1.1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Målgruppe Bogens struktur Fagsprog og oversættelse...

Transkript

1 Introduktion til fagsprogslingvistik og sammenligning af sprogbrugen i danske tekniske, juridiske og økonomiske tekster - et oversættelsesredskab Sanne Johansen, HHÅ 2003 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Målgruppe Bogens struktur Fagsprog og oversættelse Sprogbrug Sprog Fagsprog Et godt fagsprog Tekstfunktion Teksttype Tekstgenre Definition Konvention Formål med genreinddeling Oversættelse af fagsproglige tekster Oversættelsesmodel Sammenfatning Forslag til litteratur Sprogbrugen i tekniske tekster Indledning Generelt Karakteristiske træk Upersonligt præg Tempus Direktive udtryk Substantiver og verber Adjektiver Analyse af brugsvejledning Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Sammenfatning

2 Forslag til litteratur Sprogbrugen i juridiske tekster Indledning Generelt Karakteristiske træk Periodestil Foranstillede participalkonstruktioner Tempus Gammeldags ordvalg og rutineformler Passiv Analyse af kontrakt Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Sammenfatning Forslag til litteratur Genreinddeling af økonomiske tekster Indledning Metode til genreinddeling Analyse af tekstkorpus Årsrapport Årsberetning Resultatopgørelse Balance Nøgletal Nyhedsartikel Artikel i fagtidsskrift Lærebog Resultat af genreinddeling Begrundelse for genreinddeling Sprogbrugsanalyse af økonomiske tekster Indledning Metode til sprogbrugsanalyse Analysemodel Analyse af tekst Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Analyse af tekst Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion

3 6.5.4 Leksikalske træk Syntaks Analyse af tekst Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Sprogbrugen i økonomiske tekster Indledning Resultat af sprogbrugsanalyse Generelt Karakteristiske træk Høj faglighed Tal Argumentative markører Sætningsopbygning Verber Upersonlig og personlig stil Sammenfatning Sammenligning af sprogbrugen i tekniske, juridiske og økonomiske tekster Indledning Ligheder Forskelle Tekstfunktion Stil Substantiver Verber Særlige træk Konklusion på komparativ analyse Sammenfatning Konklusion Resumé en français Bibliografi Indeks Bilagsliste: Bilag 1: Aktionærer og udbytte fra Ledelsens beretning, Årsrapport for 2002, Bonusbanken, side 8. 3

4 Bilag 2: Stigende indtjening i COOP Danmark fra Erhverv & Økonomi, Jyllands-Posten den 1. april 2003 Bilag 3: Balancen fra Bogføring, kapitel 4, John Christensen 2001, Omkostningsteori og regnskab. 4

5 1 Introduktion 1.1 Indledning Under mit CLM-studium har jeg oplevet, at der er stor forskel på mængden af litteratur inden for de tre fagsprog, som CLM-studiet er bygget op omkring: juridisk, teknisk og økonomisk fagsprog. Her tænker jeg på litteratur, som beskriver fagsprogets sprogbrug og karakteristiske træk m.m. Forskellen ligger i, at der findes en lang række bøger og materialer, hvormed man kan stifte bekendtskab med det juridiske og tekniske område, mens denne litteratur er næsten ikke-eksisterende inden for det økonomiske sprog. Min første tanke med denne bog var derfor, at den skulle forsøge at afhjælpe denne sørgelige situation. Som udgangspunkt ville jeg foretage en analyse af danske økonomiske tekster med henblik på at definere, hvad der karakteriserer sprogbrugen inden for økonomisk fagsprog. Denne tanke blev senere kombineret med ideen om at udarbejde en samlet introduktion til sprogbrugen inden for de tre fagsprog, for dermed at give læseren mulighed for at skabe sig et hurtigt overblik over de forskelle og ligheder, der findes på disse områder. Min største inspirationskilde for denne bog er Betina Schmidts Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk (2002). Jeg mener, at hun med denne bog har skabt et meget brugbart oversættelsesredskab, og at denne bør indgå i undervisningen på ethvert fagsprogligt studium. Jeg har ligeledes haft stor glæde af at læse Jan Engbergs Introduktion til fagsprogslingvistikken (1998). I dette materiale præsenterer han nogle af de begreber og emner, som danner grundlaget for nærværende bog, f.eks. fagsprog, og dette gøres på en meget pædagogisk og lettilgængelig måde. Derudover finder jeg materialet yderst relevant, fordi det bliver brugt i undervisningen på BA på Handelshøjskolen i Århus og dermed henvender sig til nogenlunde den samme målgruppe som denne bog. 1.2 Problemformulering Jeg har valgt at udforme denne bog som et supplement til føromtalte Betina Schmidts Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk (2002), idet de overordnede emner for de to bøger er de samme: fagsprog og oversættelse af økonomiske tekster. Men hvor Betina Schmidt går i dybden med selve oversættelsesprocessen herunder metode, strategi og informationssøgning vil jeg kun overfladisk behandle denne og i stedet sætte mere fokus på en sammenligning af de tre fagsprog, man har med at gøre på et erhvervssprogligt studium: teknisk, juridisk og økonomisk fagsprog. Bogen har det overordnede formål at give studerende og oversættere et redskab til oversættelsesprocessen, hvor de får et indblik i de tre fagsprogs sproglige karakteristika for dermed at forbedre deres kompetence til at foretage professionelle 1

6 oversættelser. Et sådant materiale vil, efter min mening, egne sig udmærket til undervisningen på bl.a. landets handelshøjskoler. For at kunne udarbejde bogen med dette formål, har jeg formuleret følgende spørgsmål, som jeg har til hensigt at besvare: - Hvad er fagsprog? Til dette vil jeg med udgangspunkt i Engbergs Introduktion til fagsprogslingvistikken definere begrebet fagsprog, herunder hvad, der kendetegner et godt fagsprog. - Hvordan skal fagsprog oversættes? For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg komme ind på vigtigheden af bl.a. tekstanalyse og genrekendskab, og jeg vil give et eksempel på, hvordan selve oversættelsesprocessen kunne se ud. - Hvordan ser sprogbrugen ud inden for det tekniske og det juridiske område? For at besvare dette, vil jeg præsentere de karakteristiske træk, der findes inden for de to fagsprog samt give et eksempel på, hvordan disse træk ses i praksis. Jeg vil her tage udgangspunkt i litteratur, der allerede eksisterer på området. - Hvordan ser sprogbrugen ud inden for det økonomiske område? Der findes, som nævnt indledningsvist, ikke megen litteratur om den økonomiske sprogbrug. For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg derfor udvælge 16 danske økonomiske tekster, der skal inddeles i genrer, og derefter vil jeg foretage sprogbrugsanalyser af tre af disse tekster. Den anvendte analysemodel vil blive gennemgået i afsnit Hvad er forskellene og lighederne fagsprogsområderne imellem? Til dette vil jeg foretage en komparativ analyse, hvor jeg vil stille de væsentligste sproglige karakteristika inden for de tre fagsprog op imod hinanden, og dermed se på, hvordan de adskiller sig fra hinanden og på hvilke punkter, de ligner hinanden. 1.3 Emneafgrænsning Da jeg som nævnt har valgt at betragte denne bog som et supplement til Betina Schmidts Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk (Schmidt 2002), vil der forekomme steder, hvor et emne kun behandles sporadisk eller slet ikke, selv om disse synes oplagte for bogens indhold. Det drejer sig f.eks. om oversættelsesstrategi og informationssøgning, hvor der i stedet vil blive henvist til Betina Schmidts (2002) materiale. Idet der allerede eksisterer en stor mængde brugbart materiale inden for teknisk og juridisk fagsprog, og på grund af bogens begrænsede omfang, har jeg valgt kun at foretage selvstændige analyser af tekster inden for det økonomiske fagsprog. Jeg har 2

7 udvalgt 16 danske tekster, der skal indgå i en genreanalyse og derefter valgt tre af disse tekster til en sprogbrugsanalyse, dvs. en analyse af, hvordan sproget bruges. Jeg er naturligvis klar over, at læseren ikke får et fuldstændigt billede af sprogbrugen inden for økonomisk fagsprog på basis af tre tekster. Resultatet af sprogbrugsanalysen bør derfor ses som et forsøg på at give et indtryk af, hvilke sproglige træk, der er karakteristiske for danske økonomiske tekster. 1.4 Målgruppe Bogen er tiltænkt BA og CLM-studerende ved handelshøjskolerne samt universitetsstuderende, der interesserer sig for fagsprog, og som ønsker at vide mere om sprogbrugen inden for teknisk, juridisk og økonomisk fagsprog. Man kan dog også forestille sig, at bogens læser er en uddannet translatør, der ønsker at opfriske eller udbygge sin viden om fagsprog. Fælles for målgrupperne er, at de ønsker at forbedre deres muligheder for at kunne foretage oversættelser af høj kvalitet inden for de omtalte fagområder. 1.5 Bogens struktur Mht. indhold og layout har jeg valgt at udforme bogen som en blanding mellem en lærebog og et opslagsværk. Jeg kalder det et opslagsværk, fordi bogen er forsynet med et indeks, som gør det muligt hurtigt at slå op i bogen, hvis der er et bestemt ord, man ønsker at se i en kontekst eller at vide mere om. Og fordi, visse kapitler er forsynet med et forslag til litteratur, som læseren selv kan søge, hvis denne skulle ønske et dybere indblik i det i kapitlet behandlede område. Endelig kalder jeg det et opslagsværk, fordi de enkelte kapitler kan læses individuelt. Ønsker man at vide noget om teknisk fagsprog, kan man altså sagtens læse kapitel 3 uden at læse de andre kapitler. Jeg vil dog anbefale, at kapitel 2 læses forinden, idet der kan optræde visse termer i de andre kapitler, som kræver en definition eller en nærmere forklaring. Jeg kalder det en lærebog, fordi bogen er formuleret i et lettilgængeligt sprog, og fordi selve indholdet er struktureret. Dvs. bogen starter med en gennemgang og definition af de væsentligste begreber, som senere bruges i beskrivelsen og analysen af fagsprogene. Derudover kalder jeg det en lærebog, fordi der efter de fleste kapitler befinder sig en kort sammenfatning, som læseren kan bruge til hurtigt at skabe sig et overblik. Som nævnt ovenfor er visse kapitler forsynet med en liste over forslag til litteratur. Listen tilhørende kapitel 2 er delt op i punkt 1 og 2, og listen efter kapitel 3 og 4 er delt op i punkt 1, 2 og 3: Punkt 1: Litteraturen under dette punkt er udvalgt fra Oversættelseshåndbogens (Pedersen 1994) afsnit: Ræsonneret bibliografi oversættelsesvidenskab af Viggo Hjørnager Pedersen og Ræsonneret bibliografi fagsprog af Niels Krogh-Hansen. 3

8 Punkt 2: Litteraturen under dette punkt er udvalgt fra denne bogs litteraturliste, dvs. de bøger og materialer, som er blevet anvendt ved udarbejdelsen af denne bog. Punkt 3: Litteraturen under dette punkt er de bøger og materialer, som ikke blev anvendt ved udarbejdelsen af denne bog, men som er relevant, hvis man ønsker et dybere indblik i fagområdet. Litteraturen er fundet ved en søgning på Handelshøjskolens Biblioteket i Århus, og det skal nævnes, at jeg ikke selv har læst bøgerne, og derfor baserer min udvælgelse på titler, indholdsfortegnelser eller omslag. Det skal også nævnes, at jeg ved søgning efter litteratur om økonomisk fagsprog ikke fandt relevant litteratur. 4

9 2 Fagsprog og oversættelse Denne bog handler bl.a. om sprogbrugen inden for det tekniske, juridiske og økonomiske område, hvorfor jeg finder det nærliggende først at præsentere begreberne sprogbrug og fagsprog. Der findes en del litteratur om sprogbrug og fagsprog 1, men fordi en stor del af denne litteratur bl.a. henvender sig til andre sprogforskere og derfor kan stille store krav til modtagerens kendskab til området, og fordi denne bog bl.a. henvender sig til BA-studerende, som muligvis endnu ikke har dette kendskab, har jeg valgt at knytte mig til Jan Engbergs Introduktion til fagsprogslingvistikken (1998), da netop hans definition bruges i undervisningen på BA-studiet. Herefter vil jeg komme ind på, hvad tekstfunktion, teksttype og tekstgenre er, da disse begreber er nødvendige at kende, hvis man vil vide noget om fagsprog og om oversættelse heraf. Endelig vil jeg i dette kapitel give et eksempel på en oversættelsesmodel, dvs. nogle retningslinier til, hvordan man oversætter fagsprog. 2.1 Sprogbrug Ganske kort kan det siges, at sprogbrug er de konkrete sætninger og tekster, som bruges i skriftlig og mundtlig kommunikation med andre mennesker. Hvis man vil undersøge sprogbrugen i fagsprog, hvilket er tilfældet i denne bog, ser man på, hvilke ord, sætninger og syntaktiske træk, der bliver brugt, og hvad formålet med en bestemt formulering er. 2.2 Sprog Generelt er sprog et middel, man bruger, når man kommunikerer med andre mennesker, ligesom mimik og kropssprog er det. Det skriftlige sprog kan beskrives helt enkelt ved, at en afsender ønsker at videregive en meddelelse om et bestemt emne (referent) til en modtager. Han vælger en bestemt formulering (kode) som svarer til det budskab, han ønsker at kommunikere, og han vælger hvordan, han ønsker, at meddelelsen skal overbringes (medium), f.eks. ved at udgive en artikel i et fagblad. Når meddelelsen er overbragt, har den skabt nogle tanker i hovedet på modtageren. En vellykket kommunikation er, når modtagerens tanker er i overensstemmelse med det budskab, afsenderen ønskede at kommunikere. Denne proces kaldes kommunikationssituationen og kan beskrives ved følgende model: 1 Der henvises til Schmidt (2002:49-66) for flere definitioner af fagsprog m.m. 5

10 Figur 1 Kode Medium Afsender Budskab Modtager Referent Kilde: Engberg (1998:16) Modellen vil blive anvendt i afsnit 2.4. Efter at have set lidt på, hvad sprogbrug er, og hvad sprog bruges til i en kommunikationssituation, vil jeg nu komme ind på begrebet fagsprog. 2.3 Fagsprog Det sprog, dvs. det kommunikationsmiddel, der bruges inden for forskellige fagområder kan man kalde et fagsprog (Engberg 1998:25). Man kan definere fagsprog som en sprogbrug, som er målrettet mod at løse faglige kommunikationsopgaver, og hvis udseende er formålsbestemt af disse faglige kommunikationsopgaver. Men for at man kan definere sprogbrugen som fagsprog, bør man også se på kriteriet om, at afsender og modtager skal have en særlig viden, som ikke alle har (Engberg 1998:25). Dvs. at sprogbrugen skal være specialiseret, før den kan betegnes som fagsprog. F.eks. en landsby, der for mange år siden var beboet af agerdyrkere, og hvis indbyggere brugte en bestemt sprogbrug til at tale om bestemte ting inden for agerdyrkning. Denne sprogbrug lever ikke op til kriteriet om at være specialiseret, idet alle i landsbyen var agerdyrkere og kan derfor ikke kaldes et fagsprog. Hvis definitionen skal tage hensyn til dette kriterium i definitionen, må den formuleres som følger: et fagsprog er et kommunikationsredskab, der anvendes, når specialister taler med hinanden om det, de er specialister i (Engberg 1998:25). 6

11 2.3.1 Et godt fagsprog Efter at have give et eksempel på, hvordan begrebet fagsprog kan defineres, vil jeg nu gå nærmere ind i, hvad man kalder et godt fagsprog. Til dette formål vil jeg anvende følgende fire kriterier, som er formuleret af den tyske sprogforsker Fluck (Engberg 1998:29), og som i øvrigt indgår i undervisningen i teknisk sprog på CLMstudiet på Handelshøjskolen i Århus: 1. Entydighed I et fagsprog bør kun findes ét ord for hver genstand og for hver relation mellem dem. Det ville f.eks. skabe stor forvirring, hvis der inden for lægevidenskaben fandtes to eller flere ord for hver knogle i vores krop. 2. Præcision Et fagsprog skal opdele verden på sin egen måde, f.eks. slagteren og biologen, der opdeler et dyr på hver sin måde, og som har forskellige måder at skelne mellem dyrets kropsdele. I biologens faglige verden hedder delene krop, lemmer, sener og muskler, mens de i slagterens faglige verden hedder inderlår, tyndsteg, tykkam osv. 3. Økonomi Et godt fagsprog bør have en sprogligt økonomisk kommunikation, så måden, hvorpå der refereres til genstande og relationer mellem dem, bliver så kort og klar som mulig. Læs mere herom i kapitel Let håndterbarhed Fagsproget skal være så let at håndtere som muligt både for afsender og modtager, dvs. det skal være let at forstå og let at formidle. Det kan være vanskeligt for den, der formulerer en fagsproglig tekst at opfylde alle fire krav. Man kan forestille sig afsenderen af en teknisk tekst, der har udformet sin tekst på en måde, så den opfylder kriteriet om et så økonomisk sprog som muligt. Men dette meget komprimerede sprog stiller store krav til modtagerens viden, og hvis denne viden ikke er lige så stor på det pågældende område, som hans egen er, risikerer han at kommunikationen mislykkes, fordi modtageren ikke forstår budskabet. Hvis ikke modtageren forstår teksten, har den ikke levet op til kravet om let håndterbarhed. Følgende to metoder er forslag til, hvordan man kan leve op til kriterierne om et optimalt fagsprog (Engberg 1998:31): 1. For at leve op til kravene om entydighed og præcision kan man forsøge at standardisere de ord, der bruges inden for et bestemt fagområde vha. terminologier. Dette er specielt forsøgt inden for de teknisk-naturvidenskabelige områder, men man har måttet sande, at det er vanskeligt at få folk til at anvende en standardiseret term. 2. For at leve op til kravene om økonomi og let håndterbarhed kan man forsøge at konstruere og udvikle kunstige fagsprog. Man danner så at sige fagtermer på basis af hovedsageligt græsk og latin. F.eks. inden for international radiokommunikation, hvor man har 7

12 effektiviseret kommunikationen ved at opfinde et helt særligt fagsprog: Man strukturerer sætningerne ens, nævner altid subjektet først og taler altid i hovedsætninger. I dette afsnit har jeg givet et eksempel på, hvordan man kan definere begrebet fagsprog, og jeg har gennemgået, hvilke krav, der stilles til et godt fagsprog. I afsnit 2.4 og 2.5 vil jeg komme ind på, hvad tekstfunktion og teksttype er. Disse er begreber, som man må have et vist kendskab til for at forstå de beskrivelser af fagsprog samt de analyser, der vil blive præsenteret senere i bogen. 2.4 Tekstfunktion Til beskrivelsen af de forskellige funktioner har jeg taget udgangspunkt i Engberg (1998) og Lundquist (1984), da begge disse anvendes i undervisningen på BA og CLM-studiet på Handelshøjskolen i Århus. En person, der formulerer en tekst, det være sig en fagsproglig tekst eller en almensproglig tekst, har normalt en intention. Han benytter sig af en speciel sprogbrug, nogle specielle formuleringer for at opnå et bestemt mål med sin tekst. Man siger, at afsenderen anvender sproget til at opfylde tekstens funktion. Det, der afgør tekstens funktion er, hvilken faktor, der påvirker teksten mest, f.eks. afsenderen, modtageren eller referenten. Det vil jeg komme nærmere ind på nedenfor. Roman Jakobson, en russisk lingvist og tekstforsker, opstillede i 1958 en model over de seks forskellige funktioner, han mener, en sproglig tekst kan have. Modellen skal ses i sammenligning med kommunikationsmodellen i afsnit 2.2. Figur 2 Metasproglig Fatisk Ekspressiv Poetisk Direktiv Referentiel Kilde: Lundquist (1984:3) 8

13 1. Den metasproglige funktion: Når en tekst taler om sproget og teksten, dvs. når vægten ligger på koden, har den en metasproglig funktion. Som eksempel kan nævnes tekst- eller ordforklaringer og litteraturteori. 2. Den fatiske funktion: Når et sprog bruges fatisk, betyder det, at det bruges til at skabe kontakt mellem afsender og modtager og til at fastholde denne kontakt. Vægten ligger her på den del, som vi i kommunikationsmodellen kalder medium. I daglig tale betyder goddag ikke, at det er en god dag, men fungerer blot som konversationsindleder (Engberg 1998:17). 3. Den poetiske funktion: Her fokuseres på budskabet, dvs. der bruges forskellige virkemidler i teksten, som f.eks. rim og sproglige billeder, for at opnå noget for budskabets egen skyld. Ses især i lyrik og drama. 4. Den ekspressive funktion: De tekster, der fokuserer mere på afsenderens holdning end på selve emnet, som f.eks. dagbøger og læserbreve, har altså en ekspressiv funktion. Sproget bliver altså brugt til at udtrykke afsenderens subjektive holdning til et emne. 5. Den referentielle funktion: Hvis hensigten med en tekst er at omtale et emne objektivt, har den en referentiel funktion. Dvs. vægten ligger på det, vi i kommunikationsmodellen kalder referenten. Det kunne være en fremstilling af konkrete facts som i valutanoteringer, programoversigter for TV eller leksikonartikler. 6. Den direktive funktion: I en tekst med en direktiv funktion bruger afsenderen sproget til at få modtageren til at gøre noget. Det kunne være en brugsanvisning eller en arbejdsbeskrivelse, hvor modtageren evt. skal samle en reol eller udføre et bestemt stykke arbejde. Flere af funktionerne er ofte repræsenteret i én tekst. Man vil f.eks. kunne finde en artikel om atomkraft, der indeholder ordforklaringer. Her kan der både være tale om den referentielle og den metasproglige funktion. Dog er det normalt, at en tekst har én overvejende funktion. Efter en gennemgang af, hvilke funktioner, en tekst kan have, vil jeg i det efterfølgende afsnit komme ind på, hvilke teksttyper, man kan finde i fagsproglige tekster. 2.5 Teksttype Som nævnt i afsnittet ovenfor, anvender afsenderen sproget til at opfylde tekstens funktion. Dvs. han bruger bestemte sproghandlinger og fremstillingsformer med 9

14 henblik på at virkeliggøre sine intentioner. De forskellige fremstillingsformer, man kan finde i en tekst, kaldes ligeledes teksttyper. Jeg vil nu beskrive de fem teksttyper, som gennemgås af Engberg (1998:44-45), da han tager udgangspunkt i fagsproglige tekster 2 : Den deskriptive teksttype: Her fokuseres på beskrivelsen af genstande eller personer. Den narrative teksttype: Her fokuseres på beskrivelsen af et forløb. Den ekspositoriske teksttype: Her fokuseres på forklaringen af en opbygning eller en sammensætning af en genstand. Den argumentative teksttype: Her fokuseres på at overbevise modtageren om noget. Den instruerende teksttype: Her fokuseres på at fortælle modtageren, hvad den skal gøre. Når man skal analysere tekstens type, kigger man på tekstens interne faktorer, dvs. de kendetegn, man kan se direkte i teksten. Man kan genkende de forskellige typer ved nogle sproglige kendetegn, f.eks. ved man, at tekster af den instruerende type, som f.eks. en manual, indeholder mange imperativer og modalverber. I næste afsnit vil jeg gennemgå, hvordan man kan inddele tekster i genrer ved både at kigge på tekstens interne og eksterne faktorer. 2.6 Tekstgenre At kunne inddele tekster i genrer er meget relevant i oversættelsesøjemed, da det er vigtigt, at man kender de konventioner og formuleringsmuligheder, der hører til en bestemt genre. I det følgende gives et eksempel på en definition af genrebegrebet inden for fagsprog, og derefter gennemgås, hvorfor genreinddelingen er så vigtig Definition Der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan anskue og definere genrebegrebet, alt efter om man beskæftiger sig med litteratur, sociologi, lingvistik eller noget helt fjerde. Jeg har valgt Engbergs definition, fordi baggrunden herfor er 2 Der henvises til Lundquist (1984) for fremstillingsformer inden for almensproglige tekster. 10

15 fagsprogslingvistik, og fordi den tager udgangspunkt i en definition, som ofte anvendes i undervisningen på CLM-studiet. Definition af en genre formuleret af den indiske lingvist Vijay K. Bhatia (Bhatia 1993:13): Genre is a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s) identified and mutually understood by members of the professional or academic community in which it regularly occurs. Most often it is highly structured and conventionalised with constraints on allowable contributions in terms of their intent, positioning, form and functional value. These constraints, however, are often exploited by the expert members of the discourse community to achieve private intentions within the framework of socially recognized purpose(s). På dansk af Engberg (1998:48): En fagsproglig tekstgenre er en klasse af tekster, som der ligger den samme kombination af sproglige, sociale og funktionale kendetegn til grund for. Når man skal inddele tekster i genrer, kigges iflg. denne definition både på de tekstinterne faktorer og de teksteksterne faktorer, dvs. de træk, der kan ses direkte i teksten og dem, der ikke kan ses direkte i teksten. De tekstinterne faktorer vurderes, fordi man ud fra tekstens særlige sproglige regler kan se, hvilken genre, teksten tilhører. Som i eksemplet med manualen ovenfor, hvor der bruges bestemte verber. De teksteksterne faktorer vurderes, fordi man kan inddele teksterne efter de sociale faktorer, der findes inden for en genre. Man kan sige, at det overvejende er en bestemt gruppe af mennesker, som skriver tekster fra en bestemt genre (Engberg 1998:47). F.eks. er det normalt for en lov, at den tilhører en klasse af tekster, som er skrevet af jurister, og at den indgår i kommunikationen mellem advokater og dommere. Loven tilhører altså en bestemt genre. En anden tekstekstern faktor, som karakteriserer en genre er, at tekster opstilles på en sådan måde, at den svarer til den måde, man tænker på inden for et bestemt fag, og til de intentioner, man har inden for faget (Engberg 1998:47). Dvs. tekstens funktion er den egenskab ved teksten, som gør, at den opfylder afsenderens intention (Engberg 1998:47). Den definition, at en genre er en klasse af tekster, der har samme sproglige, sociale og funktionale kendetegn, anvendes i kapitel 5 til inddelingen af økonomiske tekster i genrer Konvention Når der findes de samme sproglige, sociale og funktionale kendetegn, siger man, at der eksisterer en konvention, dvs. et handlingsmønster, som gælder for en bestemt 11

16 genre. En konvention er en måde, hvorpå sproget anvendes i en bestemt situation og med en bestemt hensigt (Engberg 1998:53), og denne anvendes altså til at inddele tekster i genrer og til at genkende og forstå den kommunikation, vi udsættes for fra andres side. Et eksempel kunne være inden for genren forretningsbreve, hvor der findes nogle helt særlige konventioner. F.eks. indleder man som regel brevet med at takke for et eller andet, og senere afgiver man en ordre på et produkt osv. De formuleringer, det sprog, man bruger, er ofte opbygget på samme måde inden for den samme genre. Man ved f.eks., når man modtager et forretningsbrev, at hvis man vil finde ud af, hvad der bestilles, skal man lede efter ordet ordre. Ved at kende en genres konventioner, kan man altså bedre forstå indholdet af teksten Formål med genreinddeling Det er naturligvis vigtigt, at man som oversætter kender genren for den tekst, man skal til at oversætte. Hvis man ikke kender genren og de konventioner, der findes inden for denne genre, risikerer man støj i kommunikationen. Lad mig genoptage eksemplet med forretningsbrevet. Når modtageren læser brevet, som f.eks. er blevet oversat fra dansk til fransk, danner han nogle hypoteser om, hvad han forventer at finde i den tekst, det brev, han har modtaget. Men de konventioner, der eksisterer inden for genren på dansk, er ikke nødvendigvis de samme som eksisterer på fransk. Hvis oversætteren f.eks. har brugt en forkert opbygning af brevet end det, der svarer til konventionen på fransk, dvs. til modtagerens forventning, vil modtageren skulle bruge mere tid på at lede efter, hvad afsenderen af brevet vil bestille. Det skaber altså unødig forvirring hos modtageren og dermed støj i kommunikationssituationen. Derudover er det en stor hjælp for oversætteren at kende de sproglige kendetegn for en bestemt genre. Hvis han ved, hvilke særlige træk, der findes for en given gruppe tekster, ved han også hvilke sproglige midler og hvilke formuleringsmuligheder, denne genre giver ham, og dermed øger han vores mulighed for at oversætte korrekt. Efter at have set på formålet med at genreinddele, følger nu nogle retningslinier og gode råd for, hvordan man griber fagsproglige tekster an i en oversættelsessituation. Der gives bl.a. et eksempel på en oversættelsesmodel. 2.7 Oversættelse af fagsproglige tekster Hvem har ikke som oversætter eller sprogstuderende mødt fordomme om, at det med at oversætte en tekst til et andet sprog, vel bare handler om at have en god ordbog til rådighed, og så ellers slå ordene op ét for ét, efterhånden som man støder på dem? Men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud. Virkeligheden er den, at enhver oversættelsessituation, om det drejer sig om almensproglige eller fagsproglige tekster, kræver, foruden gode sprogkundskaber, intuition, kreativitet, også et indgående kendskab til både kilde- og målsprogets kultur, 12

17 sociale normer osv. 3 Og helt særligt for den fagsproglige oversætter, kræves også kendskab til det fagområde, som teksten handler om. Arnt Lykke Jakobsen nævner (1992:4), at man på de højere læreanstalter oplever en opsplitning af sprogstuderende i fagmennesker, dem, der studerer fagsprog, og sprogmennesker, dem, der studerer skønlitteratur og almen sprog. Han siger, at det er et ret besynderligt forhold, at et fagmenneske, der har studeret sproget inden for et bestemt fagområde og måske har et mindre kendskab til det almene fremmedsprog end sprogmennesket, er i stand til at foretage en ekspertoversættelse af en fagsproglig tekst. Hvorimod sprogmennesket, der ikke har studeret fagsproget, men som mestrer fremmedsproget til perfektion ikke vil kunne oversætte en sådan tekst. Dette forhold finder jeg på ingen måde besynderligt. Jeg mener, det er to vidt forskellige discipliner at oversætte en skønlitterær tekst af Albert Camus og at oversætte en tekst, der handler om finansielle markeder. Naturligvis bruges de samme grundlæggende oversættelsesredskaber, men kendskabet til fagområdet og fagsproget er af essentiel betydning for en fagsproglig oversætter. Netop derfor er det så vigtigt ved oversættelse af fagsproglige tekster, at man kan inddele tekster i genrer. Når man møder en genre og genkender den, ved man også hvilke sproglige træk, man kan forvente at finde. Det er selvfølgelig vigtigt, at man har en vis almenviden inden for fremmedsproget, da det almene sprog også udgør en stor del af fagsproget 4, men uden kendskab til fagtermerne, de særlige sproglige træk og de kollokationer, man kan finde i en fagsproglig tekst, vil man ikke være i stand til at foretage en professionel oversættelse af teksten. En fagsproglig oversætter skal altså være i besiddelse af to typer viden: en sproglig viden og en faglig viden Oversættelsesmodel Arnt Lykke Jakobsen og Peder Skyum-Nielsen (Jakobsen 1992:35-41) har i fællesskab udviklet en oversættelsesmodel, som er målrettet oversættelse af fagsproglige tekster. Jeg har tilpasset og videreudviklet modellen på baggrund af de erfaringer, jeg selv har gjort gennem mit studie som fagsproglig oversætter, og den model, der her præsenteres indeholder følgende seks faser på tekstniveuaet 5 : Fase 1: Tekstudlevering Oversætteren får en tekst udleveret til oversættelse, som læses grundigt og forstås. Fase 2: Tekstanalyse Han analyserer teksten med henblik på at afdække det teksteksterne og tekstinterne niveau. F.eks. afsender, modtager, emne, funktion, genre, teksttype samt særlige 3 Se Schmidt (2002:15-48) for mere information om oversættelsesteori. 4 Se Schmidt (2002:55-58) for mere information om forholdet mellem almensprog og fagsprog. 5 Der henvises til Jakobsen (1992:36) for modellens oprindelige og utilpassede version. 13

18 elementer i teksten som sætningsopbygning, periodestil, billedfigurer, kollokationer og vendinger. Fase 3: Forestilling og vurdering af måltekst Han danner sig en forestilling af målteksten og vurderer, hvilken vidensforudsætning, der kræves på såvel kildesprog som målsprog. Han vurderer relevante ækvivaleringsmuligheder, dvs. om der kan være termer eller begreber, som ikke eksisterer på målsproget. Han vurderer herudover, om intention og funktion kan opretholdes i målteksten samt, om der er behov for en kombination af oversættelse og bearbejdelse af kildeteksten, dvs. om oversætterens rolle er som fri gendigter eller som tjenende reproducent (Nielsen 1992:39) 6 Fase 4: Produktion af måltekst Han producerer målteksten. Som hjælpemidler har han faglitteratur, encyklopædier, fagsproglige og almensproglige ordbøger, paralleltekster, termdatabaser m.m. En foreløbig måltekst er nu realiseret. Fase 5: Revision Han reviderer, kontrollerer og forbedrer målteksten. Fase 6: Sidste gennemlæsning Han læser målteksten igennem med henblik på at forstå den uafhængigt af kildeteksten. Herefter er den endelige måltekst realiseret og oversættelsen er afsluttet. Efter i dette kapitel at have præsenteret begreberne sprogbrug, fagsprog, tekstfunktion, genre m.m. og efter at have givet et eksempel på en oversættelsesmodel, vil jeg i det efterfølgende kapitel beskrive teknisk fagsprog og sprogbrugen i tekniske tekster. 6 Se Schmidt (2002: ) for yderligere viden om oversættelsesstrategi. 14

19 Sammenfatning De behandlede emner i dette kapitel er: Emne: Sprogbrug (Afsnit 2.1) Fagsprog (Afsnit 2.3) Et godt fagsprog (Afsnit 2.3.1) Tekstfunktioner (Afsnit 2.4) Teksttyper (Afsnit 2.5) Tekstgenrer (Afsnit 2.6) To typer viden (Afsnit 2.7) Oversættelsesmodel (Afsnit 2.7.1) Indhold: En teksts konkrete sætninger og deres struktur, syntaktiske træk m.m. Fagsprog er et kommunikationsmiddel, der bruges inden for forskellige fagområder. De fire kriterier for et godt fagsprog er: - Entydighed - Præcision - Økonomi - Let håndterbarhed - Den metasproglige - Den fatiske - Den poetiske - Den ekspressive - Den referentielle - Den direktive - Den deskriptive - Den narrative - Den ekspositoriske - Den argumentative - Den instruerende En fagsproglig tekstgenre er en klasse af tekster, som der ligger den samme kombination af sproglige, sociale og funktionale kendetegn til grund for. En fagsproglig oversættelse kræver både en sproglig viden og en faglig viden. De seks foreslåede faser er: 1. Tekstudlevering 2. Tekstanalyse 3. Forestilling og vurdering af måltekst 4. Produktion af måltekst 5. Revision 6. Sidste gennemlæsning 15

20 Forslag til litteratur Følgende bøger og materialer foreslås, hvis der ønskes uddybende information om fagsprog, oversættelse af fagsproglige tekster, genreinddeling, oversættelsesvidenskab m.m.: Punkt 1: Baker, M. (1992), In Other Words. A Coursebook in Translation, London. Bassnett-McGuire, Susan (1991), Translation Studies, London. Edmund Cary (1956), La traduction dans le monde moderne, Genève. Snell-Hornby, M. (1988). Translation Studies: An Integrated Approach, Amsterdam. Punkt 2: Bhatia, Vijay K. (1993), Analysing Genre: Language use in professional settings, Longman. Bidstrup, Ulla (1994), Traduire ou trahir? Systime. Engberg, Jan (1998), Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime Frandsen, Finn (1997), International markedskommunikation i en postmoderne verden, Systime. Jakobsen, Arnt Lykke (1992), Oversættelse af fagsproglige tekster. ARK 65. Lundquist, Lita (1984). Tekststrukturer, læseprocesser og læsestrategier En introduktion til tekstlæsning. ARK 23. Pedersen, Viggo Hjørnager (1994), Oversættelseshåndbogen, Munksgaard. Schmidt, Betina (2002). Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk. Handelshøjskolen Århus. Speciale. Swales, John M. (1990), Genre Analysis, Cambridge University Press. 16

21 3 Sprogbrugen i tekniske tekster 3.1 Indledning I det følgende introduceres dansk teknisk fagsprog og den sprogbrug, man kan finde anvendt i tekniske tekster. Baggrunden for introduktionen er Lena Muncks materiale (Munck 1993), som er udarbejdet på basis af dennes egne analyser af tekniske tekster. Det skal dog nævnes, at der naturligvis findes andre lige så anvendelige analyser og beskrivelser af teknisk fagsprog 7, og at Lena Munck er valgt, fordi hendes materiale bl.a. indgår i undervisningen på BA-studiet på Syddansk Universitet i Odense. I dette kapitel præsenteres nogle af de karakteristiske træk, man kan finde i teknisk sprogbrug, og der gives et eksempel på en analyse af en brugsvejleding. 3.2 Generelt Inden for teknisk fagsprog findes der mange forskellige områder, som hver især har sin egen sprogbrug. F.eks. inden for kemien findes der mange symboler og formler samt termer fra græsk og latin (Munck 1982/84: 3). Dog har de fleste tekniske tekster en del fælles sproglige karakteristika, som man kan kalde den generelle sprogbrug. Denne sprogbrug vil blive præsenteret i afsnit 3.3. De tekstfunktioner, man oftest finder inden for teknisk fagsprog, er den direktive funktion og den referentielle funktion. (Se forklaring i afsnit 2.4). Under kategorien direktive tekster, dvs. tekster med en overvejende direktiv funktion, hører manualer, brugsanvisninger og arbejdsbeskrivelser. Referentielle tekster, dvs. tekster med en overvejende referentiel funktion, er f.eks. produktbeskrivelser, lærebøger og artikler i populærvidenskabelige tidsskrifter. Det kan være beskrivelsen af en tilstand, en handling eller en proces, eller det kan være opremsning af tekniske data. I det efterfølgende afsnit behandles de karakteristiske træk for teknisk sprogbrug. Det skal nævnes, at teksteksemplerne i afsnittet stammer fra Muncks undersøgelse (Munck 1993). 3.3 Karakteristiske træk Upersonligt præg Meget karakteristisk for tekniske tekster er, at de fokuserer på genstanden, handlingen og processen og sørger oftest for at undgå at nævne personen, der udfører handlingen. For at give teksten dette upersonlige præg, anvendes afpersonificerende udtryk og animering (Munck 1993:6). 7 Se forslag til litteratur i slutningen af dette kapitel 17

22 Afpersonificering Dette er en meget effektiv måde at udelade det menneskelige subjekt på, og især i referentielle tekster oplever man, at afsender og modtager kan være svære at identificere, da de ofte slet ikke omtales. Der findes bl.a. følgende former for afpersonificerende udtryk: a) Passiv, s-passiv eller blive-passiv b) Verbalsubstantiver c) Attributivt perfektum participium d) Man a) Passiv, s-passiv eller blive-passiv Passiv: Denne form er meget anvendt i tekniske tekster. Man ser ofte, at subjektet eller det egentlige subjekt er en genstand i stedet for en person. F.eks. i stedet for at skrive Plastarbejderen fremstiller først en varm plastslange, som han skærer i passende stykker og anbringer i en 2-delt form ser man ofte i tekniske tekster følgende formulering: Der fremstilles først en varm plastslange, som afskæres i passende stykker og anbringes i en 2-delt form. S-passiv eller blive-passiv: De to former for passiv, der findes på dansk, hedder s-passiv og blive-passiv. Generelt anvendes blive-passivformen kun, i de tilfælde, hvor s-passivformen ikke er mulig. F.eks. hvis en tekst er skrevet i imperfektum, vil en s-passiven ikke vil være sprogligt acceptabel: Medens kalksten tidligere brudtes ved håndkraft. Her vil man i stedet bruge en blive-passiv for at få sætningen til at lyde bedre: Medens kalksten tidligere blev brudt ved håndkraft. I øvrigt anvendes blive-passiven mest i talesprog og i tekster med en lavere grad af faglighed, mens s-passiven anvendes i kommunikation mellem fagmænd. 18

23 b) Verbalsubstantiver Verbalsubstantiver kan ligesom passiven bruges til at afpersonificere teksten. Men kun i tilfælde, hvor verbalsubstantiver udtrykker en handling, der kan omskrives, så man får en person som subjekt, kan man tale om afpersonificering. Verbalsubstantiverne bruges bl.a. som styrelse i en præpositionsforbindelse som udtryk for formål, tid eller metode, eller som overskrift, billedtekst og opremsning. Her følger et eksempel på en overskrift, hvor man i stedet for at skrive Sådan blæsestøber man vælger at skrive Blæsestøbning. c) Attributivt perfektum participium Denne måde at afpersonificere teksten sker ved, at man i stedet for at skrive Ingen rensning af ledning, som folk netop har lagt. vælger at udelade det personlige præg ved at skrive Ingen rensning af nylagt ledning. d) Man Denne form for afpersonificering anvendes mest i tekster til lægfolk. Den indeholder en grad af personligt præg, idet man refererer til den person, der udfører handlingen, dvs. operatøren, der betjener en maskine, montøren, der installerer et maskine eller evt. brugeren af et produkt. I tekster, der henvender sig til fagmand anvendes man ikke særligt ofte Animering Den anden måde, hvorpå man opnår, at fokus flyttes væk fra personen bag handlingen og dermed giver teksten et upersonligt præg, kaldes for animering. Man lader genstande, materialer, stoffer osv. optræde som det handlende subjekt. F.eks.: Højstyrkebeton tåler 200 tons tryk. anført en række krav, som cementerne skal overholde. 19

24 Fint sand kræver en større vandtilsætning og giver derfor en lavere betonstyrke. Produktet, der forlader råmøllen. Ligesom ved passiver og verbalsubstantiver, skal man være opmærksom på, hvornår der er tale om en proces, der sker af sig selv, og hvornår der er tale om afpersonificering og animering. Som oversætter må man derfor lære at skelne mellem handling og proces i tekniske tekster, hvilket til tider kan være svært, idet det ofte kræver et indgående kendskab til fagområdet Tempus I tekniske tekster, er det meget almindeligt, at der kun anvendes få af verbernes tider. De tre tidsformer, der anvendes hyppigst er: Præsens, perfektum og futurum Præsens Denne tempus er klart den overvejende i tekniske tekster. Man kan anvende præsens på forskellige måder, hvoraf de to mest typiske præsenteres i det følgende: Generel beskrivelse: Det mest almindelige er, at præsens anvendes til at udtrykke det generelle, det evigt gældende eller det tidløse (Munck 1993:19), dvs. til at angive en tilstand. F.eks. ved beskrivelse af maskiners bestanddele eller formålet med en genstand: En roterovn er et langt stålrør Ovnen har en hældning på nogle få grader. Den specielle udformning af skyllespidsen koncentrerer vandstrålen. Eller ved beskrivelse af maskindele, der bevæger sig: Pladerne stables tæt ovenpå hinanden og afstives og forbindes indbyrdes. Futurisk: Præsens kan også anvendes futurisk. F.eks. om konsekvensen af en handling eller en proces: Når den ønskede hastighed er nået, kobler centrifugalrelæet 9 generatoren til nettet over kontaktoren

25 Perfektum Udover præsens bruger man som sagt også perfektum i tekniske tekster. Denne tempusbrug anvendes som tilstandsperfektum med være af transitive, perfektive verber (Munck 1993:21). F.eks.: Kurven er foroven ophængt i en akse. eller som en mere dynamisk form, hvor perfektum enten omskrives til har, Er forsynet med, er udstyret med. eller, hvor perfektum omskrives til er : Er bygget op af, er udført af Futurum Den sidste tempusbrug, der vil blive nævnt, er futurum. Ligesom præsens kan bruges til at udtrykke noget futurisk, f.eks. om konsekvensen af en handling eller en proces, har man på dansk også mulighed for at udtrykke noget futurisk med vil. Denne form ses ofte i tekniske tekster, og bruges ligeledes til at udtrykke konsekvensen af en handling eller en proces. F.eks.: Når plejlstangen af krumtappen bevæges op og ned, vil kæben forneden bevæges frem og tilbage Direktive udtryk De foregående to afsnit har mest omhandlet referentielle tekster og den måde, hvorpå man giver den tekniske tekst et upersonligt præg. Dette afsnit vil omhandle direktive tekster, der som tidligere nævnt omfatter manualer, brugsanvisninger og arbejdsbeskrivelser, dvs. tekster, som henvender sig til modtageren med instruktioner om, hvad han skal gøre. I direktive tekster har man ofte, i modsætning til referentielle tekster, en klar reference til afsender og modtager af teksten S-passiver Den direktive sproghandling kan udtrykkes på forskellige måder. Man kan anvende s- passiver, hvilket meget ofte er tilfældet i direktive tekster. Ved s-passiver er det i en oversættelsessituation nødvendigt at kunne skelne mellem en ren beskrivelse af hvad, der sker (Munck 1993:24) eller om der er tale om en direktiv sproghandling. 21

26 Ofte kan man få hjælp til at løse problemet ved at kigge på sammenhængen eller teksttypen. Her følger et par eksempler på situationer, hvor man kunne komme i tvivl: Når drivhuset pga. varme kræver mere ventilation, hæves vandbeholderen trinløst Krystallerne frasuges, vaskes et par gange med ethanol og tørres i luften Det sidste eksempel kunne være en ren beskrivelse, men ved at kigge på, hvilken teksttype, der er tale om (her: en vejledning til et kemisk forsøg), kan man se, at teksten udtrykker noget direktivt. Ligeledes kan man, hvis der er tale om en tekst i et leksikon, gå ud fra, at det må være en beskrivelse, da der normalt i et leksikon ikke optræder tekster, der fortæller, hvad en person skal gøre: I mikromodulsystemet anbringes de enkelte komponenter på små plader: pladerne stables tæt oven på hinanden og afstives og forbindes indbyrdes Imperativer Generelt siger man (Munck 1993:24), at s-passiven anvendes i kommunikation til en fagmand, mens imperativer anvendes i kommunikation til en ikke-fagmand. Man bruger imperativ til trin for trin at fortælle modtageren, hvad han skal foretage sig. Et typisk eksempel er en gør-det-selv vejledning: Luk for vandet, inden blandingsbatteriet skilles ad ( ). Brug hovedstophanen i mangel af andre ventiler Modalverber Man anvender modalverberne skulle og måtte som direktiver i tekniske tekster. De anvendes begge for at udtrykke skal iflg. reglerne, og skulle er den hyppigst forekomne. F.eks.: Fællesindblæsningsanlæg med recirkulering for flere rum skal være forsynet med I jord må ikke udluftede ledninger ikke være mindre end Efter dette afsnit om direktive tekster og direktive udtryk, vil næste afsnit igen omhandle referentielle tekster. 22

27 3.3.4 Substantiver og verber Det er helt typisk for tekniske tekster, at der er en meget større forekomst af substantiver end verber. Med andre ord er anvendelsen af nominalstil meget karakteristisk for tekniske tekster Substantiver Ved brug af nominalstil forsøger man at give teksten en kompakt, sprogligt økonomisk stil, og samtidig undgår man at nævne den person, der udfører handlingen. F.eks. i denne sætning, hvor der kun er ét verbum, men til gengæld seks substantiver: Udregning af varmetabet gennem en kuldebro sker på grundlag af et skønnet temperaturforløb gennem kuldebroen Nominalstil ses også i overskrifter: Korrekt montering af udligningsledning og føler. For at skabe nominalstilen, kan man både substantivere verber, som det markerede ord i eksemplet ovenfor, og adjektiver, som i følgende eksempel: Tæthed for slagregn etableres gennem Vindtæthed sikres af Verber Den overvejende brug af substantiver i tekniske tekster gør, at verberne bliver indholdstomme. I det følgende eksempel kan man se, hvordan alle oplysninger gives vha. substantiverne. Man har ingen idé om, hvad teksten handler om ved kun at kigge på verberne. F.eks.: Det geotermiske reservoir findes i en dybde af og afstanden mellem produktion og injektion i reservoiret er Nogle af de typiske indholdstomme verber, man kan finde i tekniske tekster er: Bestå af, have, være, indeholde, sidde, virke, ske, foregå. 23

28 Den kompakte, sprogligt økonomiske stil opnås også vha. de mange sammensatte verber, der forekommer i tekniske tekster. F.eks.: Bortætse, frasuge, indlodde, isætte, udkoble, påmontere, indskrue. Det kan være nødvendigt at skille verbet ad, hvis man skal kunne oversætte det korrekt, da der ofte ikke findes en tilsvarende term på målsproget Adjektiver Ligesom man kan finde sammensatte verber, kan man kan imidlertid også finde sammensatte adjektiver i tekniske tekster. Formålet med dannelsen af disse sammensætninger er dels at opnå den karakteristiske økonomiske stil, dels at præcisere den genstand, adjektivet beskriver uden brug af relativsætning. F.eks. vil man i stedet for at skrive En gummipakning, der ikke beskadiges af olie vælge at skrive: Oliemodstandsdygtig gummipakning Her gives alle de nødvendige oplysninger i bare to ord. De sammensatte adjektiver beskriver ofte holdbarhed, modstandsdygtighed, form, funktionsmåde: Ubrændbar, vejrbestandig, bredbladet, trinløs, tre-faset. Efter at have introduceret teknisk fagsprog, herunder bl.a. tekstfunktion og generelle sproglige træk, gives nu et eksempel på, hvordan sprogbrugen m.m. ser ud i en teknisk tekst som brugsvejledningen. 3.4 Analyse af brugsvejledning Indledning Analysen er foretaget med udgangspunkt i den brugsvejledning, der følger nedenfor (Engberg 1998:99). 24

29 Oplægning/Fastgørelse Når rendejern og fuglegitter/-klods er monteret, fordeles tagsten jævnt i stakke på tagfladerne for at opnå ensartet belastning før udlægningen, således at tagkonstruktionens sætning bliver ensartet. Begynd udlægning i nederste højre hjørne, og udlæg tre rækker efter snor eller retskede, For at holde retningen foreslås afsætning af kontrolmærker pr. 120 cm., se skitse 1. Dernæst udlægges den nederste og de tre øverste rækker, se skitse 2. Herefter monteres rygning, se skitse 3. Tagsten befæstes samtidig med oplægning med sidefalsbindere. Det anbefales at fastgøre hver tredje sten med sidefalsbindere, og de yderste tagstensrækker ved gavle fastgøres med tagstenskroge. På særligt udsatte steder etageejendomme, konstruktioner med åbent udhæng m.v. anbefales en yderligere sikring med sidefalsbindere og tagstenskroge. Generelt Når anvisningerne ovenfor følges, undgås betrædning af tagstenene, idet færdsel foregår sikkert på lægterne. Ved færdsel direkte på stenene skal der anvendes let fodtøj, og betrædning må ske neden for overlægget. Særlige forhold Fastgørelse af tagsten ved mansard, skotrende og grater (sten, hvor nakke er skåret af) samt ekstra fastgørelse af f.eks. aftræk, anvendt ved undertag, kan foretages ved at bore huller og montere stålskrue med blyskive. Henvisninger Diverse tilbehør, anvendt i tagfladen, monteres under oplægningen (se anvendelsen af øvrigt tilbehør samt specialbrochurer) Resumé af brugsvejledningen Ganske kort indeholder teksten en vejledning i, hvordan man oplægger og fastgør tagsten samt en information om, hvor man må træde under oplægningen Kommunikationssituation Både tekstens afsender og modtager er fagmand, dvs. de har begge en vis viden om, hvordan det beskrevne stykke arbejde skal udføres. 25