1 Indledning Politisk beslutning Forsøget på Bispeengen Genbrugsstation Evalueringsmetode Evaluering...

Transkript

1 Notat Evaluering af forsøg på Bispeengen Genbrugsstation med direkte genbrug til almennyttige organisationer Sagsnr. 13/264 Dok.nr. 6722/15 Initialer LRE Side 1 af 17 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune (Mia Makne) Københavns Kommune (Mette Jørgensen, Kathrine O. Rasmussen) Amager Ressourcecenter, ARC (Linda Rebien) Indhold 1 Indledning Politisk beslutning Forsøget på Bispeengen Genbrugsstation Evalueringsmetode Evaluering Mængder ARC s vejning af effekter Organisationernes skøn over afhentede effekter De almennyttige organisationers vurdering Folkekirkens Nødhjælp Svalerne Frelsens Hær Diakonissestiftelsen Pladspersonalets vurdering Driftslederens vurdering Borgernes vurdering Kendskab til ordning for direkte genbrug Foretrukket ordning Indflydelse på mængder og afleveringssted Opsummering Bilag 1: Svar på interviews af pladspersonale... 15

2 Side 2 af 17 1 Indledning 1.1 Politisk beslutning Der har løbende været forskellige problemstillinger omkring byttecentrene på genbrugspladserne. Derfor indstillede ARC på bestyrelsesmøde den 12. februar 2015, at byttecentrene i deres nuværende form skulle lukkes med udgangen af 2015 og erstattes af andre løsninger, der sikrer affald til direkte genbrug. Som alternativ til byttecentrene forslog ARC, at der kunne vælges mellem 4 ordninger: Bemandet byttecenter Byttemarked Ordning med almennyttige organisationer Etablering af genbrugsbutik Bestyrelsen drøftede alternativerne og tilkendegav, at de foretrak en ordning med almennyttige organisationer, der afhenter genbrugelige effekter og herefter sælger dem i deres butikker. 1.2 Forsøget på Bispeengen Genbrugsstation Efter ARC s bestyrelses ovennævnte beslutning, har Frederiksberg og Københavns Kommune haft et længere forløb i bestræbelserne på at inddrage almennyttige organisationer til at aftage genbrugelige effekter på Bispeengen Genbrugsstation. Det blev af Frederiksberg og Københavns Kommune prioriteret, at effekterne til direkte genbrug skulle afsættes lokalt, hvorfor potentielle almennyttige organisationer med en butik i nærområdet blev kontaktet. Baseret på en markedsundersøgelse, vurderede Københavns Kommunes jurister, at de genbrugelige effekter skulle værdisættes, så det skulle koste organisationerne kr. pr. uge at afhente effekter. Da der kun var én almennyttig organisation (Folkekirkens Nødhjælp), der viste interesse med denne værdisætning, vurderede juristerne i Københavns Kommune, at effekternes værdi kunne sætte lig 0. I anden omgang blev der fundet flere interesserede almennyttige organisationer, således at der den 21. september 2015 kunne indgås en forsøgsvis aftale året ud med Folkekirkens Nødhjælp, Frelsens Hær, Svalerne og Diakonissestiftelsen. ARC opsatte en forsøgscontainer til formålet og indrettede den med reol, se Figur 1. Ligeledes opsatte ARC informationsskilte, både på den nye forsøgscontainer og ved det eksisterende byttecenter på genbrugsstationen. Borgere kunne under forsøget sætte effekter men ikke tage - til direkte genbrug i den nye forsøgscontainer. De almennyttige organisationer har selv kunnet vælge, hvilke effekter, de ønskede at afhente fra containeren. Det, organisationerne ikke kunne bruge, blev sat over i byttecentret, hvor borgerne havde mulighed for at hente effekter på alle ugens dage kl (reduceret åbningstid).

3 Side 3 af 17 Figur 1: Forsøgscontainer til direkte genbrug 1.3 Evalueringsmetode Dette notat er en evaluering af forsøget med samarbejdet med de almennyttige organisationer på Bispeengen Genbrugsstation. Da det først var muligt at igangsætte forsøget den 21. september 2015, skal det understreges, at evalueringen er gennemført, da forsøget blot har været i gang i 5 uger. Evalueringens forholdsvise spinkle grundlag giver en vis usikkerhed specielt i forhold til mængder og borgernes kendskab til ordningen. Evalueringen er gennemført i samarbejde med Frederiksberg og Københavns Kommune samt ARC, og er baseret på følgende: Indsamlede/aftagne effekter (vejet af ARC samt skønnet af de almennyttige organisationer) De almennyttige organisationers vurdering (interviewet af Frederiksberg Kommune) Pladspersonalets vurdering (interviewet af Københavns Kommune) Driftslederens vurdering (ARC) Borgernes (kundernes) vurdering (interviewet af Frederiksberg Kommune) Der blev lavet følgende turnus, som dækker forsøgets periode: 1. Uge 39, 44, 49 Folkekirkens Nødhjælp 2. Uge 40, 45, 50 Frelsens Hær 3. Uge 41, 46, 51 Svalerne + Diakonissestiftelsen (fredag 13/11 og 18/12 samt tirsdag 29/12) 4. Uge 42, 47, 52 Folkekirkens Nødhjælp 5. Uge 43, 48 Folkekirkens Nødhjælp

4 Side 4 af 17 2 Evaluering 2.1 Mængder ARC s vejning af effekter I uge 45 blev alle indsamlede effekter i forsøgscontaineren vejet af ARC. Forsøgscontaineren blev tømt og vejet mandag, tirsdag og fredag. Det var i denne uge Frelsens Hær, der aftog effekterne, som ved vejningen blev inddelt i følgende 9 kategorier: Møbler og indbo Bøger og blade Fritids- og sportsudstyr Service og køkkengrej Legetøj CD er, DVD er, LP er Billeder Værktøj og redskaber Andet Resultatet af vejningen fremgår af Figur 2, Figur 3 og Figur 4. I alt blev der indsamlet 2429 kg effekter i forsøgscontaineren i uge % af effekterne (2016 kg) tog Frelsens Hær med sig til direkte genbrug, mens 17 % (413 kg) af effekterne var i så dårlig stand, at de blev kasseret. Ingen effekter blev i denne uge flyttet fra forsøgscontaineren til byttecentret. ARC skønnede i 2009, at der fra det daværende byttecenter blev afhentet ca kg/uge. Mængderne er dog siden da utvivlsom dalet i takt med, at problemerne med super-klunsere steg. Vejet effekt-fordeling 0; 0% 413; 17% 2016; 83% Direkte genbrug Ting til byttecenter Kasserede ting Figur 2: Fordelingen af effekter fra forsøgscontaineren (efter ARC vejning i uge 45)

5 Side 5 af 17 kg 2500 Vejet effekt-mængder Direkte genbrug Ting til byttecenter Kasserede ting Figur 3: Effekt-mængder i forsøgscontaineren (efter ARC vejning i uge 45) Vejet effekt-typer afhentet af organisation Møbler og indbo 0% 3% 6% 17% 37% Bøger og blade Fritids- og sportsudstyr Service og køkkengrej Legetøj 7% LPér, CDér og DVDér 15% 0% 15% Billeder Værktøj og redskaber Andet Figur 4: Organisationens afhentede effekt-typer fra forsøgscontaineren (efter ARC vejning i uge 45) Som det ses af Figur 4, var det vægtmæssigt hovedsageligt møbler/indbo, bøger/blade, service/køkkengrej samt andet, som den almennyttige organisation afhentede i uge 45 fra forsøgscontaineren.

6 Side 6 af Organisationernes skøn over afhentede effekter Hver gang de almennyttige organisationer hentede effekter fra forsøgscontaineren, har de for hver afhentning vurderet, hvor meget de har taget med sig. Det skal understreges, at organisationerne ikke har vejet effekterne, men udelukkende har gjort sig et skøn over effekternes vægt. De almennyttige organisationers skønnede vægt af deres afhentede effekter på de forskellige afhentningsdage fremgår af Figur 5, mens de afhentede effekter fordelt på kategorier fremgår af Figur 6. Organisationerne har tømt forsøgscontaineren 2-3 gange om ugen. Der ses en stor variation af, hvor meget organisationerne har vurderet, at de har aftaget pr. gang. Over fem uger har organisationerne vurderet, at de i alt har afhentet 7208 kg, hvilket giver et gennemsnit på 1442 kg/uge. Det er hovedsagelig møbler/indbo, bøger/blade samt legetøj, der er blevet afhentet af organisationerne. Skønnet kg Skønnet afhentede effekter Værktøj og redskaber Billeder CD'er, DVD, LP'er Legetøj Service og køkkengrej Fritids- og sportsudstyr Bøger og blade Møbler og Indbo 0 21-sep 24-sep 29-sep 02-okt 08-okt 09-okt 12-okt 13-okt 16-okt 19-okt 23-okt 25-okt Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Figur 5: Organisationernes vægt af afhentede effekter (efter organisationernes skøn)

7 Side 7 af 17 skønnet kg Sum af skønnet effekt- afhentning Værktøj og redskaber Billeder CD'er, DVD, LP'er Legetøj Service og køkkengrej Fritids- og sportsudstyr Bøger og blade Møbler og Indbo Figur 6: Fordeling af afhentet effekter (efter organisationernes skøn) på kategori (sum af 5 uger) 2.2 De almennyttige organisationers vurdering Evaluering af tilfredsheden med forsøget blandt de almennyttige organisationer er baseret på telefoninterviews foretaget den 30. oktober - 3. november 2015 af Frederiksberg Kommune Folkekirkens Nødhjælp (Er den organisation, der har haft flest afhentninger: uge 39, 42, 43 og 44) Lidt startvanskeligheder, idet der var ting i containeren, som de i forvejen havde sagt ikke var interessante elektronik bl.a. Opfordrer til, at vi generelt skal være påpasselige med at måle på det der ikke bliver taget med af organisationerne, fordi folk også sætter helt ubrugelige ting Efter startvanskelighederne har de været meget tilfredse Samarbejdet med pladsfolkene går godt De genstande Folkekirkens Nødhjælp tager med bliver solgt hurtigt De vil meget gerne være med fremadrettet, hvis ordningen fortsætter efter nytår Svalerne (Har kun været der en enkelt gang) Kan ikke tage møbler med, som ikke kan bæres af en enkelt mand Der bliver stillet for meget bras i containeren, bl.a. ting der er i stykker - det giver meget ekstra arbejde at skulle flytte alle disse ting til byttecenteret

8 Side 8 af 17 Loggen 1 er svær at arbejde med, fordi det er svært at overskue hvor meget man tager med af hvilke kategorier, når det hele står blandet Samarbejdet med pladsfolkene er ok, men ønske om at de hjælper mere (han blev gjort opmærksom på, at det aldrig havde været meningen, og at der ikke er sat yderligere mandetimer af til det) De genstande Svalerne tog med var rigtig fine og salgbare De er interesserede i at fortsætte efter nytår, men det kan blive en udfordring med møbler og andet tungt, da de ikke kan være sikre på at have unge frivillige mænd hele tiden Frelsens Hær (Har været der uge 40 og mandag uge 45) Startvanskeligheder, fordi den bil de havde med første gang var for lille, men det er nu løst Og startvanskeligheder, fordi de ikke tidligere har haft mandskab til at løse sådan en opgave om mandagen, men det er også løst nu Vejning af tingene i forbindelse med evalueringen (mandag uge 45) var alt for detaljeret, hvilket betød at det var for tidskrævende de frivillige var nødt til at gå efter kun at have tømt containeren halvt, og det var frustrerende for de 5-6 frivillige, at de ikke kunne komme til at lave noget pga. vejningen. Men da det ikke forventes at være sådan generelt, er det ikke noget problem. De henter resten tirsdag. Samarbejdet med pladsfolkene går godt. De er flinke, når de frivillige er der, men Kenneth har fornemmelsen af, at de bagefter brokker sig til mig, hvorefter jeg brokker mig til ham (over at der ikke blev hentet mandag i deres første uge og at de af forskellige årsager (se ovenfor) ikke har taget det hele med) Genstandene de tager med er meget brugbare og fine Registreringen i loggen går fint Frelsens hær vil rigtig gerne være med efter nytår, og anser ovenstående lidt hårde evaluering for mest at skyldes startvanskeligheder Diakonissestiftelsen Har ikke evalueret, da de endnu ikke har aftaget genstande i forbindelse med forsøget. 2.3 Pladspersonalets vurdering Evaluering af tilfredsheden med forsøget blandt pladspersonalet er baseret på interviews foretaget den 27., 29. oktober og 3. november 2015 af Københavns Kommune. Fire ud af fem fra det faste pladspersonale blev interviewet. Spørgsmålene blev stillet inden for følgende kategorier: mængder, de almennyttige organisationer (frivillige), arbejdsmiljø, klunserne, borgerne, forbedringsforslag. Der blev lagt op, til at pladspersonalet beskriver deres egen oplevelse af forholdene. 1 skema til registrering af skønnet vægt

9 Side 9 af 17 Opsummering af interviewsne ses af Tabel 1, mens de uddybende svar fremgår af Bilag 1. Mængder Større fordi flere kommer med ting, når de kan undgå byttecenter/klunsere. Mindre fordi der kasseres mere end før af: Af borgerne hjemmefra/på pladsen (1), af de frivillige (2), af personalet (3). (1) Borgerne: Man afleverer til frivillige ved at kontakte personalet. Uovervåget aflevering medfører: Blandede kasser, fordi folk ikke gider sortere ud på pladsen, skårede tallerkner, kedelige madrasser. Dette blev nok alligevel smidt ud. Folk er opmærksomme på, at det, de kommer med, skal kunne sælges. (2) De frivillige: Det, de frivillige tager, skal kunne sælges, og er forskelligt afhængig bl.a. af kapacitet. De tager ikke mange møbler. Der er forskellige meldinger om elektronik. De tager ikke ting, der skal repareres el.lign. (3) Personalet: Personalet siger nogle gange til en borger, at det, de kommer med, er for sølle. En del af det, de frivillige ikke vil have, ryger direkte ud. Og måske er liggetiden i byttecenteret blevet mindre nu, hvor det tydeligt ses, at det, der er der, ikke er så godt. Det, der flyttes fra forsøgscontainer til byttecenter varierer fra 20 % til nærmest ingenting. Vi ved ikke noget om spildet hos de frivillige. Hvad sker der med det, de tager med hjem, men ikke kan sælge? Der kan være problemer med containerens størrelse i weekender, hvor den ofte fyldes helt. De almennyttige organisationer (frivillige) Samarbejdet med de frivillige er positivt. Der er selvfølgelig indkøring, og de skal have at vide, hvad der forventes af dem. De er ikke professionelle. Arbejdsmiljø/Arbejdsglæde/belastning Klunserne Borgerne Der er færre konflikter mere tryghed. Og ingen nye konflikter. Kunderne er gladere. Der er mindre oprydning i byttecenter, hvor klunserne før smed det, de ikke gad have, på gulvet. Mere tid til kunder og til oprydning på pladsen pga. byttecenterets kortere åbningstid. Har accepteret ændringen. Men det hjælpes på vej af lukket byttecenter/4 timers åbningstid/kun et kvarter ad gangen/at man ikke må holde i tunnelrøret. De er meget hjælpsomme overfor de frivillige, når de kommer med ting. Kan de falde tilbage til det gamle mønster? Imod dette taler, at de ting, der er i byttecenter nu, er dårligere. Vi skal være obs på om klunserproblemet flyttes til andre genbrugsstationer eller måske til nærgenbrugsstationerne?

10 Side 10 af 17 Mange er glade for ændringen og vil gerne give til frivillige under ordnede forhold. De er klar over, at det skal kunne sælges. Nogen ville gerne give til andre borgere, men er klar over, at det ikke kan lade sig gøre. Forbedringsforslag Personalet vil gerne have, at ordningen bliver permanent. Mængder/typer af effekter Større container/flere containere. Eller byt om på byttecenter og forsøgscontainer, så forsøgsområdet bliver større. De almennyttige organisationer De kunne tage møbler også. Der skal findes en løsning på at de ikke tager elprodukter. Det skal afklares hvor stort spildet er hos dem selv. Få flere aftagere ind, og aftagere, som har kapaciteten. Spejdere/sportsklubber. Arbejdsmiljø/arbejdsglæde/belastning Klunserne Borgerne Andet Tømme lørdag også. At spejdere/sportsklubber ikke har lagre og butikker kunne overkommes ved at oprette et lagerområde, som man kunne leje og holde loppemarked i, når det er ens tur til at tømme containeren. Bytte rundt på byttecenter og forsøgscontainer nemmere at holde øje. Bevare 4 timer i byttecenter og et kvarter ad gangen. Luk byttecenter. Der er alligevel igen gode ting. Byttemarkeder Mere plads i container, så borgerne selv kan stille på hylder. Luk byttecenteret helt. Det er alligevel ikke borger til borger. Tabel 1: Opsummering af interviews af pladspersonalet 2.4 Driftslederens vurdering ARC s driftsleder på Bispeengen Genbrugsstation har følgende vurdering af forsøget: Pladspersonalet og borgerne er meget glade for ordningen Super-klunserne er forsvundet fra Bispeengen, hvilket har givet et bedre arbejdsmiljø for pladspersonalet på Bispeengen, men klunserne er nu på andre pladser Ordningen har været længe undervejs, bureaukrati gjorde det i starten svært at fastholde de almennyttige organisationers interesse, mange faldt fra

11 Side 11 af 17 Fire almennyttige organisationer er et spinkelt grundlag til at kunne fastholde et stabilt samarbejde i længden Det har været svært at organisere opstartsmøder og få kontaktoplysninger på organisationerne Der manglede en klar afstemning af, hvad de almennyttige organisationer ønskede at afhente, og organisationerne havde forskellige ønsker Det er nødvendigt at tømme forsøgscontaineren tre gange om ugen. Især Svalerne har manglet kapacitet 2.5 Borgernes vurdering Evalueringen af tilfredsheden blandt borgerne (kunderne) er baseret på 123 interviews af tilfældigt udvalgte besøgende borgere på genbrugsstationen. Interviewene blev foretaget af Frederiksberg Kommunes genbrugsvejledere, fordelt på dagene: lørdag den 17., søndag den 18. og lørdag den 24. oktober Kendskab til ordning for direkte genbrug Undersøgelsen viser, at 41 % af de besøgende borgere på genbrugspladsen kender til den nuværende ordning for direkte genbrug, mens 59 % ikke kender til ordningen. Dette skal ses i lyset af, at interviewene blev foretaget kort tid (1 måned) efter, at ordningen med de almennyttige organisationer startede. Kender du ordningen for direkte genbrug på genbrugspladsen? 0% 59% 41% Ja Nej Ved ikke Figur 7: Kendskab til ordningen for direkte genbrug på genbrugsstationen Foretrukket ordning Der er størst opbakning omkring ordningen med de almennyttige organisationer. 12 % foretrækker byttecentret, mens 72 % foretrækker ordningen med de almennyttige organisationer. De resterende 12 % "ved ikke". En del af de adspurgte borgere kommenterede deres svar med, at de har haft dårlige oplevelser med super-klunsere i byttecentret:

12 Side 12 af 17 "Der har tit været en ubehagelig stemning ved byttecenteret" "Det er ikke fair, at der er en lille gruppe klunsere, der tager alle tingene" "Nogle gange når man ikke engang at stille sin kasse med ting, før den bliver flået ud af hænderne på en" "Det er altid de samme klunsere, der er dernede" "Den nye ordning er meget mere rolig" Hvilken ordning foretrækker du? 16% 12% Byttecenter Frivillige foreninger Ved ikke/ligeglad 72% Figur 8: Foretrukket ordning Der var generelt en meget stor tilfredshed med den nuværende ordning. 44 borgere (35 %) har givet ordningen karakteren 10, på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste. 42 borgere (34 %) har svaret ved ikke. I gennemsnittet har de adspurgte vurderet ordningen til karakteren 8,7, hvilket viser en generel stor tilfredshed Hvor tilfreds er du med den nuværende ordning? Ved ikke Figur 9: Tilfredshed med den nuværende ordning (10 er bedst)

13 Side 13 af 17 På spørgsmålet om borgerne foretrak en helt anden ordning, var der stor enighed om (90 %), at det gjorde de ikke. En del borgere kommenterede deres svar: "Der burde også være genbrug på andre ting, f.eks. stod jeg i sidste uge og manglede en lægte hjemtil, men måtte ikke tage en herfra" "Byttecenteret er godt, der skal bare være mindre kaotisk" "Man burde selv kunne vælge, om man vil bruge byttecentret eller hum-containeren" "Lokale skal kunne tage tingene, men der burde være mere orden" "Mere burde gå til de lokale hjemløse i stedet for en stor humanitær organisation - lokalt humanitært arbejde" "Det burde være mere overskueligt, hvilke ting de humanitære organisationer kan bruge" "Det vigtigste er, at det er nemt" "Bare der er mulighed for, at tingene bliver genbrugt, så er det lige meget, hvem der får dem" Indflydelse på mængder og afleveringssted I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, om ordningen har betydning for hvor meget der bliver afleveret til direkte genbrug. Her svarer 81 %, at det ikke vil have betydning, hvorimod 17 % mener at de vil aflevere mere, hvis genstandene går til almennyttige organisationer. Har det indflydelse på hvor meget du afleverer? 0% 17% 2% Ja, mere til org. Ja, mere til byt 81% Nej Ved ikke Figur 10: Indflydelse på afleveringsmængde På spørgsmålet om, hvorvidt borgerne lige så gerne vil aflevere direkte genbrug til kommercielle genbrugsbutikker, viser undersøgelsen, at 73 % hellere vil aflevere til almennyttige organisationer end til kommercielle genbrugsbutikker, dog svarer 27 %, at de lige så gerne vil aflevere til kommercielle genbrugsbutikker.

14 Side 14 af 17 3 Opsummering Den 21. september 2015 blev der igangsat et forsøg med direkte genbrug på Bispeengen Genbrugsstation. Borgere kunne under forsøget sætte effekter men ikke tage - til direkte genbrug i en ny opstillet forsøgscontainer. Der blev indgået aftale med fire almennyttige organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Frelsens Hær, Svalerne og Diakonissestiftelsen), der kunne afhente effekter fra forsøgscontaineren med henblik på salg i deres butik. Organisationerne kunne selv vælge, hvilke effekter, de ønskede at aftage, og hvilke der skulle sættes over i byttecenteret eller kasseres. Denne evaluering er foretaget i et samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns Kommune samt ARC og er baseret på blot 5 ugers forsøg af den nye ordning. Det forholdsvis spinkle forsøgsgrundlag giver en vis usikkerhed specielt i forhold til mængder og borgernes kendskab til ordningen. En længere forsøgsperiode vil antagelig resultere i et større kendskab til ordningen og dermed flere mængder til direkte genbrug. De indsamlede effekter i forsøgscontaineren blev af ARC på en uge vejet til knap 2,5 ton. Heraf blev godt 2 ton afhentet af den almennyttige organisation til direkte genbrug, resten var i så ringe stand, at det blev kasseret. Pladspersonalet har vurderet, at organisationerne i gennemsnit sætter 0-20 % af de indsamlede effekter fra forsøgscontaineren over i byttecenteret. De almennyttige organisationer skønnede selv, at de over fem uger i gennemsnit afhentede godt 1,4 ton/uge. Det har primært været møbler/indbo, bøger/blade, service/køkkengrej, andet samt legetøj, som de almennyttige organisationer har afhentet. De almennyttige organisationer har vurderet, at de trods startvanskeligheder, har været meget tilfredse med ordningen og de effekter, de har kunnet hente. De har også været glade for samarbejdet og vil meget gerne fortsætte ordningen. Pladspersonalet og driftslederen på ARC har udtrykt stor tilfredshed med forsøgsordningen. Det skyldes især, at de har undgået de mange konflikter med super-klunsere, hvilket har givet bedre arbejdsmiljø, gladere kunder og mindre oprydning. Der ses dog en tendens til, at super-klunserne blot er flyttet over på andre genbrugspladser. Samarbejdet med organisationerne blev opfattet lidt svært i starten, men fungerer godt nu. Dog vurderes det, at fire almennyttige organisationer er et spinkelt grundlag til at kunne fastholde et stabilt samarbejde i længden. De fleste borgere (knap 60 %) kender ikke ordningen for direkte genbrug på Bispeengen Genbrugsstation. På valget mellem byttecenter og ordning med organisationer, foretrækker langt de fleste (godt 70 %) ordningen med almennyttige organisationer. Mange borgere udtrykte glæde ved, at de nu ikke har ubehagelige oplevelser med super-klunsere.

15 Side 15 af 17 4 Bilag 1: Svar på interviews af pladspersonale Mængder Er mængder i forsøget højere/lavere/de samme som byttecenter før? o Mere f.eks. 3½ tons på 2 dage eller 5 tons på 2 dage o Mindre helt dårlige ting stilles ikke i container, som de blev i byttecenter, hvor de alligevel blev smidt ud. Folk stiller nogle gange ting i byttecenter for at slippe for at sortere ud i containerne. o Større. o Mindre store møbler kom før i byttecenter. Nu smides de direkte ud. Vurderer, at der kommer 1 ton på en weekend. Hvilke ting tager de almennyttige organisationer? o Én tager det hele, en anden ønsker ikke elektronik, og vil helst have de finere ting. Den tredje vides ikke. Ingen gider noget, der skal repareres. Der er for meget arbejde med det. o De vil ikke have el, der ikke duer. De får lidt bedre ting end før, for personalet siger nogen gange til folk, at det, de kommer med er for sløjt. Men ikke tit. o Næsten alting, men der er forskel. FH tager det hele. FN ser mere på tingene. Der er mange helt nye ting. o De vil gerne have elektronik, selvom de først sagde, at de ikke ville have det. De vil ikke rigtig have møbler, selvom de først sagde, at det ville de gerne. Forskelligt fra organisation til organisation. Hvor stor en del af forsøgscontainers indhold flyttes af de almennyttige organisationer til byttecenteret? o Minimalt langt under 10 % Før blev der ryddet op i byttecenteret 3x pr. uge. Det er mindre nu. Hvis ting ikke er væk i byttecenter på 3-4 dage, smides de ud. Så tages de ikke. o Cirka 3-4 bure ud af en hel container. Men det, der flyttes til byttecenteret gider andre heller ikke have. o o Et ton ud af 5-6 tons en femtedel. Det er forskelligt. Det kommer an på deres lagerplads og butiksstørrelse. FH var der i går og tømte halvdelen af containeren. Der kom ikke noget i byttecenteret. Men det kommer måske, når resten af containeren tømmes. Hvilke ting tager de almennyttige organisationer ikke? Særlige typer af ting? o De tager nærmest alt sorterer hjemme. Nogen ønsker ikke elektronik. Ønsker ikke store møbler, f.eks. teaktræ o Ved ikke helt. Skal kunne sælges. God stand. o Ski. Større, gamle møbler. El må de ikke tage pga. sikkerhed - FN o Store møbler Kan man stille ting i byttecenteret for at undgå forsøgscontaineren? Ønsker nogen det? o De, der vil stille ting i byttecenteret, har ikke læst skiltet. o Ja. Nej, det må man ikke. Men folk ønsker det heller ikke. Hvor store mængder kasseres helt i sidste ende mere end før? Hvis vi f.eks. på forhånd ved, at de almennyttige organisationer ikke ønsker større møbler, hvad sker der så med disse? o Mindre spild end før. Ødelagte ting tager de frivillige ikke med. De skrottes med det samme. Større møbler stilles i byttecenter, men ingen gider have dem. Med mindre det er teak, så tager klunserne dem. o Helt gamle ting skrottes direkte. Hvis ting har stået 3 dage i byttecenter uden at blive taget, bliver de slet ikke taget. Efter 3 dage skrottes de (ikke ny procedure). Større møbler, der stilles i byttecenter ribbes for messing, eller en skuffe. Så bliver de smidt ud. o Næsten alt, der kommer i byttecenter. Mængden, der kasseres, er den samme. Folk kommer ikke med helt så meget skrammel. De sorterer mere hjemmefra. Og man afleverer til containeren ved at kontakte personalet. o Mere end før: Møbler skrottes, tallerkner med skår i. Folk kommer hjemmefra med lidt bedre ting. Der ryddes op i byttecenter 1 gang pr. uge. Så smides det meste af det ud, der står der. Kommer de almennyttige organisationer retur med effekter, som de ikke har kunnet sælge? Hvis ikke, ved du så hvad sker der så med dette?, det gør de ikke. Hvad der sker med det, vides ikke.. Nej. De kan vist sælge alt. Det kan de i min egen bys genbrugsbutik.. Nej.

16 Side 16 af 17 De almennyttige organisationer Hvordan fungerer samarbejdet med organisationerne? Besværligt/positivt? Er de samarbejdsvillige? Som aftalt? o Det er en indkøringsperiode, så de ved ikke, hvem der kommer. Det ville være rart at vide. Ellers går det godt. Organisationerne tømmer containeren. Én har to biler med. De gør det, der er aftalt. o De har været der to gange på min vagt. De rydder op. De flytter. De tømmer. o Det er godt. De gør det, der er aftalt. Men der er selvfølgelig indkøring. o De gør det, de skal, men det er nyt for dem. Samarbejdet kører fint, men der er indkøring. De, der kommer, er frivillige og derfor alm. mennesker. Kan de almennyttige organisationer følge med i containerrydningen, så den ikke flyder over? o Flyder over i weekenden. Så står det også udenfor. Det er ikke godt. Så kommer klunserne. Ellers fungerer det godt. o Når folk finder mere ud af, at ordningen eksisterer, kommer der nok mere. Men nu er der nok ressourcer til opgaven. o Ja. Ja o Kan løbe over i weekenden. Arbejdsmiljø/Arbejdsglæde/belastning Arbejdsmiljømæssige ændringer som følge af forsøg? Flere/færre konflikter? Glade/sure kunder? o Der er færre konflikter og flere glade kunder. o Færre konflikter. Der er godt med kun et kvarter i byttecenter ad gangen. Folk er glade for containeren. o Mere positivt. Før kunne der stå klunsere. Nogen slås. Det er svært at holde øje hele tiden. Godt at man kun må være i byttecenter et kvarter ad gangen. Det er mere trygt nu. o Det er positivt, at byttecenteret kun er åbent i 4 timer. Det giver også tid om morgenen, tid til at rydde op og tid til kunderne. At byttecenteret er lukket giver ro. At man ikke kan holde i røret betyder, at de ikke har en vagt-skifte-ordning. Kvarteret er godt. Mere fysisk arbejde for pladspersonale? (f.eks. bære/flytte ting, feje, rydde op, hjælpe organisationer/borgere) o Der er færre løft. Folk stiller selv ind i containeren. Der er mere arbejde med ordningen i indkøringsfasen med at forklare folk, hvad de skal gøre. o Der er ikke mere arbejde. Kun med at fortælle folk om ordningen. Det er en overgang. o Det er det samme. Men der er mindre ødelagt i byttecenter. Hvis klunserne ikke gider have en ting, smider de den bare. o Man skal være obs. på byttecenteret, så der ikke er nogen, der stiller noget. Indkøring. Klunserne Hvordan har klunserne reageret i forbindelse med forsøget? Overfor personale og hinanden? o De har været utilfredse, men har taget det OK. Har accepteret det. Har ikke ladet det gå ud over hinanden. o Klunserne er kede af det, men de vidste det kunne ske. De stærke klunsere tog før penge af de svagere for adgang til ting i byttecenteret. o Klunserne kommer, når de almennyttige organisationer tømmer containeren. o Utilfredse. Personalet har måttet forklare dem, at de selv har ødelagt det. Nu er de taget videre til de andre pladser, siges det. Konflikter/problemer mellem klunserne og de almennyttige organisationer?. De er meget hjælpsomme med at sætte ting på hylder. De tjener kr. på en måned. De tager et foto, sender det af sted, og får en pris på tingen inden de har forladt byttecenteret.. De er venner Flere konflikter mellem klunsere og de borgere, der gerne vil tage ting fra byttecenteret? o Der er næsten ingenting der, og de har ingen værdi, så nej.. Der er færre ting, men de er dårlige. o Mindre nu. Færre klunsere.. Tingene er dårligere. Andre nye konflikter som følge af forsøget?.

17 Side 17 af 17 Borgerne Flere borgere kommer med ting til genbrug nu, hvor de kan undgå klunserne? o Ja o Svært at vurdere. Containeren er tættere på end byttecenter, så det er lettere at følge med. Og folk smider stadig ting ud for at undgå byttecenter. o Ja. Nogen går hjem og henter mere. o Ja. Mange fortæller, at de før smed tingene ud eller kørte et andet sted hen. Flere borgere, der kommer med ting til genbrug nu, fordi de er glade for at give til almennyttige organisationer? o Ja o Det drejer sig om udbredelse, men snart er der vinter, så går folk i hi. o Ja o Ja, når nu byttecenteret ikke fungerer. Der er borgere, der ikke ønsker at give til almennyttige organisationer, men hellere til andre borgere? o Ja, de vil hellere give til andre borgere, men de kan godt se, at det ikke kan lade sig gøre. Forbedringsforslag Hvis forsøget skal fortsætte som en fast ordning, synes du så det er en god idé? o JA! o Ja o Ja o Ja Forbedrings-/ændringsforslag vedrørende: Mængder/typer af effekter o Større container. o Større container/flere containere. Spare tid på at rydde op hen i byttecenteret med det hele. o Byt om på byttecenter og forsøgscontainer, så forsøgsområdet bliver større. Og luk allerhelst byttecenter. Ellers bevar 4 timers åbningstid. De almennyttige organisationer o De kunne tage møbler også. Men hvor stort er spildet hos dem selv, når de sorterer hjemme? FH har en kvinde med, som har forstand på tingenes værdi (Jytte, , ). Hende kunne man spørge om, hvad der bliver af spildet og hvor stort dette er. o Det er OK med 2 gange pr. uge o Organisationer, som man tager ind, skal vide, at der kommer meget. Få flere aftagere ind. Spejdere f.eks. eller sportsklubber. Man kunne give organisationerne et lagerområde, så kunne de holde loppemarked, når det er deres tur til at tømme containeren. I Hvidovre har organisationerne vist et lager. Arbejdsmiljø/arbejdsglæde/belastning o For at det ikke skulle flyde over i weekenden, kunne der tømmes lørdag også. o Bytte rundt nemmere at holde øje. Klunserne o Intet. Det har været godt med, at de kun må være i byttecenteret i et kvarter. o Det er bedst med et kvarters adgang til byttecenter. o Bevare 4 timer i byttecenter og et kvarter ad gangen. Eller luk byttecenter. Der er alligevel ingen gode ting. Borgerne o Byttemarkeder o Mere plads i container, så borgerne selv kan stille på hylder. o Borgerne bliver bedre og bedre til hjemmefra at se, om de har noget godt. Det er en udvikling. Andet: Luk byttecenteret helt. Det er alligevel ikke borger til borger.