Håndværkerfradraget bliver skævere og skævere

Transkript

1 Håndværkerfradraget bliver skævere og skævere 3 pct. af det samlede fradrag, der gives igennem håndværkerfradraget, går til de rigeste ti procent af de danske familier. Det svarer i alt til 1 ½ mia. kr. i fradrag. Det samlede fradrag for de ti pct. rigeste er lige så stort som det samlede fradrag for de 6 pct. af familierne med lavest indkomst. Mens de ti pct. rigeste i stigende grad bruger fradraget, er fradraget faldet hos andre indkomstgrupper. Selv om ordningen nu omlægges til kun at gælde serviceydelser og grønne håndværksydelser, er der ikke noget, der tyder på, at ordningen bliver mindre skæv. af Analysechef Jonas Schytz Juul 14. december 215 og stud.polit Sune Caspersen Analysens hovedkonklusioner I 213 blev der i alt givet fradrag igennem håndværkerfradraget på 1½ mia. kr. til de ti pct. rigeste familier. I samme år blev der givet fradrag for 6 mio. kr. for de ti pct. fattigste familier. Samlet er fradraget igennem håndværkerfradraget faldet en smule fra Det gælder dog ikke for de ti pct. rigeste familier, hvor det samlede fradrag er steget med 8 mio. kr. på et år. Geografisk er der også stor forskel på udviklingen i fradraget. Mens det samlede fradrag er steget med 1-2 pct. i København, Frederiksberg, Lyngby, Gentofte og Hørsholm er det faldet med pct. i Tønder, Langeland og Brøndby. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I alt blev der givet fradrag igennem håndværkerfradraget på knap 5,3 mia. kr. i 213. Det er et lille fald i udgiften til håndværkerfradraget fra 212 til 213. Skatteværdien af fradraget er på omkring 1/3 og samlet giver fradraget en skattelettelse på ca. 1,7 mia. kr. Fradraget bliver brugt væsentligt mere i toppen af indkomstskalaen end i bunden. I figur 1 er der vist en oversigt over det samlede fradrag fordelt på indkomstdeciler. Af figuren ses det, at 1. decil (dvs. de ti pct. rigeste af familierne) sammenlagt har indberettet fradrag igennem håndværkerfradraget på 1,5 mia. kr. Det svarer til ca. 3 pct. af det samlede fradrag. Som det også ses af figuren, så benyttede de ti pct. af familierne med de laveste indkomster stort set ikke fradraget. I alt blev der således kun givet fradrag for omkring 6 mio. kr. til de ti pct. fattigste familier. Faktisk skal man lægge fradraget for de 6 pct. af familierne med de laveste indkomster sammen for at nå op på 1,5 mia. kr. som de ti pct. rigeste samlet har trukket fra i skat. Figur 1. Samlet fradrag igennem håndværkerfradraget decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Totalt fradrag Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 213 Ser man på udviklingen fra 212 til 213 er håndværkerfradraget faktisk blevet endnu mere skævt. Det er således i stigende grad de ti pct. rigeste som bruger ordningen. Mens det samlede fradrag faldt fra 212 til 213, så steg det samlede fradrag blandt de ti pct. rigeste med næsten 8 mio. kr. For de andre indkomstdeciler faldt fradraget fra eller var stort set uændret. Udviklingen i det samlede fradrag er vist opdelt på indkomstdeciler i figur 2. 2

3 Figur 2. Ændring i det samlede fradrag, decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil -6 Ændring i totalt fradrag Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 212 og 213. Hver fjerde blandt de rigeste bruger fradraget i løbet af et år Samlet er det omkring 25 pct. af de rigeste ti pct., som bruger fradraget, mens det blot er omkring 1 pct. af de ti pct. med lavest indkomst, der bruger fradraget. Andelen i hver indkomstdecil, som benyttede sig af fradragsmuligheden i BoligJobordningen, er vist i figur 3 nedenfor. Figur 3. Andel, som bruger servicefradraget Pct. 3 Pct decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Andel med fradrag Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 213. Samlet har der været en stigning i andelen af personer, som benytter sig af fradrag fra 212 til 213. Det er dog særligt i den rigeste del af befolkningen, denne fremgang har været. Mens andelen er steget med over 2,5 pct. point fra blandt de ti pct. rigeste, så er andelen blandt alle andre indkomstgrupper steget med under 1 pct. point. Det er vist i figur 4. 3

4 Figur 4. Ændring i andel, som bruger servicefradraget , Pct. point Pct. point 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil, Ændring i andel Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 212 og 213. Fradraget vokser mest omkring København Ser man på en geografisk opdeling af fradraget fremgår det, at det specielt er i København og omkring København at fradraget er steget. I København er det samlede fradrag således steget med 17 pct. fra Omvendt er det samlede fradrag på Vest- og Sydsjælland faldet med 6 pct. Opdelingen af fradraget på landsdele er vist i tabel 1. Tabel 1. Samlet fradrag igennem håndværkerfradraget, Provenu 212 Provenu 213 Forskel Relativ forskel Pct. Landsdel Byen København , Landsdel Københavns omegn ,9 Landsdel Nordsjælland ,7 Landsdel Bornholm ,8 Landsdel Østsjælland , Landsdel Vest- og Sydsjælland , Landsdel Fyn ,9 Landsdel Sydjylland ,6 Landsdel Østjylland ,4 Landsdel Vestjylland ,7 Landsdel Nordjylland ,4 I alt ,4 Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 212 og 213. I figur 5 er den relative ændring i det samlede fradrag opdelt på kommuner vist på et landkort. I figuren er de kommuner, hvor der har været en stigning i det samlede fradrag vist med de to mørkeste farver, 4

5 mens de kommuner, hvor der har været et fald, er vist med de to lyseste farver. Af kortet ses det, at det specielt er familier bosat nord for København, som har været mere flittige til at bruge fradraget i 213 end i 212, og det er særligt i disse kommuner, at det samlede fradrag er vokset. Omvendt er det samlede fradrag faldet i Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster, på Fyn og i Sønderjylland. Figur 5. Relativ ændring i det samlede skattefradrag Pct. provenuændring Skagerak Hjørring Frederikshavn -18,2 - -8,5 (33 kommuner) -8,5 - (33 kommuner) - 5,3 (14 kommuner) 5,3-2,2 (13 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Kommuner hvor det samlede skattefradrag er uændret er markeret med hvid. Disse kommuner er Glostrup, Høje Taastrup, Tårnby, Lejre og Læsø kommune. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 212 og 213. I tabel 2 er der vist de ti kommuner med hhv. den største relative stigning og det største relative fald i det samlede fradrag. Som det ses af tabellen har den største stigning været i København og Frederiksberg, hvor det samlede fradrag er steget med 2 pct. på et år 1. Af top 1 listen ses også, at der i Lyngby, Gentofte og Hørsholm har været en stor stigning på 1-15 pct. De største fald i det samlede fradrag har været i Tønder og på Langeland, hvor faldet har været på pct. 1 En del af forklaringen på denne store stigning for København og Frederiksberg kan være, at BoligJobordningen i 213 blev udvidet til også at gælde fritidsboliger, hvilket ikke var omfattet i 212. Den geografiske fordeling af brugen af BoligJobordningen er baseret på bopælskommune for den familie der bruger ordningen. Hvis fradraget er brugt på en fritidsbolig beliggende i en anden kommune end bopælskommunen bliver det altså i opgørelsen henregnet til bopælskommunen. 5

6 Tabel 2. Top 1 kommuner med hhv. størst stigning og størst fald i det samlede fradrag Top 1 med størst stigning Pct. Top 1 med størst fald Pct. Frederiksberg 2,2 Tønder -18,2 København 19,2 Langeland -17,3 Lyngby-Taarbæk 14,2 Brøndby -16,4 Gentofte 13,5 Skive -14,5 Hørsholm 1,2 Faaborg-Midtfyn -14,1 Albertslund 9,8 Hedensted -13,9 Rudersdal 9,1 Sønderborg -13,3 Fredensborg 6,6 Lolland -12,1 Holbæk 6,5 Struer -12, Helsingør 6,1 Stevns -11,8 Anm.: Kommunerne Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 213. I bilag A er der vist i hvilke kommuner den største andel bruger håndværkerfradraget. Den grønne omlægning gør ikke ordningen mindre skæv Figurerne og tabellerne i denne analyse bygger på håndværkerfradraget, som den ser ud nu og tilbage i 213, som er det seneste år, man kan få indkomstdata fra. Fra 216 bliver ordningen imidlertid ændret, så den bliver mere grøn. Den nye ordning, som ventes at træde i kraft fra 216, vil give fradrag på op til 6. kr. pr. person i husstanden for serviceydelser i hjemmet (fx rengøring, vinduespudsning og børnepasning). Samtidig vil man kunne få fradrag på op til 12. kr. pr. person for håndværksydelser, hvis der er et grønt sigte (fx isolering, solvarmeanlæg, luft-til-luftvarmepumper, solafskærmning som eksempelvis markiser og energirådgivning). Man vil ikke kunne fradrage håndværksydelser, der er ikke-grønne (fx for indvendigt malerarbejde og nedrivning/opsætning af køkkener og badeværelser). Et udsnit af de grønne ydelser, der vil være fradragsberettiget i 216 og 217, fremgår af boks 1. Som det ses, er en del af de fradragsberettigede og klimavenlige husforbedringer ikke noget, man ser hos folk flest. Dem, der i første omgang, har råd til at omlægge energiforsyningen for husstanden og fx anlægge solceller, husstandsvindmøller og installere intelligent varme-, ventilations- og lysstyring er hovedsagligt personer i toppen af indkomstpyramiden. Samlet set giver den nye ordning mulighed for endnu større skattefradrag end den nuværende. Med den nye ordning vil man kunne fradrage for i alt 18. kr. (6. kr. til serviceydelser og 12. kr. til håndværkerydelser med grønt sigte). I den gamle ordning kunne fradraget maks beløbe sig til 15. kr. Der er således basis for, at de, der i forvejen har penge til at få udført store boligforbedringer og ansætte rengøringshjælp, vil kunne hive endnu større skatterabatter hjem end tidligere. Som det er fremgået af denne analyse, er håndværkerfradraget i sin nuværende form meget skæv. Det er dybest set en skattelettelse til de 1 pct. rigeste danskere. At håndværkerfradraget fra 216 omlægges til en mere grøn og udvidet model, kan være god ting for klimaet. Men der er ikke noget der tyder på, at det vil gøre ordningen mindre skæv. 6

7 Boks 1. Et udsnit af de fradragsberettigede ydelser i 216 og 217 Energibesparelser: - Isolering af tag, guld og ydervægge - Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas - Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, fx: Radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring, udskiftning af radiatorer - Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, fx: Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde, dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde, installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer), inkl. afledt ledningsarbejde - Solafskærmning af vinduer og glasdøre, fx: Ydre eller integreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder og markiser Energiforsyning - Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller: Installation, reparation eller udskiftning af solfangere, installation, reparation eller udskiftning af solceller, installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller, - Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, fx: Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder, vandvarmere i forbindelse med installation af kedler mv., etablering af stikledning - Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits - Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, fx: Varmepumper, der ikke kan køle, jordvarme: Hele jordvarmesystemet, inkl. jordslange, installation af luft-til-luft varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper, der kan køle - Installation eller forbedring af ventilation, fx: Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding Energirådgivning - Energirådgivning til energiforbedringer Kilde: Skatteministeriet. Rammeaftalen mellem Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De Konservative, november 215. Se 7

8 Bilag A. Geografisk fordeling af familier der bruger håndværkerfradraget Figur A1. Andel der bruger servicefradraget Pct. andel med fradrag Skagerak Hjørring Frederikshavn 5,1-9,1 (24 kommuner) 9,1-1,8 (25 kommuner) 1,8-11,9 (25 kommuner) 11,9-17,8 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 213. Tabel A1. Top 1 kommuner, hvor flest bruger servicefradraget Kommune Pct. andel med fradrag Provenu mio. kr. Rudersdal 16,5 33,7 Allerød 15,9 12,5 Hørsholm 15,7 14, Gentofte 15,3 43,8 Furesø 14,3 18,3 Thisted 13,8 18,3 Lyngby-Taarbæk 13,7 26,6 Bornholm 13,1 14,7 Skanderborg 12,9 22,5 Middelfart 12,8 14,7 Anm.: Kommunerne Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag

9 Tabel A2. Bund 1 kommuner, hvor færrest burger servicefradraget Kommune Pct. andel med fradrag Provenu mio. kr. Ishøj 5,1 3,3 Brøndby 5,1 5,1 København 5,5 12,5 Albertslund 5,5 4,5 Hvidovre 6,6 11,1 Halsnæs 6,8 6,4 Glostrup 7, 4,7 Rødovre 7, 8,2 Herlev 7,1 6,4 Ballerup 7,1 11,3 Anm.: Kommunerne Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag