominalstil (jf. nedenfor i dette afsnit). Konstruktionerne består af en infinit verbalform i form af et participium og et eller flere led, der er syntaktisk afhængige af den infinitte verbalform. Participialkonstruktionernes funktion er at forklare, uddybe eller specificere diverse begreber, normalt substantiver, i teksten og derved sikre præcision og entydighed. At participier ofte foretrækkes i stedet for relativsætninger som modifikation af substantiver i lovtekster, kan være svært at forstå, da teksternes læsevenlighed herved mindskes betydeligt. Konstruktionerne ses sjældent i dagligdagstekster på dansk og forekommer ikke ofte i andre fagsproglige genrer. I dagligdagssproget ville man nok vælge at udtrykke forklaringen eller specificeringen med en attributiv relativsætning, som jo egentligt opfylder præcisionskravet lige så godt, da regelen stadig uddybes eller forklares 19. Et eksempel på en foranstillet attributiv participialkonstruktion fra den danske arvelov kunne være 13, stk. 2: Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1 angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil opgørelsen indgives. 20 Participialkonstruktionen kunne uden problemer omskrives til en efterstillet attributiv relativsætning, nemlig som angives i stk. 1. Intet i uddybningen ville herved gå tabt, og teksten ville være lige så præcis som ved anvendelsen af en participialkonstruktion. Fordelen ved en sådan omskrivning er, at teksten bliver lettere at læse. Generelt må man dog sige, at danske lovtekster indeholder både præmodifikation i form af eksempelvis participialkonstruktioner og postmodifikation i form af relativsætninger 21. I danske lovtekster er sprogbrugen desuden ofte karakteriseret ved nominalstilen. Dette betyder bl.a., at der opereres med substantiverede verber. F.eks. benyttes ofte substantiver som misligholdelse og beskadigelse frem for verberne, de er afledte af: at misligholde og at beskadige. 18 Faber, D. et al (1999), pp Engberg, J. (1998), p Faber, D. et al. (1999), p Arveloven, ll (Bilag 1) 21 Engberg, J. (1998), pp Faber, D. et al. (1999), pp

17 Herved bliver det muligt at gøre handlingen i et verbum til et begreb eller en ting, og man undgår at specificere, hvem der udfører handlingen 22. I stedet for en bisætning som eksempelvis hvis X beskadiger genstanden eller hvis genstanden beskadiges benyttes i nominalstilen ofte en konstruktion med en præpositionsforbindelse og et verbalsubstantiv som f.eks. ved beskadigelse af genstanden 23. Verbalsubstantiver ses ikke kun i danske lovtekster eller det juridiske sprogunivers i øvrigt, men også i andre fagsproglige tekster som f.eks. tekniske tekster. Eksempler på brugen af nominalstilen er arvelovens 46, stk. 2 og 59, stk. 1, hvor det understregede er verbalsubstantiver: Vil testator i øvrigt gøre forandringer i testamentet, skal det ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente. 24 Arvingen kan forlange bestemmelsen om båndlæggelse tilsidesat, såfremt han godtgør, at han er i stand til på forsvarlig måde at råde over arven på egen hånd. 25 Nominalstilen indebærer også, at participier benyttes i stedet for relativsætninger som modifikation af substantiver, hvilket gør lovteksterne vanskelige at læse. Som nævnt ovenfor under gennemgangen af foranstillede attributive participialkonstruktioner knyttes der af og til et foranstillet adverbielt led til disse participier som i eksemplet i stk. 1 angivne, hvor participiet angivne modificeres af adverbialet i stk Danske lovtekster er desuden ofte præget af en del passivkonstruktioner. Som det er tilfældet med verbalsubstantiverne, anvendes passivformen, fordi man ønsker at skjule, hvem, der udfører handlingen, eller fordi man endnu ikke ved, hvem den handlende vil være i forbindelse med mulige fremtidige forhold. På bestemmelsesplanet gælder som nævnt, at teksterne officielt ikke henvender sig til bestemte personer, men til borgerne i et samfund eller store grupper af mennesker. Derfor anvender disse tekster ofte mange passivkonstruktioner 27. Som eksempel på passivkonstruktioner i lovtekster kan nævnes arvelovens 78, stk. 2, hvor den handlende ikke er nogen bestemt person. Det første tilfælde er en reduceret blive-passiv: 22 Faber, D. et al. (1999), pp Tænkte eksempler 24 Arveloven, ll (Bilag 1) 25 Arveloven, ll (Bilag 1) 26 Faber, D. et al. (1999), p Engberg, J. (1998), pp Faber, D. et al. (1999), p

18 Bestemmelse om båndlæggelse, som før lovens ikrafttræden er konfirmeret efter arveforordningen af 21. maj , kan ikke tilsidesættes efter denne lovs 59, selv om arveladeren er død efter lovens ikrafttræden Leksikalske karakteristika Den formelle stil i danske lovtekster er også præget af bestemte leksikalske træk. Som tidligere nævnt varierer stilen i juridiske tekster alt efter, hvilket plan teksterne tilhører, hvem modtageren er, funktionen etc. Sprogbrugen i lovtekster er mere formel, end det er tilfældet med eksempelvis juridiske lærebøger. Lovtekster er altså karakteriseret af en hyppigere anvendelse af de leksikalske træk, der nævnes i dette afsnit, end de tekster, der ikke er så formelle. Danske lovtekster er generelt prægede af en speciel juridisk terminologi, der ikke bruges udenfor juraen. Dette kommer til udtryk i anvendelsen af en række særlige ordforbindelser eller juridiske kollokationer mellem f.eks. adjektiver og substantiver eller substantiver og verber 29. I den danske arvelov findes også eksempler på sådanne juridiske kollokationer, bl.a. i lovens 39 og 57, stk. 1: Den, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab, kan ved testamente råde over sine ejendele, jfr. dog Hvis der rejses indsigelse mod gyldigheden af et for vidner oprettet testamente, skal den, der vil påberåbe sig testamentet, ved førelse af testamentsvidnerne eller på anden måde godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet. 31 I det første eksempel kunne en mere uformel tekst have brugt en vending som f.eks. Den, der er fyldt 18 år eller er gift i stedet for den meget formelle, juridiske kollokation. Med hensyn til det første tilfælde i 57 ville man nok i mindre formelle tekster have benyttet en sætning som Hvis 28 Arveloven, ll (Bilag 1) 29 Faber, D. et al. (1999), pp Arveloven, ll (Bilag 1) 31 Arveloven, ll (Bilag 1) 17

19 nogen har indsigelser mod gyldigheden af. Trods juristers argumenter om opfyldelse af præcisionskrav og sikring af entydighed ved anvendelsen af sådanne specielle kollokationer, synes det mærkeligt at ordlyden ikke i visse tilfælde ændres. I det hele taget indeholder danske lovtekster en del specielle juridiske termer og vendinger, der sjældent eller aldrig ses indenfor andre fagsprog eller i almensproget 32. Et eksempel fra arveloven kunne være 43, stk. 2, hvor det vigtige igen er understreget: En person kan ikke være testamentsvidne, såfremt testamentet indeholder bestemmelser til fordel for ham, hans ægtefælle, forlovede, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller hans søskende eller for personer eller institutioner, til hvilke han ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning, at han har haft særlig interesse i begunstigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis begunstigelsen er ringe og har rimelig grund. 33 Engberg skriver, at sprogbrugen i mange danske juridiske tekster er præget af gammeldags ordvalg. Dette gælder også for lovtekster. Som grund til dette anfører jurister ofte, at det er nødvendigt for at sikre entydighed og præcision. Det gammeldags ordvalg består af ord, der har været brugt i mange år, og som derfor ikke så let misforstås, når teksterne skal fortolkes. Samme grund gives som nævnt, når jurister skal forsvare ovennævnte brug af specielle juridiske kollokationer og vendinger 34. Eksempler på gammeldags ordvalg kan ses i 52 i arveloven: En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis den er fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning eller ved misbrug af testators enfoldighed, svaghedstilstand eller afhængighed 35 Et sidste leksikalsk træk for danske lovtekster er, at terminologien er præget af almindelige ord fra dagligdagssproget med helt specielle betydninger i den juridiske sprogbrug 36. Dette kan ses i arvelovens 51: 32 Faber, D. et al. (1999), p Arveloven, ll (Bilag 1) 34 Engberg, J. (1998), p Arveloven, ll (Bilag 1) 36 Engberg, J, (1998), p

20 En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, såfremt testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele. 37 De understregede begreber bruges i flæng i dagligdagssproget, hvor man vel egentligt ikke skelner særligt mellem dem. I juridisk sammenhæng derimod henviser begreberne til nogle helt specielle betydninger og må ikke forveksles, da det kunne få uheldige konsekvenser. Det er vigtigt at være opmærksom på dette leksikalske træk, når man skal oversætte en lovtekst, da man ellers kunne forveksle ordenes betydning med deres mere almindelige betydning Semantiske karakteristika Semantiske træk ved danske lovtekster er den hyppige gentagelse af de samme ord, anvendelsen af ord eller syntagmer med semantiske træk til fælles og pronominel henvisning. Med hensyn til gentagelsen af samme ord og anvendelsen af syntagmer med samme semantiske træk kan man se, at der ikke gøres forsøg på at variere sproget. Når man benytter dette virkemiddel i lovtekster, skyldes det igen ønsket om at sikre præcision og entydighed i teksterne, samt at man vil skabe kohæsion i teksten, f.eks. mellem forskellige sætninger. Dette træk er i øvrigt også almindeligt i andre juridiske undergenrer samt i visse andre fagtekstgenrer, som eksempelvis teknisk sprog, hvor klarhed også er vigtig. Brugen af pronominel henvisning skyldes ligeledes, at man vil skabe kohæsion i teksten 38. I arvelovens 42 ses eksempler på disse semantiske træk: Ved oprettelse af testamente for vidner skal testators underskrift eller vedkendelse ske i samtidig nærværelse af vidnerne, som straks skal skrive deres navne på testamentet. Stk. 2. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner. 39 At stilen i danske love er formel og upersonlig, ses således på, at lovtekster i høj grad er prægede af de ovenfor nævnte syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. De nævnte karakteristika forekommer også i andre juridiske tekstgenrer, men ikke alle er lige prægede af disse sproglige 37 Arveloven, ll (Bilag 1) 38 Faber, D. et al. (1999), p Arveloven, ll (Bilag 1) 19

21 virkemidler og dermed så formelle og vanskelige at afkode som love. Undergenrens formalitetsniveau varierer ikke meget i sig selv, men som følge af tiltag med hensyn til forenklingen af sprogbrugen i danske juridiske tekster gennem de sidste 30 år har ældre love og love, der sjældent revideres, dog tendens til at være vanskeligere at afkode for lægfolk end nyere love Makrostruktur En dansk lovtekst er kendetegnet ved at have en helt speciel makrostruktur bestående af en bestemt inddeling af lovens tekst. Desuden indeholder danske love nogle typiske formaliserede og kulturbestemte genrekonventioner. Først og fremmest har en lov en kort og en lang titel. Den korte titel benyttes til daglig, mens lovens fulde navn kun benyttes i særlige sammenhænge. Den danske arvelov betegnes normalt arveloven, mens dens fulde navn er Lov nr. 215 af 31. maj 1963, jfr. lovbekg. nr. 727 af 14/08/ En dansk lov indledes desuden med en promulgationsformular, der er kendetegnet ved at være en højtidelig og noget gammeldags formular. Den lyder således: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 42 En lov indledes dog med en bekendtgørelsesformular, hvis der er tale om en såkaldt lovbekendtgørelse. En lovbekendtgørelse er en bekendtgørelse i Lovtidende af en lov med senere ændringer indarbejdet 43. Disse formularer eller indledninger gør loven offentlig 44. Den nyeste version af den danske arvelov indledes med en sådan bekendtgørelsesformular, da loven i dag foreligger som en lovbekendtgørelse: 40 Krogh-Hansen, N. (1994), p Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p. 7 + Bekendtgørelse af Arveloven. Retsinformation. (2004) 42 Faber, D. et al. (1999), p Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p Faber, D. et al (1999), p

22 Herved bekendtgøres arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 373 af 7. juni 1989, 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og lov nr. 384 af 22. maj Herefter kommer selve teksten, som i danske love inddeles i kapitler, som yderligere inddeles i afsnit kaldet paragraffer. Paragrafferne kan igen inddeles i underafsnit, som kaldes stykker, og hvert stykke kan underinddeles i litra og nummer. Desuden refereres af og til til en bestanddel i en lov kaldet punktum. Opdelingen af love i hhv. paragraf, stykke, litra, nummer og punktum kan skematiseres som følger: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Øvrigt paragraf / stykke / stk. litra nummer / nr. punktum / pkt. Figur 3 46 I afsnitsinddelingen i en dansk lov anvendes ikke ordet paragraf, men symbolet efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, hvor både symbolet og tallet er skrevet med fed skrift. Ordet stykke skrives heller ikke fuldt ud i loven, men angives med forkortelsen stk. efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, og begge skrives med kursiv. Litra og nummer som overskrifter skrives ikke, men angives blot med hhv. et bogstav og et arabertal med almindelig skrift. Når man i en dansk lov eller anden juridisk tekst henviser til sådanne afsnit og underafsnit et andet sted i samme lov eller i en anden lov, benyttes forkortelserne også. Der skrives altså ikke f.eks. jf. paragraf 1, stykke 1 eller de i paragraf 1, stykke 1 nævnte, men hhv. og stk. efterfulgt af arabertal, dvs. jf. 1, stk. 1. Ved henvisninger benyttes dog ikke fed skrift eller kursiv, men blot den almindelige typografi. Når der henvises til litra skrives det fuldt ud og efterfølges af et bogstav, mens nummer henvises til via forkortelsen nr. efterfulgt af et arabertal. Når det er nødvendigt at henvise til en bestemt helsætning i en paragraf eller et stykke bestående af flere helsætninger, gøres dette vha. ordet punktum, og det kunne f.eks. lyde i 1, andet punktum eller i 1, andet 45 Arveloven, ll. 3 5 (Bilag 1) 46 Faber, D. et al. (1998), p Faber, D. et al. (1999), pp

23 pkt. 47. Et uddrag fra kapitel 2 i den danske arvelov illustrerer både, hvorledes danske love er organiseret, og hvordan der henvises til andre paragraffer i en dansk lov. Arveloven er dog ikke underinddelt i litra og nummer: Kapitel 2 Ægtefælles arveret 6. Arveladerens ægtefælle arver en tredjedel af hans ejendele, når han har efterladt sig livsarvinger, jf. dog 19, stk. 1, 2. punktum. 7. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene. Stk. 2. Dør den længstlevende ægtefælle uden at have indgået nyt ægteskab og uden at efterlade sig livsarvinger, deles boet efter ham med halvdelen til hver ægtefælles arvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet. 48 Det skal bemærkes, at visse danske love, der opererer med underinddeling i hhv. litra og nummer, har byttet rundt på rækkefølgen af disse, så nummer altså figurerer først, og litra fungerer som en underinddeling heraf. Et eksempel er et uddrag fra den danske ejerlejlighedslov, 10, stk. 1: 10. Loven anvendes på: 1. Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli Bygninger, der ikke indeholder andre lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med tilhørende sædvanlige udenomsrum, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt 47 Faber, D. et al. (1998), p Faber, D. et al. (1999), pp Nielsen, S. (2000), pp Arveloven, ll (Bilag 1) 22

24 ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i. a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør mindst 26 m2. b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 m2 nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts En dansk lov eller lovbekendtgørelse afsluttes med en formular, der tilkendegiver, hvem lovens afsender er, samt tidspunktet fra hvilket lovens juridisk bindende virkning gælder. En lov underskrives af regenten og den pågældende minister, og en lovbekendtgørelse (jf. starten af dette afsnit) underskrives af den ansvarlige minister og en ansat i det aktuelle ministerium. 2.3 Karakteristika ved engelske lovtekster Stilistisk ligner engelske juridiske tekster de danske, da sprogbrugen også her oftest er meget formel og upersonlig, specielt på bestemmelsesplanet og handlingsplanet. På beskrivelsesplanet gælder også for engelske juridiske tekster, at de kan være mindre formelle, hvis modtagerne er ikke-jurister, som det er tilfældet i juridiske lærebøger. Stilen kommer til udtryk i teksternes syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. Jo flere af disse specielle juridiske træk, der findes i en tekst, jo mere formel og upersonlig er teksten, og jo højere vil sværhedsgraden ofte være. Engelske lovteksters formelle og upersonlige stil realiseres således af teksternes hyppige anvendelse af de karakteristika, der behandles i det følgende. Fællestræk med danske lovtekster nævnes kun kort og eksemplificeres generelt ikke, da de allerede er blevet beskrevet og vurderet ovenfor Syntaktiske karakteristika Engelske lovtekster er ligesom de danske karakteriserede ved periodestilen, der jo betyder, at en regel skal stå i samme helsætning som de betingelser, undtagelser mv., der specificerer reglen. 49 Ejerlejlighedsloven, ll (Bilag 2) 23

25 Dette fører naturligt til meget lange og komplekse sætninger, hvor betingelserne kan være f.eks. relativsætninger eller såkaldte betingelsesstørrelser (jf ) 50. På engelsk placeres betingelsessætninger ofte så tæt ved det ord, de siger noget om, som muligt. Dette skaber præcision og entydighed, men kan resultere i et noget uelegant sprog 51. Desuden er engelske lovtekster kendetegnet ved nominalstilen. Sprogbrugen er altså ligesom i Danmark nominaliseret, dvs. der benyttes mange verbalsubstantiver, som ofte efterfølges af præpositionsforbindelser 52. Som nævnt gør dette teksten upersonlig, da man undgår at synliggøre den handlende (jf ). Passivformen benyttes ligeledes ganske meget i engelske lovtekster og medfører som nominalstilen, at den handlende i en tekst skjules, hvorved stilen bliver formel og upersonlig. At passivkonstruktioner ofte ses i engelske lovtekster, skyldes som i Danmark, at målgruppen officielt er en stor gruppe mennesker 53. I engelske lovtekster ses ofte komplekse præpositionsforbindelser som f.eks. i s. 1(1)(a) i den engelske fyrværkerilov, Fireworks Act : are fireworks for the purposes of the British Standard Specification relating to fireworks published on 30th November 1988 (BS 7114) or any British Standard Specification replacing it, or 55 eller s. 3(3) i samme lov: If fireworks regulations impose any prohibition by virtue of this section, they may contain 56 Disse præpositionsforbindelser kaldes komplekse, fordi de består af to præpositioner i en såkaldt P-S-P -konstruktion (præposition + substantiv + præposition). De understregede eksempler kunne udskiftes med simple præpositioner som for i stedet for for the purposes of og by i stedet for 50 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Bhatia, V.K. (1994), p Faber, D. et al. (1998), p Bhatia, V.K. (1994), pp Trosborg, A. (1997), p Bhatia, V.K. (1994), p Faber, D. et al. (1998), p. 7 + Trosborg, A. (1997), p Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Trosborg, A. (1997), p Ved henvisninger til sections i engelske love benyttes her og i det følgende forkortelsen s.. 55 Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 56 Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 24

26 by virtue of, men jurister mener ikke, dette ville være hensigtsmæssigt, da de komplekse præpositionsforbindelser efter deres mening er mere præcise og sikrer entydighed, når en lov skal fortolkes 57. I dette tilfælde må man give juristerne ret, da de komplekse præpositionsforbindelser i visse situationer er mere nuancerede og præcise end de simple, og misforståelser derfor bedst undgås ved benyttelse af førstnævnte. Binominale og multinominale udtryk er et andet syntaktisk træk i engelske lovtekster. Med bi- og multinominale udtryk menes der en ordforbindelse mellem to eller flere ord eller syntagmer, der tilhører samme ordklasse, og som kan have visse semantiske fællestræk samt er forbundne via en konjunktion som f.eks. and eller or 58. Eksempler på sådanne udtryk ses i promulgationsformularen i den engelske Fireworks Act: BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows 59 Dette eksempel er specielt, da det består af en formular, der har været brugt siden gammel tid, og som derfor indeholder mange gammeldags og højtidelige udtryk. Binominale og multinominale udtryk ses dog også hyppigt andre steder i engelske love og i andre juridiske undergenrer. For lægfolk kan sådanne ordforbindelser synes unødvendige og som endnu et træk, der er med til at gøre lovtekster så vanskeligt tilgængelige. Men faktisk sikrer det præcision i teksterne, da alt med sikkerhed inkluderes Leksikalske karakteristika Engelske lovtekster er ligesom de danske kendetegnet ved brugen af specielle juridiske fagtermer og vendinger samt juridiske kollokationer, der også ses i andre juridiske undergenrer, men sjældent udenfor det juridiske sprogunivers 60. Ligeledes benyttes i engelske lovtekster en del gammeldags ord og udtryk, som, jurister hævder, er nødvendige at bibeholde, da de sikrer entydighed, eftersom 57 Bhatia, V. K. (1994), p Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Bhatia, V. K. (1994), pp Trosborg, A. (1997), p Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 60 Mellinkoff, D. (1976), pp

27 de har været brugt i århundreder 61. Et aspekt af denne gammeldags sprogbrug er specielle, gammeldags præpositionsforbindelser som i følgende eksempel fra Fireworks Act, s. 3(3): If fireworks regulations impose any prohibition by virtue of this section, they may contain 62 Dette eksempel blev også brugt ovenfor til illustration af brugen af komplekse præpositionsforbindelser (jf ), men viser desuden, at forbindelserne kan være præget af gammeldags ordvalg 63. Derudover er engelske lovtekster til en vis grad karakteriserede ved anvendelsen af latinske og franske termer og udtryk, som også stammer fra gammel tid 64. Dette fænomen forekommer ikke i alle engelske lovtekster, men visse engelske retsområder, f.eks. strafferetten, gør mere flittigt brug af latinske udtryk end andre. Et eksempel på brugen af latinske udtryk i lovtekster kunne være følgende fra den engelske militærlov, Armed Forces Act 2001, s. 23(1): Section 29 of the Supreme Court Act 1981 (c. 54) (orders of mandamus, prohibition and certiorari) is amended as follows. 65 Brugen af latinske og franske udtryk medvirker til et højt formalitetsniveau og forefindes på alle planer i det engelske juridiske univers. Som med visse andre af de nævnte kendetegn for engelske lovtekster gælder også for anvendelsen af latinske og franske udtryk, at jo flere af sådanne udtryk en juridisk tekst indeholder, jo mere formel vil stilen ofte være. Et andet leksikalsk træk i engelske lovtekster er angivelsen af aktive og passive parter. Parterne refereres ofte til vha. suffikserne -er eller -or og -ee. Førstnævnte to suffikser er den aktive part, mens det sidste betegner den passive part. Et eksempel kunne være grantor og grantee, hvor grantor er overdrageren, mens grantee er erhververen. Dette forekommer også i andre juridiske undergenrer, som eksempelvis kontrakter Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Mellinkoff, D. (1976), pp Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 63 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), p Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Faber, D. et al. (1998), p. 7 + Mellinkoff, D. (1976), pp Armed Forces Act 2001, ll (Bilag 4) 66 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp

28 Det sidste leksikalske træk ved engelske lovtekster, der skal nævnes her, er anvendelsen af almindelige ord med speciel betydning i juridisk sammenhæng. Sådanne ord fra dagligdagssproget kan skabe problemer i en oversættelsessituation, hvor den specielle betydning kunne overses. Dette træk blev også behandlet ved redegørelsen for leksikalske karakteristika for danske lovtekster (jf ovenfor) 67. Generelt for ovennævnte leksikalske træk er, at mange af dem resulterer i, at sprogbrugen i lovteksterne bliver formel og i visse tilfælde endda stivnet. Ofte benyttes de forskellige udtryk, fordi man ønsker at sikre præcision og entydighed i teksterne. Det er sandt, at termerne i visse situationer kan udskiftes med mere moderne ord eller engelske ord i stedet for latinske, men ligeså tit må man give modstanderne af sproglig reform ret, da præcisionskravet mange gange bedst opfyldes med bestemte juridiske udtryk, om end de måtte synes gammeldags eller vanskeligt tilgængelige Semantiske karakteristika Som danske lovtekster er de engelske præget af gentagelser af ord samt anvendelsen af ord eller syntagmer med semantiske træk til fælles og således ingen forsøg på at variere sproget. Grundene hertil er de samme som nævnt ovenfor, nemlig præcisionshensynet og fordi man vil skabe kohæsion i teksten. I engelske lovtekster skaber man som i Danmark også kohæsion vha. pronominel henvisning, hvilket dog ikke kan siges at være noget specielt særpræg for lovtekster eller juridiske tekster i det hele taget, da det også forekommer indenfor andre genrer. Forskellen ligger nok nærmere i, at sprogbrugen i engelske juridiske tekster, herunder lovtekster, er karakteriseret ved et lille antal konnektorer mellem helsætninger og afsnit, hvorfor afsnittene i en lov må kædes sammen med andre virkemidler en de, der anvendes i almensproget 68. Et eksempel fra den engelske Fireworks Act, som viser, hvordan kohæsionen mellem to underafsnit, de såkaldte subsections, sikres igennem gentagelsen af termer samt pronominel henvisning og ikke vha. konnektorer, er lovens s. 2(7) & 2(8): 67 Mellinkoff, D. (1976), pp ) 68 Faber, D. et al. (1998), p. 7 27

29 (7) Section 18 of the Consumer Protection Act 1987 (c. 43) (power to require information for deciding whether to make, vary or revoke regulations under section 11 of that Act) applies in relation to fireworks regulations as in relation to regulations under section 11 of that Act. (8) Nothing in this Act shall be construed as in any way limiting the provision that may be made in regulations under section 11 of the Consumer Protection Act Grundet engelske lovteksters funktion og målgruppe, er de altså ligesom de danske karakteriseret af et højt formalitetsniveau og er i højere grad end visse andre engelske juridiske tekster præget af de omtalte syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. Også i England gøres der dog en del for at gøre sproget i love og andre juridiske tekster mindre formelt og mere enkelt, men heller ikke her har det indtil videre resulteret i de helt store ændringer, da jurister og andre eksperter indenfor jura mener, at de bedst sikrer præcision ved at bibeholde den traditionelle terminologi og sætningsstruktur Makrostruktur Hvad angår makrostrukturen i engelske lovtekster, indledes lovene ligesom i Danmark med en kort titel, der er lovens kaldenavn i daglig skrift og tale. Den engelske lov om fyrværkeri kaldes således Fireworks Act 2003 i daglig tale. Derudover har engelske lovtekster også en lang titel, som beskriver lovenes formål og omfang og derfor bruges, hvis der måtte opstå tvivl om dette 71. Den lange titel i Fireworks Act 2003 er: An Act to make provision about fireworks and other explosives. 72 Dernæst angives i engelske love datoen, hvor loven træder i kraft, og nogle love indeholder efter dette en præambel. En præambel er en indledning, der f.eks. angiver, hvorfor parlamentet har valgt 69 Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 70 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Fireworks Act 2003, l. 7 (Bilag 3) 28

30 at lovgive på et bestemt område, og som normalt begynder med ordet whereas. Ikke alle engelske love indeholder imidlertid en præambel 73. Engelske lovtekster indeholder dernæst en promulgationsformular, der ligesom den danske består af en højtidelig og utidssvarende formular. Promulgationsformularen gør engelske lovtekster bindende og lyder som følger: BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows 74 Efter promulgationsformularen kommer selve lovens tekst, der i engelske love inddeles i parts, sections, subsections, paragraphs og sub-paragraphs. Disse bestanddele svarer nogenlunde til de danske kapitler, paragraffer, stykker, litra og nummer. Desuden henvises ligesom i danske love undertiden til sentence, der svarer til punktum. Inddelingen i section, subsection, paragraph, sub-paragraph og sentence kan illustreres vha. et skema: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Øvrigt section / s. subsection paragraph sub-paragraph sentence Figur 4 75 De kulturbundne tekstkonventioner, hvormed disse bestanddele angives i selve loven, er som følger: Section angives med et arabertal efterfulgt af et punktum og skrives med fed skrift. Subsection skrives som et arabertal i en parentes, og der anvendes almindelig skrift. Paragraph angives med små bogstaver i en parentes og med almindelig skrift, mens sub-paragraph ses som romertal skrevet med små bogstaver og almindelig skrift i en parentes. Det skal bemærkes, at man i engelske love også opererer med ordet chapter, som ikke betyder kapitel, men refererer til en bestemt lov. 73 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), p Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) + Trosborg, A. (1997), pp Faber, D. et al. (1998), p

31 Følgelig betyder 2003 Chapter 22, at der er tale om lov nr. 22 af Ved henvisninger til sections, subsections etc. i same lov skrives f.eks. pursuant to section 1(1)(b)(ii) of this Act, mens en henvisning til et sted i en anden lov kunne lyde in section 2(1)(a)(i). Der laves altså ingen mellemrum mellem de forskellige dele i henvisningen eller anvendes fed skrift ved henvisning til sections 77. Et uddrag af den engelske lejelov, Landlord and Tenant Act 1988, illustrerer på bedste vis, hvordan en engelsk lov er bygget op, og hvorledes de forskellige genrekonventioner ser ud: 1.-(1) This section applies in any case where (a) a tenancy includes a covenant on the part of the tenant not to enter into one or more of the following transactions, that is (i) assigning, (ii) underletting, (iii) charging, or (iv) parting with the possession of, the premises comprised in the tenancy or any part of the premises without the consent of the landlord or some other person, but (b) the covenant is subject to the qualification that the consent is not to be unreasonably withheld (whether or not it is also subject to any other qualification) Sammenligning af danske og engelske lovtekster Ligheder Som beskrevet i de foregående afsnit er både danske og engelske lovtekster karakteriserede af et meget formelt og upersonligt sprog. Mange af de leksikalske og syntaktiske træk, lovteksterne indeholder, er således karakteristiske for formel sprogbrug, og ofte fører de forskellige træk også til en høj sværheds- og fagsproglighedsgrad (jf ). Lovtekster i begge lande er bl.a. karakteri- 76 Fireworks Act 2003, l. 2 (Bilag 3) 77 Faber, D. et al. (1998), p Nielsen, S. (2000) pp Landlord and Tenant Act 1988, ll (Bilag 5) 30

32 serede af periodestilen, nominalstilen, mange passivkonstruktioner, specielle juridiske kollokationer, termer og vendinger, gammeldags ordvalg, brugen af almindelige ord med speciel betydning, gentagelser af samme ord og pronominel henvisning. Hvad angår makrostruktur har lovtekster i både Danmark og England en kort og en lang titel, og de indeholder en promulgationsformular. De to landes måder at inddele selve lovens tekst på er også sammenlignelig, idet begge inddeler teksten i afsnit med nogenlunde samme funktioner, og anvender formaliserede tekstkonventioner som overskrifter 79. Desuden ligner lovtekster i de to lande hinanden hvad angår pragmatiske faktorer som kommunikationssituation, funktion og formål (jf ) Forskelle Dette fører naturligt til spørgsmålet om, på hvilke områder danske og engelske lovtekster da ikke ligner hinanden. Ud fra ovenstående undersøgelse af syntaktiske, leksikalske og semantiske træk samt stilen og opbygningen i lovtekster kan udledes, at lovtekster i de respektive kulturer også er forskellige på en del områder. En vigtig syntaktisk forskel er, at man i danske love anvender foranstillede attributive participialkonstruktioner, hvilket ikke bliver brugt i engelske lovtekster. I England benyttes i stedet f.eks. præpositionsforbindelser eller postmodifikation i form af relativsætninger, som jo har den samme funktion, nemlig at specificere eller betinge reglen i hovedsætningen. Præpositionsforbindelser udgør en anden syntaktisk forskel, da man i engelske lovtekster gør brug af den såkaldte P-S-P - konstruktion, som både indledes og afsluttes med en præposition (jf ovenfor). Dette ses ikke i danske lovtekster. Derudover er danske lovtekster ikke på samme måde som de engelske præget af bi- og multinominale udtryk, dvs. ordforbindelser bestående af to eller flere ord eller syntagmer, der tilhører samme ordklasse, og som har visse semantiske fællestræk samt er forbundne via en konjunktion som f.eks. and eller or (jf ). Den sidste syntaktiske forskel, der skal nævnes her, er sætningslængden i hhv. danske og engelske lovtekster. Både i Danmark og i England kan sætningerne være meget lange, men det synes dog som om, at de danske lovtekster ikke indeholder helt så lange helsætninger som de engelske, hvor man har set sætninger indeholdende op til Nielsen, S. (2000), p

33 ord. Dette kan skyldes, at man i Danmark tager ønsket om forenkling af sproget i lovtekster og andre juridiske tekster mere alvorligt, end man gør i England 80. Et leksikalsk kendetegn ved engelske lovtekster, som ikke er specielt udpræget i de danske, er den hyppige anvendelse af ord af latinsk eller fransk oprindelse. Desuden er der forskel på de juridiske kollokationer i de to lande. Generelt skyldes leksikalske forskelle, at de to landes retssystemer ikke er ens. Begreber som findes i det danske juridiske univers findes ikke altid i det engelske og omvendt, ligesom et juridisk begreb, man i Danmark udtrykker med ét ord måske i England udtrykkes med flere ord, fordi man her ser begrebet som to eller tre fænomener og sprogligt skelner mellem disse. På det makrostrukturelle plan ligner de to landes måde at opdele lovtekster på hinanden, men der er dog også her enkelte forskelle. F.eks. anføres datoen, fra hvilken loven er bindende, i danske love sammen med underskriften i slutningen af dokumentet, mens den i engelske love skrives i starten, efter lovens lange titel og inden en evt. præambel eller promulgationsformularen. Desuden findes den nævnte præambel ikke i danske lovtekster. Det skal i denne forbindelse nævnes, at trods de makrostrukturelle ligheder, f.eks. hvad angår anvendelsen af en promulgationsformular, er der forskel på indholdet og ordvalget i hhv. engelske og danske promulgationsformularer og andre tekststykker. Andre forskelle i selve lovens tekst beror på, at de formaliserede genrekonventioner i forbindelse med overskrifterne, der angiver lovenes inddeling, ikke er ens i de to kulturer. Som nævnt skyldes disse forskelle både, at man ikke anvender den samme terminologi og typografi, og at man i engelske lovtekster kun anvender sproglige elementer som tekstkonventioner, mens man i danske love også anvender ikke-sproglige elementer, nemlig symbolet 81. En specifik terminologisk forskel i denne sammenhæng er i øvrigt, at man i danske lovtekster inddeler teksten i kapitler, hvilket kan sammenlignes med de engelske parts. I Engelske love bruges som nævnt en term, der ligner det danske kapitel, nemlig chapter, men her betyder det noget helt andet, idet eksempelvis Chapter 22 angiver, at der er tale om lov nr. 22. Denne forskel i terminologien er vigtig, da man ikke må tro, at kapitel kan oversættes med chapter og omvendt (jf ). 80 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Faber, D. et al. (1998), p Nielsen, S. (2000), p

34 2.4.3 Lighedernes og forskellenes indflydelse på oversættelsen De syntaktiske og leksikalske forskelle på danske og engelske lovtekster samt forskellene mht. makrostruktur og genrekonventioner kan være en udfordring i en oversættelsessituation. Men lighederne mellem lovtekster i de to lande kan faktisk også skabe problemer, da de syntaktiske fællestræk, som f.eks. periodestilen og nominalstilen ikke nødvendigvis udformes på samme måde eller indebærer ens syntaks på sætnings- og syntagmeniveau. På samme vis betyder det faktum, at lovtekster i begge lande indeholder leksikalske træk som f.eks. specielle juridiske kollokationer, termer og vendinger og gammeldags ordvalg, ikke, at disse leksikalske fællestræk er så ens, at eksempelvis en speciel dansk juridisk term eller kollokation kan oversættes ordret. En dansk juridisk kollokation vil ved ordret oversættelse ikke altid udgøre en kollokation på engelsk, da ordene i den oversatte kollokationen ikke nødvendigvis passer sammen. En oversætter må således på alle niveauer i en tekst være opmærksom på syntaktiske, leksikalske og strukturelle forskelle mellem danske og engelske lovtekster, ligesom han må huske på faktuelle forskelle mellem det danske og det engelske retssystem. 3 Teori og metode For at kunne oversætte tekster af enhver art er det nødvendigt at have et vist kendskab til de forskellige teorier, der i tidernes løb er blevet fremsat om oversættelse. Specielt bør man være fortrolig med de teorier, der er fremherskende i nutiden, da disse er et resultat af årtiers forskning på området og derfor må anses for at være vigtige for opnåelsen af et acceptabelt resultat. Dermed ikke postuleret, at én oversættelsesteori er mere rigtig end en anden, men visse teorier og metoder er mere anvendelige i forbindelse med oversættelsen af f.eks. fagsprog end andre. Igennem årene har de fleste oversættelsesteoretikere beskæftiget sig med litterære oversættelser, men i løbet af de sidste årtier er fagsproglig oversættelse blevet vigtigere og vigtigere for ethvert samfund, hvilket naturligt nok har ført til større interesse for området blandt forskere også 82. Hvis man kender til de forskellige oversættelsesteorier, vil man kunne drage nytte af dem i forbindelse med en praktisk 82 Holm, L. (1994), pp Jakobsen, A.L. (1992A), p. 5 33

35 opgave. Forskellige overordnede teorier vil således kort blive vurderet her med henblik på at finde frem til, hvilke teorier og tanker om oversættelse, der kan bruges i forbindelse med den konkrete oversættelse af en lovtekst. Desuden vil der blive set nærmere på de valgte teoriers anvendelse i oversættelsesprocessen, og hvilke faktorer, der vil blive undersøgt i fremgangsmåden. 3.1 Ældre oversættelsesteori De første nedfældede teorier om oversættelse stammer fra Romertiden, hvor man oversatte græske værker. En fremherskende klassisk oversættelsesteori, som man mener, blev formuleret af bibeloversætteren Hieronymus omkring år 400, lød på, at man ikke skulle oversætte ord for ord, men mening for mening, og denne holdning varede ved helt op i renæssancen, hvor de fleste oversættere anså en fri og målsprogsorienteret oversættelse for at være den rigtige. Diskussionerne om ord for ord vs. mening for mening og kildesprogsorienteret vs. målsprogsorienteret er således gamle, men kan stadig bringe sindene i kog hos nutidens oversættelsesteoretikere 83. I det 17. og 18. århundrede foretrak mange, specielt i England og Frankrig, stadig meget frie oversættelser, og det var i tallet, man for første gang indså nødvendigheden af semantisk analyse, eftersom det var blevet indlysende, at ikke alle kulturer opdelte verden på samme måde eller havde det samme begrebssystem 84. Med overgangen til romantikken blev det normen, at man skulle holde sig mere til kildeteksten, også i detaljen, og i starten af det 19. århundrede formulerede Friedrich Schleiermacher klart forskellen mellem bogstavtro, kildesprogsorienteret oversættelse og fri, målsprogsorienteret oversættelse, idet han angav, at det drejede sig om et valg mellem hensyntagen til forfatter eller læser. Det var også på denne tid, tyskeren Wilhelm von Humboldt fremsagde sin idé om, at oversættelse ikke altid er mulig grundet forskellige sprogs uensartede måder at analysere virkeligheden på. - En tanke, som de amerikanske sprogforskere Edward Sapir og Benjamin Lee Whorf arbejdede videre med og blev kendte for omkring ét århundrede senere Pedersen, V. H. (1994), p Pedersen, V. H. (1994), pp Pedersen, V. H. (1994), pp Singh, I. (1999), pp

36 3.2 Moderne oversættelsesteori Oversættelsesvidenskab er altså ikke en ny disciplin, og mange af de formuleringer, der i dag benyttes til at diskutere oversættelsesteori og -praksis, stammer fra den ældre teori. Således har nogle af de gængse problemstillinger i det 20. århundrede været, om man skulle skabe ækvivalens på ordniveau eller på et højere niveau, som f.eks. tekstniveau eller betydningsniveau, om oversættelse eller ækvivalens - overhovedet er mulig, eftersom sprog er uløseligt forbundet med kultur, og om man skulle vælge en kildesprogsorienteret eller en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi. Den nok mest citerede og respekterede oversættelsesekspert i det 20. århundrede er bibeloversætteren Eugene Nida, som med sit værk Towards a Science of Translating i 1964 opfandt begreberne formal equivalence og dynamic equivalence. Formel ækvivalens betyder, at der fokuseres på at overføre budskabet, indholdet og formen i kildeteksten til målteksten, mens dynamisk ækvivalens er baseret på overførslen af effekten i kildeteksten til målteksten. Nida mener selv, dynamisk ækvivalens er den bedste metode og går altså ind for, at modtageren af målteksten skal have den samme oplevelse af målteksten, som kildesprogsmodtageren havde af kildeteksten 86. Det nye ved Nidas teori var, at han fokuserede på effekt i stedet for ækvivalens på ord-, sætnings- eller tekstniveau. Hans skelnen mellem formel og dynamisk ækvivalens minder dog til dels om de tidligere fremsatte teorier om kildesprogsorienteret og målsprogsorienteret oversættelse, da formel ækvivalens indebærer gengivelsen af betydningen af kildeteksten i målteksten, og dynamisk ækvivalens gennem skabelsen af den samme effekt ofte vil fokusere på hensyntagen til målsprogslæseren. En målsprogsorienteret oversættelse vil tilpasse teksten, eller dele af denne, til målsprogskulturen og derved ofte opnå samme effekt hos målsprogsmodtagerne, som kildeteksten havde på de oprindelige modtagere og altså udgøre dynamisk ækvivalens. Senere har mange andre teoretikere formuleret teorier, som i høj grad minder om Nidas eller om tidligere teorier om oversættelsesstrategi. Eksempler kunne være Peter Newmark, der opererer med begreberne semantic translation og communicative translation, Juliane House, som benytter begreberne overt og covert og Christiane Nord, der taler om documentary og instrumental i forbindelse med oversættelsestyper eller -strategier 87. I alle tilfælde betegner det første ord den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi. Det skal bemærkes, at de fleste oversættelsesteoretikere i de seneste årtier har været enige om, at disse begreber ikke betyder, at der kun findes to 86 Chesterman, A. (1997), p. 9 + Gentzler, E. (2001), pp Pedersen, V. H. (1994), p Chesterman, A. (1997), p. 9 35

37 oversættelsestyper, da en oversættelse kan være en mellemting mellem de to og kan indeholde såvel kildesprogsorienterede som målsprogsorienterede elementer 88. Visse eksperter har dog holdt på, at den ene af de to metoder altid er den bedste, mens andre har hævdet, at de to metoder kan være lige rigtige i forskellige sammenhænge. Eksempelvis hælder Newmark mest til kildesprogsorienterede oversættelser, hvor det måtte være muligt 89. Oversættelsesteorien har altså i årenes løb for en stor del beskæftiget sig med spørgsmålene om betydningsniveauet, hvorpå ækvivalens skulle opnås, samt hvilken oversættelsesstrategi, der mon er den bedste for de fleste tekster eller for en given genre. I løbet af de sidste 30 år har fokus imidlertid flyttet sig fra disse spørgsmål og til at se på både kilde- og målteksten som en del af en kommunikationssituation og som tilhørende to forskellige kulturer 90. Dette hænger nok til dels sammen med, at oversættelsernes karakter har ændret sig i takt med den stigende globalisering. I dag er størstedelen af de tekster, der oversættes, således fagsproglige, hvor det førhen primært var de skønlitterære tekster, der var behov for at oversætte. Derfor har man indset nødvendigheden af, at oversætteren, før han vælger oversættelsesstrategi, informeres om eller undersøger kommunikationssituationen for en given måltekst, hvilket betyder udveksling af informationer om f.eks., afsender og modtager af målteksten, samt formålet med den. I dag er den fremherskende tilgang til oversættelsen af alle genrer, og specielt fagsproglige genrer, dermed den såkaldte funktionelle tilgang. Tilhængere af denne tilgang mener altså, at oversættelse skal ses som kommunikation, og at man skal tage hensyn til andet og mere end de intratekstuelle faktorer, nemlig den ydre kontekst og kommunikationssituationen samt den funktion, målteksten skal have for modtageren og formålet med oversættelsen. Man har desuden indset, at der ikke blot er tale om sproglig transfer, men kulturel transfer, da mange tekster også fagsproglige - er kulturbundne 91. Ved at opnå kendskab til de tidligere vægtede aspekter som sprogbrug, stil og det emne, der behandles i teksten, samt de nyere elementer som kommunikationssituationen, tid, sted, kultur, funktionen og formålet med både kilde- og målteksten bliver oversætteren altså, ifølge den funktionelle tilgang, i stand til at vælge en oversættelsesstrategi for målteksten. 88 Jakobsen, A.L. (1994), p Chesterman, A. (1997), p Newmark, P. (1991), p Pedersen, V.H. (1994), pp Jakobsen, A.L. (1992B), p Sorvali, I. (1996), p

38 Tilhængere af den funktionelle tilgang er bl.a. Katharina Reiß, Hans J. Vermeer, Mary Snell- Hornby og Christiane Nord 92. Der er dog forskelle på deres synspunkter, hvad angår det primære grundlag for valg af oversættelsesstrategi, idet f.eks. Reiß mener, at kildetekstens funktion og formål er de vigtigste aspekter, og at disse helst skal overføres til målteksten og således er afgørende for valget af oversættelsesstrategi 93. Vermeer og Nord, derimod, har det synspunkt, at kildeteksten og dens funktion i forhold til de originale modtagere er underordnet målteksten og formålet med denne i målsprogskulturen. Vermeer kalder formålet med målteksten skopos, og Nord arbejder videre med denne skoposteori. De mener således, at måltekstens skopos er det vigtigste kriterium for valget af oversættelsesstrategi, og at dette medfører, at måltekstens funktion ikke altid skal være den samme som kildetekstens, da det kan være mest formålstjenligt at ændre den. Vermeer og Nord siger dermed også, at en kildesprogsorienteret oversættelse kan være det rigtige i nogle tilfælde, og at en målsprogsorienteret oversættelse eller en blanding kan være det rette valg i andre situationer, afhængigt af måltekstens skopos Skoposteorien som overordnet metode De fleste juridiske tekster er i høj grad kulturbundne, da de hver især er formulerede i og til brug for en bestemt kulturs retssystem. Juridiske tekster lader sig ikke uden videre overføre til et andet sprog, da de henviser til én bestemt retsorden og i øvrigt er præget af denne retsorden både faktuelt og sprogligt. Desuden har de juridiske tekster, som oversættes, normalt kun retsvirkning i kildesprogskulturen 95. Undtagelser fra dette er dog juridiske dokumenter fra supranationale institutioner, herunder EU-retsakter som f.eks. forordninger, direktiver og beslutninger. Disse retsakter henvender sig til flere eller alle medlemslande og kan derfor ikke på samme måde kaldes kulturbundne. Da man dog generelt kan gå ud fra, at juridiske dokumenter udstedt i ét bestemt land er kulturbundne, er den funktionelle tilgang efter min mening den bedste i forbindelse med oversættelsen af lovtekster. At denne tilgang tillægger konteksten, dvs. kommunikationssituationen og andre ekstratekstuelle faktorer som tid, sted og kultur, stor betydning, når der skal vælges oversættelsesstrategi, gør den velegnet for lovtekster. Den specifikke gren af denne tilgang, der benyttes i det følgende, er Vermeers skoposteori. Dette skyldes, at det vurderes, at Reiß ikke har ret i sin 92 Gentzler, E. (2001), p Jakobsen, A.L. (1994), pp Gentzler, E. (2001), pp Jakobsen, A.L. (1994), p Gentzler, E. (2001), pp Šarčević, S. (2000), pp Vermeer, H.J. (2001), pp Obenaus, G. (1995), pp Madsen, D. (1994), pp Nielsen, S. (1994), p. 3 37

39 antagelse om, at funktionen i hhv. kildetekst og måltekst så vidt muligt skal være den samme. Det må derimod antages at være formålet med enhver måltekst dvs. skopos -, der er afgørende for valget af måltekstens funktion og oversættelsesstrategien. I forbindelse med lovtekster beror dette på, at hvis måltekstens funktion overfor målsprogsmodtagerne skulle være den samme som kildetekstens overfor de oprindelige modtagere, hvilket jo er at lovgive om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, skulle måltekstens form og sprogbrug udformes således, at målsprogsmodtagerne anså teksten for en regulerende tekst, altså for at have samme funktion for dem, som kildeteksten havde for de originale modtagere. Dette ville betyde, at måltekstens sprogbrug ikke blot skulle være præget af målsprogskulturens terminologi, men måske også henvise til steder, myndigheder og navne, der sagde målsprogsmodtagerne noget, så de ville forstå teksten som en lovgivende tekst. Modtagerne kunne derved komme til at tro, at målteksten var forankret i deres, dvs. målsprogskulturens, retssystem. Men i målsprogskulturen findes jo sandsynligvis i forvejen lovgivning inden for det givne område, og man har ikke nødvendigvis de samme regler på området som kildesprogskulturen. Den oversatte lovtekst ville således af målsprogsmodtagerne kunne opfattes som en ny lov, og da denne ikke ville være identisk med den allerede nedfældede lovgivning i målsprogskulturen, ville det være uheldigt. Formålet, eller skopos, med oversættelsen af en lovtekst vil højst sandsynligt ikke være at erstatte målsprogskulturens hidtidige lov på området, men blot at informere målsprogsmodtagerne om den aktuelle lovgivning i kildesprogskulturen. Hvis en målsprogsmodtager måtte være omfattet af lovens regler, hvorved målteksten også ville få en regulerende funktion, ville dette ikke ændre på, at den oversatte lov stadig skulle være forankret i kildesprogskulturen. Måltekstens egentlige skopos vil derfor ofte ikke blive opfyldt ved at genskabe kildetekstens funktion i målteksten. Hvis det derimod antages, at skopos med oversættelsen udelukkende er at informere målsprogsmodtagerne om kildesprogskulturens lovgivning indenfor et givent område, og valget af oversættelsesstrategi baseres på skopos i stedet for funktionen, vil der blive taget højde for, at målteksten skal oversættes, så indholdet forstås af modtagerne, men at den samtidig skal referere til kildesprogskulturens retssystem. Dette skopos vil blive opfyldt med en informativ funktion. Derved ville funktionen i målteksten være bestemt af skopos, og ikke blive den samme som funktionen i kildeteksten. 38

40 Vermeers skoposteori, som defineret af Vermeer selv og som fortolket af Nord, vil således blive benyttet som overordnet kriterium for valget af oversættelsesstrategi i det følgende, da det ikke kan antages, at målteksten altid skal have samme funktion overfor målsprogsmodtagerne, som kildeteksten havde overfor kildesprogsmodtagerne, og da den funktionelle tilgang, efter min mening, generelt er den bedste i forbindelse med oversættelsen af lovtekster, som i høj grad er bundne til en bestemt kultur Metode for kildetekstanalyse Skoposteorien i sig selv er dog ikke tilstrækkelig til at kunne oversætte en lovtekst, om end skopos er det overordnede kriterium for valget af oversættelsesstrategi. Inden man når så langt som til at se på den potentielle måltekst og oversættelsesstrategien, er det nødvendigt at analysere kildeteksten grundigt. Der er mange forskellige metoder, man kan benytte i forbindelse med oversættelsen af en lovtekst. Visse teoretikere mener, man skal starte med at se på målteksten, mens andre mener, man ikke kan foretage en oversættelse uden først at have analyseret kildeteksten indgående. Grunden til, at sidstnævnte metode her anses for at være bedst, er, at der uden kildeteksten ikke ville være tale om oversættelse, men om ren og skær tekstproduktion, og at kildeteksten altid vil være udgangspunktet for en måltekst. Først efter kildetekstanalysen bør man undersøge kommunikationssituationen for og skopos med oversættelsen og se på, hvorledes målteksten skal udformes, dvs. vælge sin oversættelsesstrategi. Næstsidste skridt i oversættelsesprocessen er den egentlige oversættelse af kildeteksten, hvor man har de forudgående overvejelser omkring måltekstens genre, skopos, funktion og oversættelsesstrategien in mente. Til slut evalueres resultatet, dvs. den færdige måltekst. Den første del af følgende fremgangsmåde til brug for oversættelsen af lovtekster vil således være en kildetekstanalyse af den danske arvelov. Strukturen i analysen vil primært blive baseret på Nords idéer om kildetekstanalyse 97. Nord mener, at en række ekstratekstuelle og intratekstuelle faktorer bør undersøges i en kildetekstanalyse Nord, C. (1997A), pp Vermeer, H.J. (2001), pp Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1991), pp

41 Baseret på Nords analysemodel og ovenstående overvejelser omkring karakteristika ved lovtekster, den funktionelle tilgang og skoposteorien, vurderes hermed, at følgende ekstratekstuelle faktorer er relevante at undersøge i forbindelse med en kildetekstanalyse af en dansk lovtekst, som skal oversættes til engelsk: kildetekstens afsender og tekstproducent, modtager, medium, produktionsog modtagelsessted, produktions- og modtagelsestid, motivet for tekstens tilblivelse, formålet med teksten, afsenderens intention og tekstens funktion. De intratekstuelle faktorer, det skønnes relevant at undersøge i kildetekstanalysen af en dansk lovtekst, er tekstens indhold, genre, teksttype, stil, syntaktiske træk, leksikalske træk, semantiske træk, makrostruktur, præsuppositioner, genrekonventioner og kulturbundne elementer. Disse elementer undersøges derfor i forbindelse med kildetekstanalysen i forslaget til en mulig fremgangsmåde for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Kildetekstanalysen vil dermed blive opdelt i hhv. ekstratekstuelle og intratekstuelle faktorer, som Nord foreslår, det kan gøres. De ekstratekstuelle elementer, der analyseres, er stort set de samme, som i Nords analysemodel, mens analysen af de intratekstuelle faktorer ikke i samme grad er baseret på Nords metode. Nord mener, man i kildetekstanalysen skal starte med at analysere de ekstratekstuelle faktorer og slutte af med at se på selve tekstens syntaktiske og leksikalske træk, stil etc. Dette skyldes, at det for enhver tekst er kommunikationssituationen og formålet med tekstproduktionen, der er afgørende for tekstens udformning, dvs. for de intratekstuelle faktorer, som derfor undersøges sidst 99. I dette afsnit forklares, hvad der menes med nogle af de faktorer, der undersøges i kildetekstanalysen og i forbindelse med selve oversættelseseksemplerne i forslaget til en fremgangsmåde, samt hvilken metode, der vil blive anvendt ved analysen af disse faktorer. Ved undersøgelsen af afsenderens intention med kildeteksten samt kildetekstens kommunikative funktion vil både Nords teorier mht. forholdet mellem intention og funktion og Lone Albrechts fortolkning af Roman Jakobsens funktionsinddeling blive benyttet 100. Nord skriver, at afsenderens intention er lig med den funktion, hvormed afsenderen ønsker, at modtagerne skal bruge teksten. I denne sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem den ønskede funktion og den reelle funktion. Den reelle funktion er den funktion teksten reelt får over for 99 Nord, C. (1997A), pp Albrecht, L. (1995), pp

42 modtagerne af loven, og er altså ikke altid den samme som den ønskede funktion, dvs. intentionen. Det ideelle ville naturligvis være, at den funktion, hvormed kildetekstmodtagerne ender med at benytte teksten er den samme som afsenderens intention 101. Når ordet funktion nævnes alene i det følgende, menes der dermed den endelige funktion, modtagerne benytter målteksten med. Den ønskede funktion benævnes intention. Før afgørelsen af, hvilken intention afsenderne af en lov har med teksten, er det nødvendigt at kommentere på den funktionsinddeling, det her anses for bedst at benytte i forbindelse med kildeog måltekstanalyse af lovtekster. Forskellige teoretikere har givet deres bud på, hvilke funktioner en tekst kan have over for modtagerne, dvs. hvorledes modtagerne anvender teksten. Funktionsinddelingerne ligner til dels hinanden, og Albrechts model, som primært er baseret på Jakobsens funktioner, vil blive benyttet i det følgende, idet den er let tilgængelig og kan benyttes ved analyser af stort set alle genrer, skønlitterære såvel som fagsproglige. Albrecht inddeler tekstfunktioner i seks hovedgrupper, alt efter hvilket element i kommunikationssituationen, modtageren mener, der fokuseres på i teksten 102 : Fokus på: Emne / kontekst Modtager Afsender Medium / kontakt Meddelelsens udformning Kode / sprog Funktion: Informativ Direktiv Ekspressiv Fatisk Poetisk Metasproglig Figur Enhver tekst har flere funktioner overfor modtageren, da tekstens fokus altid vil være skiftevis på de forskellige elementer i kommunikationssituationen. Dog er der i en given tekst en dominerende funktion, som er mere udtalt end de resterende igennem teksten. Man kan altså finde frem til den 101 Nord, C. (1991), pp Albrecht, L. (1995), p Ibid. 41

43 dominerende funktion ved at se på, hvilken kommunikativ faktor, der er mest fokus på i teksten, og om modtageren også anvender teksten med denne funktion. De mest udtalte funktioner er de tre øverste i skemaet ovenfor. Den informative funktion, hvor fokus er rettet mod tekstens emne eller konteksten, dvs. noget virkeligt, ses ofte i f.eks. tekniske og videnskabelige tekster, hvor der informeres relativt objektivt - om et givent emne. Den direktive funktion betyder, at der er fokus på modtageren af teksten, hvilket ofte ses i instruktioner, kontrakter og lovtekster, hvor der tydeligvis primært fokuseres på, at få modtageren til at handle på en bestemt måde. De sproglige midler, der benyttes i sådanne direktive tekster til at få modtageren til at gøre eller ikke gøre noget bestemt, kan være, at verballedet udgøres af et modalverbum som bør, må eller skal i kombination med en infinitiv, eller at der anvendes imperativ. Det skal nævnes, at den direktive funktion også ses i reklametekster, hvor der ligeledes er fokus på modtageren. Også her forsøger man at påvirke modtageren i en bestemt retning, selv om det kan være svært at se, fordi den direktive funktion ofte er skjult bag sproglige virkemidler, som tilsyneladende signalerer, at der er tale om den informative eller ekspressive funktion. Den sidste vigtige funktion er den ekspressive, hvor der fokuseres på afsenderen af teksten. Den ekspressive funktion ses i subjektive tekster, i hvilke der er fokus på afsenderens følelser, holdninger og idéer. Sådanne tekster kan være både fiktive, som det er tilfældet med romaner og noveller, og virkelige, som det ses i f.eks. personlige breve eller læserbreve. De sproglige virkemidler, der benyttes til at opfylde den ekspressive funktion, kan være, at afsenderen direkte forklarer sine følelser og holdninger via emotionelle, personlige udtryk, eller at han skjuler sine synspunkter bag fiktive personer i skønlitterære tekster 104. De tre sidste funktioner i skemaet er ikke så udprægede, men de skal dog kort defineres. Ved den fatiske funktion fokuseres på tekstens medium, dvs. på at opretholde kontakten mellem afsender og modtager. Der tales eller skrives typisk om mindre vigtige ting, da funktionen blot er at fortælle modparten, at man er villig til at kommunikere. Den poetiske funktion fokuserer på selve udformningen af meddelelsen, dvs. hvorledes denne lyder eller ser ud. Til at udtrykke den poetiske funktion benyttes f.eks. sproglige virkemidler som specielle kollokationer, allitteration, uventede tematiske konstruktioner og gentagelser. Den sidste funktion er den metasproglige, som bruges til 104 Albrecht, L. (1995), pp Bülow-Møller, A.M. & Pedersen, K. (1998), pp

44 at sige noget om koden, dvs. om sproget selv. Eksempelvis kan man kommentere på et ord i teksten eller et syntaktisk fænomen, man har benyttet 105. Det er altså disse funktioner, der henvises til i forbindelse med undersøgelsen af afsenderens intention med teksten og tekstens funktion over for modtageren. I undersøgelsen af kildetekstens intratekstuelle faktorer gøres desuden brug af Albrechts idéer om stil og formalitetsniveau. Med formalitetsniveau menes graden af social afstand mellem afsender og modtager. Denne tilgang er allerede blevet berørt i forbindelse med undersøgelsen af stilen i lovtekster generelt. Albrecht arbejder med en model bestående af fem formalitetsgrader, hvor A) nedenfor er den mest formelle og E) den mindst formelle: Formalitetsniveau A) Stivnet B) Formel C) Neutral D) Dagligdags E) Intim (jargon) Figur Albrecht samt Basil Hatim og Ian Mason har endvidere beskæftiget sig med begrebet teksttype, som også hører ind under intratekstuelle faktorer, og deres idéer vil blive anvendt ved undersøgelsen af denne faktor i det følgende. Begrebet blev også omtalt i forbindelse med analysen af karakteristika ved lovtekster, hvor det blev sammenlignet med genrebegrebet (jf ). Ifølge Albrecht, Hatim og Mason handler teksttype om, hvorledes dele af kildeteksten er udformet, eller hvad teksten i betydningen noget tekst fokuserer på. En tekst kan altså bestå af en eller flere teksttyper, dvs. måder at organisere og præsentere tekst på, som er almindelige og kendes af de fleste læsere i den aktuelle modtagerkultur 107. Teksttype må, som nævnt, ikke forveksles med genre, som er en måde at kategorisere hele tekster på eller med funktion, som er et pragmatisk begreb, der hører til i det ekstratekstuelle univers, og som handler om, hvorledes en tekst primært fungerer overfor modtageren. Normalt inddeles tekster i tre hovedteksttyper, nemlig eksposition, 105 Albrecht, L. (1995), pp Holm, L. (1994), pp Albrecht, L. (1995), p Albrecht, L. (1995), pp Hatim, B. & Mason, I. (1990), pp Hatim, B. & Mason, I. (1999), pp

45 argumentation og instruktion. Eksposition kan underinddeles i hhv. deskription, narration, og konceptuel eksposition. Dette kan også illustreres vha. følgende klassifikationsmodel 108 : Teksttyper Eksposition Argumentation Instruktion Deskription Narration Konceptuel eksposition Med Valgmulighed Uden valgmulighed Figur Kort fortalt er eksposition tekst, som relaterer fænomener til hinanden, og som er organiseret i enten rum, tid eller vha. logik. Deskription relaterer ting til hinanden i rum, narration relaterer hændelser til hinanden i tid, og konceptuel eksposition relaterer ideer til hinanden vha. logik. Eksempler på de tre former for ekspositoriske tekster kunne være hhv. en beskrivelse af vejret eller af en persons udseende (deskription), en fortælling om en væddeløbshest, en lille dreng og deres fælles oplevelser (narration) og en lærebog, som forklarer, hvorledes et teknisk instrument fungerer (konceptuel eksposition) 110. Argumentation er tekst, som har til formål at overbevise modtageren om noget. Et eksempel på denne teksttype kunne være en videnskabelig artikel, hvor afsenderen vha. henvisninger til rapporter, statistikker og illustrationer forsøger at overbevise læseren om, at en given hypotese er rigtig 111. Den sidste teksttype er instruktion, som fokuserer på at skabe fremtidige forhold og på at påvirke læseren i en bestemt retning. Der kan være tale om instruktion med valgmulighed, hvor læseren har mulighed for at vælge, om han vil lade teksten have indflydelse på sine handlinger, eller om instruktion uden valgmulighed, hvor modtageren ikke har anden mulighed end at rette sig efter det skrevne. Eksempler på de to former for instruktion er en reklame, hvor afsenderen forsøger at påvirke modtageren (med valgmulighed), og en lovtekst, hvor modtageren ikke har andet valg end 108 Ibid. 109 Ibid. 110 Albrecht, L. (1995), pp Bell, R.T. (2000), pp Hatim, B. & Mason, I. (1990), pp Hatim, B. & Mason, I. (1999), pp Albrecht, L. (1995), pp Hatim, B. & Mason, I. (1990), pp Hatim, B. & Mason, I. (1999), pp

46 at følge reglerne i loven (uden valgmulighed). Albrecht skriver i øvrigt, at instruktion med valgmulighed og argumentation til dels ligner hinanden og ofte forveksles og dermed anses for at være én teksttype, nemlig en operativ tekst. Med begrebet operativ refererer hun dog til tekstens funktion, og den operative funktion er stort set det samme som, dét der kaldes den direktive funktion i dette speciale 112. Det er da heller ikke de forskellige synonymer for den direktive funktion, der er problemet med Albrechts bemærkning, men det faktum, at teksttype og funktion antages for at være det samme, og at begreberne instruktion og operativ sidestilles og begge betegnes teksttype. Denne forveksling af begreberne teksttype og funktion ses ofte, men der er en væsentlig forskel, da funktion som nævnt er et pragmatisk begreb i det ekstratekstuelle univers. En hovedsageligt instruerende tekst behøver ikke at opfattes som en direktiv tekst af modtageren, da organiseringen af tekst, således at det udgør en instruerende tekst, også forefindes i f.eks. informative tekster. En målsprogsmodtager kan eksempelvis opfatte en oversat lovtekst som en informativ tekst, der informerer om kildeteksten og indholdet i denne, selv om målteksten hovedsageligt er opbygget som instruerende tekst. Andre faktorer end teksttype har altså en indflydelse på, hvorledes en tekst fungerer. 3.5 Metode for måltekstanalyse og valg af oversættelsesstrategi I den måltekstfokuserende del, hvor måltekstens tænkte kommunikationssituation samt andre ekstratekstuelle faktorer vil blive analyseret, og en oversættelsesstrategi vil blive valgt, vil primært Nords struktur for kildetekstanalysen igen blive benyttet, eftersom hendes analysemetode også er brugbar i forbindelse med analysen af en måltekst 113. Hvis der er tale om en oversættelsesopgave, bør man ifølge Nord i måltekstanalysen på samme måde som i kildetekstanalysen starte med en analyse af måltekstens ekstratekstuelle faktorer som f.eks. målsprogsmodtager og skopos, da disse er afgørende for valget af oversættelsesstrategi 114. Denne fremgangsmåde er yderst anvendelig, både hvad angår kildetekstanalyse og måltekstanalyse. Specielt ved oversættelsen af kulturbundne tekster som lovtekster er det nødvendigt i måltekstanalysen først at se på de ekstratekstuelle faktorer, så man kan sikre opnåelsen af skopos via valget af en hensigtsmæssig oversættelsesstrategi. Strategien vil dermed være bestemmende for måltekstens intratekstuelle faktorer som stil, 112 Albrecht, L. (1995), p Hatim, B. & Mason, I. (1990), pp Hatim, B. & Mason, I. (1999), pp Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), pp

47 teksttype og syntaks. Hvis man, som det ofte er set gjort, oversatte teksten og dens bestanddele bid for bid uden hensyntagen til måltekstens kommunikationssituation og skopos, ville oversættelsen sandsynligvis blive meget bundet til kildetekstens enkelte ord, og i tilfælde af problemer med oversættelsen af et ord, ville løsningen udelukkende være baseret på oversætterens egne erfaringer med lignende tekster og subjektive vurdering af, hvad der er bedst. Oversætteren ville ikke have nogen viden om måltekstens skopos at trække på. Det kan naturligvis være, at skopos netop er at gengive kildeteksten ord for ord og uden hensyntagen til måltekstens kommunikationssituation, men det er jo nødvendigt at have kendskab til skopos, inden man kan vide dette. Hvis man foretager en sådan ordret oversættelse uden kendskab til skopos, vil det muligvis ikke føre til en brugbar måltekst. For at kunne sammenligne kildeteksten med den måltekst, der skal produceres, er det under alle omstændigheder mest praktisk at analysere kilde- og måltekst på samme måde. Derfor anbefales det, at man i måltekstanalysen starter med de pragmatiske aspekter og dernæst gør sig overvejelser om tekstens stil, teksttype etc. I forbindelse med målteksten vil de intratekstuelle faktorer ikke blive analyseret som sådan, da disse jo ikke foreligger endnu, men et skøn og en sammenligning med kildetekstens intratekstuelle faktorer vil til dels finde sted i forbindelse med valget af oversættelsesstrategi. Desuden vil de ovenfor nævnte teorier omhandlende skopos blive benyttet til bestemmelse af formålet med målteksten, og Albrechts teorier om kommunikativ funktion vil igen blive benyttet i forbindelse med undersøgelsen af den tilsigtede funktion 115. Til fastlæggelsen af en overordnet strategi for oversættelsen vil bl.a. Nords klassifikation af oversættelsesstrategier blive anvendt. Dog vil de danske termer kildesprogsorienteret og målsprogsorienteret blive benyttet i stedet for eksempelvis Nords documentary og instrumental til beskrivelse af oversættelsesstrategien Albrecht, L. (1995), pp Nord, C. (1997A), pp

48 3.6 Metode for oversættelseseksempler Ved bestemmelsen af oversættelsesstrategi for de konkrete eksempler på oversættelse af uddrag fra den danske arvelov vil Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnets mikrostrategier for oversættelse primært blive anvendt kombineret med den overordnede strategi 117. I denne forbindelse vil Lita Lundquists fortolkning af Vinay og Darbelnets mikrostrategier også blive benyttet 118. Vinay og Darbelnet opererer med syv mikrostrategier eller metoder for oversættelse, heraf tre såkaldte direkte oversættelsesstrategier og fire indirekte. Mikrostrategierne anvendes, når oversætteren skal beslutte, hvorledes han vil oversætte konkrete udtryk i kildeteksten. Mikrostrategierne bruges således typisk i forbindelse med oversættelsen af ord, syntagmer eller sætninger med henblik på at få hele teksten til at følge den overordnede oversættelsesstrategi og dermed opfylde skopos. Ved de direkte oversættelsesstrategier er det ofte tydeligt i målteksten, at der er tale om en oversættelse, da målteksten bliver forholdsvist kildetekstnær, mens de indirekte strategier lægger mere vægt på, at målteksten skal følge målsprogets normer for syntaks og leksis 119. De tre direkte oversættelsesstrategier er: 1) Lån Denne strategi indebærer, at man låner et udtryk fra kildeteksten, hvorved det overføres uændret til målsproget. Vælger man denne strategi, kunne det være fordi, man vil tilføre målteksten noget eksotisk eller i hvert fald noget fra kildesprogskulturen. Eksempelvis findes der mange ord i det danske sprog, som stammer fra engelsk. Eksempler på sådanne låneord er manager, keyboard og screendump. I det danske sprog findes dog også mange ord, der stammer fra engelsk eller andre sprog, men som er blevet anvendt over en årrække og meget hyppigt, hvorved ordene ikke længere anses for at være låneord, men efterhånden er blevet en del af det danske ordforråd. Eksempler på sådanne ord er computer og paté ) Oversættelseslån En anden mikrostrategi er at låne et udtryk eller en konstruktion som f.eks. et syntagme, men at oversætte hvert ord i konstruktionen ordret. Der kan være tale om et leksikalsk oversættel- 117 Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp Lundquist, L. (1997), pp Lundquist, L. (1997), pp Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp Lundquist, L. (1997), p Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), p

49 seslån, hvor man overholder målsprogets regler for syntaks, men indfører et nyt udtryk i målsproget. Desuden kan der være tale om et strukturelt oversættelseslån, hvor man introducerer en ny konstruktion på målsproget, som måske ikke retter sig efter de målsproglige normer for syntaks. Ligesom det var tilfældet med lån, bliver nogle oversættelseslån efterhånden en del af målsproget ) Ordret oversættelse Ved ordret oversættelse oversætter man ord for ord, men således at oversættelsen bliver grammatisk og idiomatisk korrekt. Denne procedure giver ofte kun et acceptabelt resultat, hvis der er tale om oversættelse mellem to sprog, der ligner hinanden både hvad angår syntaks og kultur 122. Det danske og det engelske sprog ligner til dels hinanden, hvorfor ordret oversættelse i nogle tilfælde kan foretages. De fire indirekte oversættelsesstrategier er: 4) Ordklasseskift Denne strategi betyder, at oversætteren udskifter én ordklasse eller syntagmetype med en anden ordklasse eller syntagmetype. Der kan være tale om obligatoriske ordklasseskift, som må foretages, fordi målsproget ikke indeholder en bestemt konstruktion, der forekommer i kildeteksten. F.eks. kan det ved oversættelsen af franske nominaliserede udtryk til dansk være nødvendigt at erstatte udtrykket med en dansk verbalkonstruktion. Des son lever bliver således til så snart han står/stod op. Endvidere findes frivillige ordklasseskift, som kan foretages, hvis det lyder bedre på målsproget, at ændre ordklassen, selv om det ikke er strengt nødvendigt 123. Oversættelse fra dansk til engelsk indebærer dog ikke så mange ordklasseskift som oversættelse mellem visse andre sprog. 5) Synsvinkelskift Man kan også anvende en indirekte strategi, hvor man ændrer synsvinklen, dvs. ændrer måden, hvorpå indholdet i teksten præsenteres. Eksempelvis kan en negativ konstruktion ændres til en positiv, eller en aktiv konstruktion kan gøres passiv i målteksten eller omvendt. Således kunne det positive danske udtryk Det er let at ændres til det negative engelske It is not difficult 121 Lundquist, L. (1997), p Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp Lundquist, L. (1997), pp Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp Lundquist, L. (1997), pp Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), p

50 to. Denne strategi kan benyttes, hvor man finder oversættelsen mere idiomatisk, hvis synsvinklen ændres ) Ækvivalens En anden indirekte mikrostrategi er ækvivalens, hvor man i målteksten anvender et helt andet udtryk end i kildeteksten, men hvor målsprogsudtrykket gengiver nøjagtigt det samme som kildesprogsudtrykket. Ækvivalens anvendes ofte ved idiomatiske udtryk med billedlig betydning. Eksempler på danske og engelske idiomatiske udtryk, der betyder nogenlunde det samme, kunne være træde i spinaten to put one s foot in it og bringe én i fedtefadet land somebody in the soup ) Tilpasning Den sidste af Vinay og Darbelnets syv mikrostrategier er tilpasning. Denne strategi anvendes, når noget i kildeteksten ikke kendes af målsprogsmodtagerne. Dette kunne f.eks. være kulturbundne eller situationsbestemte elementer i kildeteksten, som målsprogsmodtagerne ikke kender til, og som følgelig ikke kan overføres som lån. Ved tilpasning skaber oversætteren derfor i stedet en ny situation, som kendes i målsproget, hvorved der opstår en form for ækvivalens hvad angår situationen. Et eksempel kunne være navnet på en dansk skuespiller i en tekst, der skal oversættes til engelsk. Hvis skuespilleren er fuldstændigt ukendt i målsprogskulturen, kan det somme tider være formålstjenligt at ændre navnet til en engelsk skuespillers navn 126. Desuden benyttes mikrostrategien eksplicitering, der bl.a. behandles af Birgit Nedergaard-Larsen, i det følgende 127. Eksplicitering kan f.eks. være nødvendigt, hvor målsprogsmodtageren ikke kender til et kulturbundent fænomen i kildeteksten. Eksemplet med en dansk skuespiller ovenfor under tilpasning kan også belyse denne strategi, da det i visse oversættelsessituationer mellem dansk og engelsk kan være mest hensigtsmæssigt at forklare eksplicit i selve målteksten eller i en fodnote, hvem eksempelvis en skuespiller er, frem for at ændre navnet, så der refereres til en engelsk skuespiller i stedet. I sidste ende er det altid skopos, der afgør, hvilken strategi, man bør vælge. 124 Lundquist, L. (1997), p Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), p Lundquist, L. (1997), pp Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), p Lundquist, L. (1997), p Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp Nedergaard-Larsen, Birgit (1993), p

51 Det skal nævnes, at flere af ovennævnte mikrostrategier kan anvendes på én gang, og at det i visse tilfælde slet ikke vil være muligt at klassificere en given strategi som værende det ene eller det andet. Men i forbindelse med oversættelseseksemplerne vil det blive forsøgt at definere de forskellige strategier som én eller flere af ovenstående eller, hvis nødvendigt, forklare hvilken anden metode, der er involveret. Til evaluering af eksemplerne både før og efter oversættelse vil Vermeer og Nords behandling af skoposteorien igen blive anvendt, og Nords teorier om klassificering af oversættelsesproblemer vil blive benyttet til vurdering af arten af de forskellige oversættelsesproblemer i teksteksemplerne 128. Nord inddeler oversættelsesproblemer i fire kategorier. Kriteriet for denne inddeling er, hvilke faktorer i teksten eller i den ekstralingvistiske ramme, der kan lægges til grund for de forskellige oversættelsesproblemer, der måtte opstå. Således findes der ifølge Nord pragmatiske, kulturelle, lingvistiske og tekstspecifikke oversættelsesproblemer. Disse oversættelsesproblemer kan føre til fejl, som så f.eks. kaldes pragmatiske eller kulturelle fejl, alt efter hvilket problem, der har ført til den aktuelle fejl. De fire typer af oversættelsesproblemer kan defineres således 129 : Pragmatiske oversættelsesproblemer opstår pga. forskelle mellem kildetekstens og måltekstens kommunikationssituation og andre pragmatiske forhold, dvs. forskelle mellem de ekstratekstuelle faktorer ved hhv. kilde- og måltekst. Pragmatiske oversættelsesproblemer kan således f.eks. opstå som følge af forskelle mellem kildetekstens og måltekstens modta- til engelsk var en tysk novelle, der skulle oversættes til spansk, ville de ekstratekstuelle fak- gere, medium, sted, formål og funktion. Disse typer problemer er generelle, eftersom de kan opstå i enhver oversættelsessituation. Hvis det i stedet for den danske arvelovs oversættelse torer altså også kunne skabe oversættelsesproblemer. Grunden til pragmatiske oversættelsesproblemers universalitet og uafhængighed af, om der eksempelvis oversættes til eller fra et givent sprog, er, at kommunikationssituationen for en kildetekst og en måltekst aldrig vil være den samme. Modtagerne vil altid komme fra to mere eller mindre forskellige sprogkulturer 130. Eksempler på pragmatiske oversættelsesproblemer i lovtekster 128 Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), pp Definitionerne er min fortolkning af Nords kategorier, eftersom hun kun kommer med enkelte eksempler. 130 Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), p Nord, C. (1997B), p

52 kunne være kulturbundne elementer som juridiske myndigheder, domme og stednavne. Kulturelle oversættelsesproblemer skyldes forskellene på normer og konventioner for verbal eller ikke-verbal opførsel i de to sprogkulturer i oversættelsessituationen i dette tilfælde Danmark og England. Det kunne f.eks. være konventioner for måleenheder, genrekonventioner, stilkonventioner, regler for, hvordan man tiltaler hinanden etc. I lovtekster kunne kulturelle oversættelsesproblemer bl.a. opstå som følge af forskelle på de to involverede kulturers genrekonventioner, dvs. f.eks. hvordan man udformer overskrifterne, som angiver lovens inddeling, forskellene på makrostrukturen i lovtekster i de to kulturer, eller hvor forskellige konventionerne for formalitetsniveau i lovtekster er i hhv. kildesprogskulturen og målsprogskulturen. Kulturelle oversættelsesproblemer er også rimeligt generelle, men varierer efter de involverede kulturers forskellighed. Der kan endog forekomme oversættelsessituationer, hvor de to kulturer ligner hinanden så meget, at problemerne stort set er ikke-eksisterende 131. Den danske og engelske kultur ligner hinanden på mange områder hvad angår normer og konventioner, hvorfor kulturelle oversættelsesproblemer ikke er så udtalte, som hvis der eksempelvis var tale om en dansk lovteksts oversættelse til kinesisk. Lingvistiske oversættelsesproblemer er et resultat af de leksikalske og strukturelle forskelle mellem de to sprog. Dette kunne være forskelle mellem ordforråd og syntaks. Eksempelvis kunne man i lovtekster komme ud for et dansk ord, som ikke findes i det engelske ordforråd, fordi begrebet slet ikke eksisterer i England. Eller det er muligt, man på engelsk har to eller tre ord for dét, som udtrykkes med ét ord på dansk. En syntaktisk forskel kunne være en dansk foranstillet participialkonstruktion, som på engelsk må omformes til en relativsætning. Lingvistiske oversættelsesproblemer er mest udtalte ved oversættelsen mellem to sprog som tilhører forskellige sprogfamilier og ikke har mange ligheder 132. Tekstspecifikke oversættelsesproblemer er bundne til én bestemt kildetekst og forekommer sandsynligvis ikke i andre tekster. Eksempler kunne være talemåder, ordspil og selvopfundne ord eller kollokationer 133. Sådanne elementers oversættelse stiller store krav til oversætterens kreativitet. I lovtekster forekommer tekstspecifikke oversættelsesproblemer 131 Nord, C. (1991), p Nord, C. (1997A), p Nord, C. (1997B), pp Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), pp Nord, C. (1991), p Nord, C. (1997A), p Nord, C. (1997B), p

53 normalt ikke, da denne genre i de fleste kulturer er yderst formaliseret og konventionel i sin udformning, både hvad angår ordvalg, syntaks og makrostrukturel opbygning. I oversættelsesafsnittet vil der således ved hvert eksempel blive set på, hvilke oversættelsesproblemer, der findes i det aktuelle tekstuddrag, og hvorledes man kan løse disse problemer (jf. 4.4). Desuden vil det blive vurderet, om måltekstens skopos opnås i de valgte eksempler. Eksemplerne fra den danske arvelov, som oversættes til engelsk, vil ikke blive taget fra et enkelt kapitel i loven, men fra forskellige steder i loven. De valgte eksempler vil belyse forskellige oversættelsesproblemer og aspekter ved oversættelsen af lovtekster fra dansk til engelsk og skal ses som en opfølgning på afsnittene om karakteristika ved danske og engelske lovtekster, på analysen og sammenligningen af kildeteksten og målteksten (jf. 2 ovenfor og nedenfor). Eksemplerne skal illustrere, hvad de analyserede faktorer betyder for den praktiske oversættelse. Ligeledes vil eksemplerne blive udvalgt med henblik på at vurdere, om det overordnede formål med oversættelsen af den danske arvelov kan opfyldes og bliver opfyldt i de oversatte eksempler. 4 Fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af lovtekster 4.1 Kildetekstanalyse Det første trin i oversættelsesprocessen bør efter min mening som nævnt være en kildetekstanalyse. Det er nødvendigt at analysere kildetekstens kommunikationssituation, formål og funktion samt dens leksikalske og syntaktiske træk. Her forudsættes det naturligvis, at oversætteren allerede kender til de karakteristiske træk ved danske og engelske juridiske tekster generelt. Derved bliver det muligt efterfølgende at finde ud af, hvorledes måltekstens kommunikationssituation, ønskede funktion og formål skiller sig ud fra de samme faktorer ved kildeteksten og at vælge oversættelsesstrategi. Det kunne f.eks. være, at måltekstens skopos fordrer en tilpasning af måltekstens ekstratekstuelle og intratekstuelle faktorer, så de sikrer opnåelsen af dette skopos. Eksempelvis kunne det være nødvendigt at ændre måltekstens kommunikative funktion set i forhold til kildetek- 52

54 stens eller at ændre formalitetsniveauet, hvis målteksten skal rettes mod en ny modtagergruppe. Man kan dog ikke foretage disse ændringer uden først at kende kildeteksten indgående. Desuden er det nødvendigt at kende til og forstå det faktuelle indhold i kildeteksten, før man på nogen måde kan oversætte dette til målsprogskulturen. I forbindelse med oversættelsen af danske lovtekster til engelsk betyder dette, at man må have et overordnet kendskab til både det danske og det engelske retssystem. Når man så står over for en specifik lov, som skal oversættes, må man om nødvendigt sætte sig mere indgående ind i det aktuelle retsområde og dets terminologi på begge sprog, inden kilde- og måltekstanalysen påbegyndes. Som nævnt vil den danske arvelov blive benyttet som eksempel i forslaget til en fremgangsmåde for oversættelsen af lovtekster. I det følgende forudsættes det, at oversætteren allerede har sat sig ind i det aktuelle emne, nemlig arveret i Danmark og England. Kildetekstanalysen vil blive foretaget på basis af hele loven Ekstratekstuelle faktorer Afsender og tekstproducent Afsenderen af en tekst er, ifølge Nord, den person eller institution, som benytter eller agter at benytte teksten til at videregive et budskab eller en besked til en potentiel modtager 134. Afsenderen af den danske arvelov er officielt den danske regent, altså Dronningen, og Folketinget i forening, dvs. den lovgivende magt i landet, hvilket bl.a. fremgår af grundloven 135. Danske love er underskrevne af regenten og den ansvarlige minister i Folketinget 136. Hvis der er tale om en lovbekendtgørelse, underskrives denne dog normalt kun af den ansvarlige minister, da regenten allerede har underskrevet den første udgave af loven. Den bekendtgørelse af den danske arvelov, som danner grundlag for dette speciale, er følgelig kun underskrevet af Frank Jensen, som var justitsminister, da lovbekendtgørelsen blev udstedt i Desuden kan andre medlemmer af det 134 Nord, C. (1991), p Engberg, J. (1998), p Faber, D. et al. (1999), pp Arveloven, l. 492 (Bilag 1) 53

55 danske kongehus, bl.a. kronprins Frederik, fungere som stedfortrædere for Dronningen og underskrive love i hendes navn. Det er regenten og Folketinget, der ønsker at benytte den danske arvelov til et givent formål. Det kan diskuteres, hvorvidt Dronningen i realiteten er afsender af teksten, da hun jo egentligt ikke har været medbestemmende hvad angår lovens indhold eller formål og ikke har været med til at beslutte, at loven skulle skrives eller revideres. Men eftersom hun formelt kunne have nægtet at underskrive loven og dermed have forhindret dens bekendtgørelse, må hun nødvendigvis betegnes som officiel medafsender af loven. I forbindelse med den danske arvelov, må der skelnes mellem afsender og tekstproducent, da regenten og Folketinget, som er lovens afsendere, ikke har skrevet loven, men blot er de instanser, som har vedtaget, at loven skulle skrives, og hvad der skulle stå i loven. Den nøjagtige tekst er derimod udformet af en anden person, som sandsynligvis er en ansat i det ministerium, som loven hører ind under, dvs. justitsministeriet. Den pågældende person er muligvis jurist eller advokatse- kretær af funktion, og har derved kendskab til danske loves sproglige, stilistiske og makrostrukturelle udformning. Det er altså denne person, der kan betegnes tekstproducent. I selve lovdokumentet angives det eksplicit ved underskrift, hvem afsenderne af loven er, mens tekstproducenten ikke nævnes noget sted 138. Kun gennem kendskab til den almindelige praksis i forbindelse med udformningen af danske lovtekster og samtale med det aktuelle ministerium kan det afgøres, hvem den egentlige forfatter er. Ved oversættelse af en lovtekst er det derfor nødvendigt, at oversætteren på dette trin i oversættelsesprocessen først og fremmest læser i selve loven, hvem afsenderen er, men også trækker på sin opnåede erfaring fra lignende oversættelsesopgaver mht. hvem der normalt står bag den specifikke udformning af love. Hvis oversætteren også vil have tekstproducentens navn, må han kontakte det aktuelle ministerium for at indhente oplysninger om dette. Det skal dog nævnes, at når tekstproducenten ikke står nævnt i danske lovtekster, skyldes det, at den pågældende person ikke er vigtig for modtageren af loven. Det er afsenderen, der har besluttet, hvad der skal stå i loven, og tekstproducenten har blot udformet loven i overensstemmelse med afsenderens ønske og instrukser. Hvis en person f.eks. stiller spørgsmålstegn ved lovens bestemmelser og indhold, ville det oftest være omsonst at klandre tekstproducenten for dette, da det jo er 138 Nord, C. (1991), p

56 afsenderen, som har besluttet, hvad tekstproducenten skulle skrive. Tekstproducentens funktion har været at udforme loven, så den stemmer overens med både afsenderens instrukser og den danske kulturs konventioner for loves opbygning og stilistiske træk Modtager Det er ligeledes vigtigt at finde ud af, hvem modtageren af kildeteksten er, eftersom denne faktor har været medbestemmende for lovens sproglige udformning og senere skal sammenlignes med de potentielle målsprogsmodtagere. Modtagerne af den danske arvelov er officielt hele den danske befolkning, for hvem loven har retsvirkning. Reelt henvender loven sig dog primært til jurister, der skal fortolke og forklare lovens indhold for deres klienter, som jo er almindelige mennesker, dvs. lægfolk. Dette ses også på lovens sproglige udformning, der bærer præg af, at den er skrevet til eksperter, og på dens formelle og upersonlige stil, som desuden antyder, at afsenderne og modtagerne ikke kender hinanden. Loven indeholder også en del præsuppositioner, som tyder på, at afsenderne går ud fra, at læserne har et vist kendskab til arveret og jura generelt (jf ) 140. Eksperter indenfor andre områder end jura, f.eks. politikere, vil desuden have lettere ved at læse og forstå den danske arvelov end lægfolk, da de selv arbejder med tekster af en høj syntaktisk og leksikalsk sværhedsgrad Medium Det næste trin i kildetekstanalysen er at undersøge den danske arvelovs medium, med hvilket der menes dét middel eller værktøj, hvormed teksten formidles videre til modtagerne. Dette gøres på det overordnede plan forholdsvist problemfrit, eftersom danske lovtekster altid foreligger i skreven form. At det skrevne medium benyttes, fortæller noget om de intratekstuelle faktorer, da dét, at det er en skreven tekst, medfører, at visse indholdsmæssige elementer nødvendigvis må forklares eksplicit og forholdsvist udførligt, hvilket ikke ville have været tilfældet, hvis der var tale om en mundtlig tekst, dvs. samtale, hvor meget ville kunne siges med nonverbale midler som f.eks. fagter og ansigtsudtryk Ibid. 140 Faber, D. et al. (1999), p Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1991), pp

57 Desuden må man undersøge, i hvilken form denne skrevne tekst er blevet trykt og udgivet, så modtagerne har kunnet læse den. Eftersom det er en dansk lovtekst, må det antages, at den er trykt i Lovtidende, hvor alle danske love og lovbekendtgørelser forefindes 142. Ligeledes kan man finde danske love i lovsamlinger som f.eks. Karnovs lovsamling, som udgives i papirformat og nu også på cd-rom med års mellemrum, og som ajourføres dagligt på Karnovs hjemmeside på internettet 143. Den lovbekendtgørelse, som bruges i dette speciale, er også hentet fra internettet, men fra hjemmesiden Retsinformation, hvor den forefindes som elektronisk tekst 144. At lovtekster også findes i elektronisk format er et relativt nyt fænomen, og det letter juristers og andre interesseredes arbejde med at finde den nyeste udgave af teksten. Da en stor del af de danske borgere i dag har internetadgang hjemme eller på jobbet, har det endvidere resulteret i, at lovtekster nu uden besvær kan findes af samtlige borgere i landet. Dermed er den potentielle læserskare gjort større. Det ændrer dog ikke på det faktum, at lovteksternes sproglige udformning gør det svært for lægfolk at forstå indholdet, hvorfor den reelle modtagergruppe stadig må siges hovedsageligt at være juridiske eksperter eller andre interesserede, som ofte er eksperter indenfor andre områder og derfor er vant til at læse tekster af samme stilistiske og syntaktiske natur. Ud fra dette kan man se, at den danske arvelovs medium fortæller læseren noget om andre ekstra- og intratekstuelle faktorer som f.eks. modtagergruppe og stil. Desuden kan der være en sammenhæng mellem medium og intention samt funktion, hvilket for arveloven kan udledes af, at teksten, da den udgives i et bestemt format, nemlig i en lovsamling, er skrevet med den intention at lovgive om noget, dvs. at påvirke modtageren i en bestemt retning, og af modtageren tilsvarende bør benyttes med en direktiv funktion Sted Andre vigtige ekstratekstuelle faktorer er, hvor lovteksten er skrevet og modtaget. Det er nødvendigt at skelne mellem hhv. produktionssted og modtagelsessted for kildeteksten, da der ikke nødvendigvis er tale om det samme sted 145. Oftest er lovtekster dog skrevet i det samme land, som dét de skal modtages i. Det fremgår ikke af den danske arvelov, hvor den er skrevet, men det må 142 Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p Karnov Online flere fordele. Forlaget Thomson. (2004) 144 Bekendtgørelse af arveloven. Retsinformation. (2004) + Arveloven (Bilag 1) 145 Nord, C. (1991), pp

58 antages, at den med stor sandsynlighed er nedfældet i Danmark, som ligeledes er modtagelsesstedet. Det ville synes underligt, hvis loven var skrevet i et andet land end dér, hvor den skal modtages og have retsvirkning. Det er ikke muligt at sige præcist, hvor i Danmark loven er skrevet, hverken den oprindelige lov eller lovbekendtgørelsen fra 2001, som behandles i dette speciale 146. Et bud på, hvor den gældende lovbekendtgørelse er udfærdiget, kunne være på Slotsholmsgade 10 i København, hvor Justitsministeriet har adresse 147. Pga. nutidens udbredte brug af internettet og det stigende antal hjemmearbejdspladser, er det dog ikke sikkert, eftersom tekstproducenten også kan have foretaget lovændringen i sit hjem eller et hvilket som helst andet sted. Dette er dog heller ikke så vigtigt i forbindelse med lovtekster, da de er gældende for, og dermed skrives til, hele Danmark og ikke kun til indbyggerne i et bestemt område. Modtagelsesstedet er som sagt også Danmark, da modtagerne officielt er samtlige danske borgere. Desuden er det meget muligt, at danskere, som har bosat sig i udlandet, gør brug af den danske arvelov, hvorved det bliver vanskeligere at afgøre modtagelsesstedet. Da produktionsstedet og modtagelsesstedet primært er det samme, nemlig Danmark, skaber dette ingen sproglige problemer. Den danske arvelov er en kulturbunden tekst, da den er forankret i det danske retssystem. I en oversættelsessituation vil det være nødvendigt at se på, hvilke kulturforskelle der er mellem kildesprogskulturen og målsprogskulturen, og hvilke kulturbundne elementer der er i kildeteksten, samt hvorledes dette vil få indflydelse på oversættelsesstrategien Tid Som nævnt i forbindelse med undersøgelsen af stedet for den danske arvelovs produktion, blev den aktuelle lovbekendtgørelse udfærdiget i Den præcise dato fremgår i starten af loven, nemlig den 14. august Den originale version af arveloven stammer dog helt tilbage fra den 31. maj 1963, hvilket man bl.a. kan finde ud af, ved at kigge nederst i selve loven eller i juridiske opslagsbøger 149. Lovbekendtgørelsen fra 2001 er således stadig gældende, hvorfor tiden for den nuværende versions modtagelse må være fra 2001 og indtil en ny lovbekendtgørelse foreligger. 146 Arveloven (Bilag 1) 147 Justitsministeriet - Forside. Justitsministeriet. (2004) 148 Arveloven (Bilag 1) 149 Arveloven, l. 398 (Bilag 1) + Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p 7 57

59 Det er normalt let at se, hvornår en dansk lovtekst er om ikke skrevet så i hvert fald udgivet, da dette fremgår eksplicit i starten af loven samt i dens underskrift. Hvis man blot arbejder med et enkelt kapitel i loven og ikke er i besiddelse af en kopi af hele loven, kan man hurtigt finde ud af lovens udstedelsesdato via de nævnte hjemmesider på internettet. Det skal nævnes, at den sproglige udformning af lovtekster oftest ikke er til nogen hjælp, hvad angår at finde frem til datoen for lovenes tilblivelse, da sproget i teksterne normalt er gammeldags og stilen yderst formel uanset om loven er af nyere eller ældre dato (jf ). Dette kunne lede den uvante læser til at tro, at en given lovtekst som arveloven er en meget gammel tekst, hvilket jo ikke er tilfældet, da den første version blev skrevet så sent som i 1963, og den aktuelle lovbekendtgørelse er fra Ved oversættelsen af den danske arvelov til engelsk vil det være relevant at overveje, om dét, at målteksten ikke bare skal modtages i en anden kultur, men også i en anden tid, nemlig 2004, evt. vil skabe problemer, medmindre oversættelsen tilpasses til det nye modtagelsestidspunkt (jf ) Motiv Dernæst må motivet for kildetekstens tilblivelse undersøges, da dét, at man som oversætter opnår viden om, hvorfor eller i hvilken anledning lovteksten blev skrevet, kan gøre det lettere at finde frem til andre ekstratekstuelle faktorer, som f.eks. tidspunktet og stedet for lovens tilblivelse og afsenderens intention med loven 151. Lovtekster er oftest skrevet, fordi Folketinget har ønsket at regulere et givent område, enten fordi der endnu ikke findes lovgivning på området, eller fordi ændringer eller uheldige hændelser i samfundet har nødvendiggjort en lovændring eller en helt ny lov. Desuden kan en lovændring finde sted som følge af et regeringsskifte, hvor den nyindsatte regering grundet politisk overbevisning ønsker at ændre på den hidtidige lovgivning indenfor et område. Det skrives ikke eksplicit i danske love, hvorfor de er blevet udfærdiget, men man kan som oversætter trække på sin opnåede viden om, og evt. erfaring med, lovtekster og deraf drage den konklusion, at den danske arvelov i sin tid blev til, fordi det havde vist sig nødvendigt at nedfælde regler omkring arv og testamente, da der endnu ikke fandtes tilstrækkelig lovgivning på området, eller da den eksisterende lovgivning var forældet. Lovbekendtgørelsen fra 2001, derimod, er blevet til, fordi ændringer i samfundet havde ført til diverse lovændringer i årene før, og fordi 150 Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1991), pp

60 disse lovændringer måtte indskrives i loven, så brugerne af loven kunne se, hvorledes loven nu var kommet til tage sig ud. Således hænger motivet i en tekst ofte sammen med tekstens genre, hvilket i særdeleshed er tilfældet med undergenren lovtekster, som normalt er blevet til som følge af en række velkendte grunde, som eksempelvis fordi den eksisterende lovgivning på området ikke er tilstrækkelig, eller pga. et regeringsskifte. Hvis man som læser eller oversætter ønsker at kende til det eksakte motiv for lovbekendtgørelsens tilblivelse, må man søge denne viden i danske aviser eller andre medier fra tiden op til bekendtgørelsen eller tage kontakt til justitsministeriet, som måske vil kunne forklare, hvorfor det var nødvendigt med en ny bekendtgørelse af arveloven. Det kan dog antages, at det er nok at vide, at lovbekendtgørelsen blev skabt, fordi det var nødvendigt at ændre og ajourføre lovgivningen indenfor dansk arveret Formål Dernæst må oversætteren af en lovtekst undersøge, hvad formålet med kildeteksten er, da dette har været af afgørende betydning for valget af tekstens udformning mht. intratekstuelle faktorer og for andre ekstratekstuelle faktorer som intention og funktion. Formålet bør overvejes igennem hele analysen af kildeteksten, da det er den altafgørende faktor. Begrebet formål hænger tæt sammen med den allerede behandlede faktor motivet med teksten og med faktorerne intention og funktion. Det er dog alligevel nødvendigt at klarlægge, hvad formålet med teksten er, da det ikke behøver være identisk med hverken motivet, intentionen eller funktionen. Desuden er det praktisk at undersøge formålet med kildeteksten som en selvstændig faktor, da det senere skal kunne sammenlignes med måltekstens skopos. Det er formålet med enhver tekst, der bør være afgørende for alle andre faktorer, ekstra- som intratekstuelle samt, i en oversættelsessituation, for oversættelsesstrategien. Selv om intentionen og formålet med en tekst kan synes at være faktorer, som ligner hinanden meget, er det ikke det samme. Intentionen er som anført lig med den funktion, afsenderen ønsker, teksten skal have overfor modtageren, og formålet med teksten kan findes ved at spørge, hvad teksten skal bruges til og hvad man ønsker at opnå med teksten. Det er ofte afsenderen, der definerer formålet med en tekst. Da formålet er det afgørende for, hvordan en tekst udformes, er det formålet, som er be- 59

61 stemmende for intentionen. Han afgør altså intentionen ud fra, hvad formålet med teksten er, og med hvilken funktion han tror formålet bedst kan opnås. Følgelig er begrebet funktion, dvs. den reelle funktion i modtagelsessituationen, heller ikke det samme som formålet, da afsenderen på forhånd har bestemt formålet, mens funktionen først kan bestemmes efter modtagelse af teksten. Selv om afsenderen havde et bestemt formål og en bestemt intention med teksten, behøver disse ønskede faktorer altså ikke blive opnået, da teksten af modtagerne kan benyttes med en anden funktion end den tilsigtede, hvorved formålet sandsynligvis ikke opnås. Afsenderen forsøger altså at give teksten en bestemt funktion, som skal sikre opnåelsen af formålet, og hvis teksten ikke benyttes med denne funktion af modtagergruppen, kan det føre til at formålet ikke opnås (jf & ) 152. På samme måde kan det være vanskeligt at skelne mellem motivet for en tekst og formålet med teksten. Som sagt findes motivet ved, at man vurderer, hvorfor en tekst er blevet til, og der henvises til hændelser, som er foregået inden tekstens tilblivelse, og som ikke er en del af kommunikationssituationen som sådan 153. Formålet med en tekst handler derimod om, hvad man ønsker at opnå med teksten efter dens modtagelse. Hovedformålet med den danske arvelov er at udgøre gældende lovgivning på området arv og testamente og at få modtagerne til at rette sig efter denne lovgivning. Desuden er formålet at gøre den danske befolkning bekendt med lovens indhold, altså at informere modtagerne om, hvad de hhv. må og ikke må i forbindelse med arv og testamente. Om formålet med arveloven er opnået i praksis kan først undersøges, når tekstens intention og funktion er blevet klarlagt, da det i høj grad er den funktion, teksten benyttes med i praksis, der sikrer opnåelsen af formålet Intention Efter undersøgelsen af, hvem der har skrevet og står bag loven, og hvad formålet med teksten er, er det en god idé at se på, hvorledes afsenderen ønsker, at modtageren skal benytte loven, så det sikres, at formålet opnås. Dette kaldes, som nævnt i teori- og metodedelen samt i det foregående 152 Bülow-Møller, A.M. & Pedersen, K. (1998), pp Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1991), p

62 afsnit, også afsenderens intention med teksten 154. Den funktionsinddeling, det anses for bedst at benytte i forbindelse med en oversættelsesrelateret analyse af lovtekster, er, som nævnt, Albrechts fortolkning af Jakobsens funktionsmodel. Albrecht opererer med de seks kommunikative funktioner, der allerede er blevet uddybet ovenfor, nemlig den informative, den direktive, den ekspressive, den fatiske, den poetiske og den metasproglige funktion (jf. 3.4) 155. Nogle gange kan det være svært at vide, hvad intentionen med en tekst har været, hvilket især er tilfældet, hvis teksten er af ældre dato, og det er sandsynligt, at den funktion, man som modtager benytter teksten med i nutiden, ikke svarer til intentionen eller funktionen på tidspunktet for tekstens udfærdigelse. Den danske arvelov er dog sidst ændret i 2001, hvorfor der ikke er et tidsmæssigt problem. Den erfarne læser af lovtekster, hvilket f.eks. kunne være en oversætter eller en advokat, ville desuden vide, hvad intentionen med sådanne tekster normalt er, og hvis læseren ikke har denne viden, kan han evt. kontakte det aktuelle ministerium eller en advokat for at få svar på spørgsmålet. Da lovtekster altid er regulerende tekster, som skal fortælle borgerne i et land, hvad der er lovligt og ulovligt og få dem til at handle derefter, må det antages, at intentionen med den danske arvelov har været, at loven primært skulle opfylde en direktiv funktion hos modtagerne. Afsenderne har ønsket at skabe en tekst, som påbyder modtagerne at handle på en bestemt måde i tilfælde af mulige fremtidige forhold 156. Det interessante er, om arveloven så i virkeligheden opfylder denne funktion hos modtagerne Funktion Der kan som sagt være en forskel på den fra afsenderens side ønskede hovedfunktion for en tekst, og den funktion, teksten reelt får i modtagersituationen. Intentionen og funktionen behøver altså ikke ende med at være den samme 157. Afsenderens intention med arveloven er som ovenfor anført, at den skal fungere som en regulerende tekst, og dermed få modtageren til at handle på en bestemt måde. Dermed er afsenderens intention, at teksten primært skal opfylde den direktive funktion. Spørgsmålet er så, om modtageren af den danske arvelov rent faktisk benytter teksten med denne funktion, hvorved teksten sandsynligvis har opnået sit formål, altså er funktionel, eller om teksten i 154 Bell, R.T. (2000), p Hatim, B. & Mason, I. (1999), pp Albrecht, L. (1995), pp Bülow-Møller, A.M. & Pedersen, K. (1998), pp Holm, L. (1994), pp Faber, D. et al. (1999), p Nord, C. (1991), pp

63 virkeligheden har en helt anden funktion, hvilket ville betyde, at den ikke levede op til afsenderens intention og dermed måske ikke opfyldte formålet. Den danske arvelov benyttes i høj grad som en regulerende, dvs. direktiv, tekst af modtageren. Dette ses på, at modtagerne, dvs. borgerne i det danske samfund, er klar over, at arveloven indeholder lovgivning, som de skal rette sig efter, og på at de rent faktisk i vidt omfang - følger de givne regler. De direkte modtagere, dvs. jurister, benytter også den danske arvelov med en direktiv funktion, og fortolker lovens tekst for landets almindelige borgere, så det sikres, at sidstnævnte gruppe forstår indholdet og dermed retter sig efter det. Ergo stemmer lovens funktion overens med afsenderens intention, som var, at loven skulle få modtagerne til at handle på en bestemt måde og altså fungere som en direktiv tekst 158. Desuden skal det nævnes, at den danske arvelov også i mindre omfang bruges med en anden funktion, nemlig den informative, af modtagerne 159. Dette skyldes, at modtagerne ud over at vide, at der er tale om en direktiv tekst, som de skal rette sig efter, også kan læse teksten af ren og skær interesse for området uden egentlig på modtagelsestidspunktet at have brug for lovens regler. Teksten er selvfølgelig stadig primært direktiv, da den til enhver tid er gældende og har retsvirkning overfor modtagerne, men den kan altså også læses som en informativ tekst. Dette, at teksten benyttes med flere forskellige funktioner og således er multifunktionel, er et normalt fænomen, som ses i stort set alle tekster og genrer. Det er nødvendigt at klarlægge samtlige funktioner i lovteksten, da disse senere skal sammenlignes med intentionen med og funktionerne i målteksten Opnåelse af formålet Eftersom arveloven primært benyttes som en direktiv tekst af modtagerne, og da den i praksis lever op til ønsket om at udgøre og opfattes som den gældende danske lov indenfor sit område, og fordi den har formået at få i hvert fald størstedelen af modtagerne til at rette sig efter dens indhold, må det siges, at hovedformålet med teksten er opnået. Det er desuden muligt for landets borgere, at læse teksten som en informativ tekst, hvis de har behov for at forstå lovens indhold eller er interesserede i at vide mere om dansk arveret, selv om dette oftest vil ske med hjælp fra en advokat. Det 158 Albrecht, L. (1995), pp Bülow-Møller, A.M. & Pedersen, K. (1998), p Albrecht, L. (1995), p Bülow-Møller, A.M. & Pedersen, K. (1998), p Holm, L. (1994), pp

64 ses i øvrigt, at de brugere af teksten, som opfatter den som rent informativ, nok mest er eksperterne indenfor området, altså jurister. Dermed er også det sekundære formål med teksten opnået i praksis Intratekstuelle faktorer Det næste skridt i kildetekstanalysen er at undersøge tekstens intratekstuelle faktorer. Det antages som nævnt, at oversætteren på forhånd kender til eller tilegner sig viden om - de generelle stilistiske, leksikalske og syntaktiske træk ved danske og engelske lovtekster, hvorfor disse allerede blev gennemgået i afsnittene herom og ikke forklares yderligere i selve gennemgangen af fremgangsmåden til brug ved oversættelse af lovtekster, med mindre det synes nødvendigt. Det er naturligvis muligt, at en given lov ikke indeholder alle de nævnte karakteristiske træk for lovtekster, eller at den på én eller anden måde skiller sig markant ud fra de resterende tekster indenfor undergenren, men det må formodes at teksten ligner andre lovtekster. Derfor er det nødvendigt at have det fornødne genrekendskab. I dette afsnit undersøges de intratekstuelle faktorer i den danske arvelov således kun kort med henblik på at finde frem til, hvorledes denne lov er udformet, samt om den mod forventning skiller sig ud fra andre lovtekster, og for senere at kunne sammenligne loven med den potentielle måltekst. Den danske arvelov blev desuden for en stor del benyttet som eksempel i afsnittene, hvor de karakteristiske træk i danske lovtekster blev undersøgt, hvorfor en del af de faktorer, som undersøges i det følgende, ikke blot er blevet berørt men også eksemplificeret ved præcist denne lov (jf. 2.2 ovenfor) Indhold og genre Det er naturligvis vigtigt at vide, hvilket emne, der behandles i kildeteksten, for at man - om nødvendigt - kan sætte sig yderligere ind i dette med henblik på senere at kunne oversætte teksten. Desuden må man vide, hvilken genre der er tale om, da denne genre evt. skal gengives i oversættelsen. Man kan så finde ud af, hvilke genrekonventioner, der er kulturbundne og derfor ikke kan oversættes direkte, og hvorledes den aktuelle genre tager sig ud i målsprogskulturen. Emnet i kildeteksten er dansk arveret. Genren er en lovtekst. Som tidligere nævnt er dette en undergenre af genren juridiske tekster (jf ). At der er tale om en lovtekst, som befinder sig på bestemmel- 63

65 sesplanet og reelt henvender sig til jurister, gør, at stilen i kildeteksten er anderledes, end hvis der var tale om en lærebog omhandlende dansk arveret (jf ) Teksttype Det er dernæst relevant at undersøge, hvorledes kildeteksten er udformet, eller hvad teksten i loven fokuserer på, dvs. teksttype. Den danske arvelov er et eksempel på instruktion uden valgmulighed, da loven fokuserer på at fortælle andre, hvad de skal gøre og ikke forsøger at give kildesprogsmodtagerne mulighed for selv at vælge, om de vil rette sig efter lovens regler 160. Gør modtagerne ikke det, kan det få uheldige konsekvenser. Den instruerende tekst i arveloven udtrykkes bl.a. via modalverber og passivkonstruktioner. Loven indeholder ikke karakteristika fra andre teksttyper, som det ellers ofte ses i en tekst. Den er udelukkende instruerende. I forbindelse med oversættelsen af den danske arvelov til engelsk vil det være interessant at undersøge, hvorledes samme teksttype normalt udtrykkes og opstilles i målsprogskulturen, og om den instruerende teksttype overhovedet skal bruges i den engelske tekst, alt afhængig af skopos Stil Den danske arvelov ligner andre danske lovtekster, hvad angår stilistiske træk. Forholdet mellem afsenderne og modtagerne er præget af, at afsenderne befinder sig på et højere niveau end modtagerne, hvis man kigger på magtforholdet imellem de to parter, idet det er afsenderne, der bestemmer, hvad modtagerne må og ikke må gøre i forbindelse med arveret. Her menes der med modtagere hele den danske befolkning, jurister såvel som ikke-jurister. Desuden er stilen i den danske arvelov karakteriseret af et højt formalitetsniveau. Den danske arvelov tilhører således det formelle niveau på formalitetsskalaen (jf. 3.4). Dette ses på, at loven er præget af distance mellem afsender- og modtagersiden, da afsenderne ikke kender eller har noget forhold til modtagerne og omvendt. Det er jo Folketinget og regenten, der udgør afsendergruppen, og de har ikke noget kendskab til modtagerne, hverken de direkte modtagere, som er danske jurister, eller de indirekte modtagere, som er borgerne i Danmark. At de direkte 160 Engberg, J. (1998), p

66 modtagere er danske jurister, som jo er eksperter på området og derfor ikke behøver omskrivninger af og definitioner på lovens fagtermer, er også en grund til det høje formalitetsniveau, ligesom det fører til en høj fagsproglighedsgrad. Dét, at loven tilhører det formelle niveau, kan også udledes af det faktum, at teksten tydeligvis er blevet planlagt på forhånd og ikke er opstået grundet en spontan idé om kommunikation. Dette ses konkret på, at der er tale om en yderst sammenhængende og velstruktureret tekst, som er bygget logisk op og inddelt i afsnit 161. Den formelle stil i den danske arvelov kommer desuden til udtryk i en række konkrete syntaktiske og leksikalske træk, som f.eks. nominalstilen, brugen af passiv og den specielle juridiske terminologi 162. Disse træk gennemgås i de følgende afsnit, hvor de dog ikke i alle tilfælde vil blive eksemplificeret, da dette som anført allerede er gjort i afsnittet vedrørende karakteristika ved danske lovtekster, hvor arveloven hovedsageligt blev benyttet som eksempel (jf. 2.2) Syntaktiske træk De syntaktiske træk i en lovtekst må undersøges, inden loven kan oversættes. Dette er nødvendigt, da den aktuelle lovtekst evt. kunne skille sig markant ud fra andre lovtekster eller kunne indeholde specielt mange af de karakteristiske syntaktiske træk, hvorved forståelsen og dermed oversættelsesprocessen bliver vanskeligere. Det er jo ikke sikkert, de syntaktiske træk i en dansk lov er helt så almindelige i en tilsvarende tekst på målsproget, eller at trækkene, hvis de også forefindes i målsprogets lovtekster, skal udformes på samme måde, hvad angår den indre struktur. Den danske arvelov indeholder mange af de træk, der er karakteristiske for juridiske tekster generelt, hvorved teksten opnår en høj fagsproglighedsgrad. Desuden medvirker en del af arvelovens syntaktiske træk til, at loven får et meget formelt og upersonligt præg. At den danske arvelov indeholder mange af de syntaktiske træk, der er karakteristiske for juridiske tekster, kan også udledes af, at samtlige brugte eksempler i afsnittet om juridiske teksters syntaktiske træk var fra den danske arvelov (jf ). 161 Albrecht, L. (1995), pp Albrecht, L. (1995), pp Bülow-Møller, A.M. & Pedersen, K. (1998), pp

67 Først og fremmest indeholder den danske arvelov mange eksempler på periodestilen, hvor betingelser, specifikationer og forudsætninger angives i samme helsætning som reglen. Dette medfører meget lange og komplekse sætninger i loven og bidrager til, at sværhedsgraden øges væsentligt. Dog er den gennemsnitlige sætningslængde i arveloven ikke helt så lang, som det ses i visse andre danske love. Dette skyldes evt., at loven oprindeligt blot stammer fra 1963, og at den senere er blevet revideret en del gange. Et eksempel på periodestilen er lovens 32, stk. 1, 1. punktum (jf ) 163. Desuden indeholder den danske arvelov en del foranstillede attributive participialkonstruktioner. I afsnittet om juridiske teksters syntaktiske træk henvistes til lovens 13, stk Et andet eksempel kunne være 56: Er testamentet oprettet for en notar, skal hans attestation på testamentet anses som bevis for de af denne omfattede forhold, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed. 165 Disse konstruktioner gør teksten meget formel, og de kunne let omskrives til efterstillede relativsætninger som f.eks. de forhold, som er omfattede af testamentet i ovenstående tilfælde. Et andet syntaktisk træk, som kontribuerer til arvelovens høje formalitetsniveau, er anvendelsen af nominalstilen, som jo betyder, at der benyttes en del substantiverede verber, og at der, som i ovenstående eksempel, benyttes participier i stedet for relativsætninger til modifikation af substantiver. Anvendelsen af verbalsubstantiver gør det muligt at skjule, hvem den handlende i loven er, hvilket, som skrevet i afsnittet om karakteristika ved lovtekster, ofte ses gjort i tekster på bestemmelsesplanet, hvor modtagerne ikke kendes, da loven officielt henvender sig til samtlige landets borgere, selv om den reelt først modtages af jurister, som så formidler lovens indhold videre. Det er jo ikke muligt at vide, hvem den handlende i mulige fremtidige forhold vil være, og hvor der er tale om en myndighed eller lignende, som handler i eller gennem selve lovens tekst, er det ofte hensigtsmæssigt at skjule denne instans, da loven derved tages mere alvorligt. Hvad angår den udbredte brug af nominalstilen i arveloven, ligner teksten altså andre juridiske tekster af samme 163 Arveloven, ll (Bilag 1) 164 Arveloven, ll (Bilag 1) 165 Arveloven, ll (Bilag 1) 66

68 formalitetsgrad. Eksempler på nominalstilen i den danske arvelov er 46, stk. 2 og 59, stk. 1 (jf ) 166. Det sidste syntaktiske træk, som blev nævnt i afsnittet om karakteristika ved danske juridiske tekster, er brugen af passivkonstruktioner. Dette fænomen er også aktuelt i arveloven, som indeholder en del af sådanne konstruktioner. Passivkonstruktioner gør det ligeledes muligt at skjule, hvem den handlende i teksten er, ligesom de medvirker til, at stilen bliver meget formel. Et eksempel er arvelovens 78, stk. 2 (jf ) 167. Det skal dog nævnes, at den danske arvelov også er præget af en del aktive verber og konstruktioner, hvor den handlende nævnes eksplicit. Dette sker, hvor det er vigtigt, for hvem et givent påbud, forbud eller en anden bestemmelse gælder, eller hvem, der har kompetence til at udføre en bestemt handling. Et eksempel er 71, stk. 2, 1. punktum, hvor justitsministeren tildeles en bestemt bemyndigelse: Justitsministeren kan bestemme, at der ikke skal rejses indsigelse mod et testamente, der ville kunne anfægtes efter de herom gældende regler, men må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje Leksikalske træk Det næste trin i analysen af en lovteksts intratekstuelle faktorer er undersøgelsen af, hvilke og hvor mange af de leksikalske træk, som er karakteristiske for lovtekster, den aktuelle lov indeholder. Det skal undersøges, hvorvidt loven skiller sig ud fra andre love, hvad angår leksikalske elementer, og i hvor høj grad, de leksikalske træk benyttes i loven. Dermed bliver det muligt senere at afgøre, hvorledes disse kan oversættes til engelsk. Den danske arvelov er præget af alle de nævnte leksikalske kendetegn ved juridiske tekster, hvilket igen medfører en høj formalitets- og sværhedsgrad. Loven indeholder således mange specielle juridiske kollokationer, som bl.a. kan ses i 39 og 57, stk. 2 (jf ) 169. Disse kollokationer ses normalt ikke i dagligdagssproget og gør loven vanskeligere at afkode for lægfolk. 166 Arveloven, ll (Bilag 1) 167 Arveloven, ll (Bilag 1) 168 Arveloven, ll (Bilag 1) 169 Arveloven, ll (Bilag 1) 67

69 Desuden benyttes i arveloven mange andre juridiske termer og vendinger, som sjældent ses i almensproget eller i fagsproglige tekster tilhørende andre fagområder som eksempelvis tekniske eller økonomiske tekster. I afsnittet omhandlende specielle leksikalske træk ved juridiske tester generelt blev arvelovens 43, stk. 2 brugt som eksempel på denne specielle juridiske terminologi (jf ) 170. Dette eksempel indeholder flere juridiske termer omhandlende det aktuelle emne, arveret, bl.a. ordet testamentsvidne, som jo ikke er et dagligdagsudtryk. Disse fagtermer bidrager ligeledes til, at teksten bliver meget vanskelig at læse og til, at den får et formelt præg. Et andet leksikalsk træk ved juridiske tekster, som også ses i den danske arvelov, er gammeldags ordvalg. Dette er endnu et tegn på, at teksten tilhører det formelle niveau, og ligesom det er tilfældet med juridiske kollokationer, termer og vendinger, angiver jurister som begrundelse for anvendelsen af dette leksikalske træk, at det sikrer præcision og entydighed i de juridiske tekster. Et eksempel fra arveloven er 52 (jf ) 171. Det skal derudover nævnes, at arveloven som mange andre juridiske tekster er præget af almindelige ord fra dagligdagssproget, der benyttes med en helt speciel betydning i juridisk sammenhæng. Dette eksemplificeredes ligeledes i afsnit Her henvistes til 51 i arveloven 172. Brugen af almindelige ord med speciel betydning er dog ikke direkte et udtryk for den formelle stil. Til sidst skal siges, at den formelle stil i den danske arvelov også kommer til udtryk i den fuldstændige mangel på subjektive og følelsesladede ord. Desuden indeholder loven ingen vulgære ord eller slangudtryk. Det kan måske synes overflødigt at nævne dette, men det medtages alligevel her, da visse juridiske tekster faktisk kan indeholde sådanne udtryk. Det gælder specielt domsreferater, som kan indeholde en præcis gengivelse af, hvad en given person, f.eks. tiltalte, har ytret i retten Semantiske træk De semantiske karakteristika for juridiske tekster, som nævnes i afsnittet herom ovenfor (jf ), er også udprægede i den danske arvelov. Loven er således kendetegnet ved en hyppig gentagelse af 170 Arveloven, ll (Bilag 1) 171 Arveloven, ll (Bilag 1) 172 Arveloven, ll (Bilag 1) 68

70 de samme ord, som ofte er juridiske fagtermer, ved anvendelsen af ord eller syntagmer med samme semantiske træk og ved pronominel henvisning. At de samme ord benyttes gentagne gange i loven, og at ord med samme semantiske træk anvendes, skaber kohæsion i teksten. Sproget varieres således ikke, hvilket også gør, at sproget i loven bliver meget formelt. Desuden sikres entydighed og præcision på denne måde. I mindre formelle tekster forsøger man ofte at variere ordvalget og således farve sproget, hvilket ikke er normalt i lovtekster. Anvendelsen af pronominel henvisning i den danske arvelov medvirker ligesom de andre semantiske virkemidler til at skabe kohæsion i teksten. Det eksempel fra arveloven, der blev brugt i afsnittet om danske lovtekster, indeholdt alle de nævnte semantiske kendetegn, hvorfor der henvises til dette eksempel for yderligere illustration af fænomenerne. Se derfor arvelovens 42 (jf ) Makrostruktur For at kunne genkende, læse og oversætte danske lovtekster, er det nødvendigt at kende til makrostrukturen i disse. Da bekendtgørelsen af arveloven fra 2001 ligner alle andre danske lovbekendtgørelser, hvad angår opstilling og organisering af teksten, nævnes strukturen kun kort i dette afsnit. En grundigere undersøgelse af, og forklaring på, de enkelte dele i danske lovtekster er allerede blevet givet i afsnittet omhandlende dette (jf ). Det er her tilstrækkeligt at opridse, hvilke afsnitsinddelinger etc. arveloven indeholder. I enhver kildetekstanalyse i forbindelse med oversættelsen af lovtekster fra dansk til engelsk er det dog en god idé at undersøge, hvorvidt den aktuelle lov er opbygget som andre danske love. Bekendtgørelsen af arveloven fra 2001 indledes følgelig af en kort titel, der lyder Bekendtgørelse af arveloven. Herefter kommer den såkaldte bekendtgørelsesformular, der gør loven offentlig. Bekendtgørelsen af den danske arvelov indeholder således ingen promulgationsformular, men en sådan kan findes i den oprindelige lovtekst fra Efter dette følger selve teksten, som på det overordnede plan er inddelt i kapitler. Den aktuelle lovbekendtgørelse fra 2001 består af i alt 15 kapitler. Desuden er lovens tekst inddelt og underinddelt i paragraffer og stykker. Arveloven er ikke underinddelt yderligere i litra og nummer. I afsnittet om danske lovtekster blev inddelingen af selve lovens tekst illustreret vha. et uddrag af lovens kapitel 2, hvorfor der henvises til dette 173 Arveloven, ll (Bilag 1) 69

71 eksempel for yderligere opfriskning (jf ) 174. Da der er tale om en lovbekendtgørelse underskrives den efter lovens tekst blot af den ansvarlige minister, som i 2001 var Frank Jensen, samt af Birgit Kleis, som var ansat i Justitsministeriet på det tidspunkt Præsuppositioner, genrekonventioner og kulturbundne elementer Det sidste trin i undersøgelsen af kildetekstens intratekstuelle faktorer er at finde ud af, om der i teksten findes præsuppositioner. Præsuppositioner betegner forudsat viden hos modtageren, dvs. om afsenderen af teksten har forudsat, at modtageren ved noget om emnet i teksten. Dette er af vigtighed i forbindelse med oversættelse, da målsprogsmodtageren ikke altid er i besiddelse af de samme oplysninger som kildesprogsmodtageren var. Hvis dette er tilfældet kan det afhængigt af skopos og oversættelsesstrategi for målteksten være nødvendigt at ændre eller forklare visse elementer i oversættelsen 175. Den danske arvelov indeholder en del præsuppositioner. Da det er en kulturbunden tekst, der er forankret i den danske retsorden, er den naturligvis opbygget efter danske normer for, hvordan en lovtekst normalt opbygges. Dette indebærer bl.a., at loven som nævnt er inddelt i afsnit som kaldes kapitler, paragraffer og stykker, og at disse skrives med en bestemt teksttypografi og med enten symboler eller bogstaver. Et eksempel på disse genrekonventioner for, hvorledes afsnitsbetegnelser skrives i danske lovtekster og altså også i arveloven, er, at en paragraf, hvor der er tale om en overskrift eller nummerering af den enkelte paragraf, skrives med symbolet efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal. Både symbol og tal skrives her med fed skrift. Det forudsættes, at den danske læser af arveloven er bekendt med disse genrekonventioner. Men da genrekonventionerne er kulturbundne, kan det ikke forudsættes, at modtagerne af målsprogsteksten ville kunne forstå den oversatte arvelovs inddeling, hvis overskriftsmarkørerne blev udformet efter de danske konventioner. Desuden indeholder den danske arvelov mange andre præsuppositioner i form af kulturbundne elementer, hvoraf mange er genrekonventioner. Bl.a. henvises i mange paragraffer i loven til andre paragraffer og stykker vha. symboler og forkortelser, der ikke umiddelbart ville kunne forstås af en person fra en anden kultur. Ligeledes indeholder arveloven en del henvisninger til danske fænomener eller personer. Disse ville måske ikke kunne forstås af folk fra andre kulturer, 174 Arveloven, ll (Bilag 1) 175 Frandsen, F. & Halkier, H. (1995), pp Nord, C. (1991), pp

72 medmindre de enten blev forklaret eller ændret, så de henviste til noget i målsprogskulturen.. Eksempler på dette kunne være kr. 176, justitsministeren 177 og arveforordning af 21. maj Generelt kan det siges, at det forudsættes, at modtageren af den danske arvelov har kendskab til både emnet, sproget, kulturen og den aktuelle undergenre. Syntaktiske og leksikalske træk, den overordnede stil og pragmatiske faktorer i og ved lovtekster er genrekonventioner, som modtageren må kende til for at forstå loven til fulde. Det er vigtigt at vide, hvilke af disse faktorer, der er kulturbundne for at kunne vælge en formålstjenlig oversættelsesstrategi, da det ikke altid kan forudsættes, at målsprogsmodtageren har den samme viden som de oprindelige modtagere om kulturbundne begreber eller navne. Som nævnt i afsnittet omhandlende ligheder og forskelle mellem danske og engelske lovtekster er en del af de stilistiske, syntaktiske og leksikalske kendetegn ved danske og engelske love sammenlignelige (jf. 2.4). Det imidlertid primært forskellene, hvad angår konventioner for stil, syntaks, leksis og ikke mindst formaliserede tekstkonventioner samt kulturbundne elementer, der er interessante i forbindelse med oversættelsen af den danske arvelov til engelsk. 4.2 Måltekstanalyse og sammenligning med kildeteksten Når kildeteksten er analyseret, kan det anbefales, at man fortsætter med en analyse af målteksten. Her skønnes det, som beskrevet, bedst at følge samme fremgangsmåde som ved kildetekstanalysen, så det bliver muligt at sammenligne de to tekster. Med måltekstanalyse menes der naturligvis på dette punkt i oversættelsesprocessen den tænkte måltekst, og de faktorer man regner med at se i og ønsker for den endelige måltekst. Hvis man som oversætter har modtaget et såkaldt brief fra initiativtageren til oversættelsen, altså en instruktion eller opgavebeskrivelse, som oplyser bl.a. hvem modtageren er, samt hvad motivet for og helst også formålet med oversættelsen er, bliver det lettere at finde frem til andre ekstratekstuelle faktorer som f.eks. afsender, tid, sted og ønskede funktion for målteksten, hvorefter man kan 176 Arveloven, ll (Bilag 1) 177 Arveloven, l. 82 (Bilag 1) + mange andre steder i arveloven 178 Arveloven, l. 416 (Bilag 1) 71

73 vælge oversættelsesstrategi og tage stilling til, hvilken stil og hvilke syntaktiske og leksikalske træk man mener, målteksten skal indeholde 179. Det antages som nævnt, at oversætteren inden starten på oversættelsesprocessen har opnået kendskab til målsprogskulturens konventioner for, hvorledes en lovtekst dér normalt udformes stilistisk, syntaktisk og leksikalsk. Derfor vurderes den tænkte målteksts intratekstuelle faktorer og disses eventuelle ligheder med kildetekstens ikke i følgende analyse, da det forudsættes, at oversætteren allerede kender til de intratekstuelle træk ved engelske lovtekster generelt samt ligheder og forskelle mellem danske og engelske lovtekster. Den viden, man bør tilegne sig inden påbegyndelsen af oversættelsesprocessen, er i øvrigt blevet behandlet i afsnittene vedrørende karakteristika ved danske og engelske juridiske tekster samt i afsnittene, som indeholdt en specifik undersøgelse og sammenligning af lovtekster i de to kulturer (jf ). Desuden er det umuligt at sige noget om den endelige intratekstuelle udformning af målteksten med sikkerhed, inden målteksten er blevet skrevet. Der kan kun tages stilling til, hvilken oversættelsesstrategi, man ønsker at benytte og ud fra dette, hvorledes man regner med, at målteksten skal udformes, og hvilke ændringer der skal foretages i forhold til kildetekstens intratekstuelle udformning og i forhold til den konventionelle udformning af love på målsproget. Det er under alle omstændigheder nødvendigt først at analysere den tænkte målteksts ekstratekstuelle faktorer for senere at kunne vælge oversættelsesstrategi. Hvis man ikke har modtaget en instruktion, må man derfor forsøge vha. sin opnåede viden omkring lovtekster i kilde- og målsprogskulturen og oversættelse af disse selv at komme frem til de manglende oplysninger om, hvorfor oversættelsen skal finde sted, og hvad formålet med målteksten er og derudfra at beslutte, hvilken oversættelsesstrategi man vil vælge, og hvorledes den færdige oversættelse gerne skulle komme til at se ud. Eftersom der jo ikke foreligger nogen instruktion i det aktuelle eksempel på en oversættelse af en lovtekst, nemlig oversættelsen af den danske arvelov til engelsk, er en fiktiv kommunikationssituation blevet valgt til lejligheden. I det følgende antages derfor, at oversætteren har modtaget en instruktion fra en engelsk advokat, en solicitor, som ønsker den danske arvelov oversat til engelsk, da han skal kunne rådgive sin engelske klient om bestemmelserne i den danske arvelov. Den engelske klient er nu bosiddende i England, men har i en årrække boet i Danmark og været 179 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p

74 dansk gift og står nu over for at skulle arve sin nyligt afdøde danske kone, som var rimeligt velhavende. De gældende regler er altså de danske, og den engelske klient har trods sine år i Danmark ikke lært det danske sprog godt nok til at kunne læse indholdet i den danske arvelov selv, og hans engelske advokat kan naturligvis hverken læse eller forstå dansk. Den engelske klient ønsker at vide mere om bestemmelserne i den danske arvelov, for at kunne sikre sig, at alt går rigtigt til i forbindelse med konens død Ekstratekstuelle faktorer Afsender og tekstproducent Først må det undersøges, hvem afsenderen og skribenten af den kommende oversættelse af en lovtekst er. I forbindelse med den danske arvelov er afsenderne af målteksten de samme som i kildeteksten, dvs. Dronningen og Folketinget. Den engelske advokat er ikke afsender af målteksten, men blot initiativtager til oversættelsen. Dette skyldes, at det stadig er den danske regent og Folketinget, som bruger teksten uanset at den nu bliver oversat - til at videresende et bestemt budskab til modtageren, nemlig hvilke regler, der forefindes i forbindelse med arv og testamente, og til at få i hvert fald de danske modtagere til at handle på en bestemt måde, hvilket jo er at få dem til at følge de givne regler. Producenten af målteksten er derimod ikke den samme som producenten af kildeteksten, der var en ansat i det danske justitsministerium, men oversætteren, som i dette tilfælde er undertegnede. Det er i øvrigt vigtigt for oversætteren af en lovtekst at gøre sig klart, hvilken kultur han selv tilhører, da dette kan få indflydelse på overvejelserne omkring eksempelvis kulturbundne elementer og oversættelsesstrategi. En oversætter tilhørende kildesprogskulturen vil altid primært anskue oversættelsen ud fra denne kultur, hvilket gælder uanset hvor velbevandret vedkommende er i målsprogskulturen. At oversætteren bliver producent af målteksten vil ske i enhver oversættelsessituation, da det er oversætteren, der skriver den nye tekst og tager de endelige beslutninger mht., hvordan teksten skal udformes, hvilke intratekstuelle faktorer den skal indeholde etc Nord, C. (1991), pp

75 Modtager Dernæst må det undersøges, hvem modtageren af oversættelsen af en lovtekst er. Den direkte modtager af oversættelsen af den danske arvelov er den engelske advokat, som også selv er initiativtager til oversættelsens produktion, mens den indirekte modtager er advokatens engelske klient 181. Modtagerne er altså ikke de samme som kildetekstens modtagere, hvilket kan skabe pragmatiske oversættelsesproblemer, da de to modtagergrupper ikke tilhører samme kultur. Den engelske advokat og dennes klient vil sandsynligvis ikke kunne forstå førnævnte kulturbundne elementer som f.eks. henvisninger til justitsministeren 182. Desuden kan dét, at der er tale om to forskellige kulturer, resultere i kulturelle oversættelsesproblemer, eftersom kulturbundne genrekonventioner som eksempelvis betegnelserne stk. og kapitel og symbolet ikke uden videre vil kunne forstås af målsprogsmodtageren. De præsuppositioner, der er i kildeteksten, kan altså sandsynligvis ikke overføres til målteksten, da modtageren af denne ikke har de samme forudsætninger som kildesprogsmodtageren for at forstå de kulturbundne genrekonventioner i kildeteksten (jf ) Medium Når man skal oversætte en lovtekst er det desuden relevant at undersøge, hvad måltekstens medium skal være, og om dette er det samme som kildetekstens. Den danske arvelov er som nævnt en skreven tekst, og der er tale om envejskommunikation i form af en lovtekst, som bl.a. udgives i papirformat i Lovtidende og i lovsamlinger samt i elektronisk format på internettet og på cd-rom. Hvad angår det konkrete eksempel, som er oversættelsen af den danske arvelov, skal målteksten være en skreven tekst, da den engelske advokat ikke har bedt om en mundtlig oversættelse eller gengivelse af lovens indhold. Desuden kan det tænkes, at målteksten både skal foreligge i elektronisk format på en medsendt cd-rom eller i en og i papirformat, da oversættelsen måske også skal sendes med brev til den engelske advokat. At oversættelsen kun skal foreligge i ét af de nævnte formater er dog også muligt. Det vigtigste er imidlertid, at oversættelsen skal være skriftlig Nord, C. (1991), pp Arveloven, l. 82 (Bilag 1) + mange andre steder i arveloven 183 Frandsen, F. & Halkier, H. (1995), pp Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1991), pp

76 Sted Derefter bør man overveje, hvor en måltekst skal produceres, og hvor den skal modtages. Det er muligt, at målteksten skal produceres et andet sted end der, hvor den skal modtages. Desuden er modtagelsesstedet for målteksten ofte et andet sted end kildetekstens produktions- og modtagelsessted. Det er dog også muligt, at en måltekst modtages i samme kultur, som hvor kildeteksten blev modtaget, hvis målsprogsmodtageren er en udlænding bosiddende i kildesprogskulturen. Produktionsstedet for oversættelsen af den danske arvelov er Danmark, nærmere betegnet Århus, da oversætteren som sagt er undertegnede. Modtagelsesstedet er England, hvor den engelske advokat og dennes klient befinder sig og vil modtage teksten, som enten bliver tilsendt pr. post eller pr. e- mail. At en måltekst ikke produceres i samme land, som den modtages i, hvilket betyder at oversætteren sandsynligvis kommer fra kildesprogskulturen, kan føre til pragmatiske oversættelsesproblemer, da en oversætter altid uundgåeligt anskuer verden ud fra, hvor han selv befinder sig og normalt kender sin egen kultur bedre end målsprogskulturen. Desuden kan dét, at en måltekst skal modtages i en anden kultur, end der hvor kildeteksten er produceret og modtages, ligeledes føre til pragmatiske oversættelsesproblemer, idet der er tale om to forskellige kulturer og ved lovtekster således to forskellige retssystemer. Grundet den danske og den engelske kulturs geografiske og opfattelsesmæssige nærhed er de kulturelle forskelle dog ikke så udtalte, som hvis der var tale om to kulturer, der lå langt fra hinanden på alle områder Tid Tiden for produktionen og modtagelsen af målteksten spiller også en rolle, da der både kan være forskel på kildeteksten og målteksten i denne henseende og på det tidspunkt, hvor målteksten blev produceret, og tidspunktet for dens modtagelse. I forbindelse med oversættelsen af den danske 185 Groot, G.R. de (1988), pp Carballal, P.d.T. (1988), p Nord, C. (1991), pp

77 arvelov kan det antages, at målteksten både skal produceres og modtages i løbet af Dermed er der ingen tidsmæssig forskel af betydning fra måltekstens produktion til dens modtagelse 186. Kildeteksten, som jo er lovbekendtgørelsen fra 2001, derimod, blev produceret og modtaget første gang i 2001, men denne forskel mellem kilde- og målteksten burde heller ikke føre til oversættelsesproblemer, da hverken sproget i lovtekster eller vores retssamfund har ændret sig betydeligt i løbet af de sidste tre år. At arveloven egentligt stammer tilbage fra 1963 resulterer nok heller ikke i oversættelsesproblemer af betydning, da sprogbrugen i danske lovtekster trods forsøgene på modernisering ikke er ændret meget siden da, hvorfor oversætteren bør være bekendt med denne sprogbrug 187. Kun i helt nye love kan sproget virke en smule mere letlæseligt end tidligere. Desuden må det anslås, at en lov fra 1963 ikke er specielt gammel set i forhold til visse andre danske love, som f.eks. forældelsesloven, der stammer fra 1908 og i øvrigt ikke senere er blevet ændret 188, hvilket arveloven jo er. Oversætteren skulle altså ikke pga. tiden for kildetekstens produktion have nogen problemer med at forstå sproget og indholdet i kildeteksten og oversætte dette til engelsk Motiv Motivet for oversættelsen af en lovtekst skal også findes, da det kan føre til indblik i tekstens skopos. Ofte kan motivet for oversættelsen udledes af teksten eller dens nære omgivelser eller af instruktionerne fra opdragsgiveren 189. Det er da også tilfældet med oversættelsen af den danske arvelov, som ifølge instruktionerne skal foregå, fordi den indirekte modtager har mistet sin kone og derfor står over for at skulle arve hende og følgelig gerne vil forstå de danske arveregler. Om der er problemer i forbindelse med arven efter hustruen, fortæller instruktionerne ikke noget om, men i så fald kunne det også være, at den efterladte ægtefælle ønsker at få den danske arvelov oversat for i samråd med sin advokat at kunne løse disse problemer eller for at kunne omgå reglerne på den ene eller anden måde (jf. 4.2). 186 Nord, C. (1991), pp Eyben, B von & Eyben, W.E. von (1999), p Eyben, B von & Eyben, W.E. von (1999), p Nord, C. (1991), pp

78 Skopos Dernæst bør man undersøge, hvad måltekstens skopos, dvs. formålet med målteksten, er, da dette er afgørende for andre faktorer som eksempelvis intention, oversættelsesstrategi, stilniveau, syntaktiske træk, leksikalske træk og den endelige kommunikative funktion, teksten opnår i modtagelsessituationen 190. Det primære skopos med oversættelsen af den danske arvelov er at informere den direkte målsprogsmodtager om den danske arvelovs bestemmelser, så han kan rådgive sin engelske klient, hvorved sidstnævnte også bliver i stand til at forstå reglerne. Desuden er det sekundære skopos med målteksten at skabe en tekst, som resulterer i, at den engelske klient gennem hjælp fra sin advokat vil kunne følge reglerne indenfor dansk arveret, hvis der evt. er eller opstår et problem, som skal løses, og som fører til, at den engelske klient bliver nødt til på lovlig vis at finde et smuthul i den danske lovgivning. Skopos med oversættelsen er altså primært at informere den direkte modtager om indholdet i den danske arvelov, hvorimod kildetekstens formål hovedsageligt er at få kildesprogsmodtagerne til at følge arvelovens regler. Om skopos med oversættelsen af den danske arvelov bliver opnået ved modtagelse af den endelige måltekst, kan kun vurderes, efter målteksten er skrevet og modtaget. Det vil så være muligt at undersøge, med hvilken funktion målteksten modtages af målsprogsmodtagerne, og om denne funktion sikrer opnåelsen af skopos Intention Når man herefter skal undersøge, hvad intentionen med en måltekst er, må man finde svaret i instruktionen, og hvis en sådan ikke foreligger, kan man evt. kontakte initiativtageren, som normalt ved, hvad intentionen er. Desuden kan intentionen ofte udledes af formålet, som jo er bestemmende for, hvilken funktion man ønsker for teksten, eller af motivet for oversættelsens tilblivelse. Ved oversættelsen af arveloven er det initiativtageren, dvs. den engelske advokat, som har en intention med oversættelsen, mens der i kildetekstsituationen var tale om afsenderens intention. Det sker ofte, at initiativtageren til en teksts produktion og afsenderen er én og samme person, og at der således, når der tales om afsenderens intention, i realiteten er tale om initiativtagerens intention med teksten. Dette var tilfældet i kildeteksten, hvor afsenderen også, så vidt vides, var initiativtage- 190 Jakobsen, A.L. (1994), p Gentzler, E. (2001), pp Nord, C. (1997A), pp Vermeer, H.J. (2001), pp

79 ren til tekstproduktionen. Desuden ses det af og til, at oversætteren selv er initiativtager til oversættelsen, hvorved der er tale om oversætterens intention. I den aktuelle måltekstsituation er det imidlertid hverken afsenderen eller oversætteren, men den engelske advokat, der er initiativtager og dermed har en intention med teksten 191. Intentionen med den aktuelle måltekst er sandsynligvis, at den skal have en informativ funktion overfor den direkte modtager, som er den engelske advokat. Advokaten ønsker jo at blive informeret om indholdet i den danske arvelov, og det må være den informative funktion, der bedst opfylder dette formål. Desuden ønsker initiativtageren, som altså er den engelske advokat, at teksten primært skal modtages som en informativ tekst af den indirekte modtager, som er den engelske klient. Denne skal hovedsageligt bruge lovens bestemmelser til sikre sig, at alt går rigtigt til i forbindelse med hustruens arv. Derudover kan initiativtageren have den intention, at den engelske klient også skal benytte teksten med en direktiv funktion, da han under alle omstændigheder også bliver berørt af og må følge de danske regler omkring arv og testamente grundet sin kones død. Det må imidlertid antages, at den direkte målsprogsmodtager, såfremt denne kan forstå indholdet, sørger for, at den indirekte modtager forstår reglerne i loven og dermed kan anvende den med en direktiv funktion om nødvendigt. Som nævnt i teoriafsnittet i dette speciale, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad skopos og intentionen med en måltekst er, da dette vil få indvirkning på oversættelsesstrategien og dermed udvælgelsen af de sproglige virkemidler, man vil benytte for at sikre sig, at teksten ender med at få den ønskede funktion og opnår skopos i modtagelsessituationen. At oversættelsen af arveloven helst primært skal have en informativ funktion overfor modtageren for at opnå sit skopos betyder, at man ikke kan oversætte uden at have denne intenderede funktion og dette skopos for øje, da måltekstens funktion i dette tilfælde ikke stemmer overens med kildetekstens, som primært var direktiv. For at få målteksten til hovedsageligt at opfylde den informative funktion hos modtageren og opfylde det tilsigtede skopos kunne det helt hypotetisk - f.eks. være, det blev nødvendigt at ændre måltekstens udformning, så den ikke længere lignede en lovtekst, eller i hvert fald at forklare, hvad der menes med visse kulturbundne begreber, og angive at der er tale om en dansk lov, som ikke skal have retsvirkning i England Nord, C. (1997A), p Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), pp

80 Funktion Da den kommunikative funktion i en tekst som nævnt er en del af modtagelsessituationen, og altså ikke en del af teksten som sådan eller de faktorer, der kan udledes inden produktionen af målteksten, er det umuligt at undersøge denne faktor, inden modtagelsen finder sted. Det eneste en oversætter kan gøre i forbindelse med den forberedende analyse af lovteksten, som skal oversættes, er at overveje, hvad intentionen med målteksten er. I det foregående afsnit blev konkluderet, at intentionen med oversættelsen af arveloven må være, at den primært skal fungere som en informativ tekst over for den engelske advokat. Det bliver så interessant at se, om der vælges en oversættelsesstrategi, som indebærer, at denne funktion samt skopos reelt opnås i modtagersituationen. Det er jo i teorien muligt, at oversætteren, dvs. undertegnede, alligevel ikke formår at skabe en måltekst, der kommer til primært at have en informativ funktion 193. Det skal nævnes, at det er forholdsvist almindeligt, at en oversat lovtekst udelukkende benyttes med en informativ funktion af modtageren. Hvis der er tale om en engelsk advokat, som ønsker en dansk lovtekst oversat, har målteksten normalt ingen retsvirkning overfor den direkte målsprogsmodtager, som er advokaten. Desuden ses det af og til, at en engelsk advokat eller anden juridisk ekspert ønsker en dansk lovtekst oversat til engelsk, simpelthen fordi han er interesseret i et juridisk område, og i hvordan reglerne i andre lande er på dette område. I så fald opnår den oversatte lovtekst en rent informativ funktion, da juristen ikke skal rådgive en indirekte modtager, altså en klient, om dansk arveret. Hvis der imidlertid er en klient involveret, hvilket som sagt er tilfældet i eksemplet med den danske arvelovs oversættelse til engelsk, vil målteksten muligvis også blive benyttet med en direktiv funktion af klienten Opnåelse af skopos Ligesom det var tilfældet med bestemmelsen af funktionen for den fremtidige oversættelse til engelsk af en lovtekst, er det ikke muligt at vide på forhånd, om skopos opnås i målteksten. Hvis skopos ikke opnås, skyldes dette normalt, at oversætteren har valgt en forkert oversættelsesstrategi og dermed ikke tildelt målteksten en formålstjenlig intention og funktion eller de mest hensigts- 193 Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), pp Šarčević, S. (2000), pp

81 mæssige syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. I forbindelse med oversættelsen af den danske arvelov til engelsk er det således umuligt på dette tidspunkt i oversættelsesprocessen at vide, om skopos bliver opnået. Skopos for en lovtekst kan defineres på forhånd, men opnåelsen af skopos kan kun bedømmes efter modtagelse af målteksten. I dette speciale vil opnåelsen af skopos i den engelske udgave af den danske arvelov derfor blive bedømt ved den samlede vurdering af de oversatte eksempler i resultatafsnittet. Det kan være, skopos vil blive opnået, men dette er umuligt at afgøre, inden oversættelsesstrategien er valgt og den faktiske oversættelse foreligger. Først da kan man analysere den færdige måltekst og dens funktion og effekt og afgøre, hvorledes den er blevet modtaget, og om dette har sikret opnåelse af skopos. 4.3 Oversættelsesstrategi Det næste skridt i oversættelsesprocessen er følgelig at finde frem til den oversættelsesstrategi, man mener bedst sikrer opnåelsen af det fastsatte skopos for en given måltekst. Det første, man bør gøre i denne sammenhæng, er at finde frem til den overordnede oversættelsesstrategi for teksten. Der kan være tale om enten en primært kildesprogsorienteret eller en primært målsprogsorienteret oversættelsesstrategi eller en blanding af de to (jf. 3). Skopos for oversættelsen af den danske arvelov til engelsk er primært at informere om indholdet i den danske arvelov samt i mindre omfang at have retsvirkning overfor den indirekte målsprogsmodtager, nemlig klienten, der kan være omfattet af de danske regler (jf ). Det er vigtigt at vælge en strategi, der sørger for at måltekstens funktion, indhold og form sikrer opnåelsen af det primære skopos 195. Som nævnt må man gå ud fra, at den informative funktion bedst vil kunne garantere, at skopos med oversættelsen af den danske arvelov opnås, da målteksten under ingen omstændigheder må misforstås som værende forankret i målsprogskulturen, ligesom kildeteksten er det i kildesprogskulturen. Man kan naturligvis være forholdsvist sikker på, at den direkte modtager, som er den engelske advokat, ikke på nogen måde vil kunne tro, at målteksten er en engelsk lovtekst. Det samme gælder for hans klient, som også er klar over, at målteksten er en oversættelse af en dansk lov, der evt. vil få betydning for ham, men ikke for resten af målsprogssamfundet. At det alligevel er vigtigt at 195 Nord, C. (1991), pp Nord, C. (1997A), pp

82 sørge for, at målteksten ikke anses for at være en engelsk lovtekst med retsvirkning, skyldes hovedsageligt, at andre personer i målsprogskulturen i teorien muligvis på et senere tidspunkt vil kunne læse den oversatte tekst og dermed tro, at det er en engelsk lovtekst, hvis ikke man sørger for, at det fremgår tydeligt af målteksten, at det er en oversættelse. Det skal dog sikres, at målteksten stadig vil have retsvirkning for samtlige personer, som kunne være omfattede af de danske regler, hvilket f.eks. er danske statsborgere, og at den henviser til de korrekte danske myndigheder etc Den overordnede oversættelsesstrategi for oversættelsen af den danske arvelov til engelsk kan således besluttes ved hjælp af ovenstående overvejelser omkring måltekstens skopos og funktion. Det vurderes hermed, at den strategi, der bedst sikrer opnåelsen af skopos, er en hovedsageligt kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi. Dette skyldes, at målteksten for at gengive indholdet i den danske arvelov præcist og entydigt må holde sig tæt op ad dette samt forsøge at finde oversættelsesækvivalenter, der gengiver den eksakte betydning af de forskellige juridiske termer i kildeteksten. Desuden må der i målteksten ikke lægges skjul på, at der rent faktisk er tale om en oversættelse og ikke om en engelsk lovtekst. Hvordan dette præcist kan gøres i målteksten, må man så finde ud af i selve oversættelsesfasen, men et eksempel på en mulig mikrostrategi er, at man kan forklare eksplicit, at der er tale om en dansk lovtekst. Hvis man i stedet anvendte en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, så målteksten kom til at ligne en engelsk lov både hvad angår opbygning, indhold og henvisning til kulturbundne elementer, ville loven muligvis af eventuelle senere modtagere antages for at have retsvirkning i England samt modtages med en rent direktiv funktion, hvor det ikke var hensigten, idet modtagerne måske ville følge reglerne i målteksten. Dette ville ikke være i overensstemmelse med skopos for målteksten, og det ville kunne få uheldige konsekvenser for de personer, der fejlagtigt havde benyttet målteksten med en direktiv funktion og taget fejl af formålet med den. Det er dog vigtigt at sikre sig, at sproget i en oversat lovtekst lyder godt, ved at teksten er grammatisk og idiomatisk korrekt. Hvis teksten ikke er det, vil modtagerne måske slet ikke kunne læse den. Derfor er det blevet valgt, at oversættelsesstrategien for den danske arvelov primært skal være kildesprogsorienteret, hvad angår indholdet og kulturbundne elementer som personer og myndigheder, men at den skal være mere målsprogsorienteret hvad angår syntaks, leksikalske elementer 196 Nord, C. (1991), pp

83 som f.eks. kollokationer og formaliserede genrekonventioner som eksempelvis afsnitsmarkører i lovens tekst. Den oversættelsesstrategi, som anses for bedst ved oversættelsen til engelsk af den danske arvelov, er altså en kombination af en kildesprogsorienteret og en målsprogsorienteret strategi med hovedvægten lagt på førstnævnte, da indholdet må gengives præcist og utvetydigt på engelsk. Præcision er vigtig, da der stadig er tale om en gældende dansk lov, trods det, at den nu foreligger i en oversat version. Efter klarlæggelsen af den overordnede oversættelsesstrategi kan man så gå mere i dybden med teksten og overveje, hvilken stil samt præcist hvilke leksikalske, syntaktiske og semantiske træk man vil tillægge målteksten. Desuden kan man, i henhold til ovenstående strategi, konvertere de formaliserede genrekonventioner i kildeteksten til målsproglige konventioner vha. sin viden om, hvorledes engelske lovtekster normalt er opbyggede. Beslutningerne for den indre strukturering og udformning af målteksten foretages naturligvis ud fra den valgte overordnede oversættelsesstrategi, men også ud fra den viden, man som oversætter har om stilen, struktureringen og terminologien i engelske lovtekster generelt, og ud fra de mulige erfaringer man har med oversættelse af tekster fra samme undergenre og lignende tekster. Da de syntaktiske, leksikalske og semantiske karakteristika ved danske og engelske juridiske tekster samt makrostrukturen og inddelingen af selve teksten allerede er blevet undersøgt tidligere i dette speciale og desuden forudsættes kendt af oversætteren, vil disse faktorer ikke blive uddybet yderligere i det følgende (jf ). Desuden er danske og engelske lovtekster blevet sammenlignet i et tidligere afsnit (jf. 2.4). Det antages som sagt, at oversætteren på forhånd har tilegnet sig en vis viden om danske og engelske lovteksters natur, hvorfor han på dette punkt i oversættelsesprocessen ud fra denne viden og i overensstemmelse med oversættelsesstrategien blot skal beslutte, hvorledes målteksten konkret skal udformes, dvs. hvilken strategi han vil vælge for de intratekstuelle faktorer, så skopos bedst opnås. Enkelte intratekstuelle elementer, som er specielt relevante for oversættelsen af den danske arvelov, vil dog blive nævnt her. Det er allerede blevet anført, at indholdet i loven skal gengives præcist i målteksten, så entydighed og klarhed sikres. Der er stadig tale om en dansk lovtekst med retsvirkning i Danmark, hvorfor indholdet skal være det samme som i kildeteksten og referere til danske ministre etc. Desuden bliver både genren og teksttypen bibeholdt, da målteksten ligesom kildeteksten er en lovtekst og udelukkende skal indeholde instruerende tekst. Dette skyldes, at modtageren er en engelsk advokat, som ved, at der er tale om en oversættelse af en dansk lovtekst, hvorfor man ikke behøver ændre genren til eksempelvis en rapport forklarende indholdet i kildeteksten og 82

84 indeholdende udelukkende ekspositorisk tekst. Selv om måltekstens genre og teksttype ikke ændres, vil advokaten ikke tage fejl af målteksten og anse den for en engelsk lovtekst, ligesom han sandsynligvis vil forstå det oversatte indhold i målteksten, uden at teksttypen ændres til værende ekspositorisk. Det må formodes, at advokaten, i egenskab af både direkte målsprogsmodtager og initiativtager til oversættelsen, samt senere modtagere vil benytte målteksten med en informativ funktion, selv om der er tale om en hovedsageligt instruerende tekst. Det vurderes, at stilen i den oversatte version af arveloven skal følge de kildesproglige konventioner for stilniveau i lovtekster, dvs. det skal være en formel tekst. At det forholder sig sådan, at engelske lovtekster også normalt tilhører det formelle niveau, har ikke noget med sagen at gøre, men det letter naturligvis oversættelsesprocessen betydeligt. Havde det ikke været tilfældet, kunne målteksten stadig tilhøre samme formalitetsniveau som kildeteksten, da det ikke tjener formålet at ændre på dette. Den direkte målsprogsmodtager er ekspert på området og ville forstå målteksten uanset at stilniveauet i målteksten ikke havde svaret til de målsproglige konventioner. Syntaksen i målteksten bør derimod følge målsprogets regler for, hvorledes sætninger generelt og i lovtekster struktureres dér, da alt andet ville resultere i, at målsprogsmodtageren, som jo ikke kender til det danske sprog, ville finde det vanskeligt og måske endda umuligt at læse målteksten. Hvor der anvendes en foranstillet attributiv participialkonstruktion i den danske arvelov, skal konstruktionen i målteksten altså ændres til en efterstillet relativsætning og fremdeles. Terminologien i kildeteksten skal naturligvis så vidt muligt oversættes, og kollokationer skal følge målsprogets kollokationssystem. Hvor der på målsproget ikke findes en indholdsmæssig ækvivalent, må man tage en oversættelsesmetode i brug, så indholdet i kildeteksttermen på én eller anden måde overføres præcist, f.eks. via en forklaring. Makrostrukturen i den danske arvelov bør i det store hele bevares i målteksten, således at afsnitsinddelingen ikke ændres, og der ikke flyttes rundt på afsnit. Gjorde man det, ville det kunne forvirre læseren, hvis han sammenlignede formen i oversættelsen med kildeteksten, og det ville skabe problemer, når han skulle rådgive sin klient om indholdet i en bestemt paragraf, eller hvis han skulle tale med en dansk advokat om indholdet i loven. Ved at bevare makrostrukturen sikres præcision og entydighed bedst. 83

85 Hvad angår præsuppositioner må man ved oversættelsen af den danske arvelov til engelsk være opmærksom på, at målsprogsmodtageren ikke har de samme forudsætninger for at forstå kulturbundne elementer, f.eks. henvisninger til danske ministre og genrekonventioner i form af afsnitsmarkører som symbolet og forkortelsen stk Derfor bør visse kulturbundne termer forklares, og genrekonventioner i form af overskriftsindikatorer og henvisninger til afsnit inde i selve teksten bør så vidt muligt følge de målsproglige tekstkonventioner og termer for disse afsnitsmarkører eller i hvert fald gengives, så de kan læses af målsprogsmodtageren uden besvær og så de viser, at der er tale om overskriftsindikatorer. 4.4 Eksempler på oversættelse af den danske arvelov til engelsk I det følgende foreslås oversættelse til engelsk af udvalgte teksteksempler fra den danske arvelov. Formålet med dette er at illustrere, hvorledes den valgte oversættelsesstrategi kommer til udtryk i praksis, og at vise med hvilken oversættelsesmetode man i hvert eksempel bedst sikrer opnåelsen af skopos. Eksemplerne er udvalgt således, at en stor del af ovenstående overvejelser omkring skopos og oversættelsesstrategi belyses. Ved hvert eksempel vil det desuden blive undersøgt, hvilken type oversættelsesproblem, der er tale om, da der kan være en sammenhæng mellem typen af oversættelsesproblem og den mest formålstjenlige strategi. Nords teorier vil som nævnt i metodeafsnittet blive anvendt i forbindelse med både problemtype og oversættelsesstrategi. Ved vurderingen af de specifikke oversættelsesprocedurer vil Vinay & Darbelnets teorier om mikrostrategier for oversæt- eksempel til paragraf og stk. eller til sidenummer, hvis der ikke er tale om indholdet i en paragraf, samt til linienumre i henhold til Bilag 1, hvorfor fodnotesystemet ikke vil blive brugt ved henvis- telse desuden i høj grad blive benyttet 198. I henvisningerne i parentes til den danske arvelov vil forkortelsen DKAL ( den danske arvelov ) i det følgende blive anvendt, og der refereres i hvert ninger til arveloven i forbindelse med eksemplerne. Pilen angiver oversættelsen til engelsk og kunne læses oversættes med. Den nære kontekst, dvs. hele den aktuelle paragraf eller det aktuelle stykke i loven, medtages ved hvert eksempel, og dét, som kunne udgøre et oversættelsesproblem, understreges, hvor der kunne opstå tvivl om, hvori problemet ligger. Den udgave af arveloven, der henvises til, er naturligvis lovbekendtgørelsen fra Nielsen, S. (2000), pp Lundquist, L. (1997), pp Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp Arveloven (Bilag 1) 84

86 Eksempel 1: (DKAL, p. 1, l. 1) Bekendtgørelse af arveloven The Danish Inheritance (Consolidating) Act 2001 Det første eksempel fra den aktuelle udgave af den danske arvelov er den korte titel, Bekendtgørelse af arveloven. Denne titel udgør et pragmatisk oversættelsesproblem, som skyldes de forskellige modtagergrupper for hhv. kildeteksten og målteksten samt forskellene mht. til kildetekstens og måltekstens primære kommunikative funktion 200. Titlen er kulturbunden, og refererer til en dansk lovbekendtgørelse. Målsprogsmodtagerne tilhører en anden kultur og kan ikke forventes at kende til denne danske lovtekst. For at fortælle målsprogsmodtagerne, at der er tale om en dansk lovbekendtgørelse, er det en god idé at tilføje ordet Danish i oversættelsen. Derved gøres modtagerne opmærksomme på, at målteksten er en oversættelse af en dansk lovtekst, og at loven ikke har retsvirkning i målsprogskulturen. Det sikres altså, at målsprogsmodtagerne benytter teksten med en informativ funktion og ikke tror, der er tale om en engelsk lovtekst. Hvis oversættelsen blot lød The Inheritance (Consolidating) Act 2001, ville den direkte modtager og initiativtager, dvs. den engelske advokat, naturligvis vide, at der var tale om en dansk lovtekst, men de eventuelle senere målsprogsmodtagere kunne forledes til at tro, at der er tale om en engelsk lovbekendtgørelse, da de sandsynligvis ikke har kendskab til dansk arveret. I England findes godt nok ikke en Inheritance Act, da reglerne på dette område i engelsk ret er fordelt på flere lovtekster, men visse utilsigtede senere modtagere af målteksten kunne tænkes ikke at vide dette eller at tro, der var tale om en helt ny lov. Den mikrostrategi, der benyttes i dette tilfælde er altså eksplicitering, da det vurderes bedst at forklare lovens tilhørsforhold i oversættelsen 201. Overordnet set er strategien kildesprogsorienteret, da titlen er blevet oversat direkte og ikke skiftet ud med navnene på gældende engelske love på området 202. Hvis kildeteksten var den danske arvelov fra 1963, kunne oversættelsen af denne lovteksts titel, som lyder Arveloven, have været The Danish Inheritance Act Grunden til det tilføjede årstal i oversættelsen af lovens og lovbekendtgørelsens titel er, at den korte titel i engelske lovtekster normalt angiver årstallet for lovens tilblivelse. Strategien her er således målsprogsorienteret, eftersom det må formodes, at en konvertering til målsproglige konventioner mht. titlen i lovtekster, 200 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p Nedergaard-Larsen, B. (1993), pp Lundquist, L. (1997), pp Nord, C, (1997A), pp

87 vil lette læsevenligheden for både den direkte og de mulige senere målsprogsmodtagere, som jo alle er vant til, at årstallet angives i den korte titel øverst i loven. Overordnet set må det siges, at strategien for dette eksempel er i overensstemmelse med skopos, da ekspliciteringen og bibeholdelsen af den eksakte titel på kildeteksten sikrer, at oversættelsen modtages med en informativ funktion og ikke misforstås som værende en engelsk lovtekst af målsprogsmodtagerne. Eksempel 2: (DKAL, p. 1, l. 6) Kapitel 1 PART 1 Dette er et eksempel på, at opdelingen af teksten i danske love kan udgøre et kulturelt såvel som et lingvistisk oversættelsesproblem. Inddelingen i den danske arvelov foregår, som nævnt, på det overordnede plan i kapitler. Ordet kapitel skrives, hvor det er en afsnitsmarkør, med en bestemt typografi i danske love. Som det ses i den danske arvelov skrives ordet med samme skriftstørrelse som selve teksten, der benyttes almindelig skrift og ikke f.eks. fed skrift, og ordet er centreret på siden. Dette resulterer i et kulturelt oversættelsesproblem, da man i engelske lovtekster har andre konventioner for, hvorledes denne afsnitsindikator udformes mht. typografi 203. I engelske lovtekster skrives ækvivalenten Part 1 med versaler samt med fed skrift og i samme eller en lidt større skriftstørrelse end resten af lovens tekst, og det står ligesom i danske lovtekster centreret på siden, hvorved det altså ser således ud: PART Oversættelsesstrategien, som benyttes i dette tilfælde, er målsprogsorienteret, da det bedst sikrer skopos at ændre kildesproglige tekstkonventioner til målsprogets konventioner, hvorved målteksten bliver let at læse for modtageren. Dette er nødvendigt for, at målsprogsmodtageren kan benytte teksten med den informative funktion og forstå indholdet i den danske arvelov. At ordet kapitel også kan udgøre et lingvistisk problem, beror på, at man kunne tro, at det kunne oversættes med den engelske term chapter, som jo svarer til kapitel i eksempelvis skønlitterære 203 Nord, C. (1997A), p Nord, C. (1997B), pp Fireworks Act 2003 (Bilag 3) er ikke opdelt i parts, da loven er forholdsvist kort. Eksempler på inddeling i parts ses i andre engelske lovtekster, som bl.a. findes på hjemmesiden: UK Legislation. HMSO Her Majesty s Stationery Office. (2004), samt i Armed Forces Act 2001 (Bilag 4). 86

88 tekster 205. Dette ville imidlertid være en uheldig løsning, da chapter, som nævnt i afsnittet om forskelle mellem danske og engelske lovtekster (jf ), henviser til en hel lov i England. Den trænede oversætter ville naturligvis ikke have et problem med at oversætte termen, da han enten ville kende til forskellen mellem det danske kapitel og det engelske chapter i lovtekster eller også ville undersøge sagen vha. ordbøger og paralleltekster. Men det er altså nødvendigt at være opmærksom på sådanne forskelle for at undgå forhastede oversættelsesløsninger. Strategien er kildesprogsorienteret, hvad angår indholdet af denne fagterm, da det oversættes ordret, mens formen er ændret til målsproglige konventioner for at lette læsbarheden af målteksten. Eksempel 3: (DKAL, 1, ll. 8 10) 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er hans børn. Børnene arver lige. Stk. 2. Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger. 1.-(1) The closest relatives of a testator are his children. The children take in equal shares. (2) If a child dies, his children shall take his share between them in equal shares per stirpes. Remoter issue inherit similarly. Det understregede i denne passage udgør endnu et oversættelsesproblem, da de danske genrekonventioner for, hvordan man inddeler og nummererer teksten i lovtekster, ikke svarer til de engelske konventioner (jf ). Der er altså tale om et kulturelt oversættelsesproblem, som skyldes forskellene mellem de to landes tekstkonventioner i lovtekster 206. Det danske symbol findes således ikke i engelske lovtekster, ligesom man der ikke kender til den danske forkortelse stk.. Her er valgt en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi hvad angår formen, da det vurderes, at man bør gøre målteksten så let læst som muligt, uden at det får indflydelse på indholdet, som stadig skal være præcist det samme som i kildeteksten og referere til instanser og navne i kildesprogskulturen. At man konverterer kildetekstens konventioner for afsnitsmarkører til målsproglige, ændrer ikke på, at indholdet i loven stadig er præcist det samme som i kildeteksten, men øger blot læseven- 205 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), pp Nord, C. (1997A), p Nord, C. (1997B), pp

89 ligheden af målteksten. I målteksten benyttes derfor de målsproglige konventioner for inddeling af lovens tekst, hvilket indebærer, at tallet 1., som henviser til section 1, anvendes i stedet for symbolet samt tallet 1, og at stk. 2 skiftes ud med et total i parentes, der læses subsection 2, som man gør i engelske lovtekster. Desuden bruges den samme typografi for afsnitsmarkørerne, som ses i målsproglige lovtekster, hvorfor nummereringen af sections, som f.eks. 1., er skrevet med fed skrift. Endeligt angives subsection 1 via tallet 1 i en parentes i oversættelsen, mens stk. kun angives fra og med stk. 2 i danske lovtekster, hvis der er tale om en overskrift på et afsnit. Selv om en sådan målsprogsorienteret strategi benyttes ved oversættelsen af disse tekstkonventioner, vil målsprogsmodtagerne stadig se målteksten som en informerende tekst, da der ved indholdet og kulturbundne termer som navne anvendes en kildesprogsorienteret strategi samt ekspliciteres, hvor det skønnes nødvendigt. Den direkte modtager ved i øvrigt under alle omstændigheder, at der er tale om en dansk lov. Den målsprogsorienterede mikrostrategi, der er blevet anvendt ved oversættelsen af tekstens afsnitsmarkører, kaldes også tilpasning, da der i målteksten er sket en tilpasning til målsproglige tekstkonventioner, som har den samme funktion som kildetekstens afsnitsmarkører, men som altså har en helt anden form 207. Eksempel 4: (DKAL, 7b, stk. 4, l. 55) Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. Every year, the Danish minister of justice shall give notice of the regulations that shall be made. Ordet justitsministeren er en kulturbunden term, da det henviser til den danske justitsminister, som målsprogsmodtageren ikke nødvendigvis ved, hvem er. Dette resulterer i et pragmatisk oversættelsesproblem, da modtageren i målsprogskulturen ikke har de samme forudsætninger som kildetekstmodtageren for at vide, hvem den danske justitsminister er, og visse målsprogsmodtagere 207 Lundquist, L. (1997), p Vinay, J. & Darbelnet, J. (2001), pp

90 kunne tro, at der var tale om en justitsminister fra et andet land 208. De kunne dog ikke tro, der var tale om en engelsk justitsminister, da der ikke i England findes en minister of justice, eftersom hvervet dér er delt mellem flere personer, bl.a. Englands Lord Chancellor og Home Secretary 209. Den direkte modtager af målteksten, dvs. den engelske advokat, samt klienten, som er indirekte modtager, vil vide, at der er tale om en dansk justitsminister, men eventuelle senere modtagere af målteksten kunne i teorien i hvert fald - forledes til at tro, at der refereres til en person i en anden kultur. Så selv om Danish er blevet tilføjet i oversættelsen af lovens korte titel (jf. eksempel 1), gøres det samme her, da det er første gang, den danske justitsminister nævnes i loven. Når justitsministeren efterfølgende nævnes i loven, er det derimod blevet valgt ikke igen at angive, at der er tale om den danske justitsminister, da det ville være at undervurdere enhver målsprogsmodtager at tilføje Danish hver eneste gang en sådan person nævnes. Samme strategi er anvendt ved andre kulturbundne elementer af denne type, og nedenfor illustreres, hvorledes den gennemgående strategi er kun at anføre, at der er tale om en dansk minister eller institution, første gang et sådant kulturbundet element optræder i målteksten (jf. eksempel 5). Oversættelsesstrategien første gang justitsministeren nævnes er således kildesprogsorienteret, nærmere betegnet ordret, da termen i kildeteksten er oversat direkte og ikke f.eks. udskiftet med betegnelserne for de engelske ministre, der varetager samme opgave. Hvis en sådan målsprogsorienteret strategi var blevet anvendt, ville det kunne skabe forvirring hos senere engelske modtagere, som ville kunne tro, der var tale om bestemte ministre i deres eget land. Desuden er der anvendt eksplicitering, da ordet Danish er tilføjet som en ekstra forklaring på, hvilket lands minister, der er tale om 210. Dette sikrer opnåelsen af skopos, da det medvirker til, at teksten ikke antages for at være en engelsk lovtekst med retsvirkning for målsprogsmodtagerne, men modtages som en informerende tekst, der forklarer, hvorledes de danske arveregler ser ud. Det er efter min mening ikke en god idé, at angive med navn, hvem justitsministeren er på tidspunktet for måltekstens modtagelse, da oversættelsen også gerne skulle kunne anvendes senere, 208 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p Vinterberg, H. & Bodelsen, C.A. (1998), p List of Cabinet Ministers. Electronic List of Ministerial Responsibilities. (2004) 210 Lundquist, L. (1997), pp Nedergaard-Larsen, B. (1993), pp

91 hvor en anden person måske vil have overtaget ministerposten. Desuden er det ikke sandsynligt, at den direkte målsprogsmodtager har behov for at kontakte den danske justitsminister, og hvis han skulle have det, ville det være muligt for ham selv at finde frem til, hvem personen er på modtagelsestidspunktet. Derfor er det på ingen måde relevant at anføre, hvem justitsministeren er. Eksempel 5: (DKAL, 61, stk. 1, ll ) 61. Tvangsarv kan kun båndlægges i en forvaltningsafdeling, der er knyttet til et pengeinstitut, og som justitsministeren har godkendt dertil. 61.-(1) The indefeasible share can only be settled in a trust department which is attached to a financial institution and which has been approved for this purpose by the minister of justice. For det første tjener dette eksempel til at illustrere, hvorledes det i målteksten kun anføres første gang, et kulturbundet element som en minister eller instans nævnes, at der er tale om et dansk fænomen. Således står titlen minister of justice her alene i målteksten, da det ikke er nødvendigt igen at angive, at det er den danske justitsminister, der er tale om. Desuden udgør den juridiske term tvangsarv et lingvistisk oversættelsesproblem, da det juridiske fænomen, ordet refererer til, ikke findes indenfor engelsk arveret 211. I England findes ikke på samme måde som i Danmark en regel om, at den efterlevende ægtefælle samt afdødes børn er sikret en bestemt del af arven, men der findes dog visse udtryk på engelsk, som kan bruges til at forklare fænomenet. En mulighed er at oversætte tvangsarv med indefeasible share, hvorved strategien er kildesprogsorienteret, og mikrostrategien er ordret oversættelse, da der benyttes en forklarende oversættelse, som gengiver betydningen af kildesprogstermen præcist 212. Denne oversættelse er altså en form for forklaring, som dog foregår implicit i selve målsprogsudtrykket for tvangsarv 213. En målsprogsorienteret strategi, hvor termen f.eks. blev udeladt eller ændret til et andet fænomen, fordi tvangsarv ikke eksisterer i det engelske retssystem, ville ikke være en god 211 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), pp Frandsen, H.P. (1999), p Nedergaard-Larsen, B. (1993), pp

92 idé, da den engelske jurist skal have det præcise indhold i den danske arvelov gengivet, og målteksten skal fungere som en informativ tekst. Eksempel 6: (DKAL, 58, stk. 2, ll ) Stk. 2. Er arven af ringe værdi, kan justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, dog fritage for opfyldelse af den af arveladeren trufne bestemmelse om båndlæggelse. (2) If the inheritance is of little value, the minister of justice or any person authorised by him may, however, exempt from performance of the direction for settlement given by the testator. Dette er et eksempel på et lingvistisk oversættelsesproblem, som skyldes forskellen mellem kildesprogets og målsprogets syntaks 214. Konstruktionen med en foranstillet attributiv participialkonstruktion, som så ofte anvendes i danske lovtekster, findes slet ikke på engelsk, hvorfor der må bruges en anden syntaktisk struktur i målteksten (jf ). Oversættelsesstrategien er her målsprogsorienteret, hvad angår syntaks, og mikrostrategien er den form for ordklasseskift, der indebærer konstruktionsskift, da participialkonstruktionen ændres til en reduceret relativsætning, nemlig the direction for settlement given by the testator. Strategien for indholdet er dog stadig kildesprogsorienteret, da der ikke ændres på dette i oversættelsen. En målsprogsorienteret strategi for oversættelsen af de syntaktiske strukturer i kildeteksten er nødvendig, da målteksten for at være forståelig skal lyde idiomatisk. Kun derved sikres det, at det primære skopos, som er, at teksten skal informere den engelske advokat om indholdet i den danske arvelov, opnås. Eksempel 7: (DKAL, 60, stk. 2, ll ) 214 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), pp

93 Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes. (2) In estates which are administered by an executor, the executor s statement must, if possible, be obtained before the decision is made. Problemet i dette eksempel er, at man på engelsk har to termer for bobestyrer, hvilket kan vanskeliggøre oversættelsen. Der er således tale om et lingvistisk oversættelsesproblem, som skyldes forskellene mellem de to landes ordforråd, hvilket igen er et resultat af forskellene mellem landenes lovgivning 215. Om man skal vælge det ene eller det andet engelske udtryk afhænger af, hvad der menes med det danske bobestyrer. På engelsk kan en bobestyrer være enten en executor eller en administrator. Førstnævnte er en person, der er indsat som bobestyrer i et testamente, mens sidstnævnte ikke er indsat i et testamente 216, men via såkaldte letters of administration, som svarer til en dansk skiftebevilling 217. En engelsk administrator kan f.eks. være en advokat, som fungerer som skifteretsmedhjælper 218. Valget er faldet på den engelske term executor, da det aktuelle teksteksempel er taget fra arvelovens kapitel 11, som handler om båndlæggelse ved testamente, hvorved det kan udledes, at der må være tale om en bobestyrer, som er indsat i et testamente. Det angives dog ikke eksplicit i kildeteksten, hvorvidt det drejer sig om en bobestyrer, som er indsat i et testamente eller udpeget af skifteretten. Den anvendte oversættelsesstrategi er således forholdsvist målsprogsorienteret, da der ikke benyttes f.eks. en overordnet term evt. ledsaget af en eksplicitering i form af en fodnote eller indskudt bemærkning. Grunden til, at en ret målsprogsorienteret strategi anses for at være bedst i dette tilfælde, er, at man ved at læse kildeteksten kan udlede, at bobestyreren nok er indsat i et testamente, hvorfor en sådan strategi i dette tilfælde faktisk resulterer i et ligeså præcist og skoposopfyldende resultat, som eksempelvis eksplicitering ville have gjort. Hvor det er muligt at anvende en ækvivalent målsprogsterm, som ikke leder modtageren til at tro, der er tale om en engelsk lov, er dette bedre end en eksplicitering i form af en fodnote eller en indskudt bemærkning, som vil gøre målteksten længere og desuden kan virke som et forstyrrende element ved læsningen af teksten. 215 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), pp Frandsen, H.P. (1999), p Shears, P. & Stephenson, G. (1996), pp Martin, E.A. (ed.) (1997), p Nielsen, S. (1993), p Shears, P. & Stephenson, G. (1996), pp Frandsen, H.P. (1999), p Frandsen, H.P. (2000), p. 7 + Nielsen, S. (1993), p

94 Denne strategi er ikke så målsprogsorienteret, at modtagerne ud fra den valgte term ville kunne ledes til at tro, at der var tale om et specielt målsprogligt fænomen og derved benytte teksten med en udelukkende direktiv funktion. Det er blot én ud af to ækvivalenter til den danske term bobestyrer, som er blevet valgt ud fra overvejelser omkring bobestyrerens indsættelse. Desuden er betydningen af kildesprogstermen gengivet præcist, hvorfor det kan diskuteres, om strategien overhovedet er målsprogsorienteret. Det ser ud som om både kildetekstens og måltekstens interesser er varetaget her, ligesom der tages hensyn til skopos. Løsningen på sådanne lingvistiske problemer beroende på leksikalske forskelle findes oftest forholdsvist let vha. relevante bilingvale ordbøger, hvorved man evt. kan forklare kildesprogstermen, men der kan som her altså være valgmuligheder mellem forskellige målsprogstermer. Eksempel 8: (DKAL, 60, stk. 3, ll ) Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen kan foruden af arvingen og bobestyreren indbringes for højere ret af justitsministeren. (3) The decision of the Probate Court is made by order. Apart from the beneficiary and the executor, the minister of justice may bring the order before a superior court. Igen er der tale om et pragmatisk oversættelsesproblem, som skyldes forskellen mellem de to kulturer og modtagergrupper 219. Skifteretten udgør et kulturbundet element, som er sammenligneligt med titlen justitsminister (jf. eksempel 4 & 5). I dette tilfælde er der tidligere i den danske arvelov blevet refereret til skifteretten, og oversættelsesstrategien ved sådanne kulturbundne elementer er som nævnt kun at angive, at der er tale om en dansk institution, første gang ordet optræder i teksten. Derfor oversættes skifteretten i dette tilfælde blot med Probate Court, da det må antages, at modtagerne, hvad end det er den engelske advokat, klienten eller senere modtagere, på dette tidspunkt ved, at der er tale om den danske skifteret. Selve ordet skifteretten refererer til en form for domstol, som også findes i Storbritannien, hvorfor strategien ud over den udeladte eksplicitering her er at oversætte ordret. Skulle det ske, at en målsprogsmodtager kun læser et af 219 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p

95 de sidste kapitler i målteksten og derved ikke ser, at det tidligere i teksten eksplicit angives, at der er tale om den danske skifteret, burde dette ikke føre til problemer for opnåelsen af skopos, da det bl.a. i titlen er anført, at der er tale om en oversættelse af en dansk lov. Det er derfor under alle omstændigheder usandsynligt, at en målsprogsmodtager kunne tro, der var tale om en engelsk lov, som han skal rette sig efter. At Danish anføres første gang, et kulturbundet fænomen nævnes, er blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Eksempel 9: (DKAL, 36, stk. 1, ll ) 36. Når en person har begået en forsætlig overtrædelse af straffeloven, som har medført en andens død, kan det ved dom bestemmes, at han fortaber retten til at få arv, der var afhængig af den dræbtes død, og at hans arv efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. 36.-(1) When a person has intentionally violated the Danish Penal Code and this violation has resulted in the death of another person, it may be decided by judgment that he shall lose his right to any inheritance which depended upon the death of the killed person, and that his inheritance after another person must not be increased as a result of the offence I dette eksempel refereres til den danske straffelov, som sandsynligvis ikke kendes af hverken den direkte eller de senere målsprogsmodtagere. Dette udgør endnu et pragmatisk oversættelsesproblem, da kildesprogsmodtagerne i modsætning til målsprogsmodtagerne ved, hvilken lov, der er tale om og formentligt også har en idé om, hvad loven indbefatter 220. Desuden findes i England ingen lov, som direkte svarer til den danske straffelov 221. Der er altså tale om et kulturbundet element, som ikke findes helt magen til i målsprogskulturen. Imidlertid findes en engelsk term, som forklarer ordet straffelov, nemlig penal code, og ved at benytte dette udtryk som titel på den danske straffelov, sikrer man sig, at målsprogsmodtagerne forstår, hvilken type lov, der er tale om. 220 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p Keenan, D. (2001), pp. xl

96 Desuden sikres det ved at bruge denne forklarende oversættelse og indsætte ordet Danish, at den danske lov ikke forveksles med en engelsk lov, da man i England har flere forskellige love på området, men ingen som benævnes Penal Code. Der benyttes således en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi, idet oversættelsen, selv om der er tale om en titel på en dansk lov, udgør en form for eksplicitering, og det synliggøres, at der henvises til en dansk lov 222. Hvis en målsprogsorienteret strategi var blevet anvendt, ved at man havde tilpasset det kulturbundne udtryk til en målsproglig kontekst og dermed i målteksten udskiftet den danske lov med en tilsvarende virkelig engelsk lov, ville det kunne hindre opnåelsen af skopos, da senere målsprogsmodtagere i teorien ville kunne tro, der var tale om en engelsk lov og benytte målteksten med en direktiv funktion. Dette ville uden tvivl få uheldige konsekvenser. Som i andre tilfælde er den direkte modtager, dvs. den engelske advokat, dog klar over, at der er tale om en oversættelse, hvorfor han under ingen omstændigheder ville antage, det var en engelsk lov, men dog måske sørge for, at hans klient om nødvendigt delvist benytter teksten med en direktiv funktion. Eksempel 10: (DKAL, 7 b., stk. 2, ll ) Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil kr. Reglerne i 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. (2) The surviving spouse is always entitled to select from the estate so much that the sum of the value hereof and the share of community property and of inheritance and the absolute separate property of the surviving spouse amounts to DKK 150,000 or less. The rules in s. 7(2) & (3) hereof shall apply correspondingly. 222 Nedergaard-Larsen, B. (1993), pp

97 Den danske møntenhed kr. udgør primært et pragmatisk oversættelsesproblem, som er et resultat af forskellene mellem de to modtagere og kulturer 223. Dette problem løses dog let, ved at man undersøger i ordbøger eller på internettet, hvorledes kr. angives i engelske eller internationale sammenhænge. I målteksten er kr. derfor blevet ændret til den internationale valutakode, som er DKK. Dermed er en ret kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi blevet valgt, da det skønnes bedst at benytte den danske møntenhed og ikke f.eks. omregne beløbet til engelske pund. - Målteksten skal som nævnt informere den engelske advokat om de danske regler indenfor arv og testamente, men advokaten bør selv kunne konvertere beløbet til pund, hvis dette skulle blive nødvendigt. Det er tilstrækkeligt at lette læsevenligheden ved at benytte den internationale valutaangivelse i målteksten. Dog ville det have nogenlunde den samme effekt at eksplicitere via en omregning til engelske pund, dvs. at angive beløbet i begge valutaer. Hvis man havde valgt at omregne beløbet til pund og ikke angive det i danske kroner, ville det sandsynligvis heller ikke få de store konsekvenser for skopos, da senere modtagere nok ikke af den grund ville udlede, at der var tale om en engelsk lovtekst. Det er imidlertid sikrest at benytte en kildesprogsorienteret strategi via enten bibeholdelse af udtrykket som her, eller eksplicitering gennem omregning af beløbet samt bibeholdelse af termen, ved sådanne kulturbundne elementer og derved ikke lægge skjul på, at målteksten er en oversættelse af en dansk lov. Eksempel 11: (DKAL, 67, stk. 2, ll ) Stk. 2. Erklæringen skal afgives under iagttagelse af reglerne i kapitel 8 om oprettelse af testamente. Er arveladeren umyndig, kræves værgens og statsamtets samtykke. (2) The statement shall be issued subject to the rules in part 8 concerning the making of a will. If the testator is a minor, consent of the guardian and of the specific Danish state county is required. 223 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p

98 Her ses endnu et eksempel på et pragmatisk oversættelsesproblem grundet de forskellige modtagere og kulturer 224. Også i dette tilfælde anvendes den sædvanlige kildesprogsorienterede strategi med eksplicit at angive, at der er tale om et dansk statsamt, da det er første gang denne institution optræder i teksten, og at oversætte ordret og ikke ændre indholdet ved at f.eks. tilpasse det til en målsproglig kontekst. Derved sikres det, at samtlige målsprogsmodtagere anvender teksten med en informativ funktion, hvorved skopos opnås. Det skal nævnes, at statsamt er et kulturbundet fænomen, da man ikke i England skelner mellem amt og statsamt på samme måde, som det gøres i Danmark 225. Den direkte modtager vil dog vide, at der er tale om en særlig dansk myndighed, og det er ikke nødvendigt at eksplicitere yderligere. Hvis den engelske advokat ønsker at vide, hvad forskellen på det danske amt og statsamt er, kan han tage kontakt til en dansk jurist, men dette vil sandsynligvis ikke blive aktuelt, da hans klients hustru ikke var umyndig. Kun hvis dette var tilfældet, ville den engelske advokat kunne få brug for at vide, hvad der menes med et dansk state county. Eksempel 12: (DKAL, 71, stk. 1, l. 390) 71. Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes ejendele staten. 71.-(1) If there are no beneficiaries under an intestacy or under a will, the property of the deceased shall devolve on the Danish state. Også her er der tale om et pragmatisk oversættelsesproblem grundet forskellene mellem kilde- og målsprogsmodtagerne og de to involverede kulturer 226. Eksemplet ligner til dels det ovenstående (jf. eksempel 11), og løsningen er da også den samme, nemlig at angive eksplicit i målteksten, at der er tale om den danske stat. Det er ikke første gang der henvises til den danske stat i teksten, da titlen på det aktuelle kapitel er Arv som tilfalder staten. At der alligevel eksplicitere skyldes, at 224 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p Om statsamterne. Statsamternes website. (2004) 226 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p

99 overskrifter gerne må uddybes i selve lovens tekst, og at man i overskrifterne enten kan vælge at angive eksplicit, at der er tale om danske fænomener, hver gang de nævnes eller helt at undlade at anføre dette, før det nævnes i den efterfølgende tekst 227. Hvad man vælger at gøre i overskriften, har altså ikke indflydelse på, at det bør anføres, at der er tale om et dansk fænomen i den efterfølgende tekst, når der første gang i teksten refereres til det aktuelle fænomen. Der ses således bort fra, at det evt. kan angives i kapitlets overskrift, at der er tale om den danske stat. Eksempel 13: (DKAL, p. 17, ll ) Justitsministeriet, den 14. august 2001 Frank Jensen / Birgit Kleis The Danish Ministry of Justice, 14th August 2001 Frank Jensen (+ fodnote: the Danish minister of justice in 2001 ) / Birgit Kleis (+ fodnote: employed by the Danish Ministry of Justice in 2001 ) Det sidste eksempel fra den danske arvelov er lovens underskrift. Loven er underskrevet af Frank Jensen, som var justitsminister i 2001, samt af Birgit Kleis, som i 2001 var ansat i justitsministeriet 228. Både personnavnene og henvisningen til justitsministeriet repræsenterer pragmatiske oversættelsesproblemer grundet målsprogsmodtagernes manglende kendskab til disse kulturbundne elementer 229. Ved valget af oversættelsesstrategi må der altså endnu engang tages stilling til, om man hovedsageligt vil gøre målteksten let at læse for målsprogsmodtagerne, eller om man vil bibeholde navnene uden yderligere forklaring. Dette afhænger af, hvilken strategi, man mener bedst vil kunne sikre opnåelsen af måltekstens skopos. Det er blevet valgt at indsætte ordet Danish ved oversættelsen af justitsministeriet, da denne myndighed ikke tidligere er blevet nævnt i teksten. Dermed sikres det, at målsprogsmodtagerne ved, hvad der tales om, og der skabes en sammenhæng med lovbekendtgørelsens titel, hvor det ligeledes eksplicit blev angivet, at der var tale om en dansk lovtekst. Hvad angår personnavnene, er også valgt en kildesprogsorienteret 227 Lundquist, L. (1997), p Nedergaard-Larsen, B. (1993), pp Frank Jensen. Folketinget. (2004) 229 Nord, C. (1997A), pp Nord, C. (1997B), p

100 strategi, nemlig lån, da navnene er bibeholdt, men dog eksplicit forklares i hver sin fodnote. Den direkte målsprogsmodtager vil derved have mulighed for at finde ud af, hvem underskriverne af loven er, dvs. hvad deres funktion er. Ved personnavne anses denne strategi for at være bedst, da målsprogsmodtageren antageligt ikke kender til de nævnte personer og derfor, hvis eksplicitering ikke blev anvendt, kunne være i tvivl om vigtigheden af at kende disse personers funktion. En målsprogsorienteret oversættelsesstrategi i form af tilpasning til målsproglige personligheder som f.eks. en engelsk minister og en ansat i et lignende engelsk ministerium ville naturligvis ikke være en god idé, da skopos med målteksten er, at den skal informere om indholdet og reglerne i den danske arvelov. 4.5 Resultater Efter oversættelsen af en dansk lovtekst til engelsk er det vigtigt, at oversætteren vurderer den færdige måltekst og dennes opnåelse af skopos. Da ovenstående oversættelseseksempler alle er foretaget med den aktuelle målteksts skopos for øje, og eftersom eksemplerne repræsenterer stort set hele teksten, hvad angår problemtype og oversættelsesstrategi, illustrerer de godt, hvorledes hele den danske arvelov vil blive oversat så skopos sandsynligvis opnås. Størstedelen af de nævnte eksempler er pragmatiske og skyldes forskellen mellem de to teksters kommunikationssituation. Det ses, at der ved oversættelsen af disse pragmatiske oversættelsesproblemer oftest anvendes en kildesprogsorienteret strategi, og at der ekspliciteres, hvor det skønnes nødvendigt. Dette sikrer som nævnt, at oversættelsen benyttes med en informativ funktion, og at eventuelle senere målsprogsmodtagere ikke misforstår teksten som værende en engelsk lovtekst. Ved de nævnte lingvistiske oversættelsesproblemer opnås skopos ofte bedst via en kildesprogsorienteret strategi for oversættelsen af de problemer, som skyldes forskelle i ordforråd, og via en målsprogsorienteret strategi, når et lingvistisk problem er et resultat af forskelle mellem de to sprogs syntaks. Derved sikres forståelsen og læsevenligheden af målteksten, mens termernes semantiske indhold bevares. Der kan dog ikke generaliseres, da der også er eksempler på, at et lingvistisk problem i form af forskelle mellem sprogenes ordforråd som følge af forskellige regler omkring arv og testamente med fordel kan oversættes med en mere målsprogsorienteret strategi. 99

101 Her tænkes bl.a. på ovenstående eksempel med termen bobestyrer, hvor en mere præcis term anvendtes i målteksten, end det var tilfældet i udgangsteksten (jf. eksempel 7). De nævnte kulturelle oversættelsesproblemer skyldes alle forskellige genrekonventioner i de to sprogkulturer for inddelingen af lovens tekst vha. diverse afsnitsmarkører. F.eks. findes symbolet ikke i engelske lovtekster. Oversættelsesstrategien i disse tilfælde er målsprogsorienteret, da afsnittenes overskriftsindikatorer alle ændres til målsproglige tekstkonventioner og termer. Dermed øges læsevenligheden af målteksten, hvilket medvirker til opnåelsen af skopos, eftersom den engelske advokat jo ikke ville blive informeret optimalt om de danske regler, hvis målteksten indeholdt elementer, han ikke forstod, eller som forvirrede ham. Der er således i teksten både pragmatiske, kulturelle og lingvistiske problemer. Dog er flest pragmatiske problemer eksemplificeret, da de lingvistiske ofte ikke udgør et egentligt problem, men kan være vanskelige hvis oversætteren ikke har den nødvendige oversættelseserfaring og viden om emnet i loven. Dermed er såkaldte lingvistiske oversættelsesproblemer ofte et resultat af uvidenhed eller blot et problem grundet en valgmulighed mellem to eller flere termer på målsproget. Det kan dog forekomme, at danske termer ikke findes på engelsk. Tekstspecifikke problemer findes ikke i arveloven, da den ikke indeholder specielle træk set i forhold til andre danske lovtekster. Som nævnt repræsenterer de valgte eksempler altså hele den danske arvelov og de oversættelsesproblemer, den indeholder, meget godt, hvorfor det ud fra disse eksempler og deres oversættelse kan vurderes, om skopos med hele målteksten opnås. Eksemplernes løsning svarer generelt til den overordnede oversættelsesstrategi, som er kildesprogsorienteret, da indholdet i kildeteksten i alle tilfælde gengives præcist i målteksten. Desuden illustrerer eksemplerne, hvorledes den målsprogsorienterede strategi for genrekonventioner i form af overskriftsmarkører og for tekstens syntaks kommer til udtryk i praksis, hvorved målteksten kommer til at lyde idiomatisk. Det kan antages, at de valgte oversættelsesstrategier resulterer i opnåelsen af det primære skopos med målteksten, som er at informere den direkte målsprogsmodtager - og igennem ham den engelske klient - om indholdet i den danske arvelov. Dette skal hovedsageligt ske vha. instruerende tekst. Kun i enkelte af ovenstående eksempler, nemlig ved personnavnene i lovbekendtgørelsens underskrift, er anvendt ekspositorisk tekst i form af forklarende fodnoter. Det må formodes, at den engelske advokat vil benytte målteksten med en informativ funktion og forstå teksten, hvorved 100

102 skopos opnås, selv om teksten er udformet som instruktion og ikke indeholder så mange ekspliciteringer og forklaringer, som hvis der havde været tale om eksposition. Det sekundære skopos, som er, at teksten skal kunne fungere med en direktiv funktion overfor den indirekte målsprogsmodtager, nemlig den engelske klient, for så vidt dette måtte vise sig nødvendigt i forbindelse med hustruens død, er ligeledes med stor sandsynlighed opnået. Dette ses på, at teksten kan forstås af den direkte modtager, som så kan rådgive sin klient om de danske arveregler, hvorved det gøres muligt for klienten at følge reglerne. Desuden vil eventuelle senere målsprogsmodtagere formentligt modtage målteksten med en informativ funktion og forstå, at der er tale om en dansk lovtekst, som er oversat. Dette er sikret via angivelserne af, at der er tale om danske lovtekster, myndigheder og ministre, når sådanne kulturbundne elementer nævnes første gang i målteksten. Præsuppositionerne i målteksten er således ikke de samme som i kildeteksten, hvori det forudsættes, at de direkte modtagere, dvs. danske jurister, kender til de forskellige myndigheder og tekstkonventioner. At der alligevel primært kun ekspliciteres mht. angivelsen af, at der er tale om danske institutioner, første gang disse nævnes i målteksten, skyldes som nævnt, at den direkte målsprogsmodtager er den engelske advokat, som grundet sin status som initiativtager har kendskab til, at der er tale om en oversættelse af en dansk lov. Skopos kræver, at den direkte målsprogsmodtagers interesser varetages først. Det skal understreges, at selv om det kan udledes, at skopos sandsynligvis opnås, kan man ikke være helt sikker på dette, inden målteksten er blevet modtaget. 5 Konklusion I indledningen blev angivet, at formålet med dette speciale er at finde frem til en mulig fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Det blev ligeledes anført, at den danske arvelov ville blive anvendt til, at vise, hvorledes denne fremgangsmåde kunne efterleves i praksis. 101

103 Som det første inden udvælgelsen og afprøvningen af en metode til brug for oversættelsen af lovtekster blev set på, hvor i det juridiske univers, genren lovtekst er placeret, og det blev præciseret, hvad der i specialet forstås ved begrebet genre. Det blev anskueliggjort, at lovtekster er en undergenre inden for det juridiske fagsprogsområde, og at lovtekster ifølge Engbergs model over det juridiske univers befinder sig på bestemmelsesplanet, hvor rammerne for, hvad der er tilladt skabes. Desuden viste den opstillede model baseret på Šarčevićs idéer om en funktionsbaseret inddeling af det juridiske tekstunivers, at love har performativ kraft, dvs. en præskriptiv funktion, hvilket indebærer, at love i denne model placeres i samme gruppe som eksempelvis kontrakter, som også er præskriptive. Begge modeller fortæller noget om, hvorledes sproget i lovtekster er udformet, da placeringen af lovtekster i det juridiske univers og undergenrens præskriptive funktion nødvendigvis kommer til udtryk i en upersonlig og formel stil indeholdende performative ytringer. Den næste del af specialet var en undersøgelse af, hvordan danske og engelske lovtekster præcist er udformede. Dette førte til et overblik over, hvorledes lovtekster skiller sig ud fra andre genrer, og hvilke forskelle, der er mellem danske og engelske lovtekster. De forskellige syntaktiske, leksikalske og semantiske træk i begge kulturers lovtekster bidrager til, at undergenren får et meget formelt og upersonligt præg og en høj fagsprogligheds- og sværhedsgrad. Den igangværende diskussion om, hvorvidt sproget i lovtekster skal ændres, så læsevenligheden øges, er interessant i denne sammenhæng. Danske og engelske lovtekster indeholder mange sammenlignelige fænomener, men adskiller sig også fra hinanden på en del punkter. Selve makrostrukturen og stilen i de to kulturers lovtekster er komparable, mens en del syntaktiske strukturer og leksikalske aspekter er forskellige. Eksempelvis kan de foranstillede participialkonstruktioner i danske love og terminologiske forskelle grundet de to kulturers forskellige retssystemer give problemer i en oversættelsessituation. Ligeledes kan forskellene mellem danske og engelske tekstkonventioner i love føre til vanskeligheder. Som led i opfyldelsen af specialets formål blev endvidere vurderet, hvilke eksisterende oversættelsesteorier, herunder specielt teorier omkring oversættelsesstrategi, der er anvendelige i forbindelse med oversættelsen af danske love til engelsk. De nyere teorier afspejler den nuværende situation, hvor en stor del af de tekster, som oversættes, er fagsproglige. Én af de teorier, der er formuleret som følge af ændringen i oversættelsernes karakter, er den funktionelle tilgang. Denne tilgang blev vurderet at være brugbar ved oversættelsen af lovtekster, som i høj grad er kulturbundne. Funktio- 102

104 nalisterne lægger vægt på, at oversættelse ikke blot er en sproglig proces, men i lige så høj grad kulturel transfer, og at det er nødvendigt at se på forskellene mellem kilde- og måltekstens kommunikationssituationer, formål og funktion. Specielt Vermeers skoposteori, som er en bestemt gren af den funktionelle tilgang, er anvendelig ved oversættelsen af lovtekster, da denne teori lægger formålet skopos med målteksten til grund for, hvilken funktion, målteksten skal have, og for fastlæggelsen af en oversættelsesstrategi. At skopos, og ikke eksempelvis funktionen, er afgørende for valget af oversættelsesstrategi, sikrer, at oversættelsen af en dansk lov ikke blot ender med at være forståelig men også med at have en formålstjenlig effekt i praksis. Ud over den valgte primære metode for fremgangsmåden til brug for oversættelsen af danske lovtekster, nemlig at gøre brug af skoposteorien, blev vurderet, at man bør starte med en oversættelsesrelevant kildetekstanalyse. Dernæst bør man foretage en måltekstanalyse, som muliggør valg af oversættelsesstrategi. Efterfølgende kan den egentlige, formålstjenlige oversættelse foretages, og sluttelig undersøges brugbarheden og effekten af denne oversættelse med henblik på at finde ud af, om skopos opfyldes. Nords teorier om opdelingen i hhv. kilde- og måltekstanalyse blev foreslået som basis for den overordnede struktur i fremgangsmådens analysedel forud for oversættelsen, mens de specifikke fænomener, som bør undersøges i kilde- og måltekstanalysen, til dels blev baseret på forskellige andre teoretikere. Ved selve oversættelsen af en lovtekst efter foretagelsen af analysen bør man vurdere, hvilke oversættelsesproblemer loven indeholder, og hvorledes man vil løse disse problemer. Mikrostrategier, som kan anvendes til løsning af oversættelsesproblemerne, kan baseres på Vinay og Darbelnets procedurer med henblik på at udføre den overordnede oversættelsesstrategi og derved, forhåbentligt, opnå skopos. Derefter blev hele fremgangsmåden gennemgået. Til eksemplificering af den foreslåede fremgangsmåde for danske loves oversættelse til engelsk blev den danske arvelov brugt. Det blev anskueliggjort, hvorledes metoden kan anvendes i praksis, og hvert enkelt trin i oversættelsesprocessen blev analyseret med henvisninger til arveloven. Ved oversættelseseksemplerne fra den danske arvelov og i det efterfølgende resultatkapitel blev belyst, hvorledes den valgte strategi i hvert enkelt tilfælde i praksis resulterede i en skoposopfyldende oversættelse. Ud fra de forskellige undersøgelser og resultater i afprøvningen af forslaget til en fremgangsmåde kan det antages, at den valgte metode er anvendelig for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. At lægge skoposteorien til grund for hele oversættelsesprocessen fører til, at en engelsk 103

105 måltekst vil være brugbar på alle punkter. Det sikres gennem denne metode, at oversættelsen med stor sandsynlighed vil opfylde formålet, uanset hvad dette måtte være. Oversættelseseksemplerne fra den danske arvelov demonstrerede også dette, da det kan formodes, at resultatet opfylder skopos. Hvis andre faktorer, f.eks. funktionen i kildeteksten eller målsprogsmodtageren, i stedet blev brugt som det primære grundlag for valget af oversættelsesstrategi, kunne det resultere i en måltekst, som måske ville kunne læses af målsprogsmodtageren, men som muligvis ikke ville være dét resultat opdragsgiveren ønskede. Formålet med specialet er således blevet opfyldt, eftersom det er lykkedes at finde frem til en anvendelig metode for oversættelsen af danske love til engelsk. En metode som ikke blot er brugbar, men som ikke går på kompromis med den vigtigste af alle faktorer: hvad formålet med en given måltekst er. Desuden tager metoden hensyn til, at love er kulturbundne, og den lægger vægt på forskellene mellem kilde- og måltekstens kommunikationssituationer. Også det faktum, at ikke to oversættelsessituationer er ens, tages i betragtning. Selv om lovtekster oftest er konventionelt opbyggede, gør forskellene på de to involverede kulturer og dét, at skopos varierer fra opgave til opgave, at ingen oversættelsessituationer er helt identiske. Det skal understreges, at formålet med specialet ikke har været at komme med et endegyldigt svar på, hvorledes danske love skal oversættes til engelsk, da der ikke kan generaliseres på dette punkt. Som anført afhænger valget af oversættelsesstrategi af skopos, hvorfor man ikke kan opstille regler for, at en lov altid skal oversættes med en bestemt strategi for øje. Formålet har i stedet være at komme med et bud på en fremgangsmåde, som kan anvendes til at finde frem til, hvorledes en given lov skal oversættes, dvs. et bud på en overordnet struktur for oversættelsesprocessen, og hvilke faktorer det er relevant at undersøge. Og dette formål er blevet opfyldt. Det kan synes omfattende at gå så meget i detaljer med oversættelsesprocessen, som det foreslås her, men hvis man gør sig bekendt med metoden og de forskellige bestanddele i analysemodellen, vil det hurtigt synes mindre omstændeligt at tage hensyn til de nævnte faktorer inden selve oversættelsen påbegyndes. Metoden kan også anvendes ved oversættelsen af lovtekster til andre sprog og ved oversættelse fra engelsk til dansk. Blot skal man så tilegne sig den nødvendige baggrundsviden om den aktuelle kulturs lovtekster og retssystem. Det samme gælder, hvis strukturen benyttes som grundlag for en oversættelsesproces i forbindelse med andre juridiske undergenrer: oversætteren må kende til den 104

106 givne genre og det faktuelle forhold bag teksten. I alle tilfælde gælder, at der i dette speciale er tale om en fremgangsmåde, som tager udgangspunkt i, at det vigtigste for oversættelsen af enhver tekst er måltekstens skopos, og skoposteorien er anvendelig for alle tekstgenrer. Om sprogbrugen i danske og engelske lovtekster nogensinde ændres er umuligt at vide. Som påvist er der endnu ikke sket meget på området, bl.a. fordi lovene, selv om de af og til revideres, sjældent omskrives helt, og fordi afsenderne og de direkte brugere af lovene ønsker præcision og klarhed i teksterne. Derfor er eneste udvej for oversættere af love at sætte sig ind i den aktuelle stil og sprogbrug. Det er håbet, at dette speciale ud over at opnå det primære formål, dvs. at foreslå en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk, hvilket er sket, vil kunne hjælpe andre cand.ling.merc.-studerende eller personer, som måtte have en interesse i emnet, til at få et overblik over de sproglige og makrostrukturelle karakteristika ved danske og engelske lovtekster samt forskellene mellem disse. 6 Summary The purpose of this thesis is to develop a useful procedure for the translation of Danish statutes into English. In order to achieve this purpose, various characteristics of Danish and English statutes are examined as well as different translation theories, and a method for the proposed translation procedure is decided on. The procedure is then tested on the Danish Inheritance Act and the translation thereof into English. In the beginning of the thesis, a definition of the concept genre as opposed to text type is given as the genre concept is used throughout the thesis. Thereby, an understanding of the subsequent section setting up classification models for the placing of the subgenre statute within the legal universe is secured. By means of two models, it is shown that statutes are performative texts laying down rules for the future behaviour of people in a given culture, and that statutes are placed on the so-called decision level which can be seen as an outer frame of other legal genres as e.g. contracts. After that, the characteristics of Danish and English statutes are examined and compared. Certainly, several syntactic and lexical phenomena differ, but statutes from the two cultures also have some things in common. Examples of features which are used in Danish statutes, but do not 105

107 exist in English statutes, are the Danish use of attributive participle constructions placed in front of the subject and the use of the symbol. Similarities are e.g. the macrostructure and the formal style of statutes in both cultures. It is estimated that the similarities are caused by the relative proximity of the Danish and the English cultures. Subsequently, various translation theories, especially theories concerning translation strategy, are examined, and an overall method for the suggestion of a translation procedure is chosen. It is decided that the primary method will be to use Hans J. Vermeer s skopos theory as the decisive factor for the translation process and for the choice of translation strategy. Furthermore, it is determined that the general structure of Christiane Nord s idea of a translation-oriented text analysis will be employed as a basis for the procedure which will consequently consist of a source and a target text analysis. In this connection, the different factors that will be examined in the analysis are explained, e.g. the concept of communicative function is clarified. Furthermore, it is made clear that in connection with the actual translation examples from the Danish Inheritance Act, the possible translation problems within these examples will be elaborated on, and a micro strategy for the translation of the examples will be chosen with the purpose of securing the overall translation strategy and thereby fulfilling the skopos of the target text. The choice of method for the procedure is followed by an example of how the procedure can be carried out in practice when translating the Danish Inheritance Act into English. This includes a source text analysis of both extratextual and intratextual features of the Danish statute and a target text analysis of the extratextual features of the potential translation into English. Furthermore, the most important aspect in relation to the target text, i.e. the target text skopos, is examined. On the basis of the skopos, an overall translation strategy for the target text is chosen, and the actual translation examples from the Danish Inheritance Act are presented. The various translation problems and their possible solutions are elaborated on in connection with each example. In the end of the chapter, an overall study of the results of the translation examples is carried out. This comprises an evaluation of how the various types of translation problem have most often been translated and whether it can be concluded from the examples that the skopos of the target text is achieved. The most important findings in this chapter are that the skopos of the target text is to inform the target text receiver about the rules in the Danish Inheritance Act, and that this skopos is best 106

108 achieved with an informative function and a primarily documentary translation strategy. After having examined the translation examples it is estimated that the chosen strategy probably results in the achievement of the skopos. Finally, a conclusion of the thesis is made in which the various results are summed up, and an assessment of whether the overall purpose of the thesis has been achieved is made. The final conclusion is that the purpose of the thesis, i.e. to suggest a useful translation procedure for the translation of Danish statutes into English, has been achieved. This conclusion is based on the fact that the procedure results in a purposeful translation. Thereby the primary method employed in the procedure, i.e. the skopos theory in combination with Nord s ideas of a translation-oriented text analysis and the functionalist approach in general, must be the useful in connection with the translation of Danish statutes into English. It is also found that the procedure might be useful in relation to the translation of other legal subgenres. 107

109 7 Litteraturliste Bøger: Albrecht, Lone (1995): Textual Analysis and the Production of Text. 1. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Alcaraz, Enrique & Hughes, Brian (2002): Legal Translation Explained. Manchester: St. Jerome. Baker, Mona (1999): In Other Words A Coursebook on Translation. London: Routledge. Bell, Roger T. (2000): Translation and Translating: Theory and Practice. London: Longman. Bhatia, Vijay K. (1994): Analysing Genre: Language Use in Professional Settings. Harlow: Longman. Bülow-Møller, Anne Marie & Pedersen, Karsten (1998): The View from the Bridge: Text Analysis for Translators and Other Communicators. 2. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Carballal, Pablo de Torres: Trends in Legal Translation: The Focusing of Legal Translation through Comparative Law (1988). In: Nekeman, Paul (ed.) (1988): XIth World Congress of FIT: Proceedings: Translation, our Future. Maastricht: Euroterm (pp ). Chesterman, Andrew (1997): Memes of Translation: The Spread of Ideas in Translation Theory. Amsterdam: J. Benjamins. Engberg, Jan (1998): Introduktion til fagsprogslingvistikken. Århus C: Systime. Faber, Dorrit et al. (1998): Introduction to English Legal Language. København: Handelshøjskolens Forlag. Faber, Dorrit et al. (1999): Introduktion til dansk juridisk sprogbrug metoder og analyser. 1. udgave, 3. oplag. København: Handelshøjskolens Forlag. Frandsen, Finn & Halkier, Henrik (1995): Erhvervssprog Kommunikation Samfund. 1. udgave, 2. oplag. Herning: Systime. Gentzler, Edwin (2001): Contemporary Translation Theories. 2nd Revised Edition. Clevedon: Multilingual Matters. 108

110 Groot, G.R. de: Problems of Legal Translation from the Point of View of a Comparative Lawyer (1988). In: Nekeman, Paul (ed.) (1988): XIth World Congress of FIT: Proceedings: Translation, our Future. Maastricht: Euroterm (pp ). Hatim, Basil & Mason, Ian (1990): Discourse and the Translator. London: Longman. Hatim, Basil & Mason, Ian (1999): The Translator as Communicator. London: Routledge. Holm, Lis (1994): Oversættelsesteori og -praksis. 1. udgave, 1. oplag. Herning: Systime. Jakobsen, Arnt Lykke (1992A): Oversættelse af fagsproglige tekster. In: Jakobsen, Arnt Lykke (red.) (1992): Oversættelse af fagsproglige tekster: Indlæg fra Sandbjergkonferencen den november København: Handelshøjskolen i København, Det Erhvervssproglige Fakultet (pp. 1 24). Jakobsen, Arnt Lykke (1992B): A Survey of European Approaches to LSP Translation, : An Outline of OFT Project 1. In: Jakobsen, Arnt Lykke (red.) (1992): Oversættelse af fagsproglige tekster: Indlæg fra Sandbjergkonferencen den november København: Handelshøjskolen i København, Det Erhvervssproglige Fakultet (pp ). Jakobsen, Arnt Lykke (1994): Translation A Productive Skill. In: Bergenholtz, H. et al. (1994): Translating LSP Texts. OFT Symposium, Copenhagen Business School April København: Handelshøjskolen i København (pp ). Keenan, Denis (2001): Smith & Keenan s English Law. 13 th edition. Harlow: Longman. Krogh-Hansen, Niels: Juridiske oversættelser. In: Pedersen, Viggo Hjørnager (ed.) & Krogh- Hansen, Niels (ed.) (1994): Oversættelseshåndbogen. 1. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard (pp ). Lundquist, Lita (1997): Oversættelse Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. 2. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Madsen, Dorte (1994): Den juridiske teksts forankring i en retsorden: En handlingsteoretisk analyse af oversætterens beslutningsgrundlag. København: Handelshøjskolen i København. Mellinkoff, David (1976): The Language of the Law. 2. printing, Paperback Edition. Boston: Little Brown & Co. Newmark, Peter (1991): About Translation. Clevedon: Multilingual Matters. Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP Dictionary Principles and Practice for Legal Language. Tübingen: Gunter Narr Verlag. Nord, Christiane (1991): Text Analysis in Translation: Theory, Methodology and Didactic Application of a Model for Translation-Oriented Text Analysis. Amsterdam: Rodopi. 109

111 Nord, Christiane (1997A): Translating as a Purposeful Activity: Functionalist Approaches Explained. Manchester: St. Jerome. Nord, Christiane (1997B): A Functional Typology of Translations. In: Trosborg, Anna (ed.) (1997): Text Typology and Translation. Philadelphia: J. Benjamins (pp ). Obenaus, Gerhard (1995): The Legal Translator as Information Broker. In: Morris, Marshall (ed.) (1995): Translation and the Law. Amsterdam: John Benjamins (pp ). Pedersen, Viggo Hjørnager: Oversættelsesvidenskab. In: Pedersen, Viggo Hjørnager (ed.) & Krogh-Hansen, Niels (ed.) (1994): Oversættelseshåndbogen. 1. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard (pp.17 52). Šarčević, Susan (2000): New Approach to Legal Translation. The Hague: Kluwer Law International. Shears, Peter & Stephenson, Graham (1996): James Introduction to English Law. 13 th edition. London: Butterworths. Singh, Ishtla (1999): Language, thought and representation. In: Thomas, Linda (ed.) & Wareing, Shân (ed.) (1999): Language, Society and Power An Introduction. London: Routledge (pp ). Sorvali, Irma (1996): Translation Studies in a New Perspective. Frankfurt am Main: Peter Lang. Trosborg, Anna (1997): Rhetorical Strategies in Legal Language: Discourse Analysis of Statutes and Contracts. Tübingen : Gunter Narr. Vermeer, Hans J. (1989); Skopos and Commission in Translational Action. In: Venuti, Lawrence (ed.) (2001): The Translation Studies Reader. London: Routledge (pp ). Vinay, Jean-Paul & Darbelnet, Jean (1958/1995); A Methodology for Translation. In: Venuti, Lawrence (ed.) (2001): The Translation Studies Reader. London: Routledge (pp ). Tidsskriftartikler: Nedergaard-Larsen, Birgit (1993): Culture-Bound Problems in Subtitling. In: Perspectives Studies in Translatology 1993:2 (1993). København: Museum Tusculanum Press (pp ). Nielsen, Sandro (2000): Translation Strategies for Culture-Specific Textual Conventions in Bilingual Dictionaries. In: Lexicographica: International Annual for Lexicography, 16/2000 (2000). Tübingen: DSNA & EURALEX. (pp ). 110

112 Ordbøger: Eyben, Bo von & Eyben, W.E. von (1999): Juridisk ordbog. 11. udgave, 1. oplag. København: Thomson/GadJura. Frandsen, Helle Pals (1999): Juridisk ordbog dansk-engelsk. 1. udgave, 2. oplag. København: Gads Forlag. Frandsen, Helle Pals (2000): Juridisk ordbog engelsk-dansk. 2. udgave, 2. oplag. København: Gads Forlag. Martin, Elizabeth A. (ed.) (1997): A Dictionary of Law. Fourth Edition. Oxford: Oxford University Press. Nielsen, Sandro (1993): Engelsk-dansk juridisk basisordbog. 1. udgave. 1. oplag. København: Munksgaard. Vinterberg, Hermann & Bodelsen, C.A. (1998): Dansk-Engelsk Ordbog. 4. udgave. København: Gyldendal. Internettekster: Armed Forces Act HMSO Her Majesty s Stationery Office. (2004) [Bilag 4]. Bekendtgørelse af arveloven - LBK nr. 727 af 14/08/2001. Retsinformation. (2004) [Bilag 1]. Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder - LBK nr. 647 af 25/07/ (2004) [Bilag 2]. Fireworks Act HMSO Her Majesty s Stationery Office. (2004) [Bilag 3]. Frank Jensen. Folketinget. (2004) [Bilag 6]. Justitsministeriet - Forside. Justitsministeriet, (2004) [Bilag 7]. 111

113 Karnov Online flere fordele. Forlaget Thomson. (2004) [Bilag 8]. Landlord and Tenant Act 1988 (c. 26). HMSO Her Majesty s Stationery Office. (2004) [Bilag 5]. List of Cabinet Ministers. Electronic List of Ministerial Responsibilities. (2004) [Bilag 9]. Om statsamterne. Statsamternes website. ne (2004) [Bilag 10]. UK Legislation. HMSO Her Majesty s Stationery Office. (2004) [Bilag 11]. 112

114 8 Bilag 113

115 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Bekendtgørelse af arveloven 5 Herved bekendtgøres arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 373 af 7. juni 1989, 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og lov nr. 384 af 22. maj Kapitel 1 Slægtninges arveret 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er hans børn. Børnene arver lige. 10 Stk. 2. Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger. 2. Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre livsarvinger, arver hans forældre. Forældrene arver lige. 15 Stk. 2. Er en af forældrene død, træder hans livsarvinger i hans sted på samme måde som bestemt i 1, stk. 2. Er der ingen livsarvinger efter ham, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene. 3. Er der ingen arvinger efter 1 eller 2, arver afdødes bedsteforældre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Stk. 2. Er en af bedsteforældrene død, træder hans børn, men ikke fjernere livsarvinger, i hans sted. 20 Stk. 3. Mellem fædrene eller mødrene arvinger indbyrdes deles arven som fastsat i 2. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene. 4. Adoption begrunder samme arveretlige stilling som virkeligt slægtskab, medmindre andet følger af reglerne i adoptionslovgivningen Arveret tilkommer den, som lever ved arveladerens død, eller som er avlet forinden og senere bliver levende født. Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden. (

116 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Kapitel 2 30 Ægtefælles arveret 6. Arveladerens ægtefælle arver en tredjedel af hans ejendele, når han har efterladt sig livsarvinger, jf. dog 19, stk. 1, 2. punktum. 7. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene. 35 Stk. 2. Dør den længstlevende ægtefælle uden at have indgået nyt ægteskab og uden at efterlade sig livsarvinger, deles boet efter ham med halvdelen til hver ægtefælles arvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre, i det omfang det skønnes nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og arvelod. Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil kr. Reglerne i 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding. Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. (

117 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Kapitel 3 60 Uskiftet bo med livsarvinger 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres fælles livsarvinger. 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med deres samtykke Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri og det findes forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold. Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, hvis værgemålet angår dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra arvingen. Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem. 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5, under samværgemål efter værgemålslovens 7, eller er der beskikket skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt skifteretten finder dette bedst for ægtefællen. 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens indhold kan fastsættes af justitsministeren. Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1 angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil opgørelsen indgives. Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen. Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue. (

118 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje. Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt gældende regler. 95 Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder efter arvens eller gavens modtagelse. 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers rådighed over boet. 100 Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for den afdødes forpligtelser. 105 Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer 104, hæfter ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser. 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når som helst. Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab eller ved registrering af partnerskab er han forpligtet til at skifte En efterlevende ægtefælle, der i henhold til 9, stk. 2, sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til uskiftet bo og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte. Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem en værge eller skifteværge efter 9, stk. 2, har meddelt samtykke til uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge, meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i 9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse. 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende ægtefælle eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle. (

119 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 125 Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes livsarvinger. 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med denne Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue. 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje. 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. 140 Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet skiftes eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse. 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til det uskiftede bo. 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle, overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri rådighed. Reglerne i 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. 145 Kapitel 3 a Overtagelse efter vurdering a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for arvingen. 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos- og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen fortrinsret. (

120 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 155 Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger. 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen fortrinsret d. Bestemmelserne i 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør af e. I det omfang arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige, for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere regler herom fastsættes af justitsministeren. Kapitel 4 Tvangsarv Halvdelen af den arvelod, som tilkommer arveladerens livsarvinger og ægtefælle, er tvangsarv. 26. Over tvangsarv kan arveladeren ikke råde ved testamente, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel. 175 Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf. Kapitel 5 Forlodsret Arveladerens barn har ret til, såfremt det er nødvendigt for at sikre det passende underhold og uddannelse til dets 21. år, forlods at få udlagt et efter forholdene afpasset beløb. Ved fastsættelsen af beløbet kan der tages hensyn til, hvilke udgifter arveladeren har afholdt til andre børns uddannelse. Stk. 2. Forlodsretten kan ikke indskrænkes ved testamente. Den går forud for anden arv, men fyldestgøres kun af tvangsarv, såfremt boets midler ikke i øvrigt strækker til. (

121 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Har flere børn forlodsret, og kan boet ikke udrede det samlede beløb, bestemmer skifteretten under hensyn til børnenes behov og forholdene i øvrigt, hvor meget der forlods skal tillægges ét eller flere af børnene. 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at forlodsret gøres gældende i boet. Kapitel 6 Aftaler vedrørende arv samt arveforskud En arving kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde overdrage den arv, han har i vente. I denne arv kan der heller ikke søges fyldestgørelse af arvingens kreditorer. 31. En arving kan over for arveladeren mod eller uden vederlag give afkald på sin arveret. Afkaldet har også virkning for udstederens livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt Stk. 2. Afkald kan på samme måde gives over for arveladerens ægtefælle, når denne hensidder i uskiftet bo. 32. Har ægtefællers fælles livsarving erkendt at have modtaget et arveforskud, skal dette, når det er ydet af fælleseje og der skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, så vidt muligt afkortes i arven efter den førstafdøde, medmindre andet er aftalt. Et af førstafdøde oprettet testamente må vige, for så vidt dette er nødvendigt, for at afkortning kan finde sted. Den del af forskuddet, som ikke er afkortet i arven efter den førstafdøde, skal afkortes i arven efter den længstlevende. Stk. 2. Foranstående regler gælder også for forskud, som ydes af en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo Hvad en ægtefælle af fælleseje har givet et stedbarn eller dets livsarvinger, afkortes i arven efter den anden ægtefælle, såfremt det er aftalt, at ydelsen skal være forskud på arven efter denne. 34. Ved afkortning lægges arveforskuddets værdi ved modtagelsen til grund. Under særlige omstændigheder kan der dog afviges herfra. Stk. 2. Såfremt et modtaget forskud overstiger arvelodden, skal arvingen ikke betale det overskydende til boet, medmindre han særligt har forpligtet sig hertil. 210 Stk. 3. Hvis modtageren af et arveforskud dør før arveladeren, afkortes forskuddet i den arv, som tilkommer arvingens livsarvinger. 35. Arveforskud lægges til boet ved beregningen af arvelodder og tvangsarv. Kan forskuddet ikke fuldt ud afkortes i modtagerens arv, tillægges der kun et beløb svarende til hans arvelod. (

122 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 215 Stk. 2. Når et fællesbo skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, lægges forskuddet også til boet ved beregningen af boslodderne. Overstiger forskuddet modtagerens arv efter den afdøde ægtefælle samt et til hans arv efter den længstlevende svarende beløb, tillægges kun værdien af disse arvelodder. Kapitel 7 Udelukkelse og bortfald af arveret Når en person har begået en forsætlig overtrædelse af straffeloven, som har medført en andens død, kan det ved dom bestemmes, at han fortaber retten til at få arv, der var afhængig af den dræbtes død, og at hans arv efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. Stk. 2. Den, der har forsøgt at dræbe en slægtning i opstigende linje, øvet vold mod eller groft fornærmet ham eller truet ham på strafbar måde, kan efter den forurettedes begæring fradømmes retten til arv efter ham. Stk. 3. Afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 kan træffes ved straffedommen eller under en særlig sag. Stk. 4. Den fradømte arveret kan helt eller delvis tilbagegives den dømte ved testamente Faderen og hans slægt tager ikke arv efter barn uden for ægteskab, såfremt faderen ved avlingen af barnet har begået et forhold, for hvilket han ved dom er kendt skyldig efter borgerlig straffelov Ægtefællers indbyrdes arveret bortfalder ved separation og skilsmisse. 235 Stk. 2. Dør en af parterne i et omstødeligt ægteskab, arver den anden part ikke, hvis reglerne i 27, stk. 1 eller 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning efter hans begæring bringes til anvendelse, eller dersom sag til ægteskabets omstødelse af det offentlige var anlagt eller ifølge den lov, der var gældende ved ægteskabets indgåelse, skulle have været anlagt. Kapitel 8 Oprettelse af testamente 39. Den, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab, kan ved testamente råde over sine ejendele, jf. dog Testamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar eller for to vidner. (

123 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 41. Notaren bør i sin påtegning på testamentet afgive erklæring om, hvorvidt testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt anføre andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed. 245 Stk. 2. Nærmere regler om notarernes virksomhed fastsættes af justitsministeren. 42. Ved oprettelse af testamente for vidner skal testators underskrift eller vedkendelse ske i samtidig nærværelse af vidnerne, som straks skal skrive deres navne på testamentet. Stk. 2. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner Vidnerne skal være fyldt 18 år. De må ikke på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand mangle forståelse af vidnebekræftelsens betydning. Stk. 2. En person kan ikke være testamentsvidne, såfremt testamentet indeholder bestemmelser til fordel for ham, hans ægtefælle, forlovede, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller hans søskende eller for personer eller institutioner, til hvilke han ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning, at han har haft særlig interesse i begunstigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis begunstigelsen er ringe og har rimelig grund. Stk. 3. At en person er indsat som bobestyrer, udelukker ham ikke fra at være vidne Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente i overensstemmelse med foranstående regler, kan mundtligt meddele sit testamente i samtidig nærværelse af to vidner eller oprette testamente uden vidner ved et egenhændigt skrevet og underskrevet dokument. Stk. 2. Ved oprettelse af et mundtligt testamente finder bestemmelserne i 42, stk. 2, og 43, stk. 1, 2. punktum, og stk. 2 og 3, anvendelse. Vidnerne skal snarest muligt nedskrive testamentet og underskrive det således oprettede dokument. Stk. 3. Et i medfør af stk. 1 oprettet testamente bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente i overensstemmelse med Vidnerne bør i deres påtegning på testamentet angive 1) deres stilling og bopæl, 270 2) tid og sted for underskriften, 3) om de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidigt til stede efter testators ønske, (

124 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 4) om testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt 5) andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed. 275 Kapitel 9 Genkaldelse af testamente 46. En testamentarisk bestemmelse kan genkaldes i testamentsform eller ved, at testator på anden måde utvetydigt tilkendegiver, at den ikke længere skal være gældende. 280 Stk. 2. Vil testator i øvrigt gøre forandringer i testamentet, skal det ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente. 47. Ensidig genkaldelse af et gensidigt testamente skal for at være gyldig meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket Indeholder et gensidigt testamente mellem ægtefæller bestemmelser om senere fordeling af arven, kan den længstlevende ægtefælle ændre testamentets bestemmelser herom, for så vidt angår sit særeje og halvdelen af det tidligere fællesbo. Dette gælder dog ikke, såfremt andet er bestemt i testamentet eller klart fremgår af dette. 49. I de i 38 omhandlede tilfælde skal et testamente, som den ene ægtefælle har oprettet til fordel for den anden ægtefælle, anses for genkaldt, medmindre særlige omstændigheder taler herimod. 290 Stk. 2. Det samme gælder, såfremt nogen har oprettet testamente til fordel for sin forlovede og forlovelsen hæves. Kapitel 10 Om testamenters ugyldighed og anfægtelse Et testamente er ugyldigt, hvis testator ikke ved oprettelsen opfylder betingelsen i 39, eller hvis testamentet ikke opfylder formforskrifterne i 40, jf. 42 og 43, eller En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, såfremt testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til fornuftmæssigt at råde over sine ejendele En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis den er fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning eller ved misbrug af testators enfoldighed, svaghedstilstand eller afhængighed. (

125 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 53. Befandt testator sig ved oprettelsen i en vildfarelse, der var afgørende for hans testamentariske bestemmelse, er denne ugyldig. 305 Stk. 2. Har en testamentarisk bestemmelse ved fejlskrift eller anden fejltagelse fået et andet indhold end tilsigtet, skal den dog gennemføres efter sin rette mening, hvis denne kan udfindes. 54. En testamentarisk bestemmelse, der går ud på en anvendelse eller tilintetgørelse af efterladenskaberne, som åbenbart savner fornuftig mening, er ugyldig. 55. Indsigelse mod et testamentes gyldighed kan rejses af enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt Er testamentet oprettet for en notar, skal hans attestation på testamentet anses som bevis for de af denne omfattede forhold, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed. 57. Hvis der rejses indsigelse mod gyldigheden af et for vidner oprettet testamente, skal den, der vil påberåbe sig testamentet, ved førelse af testamentsvidnerne eller på anden måde godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet. Stk. 2. Har vidnerne i påtegningen attesteret, at der ved oprettelsen er forholdt i overensstemmelse med 42, skal dette anses for godtgjort, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed. Kapitel Båndlæggelse ved testamente 58. En arvelader kan ved testamente bestemme, at den tvangsarv, som tilfalder en livsarving efter ham, helt eller delvis skal båndlægges, når han finder dette stemmende med arvingens tarv. Stk. 2. Er arven af ringe værdi, kan justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, dog fritage for opfyldelse af den af arveladeren trufne bestemmelse om båndlæggelse Arvingen kan forlange bestemmelsen om båndlæggelse tilsidesat, såfremt han godtgør, at han er i stand til på forsvarlig måde at råde over arven på egen hånd. Stk. 2. Båndlæggelsen kan dog ikke ophæves for tiden før arvingens fyldte 25. år Begæring om tilsidesættelse af en bestemmelse om båndlæggelse skal snarest muligt fremsættes over for skifteretten. Er arvingen ikke fyldt 25 år, skal begæringen fremsættes snarest muligt, efter at han har opnået denne alder. (

126 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen kan foruden af arvingen og bobestyreren indbringes for højere ret af justitsministeren Tvangsarv kan kun båndlægges i en forvaltningsafdeling, der er knyttet til et pengeinstitut, og som justitsministeren har godkendt dertil. Stk. 2. Såfremt arvingen samtykker heri, kan arven med justitsministerens tilladelse båndlægges på anden måde, navnlig i fast ejendom. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af myndiges båndlagte midler Når arven er båndlagt, kan arvingen ikke råde over kapitalen i levende live, men alene hæve renten. Stk. 2. I den båndlagte kapital kan der ikke, så længe arvingen lever, søges fyldestgørelse af hans kreditorer. Det samme gælder uhævede renter indtil 6 måneder efter forfaldsdagen. 345 Stk. 3. Båndlagt arv er fuldstændigt særeje, medmindre andet er bestemt ved testamente. Dette gælder, selv om bestemmelsen om båndlæggelse tilsidesættes i medfør af 59. Stk. 4. Skal arvingen yde erstatning eller godtgørelse i anledning af en af ham forsætligt eller uagtsomt forvoldt skade på person eller gods, kan det ved dom bestemmes, at båndlæggelsen ikke skal være til hinder for, at beløbet udredes af de båndlagte midler Justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at der sker frigivelse af båndlagt arv, når det er en velfærdssag for arvingen. 64. Indeholder testamentet bestemmelser om udbetaling af den båndlagte arv til fastsat tidspunkt eller ved bestemte begivenheders indtræden, foretages udbetalingen af vedkommende forvaltningsafdeling. Afhænger det derimod af et skøn, om de i testamentet fastsatte betingelser er opfyldt, kan udbetaling kun ske efter bestemmelse af justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil. 65. Arv, som ikke er tvangsarv, kan båndlægges ved testamente. Bestemmelserne i 58, stk. 2, og finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i 61, 62, stk. 1-3, og 64 kan dog fraviges ved testamente. 360 (

127 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Kapitel 12 Andre bestemmelser om testamente 66. En ægtefælle kan ved testamente råde over enkelte genstande inden for sit særeje. 365 Stk. 2. Inden for sin boslod kan en ægtefælle testere over ting, som hører til hans bodel. Han kan dog kun med den anden ægtefælles samtykke testere over 1) fast ejendom, der tjener til familiens bolig, eller hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet, 2) indbo i det fælles hjem, 3) den anden ægtefælles arbejdsredskaber En arvelader kan forpligte sig til ikke at oprette eller genkalde testamente. Stk. 2. Erklæringen skal afgives under iagttagelse af reglerne i kapitel 8 om oprettelse af testamente. Er arveladeren umyndig, kræves værgens og statsamtets samtykke. 68. Ved testamente kan ejendele ikke tillægges flere ved testators død ufødte personer efter hinanden Har testator pålagt en arving en bestemt anvendelse af arven eller indskrænkninger i rådigheden over denne, kan justitsministeren, når hensynet til arvingens tarv taler derfor - navnlig hvis forholdene har forandret sig - tillade sådanne afvigelser fra testamentet, som ikke væsentlig fraviger testationens formål og karakter. Stk. 2. Har testator indsat nogen til at påse overholdelsen af sådan forskrift, kan afvigelsen ikke ske uden dennes samtykke, medmindre særlige omstændigheder taler derfor. Kapitel 13 Dødsgaver 70. Lovens regler om testamenter finder tilsvarende anvendelse på gaveløfter, der ikke kan gøres gældende, så længe giveren lever, og gaver, der gives på hans dødsleje. 385 (

128 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Kapitel 14 Arv som tilfalder staten Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes ejendele staten. Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at der ikke skal rejses indsigelse mod et testamente, der ville kunne anfægtes efter de herom gældende regler, men må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje. Justitsministeren kan endvidere under særlige omstændigheder afstå arven til afdødes slægtninge eller til andre, der har stået ham nær, navnlig når han ikke har kunnet oprette testamente, eller formuen hidrører fra en fælles slægtning. 72. Denne lov træder i kraft den 1. april Kapitel 15 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v Tidspunktet for arveladerens død er, medmindre andet følger af 75-78, bestemmende for, om loven eller hidtil gældende ret skal anvendes. 74. Såfremt et barn uden for ægteskab er født før 1. januar 1938, bestemmes dets adkomst til arv efter faderen og hans slægt og disses ret til arv efter barnet efter den før det nævnte tidspunkt gældende ret Reglerne i kapitel 3 anvendes også på uskiftet bo med livsarvinger, selv om den afdøde ægtefælle er død før lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke 9, stk. 2, og 19. Stk. 2. Arv eller gave, som er tilfaldet ægtefællen og ved lovens ikrafttræden er indgået i det uskiftede bo, fordi han ikke har begæret skifte inden for den i 5, stk. 2, i lov nr. 120 af 20. april 1926 om ægtefællers arveret og uskiftet bo fastsatte frist, kan ikke holdes uden for boet, selv om ægtefællen begærer skifte inden udløbet af fristen i nærværende lovs 14, stk Stk. 3. Sag til omstødelse af gave i medfør af 22 kan ikke anlægges, hvis den i loven af 20. april , stk. 2, omhandlede frist er overskredet ved lovens ikrafttræden. 76. Arveretlige retshandler som ikke opfylder lovens krav med hensyn til habilitet og form, er gyldige, hvis de er oprettet før lovens ikrafttræden og er i overensstemmelse med hidtil gældende ret. 415 Stk. 2. Bestemmelser om arveafkortning, truffet i overensstemmelse med i arveforordning af 21. maj 1845, bevarer deres retsvirkning, selv om arveladeren er død efter lovens ikrafttræden. (

129 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Testamente, som før lovens ikrafttræden er konfirmeret efter arveforordning af 21. maj , 1. punktum, bevarer retsvirkning i henhold til denne bestemmelse, selv om aveladeren er død efter lovens ikrafttræden. 78. Reglerne i kapitel 11 om retsvirkningerne af båndlæggelse anvendes også, når arveladeren er død før lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke 62, stk. 3. Bestemmelsen i 62, stk. 4, gælder kun krav, som er opstået efter dette tidspunkt. 425 Stk. 2. Bestemmelse om båndlæggelse, som før lovens ikrafttræden er konfirmeret efter arveforordning af 21. maj , kan ikke tilsidesættes efter denne lovs 59, selv om arveladeren er død efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Bestemmelse om båndlæggelse for arveladerens enke bevarer sin gyldighed, hvis den er konfirmeret før lovens ikrafttræden, selv om arveladeren er død efter dette tidspunkt Med hensyn til oprettelse af testamente vedrørende landejendomme har det sit forblivende ved reglerne i forordning af 13. maj 1769 om selveier-bønder og de dem forundte fordele 5, 1. punktum, forordning af 22. november 1837 angående den selveier-bønder hjemlede testationsfrihed 1-10 og 12, plakat af 17. marts 1847 samt de senere ændringer i disse bestemmelser og forordning af 21. maj 1845 indeholdende nogle forandringer i lovgivningen om arv 26 og 27, 2. punktum, jf. lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom 5, næstsidste stykke. 80. Fra lovens ikrafttræden ophæves: Krigsretsinstruks af 9. marts , Danske Lov , og , forordning af 5. december 1749 ang. arv, der tilfalder personer, som er optaget i et hospital, Kong Frederik V's søe-krigsartikelsbrev af 8. januar , for så vidt angår testamenter, forordning af 13. maj 1769 om selveier-bønder og de dem forundte fordele 5, 2. og 3. punktum, forordning af 18. juni 1777, jf. lov nr. 258 af 28. juni , forordning af 22. november 1837 angående den selveier-bønder hjemlede testationsfrihed 11, forordning af 21. maj 1845 indeholdende nogle forandringer i lovgivningen om arv - dog undtaget 26 og 27, 2. punktum - med senere ændringer, lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning 51, lov nr. 120 af 20. april 1926 om ægtefællers arveret og uskiftet bo med senere ændring og lov nr. 127 af 15. april 1930 om ikrafttræden af borgerlig straffelov a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om testamenters gyldighed. Med de øvrige nordiske lande kan regeringen tillige indgå overenskomst om andre spørgsmål vedrørende forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv. De i 1. og 2. punktum nævnte overenskomster finder anvendelse her i riget efter bekendtgørelse i overensstemmelse med de gældende regler. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv. (

130 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) 81. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 455 Lov nr. 373 af 7. juni 1989 (Lov om ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven og lov om afgift af arv og gave) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. (udelades) Lov nr. 396 af 13. juni 1990 (Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 6, 7, nr. 4, 9, nr. 5-11, 10, nr. 1, og 13 træder dog først i kraft den 1. oktober Stk. 3. (Udelades) Stk. 4. (Udelades) 470 Stk. 5. Tidspunktet for den førstafdøde ægtefælles død er bestemmende for, om den ved 5 fastsatte grænse eller den hidtil gældende grænse i skiftelovens 62 b, stk. 2, skal anvendes Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig. Lov nr. 389 af 14. juni 1995 (Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: (

131 Bilag Bekendtgørelse af arveloven LBK nr. 727 af 14/08/2001 (Gældende) Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. (Udelades) 485 Lov nr. 384 af 22. maj 1996 (Lov om ændring af arveloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bestemmelserne i 7 b, stk. 2-4, som anført ved denne lovs 1, nr. 1, finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo, hvor den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden før den 1. januar Justitsministeriet, den 14. august 2001 Frank Jensen /Birgit Kleis (

132 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder 5 Herved bekendtgøres lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 21. august 1990, med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 229 af 13. april Denne lov finder anvendelse på lejligheder, der ejes særskilt (ejerlejligheder). 10 Stk. 2. Reglerne om ejerlejligheder finder tilsvarende anvendelse på butikker, kontorer, lagerrum, værelser til beboelse og andre særskilt afgrænsede husrum. 2. Ejeren af en ejerlejlighed har sammen med andre ejere af lejligheder ejendomsret til grunden, fælles bestanddele og tilbehør m.v. efter et fordelingstal, der fastsættes som en brøkdel. Er fordelingstal ikke fastsat, er lejlighederne ligestillede. 15 Stk. 2. Til lejligheden hører i samme forhold rettigheder og forpligtelser for ejeren som deltager i et samtlige ejere omfattende fællesskab (ejerforeningen). Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede rettigheder og forpligtelser kan ikke adskilles fra ejendomsretten til lejligheden. Stk. 4. En ejer af flere ejerlejligheder i en ejerforening kan ikke deltage i afstemninger med fordelingstal for ejerlejligheder, der er genudlejet efter udgangen af Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder, og kun, når en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig. 4. Hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom. Stk. 2. De nærmere bestemmelser om tinglysning af rettigheder over ejerlejligheder fastsættes af justitsministeren Ejerforeningen kan i en husorden fastsætte almindelige ordensregler. Stk. 2. Ejeren skal give adgang til sin lejlighed, når dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer. (

133 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) Fælles udgifter, herunder udgifter vedrørende grunden, vej- og kloakbidrag, forsikringspræmier og udgifter til administration og vedligeholdelse af fællesbestanddele og tilbehør, bidrag til en eventuel grundfond m.v., udredes indbyrdes af de enkelte ejere efter det i 2, stk. 1, nævnte forhold. Stk. 2. Medfører foranstaltninger, som en ejer har foretaget i sin lejlighed, forøgelse af de i stk. 1 nævnte udgifter, påhviler det ham at betale merudgiften De nærmere bestemmelser om ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse, revision m.v. fastsættes i en af boligministeren udarbejdet normalvedtægt, som finder anvendelse, medmindre andet er vedtaget og tinglyst. 8. Hvis en ejer gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen eller et af dennes medlemmer, kan ejerforeningen pålægge ham at fraflytte lejligheden med passsende varsel Ved overdragelse af en ejerlejlighed skal overdrageren inden aftalens indgåelse gøre erhververen bekendt med en opstilling over lejlighedens og ejerforeningens finansiering og driftsudgifter samt, ved overdragelse af nyopførte ejerlejligheder, med en beregning af de udgifter, opførelsen har medført. 10. Loven anvendes på: Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli Bygninger, der ikke indeholder andre lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med tilhørende sædvanlige udenomsrum, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør mindst 26 m2. b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 m2 nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts Arealkravet anses dog for opfyldt, hvis mere end 4/5 af bygningens beboelseslejligheder hver for sig opfylder kravet og det tillige er opfyldt i gennemsnit for samtlige beboelseslejligheder. Har beboerne adgang til kollektiv bespisning i beboerrestaurant i bebyggelsen, kan en kogeniche i et lokale på mindst 3 m2 nettoetageareal erstatte kravet om et køkken. c. Lejligheden omfatter et badeværelse på mindst 2,5 m2 nettoetageareal eller et badeværelse på mindst 1,8 m2 nettoetageareal, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts (

134 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) 60 d. Lejligheden er forsynet med el og dens køkken og badeværelse med indlagt koldt og varmt vand og afløb for spildevand. Lejligheden skal indeholde mindst 1 wc-rum, og dette skal være forsynet med håndvask. e. Lejlighedens opvarmning sker fra et fælles varmeanlæg i eller uden for bygningen eller ved gas eller el i samtlige beboelsesrum. 65 f. Det totale varmetab for beboelseslejligheder skal være nedbragt til et niveau, der svarer til kravene i Bygningsreglementet af Boligministeren fastsætter nærmere regler herom. g. Efter gennemførelse af fornødne arbejder til opfyldelse af kravene i litra f er der foretaget tilpasning hertil ved indregulering og justering af bygningens varme- og fyringsanlæg. 70 h. Bygningen opfylder uanset alder de krav, der er stillet i medfør af lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. i. Ingen af bygningens beboelsesrum er ved ombygning gjort uhensigtsmæssige med hensyn til størrelse og udformning i forhold til de pågældende beboelsesrums hidtidige naturlige anvendelse. 3. Bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, jf. dog 27 i lov om bygningsfredning Bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. 5. Bygninger, der lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Ældreboligerne og resten af bygningen skal efter opdeling hver for sig udgøre en samlet ejerlejlighed. 7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggesstøtte-, kollegiestøtteeller boligbyggerilovgivningen eller efter 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet ejerlejlighed. Stk. 2. Loven anvendes ikke på: 1. Landbrugsejendomme, jf. lov om landbrugsejendomme. (

135 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør en ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan ikke videreopdeles. 3. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger Stk. 3. Videreopdeling af ejerlejligheder i bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og som lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning, kan ske, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt lejlighed til beboelse efter videreopdelingen opfylder de i stk. 1, nr. 2, litra a-f, nævnte krav. En sådan attestation er dog ikke en betingelse for videreopdeling af bygninger, som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 3. Videreopdeling kan kun ske af ejerlejligheder med højst 2 beboelseslejligheder (Ophævet) Med bøde straffes den, der tilbyder en lejer af hus eller husrum, som efter lejemålets indgåelse er omdannet til en ejerlejlighed, at erhverve det lejede som ejerlejlighed uden samtidig hermed skriftligt at oplyse lejeren om, at han har beskyttelse mod opsigelse i medfør af 84, litra d, i lov om leje. 16 a. Betinger sælgeren af en ejerlejlighed til beboelse sig en pris, der er væsentligt højere end lejlighedens værdi, kan køberen forlange prisen nedsat til et sådant beløb, som af boligretten skønnes rimeligt. Ved afgørelsen heraf vil der navnlig være at tage hensyn til ejerlejlighedens beliggenhed, størrelse, udstyr, kvalitet, tilstand, prioritetsforhold, ansættelse til ejendomsværdi efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, og øvrige forhold, sammenholdt med et sådant prisniveau, som må antages at ville være almindeligt gældende i kommunen for tilsvarende lejligheder, såfremt der fandtes en passende boligreserve, og der således var rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel efter de enkelte kategorier af ældre og nye lejligheder. Stk. 2. Køberen kan ikke gyldigt give afkald på sin ret efter stk. 1. Forbehold fra sælgerens side om handelens tilbagegang, hvis prisen nedsættes efter stk. 1, er uden virkning, medmindre retten på grund af særlige omstændigheder skønner det ubilligt, om køberen skulle kunne fastholde handelen. Stk. 3. Køberens adgang til at forlange prisen nedsat forældes i løbet af et halvt år fra tinglysning af endeligt skøde. 17. Denne lov træder i kraft den 1. juli Loven gælder ikke for Færøerne og for Grønland. 2-4 i lov nr. 195 af 18. maj 1977 er sålydende: (

136 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) 2 Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende Stk. 1. Uanset reglerne i ejerlejlighedslovens 10, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, som affattet ved 1, nr. 1-7, i denne lov, kan opdelingen i ejerlejligheder anmeldes til tinglysningsdommeren inden udgangen af marts måned 1978, såfremt ejeren inden 25. marts 1977 havde opnået byggetilladelse til herpå sigtende bygningsændringer, eller såfremt ejeren inden 25. marts 1977 havde anmodet en landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation. Stk. 2. Reglerne i 11, stk. 2-5, i ejerlejlighedsloven, som affattet ved denne lov, finder ikke anvendelse for ejere, når opdeling sker efter stk. 1, eller for ejere, der inden 25. marts 1977 har søgt byggetilladelse med henblik på iværksættelse af bygningsændringer til opfyldelse af kravene i den hidtil gældende ejerlejlighedslovs 10, stk. 1, nr Stk. 3. Ejerlejlighedslovens 12, stk. 2, som affattet ved denne lov, finder ikke anvendelse på arbejder, til hvis udførelse der er opnået byggetilladelse inden 25. marts Stk. 1. I ejendomme med flere end 8 beboelseslejligheder kan opdeling i ejerlejligheder anmeldes til tinglysningsdommeren, uden at ejeren på ny skal tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis, såfremt ejendommen efter de hidtil gældende regler i ejerlejlighedslovens 12, stk. 2, 14, stk. 3 eller 5, eller 15, stk. 1, 2 eller 3, kunne opdeles i ejerlejligheder den 25. marts I øvrigt finder 3 anvendelse. Stk. 2. Udløber lejerfrister efter 25. marts 1977, kan ejeren ikke gøre gældende, at han har erhvervet ret til at opdele ejendommen i ejerlejligheder. I disse tilfælde og i tilfælde, hvor ejerfrister udløber efter 25. marts 1977, kan ejeren, uanset den hidtidige regel i ejerlejlighedslovens 11, stk. 3, på ny tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis. Stk. 3. Reglerne i 11, stk. 2-5, i ejerlejlighedsloven, som affattet ved denne lov, finder ikke anvendelse for ejere, der er omfattet af stk. 1 eller stk Stk. 4. Ejendomme med 6-8 lejligheder skal ikke tilbydes lejere til overtagelse på andelsbasis, når opdeling anmeldes efter 3. 2 i lov nr. 240 af 8. juni 1979 er sålydende: 2 Loven(* 1) træder i kraft 1. januar og 3 i lov nr. 461 af 19. november 1979 er sålydende: (

137 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) Loven(* 2) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende Stk. 1. Opdeling efter de før lovens ikrafttræden gældende regler vil dog kunne ske, når en landinspektør over for tinglysningsdommeren attesterer, at ejeren inden 5. november 1979 havde anmodet en landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation. Det er yderligere en betingelse, at ejeren inden 5. november 1979 fysisk på ejendommen har iværksat arbejder, der eventuelt er fornødne til opfyldelse af de hidtil gældende krav i lovens 10, stk. 1, nr. 2, litra a-f. Stk. 2. Landinspektøren skal inden udgangen af november måned 1979 til kommunalbestyrelsen indlevere en fortegnelse over de anmodninger over opdelinger efter 10, stk. 1, nr. 2, som over for ham er fremsat rettidigt efter stk. 1. Anmeldelsen om opdeling i ejerlejligheder skal indeholde en attestation fra kommunalbestyrelsen om, at ejendommen er optaget på landinspektørens fortegnelse efter 1. punktum. Stk. 3. Ejeren skal inden udgangen af november måned 1979 over for kommunalbestyrelsen erklære, at iværksættelse af arbejder er sket som nævnt i stk. 1. Anmeldelsen om opdeling i ejerlejligheder skal indeholde en attestation fra kommunalbestyrelsen af, at ejeren har afgivet erklæring som nævnt i 1. punktum. Stk. 4. For ejendomme med flere end 5 beboelseslejligheder er det yderligere en betingelse, at lejernes acceptfrist som nævnt i den hidtil gældende 14, stk. 3, er udløbet inden den 5. november 1979, eller flere end 2/3 af lejerne inden dette tidspunkt har tilkendegivet, at de ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis. Stk. 5. Tilbud, som er fremsat til lejerne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i 11-14, falder bort, såfremt den i 14, stk. 3, nævnte frist udløber den 5. november 1979 eller senere. 2 i lov nr. 236 af 26. maj 1982 er sålydende: Loven(* 3) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. 2 og 3 i lov nr. 298 af 4. juni 1986 er sålydende: 2 Loven(* 4) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. (

138 Bilag Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder LBK nr. 647 af 25/07/1995 (Gældende) Opdeling efter de før lovens ikrafttræden gældende regler vil dog kunne ske, når en landinspektør over for tinglysningsdommeren attesterer, at ejeren inden 15. maj 1986 havde anmodet en landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation. Det er yderligere en betingelse, at ejeren inden 15. maj 1986 fysisk på ejendommen har iværksat arbejder, der eventuelt er fornødne til opfyldelse af kravene i lovens 10, stk. 1, nr. 2, litra a-f. 7 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 er sålydende: 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. 195 Stk. 1. Loven(* 5) træder i kraft den 1. juli 1987, dog træder 1, nr. 6 og 9, først i kraft den 1. januar Stk. 2. Bestemmelserne i a i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden udgangen af Stk. 3. Bestemmelsen i 1, stk. 4, i lov om indeksregulerede realkreditlån bevarer sin gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der i henhold til 81 i lov om boligbyggeri er givet tilsagn om rentebidrag inden udgangen af i lov nr. 138 af 7. marts 1990 er sålydende: 20 Stk. 1. Loven(* 6) træder i kraft den 1. april Dog træder 18 i kraft den 1. juli Stk. 2. Lov nr. 43 af 20. februar 1969 om bortfald af hartkorn og matrikelskyld ophæves. 4, stk. 2, i lov nr. 229 af 13. april 1991 er sålydende: Stk. 2. Lovens 3(* 7) træder i kraft den 15. april Boligministeriet, den 25. juli 1995 Ole Løvig Simonsen / Hanne Victor Hansen 210 (

139 Bilag 3 Fireworks Act Fireworks Act Chapter 22 5 An Act to make provision about fireworks and other explosives. [18th September 2003] 10 BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows:- 15 Introductory Introduction (1) In this Act "fireworks" means devices which- 25 (a) are fireworks for the purposes of the British Standard Specification relating to fireworks published on 30th November 1988 (BS 7114) or any British Standard Specification replacing it, or (b) would be fireworks for those purposes if they were intended as a form of entertainment. 30 (2) The Secretary of State may by regulations substitute a new definition of "fireworks" for the definition in subsection (1). 35 (3) References in this Act to supplying fireworks include- (a) selling them, 40 (b) exchanging them for any consideration other than money, and (c) giving them as a prize or otherwise making a gift of them, but do not include supplying them otherwise than in the course of a business. (

140 Bilag 3 Fireworks Act Fireworks regulations 50 Power to make regulations about fireworks 2.-(1) The Secretary of State may by regulations ("fireworks regulations") make any provision which the Secretary of State considers appropriate (a) for securing that there is no risk that use of fireworks will have the consequences specified in subsection (2), or (b) for securing that the risk that the use of fireworks will have those consequences is the minimum that is compatible with their being used. (2) The consequences are- 65 (a) death of persons or injury, alarm, distress or anxiety to persons, (b) death of animals or injury or distress to animals, and 70 (c) destruction of, or damage to, property. (3) Before making fireworks regulations the Secretary of State must consult (a) the Health and Safety Commission, (b) organisations which appear to the Secretary of State to be representative of interests substantially affected by the proposal, and (c) other persons whom the Secretary of State considers it appropriate to consult. (4) Before making fireworks regulations the Secretary of State must issue a full regulatory impact assessment setting out details of the costs and benefits and the wider economic, social and environmental impact of the proposed regulations. (5) But subsection (3) does not apply if the regulations are to- 90 (a) cease to have effect at the end of the period of not more than twelve months beginning with the day on which they come into force, and (

141 Bilag 3 Fireworks Act (b) contain a statement that it appears to the Secretary of State that the need to protect the public requires that the regulations should be made without delay. 95 (6) The power to make fireworks regulations includes power- (a) to make different provision for different cases, and (b) to make any incidental, supplementary, consequential and transitional provision which the Secretary of State considers appropriate. (7) Section 18 of the Consumer Protection Act 1987 (c. 43) (power to require information for deciding whether to make, vary or revoke regulations under section 11 of that Act) applies in relation to fireworks regulations as in relation to regulations under section 11 of that Act. 110 (8) Nothing in this Act shall be construed as in any way limiting the provision that may be made in regulations under section 11 of the Consumer Protection Act Prohibition of supply etc. to young persons (1) Fireworks regulations may include provision prohibiting persons from (a) supplying, or (b) offering or agreeing to supply, fireworks, or fireworks of a description specified in the regulations, to persons who are below an age so specified. (2) Fireworks regulations may include provision prohibiting the purchase or possession of fireworks, or fireworks of a description specified in the regulations, by persons who are below an age so specified. (3) If fireworks regulations impose any prohibition by virtue of this section, they may contain- 135 (a) exceptions from the prohibition, or ( ) (b) provision for the granting of dispensations from the prohibition. (

142 Bilag 4 Armed Forces Act Armed Forces Act Chapter 19 - continued 5 PART 3 TRIAL AND PUNISHMENT OF OFFENCES 17 Summary dealing or trial and functions of prosecuting authority Schedule 1 (which contains amendments relating to summary dealing or trial under the 1955 Acts or the 1957 Act and to the functions of the prosecuting authority under those Acts) shall have effect. 18 Abolition of naval disciplinary courts ( ) Section 52G of the 1957 Act (under which a disciplinary court may be ordered for the trial of an officer below the rank of commander) shall cease to have effect. 23 Restriction of judicial review of courts-martial 25 (1) Section 29 of the Supreme Court Act 1981 (c. 54) (orders of mandamus, prohibition and certiorari) is amended as follows. (2) In subsection (1) at the beginning there is inserted "Subject to subsection (3A)," (3) After subsection (3) there is inserted- "(3A) The High Court shall have no jurisdiction to make orders of mandamus, prohibition or certiorari in relation to the jurisdiction of a court-martial in matters relating to- (a) trial by court-martial for an offence, or (b) appeals from a Standing Civilian Court; and in this subsection "court-martial" means a court-martial under the Army Act 1955, the Air Force Act 1955 or the Naval Discipline Act 1957." ( ) (

143 Bilag 5 Landlord and Tenant Act Landlord and Tenant Act 1988 (c. 26) 1988 Chapter c An Act to make new provision for imposing statutory duties in connection with convenants in tenancies against assigning, underletting, charging or parting with the possession of premises without consent. [29th July 1988] 15 Be it enacted by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows: (1) This section applies in any case where (a) a tenancy includes a covenant on the part of the tenant not to enter into one or more of the following transactions, that is (i) assigning, (ii) underletting, (iii) charging, or (iv) parting with the possession of, the premises comprised in the tenancy or any part of the premises without the consent of the landlord or some other person, but (b) the covenant is subject to the qualification that the consent is not to be unreasonably withheld (whether or not it is also subject to any other qualification). (2) In this section and section 2 of this Act (a) references to a proposed transaction are to any assignment, underletting, charging or parting with possession to which the covenant relates, and (b) references to the person who may consent to such a transaction are to the person who under the covenant may consent to the tenant entering into the proposed transaction. (3) Where there is served on the person who may consent to a proposed transaction a written application by the tenant for consent to the transaction, he owes a duty to the tenant within a reasonable time (a) to give consent, except in a case where it is reasonable not to give consent, (b) to serve on the tenant written notice of his decision whether or not to give consent specifying in addition (i) if the consent is given subject to conditions, the conditions, (ii) if the consent is withheld, the reasons for withholding it. (4) Giving consent subject to any condition that is not a reasonable condition does not satisfy the duty under subsection (3)(a) above. ( ) (

144 Bilag Frank Jensen Folketinget Jensen, Frank, fhv. minister, Skansevej 15 B, 9400 Nørre Sundby. Socialdemokratiet - Folketingsmedlem for Nordjyllands Amtskreds fra 8. sept Forskningsminister 27. sept dec Justitsminister 30. dec nov Politisk ordfører fra sept Født 28. maj 1961 i Ulsted, søn af fhv. borgmester Kjeld Jensen og pædagogmedhjælper Sonja M. Jensen. Ferslev Skole Støvring Bavnebakkeskole Hf-eksamen fra Aalborg Katedralskole Cand.oecon., Aalborg Universitetscenter, Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitetscenter fra Formand for DSU i Støvring Kasserer for DSU i Nordjyllands Amt Uddannelsessekretær for DSU i Nordjyllands Amt Formand for DSU i Nordjyllands Amt Medlem af forretningsudvalget for DSU Næstformand for Socialdemokratiet i Nr. Tranders Medlem af forretningsudvalget for LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Ligeledes indtil 1994 medlem af bestyrelsen for Danmarks Nationalbank og for Dansk Liv & Pension Forsikringsaktieselskab. Medlem af Folketingets Finansudvalg Politisk ordfører til 1994 og igen fra sept Medforfatter til»beskæftigelses- og erhvervspolitik i udvalgte kommuner i Danmark, Finland, Norge og Sverige«, Partiets kandidat i Aalborg Nord-kredsen fra adresse: [email protected] (

145 Bilag Justitsministeriet Forside Jutsitsministeriet Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Tel Fax [email protected] English version Organisation Justitsministeren Danmark og Schengen Nyheder Fakta og Lovstof Velkommen til Justitsministeriet Justitsministeriet varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politiog anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg. Under ministeriet hører endvidere lovgivningen på det person- og familieretlige område, fondslovgivningen og registerlovgivningen. Aktuelt Justitsministerens væsentligste resultater på retsområdet i VKregeringens periode Politiets brug af skydevåben. Empirisk del. Sidste nyt Udmøntningsplaner på plads for politi og kriminalforsorg ( ) Evaluering af offerrådgivningen ( ) Resultatet af frit lejde-aktionen vedrørende ulovlige knive og andre våben ( ) Publikationer Forskning og dokumentation Stillinger Links (

146 Forlaget Thomson Forlaget Thomson OnlineButik Support Kursus Kontakt Online StudieOnline Bilag Karnov Online flere fordele Forlaget Thomson Titel ONLINE ONLINE FIRMAID: PASSWOR D: OK Karnov Online - flere fordele Ajourføres hver eneste dag Karnov Online ajourføres hver eneste dag. Lovændringer og ny domspraksis er til rådighed i samme øjeblik, den daglige opdatering af databaserne finder sted. Langt hurtigere end papirudgaven eller cd-rom'en. GLEMT FIRMAID/PASSWORD? REKVIRÉR Mere indhold (

147 Bilag Karnov Online flere fordele Forlaget Thomson PRØVEABONNEMENT GENERELT BRUGERMANUALER ONLINESUPPORT PRISER OG LICENSTYPER INTRANET TOOLKIT PAY-PER-VIEW LICENSBETINGELSER Karnov Online er opdelt i en såkaldt basis udgave, benævnt: Karnov Online Basis. Denne udgave indeholder det samme som cd-rom udgaven af Karnovs Lovsamling, men bliver løbende ajourført. Herudover får du også adgang til lovforslag og betænkninger. Det er også muligt at få adgang til tillægsmodulerne: Karnov Bekendtgørelser, cirkulærer mv. Læs mere Karnov Historik Læs mere PRODUKTER KARNOVS LOVSAMLING UFR DANMARKS LOVE WESTLAW INTERNATIONAL REVISORBIBLIOTEKET EU-KARNOV LABOR KONTOR DAGBOG SKOLEHÅNDBOGEN MILJØ & TEKNIK VETERINÆR & FØDEVARER THOMSON HR THOMSON HR & PID Meget lettere Karnov Online er en ren Internetversion. Du slipper derfor for besværet med cd-rom skiver, og du har altid adgang til Danmarks mest omfattende juridiske databaser - lige meget hvor du befinder dig. Nye varslingsfunktioner med Karnov Online Slut med at tjekke om der har været ændringer siden sidst. Ved opslag på en lov i Karnov Online bliver du nu automatisk varskoet, hvis der er: Fremsat lovforslag, som kan ændre den aktuelle lov. Vedtaget eller stadfæstede love, som ændrer den aktuelle lov. Udstedt nye bekendtgørelser, cirkulærer eller vejledninger i tilknytning til loven. Afsagt nye domme i relation til den aktuelle lov Udkommet ny faglitteratur. Daglig opdatering af: Alle fremsatte lovforslagvedtagne lovforslag og stadfæstede love.. Alle bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser mv., som offentliggøres i Lovtidende og Ministerialtidende.. Adgang til retskilderne i fuld tekst dagen efter fremsættelsen/vedtagelsen i Folketinget eller efter offentliggørelsen i Lovtidende og Ministerialtidende. KOMMENDE UDGIVELSER Få besked via når udgivelsen udkommer FSR juridiske vejledn inger - Alle 8 vejledning er Udgives : NYHEDSMAIL Din d er informerer om Bøger cdrom'er onlineser- vices fra Forlaget Thomson Her kan du tilmelde rette slette profilen på din nyhedsmail Men du får selvfølgelig også Tidligere adgang til de kommenterede udgaver af nye love. Allerede til rådighed 2-6 uger før udgivelsen i Gule Hæfter.. Løbende opdatering af Karnovs noter med resumé af nye domme og ny litteratur. Karnov Online Basis og tillægsmoduler Med Karnov Online Basismodul får du alle ovenstående fordele oven i din nuværende Karnov udgave - og så til de samme penge. Til dig som har brug for alle informationer, kan vi selvfølgelig også tilbyde Karnov Online tillægsmoduler: Karnov Historisk - Historiske versioner af Karnovs Lovsamling Karnov bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Alle de anordninger, bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser, skrivelser, vejledninger og øvrige administrative forskrifter som der er henvist til i Karnovs noter. Prøv Karnov Online Gratis (

148 Bilag Karnov Online flere fordele Forlaget Thomson Du kan prøve Karnov Online gratis i 30 dage. Vælg "Rekvirér prøveabonnement" i menuen til venstre eller Kontakt kundeservice på telefon (

149 Bilag List of Cabinet Ministers Electronic List of Ministerial Responsibilities LIST OF GOVERNMENT MINISTERS 2 APRIL 2004 Cabinet Ministers Ministers by Department Government Whips (House of Commons and House of Lords) With effect from July 2003, details of Ministerial Responsibilities can now be found at new web based tool allowing users to search for departmental and Ministerial responsibilities electronically. The Scottish Executive and National Assembly for Wales list Scottish Ministers and Assembly Secretaries (under "Cabinet") on their own websites. LIST OF CABINET MINISTERS Prime Minister, First Lord of the Treasury and Minister for the Civil Service The Rt Hon Tony Blair MP Deputy Prime Minister and First Secretary of State The Rt Hon John Prescott MP Chancellor of the Exchequer The Rt Hon Gordon Brown MP Secretary of State for Foreign and Commonwealth Affairs The Rt Hon Jack Straw MP Secretary of State for the Home Department The Rt Hon David Blunkett MP (

150 Bilag List of Cabinet Ministers Electronic List of Ministerial Responsibilities Secretary of State for Environment, Food and Rural Affairs The Rt Hon Margaret Beckett MP Secretary of State for Transport and Secretary of State for Scotland The Rt Hon Alistair Darling MP Secretary of State for Health The Rt Hon Dr John Reid MP Secretary of State for Northern Ireland The Rt Hon Paul Murphy MP Secretary of State for Defence The Rt Hon Geoff Hoon MP Secretary of State for Work and Pensions The Rt Hon Andrew Smith MP Secretary of State for Trade and Industry and Minister for Women and Equality The Rt Hon Patricia Hewitt MP Secretary of State for Culture, Media and Sport The Rt Hon Tessa Jowell MP (

151 Bilag List of Cabinet Ministers Electronic List of Ministerial Responsibilities Parliamentary Secretary to the Treasury and Chief Whip The Rt Hon Hilary Armstrong MP Secretary of State for Education and Skills The Rt Hon Charles Clarke MP Chief Secretary to the Treasury The Rt Hon Paul Boateng MP Leader of the House of Commons, Lord Privy Seal and Secretary of State for Wales The Rt Hon Peter Hain MP Minister without Portfolio The Rt Hon Ian McCartney MP1 Leader of the House of Lords and Lord President of the Council The Rt Hon Baroness Amos Secretary of State for Constitutional Affairs and Lord Chancellor for the transitional period The Rt Hon Lord Falconer of Thoroton QC (

152 Bilag Om statsamterne Statsamternes website Om statsamterne De 14 statsamter og Københavns Overpræsidium (i det følgende under ét benævnt statsamterne) er selvstændige regionale institutioner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Statsamterne administrerer lovgivning på en lang række områder, og varetager den hermed forbundne vejlednings- og informationsvirksomhed. De to største sagsområder er det person- og familieretlige og det sociale område. Statsamterne behandler årligt et betydeligt antal enkeltsager. I år 2002 behandlede statsamterne f.eks. ca sager. Statsamternes opbygning Statsamterne ledes af statsamtmanden / stiftamtmanden (i København af Overpræsidenten), og af de kontorchefer, der er knyttet til de enkelte statsamter. Det store antal afgørelser indebærer, at statsamternes medarbejdere i betydeligt omfang har et selvstændigt ansvar for behandlingen af sagerne, herunder for at træffe de nødvendige afgørelser eller for at afgive indstilling til nævn m.v. Den interne fordeling af statsamtets opgaver afhænger af lokale forhold, herunder af om det enkelte statsamt har opgaver inden for civilt beredskab og/eller sessionsafholdelse. Statsamternes myndighedsopgaver løses af eget personale. Visse andre arbejdsopgaver i forbindelse med overvåget samvær, børnesagkyndig rådgivning, transportopgaver m.v. udføres i et vist omfang ved ekstern arbejdskraft. Statsamternes målsætninger og resultater Statsamterne skal være effektive og moderne opgavevaretagere, der i videst muligt omfang opfylder borgernes krav og forventninger til god forvaltning inden for rammerne af den lovgivning, statsamterne er sat til at forvalte. Dette sikres gennem korrekte og forståelige afgørelser, korte sagsbehandlingstider og i øvrigt god service. Statsamternes opgavevaretagelse skal i øvrigt ske så effektivt, produktivt og sparsommeligt som muligt. Statsamternes overordnede målsætninger er formuleret således: - Kvalitet i sagsbehandling - Korrekte og forståelige afgørelser - Korte sagsbehandlingstider - God service og rådgivning overfor borgerne og myndigheder m.v. - Produktiv og effektiv opgavevaretagelse Til opfølgning og styring i forhold til denne målsætning er der i forbindelse med udmøntningen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets handlingsplan vedrørende økonomisk styring og opfølgning fastsat konkrete resultatmål for kvaliteten i sagsbehandlingen, udviklingen i borgertilfredsheden, sagsbehandlingstid, produktivitet og medarbejdertrivsel. (

153 Bilag Om statsamterne Statsamternes website Statsamterne som lokale statslige forvaltningsenheder Statsamterne er i stigende grad blevet tillagt rollen som statslig regional myndighed, der kan varetage statslige opgaver indenfor et af de mange områder, hvor der skønnes at være fordele ved at lægge sagsbehandling - og den dermed ofte forbundne borger- og myndighedskontakt - ud i de lokale områder. Denne rolle for statsamterne blev i vidt omfang defineret i en betænkning fra 1989 om de kommunale opgavers fordeling og finansiering. Der blev heri peget på det ønskelige i, at statsamterne blev klageinstans for de kommunale afgørelser. Baggrunden herfor var ikke mindst statsamternes stærke tradition for juridisk sagsbehandling. Statsamternes nye opgaver Blandt det seneste tiårs mange nye opgaver tæller ikke mindst overførslen i 1992 af sekretariaterne for de tidligere sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævn, det der nu betegnes De sociale Nævn, fra amtskommunerne. Også nedlæggelsen af Værnepligtstyrelsen gav statsamterne en ny opgave: Overtagelse af udskrivningen, dvs. sessionsbehandlingen, af alle landets værnepligtige. Blandt andre opgaver der er kommet til, kan nævnes behandling af psykiatriske patientklagesager, byggelovssager og sager om opholdstilladelse til EU/EØS-borgere. Inden for de seneste år er statsamternes juridiske kompetencer blevet styrket gennem overtagelse af nogle opgaver, der hidtil er blevet løst i domstolsregi. Det gælder således kompetencer indenfor tvang i psykiatrien og indenfor værgemålsområdet. Folketinget vedtog den 1. juni 2001 justitsministerens forslag til ny børnelov - (lov nr. 460 af 7. juni 2001). Loven, der er trådt i kraft den 1. juli 2002, medfører, at behandlingen af alle faderskabssager starter i statsamterne og, at nogle faderskabssager, der i dag afgøres af domstolene, fremover vil kunne afsluttes af statsamterne. Varetagelsen af disse meget forskellige arbejdsopgaver har statsamterne indpasset på en fleksibel og effektiv facon, og statsamterne vil også i fremtiden stå til rådighed som et lokalt statsligt forvaltningsapparat, hvortil ministerier kan henlægge opgaver, der med fordel kan løses i de lokale områder. Statsamternes tilstedeværelse åbner således mulighed for, at de ministerier, der ønsker at få løst nogle af deres opgaver lokalt, kan opnå dette uden at behøve at komme ud i nye institutionsopbygninger. Statsamterne og ministerierne En række af statsamternes afgørelser kan påklages til centrale myndigheder. Statsamterne hører organisatorisk og budgetmæssigt under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og udfører en række opgaver for dette ministerium. Statsamterne udfører dog den væsentligste del af deres opgaver for andre ministerier og myndigheder, hvoraf de vigtigste er Justitsministeriet, herunder navnlig Civilretsdirektoratet, og Socialministeriet. Endvidere administrerer statsamterne lovgivning for By- og Boligministeriet og på mindre områder for andre ministerier. Nedenstående viser, hvilke ministerier statsamterne udfører opgaver for. Tidsforbruget på sager vedrørende kongehuset samt beskikkelse af nævnsformænd ikke medregnet. (

154 Bilag Om statsamterne Statsamternes website Hvilke ministerier udfører statsamterne opgaver for? Statsamternes opgaver på ministeriernes områder Statsamternes opgaver på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er følgende: Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. januar 2004 af 5 statsamter, København, Vestsjælland, Sønderjylland, Århus og Nordjylland. Hovedopgaven består i et legalitetstilsyn, hvor sager tages op til behandling på grundlag af en klage eller af egen drift, og i afgivelse af vejledende udtalelser inden for det kommunalretlige område. På sundhedsområdet behandler Det Psykiatriske Patientklagenævn klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering på de psykiatriske afdelinger. Nævnets møder afholdes på de psykiatriske afdelinger, hvor patienten er eller har været indlagt. Endvidere har statsamterne opgaver i forbindelse med afholdelsen af folketingsvalg. Syv statsamter varetager civilregionsopgaver. Seks statsamter varetager lokal værnepligtsadministration med sessionsafholdelse. Civilregionsopgaverne og værnepligtsopgaverne medfører, at nogle af de implicerede statsamter også varetager disse opgaver i nabo(stats)amter. På Justitsministeriets (navnlig Civilretsdirektoratets) område behandler statsamterne et stort antal person- og familieretlige sager. Det drejer sig først og fremmest om sager vedrørende separation og skilsmisse. Statsamterne fastsætter endvidere ægtefællebidrag og bidrag til børn født i og uden for ægteskab. Statsamterne fastsætter samvær og godkender aftaler om forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen. Også i forbindelse med ægteskabs indgåelse har statsamterne visse beføjelser. Statsamterne behandler anerkendelser af faderskab til børn født uden for ægteskab og er anmeldelsesmyndighed vedrørende fælles forældremyndighed. Hertil kommer, at statsamterne varetager sager om værgemål, båndlagte midler, adoption, navne, samt fri proces til såvel familieretlige sager som almindelige civilretlige sager. Under Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriets områder hører en række af de afgørelser, der træffes af de sociale nævn. Det drejer sig om klager over kommuners og enkelte af amtskommuners afgørelser på det sociale område, hvor de største områder er afgørelser om førtidspension og dagpenge samt afgørelser efter aktivloven og lov om social service. Herudover behandler nævnene afgørelser efter lovene om børnetilskud, (

155 Bilag Om statsamterne Statsamternes website retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om individuel boligstøtte m.v. På Økonomi- og Erhvervsministeriets område er statsamterne klageinstans vedrørende kommunernes administration af byggeloven. Endvidere er Det Sociale Nævn ankeinstans for kommunernes afgørelser efter lov om almene boliger. På Skatteministeriets område behandles klagesager over afgørelser vedr. børnefamilieydelsen. På Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område træffer statsamterne afgørelse vedrørende meddelelse af opholdsbevis til EF/EØS-borgere og opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn samt i sager om indfødsret. Desuden behandler de sociale nævn klager over kommunernes afgørelser efter integrationsloven og repatrieringsloven. Inden for Kirkeministeriets område varetager 10 af statsamtmændene (som stiftsamtmænd) sammen med biskoppen de opgaver, der påhviler stiftsøvrigheden (tilsyn med kirker, kirkegårde og præsteboliger samt långivning af stiftsmidler). De nævn og råd, der er omtalt, har statsamtmanden som formand og statsamtet som sekretariat. Intern kontrol og resultatopfølgning Mens en række ministerier alene er faglige opdragsgivere, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet herudover også ansvarlig for den bevillingsmæssige styring af statsamterne. Den noget specielle omstændighed, at statsamterne har en lang række forskellige opdragsgivere/arbejdsgivere stiller store krav til den styring, der blandt andet skal sikre en god overensstemmelse mellem den faglige og økonomiske hensyn. Det igangværende arbejde med intern kontrol og resultatopfølgning (IKR) har bl.a. til formål at opnå en større gennemskuelighed i statsamternes opgaveudførelse og i bevillingssystemet, således at der bliver et bedre grundlag for at sikre sammenhæng i styringen. IKR-arbejdet er et led i en offensiv strategi, hvor der gennem kontraktstyring sættes mål for kvalitet, produktivitet, enhedsomkostninger mv., og hvor der samtidig opstilles en række mål for udviklingen af det faglige indhold i statsamternes opgaver. Hvis du vil vide mere om statsamternes arbejde, henvises du til Statsamternes virksomhedsregnskab 2002 Sidst opdateret den :07** (

156 Bilag UK Legislation HMSO Her Majesty s Stationery Office About HMSO Managing Copyright Access to Information Legislation UK - Acts of the UK Parliament - Explanatory Notes - Statutory Instruments - Statutory Instruments Statistics - Church Measures Northern Ireland Scotland Wales Chronological Tables New Legislation IAR HMSO Publication Scheme Command United Kingdom Legislation Acts of the UK Parliament With effect from the first Public General Act of 1988, the full text of all new Public General Acts is available via this website. All Public General Acts appear as originally passed by the UK Parliament. With effect from the first Local Act of 1991, the full text of all new Local Acts is available via this website. All Local Acts appear as originally passed by the UK Parliament. The aim is to publish all new Acts of the UK Parliament on the Internet simultaneously with or, at least within 24 hours of their publication in printed form. However, any document which is especially complex in terms of its size or its typography may take longer to prepare. The search engine has been designed to help identify the document that you wish to browse and will search the text of all documents on this site. The full text of Bills currently before the UK Parliament can be accessed via the UK Parliament website. Full text Public Acts European Communities Act 1972 (

157 Bilag UK Legislation HMSO Her Majesty s Stationery Office Papers Gazettes Civil Service Year Book Delivering Services Related Sites Full text Local Acts back to top Crown copyright UK government accesskeys system Last updated: 07 January 2004 (