Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Transkript

1 Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse

2 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben. Der foreligger en lang række forskningsresultater, som viser, at sociale relationer både kan være barrierer og ressourcer for udviklingen og forbedringen af sundhedsadfærd og helbred. Dette kapitel handler om sociale relationer og borgerinddragelse. Det er to begreber, der begge handler om mellemmenneskelige relationer, og begge er en del af begrebet social kapital. I én af mange definitioner opfattes social kapital som netværksbaserede samarbejdsrelationer, hvor nøglebegreberne er tillid, normer og netværk (Putnam 2000, Svendsen 2001). Tillid, normer og netværk binder det sociale liv sammen og er ifølge Putnam med til at opretholde demokratiet og dets institutioner og rimelige økonomiske vilkår. Social kapital betragtes derfor som en ressource for både det enkelte individ og for samfundet. Social kapital skabes, når en person engagerer sig i f.eks. foreningsarbejde eller lignende former for sammenslutninger/ sociale netværk. Kendetegnende for social kapital er, at den er et biprodukt af andre aktiviteter og formål, og at den vokser, når den bruges og mindskes, når den ikke bruges (Putnam 2000). Sociale relationer Undersøgelser har vist, at folk med gode sociale relationer ikke nær så let bliver syge, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom og har mindre risiko for at dø tidligt (Berkman 1979, Orth-Gomér et al 1986, Hansson & Östergren 1995). En ting er analyser af sammenhængen mellem socialt netværk og sygelighed og død. Noget andet er analyser af, hvorledes de sociale relationer virker. Begge former for analyser er komplicerede, og der findes ikke nogen endelige forklaringer på sammenhængene mellem sygdom, død og sociale relationer. Berkman (1995) peger på flere faktorer, der kan indgå i sammenhængen mellem sociale relationer og helbred: - Gennem sociale relationer kan man få praktisk hjælp og støtte, hvis man f.eks. bliver syg, herunder også få hjælp til at komme til lægen o.lign. Det er sandsynligt, at nogle netværk tager sig bedre af sine medlemmer end andre. - Man lærer af de sociale relationer, man er en del af. Hvis man eksempelvis har sociale relationer med hensigtsmæssige sundhedsvaner, kan det betyde, at man ændrer sin sundhedsadfærd i positiv retning og derved får sunde vaner og lærer at handle hensigtsmæssigt. Man lærer at håndtere svære situationer og få kontrol over tilværelsen. Sociale netværk kan også være forum for udveksling af viden og kundskaber. - Endelig kan der være tale om direkte fysiologiske påvirkninger, idet manglende socialt tilhørsforhold kan opleves som stres sende og resultere i øget sårbarhed over for sygdom. Lige såvel som sociale relationer kan fremme positiv sundhedsadfærd, kan de også fremme uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Eksempelvis er det i en undersøgelse af livsstil og sundhedsvaner blandt unge under uddannelse vist, at i nogle af klasserne røg 90% af eleverne og i andre røg kun 10% af eleverne. Den sociale kontekst i de forskellige klasser og de normer, som udviklede sig dér, havde således afgørende betydning for rygevanerne (Nielsen 1998). Et andet eksempel kan være situationer, hvor de sociale relatio- 378

3 ner bliver til belastninger, f.eks. i forbindelse med sygdom hos en ægtefælle eller nære slægtninge. I sådanne situationer kan det være svært at mobilisere de nødvendige ressourcer for at kunne passe ægtefællen, hvilket kan medføre depressive symptomer, udvikling af skyldfølelse mv. (Holstein 1997). Ifølge Due et al (1999) har sociale relationer et strukturelt og et funktionelt aspekt. Det strukturelle aspekt dækker primært over de formelle og uformelle relationer, mens det funktionelle aspekt udgør den form for støtte, en person modtager fra sit netværk. I denne undersøgelse belyses det strukturelle aspekt ud fra to spørgsmål om, hvor ofte man træffer henholdsvis familie og venner. Det funktionelle aspekt belyses ud fra spørgsmålene, om man ofte føler sig uønsket alene, og om man i tilfælde af sygdom kan forvente at få hjælp til praktiske problemer af andre. Det er et gennemgående træk, at kvaliteten af de sociale relationer ændres gennem livsforløbet (tabel ). De ældste aldersgrupper træffer sjældnere deres familie og venner, har sværere ved at få hjælp ved sygdom og er relativt oftere uønsket alene. Aldersgradienten afspejler først og fremmest, at de enkelte generationer dør ud. Der er stor risiko for tab af ægtefælle og omgangskreds, hvilket igen betyder risiko for social isolation. Undersøgelser viser, at enlige mænd og kvinder både har større sygelighed og højere dødelighed end gifte (Shumaker 1991). Et lignende resultat kan genfindes i en dansk undersøgelse, som viste, at kvinder i aldersgruppen år, der havde lav grad af social kontakt med andre mennesker, havde signifikant højere dødelighed sammenlignet med dem, der havde høj grad af social kontakt (Lund 2001). I de efterfølgende standardtabeller fokuseres på forekomsten af svage sociale relationer. Borgerinddragelse Fra midten af 60 erne blev der igangsat en omfattende udvikling og udbygning af den offentlige forvaltning i alle industrialiserede lande. Flere livsområder hos medborgerne blev en del af den offentlige forvaltning. I takt med denne udvikling opstod der i 1970 erne og 80 erne en debat om borgerinddragelse og -indflydelse. Debatten fortsatte op gennem 90 erne og er stadig aktuel i dag (Dahlberg & Vedung, 2001), hvor der f.eks. er fokus på brugernes inddragelse i evalueringer af den offentlige sektors ydelser og indsatser (Krogstrup, 2001). Ifølge WHO (1999) er borgerinddragelse den proces, hvorved borgerne gives mulighed for aktivt og reelt - at blive involveret i at definere, hvilke områder, der er af interesse for dem - at tage beslutninger om faktorer, der har indflydelse på deres liv - at formulere og implementere politikker - at planlægge, udvikle og udføre indsatser og aktiviteter - at tage initiativer til at opnå forandring. 379

4 Tabel Forskellige mål for sociale relationer. Opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt Træffer familie Dagligt/næsten dagligt 26,0 15,3 15,2 16,8 15,8 16,9 1-2 gange om ugen 37,4 43,6 40,2 42,3 42,5 41,3 1-2 gange om måneden 25,8 31,1 31,5 25,6 28,0 29,8 Sjældent eller aldrig 10,9 9,9 12,8 14,7 12,9 11,7 Ved ikke / uoplyst - 0,1 0,2 0,6 0,8 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Træffer venner Dagligt/næsten dagligt 75,3 25,0 18,4 19,3 20,6 28,8 1-2 gange om ugen 19,6 49,9 42,9 45,1 33,6 42,1 1-2 gange om måneden 3,5 21,2 30,1 21,2 25,0 22,1 Sjældent eller aldrig 1,5 3,6 8,2 13,7 20,0 6,7 Ved ikke / uoplyst 0,1 0,2 0,3 0,6 0,8 0,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Ja, helt sikkert 96,3 90,5 81,6 74,2 70,3 85,6 Ja, måske 3,0 6,7 11,4 12,3 14,4 8,8 Nej 0,6 2,5 6,6 12,2 13,7 5,1 Ved ikke / uoplyst 0,1 0,3 0,4 1,2 1,6 0,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Uønsket alene Ja, ofte 2,3 2,8 3,0 4,7 9,2 3,3 Ja, en gang i mellem 17,5 12,9 9,2 11,0 14,0 12,0 Ja, men sjældent 20,0 14,4 8,8 7,7 8,9 12,2 Nej 60,1 69,8 78,7 75,8 67,0 72,2 Ved ikke / uoplyst - 0,2 0,3 0,9 1,1 0,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

5 Tabel Fortsat Kvinder år år år år 80+ år I alt Træffer familie Dagligt/næsten dagligt 27,2 15,8 18,1 19,1 17,5 18,5 1-2 gange om ugen 38,4 47,3 46,2 44,5 41,7 45,1 1-2 gange om måneden 25,0 27,9 25,9 24,3 25,2 26,3 Sjældent eller aldrig 9,3 9,0 9,6 11,6 14,9 9,9 Ved ikke / uoplyst 0,2-0,2 0,4 0,6 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Træffer venner Dagligt/næsten dagligt 60,5 17,0 12,3 21,3 17,2 21,5 1-2 gange om ugen 30,5 51,6 43,6 41,2 36,0 44,0 1-2 gange om måneden 7,6 27,3 34,7 21,3 18,7 26,1 Sjældent eller aldrig 1,4 3,9 9,1 15,8 26,5 8,0 Ved ikke / uoplyst 0,1 0,2 0,3 0,5 1,5 0,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Ja, helt sikkert 97,8 92,8 82,8 65,0 61,8 85,0 Ja, måske 1,9 4,6 10,1 17,8 20,3 8,6 Nej 0,1 2,4 6,7 16,7 16,8 6,0 Ved ikke / uoplyst 0,1 0,2 0,5 0,5 1,2 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Uønsket alene Ja, ofte 2,6 3,1 3,5 6,1 10,3 3,9 Ja, en gang i mellem 20,7 14,5 11,1 14,2 16,9 14,2 Ja, men sjældent 20,1 15,3 9,4 8,4 9,7 12,8 Nej 56,5 67,0 75,6 70,5 62,3 68,8 Ved ikke / uoplyst 0,1 0,1 0,4 0,8 0,8 0,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

6 Gennem de seneste 15 år er spørgsmålet om borgerinddragelse blevet mere og mere centralt inden for Healthy Cities programmet. I det danske Sund By Netværk er borgerinddragelse et af syv kerneområder, som netværket forpligter sig til at arbejde med i bestræbelserne på at forankre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats lokalt (DIKE 1998). Væsentlige elementer i Sund By Netværkets tilgang til borgerinddragelsen er at stimulere til offentlig debat om sundhedsspørgsmål, at støtte ændring af livsstil og at støtte borgergrupper, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Endvidere lægges der vægt på at synliggøre borgernes indflydelseskanaler og på at anspore borgerne til at være part i og øve indflydelse på sundhedsspørgsmål. Det fremgår både af de løbende evalueringer af Sund By Netværket og af dets årsberetninger, at borgerinddragelsen er højt prioriteret. Eksempler på iværksatte initiativer er offentlige høringer om sundhed, afholdelse af konferencer, temauger, udstillinger, borgermøder, udsendelse af pressemidler, pjecer og brochurer, annoncering samt orienteringer i dagspresse og lokalaviser mv. (Sund By Netværket 2000 og 2001). I undersøgelsen er borgerinddragelse belyst ved to spørgsmål: For det første et spørgsmål om, hvor ofte svarpersonerne deltager i en række forskellige møder og aktiviteter, f.eks. deltagelse i møder i vælgerforeninger, i idrætsorganisationer, i skoler og i daginstitutioner (tabel ). Flest oplyser, at de deltager i møder på skoler eller i daginstitutioner (12,9%), møder i idrætsforeninger eller sportsklubber (9,3%) og menighedsaktiviteter eller andre religiøse aktiviteter (5,1%). Kvinder deltager oftere end mænd i møder og aktiviteter vedrørende omsorgsfunktioner (ældreråd, skole og daginstitutioner samt menighedsaktiviteter), mens mænd hyppigere end kvinder deltager i idræts- og sportsklubber og i politisk orienterede aktiviteter (vælgerforeninger, fagforeninger og beboerforeninger). Deltagelsen afspejler også naturlige aldersvariationer: De yngste aldersgrupper er mest aktive i relation til idræt og sport, de årige er mest aktive i relation til forhold omkring deres børn (skole og daginstitution), og de ældre er mest aktive i forhold til ældres forhold. Deltagelse i møder og aktiviteter vedrørende politiske forhold ses hyppigst i aldersgrupperne år og år. I de efterfølgende standardtabeller belyses andelen af borgere, der månedligt eller oftere deltager i en eller flere af de nævnte former for møder eller aktiviteter samt interessen for debatten om sundhedsforhold og forebyggelse. 382

7 Tabel Andel, der månedligt eller oftere deltager i offentlige møder eller aktiviteter. Særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt Deltager i: - møder med politikere, høringer ol. 2,4 2,9 4,5 3,2 1,2 3,5 - møder i vælgerforeninger eller hos politiske partier 1,4 1,4 2,3 2,5-1,9 - fagforeningsmøder eller fagforbundsmøder 1,6 3,2 5,7 3,8 2,0 4,0 - møder i beboerforeninger, grundejerforeninger ol. 3,6 4,8 7,2 8,4 6,3 6,0 - møder i idrætsforeninger eller sportsklubber 15,8 13,7 13,0 6,0 0,9 12,5 - deltager i ældreråd eller ældreforeninger - 0,7 1,4 13,2 13,2 2,6 - møder på skoler eller daginstitutioner 7,7 16,7 8,6 1,1 2,2 10,4 - møder i andre organisationer, f.eks. græsrodsbevægelser, patientforeninger ol. 3,0 4,1 4,4 1,4 3,3 3,8 - menighedsaktiviteter eller andre religiøse aktiviteter 2,2 3,3 4,6 7,6 11,3 4,3 Antal svarpersoner - uvægtet *) Kvinder år år år år 80+ år I alt Deltager i: - møder med politikere, høringer ol. 1,1 1,1 2,3 2,6 0,7 1,7 - møder i vælgerforeninger eller hos politiske partier 1,0 0,5 0,8 1,6 0,7 0,8 - fagforeningsmøder eller fagforbundsmøder 0,5 3,5 3,8 1,8-2,9 - møder i beboerforeninger, grundejerforeninger ol. 1,7 3,6 3,4 7,7 4,8 3,8 - møder i idrætsforeninger eller sportsklubber 9,7 7,4 5,5 3,2 2,6 6,4 - deltager i ældreråd eller ældreforeninger - 0,4 3,2 16,9 19,1 3,8 - møder på skoler eller daginstitutioner 14,5 28,0 8,0 0,5 0,5 15,1 - møder i andre organisationer, f.eks. græsrodsbevægelser, patientforeninger ol. 3,9 2,7 3,7 1,8 0,5 3,0 - menighedsaktiviteter eller andre religiøse aktiviteter 3,0 4,3 5,9 12,3 13,4 5,9 Antal svarpersoner - uvægtet *) *) Excl. 238 personer, der ikke har besvaret nogen af delspørgsmålene. 383

8 Andel der sjældent eller aldrig træffer familie Percentage who seldom or never meet with their family 384

9 Træffer sjældent eller aldrig familie 10,8% af den voksne befolkning oplyser, at de sjældent eller aldrig træffer deres familie. Andelen er størst i de ældste aldersgrupper. Samlivsstatus: Blandt samlevende, separerede/skilte og ugifte er der en betydeligt højere andel, der sjældent træffer deres familie sammenlignet med gifte. Den laveste forekomst ses blandt gifte. Andelen er faldet svagt siden Hvor ofte træffer De familie? Dagligt eller næsten dagligt 17,7% 1-2 gange om ugen 43,3% 2 gange om måneden 28,0% Sjældnere 10,1% Aldrig 0,7% Uoplyst/ved ikke 0,2% I alt 100,0% Køn og alder: I alle aldersgrupper, med undtagelse af de 80+ årige, er andelen, der træffer deres familie sjældent, højere blandt mændene end blandt kvinderne. Uddannelse: Blandt personer med mere end 15 års uddannelse ses den højeste andel, der sjældnere end månedligt eller aldrig, træffer deres familie (13,2%). De andre uddannelsesgrupper ligger på samme lavere niveau Socioøkonomisk gruppe: Blandt beskæftigede har selvstændige med ansatte den laveste andel, der sjældent eller aldrig træffer deres familie (5,7%) funktionærer i gruppe I har den højeste andel (12,8%). Førtidspensionister har også en høj andel (16,8%). Amt: Der ses en lavere andel, der sjældent eller aldrig træffer deres familie blandt indbyggere i Nordjyllands, Ribe og Ringkøbing amter, og en højere forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Fyns Amt. Udvikling: Siden 1987 er der sket et mindre fald i andelen, der sjældnere end månedligt eller aldrig træffer deres familie fra 12,1% til 10,8%. En nærmere analyse viser, at den faldende tendens er mere fremherskende i de ældste aldersgrupper. Andel der sjældent eller aldrig træffer familie i 1987, 1994, Procent. 385

10 Andel der aldrig eller sjældent træffer venner og bekendte Percentage who never or seldom meet with friends and acquaintances 386

11 Træffer sjældent eller aldrig venner og bekendte 7,4% i den danske befolkning træffer sjældent eller aldrig deres venner og bekendte. Der er sket et lille fald fra 1987 til Hvor ofte træffer De venner og bekendte? Dagligt 25,1% 1-2 gange om ugen 43,1% 1-2 gange om måneden 24,2% Sjældnere 6,1% Aldrig 1,3% Uoplyst/ved ikke 0,3% I alt 100,0% Køn og alder: Andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, stiger markant med alderen. I aldersgrupperne år og år ses kun en relativt lille andel, der sjældent træffer venner og bekendte, hvorimod der ses en betydeligt højere andel i aldersgrupperne 67 år og derover. Der er lidt flere blandt kvinderne end blandt mændene, der oplyser, at de sjældent træffer venner og bekendte. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således ses en større forekomst blandt personer med under 10 års uddannelse (12,7%), der sjældent træffer deres venner, og en lavere forekomst blandt personer, der har 15 eller flere års uddannelse (5,2%). Socioøkonomisk gruppe: Gruppen af ikkefaglærte adskiller sig klart fra de øvrige erhvervsaktive grupper ved at have en større andel, der sjældent eller aldrig træffer deres venner og bekendte. Der er også mange blandt førtidspensionister, der sjældent træffer deres venner. Samlivsstatus: Der er højest forekomst af personer, der sjældent træffer venner og bekendte blandt samlevende og enlige/fraskilte. Amt: Der er relativt større andele, der sjældent eller aldrig træffer deres venner i Vestsjællands, Vejle og Københavns amter, mens der omvendt er relativt færre i Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Andelen, der sjældent træffer venner, har været svagt faldende siden 1987 fra 9,7% til 8,0% i 1994 til 7,4% i Andel der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte i 1987, 1994, Procent. 387

12 Andel der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Percentage who do not believe that they can rely on help from others in case of illness 388

13 Regner ikke med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom I alt regner 5,6% ikke med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Der ses en kraftig stigning i andelen med stigende alder. Siden 1994 er der sket et mindre fald fra 6,6% i 1994 til 5,6% i Hvis De bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan De da sikkert regne med at få hjælp? Ja, helt sikkert 85,3% Ja, måske 8,7% Nej 5,6% Uoplyst/ved ikke 0,4% I alt 100,0% Køn og alder: Med stigende alder stiger andelen, der ikke forventer at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Personer i de yngste aldersgrupper har i højere grad mulighed for at få hjælp fra andre ved sygdom, mens ældre har betydeligt sværere ved at få hjælp. Større andele blandt kvinder på 67 år eller derover (ca. 17%) forventer ikke at kunne få hjælp. Uddannelse: Der er klart flere blandt dem med mindre end 10 års skolegang, der ikke regner med at kunne få hjælp (11,3%), mens den laveste andel ses blandt personer med mere 15 års skolegang eller derover (3,3%). Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive skiller de ikke-faglærte sig ud ved at have en høj forekomst af personer, der ikke forventer at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Også blandt arbejdsløse og førtidspensionister er der en høj andel. Samlivsstatus: I forhold til gifte er der en højere forekomst blandt enlige, der ikke regner med at få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Amt: Større andele i Storstrøms Amt, Fyns Amt og Århus Amt regner ikke med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. I Københavns Amt er forekomsten lav, dvs. at relativt flere indbyggere end landsgennemsnittet regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Udvikling: Andelen af personer, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre ved sygdom er faldet fra 1994 til 2000 fra 6,6% til 5,6%. Faldet er sket i alle køns- og aldersgrupper. Andel der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom i 1994 og Procent. 389

14 Andel der ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre Percentage who are often alone even though they would prefer to be with other people 390

15 Ofte uønsket alene 3,3% af den voksne danske befolkning føler sig ofte uønsket alene flest blandt de ældste aldersgrupper. Fra1987 og til 2000 er der sket et lille fald i andelen, især blandt de ældste aldersgrupper. Sker det nogensinde, at De er alene, selvom De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? Ja, ofte 3,3% Ja, en gang imellem 12,0% Ja, men sjældent 12,2% Nej 72,2% Uoplyst/ved ikke 0,4% I alt 100,0% Køn og alder: Andelen, der ofte er uønsket alene, stiger med alderen. Det er især kvinder på 67 år og derover og mænd på 80 år eller derover, der angiver, at de ofte er alene, selv om de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således ses den højeste andel, der ofte uønsket er alene, blandt personer, der har under 10 års skoleuddannelse (6,0%), mens den laveste andel ses blandt personer med 15 års skoleuddannelse eller derover (1,8%). Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive ses en betydeligt højere forekomst blandt arbejdsløse (6,3%). Der er også relativt mange blandt førtidspensionisterne. Endvidere ses der blandt funktionærer i gruppe I (0,9%) en lavere forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene. Samlivsstatus: Der er klart større forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, blandt separerede/skilte, enker og enkemænd samt blandt ugifte sammenlignet med gifte. Amt: Der er ikke nogen væsentlige amtslige forskelle kun Storstrøms Amt adskiller sig fra landsgennemsnittet ved at have en højere forekomst. Udvikling: Siden 1987 er der kun sket et meget lille fald i andelen, der ofte føler sig uønsket alene. Der er tendens til, at faldet især er sket i de ældste aldersgrupper. Andel der ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre i 1987, 1994, Procent. 391

16 Andel der en eller flere gange om ugen deltager i offentlige møder og aktiviteter Percentage who at least once a week participate in public meetings and activities 392

17 Deltagelse i offentlige møder eller aktiviteter 33,1% af befolkningen deltager månedligt eller oftere i offentlige møder eller aktiviteter. De helt unge og de helt gamle deltager i mindst omfang. Med stigende antal års uddannelse stiger andelen, der deltager i offentlige møder og aktiviteter. Antal forskellige møder eller aktiviteter, svarpersonerne har deltaget i månedligt eller oftere. 1 møde/aktivitet 23,6% 2 møder/aktiviteter 7,0% 3 eller flere møder/aktiviteter 2,5% Har ikke deltaget i møder/ aktiviteter 66,9% I alt 100,0% Køn og alder: I alt 23,6% oplyser at have deltaget i én type af møder eller aktiviteter, mens 9,5% har deltaget i to eller flere forskellige former for møder eller aktiviteter. Blandt mænd er andelen, der har deltaget i et eller flere møder eller aktiviteter, mindst blandt de helt unge og de helt gamle. Blandt kvinder er billedet lidt mere usystematisk, idet der er flest, der har deltaget i møder eller aktiviteter i aldersgrupperne år og år. Uddannelse: Deltagelse i møder og aktiviteter stiger klart med stigende antal års uddannelse fra 27,9% blandt personer med mindre end 10 års uddannelse til 41% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de beskæftigede er det især funktionærgruppe II, der er aktiv med hensyn til at deltage i forskellige former for offentlige møder og aktiviteter. Samlivsstatus: Ugifte og samlevende deltager i relativt mindre omfang end gifte i offentlige møder og aktiviteter. Amt: Deltagelse i møder og aktiviteter ses hyppigere i Ringkøbing og Nordjyllands amter. Udvikling: Befolkningens deltagelse i offentlige møder og aktiviteter er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der en eller flere gange om ugen deltager i offentlige møder. Procent. 393

18 Andel der er interesseret og deltager aktivt eller følger med i debatten om sundhedsforhold og forebyggelse Percentage who are interested in and participate actively or follow the debate about health conditions and health promotion 394

19 Interesse for offentlig debat om sundhed og forebyggelse 57,2% i befolkningen oplyser, at de deltager aktivt eller er interesseret i debatten om sundhed og forebyggelse. Kvinder i alderen år er de allermest interesserede. Interessen for debatten stiger stejlt med stigende uddannelsesniveau. Hvorledes vil De karakterisere Deres interesse for debatten om sundhed og forebyggelse? Deltager aktivt, f.eks. ved møder, debatindlæg 2,0% Er interesseret og følger debatten men er ikke aktiv 55,2% Læser og lytter men ikke specielt interesseret 32,5% Ikke interesseret og følger ikke med 5,0% Ved ikke 5,3% I alt 100,0% Køn og alder: Større andele blandt kvinder (64,4%) end blandt mænd (49,2%) angiver at følge den offentlige debat med interesse. Kvinder i alderen år er den gruppe, der er allermest aktiv og interesseret i debatten om sundhed og forebyggelse.. Uddannelse: Med stigende antal års uddannelse stiger andelen, der er aktive eller interesserede i sundhedsdebatten. Blandt personer med mindre end 10 års uddannelse drejer det sig om 43,5%, mens det blandt personer med 15 eller flere års uddannelse er 74,1% - næsten en fordobling. Socioøkonomisk gruppe: Andelen med interesse for debatten er størst blandt funktionærer i gruppe I og II og mindst blandt ikke-faglærte arbejdere. Samlivsstatus: Blandt ugifte er der en klart lavere andel med interesse for eller aktiv deltagelse i debatten. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er interessen for sundhed og forebyggelse højere i Københavns og Frederiksbergs Kommuner og i Københavns Amt og lavere i Sønderjyllands Amt. Udvikling: Interessen for den offentlige debat om sundhedsforhold og forebyggelse er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der er interesseret og deltager aktivt eller følger med i debatten om sundhed og forebyggelse. Procent. 395