1.1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Målgruppe Bogens struktur Fagsprog og oversættelse...

Transkript

1 Introduktion til fagsprogslingvistik og sammenligning af sprogbrugen i danske tekniske, juridiske og økonomiske tekster - et oversættelsesredskab Sanne Johansen, HHÅ 2003 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Målgruppe Bogens struktur Fagsprog og oversættelse Sprogbrug Sprog Fagsprog Et godt fagsprog Tekstfunktion Teksttype Tekstgenre Definition Konvention Formål med genreinddeling Oversættelse af fagsproglige tekster Oversættelsesmodel Sammenfatning Forslag til litteratur Sprogbrugen i tekniske tekster Indledning Generelt Karakteristiske træk Upersonligt præg Tempus Direktive udtryk Substantiver og verber Adjektiver Analyse af brugsvejledning Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Sammenfatning

2 Forslag til litteratur Sprogbrugen i juridiske tekster Indledning Generelt Karakteristiske træk Periodestil Foranstillede participalkonstruktioner Tempus Gammeldags ordvalg og rutineformler Passiv Analyse af kontrakt Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Sammenfatning Forslag til litteratur Genreinddeling af økonomiske tekster Indledning Metode til genreinddeling Analyse af tekstkorpus Årsrapport Årsberetning Resultatopgørelse Balance Nøgletal Nyhedsartikel Artikel i fagtidsskrift Lærebog Resultat af genreinddeling Begrundelse for genreinddeling Sprogbrugsanalyse af økonomiske tekster Indledning Metode til sprogbrugsanalyse Analysemodel Analyse af tekst Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Analyse af tekst Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion

3 6.5.4 Leksikalske træk Syntaks Analyse af tekst Indledning Kommunikationssituation Tekstfunktion Leksikalske træk Syntaks Sprogbrugen i økonomiske tekster Indledning Resultat af sprogbrugsanalyse Generelt Karakteristiske træk Høj faglighed Tal Argumentative markører Sætningsopbygning Verber Upersonlig og personlig stil Sammenfatning Sammenligning af sprogbrugen i tekniske, juridiske og økonomiske tekster Indledning Ligheder Forskelle Tekstfunktion Stil Substantiver Verber Særlige træk Konklusion på komparativ analyse Sammenfatning Konklusion Resumé en français Bibliografi Indeks Bilagsliste: Bilag 1: Aktionærer og udbytte fra Ledelsens beretning, Årsrapport for 2002, Bonusbanken, side 8. 3

4 Bilag 2: Stigende indtjening i COOP Danmark fra Erhverv & Økonomi, Jyllands-Posten den 1. april 2003 Bilag 3: Balancen fra Bogføring, kapitel 4, John Christensen 2001, Omkostningsteori og regnskab. 4

5 1 Introduktion 1.1 Indledning Under mit CLM-studium har jeg oplevet, at der er stor forskel på mængden af litteratur inden for de tre fagsprog, som CLM-studiet er bygget op omkring: juridisk, teknisk og økonomisk fagsprog. Her tænker jeg på litteratur, som beskriver fagsprogets sprogbrug og karakteristiske træk m.m. Forskellen ligger i, at der findes en lang række bøger og materialer, hvormed man kan stifte bekendtskab med det juridiske og tekniske område, mens denne litteratur er næsten ikke-eksisterende inden for det økonomiske sprog. Min første tanke med denne bog var derfor, at den skulle forsøge at afhjælpe denne sørgelige situation. Som udgangspunkt ville jeg foretage en analyse af danske økonomiske tekster med henblik på at definere, hvad der karakteriserer sprogbrugen inden for økonomisk fagsprog. Denne tanke blev senere kombineret med ideen om at udarbejde en samlet introduktion til sprogbrugen inden for de tre fagsprog, for dermed at give læseren mulighed for at skabe sig et hurtigt overblik over de forskelle og ligheder, der findes på disse områder. Min største inspirationskilde for denne bog er Betina Schmidts Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk (2002). Jeg mener, at hun med denne bog har skabt et meget brugbart oversættelsesredskab, og at denne bør indgå i undervisningen på ethvert fagsprogligt studium. Jeg har ligeledes haft stor glæde af at læse Jan Engbergs Introduktion til fagsprogslingvistikken (1998). I dette materiale præsenterer han nogle af de begreber og emner, som danner grundlaget for nærværende bog, f.eks. fagsprog, og dette gøres på en meget pædagogisk og lettilgængelig måde. Derudover finder jeg materialet yderst relevant, fordi det bliver brugt i undervisningen på BA på Handelshøjskolen i Århus og dermed henvender sig til nogenlunde den samme målgruppe som denne bog. 1.2 Problemformulering Jeg har valgt at udforme denne bog som et supplement til føromtalte Betina Schmidts Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk (2002), idet de overordnede emner for de to bøger er de samme: fagsprog og oversættelse af økonomiske tekster. Men hvor Betina Schmidt går i dybden med selve oversættelsesprocessen herunder metode, strategi og informationssøgning vil jeg kun overfladisk behandle denne og i stedet sætte mere fokus på en sammenligning af de tre fagsprog, man har med at gøre på et erhvervssprogligt studium: teknisk, juridisk og økonomisk fagsprog. Bogen har det overordnede formål at give studerende og oversættere et redskab til oversættelsesprocessen, hvor de får et indblik i de tre fagsprogs sproglige karakteristika for dermed at forbedre deres kompetence til at foretage professionelle 1

6 oversættelser. Et sådant materiale vil, efter min mening, egne sig udmærket til undervisningen på bl.a. landets handelshøjskoler. For at kunne udarbejde bogen med dette formål, har jeg formuleret følgende spørgsmål, som jeg har til hensigt at besvare: - Hvad er fagsprog? Til dette vil jeg med udgangspunkt i Engbergs Introduktion til fagsprogslingvistikken definere begrebet fagsprog, herunder hvad, der kendetegner et godt fagsprog. - Hvordan skal fagsprog oversættes? For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg komme ind på vigtigheden af bl.a. tekstanalyse og genrekendskab, og jeg vil give et eksempel på, hvordan selve oversættelsesprocessen kunne se ud. - Hvordan ser sprogbrugen ud inden for det tekniske og det juridiske område? For at besvare dette, vil jeg præsentere de karakteristiske træk, der findes inden for de to fagsprog samt give et eksempel på, hvordan disse træk ses i praksis. Jeg vil her tage udgangspunkt i litteratur, der allerede eksisterer på området. - Hvordan ser sprogbrugen ud inden for det økonomiske område? Der findes, som nævnt indledningsvist, ikke megen litteratur om den økonomiske sprogbrug. For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg derfor udvælge 16 danske økonomiske tekster, der skal inddeles i genrer, og derefter vil jeg foretage sprogbrugsanalyser af tre af disse tekster. Den anvendte analysemodel vil blive gennemgået i afsnit Hvad er forskellene og lighederne fagsprogsområderne imellem? Til dette vil jeg foretage en komparativ analyse, hvor jeg vil stille de væsentligste sproglige karakteristika inden for de tre fagsprog op imod hinanden, og dermed se på, hvordan de adskiller sig fra hinanden og på hvilke punkter, de ligner hinanden. 1.3 Emneafgrænsning Da jeg som nævnt har valgt at betragte denne bog som et supplement til Betina Schmidts Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk (Schmidt 2002), vil der forekomme steder, hvor et emne kun behandles sporadisk eller slet ikke, selv om disse synes oplagte for bogens indhold. Det drejer sig f.eks. om oversættelsesstrategi og informationssøgning, hvor der i stedet vil blive henvist til Betina Schmidts (2002) materiale. Idet der allerede eksisterer en stor mængde brugbart materiale inden for teknisk og juridisk fagsprog, og på grund af bogens begrænsede omfang, har jeg valgt kun at foretage selvstændige analyser af tekster inden for det økonomiske fagsprog. Jeg har 2

7 udvalgt 16 danske tekster, der skal indgå i en genreanalyse og derefter valgt tre af disse tekster til en sprogbrugsanalyse, dvs. en analyse af, hvordan sproget bruges. Jeg er naturligvis klar over, at læseren ikke får et fuldstændigt billede af sprogbrugen inden for økonomisk fagsprog på basis af tre tekster. Resultatet af sprogbrugsanalysen bør derfor ses som et forsøg på at give et indtryk af, hvilke sproglige træk, der er karakteristiske for danske økonomiske tekster. 1.4 Målgruppe Bogen er tiltænkt BA og CLM-studerende ved handelshøjskolerne samt universitetsstuderende, der interesserer sig for fagsprog, og som ønsker at vide mere om sprogbrugen inden for teknisk, juridisk og økonomisk fagsprog. Man kan dog også forestille sig, at bogens læser er en uddannet translatør, der ønsker at opfriske eller udbygge sin viden om fagsprog. Fælles for målgrupperne er, at de ønsker at forbedre deres muligheder for at kunne foretage oversættelser af høj kvalitet inden for de omtalte fagområder. 1.5 Bogens struktur Mht. indhold og layout har jeg valgt at udforme bogen som en blanding mellem en lærebog og et opslagsværk. Jeg kalder det et opslagsværk, fordi bogen er forsynet med et indeks, som gør det muligt hurtigt at slå op i bogen, hvis der er et bestemt ord, man ønsker at se i en kontekst eller at vide mere om. Og fordi, visse kapitler er forsynet med et forslag til litteratur, som læseren selv kan søge, hvis denne skulle ønske et dybere indblik i det i kapitlet behandlede område. Endelig kalder jeg det et opslagsværk, fordi de enkelte kapitler kan læses individuelt. Ønsker man at vide noget om teknisk fagsprog, kan man altså sagtens læse kapitel 3 uden at læse de andre kapitler. Jeg vil dog anbefale, at kapitel 2 læses forinden, idet der kan optræde visse termer i de andre kapitler, som kræver en definition eller en nærmere forklaring. Jeg kalder det en lærebog, fordi bogen er formuleret i et lettilgængeligt sprog, og fordi selve indholdet er struktureret. Dvs. bogen starter med en gennemgang og definition af de væsentligste begreber, som senere bruges i beskrivelsen og analysen af fagsprogene. Derudover kalder jeg det en lærebog, fordi der efter de fleste kapitler befinder sig en kort sammenfatning, som læseren kan bruge til hurtigt at skabe sig et overblik. Som nævnt ovenfor er visse kapitler forsynet med en liste over forslag til litteratur. Listen tilhørende kapitel 2 er delt op i punkt 1 og 2, og listen efter kapitel 3 og 4 er delt op i punkt 1, 2 og 3: Punkt 1: Litteraturen under dette punkt er udvalgt fra Oversættelseshåndbogens (Pedersen 1994) afsnit: Ræsonneret bibliografi oversættelsesvidenskab af Viggo Hjørnager Pedersen og Ræsonneret bibliografi fagsprog af Niels Krogh-Hansen. 3

8 Punkt 2: Litteraturen under dette punkt er udvalgt fra denne bogs litteraturliste, dvs. de bøger og materialer, som er blevet anvendt ved udarbejdelsen af denne bog. Punkt 3: Litteraturen under dette punkt er de bøger og materialer, som ikke blev anvendt ved udarbejdelsen af denne bog, men som er relevant, hvis man ønsker et dybere indblik i fagområdet. Litteraturen er fundet ved en søgning på Handelshøjskolens Biblioteket i Århus, og det skal nævnes, at jeg ikke selv har læst bøgerne, og derfor baserer min udvælgelse på titler, indholdsfortegnelser eller omslag. Det skal også nævnes, at jeg ved søgning efter litteratur om økonomisk fagsprog ikke fandt relevant litteratur. 4

9 2 Fagsprog og oversættelse Denne bog handler bl.a. om sprogbrugen inden for det tekniske, juridiske og økonomiske område, hvorfor jeg finder det nærliggende først at præsentere begreberne sprogbrug og fagsprog. Der findes en del litteratur om sprogbrug og fagsprog 1, men fordi en stor del af denne litteratur bl.a. henvender sig til andre sprogforskere og derfor kan stille store krav til modtagerens kendskab til området, og fordi denne bog bl.a. henvender sig til BA-studerende, som muligvis endnu ikke har dette kendskab, har jeg valgt at knytte mig til Jan Engbergs Introduktion til fagsprogslingvistikken (1998), da netop hans definition bruges i undervisningen på BA-studiet. Herefter vil jeg komme ind på, hvad tekstfunktion, teksttype og tekstgenre er, da disse begreber er nødvendige at kende, hvis man vil vide noget om fagsprog og om oversættelse heraf. Endelig vil jeg i dette kapitel give et eksempel på en oversættelsesmodel, dvs. nogle retningslinier til, hvordan man oversætter fagsprog. 2.1 Sprogbrug Ganske kort kan det siges, at sprogbrug er de konkrete sætninger og tekster, som bruges i skriftlig og mundtlig kommunikation med andre mennesker. Hvis man vil undersøge sprogbrugen i fagsprog, hvilket er tilfældet i denne bog, ser man på, hvilke ord, sætninger og syntaktiske træk, der bliver brugt, og hvad formålet med en bestemt formulering er. 2.2 Sprog Generelt er sprog et middel, man bruger, når man kommunikerer med andre mennesker, ligesom mimik og kropssprog er det. Det skriftlige sprog kan beskrives helt enkelt ved, at en afsender ønsker at videregive en meddelelse om et bestemt emne (referent) til en modtager. Han vælger en bestemt formulering (kode) som svarer til det budskab, han ønsker at kommunikere, og han vælger hvordan, han ønsker, at meddelelsen skal overbringes (medium), f.eks. ved at udgive en artikel i et fagblad. Når meddelelsen er overbragt, har den skabt nogle tanker i hovedet på modtageren. En vellykket kommunikation er, når modtagerens tanker er i overensstemmelse med det budskab, afsenderen ønskede at kommunikere. Denne proces kaldes kommunikationssituationen og kan beskrives ved følgende model: 1 Der henvises til Schmidt (2002:49-66) for flere definitioner af fagsprog m.m. 5

10 Figur 1 Kode Medium Afsender Budskab Modtager Referent Kilde: Engberg (1998:16) Modellen vil blive anvendt i afsnit 2.4. Efter at have set lidt på, hvad sprogbrug er, og hvad sprog bruges til i en kommunikationssituation, vil jeg nu komme ind på begrebet fagsprog. 2.3 Fagsprog Det sprog, dvs. det kommunikationsmiddel, der bruges inden for forskellige fagområder kan man kalde et fagsprog (Engberg 1998:25). Man kan definere fagsprog som en sprogbrug, som er målrettet mod at løse faglige kommunikationsopgaver, og hvis udseende er formålsbestemt af disse faglige kommunikationsopgaver. Men for at man kan definere sprogbrugen som fagsprog, bør man også se på kriteriet om, at afsender og modtager skal have en særlig viden, som ikke alle har (Engberg 1998:25). Dvs. at sprogbrugen skal være specialiseret, før den kan betegnes som fagsprog. F.eks. en landsby, der for mange år siden var beboet af agerdyrkere, og hvis indbyggere brugte en bestemt sprogbrug til at tale om bestemte ting inden for agerdyrkning. Denne sprogbrug lever ikke op til kriteriet om at være specialiseret, idet alle i landsbyen var agerdyrkere og kan derfor ikke kaldes et fagsprog. Hvis definitionen skal tage hensyn til dette kriterium i definitionen, må den formuleres som følger: et fagsprog er et kommunikationsredskab, der anvendes, når specialister taler med hinanden om det, de er specialister i (Engberg 1998:25). 6

11 2.3.1 Et godt fagsprog Efter at have give et eksempel på, hvordan begrebet fagsprog kan defineres, vil jeg nu gå nærmere ind i, hvad man kalder et godt fagsprog. Til dette formål vil jeg anvende følgende fire kriterier, som er formuleret af den tyske sprogforsker Fluck (Engberg 1998:29), og som i øvrigt indgår i undervisningen i teknisk sprog på CLMstudiet på Handelshøjskolen i Århus: 1. Entydighed I et fagsprog bør kun findes ét ord for hver genstand og for hver relation mellem dem. Det ville f.eks. skabe stor forvirring, hvis der inden for lægevidenskaben fandtes to eller flere ord for hver knogle i vores krop. 2. Præcision Et fagsprog skal opdele verden på sin egen måde, f.eks. slagteren og biologen, der opdeler et dyr på hver sin måde, og som har forskellige måder at skelne mellem dyrets kropsdele. I biologens faglige verden hedder delene krop, lemmer, sener og muskler, mens de i slagterens faglige verden hedder inderlår, tyndsteg, tykkam osv. 3. Økonomi Et godt fagsprog bør have en sprogligt økonomisk kommunikation, så måden, hvorpå der refereres til genstande og relationer mellem dem, bliver så kort og klar som mulig. Læs mere herom i kapitel Let håndterbarhed Fagsproget skal være så let at håndtere som muligt både for afsender og modtager, dvs. det skal være let at forstå og let at formidle. Det kan være vanskeligt for den, der formulerer en fagsproglig tekst at opfylde alle fire krav. Man kan forestille sig afsenderen af en teknisk tekst, der har udformet sin tekst på en måde, så den opfylder kriteriet om et så økonomisk sprog som muligt. Men dette meget komprimerede sprog stiller store krav til modtagerens viden, og hvis denne viden ikke er lige så stor på det pågældende område, som hans egen er, risikerer han at kommunikationen mislykkes, fordi modtageren ikke forstår budskabet. Hvis ikke modtageren forstår teksten, har den ikke levet op til kravet om let håndterbarhed. Følgende to metoder er forslag til, hvordan man kan leve op til kriterierne om et optimalt fagsprog (Engberg 1998:31): 1. For at leve op til kravene om entydighed og præcision kan man forsøge at standardisere de ord, der bruges inden for et bestemt fagområde vha. terminologier. Dette er specielt forsøgt inden for de teknisk-naturvidenskabelige områder, men man har måttet sande, at det er vanskeligt at få folk til at anvende en standardiseret term. 2. For at leve op til kravene om økonomi og let håndterbarhed kan man forsøge at konstruere og udvikle kunstige fagsprog. Man danner så at sige fagtermer på basis af hovedsageligt græsk og latin. F.eks. inden for international radiokommunikation, hvor man har 7

12 effektiviseret kommunikationen ved at opfinde et helt særligt fagsprog: Man strukturerer sætningerne ens, nævner altid subjektet først og taler altid i hovedsætninger. I dette afsnit har jeg givet et eksempel på, hvordan man kan definere begrebet fagsprog, og jeg har gennemgået, hvilke krav, der stilles til et godt fagsprog. I afsnit 2.4 og 2.5 vil jeg komme ind på, hvad tekstfunktion og teksttype er. Disse er begreber, som man må have et vist kendskab til for at forstå de beskrivelser af fagsprog samt de analyser, der vil blive præsenteret senere i bogen. 2.4 Tekstfunktion Til beskrivelsen af de forskellige funktioner har jeg taget udgangspunkt i Engberg (1998) og Lundquist (1984), da begge disse anvendes i undervisningen på BA og CLM-studiet på Handelshøjskolen i Århus. En person, der formulerer en tekst, det være sig en fagsproglig tekst eller en almensproglig tekst, har normalt en intention. Han benytter sig af en speciel sprogbrug, nogle specielle formuleringer for at opnå et bestemt mål med sin tekst. Man siger, at afsenderen anvender sproget til at opfylde tekstens funktion. Det, der afgør tekstens funktion er, hvilken faktor, der påvirker teksten mest, f.eks. afsenderen, modtageren eller referenten. Det vil jeg komme nærmere ind på nedenfor. Roman Jakobson, en russisk lingvist og tekstforsker, opstillede i 1958 en model over de seks forskellige funktioner, han mener, en sproglig tekst kan have. Modellen skal ses i sammenligning med kommunikationsmodellen i afsnit 2.2. Figur 2 Metasproglig Fatisk Ekspressiv Poetisk Direktiv Referentiel Kilde: Lundquist (1984:3) 8

13 1. Den metasproglige funktion: Når en tekst taler om sproget og teksten, dvs. når vægten ligger på koden, har den en metasproglig funktion. Som eksempel kan nævnes tekst- eller ordforklaringer og litteraturteori. 2. Den fatiske funktion: Når et sprog bruges fatisk, betyder det, at det bruges til at skabe kontakt mellem afsender og modtager og til at fastholde denne kontakt. Vægten ligger her på den del, som vi i kommunikationsmodellen kalder medium. I daglig tale betyder goddag ikke, at det er en god dag, men fungerer blot som konversationsindleder (Engberg 1998:17). 3. Den poetiske funktion: Her fokuseres på budskabet, dvs. der bruges forskellige virkemidler i teksten, som f.eks. rim og sproglige billeder, for at opnå noget for budskabets egen skyld. Ses især i lyrik og drama. 4. Den ekspressive funktion: De tekster, der fokuserer mere på afsenderens holdning end på selve emnet, som f.eks. dagbøger og læserbreve, har altså en ekspressiv funktion. Sproget bliver altså brugt til at udtrykke afsenderens subjektive holdning til et emne. 5. Den referentielle funktion: Hvis hensigten med en tekst er at omtale et emne objektivt, har den en referentiel funktion. Dvs. vægten ligger på det, vi i kommunikationsmodellen kalder referenten. Det kunne være en fremstilling af konkrete facts som i valutanoteringer, programoversigter for TV eller leksikonartikler. 6. Den direktive funktion: I en tekst med en direktiv funktion bruger afsenderen sproget til at få modtageren til at gøre noget. Det kunne være en brugsanvisning eller en arbejdsbeskrivelse, hvor modtageren evt. skal samle en reol eller udføre et bestemt stykke arbejde. Flere af funktionerne er ofte repræsenteret i én tekst. Man vil f.eks. kunne finde en artikel om atomkraft, der indeholder ordforklaringer. Her kan der både være tale om den referentielle og den metasproglige funktion. Dog er det normalt, at en tekst har én overvejende funktion. Efter en gennemgang af, hvilke funktioner, en tekst kan have, vil jeg i det efterfølgende afsnit komme ind på, hvilke teksttyper, man kan finde i fagsproglige tekster. 2.5 Teksttype Som nævnt i afsnittet ovenfor, anvender afsenderen sproget til at opfylde tekstens funktion. Dvs. han bruger bestemte sproghandlinger og fremstillingsformer med 9

14 henblik på at virkeliggøre sine intentioner. De forskellige fremstillingsformer, man kan finde i en tekst, kaldes ligeledes teksttyper. Jeg vil nu beskrive de fem teksttyper, som gennemgås af Engberg (1998:44-45), da han tager udgangspunkt i fagsproglige tekster 2 : Den deskriptive teksttype: Her fokuseres på beskrivelsen af genstande eller personer. Den narrative teksttype: Her fokuseres på beskrivelsen af et forløb. Den ekspositoriske teksttype: Her fokuseres på forklaringen af en opbygning eller en sammensætning af en genstand. Den argumentative teksttype: Her fokuseres på at overbevise modtageren om noget. Den instruerende teksttype: Her fokuseres på at fortælle modtageren, hvad den skal gøre. Når man skal analysere tekstens type, kigger man på tekstens interne faktorer, dvs. de kendetegn, man kan se direkte i teksten. Man kan genkende de forskellige typer ved nogle sproglige kendetegn, f.eks. ved man, at tekster af den instruerende type, som f.eks. en manual, indeholder mange imperativer og modalverber. I næste afsnit vil jeg gennemgå, hvordan man kan inddele tekster i genrer ved både at kigge på tekstens interne og eksterne faktorer. 2.6 Tekstgenre At kunne inddele tekster i genrer er meget relevant i oversættelsesøjemed, da det er vigtigt, at man kender de konventioner og formuleringsmuligheder, der hører til en bestemt genre. I det følgende gives et eksempel på en definition af genrebegrebet inden for fagsprog, og derefter gennemgås, hvorfor genreinddelingen er så vigtig Definition Der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan anskue og definere genrebegrebet, alt efter om man beskæftiger sig med litteratur, sociologi, lingvistik eller noget helt fjerde. Jeg har valgt Engbergs definition, fordi baggrunden herfor er 2 Der henvises til Lundquist (1984) for fremstillingsformer inden for almensproglige tekster. 10

15 fagsprogslingvistik, og fordi den tager udgangspunkt i en definition, som ofte anvendes i undervisningen på CLM-studiet. Definition af en genre formuleret af den indiske lingvist Vijay K. Bhatia (Bhatia 1993:13): Genre is a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s) identified and mutually understood by members of the professional or academic community in which it regularly occurs. Most often it is highly structured and conventionalised with constraints on allowable contributions in terms of their intent, positioning, form and functional value. These constraints, however, are often exploited by the expert members of the discourse community to achieve private intentions within the framework of socially recognized purpose(s). På dansk af Engberg (1998:48): En fagsproglig tekstgenre er en klasse af tekster, som der ligger den samme kombination af sproglige, sociale og funktionale kendetegn til grund for. Når man skal inddele tekster i genrer, kigges iflg. denne definition både på de tekstinterne faktorer og de teksteksterne faktorer, dvs. de træk, der kan ses direkte i teksten og dem, der ikke kan ses direkte i teksten. De tekstinterne faktorer vurderes, fordi man ud fra tekstens særlige sproglige regler kan se, hvilken genre, teksten tilhører. Som i eksemplet med manualen ovenfor, hvor der bruges bestemte verber. De teksteksterne faktorer vurderes, fordi man kan inddele teksterne efter de sociale faktorer, der findes inden for en genre. Man kan sige, at det overvejende er en bestemt gruppe af mennesker, som skriver tekster fra en bestemt genre (Engberg 1998:47). F.eks. er det normalt for en lov, at den tilhører en klasse af tekster, som er skrevet af jurister, og at den indgår i kommunikationen mellem advokater og dommere. Loven tilhører altså en bestemt genre. En anden tekstekstern faktor, som karakteriserer en genre er, at tekster opstilles på en sådan måde, at den svarer til den måde, man tænker på inden for et bestemt fag, og til de intentioner, man har inden for faget (Engberg 1998:47). Dvs. tekstens funktion er den egenskab ved teksten, som gør, at den opfylder afsenderens intention (Engberg 1998:47). Den definition, at en genre er en klasse af tekster, der har samme sproglige, sociale og funktionale kendetegn, anvendes i kapitel 5 til inddelingen af økonomiske tekster i genrer Konvention Når der findes de samme sproglige, sociale og funktionale kendetegn, siger man, at der eksisterer en konvention, dvs. et handlingsmønster, som gælder for en bestemt 11

16 genre. En konvention er en måde, hvorpå sproget anvendes i en bestemt situation og med en bestemt hensigt (Engberg 1998:53), og denne anvendes altså til at inddele tekster i genrer og til at genkende og forstå den kommunikation, vi udsættes for fra andres side. Et eksempel kunne være inden for genren forretningsbreve, hvor der findes nogle helt særlige konventioner. F.eks. indleder man som regel brevet med at takke for et eller andet, og senere afgiver man en ordre på et produkt osv. De formuleringer, det sprog, man bruger, er ofte opbygget på samme måde inden for den samme genre. Man ved f.eks., når man modtager et forretningsbrev, at hvis man vil finde ud af, hvad der bestilles, skal man lede efter ordet ordre. Ved at kende en genres konventioner, kan man altså bedre forstå indholdet af teksten Formål med genreinddeling Det er naturligvis vigtigt, at man som oversætter kender genren for den tekst, man skal til at oversætte. Hvis man ikke kender genren og de konventioner, der findes inden for denne genre, risikerer man støj i kommunikationen. Lad mig genoptage eksemplet med forretningsbrevet. Når modtageren læser brevet, som f.eks. er blevet oversat fra dansk til fransk, danner han nogle hypoteser om, hvad han forventer at finde i den tekst, det brev, han har modtaget. Men de konventioner, der eksisterer inden for genren på dansk, er ikke nødvendigvis de samme som eksisterer på fransk. Hvis oversætteren f.eks. har brugt en forkert opbygning af brevet end det, der svarer til konventionen på fransk, dvs. til modtagerens forventning, vil modtageren skulle bruge mere tid på at lede efter, hvad afsenderen af brevet vil bestille. Det skaber altså unødig forvirring hos modtageren og dermed støj i kommunikationssituationen. Derudover er det en stor hjælp for oversætteren at kende de sproglige kendetegn for en bestemt genre. Hvis han ved, hvilke særlige træk, der findes for en given gruppe tekster, ved han også hvilke sproglige midler og hvilke formuleringsmuligheder, denne genre giver ham, og dermed øger han vores mulighed for at oversætte korrekt. Efter at have set på formålet med at genreinddele, følger nu nogle retningslinier og gode råd for, hvordan man griber fagsproglige tekster an i en oversættelsessituation. Der gives bl.a. et eksempel på en oversættelsesmodel. 2.7 Oversættelse af fagsproglige tekster Hvem har ikke som oversætter eller sprogstuderende mødt fordomme om, at det med at oversætte en tekst til et andet sprog, vel bare handler om at have en god ordbog til rådighed, og så ellers slå ordene op ét for ét, efterhånden som man støder på dem? Men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud. Virkeligheden er den, at enhver oversættelsessituation, om det drejer sig om almensproglige eller fagsproglige tekster, kræver, foruden gode sprogkundskaber, intuition, kreativitet, også et indgående kendskab til både kilde- og målsprogets kultur, 12

17 sociale normer osv. 3 Og helt særligt for den fagsproglige oversætter, kræves også kendskab til det fagområde, som teksten handler om. Arnt Lykke Jakobsen nævner (1992:4), at man på de højere læreanstalter oplever en opsplitning af sprogstuderende i fagmennesker, dem, der studerer fagsprog, og sprogmennesker, dem, der studerer skønlitteratur og almen sprog. Han siger, at det er et ret besynderligt forhold, at et fagmenneske, der har studeret sproget inden for et bestemt fagområde og måske har et mindre kendskab til det almene fremmedsprog end sprogmennesket, er i stand til at foretage en ekspertoversættelse af en fagsproglig tekst. Hvorimod sprogmennesket, der ikke har studeret fagsproget, men som mestrer fremmedsproget til perfektion ikke vil kunne oversætte en sådan tekst. Dette forhold finder jeg på ingen måde besynderligt. Jeg mener, det er to vidt forskellige discipliner at oversætte en skønlitterær tekst af Albert Camus og at oversætte en tekst, der handler om finansielle markeder. Naturligvis bruges de samme grundlæggende oversættelsesredskaber, men kendskabet til fagområdet og fagsproget er af essentiel betydning for en fagsproglig oversætter. Netop derfor er det så vigtigt ved oversættelse af fagsproglige tekster, at man kan inddele tekster i genrer. Når man møder en genre og genkender den, ved man også hvilke sproglige træk, man kan forvente at finde. Det er selvfølgelig vigtigt, at man har en vis almenviden inden for fremmedsproget, da det almene sprog også udgør en stor del af fagsproget 4, men uden kendskab til fagtermerne, de særlige sproglige træk og de kollokationer, man kan finde i en fagsproglig tekst, vil man ikke være i stand til at foretage en professionel oversættelse af teksten. En fagsproglig oversætter skal altså være i besiddelse af to typer viden: en sproglig viden og en faglig viden Oversættelsesmodel Arnt Lykke Jakobsen og Peder Skyum-Nielsen (Jakobsen 1992:35-41) har i fællesskab udviklet en oversættelsesmodel, som er målrettet oversættelse af fagsproglige tekster. Jeg har tilpasset og videreudviklet modellen på baggrund af de erfaringer, jeg selv har gjort gennem mit studie som fagsproglig oversætter, og den model, der her præsenteres indeholder følgende seks faser på tekstniveuaet 5 : Fase 1: Tekstudlevering Oversætteren får en tekst udleveret til oversættelse, som læses grundigt og forstås. Fase 2: Tekstanalyse Han analyserer teksten med henblik på at afdække det teksteksterne og tekstinterne niveau. F.eks. afsender, modtager, emne, funktion, genre, teksttype samt særlige 3 Se Schmidt (2002:15-48) for mere information om oversættelsesteori. 4 Se Schmidt (2002:55-58) for mere information om forholdet mellem almensprog og fagsprog. 5 Der henvises til Jakobsen (1992:36) for modellens oprindelige og utilpassede version. 13

18 elementer i teksten som sætningsopbygning, periodestil, billedfigurer, kollokationer og vendinger. Fase 3: Forestilling og vurdering af måltekst Han danner sig en forestilling af målteksten og vurderer, hvilken vidensforudsætning, der kræves på såvel kildesprog som målsprog. Han vurderer relevante ækvivaleringsmuligheder, dvs. om der kan være termer eller begreber, som ikke eksisterer på målsproget. Han vurderer herudover, om intention og funktion kan opretholdes i målteksten samt, om der er behov for en kombination af oversættelse og bearbejdelse af kildeteksten, dvs. om oversætterens rolle er som fri gendigter eller som tjenende reproducent (Nielsen 1992:39) 6 Fase 4: Produktion af måltekst Han producerer målteksten. Som hjælpemidler har han faglitteratur, encyklopædier, fagsproglige og almensproglige ordbøger, paralleltekster, termdatabaser m.m. En foreløbig måltekst er nu realiseret. Fase 5: Revision Han reviderer, kontrollerer og forbedrer målteksten. Fase 6: Sidste gennemlæsning Han læser målteksten igennem med henblik på at forstå den uafhængigt af kildeteksten. Herefter er den endelige måltekst realiseret og oversættelsen er afsluttet. Efter i dette kapitel at have præsenteret begreberne sprogbrug, fagsprog, tekstfunktion, genre m.m. og efter at have givet et eksempel på en oversættelsesmodel, vil jeg i det efterfølgende kapitel beskrive teknisk fagsprog og sprogbrugen i tekniske tekster. 6 Se Schmidt (2002: ) for yderligere viden om oversættelsesstrategi. 14

19 Sammenfatning De behandlede emner i dette kapitel er: Emne: Sprogbrug (Afsnit 2.1) Fagsprog (Afsnit 2.3) Et godt fagsprog (Afsnit 2.3.1) Tekstfunktioner (Afsnit 2.4) Teksttyper (Afsnit 2.5) Tekstgenrer (Afsnit 2.6) To typer viden (Afsnit 2.7) Oversættelsesmodel (Afsnit 2.7.1) Indhold: En teksts konkrete sætninger og deres struktur, syntaktiske træk m.m. Fagsprog er et kommunikationsmiddel, der bruges inden for forskellige fagområder. De fire kriterier for et godt fagsprog er: - Entydighed - Præcision - Økonomi - Let håndterbarhed - Den metasproglige - Den fatiske - Den poetiske - Den ekspressive - Den referentielle - Den direktive - Den deskriptive - Den narrative - Den ekspositoriske - Den argumentative - Den instruerende En fagsproglig tekstgenre er en klasse af tekster, som der ligger den samme kombination af sproglige, sociale og funktionale kendetegn til grund for. En fagsproglig oversættelse kræver både en sproglig viden og en faglig viden. De seks foreslåede faser er: 1. Tekstudlevering 2. Tekstanalyse 3. Forestilling og vurdering af måltekst 4. Produktion af måltekst 5. Revision 6. Sidste gennemlæsning 15

20 Forslag til litteratur Følgende bøger og materialer foreslås, hvis der ønskes uddybende information om fagsprog, oversættelse af fagsproglige tekster, genreinddeling, oversættelsesvidenskab m.m.: Punkt 1: Baker, M. (1992), In Other Words. A Coursebook in Translation, London. Bassnett-McGuire, Susan (1991), Translation Studies, London. Edmund Cary (1956), La traduction dans le monde moderne, Genève. Snell-Hornby, M. (1988). Translation Studies: An Integrated Approach, Amsterdam. Punkt 2: Bhatia, Vijay K. (1993), Analysing Genre: Language use in professional settings, Longman. Bidstrup, Ulla (1994), Traduire ou trahir? Systime. Engberg, Jan (1998), Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime Frandsen, Finn (1997), International markedskommunikation i en postmoderne verden, Systime. Jakobsen, Arnt Lykke (1992), Oversættelse af fagsproglige tekster. ARK 65. Lundquist, Lita (1984). Tekststrukturer, læseprocesser og læsestrategier En introduktion til tekstlæsning. ARK 23. Pedersen, Viggo Hjørnager (1994), Oversættelseshåndbogen, Munksgaard. Schmidt, Betina (2002). Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk. Handelshøjskolen Århus. Speciale. Swales, John M. (1990), Genre Analysis, Cambridge University Press. 16

21 3 Sprogbrugen i tekniske tekster 3.1 Indledning I det følgende introduceres dansk teknisk fagsprog og den sprogbrug, man kan finde anvendt i tekniske tekster. Baggrunden for introduktionen er Lena Muncks materiale (Munck 1993), som er udarbejdet på basis af dennes egne analyser af tekniske tekster. Det skal dog nævnes, at der naturligvis findes andre lige så anvendelige analyser og beskrivelser af teknisk fagsprog 7, og at Lena Munck er valgt, fordi hendes materiale bl.a. indgår i undervisningen på BA-studiet på Syddansk Universitet i Odense. I dette kapitel præsenteres nogle af de karakteristiske træk, man kan finde i teknisk sprogbrug, og der gives et eksempel på en analyse af en brugsvejleding. 3.2 Generelt Inden for teknisk fagsprog findes der mange forskellige områder, som hver især har sin egen sprogbrug. F.eks. inden for kemien findes der mange symboler og formler samt termer fra græsk og latin (Munck 1982/84: 3). Dog har de fleste tekniske tekster en del fælles sproglige karakteristika, som man kan kalde den generelle sprogbrug. Denne sprogbrug vil blive præsenteret i afsnit 3.3. De tekstfunktioner, man oftest finder inden for teknisk fagsprog, er den direktive funktion og den referentielle funktion. (Se forklaring i afsnit 2.4). Under kategorien direktive tekster, dvs. tekster med en overvejende direktiv funktion, hører manualer, brugsanvisninger og arbejdsbeskrivelser. Referentielle tekster, dvs. tekster med en overvejende referentiel funktion, er f.eks. produktbeskrivelser, lærebøger og artikler i populærvidenskabelige tidsskrifter. Det kan være beskrivelsen af en tilstand, en handling eller en proces, eller det kan være opremsning af tekniske data. I det efterfølgende afsnit behandles de karakteristiske træk for teknisk sprogbrug. Det skal nævnes, at teksteksemplerne i afsnittet stammer fra Muncks undersøgelse (Munck 1993). 3.3 Karakteristiske træk Upersonligt præg Meget karakteristisk for tekniske tekster er, at de fokuserer på genstanden, handlingen og processen og sørger oftest for at undgå at nævne personen, der udfører handlingen. For at give teksten dette upersonlige præg, anvendes afpersonificerende udtryk og animering (Munck 1993:6). 7 Se forslag til litteratur i slutningen af dette kapitel 17

22 Afpersonificering Dette er en meget effektiv måde at udelade det menneskelige subjekt på, og især i referentielle tekster oplever man, at afsender og modtager kan være svære at identificere, da de ofte slet ikke omtales. Der findes bl.a. følgende former for afpersonificerende udtryk: a) Passiv, s-passiv eller blive-passiv b) Verbalsubstantiver c) Attributivt perfektum participium d) Man a) Passiv, s-passiv eller blive-passiv Passiv: Denne form er meget anvendt i tekniske tekster. Man ser ofte, at subjektet eller det egentlige subjekt er en genstand i stedet for en person. F.eks. i stedet for at skrive Plastarbejderen fremstiller først en varm plastslange, som han skærer i passende stykker og anbringer i en 2-delt form ser man ofte i tekniske tekster følgende formulering: Der fremstilles først en varm plastslange, som afskæres i passende stykker og anbringes i en 2-delt form. S-passiv eller blive-passiv: De to former for passiv, der findes på dansk, hedder s-passiv og blive-passiv. Generelt anvendes blive-passivformen kun, i de tilfælde, hvor s-passivformen ikke er mulig. F.eks. hvis en tekst er skrevet i imperfektum, vil en s-passiven ikke vil være sprogligt acceptabel: Medens kalksten tidligere brudtes ved håndkraft. Her vil man i stedet bruge en blive-passiv for at få sætningen til at lyde bedre: Medens kalksten tidligere blev brudt ved håndkraft. I øvrigt anvendes blive-passiven mest i talesprog og i tekster med en lavere grad af faglighed, mens s-passiven anvendes i kommunikation mellem fagmænd. 18

23 b) Verbalsubstantiver Verbalsubstantiver kan ligesom passiven bruges til at afpersonificere teksten. Men kun i tilfælde, hvor verbalsubstantiver udtrykker en handling, der kan omskrives, så man får en person som subjekt, kan man tale om afpersonificering. Verbalsubstantiverne bruges bl.a. som styrelse i en præpositionsforbindelse som udtryk for formål, tid eller metode, eller som overskrift, billedtekst og opremsning. Her følger et eksempel på en overskrift, hvor man i stedet for at skrive Sådan blæsestøber man vælger at skrive Blæsestøbning. c) Attributivt perfektum participium Denne måde at afpersonificere teksten sker ved, at man i stedet for at skrive Ingen rensning af ledning, som folk netop har lagt. vælger at udelade det personlige præg ved at skrive Ingen rensning af nylagt ledning. d) Man Denne form for afpersonificering anvendes mest i tekster til lægfolk. Den indeholder en grad af personligt præg, idet man refererer til den person, der udfører handlingen, dvs. operatøren, der betjener en maskine, montøren, der installerer et maskine eller evt. brugeren af et produkt. I tekster, der henvender sig til fagmand anvendes man ikke særligt ofte Animering Den anden måde, hvorpå man opnår, at fokus flyttes væk fra personen bag handlingen og dermed giver teksten et upersonligt præg, kaldes for animering. Man lader genstande, materialer, stoffer osv. optræde som det handlende subjekt. F.eks.: Højstyrkebeton tåler 200 tons tryk. anført en række krav, som cementerne skal overholde. 19

24 Fint sand kræver en større vandtilsætning og giver derfor en lavere betonstyrke. Produktet, der forlader råmøllen. Ligesom ved passiver og verbalsubstantiver, skal man være opmærksom på, hvornår der er tale om en proces, der sker af sig selv, og hvornår der er tale om afpersonificering og animering. Som oversætter må man derfor lære at skelne mellem handling og proces i tekniske tekster, hvilket til tider kan være svært, idet det ofte kræver et indgående kendskab til fagområdet Tempus I tekniske tekster, er det meget almindeligt, at der kun anvendes få af verbernes tider. De tre tidsformer, der anvendes hyppigst er: Præsens, perfektum og futurum Præsens Denne tempus er klart den overvejende i tekniske tekster. Man kan anvende præsens på forskellige måder, hvoraf de to mest typiske præsenteres i det følgende: Generel beskrivelse: Det mest almindelige er, at præsens anvendes til at udtrykke det generelle, det evigt gældende eller det tidløse (Munck 1993:19), dvs. til at angive en tilstand. F.eks. ved beskrivelse af maskiners bestanddele eller formålet med en genstand: En roterovn er et langt stålrør Ovnen har en hældning på nogle få grader. Den specielle udformning af skyllespidsen koncentrerer vandstrålen. Eller ved beskrivelse af maskindele, der bevæger sig: Pladerne stables tæt ovenpå hinanden og afstives og forbindes indbyrdes. Futurisk: Præsens kan også anvendes futurisk. F.eks. om konsekvensen af en handling eller en proces: Når den ønskede hastighed er nået, kobler centrifugalrelæet 9 generatoren til nettet over kontaktoren

25 Perfektum Udover præsens bruger man som sagt også perfektum i tekniske tekster. Denne tempusbrug anvendes som tilstandsperfektum med være af transitive, perfektive verber (Munck 1993:21). F.eks.: Kurven er foroven ophængt i en akse. eller som en mere dynamisk form, hvor perfektum enten omskrives til har, Er forsynet med, er udstyret med. eller, hvor perfektum omskrives til er : Er bygget op af, er udført af Futurum Den sidste tempusbrug, der vil blive nævnt, er futurum. Ligesom præsens kan bruges til at udtrykke noget futurisk, f.eks. om konsekvensen af en handling eller en proces, har man på dansk også mulighed for at udtrykke noget futurisk med vil. Denne form ses ofte i tekniske tekster, og bruges ligeledes til at udtrykke konsekvensen af en handling eller en proces. F.eks.: Når plejlstangen af krumtappen bevæges op og ned, vil kæben forneden bevæges frem og tilbage Direktive udtryk De foregående to afsnit har mest omhandlet referentielle tekster og den måde, hvorpå man giver den tekniske tekst et upersonligt præg. Dette afsnit vil omhandle direktive tekster, der som tidligere nævnt omfatter manualer, brugsanvisninger og arbejdsbeskrivelser, dvs. tekster, som henvender sig til modtageren med instruktioner om, hvad han skal gøre. I direktive tekster har man ofte, i modsætning til referentielle tekster, en klar reference til afsender og modtager af teksten S-passiver Den direktive sproghandling kan udtrykkes på forskellige måder. Man kan anvende s- passiver, hvilket meget ofte er tilfældet i direktive tekster. Ved s-passiver er det i en oversættelsessituation nødvendigt at kunne skelne mellem en ren beskrivelse af hvad, der sker (Munck 1993:24) eller om der er tale om en direktiv sproghandling. 21

26 Ofte kan man få hjælp til at løse problemet ved at kigge på sammenhængen eller teksttypen. Her følger et par eksempler på situationer, hvor man kunne komme i tvivl: Når drivhuset pga. varme kræver mere ventilation, hæves vandbeholderen trinløst Krystallerne frasuges, vaskes et par gange med ethanol og tørres i luften Det sidste eksempel kunne være en ren beskrivelse, men ved at kigge på, hvilken teksttype, der er tale om (her: en vejledning til et kemisk forsøg), kan man se, at teksten udtrykker noget direktivt. Ligeledes kan man, hvis der er tale om en tekst i et leksikon, gå ud fra, at det må være en beskrivelse, da der normalt i et leksikon ikke optræder tekster, der fortæller, hvad en person skal gøre: I mikromodulsystemet anbringes de enkelte komponenter på små plader: pladerne stables tæt oven på hinanden og afstives og forbindes indbyrdes Imperativer Generelt siger man (Munck 1993:24), at s-passiven anvendes i kommunikation til en fagmand, mens imperativer anvendes i kommunikation til en ikke-fagmand. Man bruger imperativ til trin for trin at fortælle modtageren, hvad han skal foretage sig. Et typisk eksempel er en gør-det-selv vejledning: Luk for vandet, inden blandingsbatteriet skilles ad ( ). Brug hovedstophanen i mangel af andre ventiler Modalverber Man anvender modalverberne skulle og måtte som direktiver i tekniske tekster. De anvendes begge for at udtrykke skal iflg. reglerne, og skulle er den hyppigst forekomne. F.eks.: Fællesindblæsningsanlæg med recirkulering for flere rum skal være forsynet med I jord må ikke udluftede ledninger ikke være mindre end Efter dette afsnit om direktive tekster og direktive udtryk, vil næste afsnit igen omhandle referentielle tekster. 22

27 3.3.4 Substantiver og verber Det er helt typisk for tekniske tekster, at der er en meget større forekomst af substantiver end verber. Med andre ord er anvendelsen af nominalstil meget karakteristisk for tekniske tekster Substantiver Ved brug af nominalstil forsøger man at give teksten en kompakt, sprogligt økonomisk stil, og samtidig undgår man at nævne den person, der udfører handlingen. F.eks. i denne sætning, hvor der kun er ét verbum, men til gengæld seks substantiver: Udregning af varmetabet gennem en kuldebro sker på grundlag af et skønnet temperaturforløb gennem kuldebroen Nominalstil ses også i overskrifter: Korrekt montering af udligningsledning og føler. For at skabe nominalstilen, kan man både substantivere verber, som det markerede ord i eksemplet ovenfor, og adjektiver, som i følgende eksempel: Tæthed for slagregn etableres gennem Vindtæthed sikres af Verber Den overvejende brug af substantiver i tekniske tekster gør, at verberne bliver indholdstomme. I det følgende eksempel kan man se, hvordan alle oplysninger gives vha. substantiverne. Man har ingen idé om, hvad teksten handler om ved kun at kigge på verberne. F.eks.: Det geotermiske reservoir findes i en dybde af og afstanden mellem produktion og injektion i reservoiret er Nogle af de typiske indholdstomme verber, man kan finde i tekniske tekster er: Bestå af, have, være, indeholde, sidde, virke, ske, foregå. 23

28 Den kompakte, sprogligt økonomiske stil opnås også vha. de mange sammensatte verber, der forekommer i tekniske tekster. F.eks.: Bortætse, frasuge, indlodde, isætte, udkoble, påmontere, indskrue. Det kan være nødvendigt at skille verbet ad, hvis man skal kunne oversætte det korrekt, da der ofte ikke findes en tilsvarende term på målsproget Adjektiver Ligesom man kan finde sammensatte verber, kan man kan imidlertid også finde sammensatte adjektiver i tekniske tekster. Formålet med dannelsen af disse sammensætninger er dels at opnå den karakteristiske økonomiske stil, dels at præcisere den genstand, adjektivet beskriver uden brug af relativsætning. F.eks. vil man i stedet for at skrive En gummipakning, der ikke beskadiges af olie vælge at skrive: Oliemodstandsdygtig gummipakning Her gives alle de nødvendige oplysninger i bare to ord. De sammensatte adjektiver beskriver ofte holdbarhed, modstandsdygtighed, form, funktionsmåde: Ubrændbar, vejrbestandig, bredbladet, trinløs, tre-faset. Efter at have introduceret teknisk fagsprog, herunder bl.a. tekstfunktion og generelle sproglige træk, gives nu et eksempel på, hvordan sprogbrugen m.m. ser ud i en teknisk tekst som brugsvejledningen. 3.4 Analyse af brugsvejledning Indledning Analysen er foretaget med udgangspunkt i den brugsvejledning, der følger nedenfor (Engberg 1998:99). 24

29 Oplægning/Fastgørelse Når rendejern og fuglegitter/-klods er monteret, fordeles tagsten jævnt i stakke på tagfladerne for at opnå ensartet belastning før udlægningen, således at tagkonstruktionens sætning bliver ensartet. Begynd udlægning i nederste højre hjørne, og udlæg tre rækker efter snor eller retskede, For at holde retningen foreslås afsætning af kontrolmærker pr. 120 cm., se skitse 1. Dernæst udlægges den nederste og de tre øverste rækker, se skitse 2. Herefter monteres rygning, se skitse 3. Tagsten befæstes samtidig med oplægning med sidefalsbindere. Det anbefales at fastgøre hver tredje sten med sidefalsbindere, og de yderste tagstensrækker ved gavle fastgøres med tagstenskroge. På særligt udsatte steder etageejendomme, konstruktioner med åbent udhæng m.v. anbefales en yderligere sikring med sidefalsbindere og tagstenskroge. Generelt Når anvisningerne ovenfor følges, undgås betrædning af tagstenene, idet færdsel foregår sikkert på lægterne. Ved færdsel direkte på stenene skal der anvendes let fodtøj, og betrædning må ske neden for overlægget. Særlige forhold Fastgørelse af tagsten ved mansard, skotrende og grater (sten, hvor nakke er skåret af) samt ekstra fastgørelse af f.eks. aftræk, anvendt ved undertag, kan foretages ved at bore huller og montere stålskrue med blyskive. Henvisninger Diverse tilbehør, anvendt i tagfladen, monteres under oplægningen (se anvendelsen af øvrigt tilbehør samt specialbrochurer) Resumé af brugsvejledningen Ganske kort indeholder teksten en vejledning i, hvordan man oplægger og fastgør tagsten samt en information om, hvor man må træde under oplægningen Kommunikationssituation Både tekstens afsender og modtager er fagmand, dvs. de har begge en vis viden om, hvordan det beskrevne stykke arbejde skal udføres. 25

30 3.4.3 Tekstfunktion Tekstens hovedformål er at instruere en bruger i at udføre en handling, dvs. tekstfunktionen er overvejende direktiv. Dog er der visse steder i teksten, hvor afsenderens intention er at informere, dvs. hvor tekstfunktionen er referentiel. F.eks. afsnittet Særlige forhold Leksikalske træk Fagterminologi Som forventet i en tekst skrevet til og af en fagmand findes en del fagtermer i teksten, som ikke vil blive forstået af lægmand. Her følger et par eksempler: Når rendejern og fuglegitter/-klods er monteret at fastgøre hver tredje sten med sidefalsbindere, og de yderste tagstensrækker ved gavle fastgøres med tagstenskroge Syntaks Passiv Til at opfylde tekstens direktive funktion er der anvendt mange passiver. F.eks.: Tagsten befæstes samtidig med oplægning de yderste tagstensrækker ved gavle fastgøres med tagstenskroge Imperativ En mere direkte måde, hvorpå afsenderen udtrykker den direktive funktion, ses ved brugen af imperativer. F.eks.: Begynd udlægning i nederste række I denne tekst er der kun anvendt to imperativer, hvilket stemmer overens med påstanden i afsnit om, at imperativer oftest bruges i tekster, der har lægmand som modtager. 26

31 Modalverber Den tredje måde, hvorpå afsenderen udtrykker den direktive funktion, er ved brug af modalverber. Disse er brugt for at fortælle brugeren, at handlingen er nødvendig pga. potentiel fare. F.eks.: Ved færdsel direkte på stenene skal der anvendes let fodtøj Verbalsubstantiver Teksten anvender en del verbalsubstantiver, både for at opnå en sprogligt økonomisk stil, og for at undgå at nævne den person, der udfører handlingen. F.eks.: Begynd udlægning i nederste række undgås betrædning af tagstenene Efter at have beskrevet sprogbrugen i tekniske tekster og præsenteret analysen af en manual, vil jeg i det efterfølgende kapitel beskrive juridisk fagsprog og nogle karakteristiske træk i juridisk sprogbrug. 27

32 Sammenfatning Sådan blev sprogbrugen i tekniske tekster præsenteret i dette kapitel: Stil Ord Upersonlig, dvs. afsenderen er ofte usynlig. Sprogligt økonomisk stil. Substantiver: Fagtermer, nominalstil, substantiverede verber og adjektiver. Verber: Neutrale verber i præsens eller perfektum, der angiver tilstand eller proces. Modalverber. S-passiver. Sætning Kompakt sætningsopbygning pga. nominalstil og verbalsubstantiveringer. Andet Sammensatte adjektiver. 28

33 Forslag til litteratur Hvis man ønsker en større indsigt i teknisk fagsprog, flere analyser af tekniske tekster og teknisk sprogbrug eller hjælpemidler ved oversættelse inden for bestemte fagområder, kan følgende materialer foreslås: Punkt 1: Andersen, E. (1979), Oversættelse, terminologi, Danmarks Tekniske Bibliotek. Christensen, Lars (1993), Fysik og kemi, Lærebog for sygeplejestuderende, Nyt Nordisk Forlag. Clausens tekniske ordbøger (1989), dansk-fransk, fransk-dansk, Grafisk Forlag. Kilde, Allan (1989), Elementær Computerlogik, En grundbog i digitalelektronik for edb-assistenter, Gad. Kocourek, Rostislav (1991), La langue française de la technique et de la science, Brandstetter Verlag. Melsen, P.E. (1992), Digital Elektronik, Teknisk Forlag. Punkt 2: Engberg, Jan (1998), Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime. Merris, Susanne (2002), Stilistiske virkemidler i teknisk fagsprog, Handelshøjskolen Århus. Speciale. Munck, Lena (1993). Introduktion til dansk teknisk sprogbrug. Handelshøjskolen København. Munck, Lena (1982/84). Kemisk fagsprog på dansk og på fransk en introduktion. Handelshøjskolen København. Punkt 3: Rey, Joëlle (2000), La traduction des textes scientifiques: structure textuelle et processus cognitifs, Target International Journal of Translation. Quist, Christian (2000), Specifikke former for begrebsfastlæggelse samt polysemi/homonymi i de tekniske fagsprog: tekstforståelse og oversættelse, I terminologins tjänst. 29

34 4 Sprogbrugen i juridiske tekster 4.1 Indledning Til beskrivelsen af det juridiske fagsprog er der hovedsageligt taget udgangspunkt i to materialer, som begge har til formål at introducere sprogbrugen i juridiske tekster. Det ene er skrevet af bl.a. Dorrit Faber (1997), og det andet er skrevet af Jan Engberg (1998), som tidligere er blevet anvendt i denne bog. Derudover er der inddraget elementer fra et materiale skrevet af Anne Lise Kjær (1997). Afsnit er skrevet ud fra egne observationer. I det følgende præsenteres først, hvad der kendetegner juridisk fagsprog generelt, derefter hvilke væsentlige karakteristiske træk, man kan finde i juridisk sprogbrug, og til sidst gives et eksempel på en analyse af en kontrakt. 4.2 Generelt Det juridiske fagsprog opfattes af mange som et sprog, der er svært at forstå. Man har i mange år kritiseret juristernes sprogbrug pga. de store kommunikationsproblemer, der kan opstå, når de som eksperter på det juridiske område skal kommunikere med almindelige mennesker. Udover at skabe kommunikationsproblemer for almindelige mennesker, kan juridisk sprogbrug også være vanskeligt at håndtere i en oversættelsessituation. Der kræves en stor faglig viden i juridiske forhold på såvel kildesproget som på målsproget. Hvis man skal foretage en professionel oversættelse af en kontrakt eller en dom fra f.eks. dansk til fransk, vil det være nødvendigt først at skabe sig et overblik over begge landes opbygning af det juridiske system 8, og derefter må man sætte sig ind i de enkelte områder, som f.eks. aftaleret eller strafferet. Ofte er de to landes systemer og love ikke indrettet på samme måde, hvilket en oversætter bør være opmærksom på, når han foretager sin oversættelse. Loven, dommen og kontrakten er eksempler på juridiske tekster, som man ofte møder som studerende på en handelshøjskole og som professionel oversætter. Disse har overordnet set to funktioner: at formidle et budskab, dvs. en referentiel funktion, og at skabe retsvirkning, dvs. en direktiv funktion. (Se forklaring i afsnit 2.4). Efter en introduktion af juridisk fagsprog generelt, beskrives i næste afsnit, hvilke karakteristiske træk, der findes inden for juridisk sprogbrug. 8 For begrebssystem over det danske, engelske og franske retssystem, se Faber (1997:9-11) 30

35 4.3 Karakteristiske træk Denne gennemgang af hvilke særpræg, juridisk sprogbrug har, er mest baseret på de tre tekster: loven, dommen og kontrakten. Hvis ikke andet er anført, er eksemplerne i de efterfølgende afsnit i dette kapitel taget fra Engberg (1998) Periodestil Den helt særlige og meget velkendte periodestil, man ser i juridiske tekster stammer fra den gamle kancellistil. Periodestilen ses ved de meget lange og komplekse hovedsætninger, der gør, at sætningerne bliver præcise, men svære at afkode. Formlen for periodestilen er, at hovedsætningen indeholder den kerneregel, som sætningen skal udtrykke. Til den hovedsætning er knyttet en række bisætninger, som skal udtrykke betingelser, specifikationer og forudsætninger vedr. kernereglen. F.eks.: Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden, hvortil beskikkelse kræves, ikke må udøves under ankesagens behandling Hovedsætningen, dvs. kernereglen, er markeret med fed. Uden bisætninger ville den lyde som følger: (Retten) kan bestemme, at virksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling. I denne sætning udtrykkes de nærmere betingelser for reglen gennem adverbielle (ankes en dom) og attributive (der har afsagt dommen, hvortil sagen er indbragt, hvortil beskikkelse kræves) bisætninger Foranstillede participalkonstruktioner Et andet karakteristisk træk ved juridisk sprogbrug er foranstillede attributive participalkonstruktioner, som er nært forbundet med periodestilen. F.eks.: Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs 78, stk. 2, nævnte omstændigheder Konstruktionen består af et infinit verbal i form af et participium (nævnte) og de dertil knyttede led (i borgerlig straffelov), som angiver de nærmere forklaringer for selve reglen. I dagligdags dansk ville sætningen indeholde en attributiv relativsætning i stedet for en participalkonstruktion, og den ville lyde som følger: 31

36 Beskikkelse kan nægtes under de omstændigheder, som nævnes i borgerlig straffelovs 78, stk. 2. Formålet med konstruktionen er at bevare entydigheden i juridiske tekster, men dette er desværre på bekostning af tekstens håndterbarhed, da både periodestil og participalkonstruktioner skaber mere komplekse sætninger, som gør det sværere at læse og forstå en juridisk tekst Tempus I juridiske tekster ses en overvejende brug af præsens. Dette skyldes sandsynligvis, at afsenderen ønsker at udtrykke noget, der gælder til enhver tid. I visse juridiske tekster ses også en hyppig anvendelse af modalverber. F.eks.: Sagsøgte bør for sagsøgers påstand fri at være Denne tempus bruges hovedsageligt i tekster med direktiv funktion, som f.eks. kontrakten, for at udtrykke noget, modtageren skal, bør, kan eller må gøre Gammeldags ordvalg og rutineformler Det er meget typisk for juridiske tekster at anvende adjektiver, verber og konnektorer, som må siges at være gammeldags. F.eks.: Der erlægges en afgift Enhver er pligtig til at overholde afspærringen Forinden beskikkelsen udleveres I dagligdags dansk ville man sige betales, forpligtet/har pligt til og før. Man kan sige, at der er to årsager til, hvorfor disse gammelsags ord stadig bruges i juridiske tekster i dag: Den ene årsag er, at sprogudviklingen inden for det juridisk fagsprog går meget langsomt, fordi man har brug for at vide præcis hvad, de enkelte sætninger og ord betyder, når man skal fortolke eller redigere en lov. Den anden årsag er, at juristen, som formulerer teksten, har tillært sig den stil og de sproglige træk, der findes i juridiske tekster (Engberg 1998:68). 32

37 Udover et gammeldags ordvalg ser man i juridiske tekster en hyppig brug af rutineformler, der kan defineres som præfabrikerede ordforbindelser - ofte med syntaktisk struktur som sætninger - som reproduceres igen og igen på samme plads i bestemte juridiske tekstarter (Kjær 1996:159). De kaldes rutineformler, fordi de er forudsigelige, dvs. optræder samme sted i en bestemt kommunikationssituation, og fordi de er mere eller mindre obligatoriske i visse situationer. F.eks.: Thi kendes for ret Denne formel forekommer i enhver dansk dom for at fortælle modtageren, at herefter kommer domskonklusionen. Selve domskonklusionen er også opbygget af rutineformler, som gør, at den lyder nogenlunde ens hver gang, selvfølgelig afhængigt af, om sagsøgte frifindes eller dømmes, og om det er en straffesag eller en civilsag. Her følger tre eksempler på rutineformler i en domskonklusion (Kjær 1996): Sagsøgte bør for sagsøgers påstand fri at være Sagsøgte bør til sagøger betale xxx kr. med renter fra den... at regne. Landsrettens dom bør ved magt at stande Passiv Ligesom man i tekniske tekster bruger passiv til at undgå at nævne personen, der udfører handlingen, kan man i juridiske tekster bruge passiv, hvis man vil undgå at nævne, f.eks. hvilken autoritet, der står bag en bestemt lov. F.eks.: Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs 78, stk. 2, nævnte omstændigheder Formålet med passiven, dvs. med at dække over den instans eller styrelse, der har fastlagt bestemmelsen, er, at det kan virke mere overbevisende på modtageren. Efter en gennemgang af de mest karakteristiske træk for juridisk sprogbrug, vil jeg nu give et eksempel på en analyse af en kontrakt, da denne tekstgenre er relevant for både BA- og CLM-studerende på handelshøjskolerne samt for den uddannede oversætter. 33

38 4.4 Analyse af kontrakt Indledning Analysen er foretaget af Faber (1997:45-59) med det formål at beskrive kontrakten som teksttype. Der er taget udgangspunkt i den købekontrakt, der følger nedenfor. KØBEKONTRAKT Stempel: kr. X Sælgeren: Radioforhandler Jens Poulsen boende: Græsvænget 3, Frederiksberg C Sælger herved til Køberen: Portør Peter Jensen boende: Hospitalsvej 17, København K de nedenfor nævnte effekter: En Beocord 979, fabrksnr kr ,00 En Beovision 1003, fabriksnr kr ,00 2 højtalere, JBL 747, fabriksnr. K47008 og L47937 kr ,00 til en samlet KONTANTPRIS af kr ,00 hvortil kommer KREDITOMKOSTNINGER: summen af alle kreditrenter kr ,00 Stiftelsesomkostninger kr. 247,00 kr ,00 KREDITKØBSPRIS i alt kr ,00 1 De købte effekter betales således: A. Den eller senest ved de købte effekters overgivelse betales, foruden stempelgebyr og omkostninger ved kontraktens oprettelse, den KONTANTE UDBETALING (30% af den angivne kontantpris) kr ,00. B. Restkøbesummen kr ,00 betales med kr ,00 hver den 1. i måneden, første gang den , indtil hele købesummen er betalt. Ved normal afvikling udgør det samlede antal ydelser 21 stk., hvoraf sidste ydelse udgør restsummen med kr. 453,00. Den beregnede kreditrente er beregnet som rente 1½% pr. måned af det til enhver tid skyldige restbeløb. 34

39 Ydelserne betales portofrit på sælgerens forretningsadresse eller andet her i landet anvist betalingssted. 2 Ejendomsretten til det solgte forbliver sælgers, indtil hele købesummen er betalt, hvorfor køberen indtil da er uberettiget til at sælge, pantsætte, udleje, udlåne, bortgive, deponere eller på anden måde disponere over effekterne. 3 Køberen er, indtil ejendomsretten overgår til ham, pligtig kun at benytte de solgte effekter på forsvarlig vis, og er pligtig at vedligeholde disse samt til, for egen regning, at holde effekterne såvel brand- og tyveriforsikrede til disses fulde værdi. Køber er pligtig til på sælgers forlangende at underskrive panthaverdeklaration. Køberen må ikke forinden ejendomsretten er overgået til ham, overlade brugen eller besiddelsen af de solgte effekter til andre udenfor sit hjem, ligesom de ikke må flyttes udenfor retskredsen uden sælgers skriftlige samtykke. Sælgeren er berettiget til, når som helst, at tage effekterne i øjesyn. Køber er overfor sælgeren ansvarlig for enhver beskadigelse af de købte effekter. 4 Betales de i 1 omhandlende ydelser ikke rettidigt, eller misligholder køberen i øvrigt nogen af denne kontrakts bestemmelser, er sælger berettiget til via fogedretten at tilbagetage de solgte effekter eller forlange sin restfordring indfriet, opgjort i henhold til lov om køb på kredit. Består misligholdelsen i tilsidesættelse af betalingspligten, er sælger berettiget til at tilbagetage de solgte effekter eller forlange sin restfordring indfriet, når køber er udeblevet med beløbet i 30 dage efter forfaldsdagen og dette beløb udgør mindst en tiendedel af kreditkøbsprisen, eller hvis der i beløbet indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel af kreditkøbsprisen eller udgør hele restfordringen. 5 Ønsker køber at betale sin gæld, uanset om den er helt eller delvist forfalden, opgøres kreditomkostningerne efter lov om køb på kredit. 6 Indbetalte beløb anvendes til afskrivning på fordringer, der hidrører fra reparation af det solgte eller andre foranstaltninger vedrørende dette, i hvilken situation den aftalte betalingsordning forlænges tilsvarende. Indbetalte beløb anvendes i øvrigt herefter først til afskrivning på påløbne renter og derefter til afskrivning på restgælden. 7 Omkostninger ved tilbagekaldelse af de solgte effekter betales af køberen. 35

40 8 Er flere effekter solgt ved samme aftale, og fremsætter kreditor krav om at tage dem tilbage, kan køberen udtage en eller flere af tingene efter eget valg mod at betale det beløb, hvormed kreditors tilgodehavende, beregnet efter lov om køb på kredit, overstiger værdien af de øvrige ting. Køberen kan dog ikke udtage en ting, der hører således sammen med ting, kreditor tager tilbage, at fraskillelsen ville medføre en væsentlig værdiforringelse af det tilbagetagne. Har kreditor tilbagetaget de solgte effekter, kan køberen under samme betingelser, som nævnt i stk. 1 og stk. 2, i 14 dage derefter indløse en eller flere af tingene. 9 Køberen erklærer på tro og love, at de købte effekter ikke skal indlægges i en helt eller delvis opført bygning, der tilhører ham, til brug for bygningen. 10 Køberen erklærer på tro og love, at han ikke driver handel med effekter af samme art, som de købte, eller er ansat indenfor samme branche. 11 Køberen, der erklærer at være myndig og ikke i betalingsstandsning eller under konkurs, forpligter sig til nøje at overholde denne kontrakt, med hvis indhold han er bekendt, og hvoraf han har modtaget en genpart. Frederiksberg, den Som sælger: Jens Poulsen A/S Jensen Som køber: Portør Peter Resumé af købekontrakten Forbruger Peter Jensen køber et TV, to højtalere m.m. på kredit hos Radioforhandler Jens Poulsen. Iflg. den kreditaftale, der indgås, skal Peter Jensen betale den kontante udbetaling af 7.500,00 kr., når de købte effekter overgives til ham, og derefter hver den 1. i måneden skal han betale 1.000,00 kr., indtil hele købesummen er betalt. Kreditrenten er på 1½% pr. måned af restbeløbet Kommunikationssituation Det er her nødvendigt at skelne mellem to typer af kommunikationssituationer. Da det er forbrugeren og radioforhandleren, dvs. kontraktens parter, der indgår en aftale, er 36

41 det naturligvis dem, der må karakteriseres som direkte afsender og modtager. Derudover siger man, at idet kontrakten er retligt bindende, dvs. parterne kan få en retlig myndigheds hjælp til at få gennemført et krav, har man også en jurist og en retlig myndighed som afsender og modtager. Kommunikationssituationen for en kontrakt giver altså følgende skema: Figur 3 Afsendere: Direkte: Kontraktens parter Kontrakten Modtagere: Direkte: Kontraktens parter Indirekte: Juristen Indirekte: Den retslige myndighed Kilde: Faber (1997:46) Tekstfunktion Kontraktens funktion må siges at være direktiv, idet afsenderens intention er at fortælle modtageren, hvad han må og ikke må i en bestemt situation. F.eks.: Køberen er, indtil ejendomsretten overgår til ham, pligtig kun at benytte de solgte effekter på forsvarlig vis, og er pligtig til at vedligeholde disse Køber er pligtig til at er sælgeren berettiget til via fogedretten at tilbagetage Køberen må ikke overlade brugen eller besiddelsen ligesom de ikke må flyttes 37

42 4.4.4 Leksikalske træk Fagterminologi Idet en kontrakt er skrevet til og af jurister, findes der en helt bestemt terminologi, dvs. nogle fagtermer, som man kun har mulighed for at forstå, hvis man har en vis viden om det juridiske fagområde. F.eks.: Restfordring, betalingspligt, forfaldsdag, misligholdelse, konkurs Syntaks Nominalstil Ligesom tekniske tekster anvender juridiske tekster også nominalstil, men hvor det i tekniske tekster både er verber og adjektiver, der substantiveres, er det især verbalsubstantiver, der er karakteristiske for juridisk sprogbrug. Ved at substantivere et verbum gør man handlingen i verbet til et begreb, og dermed undgår man at nævne den person, der udfører handlingen. F.eks.: Overgivelse, oprettelse, afvikling, beskadigelse, tilbagetagelse. Udover de mange verbalsubstantiver, ses også en udpræget brug af participier i stedet for relativsætninger som modifikation for substantivet. F.eks.: den beregnede kreditrente de i 1 omhandlende ydelser eller andet her i landet anvist betalingssted Denne brug af nominalstil, især brugen af participier er med til at gøre juridiske tekster vanskelige at læse og forstå Passiv Som sagt er brugen af passiv et meget karakteristisk træk for juridisk sprogbrug. Men da det i en kontrakt er vigtigt at specificere hvem, der skal gøre hvad, ser man ikke 38

43 særlig mange passivkonstruktioner i disse tekster. I den analyserede kontrakt ses dog et par eksempler på passiv: Restkøbesummen kr. betales med kr. kreditomkostninger opgøres efter lov om Efter at have præsenteret, hvilke sproglige træk, der anvendes inden for det juridiske fagsprog, vil jeg i det efterfølgende kapitel foretage en genreanalyse af udvalgte økonomiske tekster for derefter i kapitel 6 at foretage en sprogbrugsanalyse, der skal give et indtryk af sprogbrugen i danske økonomiske tekster. 39

44 Sammenfatning Sådan blev sprogbrugen i juridiske tekster præsenteret i dette kapitel: Stil Ord Upersonlig, dvs. afsenderen er ofte usynlig. Periodestil (kancellistil). Substantiver: Fagtermer, nominalstil, substantiverede verber. Verber: Gammeldags verber i præsens, der angiver tilstand. Modalverber. S-passiver. Sætning Kompleks sætningsopbygning pga. lange sætninger, mange bisætninger og foranstillede participalkonstruktioner. Andet Rutineformler. 40

45 Forslag til litteratur Skulle man ønske yderligere viden om det juridiske fagsprog og/eller sprogbrug, eller skulle man få brug for en større indsigt i visse områder af det juridiske system, kan følgende bøger og materialer foreslås: Punkt 1: Arendorff, Peter (1980), Erhvervslivets kontrakthåndbog, Børsen. Cornu, Gérard (1987), Vocabulaire juridique, Presses universitaires de France. Drewsen, Kirsten m.fl. (1992), Dansk og fransk civilproces, Handelshøjskolen København. Guillien, Raymon m.fl. (1988), Lexique de termes juridique, Dalloz. Hjelmblink, Steen (1991), Retsplejeordbog, Munksgaards Ordbøger. Houdin, R. m.fl. (1990), Droit commercial, Sirey. Hubrecht, Georges m.fl. (1987), Notions essentielles de droit civil, Sirey. Hubrecht, Georges m.fl. (1988), Notions essentielles de droit commercial, Sirey. Krogh-Hansen, Niels (1985), Fransk-dansk ordbog til oversættelser på formuerettens område med tilhørende dansk-fransk ordliste. Krogh-Hansen, Ordliste (fransk-dansk og dansk-fransk) til selskabsretten. Krogh-Hansen, Niels (1992), Juridisk sprogbrug i strafferetten og strafferetspleje, Samfundslitteratur. Krüger Andersen, Paul m.fl. (1991), Dansk privatret En lærebog, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Lemeunier, Francis (1988), Formulaires d actes, Les contrats d affaires, Delmas et Cie. Schroeder, François-Michel (1978), Le nouveau style juridiciaire, Dalloz. Schultz-Lorenzen, Nina (1992), Civilret, Akademisk Forlag. Smith, Eva m.fl. (1993), Procesret i praksis, Juristforbundets Forlag. Smith, Eva (1991), Straffeproces, Gad. Von Eyben, W.E. (1991), Juridisk Ordbog, Gad. 41

46 Punkt 2: Engberg, Jan (1998), Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime. Faber, Dorrit bl.a. (1997), Introduktion til dansk juridisk sprogbrug metoder og analyser. Handelshøjskolens forlag. Kjær, Anne Lise (1997), Thi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi. Hermes Punkt 3: Cotterill, Janet (2002), Language in the legal process, London: Macmillan. Gibbons, John (2003), Forensic linguistics: An introduction to language in the justice system, Oxford: Blackwell Publishers. Sandrini, Peter (1996), Terminologiearbeit im Recht: Deskriptiver begriffsorientierter Ansatz vom Standpunkt des Übersetzers. Vienna: Termnet. Søgaard, Ida (2002), Dansk-engelsk retstolkning: en straffesags gang med henblik på afdækning af den mundtlige kommunikation, herunder sprogbrug, terminologi og fraseologi, i retsalen, København. 42

47 5 Genreinddeling af økonomiske tekster 5.1 Indledning Som nævnt i bogens indledning har jeg konstateret, at litteraturen om det tekniske og juridiske fagsprog er tilstrækkeligt omfattende, både når det gælder genreanalyse, sprogbrugsanalyse osv. Men da litteraturen om det økonomiske fagsprog er meget begrænset, vil jeg i dette kapitel selv foretage en genreanalyse og inddeling på baggrund af et begrænset udvalg af tekster. Denne analyse skal bruges til den sprogbrugsanalyse, jeg vil foretage i kapitel 6, så jeg i kapitel 7 kan konkludere, hvordan sprogbrugen ser ud i økonomiske tekster. 5.2 Metode til genreinddeling Det udvalgte tekstkorpus består af forskellige økonomiske tekster inden for de emneområder, der bruges i undervisningen på CLM-studiet: 1. Penge, kredit og valutaforhold 2. Den finansielle sektor 3. Årsregnskabet Formålet med genreinddelingen er at finde frem til de tre økonomiske tekster af forskellig genre, som skal bruges til sprogbrugsanalysen i kapitel 6. Genreinddelingen foretages på baggrund af den definition, der er nævnt i afsnit 2.6.1, dvs. der inddeles efter tekstens sproglige, sociale og funktionale kendetegn. De sproglige kendetegn er tekstens sproglige træk, f.eks. brugen af verber og teksttype, de sociale kendetegn er tekstens kommunikationssituation, i denne analyse gælder det afsender og modtager, og de funktionale kendetegn er tekstens funktion, dvs. afsenderens intention med teksten. Rækkefølgen i denne analyse vil være sådan, at de teksteksterne træk først bliver præsenteret, dvs. de sociale og funktionale kendetegn, og til sidst bliver de tekstinterne træk præsenteret, dvs. de sproglige kendetegn. Der opereres med nogle begreber i analysen, som for forståelsens skyld forklares her: Fagmand: En person, der fagligt er ekspert på et givet område Halvfagmand: En person, der har en vis faglig viden på et givet område. Lægmand: En person, der ikke besidder nogen særlig faglig viden på et givet område. 43

48 Faglighedsgrad: Den mængde fagtermer, man finder i en tekst, siger noget om, hvorvidt teksten har en høj, middel eller lav faglighedsgrad. Der gøres opmærksom på, at denne genreinddeling kun foretages på de 16 udvalgte tekster, og må derfor ikke betragtes som dækkende for hele det økonomiske fagområde. 5.3 Analyse af tekstkorpus For overskuelighedens skyld præsenteres her det udvalgte tekstkorpus: Tekst Udgiver Titel Årsrapport: Tekst 1 Tekst 2 Årsberetning: Tekst 1 Tekst 2 Resultatopgørelse: Tekst 1 Tekst 2 Balance: Tekst 1 Tekst 2 Nøgletal: Bonusbanken Coloplast Udenrigsministeriet Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Bonusbanken DR Bonusbanken DR Årsrapport for 2002 Årsrapport for 2002 Danmarks eksportråd 2001/2002 Årsberetning 2001 Årsrapport for 2002/Resultatopgørelse Resultatopgørelse Årsrapport for 2002/Balance Regnskab pr. 31. december 2001 Tekst 1 Bonusbanken Årsrapport for 2002/Nøgletal 44

49 Tekst 2 Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi den 1. marts 2003/Økonomiske nøgletal Nyhedsartikel: Tekst 1 Tekst 2 Artikel i fagtidsskrift: Tekst 1 Tekst 2 Lærebog: Tekst 1. Tekst 2. Jyllands-Posten Jyllands-Posten Finansrådet Finansforbundet John Christensen m.fl. Dennis Clausen m.fl. Erhverv & Økonomi den 1. april 2003/Stigende indtjening i COOP Danmark Erhverv & Økonomi den 1. marts 2003/ Aktiv forvaltning har skabt dårligere afkast Finans & Samfund/Spild af tid Finansfokus/Lempelse af realkreditlån problematisk Omkostningsteori og regnskab. Lærebog for koncernregnskabsbrugere. I det følgende præsenteres resultatet af genreanalysen af de 16 tekster, og derefter følger en begrundelse for genreinddelingen Årsrapport Udgiver: Bonusbanken. Titel: Årsrapport for Afsender: Bonusbanken. Modtager: Bankens kunder, medarbejdere, aktionærer, investorer m.fl. 45

50 Funktion: Hovedsageligt referentiel, men væsentlige dele af teksten har en ekspressiv funktion. Sprog: Årsrapporten er delt op i to dele i denne analyse. Se forklaring i afsnit del: Siderne 4-5, 8-15, 18-19, 30-34: Personlig stil ( vi, du ), positive adjektiver, adverbier, konnektorer, lav faglighed, beskrivende og værdiladede 9 verber. Tabeller, figurer og fotos (til argumentation). Teksttype: Denne del af teksten er har en argumentativ fremstillingsform. 2. del: Siderne 16-17, 20-29: Upersonlig stil, nominalstil, s-passiver (s. 20), høj faglighed, tabeller (oplysning), tal, participier. Teksttype: Denne del af teksten har en deskriptiv fremstillingsform. Udgiver: Coloplast. Titel: Årsrapport 2000/2001. Afsender: Coloplast. Modtager: Medarbejdere, aktionærer, investorer, sygdomsramte mennesker m.fl. Funktion: Overvejende referentiel, men store dele af teksten har en tydelig ekspressiv funktion. Sprog: 1. del: Siderne 2, 6-18, 23, 32-50, 52: Personlig stil ( vi ), positive adjektiver, adverbier, konnektorer, lav faglighed, beskrivende og værdiladede verber. Tabeller, figurer og fotos (til argumentation). Teksttype: Denne del af teksten er har en argumentativ fremstillingsform. 2. del: Siderne 3-5, 19-22, 24-31, 51: Nominalstil, middel faglighed (nøgletal defineres), tabeller, tal (til oplysning). Teksttype: Denne del af teksten er har en deskriptiv fremstillingsform. 9 Med værdiladede verber menes verber, der har konnotativ betydning, dvs. de bruges for at skabe en effekt hos modtageren, i modsætning til verber med denotativ betydning, hvor ordet bruges i sin kernebetydning. (Gall 1996:34) 46

51 5.3.2 Årsberetning Udgiver: Udenrigsministeriet ( Titel: Danmarks Eksportråd 2001/2002. Afsender: Udenrigsministeriet. Modtager: Danske virksomheder, banker, investorer, og andre interesserede i udviklingen inden for dansk eksport. Funktion: Overvejende ekspressiv, men også referentiel. Sprog: Personlig stil ( vi ), positive adjektiver, adverbier, konnektorer, lav faglighed, beskrivende og værdiladede verber, tabeller, figurer og fotos (til argumentation). Teksttype: Teksten har en overvejende argumentativ fremstillingsform. Udgiver: Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Titel: Ingeniørhøjskolen Odense Teknikums årsberetning Afsender: Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Modtager: Ingeniør-studerende, undervisere på skolen, andre Ingeniørhøjskoler m.fl. Funktion: Overvejende ekspressiv, men også referentiel. Sprog: Personlig stil ( vi ), positive adjektiver, adverbier, konnektorer, lav faglighed, beskrivende og værdiladede verber. Teksttype: Teksten har en overvejende argumentativ fremstillingsform Resultatopgørelse Udgiver: Bonusbanken. Titel: Årsrapport for 2002/Resultatopgørelse. Afsender: Bonusbanken. Modtager: Primært aktionærer, investorer og sekundært medarbejdere og kunder. Funktion: Referentiel. Sprog: Nominalstil, tal, høj faglighed (regnskabstermer), participier. Teksttype: Fremstillingsformen er deskriptiv. Udgiver: DR ( Titel: Resultatopgørelse. 47

52 Afsender: DR. Modtager: Primært aktionærer, investorer og sekundært medarbejdere og kunder. Funktion: Referentiel. Sprog: Nominalstil, tal, høj faglighed (regnskabstermer), participier. Teksttype: Fremstillingsformen er deskriptiv Balance Udgiver: Bonusbanken. Titel: Årsrapport for 2002/Balance. Afsender: Bonusbanken. Modtager: Primært aktionærer, investorer og sekundært medarbejdere og kunder. Funktion: Referentiel. Sprog: Nominalstil, tal, høj faglighed (regnskabstermer), participier. Teksttype: Fremstillingsformen er deskriptiv. Udgiver: DR. ( Titel: Regnskab pr. 31. december Afsender: DR. Modtager: Primært aktionærer, investorer og sekundært medarbejdere og kunder. Funktion: Referentiel. Sprog: Nominalstil, tal, høj faglighed (regnskabstermer), participier. Teksttype: Fremstillingsformen er deskriptiv Nøgletal Udgiver: Bonusbanken. Titel: Årsrapport for Afsender: Bonusbanken. Modtager: Primært aktionærer, investorer og sekundært medarbejdere og kunder. Funktion: Referentiel. Sprog: Nominalstil, tal, høj faglighed (regnskabstermer). 48

53 Teksttype: Fremstillingdsformen er deskriptiv. Udgiver: Jyllandsposten. Titel sektion/artikel: Erhverv & Økonomi den 1. marts 2003/Økonomiske nøgletal. Afsender: Jyllands-Posten. Modtager: Læseren af Jyllands-Postens sektion Erhverv & Økonomi, dvs. relativt højtuddannede, Erhvervs- og økonomiinteresserede mennesker. Funktion: Referentiel. Sprog: Nominalstil, tal, høj faglighed (regnskabstermer). Teksttype: Fremstillingsformen er deskriptiv Nyhedsartikel Udgiver: Jyllands-Posten. Titel sektion/artikel: Erhverv & Økonomi den 1. april 2003/Stigende indtjening i COOP Danmark. Indirekte afsender: Jyllands-Posten. Direkte afsender: Peter F. Gammelby, journalist på Jyllands-Posten. Modtager: Læseren af Jyllands-Postens sektion Erhverv & Økonomi, dvs. erhvervs- og økonomiinteresserede mennesker med en vis faglig viden. Læseren af netop denne artikel er mennesker, der interesserer sig for COOPs regnskab og økonomiske udvikling, f.eks. aktionærer og medarbejdere. Funktion: Overvejende referentiel. Til en vis grad også ekspressiv. Sprog: Nominalstil, middel faglighed, citater, værdiladede adjektiver og adverbier, tabel (til oplysning). Teksttype: I teksten ses både en deskriptiv, en ekspositorisk og en argumentativ fremstillingsform. Udgiver: Jyllands-Posten. Titel sektion/artikel: Erhverv & Økonomi den 1. marts 2003/ Aktiv forvaltning har skabt dårligere afkast. Indirekte afsender: Jyllands-Posten. Direkte afsender: Kristoffer Brahm, journalist. Modtager: Læseren af Jyllands-Postens sektion Erhverv & Økonomi, dvs. erhvervsog økonomiinteresserede mennesker med en vis faglig viden. Læseren af netop denne artikel er bl.a. Danske Invests nuværende og 49

54 potentielle aktionærer. Funktion: Mest referentiel, men også ekspressiv. Sprog: Upersonlig stil ( man ), mange substantiver, middel faglighed, værdiladede adjektiver og verber, citater, tabel. Teksttype: I teksten ses både en deskriptiv og ekspositorisk fremstillingsform Artikel i fagtidsskrift Udgiver: Finansrådet. Titel fagtidsskrift/artikel: Finans & Samfund/Spild af tid. Udgave: Nr. 2 februar Indirekte afsender: Finansrådet. Direkte afsender: Leif B. Christensen, journalist. Til dels også Hans Christian Iversen, Global Strategic Partner hos Braxton/Deloitte Consulting, London ( ekspert i banker og finansforhold ). Modtager: Alle, der er interesseret i det danske bankvæsen: banker, aktionærer, bankernes kunder m.fl. Funktion: Hovedsageligt ekspressiv, men også referentiel. Sprog: Personlig stil, citater, middel faglighed, fremtidskonstruktioner ( vil ), konnektorer, værdiladede adjektiver, adverbier og verber. Teksttype: Fremstillingsformen er argumentativ og ekspositorisk. Udgiver: Finansforbundet. Titel fagtidsskrift/artikel: Finansfokus/Lempelse af realkreditlån problematisk. Udgave: Nr. 2 juli Indirekte afsender: Finansforbundet. Direkte afsender: Finn Østrup, Dr. Merc., Lektor ved Handelshøjskolen i København. Modtager: Læseren af Finansfokus, dvs. finansielle institutioner, virksomheder, studerende m.m. Læseren af netop denne artikel er særligt banker, realkreditinstitutter, boligejere m.m. Funktion: Hovedsageligt ekspressiv, men i høj grad også referentiel. Sprog: S-passiver, nominalstil, værdiladede adjektiver og adverbier, mange og korte hovedsætninger, middel faglighed (visse fagtermer forklares). Teksttype: Fremstillingsformen er argumentativ og ekspositorisk. 50

55 5.3.8 Lærebog Forfatter: John Christensen m.fl. Titel: Omkostningsteori og regnskab/kapitel 4 Bogføring Forlag/år: Odense Universitetsforlag/2001. Afsender: Forfatterne John Christensen, Professor i regnskab ved Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura, Ole Christensen, Lektor i regnskab ved Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura, m.fl. Modtager: Studerende i virksomhedsøkonomi ved universiteter og handelshøjskoler. Funktion: Referentiel. Sprog: S-passiver, nominalstil, konnektorer, adverbier, lav og middel faglighed (termer forklares og defineres), beskrivende verber i præsens, tabeller, figurer og eksempler (til forklaring). Teksttype: Teksten har både en deskriptiv og ekspositorisk fremstillingsform. Forfatter: Dennis Clausen m.fl. Titel: Lærebog for koncernregnskabs-brugere/kapitel 2 Forlag/år: Samfundslitteratur/1997 Afsender: Forfatterne Dennis Clausen, Lektor, cand.merc. og Per Premer, Statsautoriseret revisor. Modtager: Studerende ved erhvervsøkonomiske grunduddannelser, f.eks. HD og HA samt andre interesserede i koncernregnskab, f.eks. regnskabsbrugere. Funktion: Referentiel. Sprog: S-passiver, nominalstil, konnektorer, adverbier, lav og middel faglighed (termer forklares), forklarende verber i præsens, tabeller, figurer og eksempler (til forklaring). Teksttype: Teksten har både en deskriptiv og ekspositorisk fremstillingsform. 51

56 5.4 Resultat af genreinddeling Resultatet af ovenstående genreanalyse er, at de 16 udvalgte tekster kan inddeles i følgende fire hovedgenrer og to undergenrer: Figur 4 Økonomiske tekster Årsrapport Nyhedsartikel Artikel i fagtidsskrift Lærebog Årsberetning Resultatopgørelse, balance, nøgletal Begrundelse for genreinddeling For at tydeliggøre, hvordan de enkelte genrer adskiller sig fra hinanden, er de vigtigste elementer fra analysen opstillet i figur 5, som følger nedenfor. Herefter gives en begrundelse for genreinddelingen. 52

57 Figur 5 Genre Afsender/modtager Funktion Faglighedsgrad Årsrapport Fagmand til fagmand og halvfagmand Referentiel og ekspressiv Middel og høj Årsberetning Fagmand til Fagmand, halvfagmand og lægmand Ekspressiv og referentiel Lav Resultatopgørelse, Balance, Nøgletal Fagmand til fagmand Referentiel Høj Nyhedsartikel Halvfagmand til fagmand og halvfagmand Referentiel og ekspressiv Middel og høj Artikel i fagtidsskrift Fagmand og halvfagmand til fagmand og halvfagmand Ekspressiv og referentiel Middel og høj Lærebog Fagmand til halvfagmand og lægmand Referentiel Lav og middel Årsrapport: Årsrapporten, eller årsregnskabet, som den hed før den nye årsregnskabslov trådte i kraft den 1. januar 2002, er en kompleks genre at arbejde med. Den indeholder både årsberetning, resultatopgørelse, balance og nøgletal, hvis funktionale og sproglige kendetegn er meget forskellige. Jeg valgte derfor at dele årsrapporten op i to dele: En del, hvori årsberetningen/ledelsesberetning indgår og en del, hvori resultatopgørelse, balance og nøgletal indgår. Dette gjorde jeg, fordi det ikke ville give noget klart billede af årsrapporten som genre, hvis jeg behandlede den som en helhed. Årsberetning: Denne genre adskiller sig fra de andre genrer ved den tydeligt ekspressive funktion og de mange værdiladede adjektiver, konnektorer og adverbier. Den henvender sig til en meget bred modtagergruppe, idet store dele af den ikke indeholder svære fagtermer, dvs. faglighedsgraden er som regel lav. Det skal dog nævnes, at man kan finde steder i årsberetningen, som indeholder fagtermer af en vis sværhedsgrad. Årsberetningen er en del af årsrapporten, hvorfor jeg har valgt at kalde den en undergenre. 53

58 Resultatopgørelse, balance, nøgletal: Disse tre tekster tilhører iflg. denne analyse én genre, fordi de har samme sociale, funktionale og sproglige kendetegn. Genren adskiller sig fra de andre genrer ved at indeholde mange tal og en meget dominerende nominalstil. Fordi disse genrer indgår i årsrapporten, har jeg valgt at kalde dem undergenrer. Det skal dog nævnes, at teksterne ofte bruges uafhængigt af årsrapporten, fordi de giver et hurtigt overbliksbillede af f.eks. en virksomheds økonomiske situation. For nøgletallenes vedkommende bruges de f.eks. i Jyllands-Posten til at give et billede af Danmarks økonomiske situation. Nyhedsartikel: Det kan umiddelbart se ud som om, der ikke er megen forskel på en nyhedsartikel og en artikel i et fagtidsskrift, men efter en gennemgang af forskellene, vil det forhåbentligt være helt klart, hvorfor de tilhører hver deres genre. Afsenderen af en nyhedsartikel er iflg. denne analyse journalist. Jeg har valgt at karakterisere ham som halvfagmand, idet en journalist oftest forventes at have kendskab til mange forskellige emneområder på én gang og derfor næppe kan besidde en ekspertviden på alle disse områder. Nyhedsartiklen har hovedsageligt en referentiel funktion. Journalistens opgave er at informere modtageren om dagens nyheder. Det kan ikke undgås, at journalistens egen holdning skinner igennem visse steder, men som udgangspunkt er hans intention at være objektiv. Mht. omfanget af avisartiklerne, kan man se, at de ofte er relativt korte og behandler et emne overfladisk. Dette skyldes sandsynligvis, at dagens avislæser er meget kritisk med udvælgelsen af sit læsestof. Han bruger ikke ret meget tid på avislæsningen, og vil gerne have de væsentligste informationer og nyheder på så kort tid som muligt. Artikel i fagtidsskrift: En artikel i et fagtidsskriftet kan både have halvfagmanden og fagmanden som afsender. Halvfagmanden er journalisten og fagmanden er undervisere, eksperter eller forskere, som har en dybere viden om det behandlede emne. Tekstfunktionen er overvejende ekspressiv, men afsenderens intention er naturligvis også at informere, hvorfor funktionen i høj grad også er referentiel. Mht. omfanget af artiklen i et fagtidsskrift, kan man se, at de ofte er lange og indeholder analyser og afsenderens stillingtagen. Dette hænger naturligvis sammen med, at et fagtidsskrift typisk kun udkommer en gang i måneden eller en gang i kvartalet, hvorfor afsenderen ikke har den samme deadline som afsenderen af en nyhedsartikel. Han har derfor både tiden og den nødvendige viden til at fordybe sig i 54

59 præsentationen af et emne, og modtageren har ofte tiden til og interessen i at læse denne artikel. Lærebog: Lærebogsgenren er kendetegnet ved at have en særlig afsender- og modtagergruppe. Afsendergruppen består af undervisere og eksperter, og modtagergruppen består ofte af studerende, hvilket vil sige, at kommunikationen foregår fra fagmand til halvfagmand og lægmand og er derfor præget af en lav og middel faglighed. Jeg tillader mig at sige, at lærebogen har en lav og middel faglighed, fordi de fagtermer, der nødvendigvis er inden for denne genre, bliver forklaret og defineret. Derudover indgår mange af disse termer i den kategori, jeg kalder alment kendte termer: Termer, man ofte støder på og derfor kender betydningen af. F.eks. forpligtelser og gæld. Der kan sikkert findes andre økonomiske genrer, hvis man foretager en genreanalyse af et mere omfangsrigt tekstkorpus, eller hvis man anvender en anden tilgang til genrebegrebet. Den tilgang, dvs. definition af en genre, som blev brugt til denne genreanalyse resulterede, som beskrevet ovenfor, i fire hovedgenrer og to undergenrer. Resultatet af genreinddelingen vil blive anvendt i det efterfølgende kapitel. 55

60 6 Sprogbrugsanalyse af økonomiske tekster 6.1 Indledning Efter at have foretaget en genreinddeling og på baggrund heraf udvalgt tre tekster af forskellig genre, vil jeg i dette kapitel først præsentere metoden for sprogbrugsanalysen, derefter analysemodellen og til sidst selve analysen af de tre tekster. 6.2 Metode til sprogbrugsanalyse Formålet med denne sprogbrugsanalyse er at undersøge sprogbrugen i økonomiske tekster for senere at sammenligne denne med sprogbrugen inden for teknisk og juridisk fagsprog og dermed konkludere, hvilke sproglige forskelle og ligheder, der findes inden for de tre fagsprog. Grunden til at de tre analysetekster tilhører hver deres genre er, at sprogbrugen kan variere meget inden for de forskellige genrer, og hvis der skal gives et realistisk billede af de generelle karakteristiske træk inden for økonomisk sprogbrug, må de forskellige genrer tages med i betragtning. Det er vigtigt at understrege, at analysen af de tre tekster naturligvis ikke kan give et fuldstændigt billede af sprogbrugen i økonomiske fagsprog, men de kan dog give et rimeligt indtryk af, hvilke tekster, man kan finde inden for dette fagområde samt hvordan disse tekster sprogligt er sat sammen. 6.3 Analysemodel Den valgte analysemodel er udarbejdet med samme indgangsvinkel som ovenstående genreanalyse. Dvs. det er de sociale, funktionale og sproglige træk, der analyseres. Dog er der lagt særlig vægt på de sproglige træk, idet formålet med analysen er at finde ud af, hvordan sprogbrugen ser ud i de udvalgte tekster. Det er i øvrigt den samme model, som blev anvendt til analyserne i afsnit 3.4 og 4.4, hvilket gør sammenligningen af sprogbrugen inden for de tre fagområder bliver lettere. Forløbet af modellen er som følger: 1. Indledning: Præsentation og resumé af analysetekst. 2. Kommunikationssituation: Analyse af tekstens afsender og modtager. 3. Funktion: Analyse af tekstens funktionale træk. 4. Leksikalske træk: Analyse af tekstens ordforråd. 56

61 5. Syntaks: Analyse af tekstens sætningsopbygning, brug af verber, substantiver m.m. Originalversionerne af de tre analysetekster er vedlagt som bilag. 6.4 Analyse af tekst Indledning Den udvalgte tekst er en årsrapport for 2002 fra Bonusbanken, hvis fulde tekst er på 24 sider. Jeg har for overskuelighedens skyld valgt et udsnit af teksten, som jeg vil basere sprogbrugsanalysen på. Tekstudsnittet hedder Aktionærer og udbytte og ses nedenfor - dog uden tabeller. Se bilag 1 for originalversion. Aktionærer og udbytte Det har også i 2002 været godt at være aktionær i Bonusbanken. Har De været med hele året, har De oplevet, at Deres aktier er steget fra kurs 355 ultimo 2001 til kurs 415 ultimo En værditilvækst på 17%. Hertil kommer, at Bonusbanken i 2002 udbetalte 17% udbytte, og aktien har således i 2002 samlet afkastet knap 22%. Selv om aktiekursen er steget markant, er Bonusbankaktien stadig blandt de billigste bankaktier med en kurs/indre værdi pr. 31. dec på 0,79. Vi meddelte i 2001, at vi ønsker at føre en stabil udbyttepolitik, hvor udbyttet relateres til det enkelte års resultat og set over en årrække vil udgøre 40% af nettoresultatet efter skat. Med henvisning til den formulerede udbyttepolitik indstilles til generalforsamlingens godkendelse, at udbyttet for år 2002 forhøjes fra 17 til 18%, hvilket svarer til et samlet udbytte på 3,6 mio. kr. eller 39% af årets resultat efter skat. Med udgangspunkt i den aktuelle kurs ultimo 2002 på 415 svarer udbyttet til et direkte afkast på 4,34%. Bonusbanken havde navnenoterede aktionærer ved udgangen af Heraf havde 3 aktionærer meddelt banken, at de hver besidder mere end 5% af aktiekapitalen: 57

62 Resumé Bonusbankens ledelse gør i denne tekst status over aktiens afkast samt aktiekursudviklingen i Kommunikationssituation Tekstens afsender er Bonusbankens ledelse. Tekstudsnittet henvender sig til Bonusbankens nuværende og potentielle aktionærer, dvs. mennesker, der har et større kendskab til området end den almene befolkning Tekstfunktion Tekstfunktionen er referentiel, idet at afsenderens intention er at formidle oplysninger til modtageren om emnet. Derudover har teksten en tydelig ekspressiv funktion, fordi afsenderens også ønsker at formidle emnet så positivt som muligt med henblik på at kunne tiltrække nye aktionærer Leksikalske træk Fagterminologi Som forventet i en tekst, der henvender sig til aktionærer, dvs. mennesker med en formodet stor viden om emnet aktier, findes en særlig fagterminologi. Her følger nogle eksempler på tekstens fagtermer: Værditilvækst, afkast, nettoresultat, aktiekurs, indre værdi Tal Udover den særlige fagterminologi indeholder teksten også mange tal, der både har et informativt og argumentativt formål. Dvs. tallene skal oplyse modtageren om aktiens reelle værdi, men skal samtidig overbevise modtageren, den potentielle aktionær, om at banken er værd at investere i Argumentative markører Selvom sprogbrugen i teksten umiddelbart kan virke neutral, er der en del steder, hvor afsenderens holdning skinner igennem. Der anvendes bl.a. argumentative markører og særligt udvalgte adjektiver og adverbier, der har til formål at overbevise modtageren om, at det er en god idé at købe bankens aktier. 58

63 F.eks.: Det har også i 2002 været godt at være aktionær i Bonusbanken. vi ønsker at føre en stabil udbyttepolitik. Bonusbankaktien stadig blandt de billigste bankaktier Syntaks Upersonlig og personlig stil Da denne tekst både har en referentiel og en ekspressiv funktion, er det ikke overraskende at finde en blanding af både upersonlig og personlig stil. Her følger et eksempel på den upersonlige stil, der udtrykkes ved s-passiver: Med henvisning til den formulerede udbyttepolitik indstilles til generalforsamlingens godkendelse, at udbyttet for 2002 forhøjes fra Den personlige stil ses bl.a. ved brugen af vi og De : Har De været med hele året, har De oplevet, at Deres aktier er steget fra Vi meddelte i 2001, at vi ønsker at føre en stabil udbyttepolitik Verber I denne tekst ses en hyppig brug af beskrivende verber, der angiver handling. Tempusbrugen er oftest imperfektum og perfektum, da teksten handler om noget, der skete for et år eller mere siden. Her følger nogle eksempler på tekstens brug af verber: Oplevet, udbetalte, steget, meddelte. Derudover bruger afsenderen enkelte verber i præsens for at udtrykke noget almengyldigt. F.eks.:, hvilket svarer til et samlet udbytte på den aktuelle kurs ultimo 2002 på 415 svarer udbyttet til et direkte afkast på 4,34%. 59

64 , at de hver især besidder mere end 5% af aktiekapitalen: Hvor der i teksten tales om de kommende års aktieudbytte, ses dog enkelte verber, der udtrykker noget futurisk: vi ønsker at føre en stabil udbyttepolitik, hvor udbyttet relateres til det enkelte års resultat og set over en årrække vil udgøre 40% Sætningsopbygning Ud af tekstens 11 sætninger indeholder seks af disse et foranstillet adverbial. Dette giver sætningerne mere tyngde forrest og kan stille større krav til modtageren, idet sætningerne dermed kan blive lidt sværere at læse. Her følger et par eksempler: Med henvisning til den formulerede udbyttepolitik Selv om aktiekursen er steget markant, 6.5 Analyse af tekst Indledning Denne artikel er taget fra Jyllands-Postens sektion Erhverv & Økonomi den 1. april Artiklen følger nedenfor, dog uden tabeller. Se bilag 2 for originalversion. Stigende indtjening i COOP Danmark Af Peter F. Gammelby COOP Danmark har med sin skarpe fokus på kædestyring indhentet de selvstændige brugsforeninger, når det gælder indtjening på butiksdriften. COOP Danmark offentliggjorde i går sit første helårsregnskab, siden selskabet blev udskilt fra FDB, og direktionen betegner resultatet som et afgørende vendepunkt for virksomheden. Tilsammen forbedrede COOP Danmark og de selvstændige brugsforeninger driftsresultatet med 25 pct. Til et overskud på 780 mio. kr. på den primære drift (EBIT) af en omsætning på 43,3 mia. kr. 60

65 Den største vækst skete i COOP Danmarks butikker, som tjente 325 mio. kr. på den primære drift en forbedring på 103 mio. kr. i forhold til 2001, når man tager højde for, at resultatet allerede er reduceret med den bonus 112 mio. kr., som COOP Danmark i løbet af maj udbetaler til FDB s medlemmer. Brugsforeningerne tjente tilsammen 343 mio. kr. på den primære drift, hvilket var en forbedring på 62 mio. kr. Af de 343 mio. kr. bliver der udbetalt dividende på 81 mio. kr. Brugsforeningerne har notorisk været bedre til at tjene penge, end FDB har. Det skyldes bl.a., at FDB gennem tiden har været nødt til at overtage en række af de butikker, som brugsforeningerne ikke har kunnet få til at løbe rundt, og at mange af de brugsforeningerne selv ejer de ejendomme, deres butikker har til huse i, hvilket sparer både renter og huslejeudgifter. Og endelig får COOP Danmark ingen avance på de varer, selskabet som grossist leverer til de selvstændige brugsforeninger. Det betyder, at en stor del af COOP Danmarks omsætning ikke genererer overskud. God kernedrift Men når vi ser på kernedriften, den rent købmandsmæssige indtjening uden faste omkostninger til husleje, klarer COOP Danmarks butikker sig nu lige så godt som de selvstændige brugsforeningers butikker. Vore SuperBrugser ligger nu på niveau med brugsforeningernes, og vores DagliBrugser har overhalet brugsforeningernes, forklarer adm. Direktør H.C Madsen fra COOP Danmark. Fremgangen forklarer han med, at COOP Danmark fokuserer stadigt stærkere på kædedrift; butikkerne bliver mere og mere ens, lærer af hinanden og udnytter deres fælles styrker. COOP Danmark og brugsforeningerne har ét fælles IT-system, og vi kan dermed måle os mod hinanden. Det giver alt i alt en bedre drift i butikkerne, og samtidig har vi skabt en bedre logistik og forbedret indkøbsfunktionen. Vi har fået en ny og mere præstationsorienteret kultur i virksomheden, bl.a. i kraft af dannelsen af COOP Norden, der har skærpet kravet til indtjening, siger H.C Madsen. Han glæder sig over, at COOP Danmark med 2002-regnskabet er nået op på en indtjening (EBIT) på 1 pct. af omsætningen. Det næste mål, som blev fastsat ved fusionen med COOP Norden, er 2 pct. COOP Danmark driver kæderne Kvickly, Kvickly Xtra, SuperBrugsen, DagliBrugsen, Irma og Fakta, men oplyser ikke detaljer om indtjeningen og omsætningen i de enkelte kæder bortset fra Fakta A/S og Irma A/S, hvis regnskaber offentliggøres i dag, tirsdag. 61

66 H.C Madsen oplyser dog, at navnlig Fakta og SuperBrugsen har forbedret deres drift markant i det forløbne år. [email protected] Resumé I artiklen præsenteres COOP Danmarks indtjening på butiksdriften. Der sammenlignes med de selvstændige brugsforeningers indtjening Kommunikationssituation Den indirekte afsenderen af denne tekst er Jyllands-Posten, og den direkte afsender er den journalist, der har skrevet artiklen, Peter F. Gammelby, som må siges at være halvfagmand i denne kommunikationssituation (se forklaring under nyhedsartikel i afsnit 5.4.1). Artiklen henvender sig til mennesker, der interesserer sig for COOPs regnskab og økonomiske udvikling, f.eks. aktionærer, medarbejdere og andre mennesker, der generelt er interesseret i nyheder om danske virksomheder. Modtageren kan derfor både være fagmand, halvfagmand og lægmand Tekstfunktion Med denne artikel ønsker afsenderen objektivt at videregive interessante nyheder om virksomheden COOP Danmark. Tekstfunktionen må derfor siges at være overvejende referentiel. Der er dog steder i artiklen, hvor afsenderen træffer nogle sproglige valg, der gør, at tekstfunktionen er også ekspressiv. Det vil jeg komme nærmere ind på senere i analysen Leksikalske træk Fagterminologi Pga. den meget brede modtagergruppe og de skrappe krav til artiklen som nyhedsformidler (se afsnit 5.4.1), anvender afsenderen ikke komplicerede fagtermer. Der anvendes dog enkelte termer, som hverken lægmand eller halvfagmanden formodes at have kendskab til. F.eks.: den primære drift (EBIT), dividende. Hovedgruppen af fagtermer er alment kendte termer, der ikke kan undgås, når emneområdet er regnskab. F.eks.: 62

67 Overskud, omsætning, indtjening, omkostninger Tal Da emnet er COOP Danmarks indtjening og regnskab, er det ikke overraskende, artiklen indeholder en del tal. Pga. en nyhedsartikels krav om troværdighed, har disse tal, efter min mening, et rent informativt formål, dvs. objektivt at informere modtageren om COOP Danmarks økonomiske situation Argumentative markører På trods af at artiklens hovedfunktion er referentiel, er der, som nævnt tidligere, visse steder i teksten, hvor afsenderen viser sin subjektive holdning. Følgende tekstudsnit er eksempler på argumentative markører i form af positive adjektiver, adverbier, verber og substantiver, som afsenderen bruger for at udtrykke sin holdning vedr. COOP Danmarks stigende indtjening: Største vækst, forbedring, allerede, sparer Syntaks Personlig stil Fordi der ofte nævnes, hvem subjektet bag handlingen er, og fordi der indgår citater, får artiklen et personligt præg. Dette hænger fint sammen med den referentielle tekstfunktion, hvor emnet er i fokus. Emnet er i denne artikel netop det samme som subjektet bag handlingen Sætningsopbygning Selve emnet i denne artikel kan af lægmand opfattes som kompliceret. Afsenderen anvender derfor bestemte sproglige træk for at lette forståelsen, så budskabet når ud til både fagmand og lægmand. Bl.a. er der i artiklen mange korte sætninger med en traditionel sætningsopbygning, dvs. rækkefølgen af sætningsleddene er subjekt, verbum osv Verber Igen for at lette forståelsen er vægten i artiklen lagt på verberne, hvilket gør sproget mere beskrivende og teksten lettere at læse. Tempusbrugen er hovedsageligt imperfektum og perfektum, da artiklen omhandler noget, der skete sidste år. Hvor den nuværende situation omtales, ses dog også 63

68 enkelte verber i præsens. beskrivende verber: Her følger nogle eksempler på artiklens mange Forbedrede, tager højde for, reduceret, skyldes, lærer, udnytter. 6.6 Analyse af tekst Indledning Denne tekst er fra kapitel 4 Bogføring i John Christensens Omkostningsteori og regnskab. Da teksten i sin helhed er 34 sider, har jeg valgt at basere analysen på et mindre udsnit af teksten, afsnittet om balancen, som følger nedenfor. Teksten kan også ses i bilag 3. Balancen Balancen giver på et specifikt tidspunkt en beskrivelse af virksomhedens økonomiske stilling. I balancen opsummeres de økonomiske relationer mellem virksomheden og omgivende økonomiske enheder. Balancen kaldes også for status. Balancen består af to sider: aktiver og passiver, hvor passiverne atter opdeles i forpligtelser og egenkapital. På aktivsiden opgøres værdien af de ressourcer virksomheden råder over på et givet tidspunkt og som forventes at give anledning til fremtidige indtægter. Aktiver opdeles normalt i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver er de ressourcer virksomheden har til vedvarende eje. Typiske eksempler er maskiner og bygninger. Omsætningsaktiver er ressourcer der løbende omsættes. Typiske eksempler er varelagre og kundetilgodehavender. Værdien af de økonomiske forpligtelser, som virksomheden har overfor dens samarbejdspartnere opgøres på balancens passivside. Gæld til banker eller leverandører er således eksempler på forpligtelser. I denne fremstilling vil kun gæld blive behandlet. Gæld opdeles traditionelt i langfristet og kortfristet gæld. Langfristet gælder gæld der forfalder til betaling efter 1 år eller derover. Kortfristet gæld er gæld der forfalder til betaling indenfor 1 år. Egenkapitalen er forskellen mellem værdien af aktiverne og værdien af gælden. Den udgør værdien af virksomhedens formue. Ved virksomhedens grundlæggelse angiver egenkapitalen, hvor meget virksomhedens ejere har indskudt i virksomheden. Egenkapitalen vil ved afslutning af regnskabet blive forøget (formindsket) med det indtjente overskud (underskud) og formindsket med eventuelle udbetalinger til ejerne. Balancen har dermed to sider: venstresiden kaldet aktivsiden der viser virksomhedens indsatte ressourcer. Højresiden kaldet passivsiden viser 64

69 virksomhedens egenkapital ( gælden til ejerne) samt andre forpligtelser (i denne sammenhæng lig med gæld), tilsammen kaldet passiverne. Passivsiden viser, hvordan virksomheden har fremskaffet sin kapital, altså hvordan den er finansieret. Aktivsiden viser, hvordan man har anvendt (investeret) den fremskaffede kapital. Et illustrationseksempel på en resultatopgørelse og balance er vist i næste kapitel i eksempel Resumé Forfatteren af bogen fortæller, at balancen i et regnskab er bygget op af en passivside og en aktivside samt hvad disse to sider består af Kommunikationssituation Afsenderen af teksten er bl.a. forfatterne John Christensen, Professor i regnskab ved Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura og Ole Christensen Lektor i regnskab ved Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura. Modtageren er, som det bliver defineret på bogens bagside, studerende i virksomhedsøkonomi ved universiteter og handelshøjskoler Tekstfunktion Tekstfunktionen er referentiel, idet afsenderen har den intention objektivt at formidle viden til modtageren Leksikalske træk Fagterminologi Idet tekstens formål er at sætte modtageren ind i et fagområde, er det naturligt at finde en del fagtermer. Da disse er relativt simple regnskabstermer, som endda bliver dog forklaret og defineret, har teksten ikke en særlig høj faglighedsgrad. Her følger nogle eksempler på de fagtermer, der ses i teksten: Balance, aktiv, passiv, forpligtelser, egenkapital, gæld. 65

70 6.6.5 Syntaks Passiv Der er en meget hyppig brug af s-passiver i teksten, hvilket som nævnt giver teksten et upersonligt præg. Dette hænger fint sammen med tekstens referentielle funktion, hvor emnet og ikke afsenderen er i fokus. F.eks.: Balancen kaldes også for status. På aktivsiden opgøres værdien af de ressourcer, hvor passiverne atter opdeles i forpligtelser og egenkapital Sætningsopbygning Der anvendes en traditionel sætningsopbygning i teksten. Dette, samt at sætningerne er korte, gør teksten let at læse, hvorved kommunikationen har større sandsynlighed for at lykkes. F.eks.: Egenkapitalen er forskellen mellem værdien af aktiverne og værdien af gælden. Gæld opdeles traditionelt i langfristet og kortfristet gæld Verber Igen for at lette læsningen for modtageren, anvender afsenderen beskrivende verber i præsens. Verberne angiver enten handling eller tilstand. Her følger nogle eksempler: Den udgør værdien af virksomhedens formue. I balancen opsummeres de økonomiske relationer mellem virksomheden og omgivende økonomiske enheder. Ved virksomhedens grundlæggelse angiver egenkapitalen, hvor meget Efter en præsentation af de tre tekster og analysen heraf, behandles resultatet af sprogbrugsanalysen i det efterfølgende kapitel. 66

71 7 Sprogbrugen i økonomiske tekster 7.1 Indledning Resultat af sprogbrugsanalyse For overskuelighedens skyld er de væsentligste sproglige træk i de tre sprogbrugsanalyser opstillet i følgende skema: Figur 6 Leksikografiske træk Tekst 1 Mange fagtermer, tal og argumentative markører. Tekst 2 Alment kendte fagtermer, tal og argumentative markører. Tekst 3 Alment kendte fagtermer. Syntaks Upersonlig og personlig stil, beskrivende verber, foranstillede adverbialer. Personlig stil, korte sætninger med traditionel struktur, beskrivende verber, Passiver, korte sætninger med traditionel struktur, beskrivende verber. Resultatet af analyserne vil blive behandlet i afsnit Generelt Under dette analyseforløb, har jeg registreret at økonomisk fagsprog indeholder nogle elementer fra andre fagområder. I resultatopgørelsen, balancen og nøgletallene indgår f.eks. elementer fra det matematiske og det statistiske område, og i årsberetningen og derfor også årsrapporten indgår elementer fra markedskommunikationen. Økonomiske fagsprog er altså et fagområde, hvori er integreret andre fagområder. Mht. tekstfunktion kan man iflg. figur 5 i kapitel 5 se, at der inden for økonomisk fagsprog hovedsageligt findes den referentielle og den ekspressive funktion. Afsenderen af en økonomisk tekst har altså den intention objektivt at formidle viden til modtageren eller at påvirke og overbevise modtageren om noget. En blanding af de to tekstfunktioner ses dog oftest. Efter at have set på, hvad man generelt kan sige om økonomisk fagsprog, præsenteres i det følgende afsnit, hvilke karakteristiske træk, man kan finde i økonomiske tekster. 67

72 7.3 Karakteristiske træk Selvom de tre tekster, der blev udvalgt til sprogbrugsanalysen, kun kan give et begrænset billede af sprogbrugen inden for økonomisk fagsprog, vil der i dette afsnit blive konkluderet på baggrund af resultatet af sprogbrugsanalyserne Høj faglighed Økonomiske tekster har ofte en høj faglighed, hvilket hænger sammen med, at kommunikationen ofte foregår fra fagmand til halvfagmand eller fagmand. Der anvendes ofte termer, som lægmand ikke har kendskab til eller ikke forstår. Dette stemmer fint overens med den referentielle tekstfunktion, som økonomisk fagsprog ofte har. Hvis afsenderen vil formidle viden til modtageren, må det nødvendigvis medføre brugen af visse fagtermer Tal Som forventet inden for det økonomiske fagsprog, findes der en del tal i teksterne. Tallene bruges oftest til formidling af viden, f.eks. i en årsrapport, hvor man bruger mange tal til at beskrive en virksomheds økonomiske situation. Udover at have et informativt formål, har tal i andre tekster også til formål at overbevise modtageren om noget. F.eks. i en årsberetning eller en nyhedsartikel, hvor afsenderen, i modsætning til årsrapporten, selv har valgt, hvilke tal, han vil have med i teksten. Han kan opnå en bestemt effekt og påvirke modtageren, hvis han vælger kun at tage de tal med, der f.eks. viser et positivt billede Argumentative markører Et karakteristisk træk for sprogbrugen i økonomiske tekster er brugen af argumentative markører. Afsenderen bruger forskellige sproglige midler for at farve teksten med det formål at overbevise modtageren om rigtigheden af hans udsagn Sætningsopbygning Den traditionelle sætningsopbygning med rækkefølgen substantiv, verbum osv. er meget almindelig i økonomiske tekster. Dette skyldes sandsynligvis, at teksterne indeholder fagtermer, som kan gøre sætningerne svære at forstå, hvorfor man i tekster, der henvender sig til halvfagmand og lægmand anvender en traditionel sætningsstruktur, som er med til at lette læsningen. I tekster, der henvender sig til fagmand, dvs. hvor fagtermer ikke truer forståelsen, kan man godt finde andre sætningsstrukturer end den traditionelle, f.eks. sætninger med foranstillede adverbialer. 68

73 7.3.5 Verber Der er en tendens til, at der i økonomiske tekster anvendes en del beskrivende verber. Dette skyldes sandsynligvis, at afsenderen pga. tekstens relativt høje faglighed, ønsker at gøre læsningen lettere for modtageren, for derved at sikre sig at kommunikationen lykkes. Verberne bruges ofte i præsens, imperfektum og perfektum til at angive handling eller tilstand Upersonlig og personlig stil Som det ses ovenfor, har økonomiske tekster ofte en høj faglighed, og tekstfunktionen er ofte referentiel, dvs. at emnet, ikke afsenderen, er i fokus. Derfor er det ikke overraskende, at der i teksterne findes mange passiver, som afsenderen bruger for at give teksterne et upersonligt præg og for at undgå at nævne personen bag handlingen. Der anvendes bl.a. blive-passiv og s-passiv. Sidstnævnte er klart den hyppigste. Inden for visse genrer ses derimod en meget personlig stil. Idet afsenderen ønsker at farve teksten med sin egen holdning, anvendes formuleringer med vi og De, hvilket skaber en helt særlig relation til modtageren. Som det ses i analysen af tekst 1, afsnit 6.4, kan man endda finde genrer, hvor teksterne er præget af både en upersonlig og personlig stil på samme tid. Efter at have behandlet resultatet af sprogbrugsanalysen og dermed præsenteret, hvilke karakteristiske træk, der iflg. analysen findes i økonomiske tekster, vil jeg i det efterfølgende kapitel foretage en sammenligning og en opsummering af sprogbrugen i tekniske, juridiske og økonomiske tekster. 69

74 Sammenfatning Sådan blev sprogbrugen i økonomiske tekster præsenteret i dette kapitel: Stil Ord Både upersonlig og personlig stil, dvs. i nogle tekster er afsenderen usynlig og i andre er afsenderen synlig. Substantiver: Fagtermer. Verber: Værdiladede og beskrivende verber i præsens, imperfektum og perfektum, der angiver handling eller tilstand. Hyppig brug af tal. Sætning Andet Traditionel sætningsopbygning med korte sætninger. Argumentative markører. 70

75 8 Sammenligning af sprogbrugen i tekniske, juridiske og økonomiske tekster 8.1 Indledning I de foregående kapitler er sprogbrugen inden for teknisk, juridisk og økonomisk fagsprog blevet undersøgt og præsenteret. I dette kapitel vil det væsentligste fra disse kapitler blive brugt i en komparativ analyse, der har til formål at give oversætteren og læseren af denne bog et overblik over nogle af de sproglige træk, man kan forvente at finde i en tekst inden for de tre fagområder. Der vil først blive set på, hvilke ligheder, der findes inden for de tre fagsprogsområder, derefter vil forskellene blive behandlet, og til sidst vil jeg foretage en konklusion på den komparative analyse. 8.2 Ligheder Da kommunikationen inden for både det tekniske, det juridiske og det økonomiske fagområde kan kaldes fagsprog, dvs. opfylder kravene herfor (se afsnit 2.3), er der naturligvis visse ligheder inden for disse tre fagsprog. F.eks. er afsenderen oftest fagmand i alle tre fagsprog, som alle er meget specialiserede og indeholder mange fagtermer, hvilket stiller store krav til oversætterens faglige viden. Derudover forsøger de alle tre vha. forskellige sproglige midler at opfylde kravene om et godt fagsprog, dvs. kravene om entydighed, præcision, økonomi og let håndterbarhed. (Se afsnit 2.3.1). Men som forventet er måden, hvorpå kommunikationen formidles og dermed brugen af de enkelte sproglige midler til tider meget forskellig inden for de tre fagområder, hvorfor der i dette kapitel vil blive lagt størst vægt herpå. 8.3 Forskelle Tekstfunktion Inden for alle tre fagsprog ses tekster med en referentiel tekstfunktion, hvor emnet er i fokus, og hvor afsender og modtager derfor ofte er svære at identificere. Dog er der store forskelle mht. hvilke sproglige midler, afsenderen bruger for at opnå denne funktion. F.eks. ses i økonomiske referentielle tekster mange tal, og i tekniske referentielle tekster anvender afsenderen afpersonificering og animering for at flytte fokus til emnet i teksten. Inden for teknisk og juridisk fagsprog har nogle af de mest typiske tekster en direktiv funktion. F.eks. tekster som manualen og kontrakten, hvor er er en tydelig reference til modtageren. 71

76 I økonomiske tekster ses ofte en ekspressiv tekstfunktion, som ikke ses inden for de andre to fagsprog. I disse tekster kan det økonomisk fagsprog minde lidt om markedskommunikative tekster Stil Mht. stilen i sprogbrugen er de tre fagsprog meget forskellige. I teknisk sprogbrug findes den meget kompakte og sprogligt økonomiske stil. I juridisk sprogbrug findes den helt særlige periodestil, som stammer fra den gamle kancellistil. (Se afsnit 4.3.1). I økonomisk sprogbrug findes inden for visse genrer en meget personlig stil, hvor afsenderen er helt tydelig Substantiver I tekniske og juridiske tekster anvendes ofte nominalstil for at undgå at nævne personen bag handlingen. For at skabe nominalstilen anvendes især substantiverede verber i disse tekster. Dette er ikke så karakteristisk for økonomiske tekster, hvor der i stedet ofte anvendes beskrivende verber til at give tekstens oplysninger Verber I teknisk og juridisk sprogbrug ses ofte verber i præsens, hvor man i økonomisk sprogbrug lige så ofte ser verber i imperfektum og perfektum som i præsens. Derudover ses mange s-passiver og modalverber i teknisk og juridisk sprogbrug, bl.a. som direktive udtryk i tekster som manualen og kontrakten Særlige træk Noget helt særligt for teknisk sprogbrug er de sammensatte verber og adjektiver, som bl.a. medfører en meget kompakt sætningsopbygning. Noget helt særligt for juridisk sprogbrug er brugen af gammeldags ord og rutineformler, som bl.a. vidner om, at sprogudviklingen inden for dette fagområde går meget langsomt. Derudover anvendes participalkonstruktioner, som bl.a. giver en meget kompleks sætningsopbygning. Noget helt særligt for økonomisk sprogbrug er argumentative markører, der bl.a. anvendes for at overbevise modtageren om rigtigheden af afsenderens udsagn. Der ses ofte korte sætninger med en traditionel struktur, og der bruges mange tal i økonomiske tekster. 72

77 8.4 Konklusion på komparativ analyse Iflg. denne analyse har teknisk og juridisk fagsprog mange fælles træk. F.eks. har afsenderen af en teknisk eller en juridisk tekst samme intention: at formidle viden (den referentielle tekstfunktion) eller at give instruktioner om noget (den direktive tekstfunktion). Mht. de sproglige karakteristika har de to fagsprog både nominalstilen, brugen af verber i præsens, brugen af modalverber og den meget upersonlige stil til fælles. Det økonomiske fagsprog har visse sproglige ting til fælles med teknisk og juridisk fagsprog, som f.eks. den referentielle tekstfunktion og brugen af verber i præsens, men adskiller sig på mange områder fra de to andre. F.eks. den ekspressive tekstfunktion, som findes i en del økonomiske tekster, den til tider meget personlige stil, de argumentative markører og brugen af beskrivende verber i stedet for nominalstil. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at være opmærksom på disse forskelle og ligheder i en oversættelsessituation. Hvis man ønsker at undgå støj i kommunikationen og at foretage en professionel oversættelse, bør man jo kende de konventioner og den sproglige opbygning, der findes inden for det enkelte fagsprog. (Se afsnit 2.6.2). 73

78 Sammenfatning Sådan ser de væsentligste træk ud i sprogbrugen inden for teknisk, juridisk og økonomisk fagsprog. Tekniske tekster Juridiske tekster Økonomiske tekster Funktion Referentiel og direktiv. Referentiel og direktiv. Referentiel og ekspressiv. Stil Upersonlig, dvs. afsenderen er ofte usynlig. Sprogligt økonomisk stil. Upersonlig, dvs. afsenderen er ofte usynlig. Periodestil (kancellistil). Både upersonlig og personlig stil, dvs. i nogle tekster er afsenderen usynlig og i andre er afsenderen synlig. Ord Substantiver: Fagtermer, nominalstil, substantiverede verber og adjektiver. Verber: Neutrale verber i præsens eller perfektum, der angiver tilstand, handling eller proces. Modalverber. S-passiver. Substantiver: Fagtermer, nominalstil, substantiverede verber. Verber: Gammeldags verber i præsens, der angiver tilstand. Modalverber. S- passiver. Substantiver: Fagtermer. Verber: Værdiladede og beskrivende verber i præsens, imperfektum og perfektum, der angiver handling eller tilstand. Sætning Kompakt sætningsopbygning pga. nominalstil og verbalsubstantiveringer. Kompleks sætningsopbygning pga. lange sætninger, mange bisætninger og foranstillede participalkonstruktioner. Traditionel sætningsopbygning med korte sætninger. Andet Sammensatte adjektiver. Rutineformler. Argumentative markører. Hyppig brug af tal. 74

79 9 Konklusion Når man som oversætter står over for en fagsproglig tekst, der skal oversættes fra dansk til et fremmedsprog, bliver man opmærksom på, hvor store krav, der stilles. For som fagsproglig oversætter møder man ikke kun de krav, der stilles til personens sprogkundskaber og kreativitet og til personens kendskab til kildesprogets og målsprogets kulturelle og sociale normer. Man møder også de store krav, der stilles til personens faglige viden inden for det område, teksten tilhører. Der findes naturligvis en stor mængde litteratur, som beskriver faget økonomi og alle dets delområder, men under mit CLM-studium har jeg bemærket, at der er en stor mangel på litteratur om selve sprogbrugen i danske økonomiske tekster. Og det nytter ikke noget, at man som oversætter har den fornødne faglige viden, hvis ikke man har den sproglige viden, dvs. ved hvordan man skal formulere sig inden for det enkelte fagsprog. Derfor har jeg i denne bog bl.a. valgt at analysere og beskrive, hvordan sprogbrugen ser ud i økonomiske tekster. Men da tanken bag bogen er at skabe et godt redskab, der kan give oversætteren en bedre mulighed for at oversætte korrekt, finder jeg det ikke tilstrækkeligt kun at beskrive det økonomiske fagsprog. Jeg har derfor valgt at inddrage beskrivelser af de to andre fagsprog, teknisk og juridisk fagsprog, man som studerende på et erhvervssprogligt studium arbejder med samt at foretage en sammenligning af de tre fagsprog. Til beskrivelsen af denne sprogbrug anvendes nogle begreber, som behandles i starten af bogen, så læseren kender disse begreber, når han læser resten af bogen. Blandt disse begreber er begreberne fagsprog, tekstfunktion og genre. Begrebet fagsprog defineres i denne bog som et kommunikationsredskab, der anvendes, når specialister taler med hinanden om det, de er specialister i. Et fagsprog skal, for at kunne kaldes et godt fagsprog, opfylde de fire krav om entydighed, præcision, økonomi og let håndterbarhed. Afsenderen skal altså forsøge at formulere sin fagsproglige tekst, så den lever op til disse krav, og oversætteren af teksten bør også have kravene for øje, når han foretager sin oversættelse. Begrebet tekstfunktion, som er meget centralt for resten af bogen, både mht. analyserne af økonomisk fagsprog og beskrivelserne af de teknisk og juridisk fagsprog, beskrives som den intention, afsenderen har med teksten. Man kan se, hvilken funktion en tekst har, ved at kigge på, hvilken faktor, der påvirker teksten mest, f.eks. afsender eller emne. De tekstfunktioner, man oftest møder i fagsproglige tekster er a) den referentielle, hvor emnet er i fokus, b) den direktive, hvor modtageren er i fokus og c) den ekspressive, hvor afsenderen er i fokus. Genrebegrebet behandles, fordi det, når man arbejder med oversættelser, er vigtigt at kende de forskellige tekstgenrer, man kan finde inden for et fagområde. Hvis man vil foretage en korrekt oversættelse, må kende de konventioner, dvs. de handlingsmønstre, der gælder for en bestemt genre. For at finde frem til en bestemt genre, må 75

80 man iflg. den definition, der anvendes i denne bog, kigge på en teksts interne og eksterne træk. De tekster, der har samme kombination af sproglige, sociale og funktionale kendetegn, tilhører samme genre. Selve oversættelsesprocessen er individuel, dvs. den kan variere meget fra oversætter til oversætter. Denne bog præsenterer en oversættelsesmodel, der skal ses som et forslag til, hvordan oversættelsesprocessen kan se ud. Modellen beskriver, hvordan man som oversætter gennemgår seks faser, fra man får teksten udleveret, til man har det færdige produkt. Oversætteren skal i løbet af de seks faser bl.a. foretage en analyse af kildeteksten, vurdere, hvilken faglig og sproglig viden, der kræves, producere oversættelsen med hjælp fra bl.a. fagbøger, paralleltekster og ordbøger for til sidst at revidere sin oversættelse og rette evt. fejl, inden han står med den færdige oversættelse i hånden. Til beskrivelserne af teknisk og juridisk sprogbrug er anvendt allerede eksisterende litteratur, da denne er særdeles omfangsrig på det tekniske og juridiske område. Nogle af de sproglige karakteristika, der findes i tekster fra disse fagområder, præsenteres i disse beskrivelser: Tekniske tekster har ofte en referentiel funktion, f.eks. produktbeskrivelser og lærebøger eller en direktiv funktion, f.eks. manualer og arbejdsbeskrivelser. De har generelt et meget upersonligt præg, hvor afsenderen med forskellige sproglige virkemidler forsøger at skjule, hvem personen bag handlingen er. De er ofte formuleret i en sprogligt økonomisk stil med mange substantiveringer og indholdstomme verber. Typiske juridiske tekniske tekster er loven, dommen og kontrakten, som har de samme tekstfunktioner som ses i tekniske tekster: den referentielle funktion, hvor afsenderen ønsker at formidle et budskab, og den direktive funktion, hvor afsenderen ønsker at skabe retsvirkning. Juridiske tekster er karakteriseret ved den specielle periodestil, hvor man bl.a. ser mange foranstillede participalkonstruktioner og ved brugen af gammeldags ord og rutineformler som f.eks. Thi kendes for ret. Med henblik på at beskrive sprogbrugen i økonomiske tekster foretages og præsenteres først en genreanalyse af 16 økonomiske tekster inden for områderne a) penge, kredit og valutaforhold, b) den finansielle sektor og c) årsregnskabet. Dvs. de emner, man arbejder med på CLM-studiet. Genreanalysen foretages på baggrund af den definition af genrebegrebet, som behandles tidligere i bogen. Resultatet af genreanalysen viser, at de 16 tekster kan inddeles i fire hovedgenrer a) årsrapport, b) nyhedsartikel, c) artikel i fagtidsskrift og d) lærebog og to undergenrer a1) årsberetning og a2) resultatopgørelse, balance og nøgletal. På baggrund af denne genreanalyse foretages derefter en sprogbrugsanalyse, som har til hensigt at give læseren et indtryk af, hvilke sproglige træk, man kan forvente at finde i økonomiske tekster. De tre udvalgte tekstudsnit fra genrerne årsrapport, nyhedsartikel og lærebog analyseres mht. kommunikationssituation, tekstfunktion, leksikalske træk og syntaks. 76

81 Resultatet af sprogbrugsanalysen viser, at man i økonomiske tekster ofte ser en referentiel funktion, f.eks. i årsrapporten, resultatopgørelsen og lærebogen eller en ekspressiv funktion, f.eks. i årsberetningen og artiklen i et fagtidsskrift. Oftest ses dog en blanding af de to tekstfunktioner. Iflg. sprogbrugsanalysen er teksterne karakteriseret ved høj faglighed, beskrivende verber, argumentative markører, mange tal samt en til tider meget personlig stil. For at sammenligne sprogbrugen inden for de tre fagsprog foretages en komparativ analyse, der viser, at teknisk og juridisk sprogbrug ligner hinanden mht. tekstfunktion, nominalstil, brugen af verber i præsens, brugen af modalverber samt den meget upersonlige stil. Økonomisk sprogbrug har enkelte træk til fælles med de to andre fagsprog, bl.a. den høje faglighed og den referentielle tekstfunktion. Men iflg. sprogbrugsanalysen i denne bog adskiller økonomiske tekster sig fra både teknisk og juridisk sprogbrug på flere områder. F.eks. den ekspressive tekstfunktion, de argumentative markører samt de mange tal. En oversætter bør altså bl.a. være opmærksom på kildetekstens kommunikationssituation, funktion, genre, stil samt de sproglige virkemidler, som teksten indeholder. Det er mit håb, at jeg med denne bog om sprogbrugen i danske tekniske, juridiske og økonomiske tekster har givet oversætteren et brugbart oversættelsesredskab og dermed har ydet mit bidrag til en god oversættelse. 77

82 10 Resumé en français Introduction à la langue de spécialité & Comparaison du langage dans les textes danois techniques, juridiques og économiques - un outil de traduction Ce mémoire a pour but de a) créer un outil de traduction pour les gens qui s occupent de la traduction, soit comme métier soit comme études, b) analyser le langage dans les textes économiques, c) décrire le langage dans les textes techniques et juridiques et d) comparer les traits caractéristiques des trois langues de spécialité. Dans le chapitre 2 est présenté quelques notions qui sont centrales pour la déscription du langage technique, juridique et économique, par exemple les notions : langue de spécialité, la fonction textuelle, et genre. La langue de spécialité est présentée comme un outil de communication utilisé par les spécialistes dans les domaines dont ils sont spéciailistes. La fonction textuelle est caractérisée par l élément dominant dans le texte. Dans les langues de spécialité, on voit le plus souvent la fonction référentielle, où le texte est dominé par le référent, la fonction directive, dominée par le récepteur, et la fonction expressive, dominée par l émetteur. La notion de genre est présentée comme un groupe de textes ayant les mêmes traits linguistiques, sociales et fonctionales. Le chapitre 2 mentionne comment le traducteur d un texte de langue de spécialité doit posséder deux types de connaissance : une connaissance qui concerne la langue et une connaissance qui concerne le domaine professionel du texte. Ce chapitre donne également un exemple du processus de traduction qui comporte six étapes. Les étapes contiennent entre autres l analyse du texte-source, l évaluation de quelles connaissances sont demandées par le texte, la production de la traduction en se servant des livres professionnels, des textes parallèles et des dictionnaires et finalement, la révision du texte-cible. Le chapitre 3 décrit quelques traits caractéristiques du langage technique. Par exemple, comment les textes techniques ont souvent une fonction référentielle ou directive. Ces textes sont souvent très impersonnels, où l émetteur essaye de cacher le sujet personnel, et le langage est comprimé. On voit par exemple beaucoup de substantivations et de verbes neutres. Dans le chapitre 4 est décrit quelques trait caractéristiques du langage juridique. Par exemple la fonction référentielle et directive, le «style périodique» très connu dans les textes juridiques, et l emploi des mots vieux. Tandis que les chapitres 3 et 4 sur les langages technique et juridique reposent sur des déscriptions préexistantes, les chapitres 5, 6 et 7 sur la langue de spécialité économique reposent sur des analyses originales, puisqu il y a un manque de littérature dans le domaine économique. Le chapitre 5 présente l analyse de genre de 16 textes économiques. L analyse a pour résultat une division des 16 textes en quatre genres et deux sous-genres. 78

83 Parmi les 16 textes économiques sont choisis trois textes pour une analyse de langage présentée dans le chapitre 6. Cette analyse a pour but de donner une impression supérieure de quels traits linguistiques se trouvent dans les textes économiques. Le résultat de l analyse de langage est présenté dans le chapitre 7. L analyse montre par exemple que les fontions textuelles, que l on voit le plus souvent dans les textes économiques, sont la fonction référentielle et la fontion expressive, qu il y a beaucoup de termes techniques et de chiffres, que les verbes sont chargés de sens, et que le point de vue de l emetteur est exprimé par des «marqueurs argumentatifs» et par un style parfois très personnel. Le chapitre 8 comporte une comparaison du langage technique, juridique et économique. Cette comparaison montre que les langages technique et juridique se ressemblent par rapport à la fonction textuelle, le style nominale et très impersonnel. Ils ont certains traits en commun avec le langage économique, mais ce dernier se sépare des deux autres par la fonction expressive, le style personnel et la quantité de chiffres, entre autres. Pour conclure, on peut dire qu il est demandé beaucoup d un traductuer de langues de spécialité : il doit, par exemple, avoir une connaissance des normes culturelles et sociales de la langue-cible, une grande créativité ainsi que des connaissances linguistique et professionnelle. En conséquence, la traduction est un tâche très complexe et exigeant. 79

84 Bibliografi Bergenholz, Henning m.fl. (1997), Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger. Problemer og løsningsforslag, Systime. Bhatia, Vijay K. (1993), Analysing Genre: Language use in professional settings, Longman. Bidstrup, Ulla (1994), Traduire ou trahir? Systime. Engberg, Jan (1998), Introduktion til fagsprogslingvistikken. Systime. Faber, Dorrit m.fl. (1997), Introduktion til dansk juridisk sprogbrug metoder og analyser. Handelshøjskolens forlag. Frandsen, Finn m.fl. (1995), Erhvervssprog, kommunikation, samfund introduktion til den erhvervssproglige bacheloruddannelse, Systime. Frandsen, Finn m.fl. (1997), International markedskommunikation i en postmoderne verden, Systime. Hansen, Susanne Pihl (2001), Elektronisk ordbogsprojekt om metaforer i dansk og fransk børssprog, Handelshøjskolen Århus. Speciale. Henderson, Wiilie m.fl. (1993), Economics & Language, Routledge. Jakobsen, Arnt Lykke (1992), Oversættelse af fagsproglige tekster. ARK 65. Jørgensen, Keld Gall (1996), Stilistik, håndbog i tekstanalyse, Gyldendal. Kjær, Anne Lise (1997), Thi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi. Hermes Lundquist, Lita (1997), Oversættelse. Problemer, strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv, Samfundslitteratur. Lundquist, Lita (1984). Tekststrukturer, læseprocesser og læsestrategier En introduktion til tekstlæsning. ARK 23. Merris, Susanne (2002), Stilistiske virkemidler i teknisk fagsprog, Handelshøjskolen Århus. Speciale. Munck, Lena (1993). Introduktion til dansk teknisk sprogbrug. Handelshøjskolen København. Munck, Lena (1982/84). Kemisk fagsprog på dansk og på fransk en introduktion. Handelshøjskolen København. 80

85 Pedersen, Viggo Hjørnager (1994), Oversættelseshåndbogen, Munksgaard. Schmidt, Betina (2002). Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem fransk og dansk. Handelshøjskolen Århus. Speciale. Swales, John M. (1990), Genre Analysis, Cambridge University Press. 81

86 Indeks Sidetallene i indekset henviser til et sted i bogen, hvor det enkelte ord indgår i en kontekst, der giver en nærmere forklaring af begrebet. E Entydighed... 10;18;74 F Faglighedsgrad Fagmand Fagsprog... 4;8;9;10;18 Faktorer, eksterne Faktorer, interne... 13;14 Fremstillingsform Funktion, tekst ;12;14;16;18 Direktiv... 12;18 Ekspressiv... 12;18 Fatisk... 12;18 Metasproglig... 12;18 Poetisk... 12;18 Referentiel... 12;18 G Genre... 13;14;15;16;18 H Halvfagmand Håndterbarhed... 10;18;74 K Kendetegn... 13;14;18 Funktionale... 14;18;46 Sociale... 14;18;46 Sproglige... 13;14;15;18;46 Kode... 8;12 Kommunikationssituation... 8;15 Konvention... 13;14 L Lægmand M Medium... 8;12 P Præcision... 10;18;74 R Referent... 11;12 S Sprog... 8 Sprogbrug... 8;9;11;18 T Teksttype... 13;16;18 Argumentativ... 13;18 Deskriptiv... 13;18 Ekspositorisk... 13;18 Instruerende... 13;18 Narrativ... 13;18 V Viden, faglig... 16;18 Viden, sproglig... 16;18 Ø Økonomi... 10;18;74 82