Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Transkript

1 Kapitel 9 Sundhedsadfærd

2 Kapitel Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede eller utilsigtede konsekvenser. Der kan være tale om målrettede og bevidste handlinger, og der kan være tale om mere vanemæssig adfærd, som udføres uden egentlige overvejelser om dens sundhedsmæssige eller helbredsmæssige konsekvenser. Specielt, når man skal vurdere udviklingen i befolkningens sundhedsadfærd, er det vigtigt at foretage følgende skelnen: Sundhedsadfærd kan betragtes som en epidemiologisk risikofaktor, hvor det er vigtigt at kunne konstatere objektivt og præcist, i hvilken udstrækning den enkelte person udfører sundhedsfremmende, fysiske aktiviteter i et vist anbefalet omfang eller udsætter sig for helbredsrisici f.eks. i form af rygning af et vist kvantum tobak, i form af indtagelse af en vis mængde fedt i maden osv. Det er vigtigt i denne sammenhæng at kunne registrere, hvor store doser af de forskellige risici, befolkningen udsættes for. Det er derimod uden interesse i denne sammenhæng, hvad motivet for adfærden er, eller om personen er vidende om de evt. helbredsmæssige risici, der pådrages. Sundhedsadfærd kan imidlertid også betragtes i et psykologisk-socialpsykologisk perspektiv, hvor det er væsentligt at forstå, hvilket motiv og hvilken begrundelse, der evt. er for adfærden. Det er vigtig viden ved tilrettelæggelse af sundhedsfremmeindsatser, at et realistisk mål måske bør være at opnå, at den enkelte begynder blot at overveje at ændre sin adfærd i sund retning. For eksempel er det vist, at der i en periode, hvor der ikke er konstateret ændringer i det gennemsnitlige indhold af fedt i danskernes kost, samtidig er sket en væsentlig stigning i andelen af danskere, der prøver at undgå fedt i maden (Osler et al 1990). Disse to perspektiver er illustreret i figur Den beskriver to dimensioner: For det første sundhedsadfærdens grad af erkendt målrettethed i forhold til sundhed, og for det andet adfærdens grad af hensigtsmæssighed i forhold til at opnå eller bevare sundhed. Hvis adfærden er målrettet, udføres den for at opnå sundhed eller for at undgå sygdom. Imellem disse poler kan så at -adfærden placeres. Det er handlinger, vi gør på vanemæssig basis eller ud fra andre motiver end sundhedsmæssige, men hvor vi samtidig, som en slags efterrationalisering, kan sætte handlingen ind i et sundhedsmæssigt per- Figur Model for sammenhængen mellem vaner, sundhedsadfærd og sygdomsadfærd. f.eks. immobilisering som egenomsorg Målrettet mod sundhed (sundhedsadfærd/sygdomsadfærd) For at -adfærd Så at -adfærd f.eks. fysisk træning for at undgå ryggener Hensigtsmæssig adfærd f.eks. stillesiddende beskæftigelse f.eks. cykle til og fra arbejde Ikke målrettet (vane) Kilde: Kjøller et al

3 Kapitel 9. spektiv. Så at -adfærden kan måske bruges som strømpil for ændringer i holdninger, normer og viden over tid. Jo flere, der kan og vil koble adfærden til sundhedsaspektet, desto mere fremtrædende er sundhedsaspektet. Den målrettede adfærd er bestemt af den enkeltes evne eller kapacitet til at håndtere et givet problem eller belastning, herunder en række health-beliefs, som f.eks. den oplevede trussel af belastningen, værdien af at gøre noget ved det samt holdningen til værdien af at være sund. Det ideale mål for en sundhedspædagogisk indsats er således, at sundhedsmæssigt målrettede og hensigtsmæssige handlinger på lang sigt socialiseres til vaner, der ikke nødvendigvis er målrettede for den enkelte, samtidig med at den høje grad af sundhedsmæssig hensigtsmæssighed bevares. Konsekvenser af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Sundhedsadfærdens betydning for danskernes sundhedstilstand er blevet bekræftet gennem analyserne af stagnationen i danskernes middellevetid, der har vist, at det primært er en mere usund livsstil i Danmark end i mange andre lande, der kan forklare stagnationen i middellevetid. Også når det drejer sig om forskelle i dødelighed mellem forskellige sociale grupper, kan sundhedsadfærd og livsstil give et bidrag til forklaringen. Således blev der i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om social ulighed (Sundhedsministeriet 2000) foretaget analyser af betydningen af rygning, alkoholbrug, fysisk aktivitet og kostvaner for de sociale forskelle i dødelighed. Data til analyserne kom fra det såkaldte DANCOS-register (Danish National Cohort Study), hvor data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra 1987, 1991 og 2000 er blevet koblet til forskellige andre sundheds- og sygdomsrelaterede registre, herunder Dødsårsagsregistret. Der er blevet foretaget analyser af dødeligheden i perioden blandt de personer, der blev interviewet i En lang række analyser bekræfter kendt viden om, at der er større dødelighed blandt personer, der var rygere i 1987, blandt personer der havde enten intet alkoholbrug eller et stort alkoholbrug, blandt personer der ikke var fysisk aktive, blandt overvægtige og blandt personer, der ikke prøvede at spise sundt. Eftersom der også sås klare sociale forskelle mht. sundhedsadfærd, var spørgsmålet: Hvor meget af en evt. social Figur Risiko for død med og uden kontrol for livsstilsfaktorer, opdelt på udvalgte uddannelsesgrupper. Kilde: Sundhedsministeriet

4 Kapitel 9. forskel i dødelighed kan forklares under henvisning til forskelle i livsstil og sundhedsadfærd. Figur viser, hvorledes der er forskelle mellem forskellige uddannelsesgrupper mht. dødelighed. Forskellen er udtrykt gennem beregning af en odds-ratio, hvor gruppen uden erhvervsuddannelse er referencegruppe. Der ses en meget klar tendens til, at dødeligheden er større for de personer, der ikke har nogen eller kun har en kort uddannelse, sammenlignet med dem, der har en lang uddannelse. Der er kontrolleret for den indflydelse på dødeligheden, der måtte komme fra, at der var forskellige køns- og alderssammensætninger i de forskellige uddannelsesgrupper. Dernæst er der foretaget en beregning af dødelighedsrisikoen, hvor der er taget højde for, at der er forskellig sundhedsadfærd i de forskellige grupper. Det fremgår af figuren, at dødelighedsrisikoen reduceres, når der foretages denne korrektion, men der er stadig en klar social forskel i dødelighed (Juel 1999). Mere detaljerede målinger af evt. ændringer i livsstil og sundhedsadfærd ville måske kunne forklare lidt mere af forskellen, men det er klart, at der er flere faktorer, der bidrager til de sociale forskelle, herunder de levekår man lever under og den sociale arv. Det er bl.a. for at forbedre disse analysemuligheder, at designet af SUSY-2000 er ændret fra alene at være en tværsnitsundersøgelse til også at indeholde et forløbsundersøgelseselement. Hvad skal der til for at ændre sundhedsadfærd? Der bliver ofte rejst kritik af sundhedskampagnernes angiveligt manglende effekt på befolkningens livsstil og sundhedsadfærd, og der bliver stillet forslag om mere målrettede, opsøgende, restriktive og intensive ændringsmetoder. Logikken bag denne kritik synes at være, at når der ikke fra den ene dag til den anden ses en ændring i adfærden, så er det udtryk for en dårlig kampagne. Denne holdning glemmer, at sundhedsadfærd er bundet i det enkelte menneskes liv og sociale omgivelser og er ikke - eller kun til en vis grad - bestemt af, om personen ved, om det er sundt eller usundt, det vedkommende gør, og dernæst handler rationelt ud fra en sådan viden. Det er i det hele taget heller ikke sikkert, at ønsket om et sygdomsfrit og langt liv har så høj prioritet hos danskerne. F.eks. viste en undersøgelse fra 1991 (Kjøller et al 1993), at befolkningen blandt en række livsværdier prioriterede gode familieforhold øverst på listen (81%), mens godt fysisk helbred blev prioriteret på anden pladsen (54%) og god kontakt til venner og bekendte samt godt psykisk helbred på en delt tredje plads med henholdsvis 38% og 37%. Undersøgelse af danskernes værdier viser ikke markante ændringer i perioden (Gundelach 2002). Mange forskellige forhold spiller ind på udviklingen af en hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, og der er udviklet mange teorier og modeller til forklaring og som støtte for udvikling af sundhedspædagogiske og sundhedsfremmende tiltag (Due & Holstein 1998). En af modellerne lægger vægt på de sociale arenaers betydning og de normer, der udvikles her (Wold et al 1994). Teorien kan illustreres med et par eksempler fra danske undersøgelser af børns og unges sundhedsadfærd. Figur Andele af børn der ryger i forhold til rygning blandt venner og i hjemmet. Rygning blandt venner Kilde: Holstein et al 1990 Rygning i hjemmet Andel rygere nej 0 4 nej 1 10 nej ja 0 56 ja 1 65 ja

5 Kapitel 9. Figur viser, at andelen af rygere blandt børn er meget lav, hvis ingen af deres kammerater ryger, og hvis ingen i deres familie eller hjem gør det. Hvis der er nogen i hjemmet, der ryger, så stiger andelen af rygere blandt børnene, men hvis der også er nogle af kammeraterne, der ryger, så stiger andelen blandt de undersøgte børn, der ryger, drastisk. Helt op til 76%. Det ser ud til, at der udvikles normer blandt børnene om rygning, som er med til at øge rygeforekomsten (Holstein et al 1990). Et lignende fænomen sås i en undersøgelse blandt gymnasie- og HF-elever samt elever på faglige uddannelser. I nogle af de klasser, der blev undersøgt, var andelen af eleverne, der røg under 20%, medens der var andre klasser, hvor rygerandelen var over 70%. Det er illustreret i figur Flest klasser havde den gennemsnitlige rygerandel. Det blev derefter undersøgt, om der var sammenfald med en række andre faktorer i klassen, som evt. ville kunne forklare, at der i nogle klasser var mange rygere og i andre få rygere. Det var imidlertid ikke muligt at forklare den store variation, som også kunne findes på de enkelte skoler. Endnu et tegn på, at der er gruppe- og normative processer i gang, der er med til at styre de unges adfærd (Nielsen 1998). Figur Fordeling af klasser på gymnasie/hf/faglige uddannelser efter andel rygere. Kilde: Nielsen

6 Kapitel Indsats for at bevare eller forbedre helbredet I dette afsnit belyses psykosociale perspektiver af sundhedsadfærd til forskel fra de mere epidemiologiske perspektiver, hvor man ser på sundhedsadfærd som risikofaktor. Det er de former for adfærd, den enkelte udøver for at opnå en helbreds- eller sundhedseffekt. Det er imidlertid ikke sikkert, at adfærden har den ønskede effekt. Og det er heller ikke sikkert, at personens oprindelige tilskyndelse, anledning eller motiv for den pågældende adfærd var at opnå en helbredseffekt. Som nævnt spiller normer og gruppeprocesser en vigtig rolle for formningen af en persons adfærd. Dvs. man kan sagtens forestille sig, at personer tillægger sig en adfærd for at leve op til en gruppes normer f.eks. på en arbejdsplads, i en skoleklasse eller i en familie, uden at der indgår en overvejelse, om den pågældende adfærd er sund eller usund. Udefra ser det ud som målrettet sundhedsadfærd, og når man efterfølgende spørger personen, om han eller hun gør noget for helbredet eller sundheden, så kan man forvente, at den form for adfærd bliver nævnt, idet svarpersonen efterfølgende er blevet opmærksom på den evt. sundhedsfremmende effekt af enten at tillægge sig eller ophøre med den pågældende adfærd. Det var den form for adfærd, der blev benævnt så at - adfærd. At man tror, at egen indsats har betydning for helbred og sundhed (locus of control), er en vigtig forudsætning for, at sundhedsformidlere, sundhedspædagoger m.fl. kan motivere befolkningen til selv at ændre på deres sundhedsadfærd, således at man ikke er nødt til at anvende tvangs- og restriktive foranstaltninger. For at få et billede af de former for adfærd, som befolkningen udfører med det formål eller med den tanke, at adfærden skal eller kan være sund, er der stillet spørgsmål, netop om man gør noget for at opnå et godt helbred, samt om man tillægger egen indsats en betydning. Det giver et billede af befolkningens opmærksomhed og tilskyndelse til at leve sundt mere end af den eksakte mængde eller omfang af helbredsskadelig adfærd. I tabel ses det, hvorledes mænd og kvinder har svaret vedrørende deres indsats for at forbedre eller bevare deres helbred. Der er anført sammenlignelige resultater for 1987, 1994 og I nogle tilfælde er der ikke anført resultater, da der ikke har været sammenlignelige tal tilgængelige. Der er en meget stor andel, som mener, at deres egen indsats for at bevare eller forbedre deres helbred er særdeles vigtig. Lidt flere kvinder end mænd har denne opfattelse (66,1% af kvinderne og 61,5% af mændene). Endnu større andele angiver, at de også gør noget. Ca. 2/3 af både mænd og kvinder angiver, at de dyrker motion eller er fysisk aktive af hensyn til deres helbred. Andelen har været stigende siden Også meget store andele angiver, at de spiser sund kost. Her er der dog en klar forskel mellem mænd og kvinder, idet kun 48,3% af mændene mod 67,9% af kvinderne angiver dette. Det er også relativt store andele, der siger, at de ikke ryger af helbredsgrunde, medens det er klart færre, der angiver, at de enten ikke drikker alkohol eller begrænser alkoholbrug af hensyn til helbredet. Men denne andel har været meget klart stigende siden Der er også spurgt om mere psykosociale faktorer om man sørger for at leve mindre stresset, at få tilstrækkeligt med søvn og at holde kontakten med venner og bekendte. Inden for alle disse områder er der sket en markant stigning. F.eks. var det i ,1% af mændene, der angav, at de sørgede for at holde kontakten med venner og bekendte. I 2000 var dette fordoblet: 26,4%. En tilsvarende stigning ses hos kvinderne. Det er markant, at der er sket en så kraftig stigning inden for de psykosociale områder. Det kunne være et tegn på, at befolkningen har udvidet deres sundhedsbegreb fra et snævert, omfattende de traditionelle risikofaktorer, kost, motion, rygning og alkohol til et bredere, omfattende trivsel, velvære og samvær. 312

7 Kapitel 9.1 Mænd Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Tror egen indsats er særdeles vigtig ,5 Gør noget for at bevare helbredet - 75,2 78,5 Dyrker motion/er fysisk aktiv 52,7 59,4 63,7 Spiser sund kost 39,3 42,3 48,3 Spiser mindre 4,1 2,7 5,6 Ryger ikke - 25,9 30,7 Forsøger at holde op med at ryge 8,4 4,1 4,7 Drikker ikke alkohol - 2,4 2,9 Begrænser alkoholforbrug 7,6 8,0 16,3 Sørger for at leve mindre stresset - 6,9 13,9 Sørger for at få tilstrækkeligt med søvn 12,1 11,8 20,3 Sørger for at holde kontakten med venner og bekendte - 13,1 26,4 Tabel Andel der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. Kvinder Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Tror egen indsats er særdeles vigtig ,1 Gør noget for at bevare helbredet - 84,4 86,9 Dyrker motion/er fysisk aktiv 53,3 61,6 67,8 Spiser sund kost 59,4 63,4 67,9 Spiser mindre 6,5 4,9 7,6 Ryger ikke - 28,9 34,6 Forsøger at holde op med at ryge 7,7 4,1 5,5 Drikker ikke alkohol - 4,0 4,7 Begrænser alkoholforbrug 5,4 7,6 16,9 Sørger for at leve mindre stresset - 10,3 17,9 Sørger for at få tilstrækkeligt med søvn 17,5 18,8 26,9 Sørger for at holde kontakten med venner og bekendte - 22,0 32,5 313

8 Kapitel 9.1 Andel der mener at egen indsats for helbredet er særdeles vigtig Percentage who believe their own efforts to stay healthy are very important 314

9 Kapitel 9.1 Tillægger egen indsats for helbredet særdeles vigtig betydning 63,8% mener, at egen indsats for helbredet er særdeles vigtig. Flere kvinder (63,7%) end mænd (67,8%) tillægger egen indsats for helbredet særdeles vigtig betydning. Tillæggelse af betydning af egen indsats for helbredet. Egen indsats særdeles vigtig 63,8% Egen indsats vigtig 28,3% Egen indsats af nogen betydning 5,5% Egen indsats ikke vigtig 1,8% Ved ikke/uoplyst 0,6% Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt funktionærer I (77,4%) og II (75,7%), blandt selvstændige uden (68,4%) og med (67,8%) ansatte og lavest blandt ikke-faglærte (56,7%) og faglærte (60,7%) arbejdere. Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt enker/enkemænd og blandt ugifte. Køn og alder: Der er flere kvinder (66,1%) end mænd (61,5%), som tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning. Forekomsten er højest blandt de årige og årige kvinder og lavest blandt de ældste mænd (42,3%) og kvinder (35,7%). Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning. Således tillægger 76,7% af dem med mindst15 års uddannelse egen indsats særdeles vigtig betydning i forhold til 44,1% blandt dem med højest ni års uddannelse. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der en lavere forekomst af personer, som tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning i Sønderjyllands, Storstrøms, Ribe, Roskilde og Århus amter. Der er en højere andel i hovedstadsområdet, Frederiksborg, Vestsjællands og Nordjyllands amter. Andel der mener at egen indsats for helbredet er særdeles vigtig i Procent. 315

10 Kapitel 9.1 Andel der dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who exercise to stay healthy or to improve their health 316

11 Kapitel 9.1 Dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare eller forbedre helbredet 65,8% dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare helbredet. 67,8% kvinder og 63,7% mænd. Der er sket en stigning hos både mænd og kvinder. Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt samlevende og blandt separerede/skilte. Køn og alder: 67,8% kvinder og 63,7% mænd dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare helbredet. For mænd falder andelen med stigende alder. Blandt kvinder er billedet mere usystematisk. Kun godt 1/3 af de ældste kvinder siger, at de dyrker motion for at bevare eller forbedre helbredet. Uddannelse: Jo længere uddannelse jo højere er andelen, som dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare helbredet. Således motionerer 78,3% af dem med mindst 15 års uddannelse for at bevare eller forbedre helbredet i forhold til 52,3% blandt dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt funktionærer I (77,2%) og II (74,1%) og lavest blandt ikke-faglærte (55,3%), faglærte arbejdere (59,8%) og blandt arbejdsløse (61,3%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Sønderjyllands, Storstrøms og Vestsjællands amter. Den er højere i Københavns og Frederiksberg Kommuner og Fyns Amt. Udvikling: Der er sket en stigning hos både mænd og kvinder, men stigningen er størst for de årige og for de 67+ årige. Andel der dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. 317

12 Kapitel 9.1 Andel der spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who eat healthy food to stay healthy or to improve their health 318

13 Kapitel 9.1 Spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet 58,3% spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet. Flere blandt kvinder (67,9%) end blandt mænd (48,3%). Der er sket en stigning fra 1987 (49,6%) til 1994 (53,3%) og en yderligere stigning frem til år Samlivsstatus: Forekomsten er højest blandt de gifte (61,2%). Alle de andre grupper har klart lavere andele. Køn og alder: Der er flere kvinder (67,9%) end mænd (48,3%), som spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet. Forskellen gælder for alle aldersgrupper, dog mest udtalt for aldersgrupperne op til 79 år. Blandt de ældste kvinder ses en noget lavere andel, der spiser sund kost, end blandt de yngre kvinder. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, som spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet. Således tilstræber 70,6% af dem med mindst 15 års uddannelse at spise sundt i forhold til 47,6% blandt dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt funktionær I (65,8%) og funktionær II (66,2%) og lavest blandt ikke-faglærte arbejdere (47,3%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der færre som tilstræber at spise sundt for at bevare eller forbedre helbredet i Fyns, Sønderjyllands, Vejle og Ringkøbing amter, mens der er flere i hovedstadsområdet, Frederiksborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Der er sket en stigning fra 1987 (49,6%) til 1994 (53,3%) og en yderligere stigning frem til år 2000 (58,3%). Stigningen er især markant hos mændene på 45 år og derover. Andel der spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. 319

14 Kapitel 9.1 Andel der ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who do not smoke to stay healthy or to improve their health 320

15 Kapitel 9.1 Ryger ikke for at bevare eller forbedre helbredet 32,7% ryger ikke for at bevare eller forbedre helbredet. Flere blandt kvinder (34,6%) end blandt mænd (30,7%). Samlivsstatus: Forekomsten er højere blandt de gifte (34,8%) end blandt de øvrige grupper. Der er sket et en stigning fra 1994 (27,4%) til år Køn og alder: Flere blandt kvinder (34,6%) end blandt mænd (30,7%) ryger ikke for at bevare eller forbedre helbredet. I alle aldersgrupper undtagen blandt de ældste er der flere kvinder end mænd, der angiver, at de ikke ryger af helbredshensyn. Uddannelse: Der er klar forskel mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Således er der flest blandt dem med mindst 15 års uddannelse, som ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet. Socioøkonomisk gruppe: Der er også store forskelle mellem de socioøkonomiske grupper. Forekomsten er højst blandt funktionær I (46,3%) og funktionær II (37,1%). Der er lavest andel blandt ikke-faglærte. Også de arbejdsløse har en lav andel, der ikke ryger af hensyn til helbredet. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der flere, som ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet i Københavns, Vestsjællands, Storstrøms, Bornholms, Viborg og Nordjyllands amter. Der er færre i Københavns og Frederiksberg Kommuner, i Roskilde, Fyns, Sønderjyllands samt Århus amter. Udvikling: Der er sket en klar stigning fra 1994 til år 2000, som gælder alle aldersgrupper. Andel der ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet i 1994 og Procent. 321

16 Kapitel 9.1 Andel der sørger for at begrænse alkoholforbruget for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who try to limit their alcohol consumption to stay healthy or to improve their health 322

17 Kapitel 9.1 Begrænser alkoholforbrug for at bevare eller forbedre helbredet 16,6% begrænser deres alkoholforbrug for at bevare eller forbedre helbredet. Der er tale om en stigning fra 1987 (6,5%) til 1994 (7,8%) og en stigning frem til år Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt de ugifte. Køn og alder: Der er næsten lige mange mænd og kvinder, som anfører, at de begrænser deres alkoholforbrug for at forbedre eller bevare helbredet, og det er næsten samme andel i de forskellige aldersgrupper bortset fra, at der blandt kvinder på 80 år og derover er en klart lavere andel. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der forsøger at begrænse sit alkoholforbrug for at bevare eller forbedre helbredet. Således forsøger knap en fjerdedel (23,5%) af dem med mindst 15 års uddannelse af begrænse deres alkoholforbrug i forhold til 12,0% blandt dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er forekomsten størst blandt funktionær I (24,1%), funktionær II (19,1%) og lavest blandt ikke-faglærte (13,6%). Forekomsten er også lav blandt arbejdsløse (12,8%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten højere i Københavns, Viborg, Nordjyllands, Frederiksborg amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Der er sket en stigning fra 1987 (6,5%) til 1994 (7,8%) og igen en meget markant stigning frem til år 2000 (16,6%). Udvikllingen er forskellig blandt mænd og kvinder, men for begge grupper er der tale om en markant højere andel i Andel der sørger for at begrænse alkoholforbruget for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. 323

18 Kapitel 9.1 Andel der sørger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who try to manage or reduce their stress to stay healthy or to improve their health 324

19 Kapitel 9.1 Sørger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet 15,9% sørger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet. Det er flere kvinder (17,9%) end mænd (13,9%). Der er sket en stigning fra 1994 (8,7%) frem til år Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt de samlevende, enker/enkemænd og de ugifte. Køn og alder: Der er klart flere kvinder end mænd, der sørger for at leve mindre stresset. For både mænd og kvinder er det noget sjældnere forekommende blandt de helt unge. Den højeste andel hos kvinder ses blandt de årige, medens det hos mændene især er de årige, der siger, at de sørger for ikke at være stressede. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der søger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet. Det gælder således for knap hver femte (19,2%) af dem med mindst 15 års uddannelse og for 12,8% af dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er forekomsten størst blandt funktionær I (17,3) funktionær II (17,6%), selvstændige uden ansatte (20,1%) og blandt faglærte (17,1%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Roskilde, Vestsjællands, Fyns, Vejle og i Århus amter. Forekomsten er højere i Københavns, Frederiksborg, Bornholms, Ribe, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Der er sket en stigning fra 1994 frem til 2000 fra 8,7% til 15,9%. Det er især i de ældre aldersgrupper, at stigningen er markant. Andel der af hensyn til helbredet sørger for at leve mindre stresset i 1994 og Procent. 325

20 Kapitel 9.1 Andel der holder kontakt til familie og venner for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who in order to stay healthy or to improve their health keep in touch with family, friends and acquaintances 326

21 Kapitel 9.1 Sørger for at holde kontakt til familie, venner og bekendte for at bevare eller forbedre helbredet 29,5% sørger for at holde kontakt til familie, venner og bekendte af hensyn til helbredet. Flere blandt kvinder (32,5%) end blandt mænd (26,4%). Samlivsstatus: Forekomsten er lavere blandt samlevende og blandt gifte Der er næsten sket en fordobling fra 1994 frem til år Køn og alder: Flere blandt kvinder (32,5%) end blandt mænd (26,4%) holder kontakt til familie, venner og bekendte af hensyn til helbredet. Denne forskel ses i alle aldersgrupper undtagen blandt de ældste kvinder. I øvrigt er der ingen systematiske forskelle mellem aldersgrupperne. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der sørger for at holde kontakt med familie, venner og bekendte for at bevare eller forbedre helbredet. Det gælder således for hver fjerde (24,7%) af dem med højest ni års uddannelse og for 35,5% af dem med mindst 15 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er forekomsten størst blandt funktionær I (33,9%) og funktionær II (31,5%) samt blandt faglærte arbejdere (31,6%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Roskilde, Storstrøms, Fyns, Sønderjyllands, Vejle og i Århus amter. Forekomsten er højere i Københavns, Frederiksborg, Bornholms, Ribe, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Der er sket en meget kraftig stigning fra 1994 (17,7%) frem til år 2000 (29,5%). Stigningen er mere markant hos mændene i alle aldersgrupper end hos kvinderne. Andel der af hensyn til helbredet holder kontakt til familie og venner i 1994 og Procent. 327

22 Kapitel Rygning En væsentlig årsag til danskernes overdødelighed gennem det seneste årti tilskrives danskernes rygevaner. Beregninger har vist, at en cigaretryger i gennemsnit lever ca. 7 år kortere end en ikke-ryger (Juel 2001). I forhold til andre lande ligger rygningen på et højt niveau i Danmark, især blandt kvinder. Det fremgår af figur For mændenes vedkommende ses for alle landene en meget klar nedgang i andelen af rygere, der er næsten parallel. For kvindernes vedkommende er mønstret betydeligt mere speget. De danske kvinder ligger klart i toppen men med en klart nedadgående tendens. I nogle lande ses en stigning, f.eks. Spanien, Norge og Finland. Figur Andel rygere blandt mænd og kvinder i Danmark og andre OECDlande. Kilde: OECD data suppleret med data fra British Heart Foundation Statistics Database

23 Kapitel 9.2 Selvom danskernes rygning ligger på et højt niveau, er der som nævnt sket væsentlige udviklinger. Af figur ses, hvorledes udviklingen har været for mænd og kvinder i forskellige generationer. For de ældste generationer af mændene (f.eks. født ) er det mellem 80% og 90%, der har været rygere på et eller andet tidspunkt i deres liv. Blandt de yngre generationer er der en stadigt aftagende andel, ned til mellem 50% og 60%. For kvindernes vedkommende ses, at der ikke har været nogen generation, hvor andelen af nogensinde-rygere har oversteget 70%. Blandt de yngste generationer er andelen blandt mænd og kvinder stort set identisk. Samtidig med at der er sket en nedgang i andelen, der i det hele taget begynder at ryge, så er der en meget stor andel, der ophører med at ryge. De nederste kurver i figuren beskriver andelen af dagligrygere blandt mænd og kvinder. En betragtelig del af dem, der har røget på et eller andet tidspunkt i deres liv, ophører med det. Forskellen mellem de øverste og nederste kurver udgøres af dem, som er ophørt med at ryge. Det ses, at for de ældre generationer er der mange flere mænd end kvinder, som holder op med ryge. Denne forskel i rygeophørstendens og den mindre tilbøjelighed, der har været hos kvinderne til i det hele taget at begynde at ryge, medfører, at forskellen i andelen af dagligrygere blandt mænd og kvinder er meget mindre end forskellen i andelen, der begynder at ryge. Men stadig er det stort set sådan i alle generationer, at der er flere mænd end kvinder, der er dagligrygere. Den beskrevne nedgang hænger sammen med en stigende erkendelse i befolkningen af, at det er helbredsskadeligt at ryge. Derved er der også blevet basis for mere restriktive foranstaltninger over for rygning. Igennem lovgivningen er rygning på offentlige steder eksempelvis blevet stærkt begrænset, og det er ligeledes blevet forbudt at anvende tobaksreklamer i EU. Og selvsagt er en begrænsning af tobaksrygning et af målene i Folkesundhedsprogrammet (Sundhedsministeriet 1999). Figur Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige generationer. Procent. 329

24 Kapitel 9.2 Selvom der efterhånden er accept af mere restriktive foranstaltninger, og selvom normer og værdisæt i den ikke-rygende del af befolkningen gør det mere og mere upopulært at ryge, så er dette ikke alene tilstrækkeligt til at reducere rygning eller helt afskaffe det i befolkningen. Specielt ikke hos børn og unge, der måske endda kan betragte rygning som en del af det naturlige oprør over for voksengenerationen. Det er nødvendigt at anvende nogle andre strategier end lovgivningsmæssige, der tager udgangspunkt i de forskellige teorier og modeller, der er udviklet om dels rygestart, etablering af faste vaner, og om rygeophør. Og det er nødvendigt at betragte rygningen både ud fra et fysiologisk-biologisk perspektiv (om afhængighed) (Heatherton 1991), et psykologisk niveau (om afstressning, om skabelse af identitet gennem rygning) (Wold 1996), et socialpsykologisk niveau (gruppenormer og gruppepåvirkninger) (Glendinning 1994), et sociokulturelt niveau (om vekslende mode og værdier, livsstil og normer) (Pedersen 1998) og et sociologisk niveau (om forskelle i levekår og daglige belastninger, der gør det svært eller let at ophøre med rygning) (Osler 1992). Selvom rygning er erkendt helbredsskadelig, og de fleste rygere gerne vil holde op med at ryge, finder mange rygere således, at det er svært at lægge tobakken væk. En medvirkende årsag til dette er, at cigaretter bl.a. indeholder nikotin og andre afhængighedsskabende stoffer (Hansen 1995). En anden væsentlig årsag til, at det kan være svært at lægge cigaretterne på hylden er, at rygning ofte synes at være påvirket af rygevaner og normer i den enkeltes sociale netværk (Glendinnig et al 1994, Nielsen 1998). Den enkeltes familie, venner og arbejdskollegaer kan derfor udgøre en barriere for rygeophør. Men de kan også være en medvirkende årsag og støtte til, at nogen holder op med at ryge, hvilket er en metode, der er anvendt i forskellige rygestoptiltag (Albertsen et al 2001, Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2001). Alt i alt ser de senere års samlede indsats mod tobaksrygning ud til at have virket, idet det samlede antal af rygere i Danmark er faldet jævnt siden 1970 erne. Antallet af storrygere har i mange år været stabilt, men er inden for de seneste år også faldet - om end svagt (Sundhedsstyrelsen 2002). Det har været en bekymring, at det i en periode så ud som om nedgangen i rygning primært fandt sted blandt de bedst uddannede og i de højere socialgrupper. Figur viser andelen af dagligrygere i forskellige socioøkonomiske grupper i 1994 og For mændenes vedkommende ses et fald i andelen af dagligrygere i alle grupper, dog størst blandt funktionærerne. Blandt kvinderne ses også en nedgang i alle grupper, men størst blandt de ikke-faglærte og blandt funktionærer III. Dette kan tages som tegn på, at alle grupper i samfundet har taget budskaberne om rygningens skadelige virkninger til sig. I de følgende standardtabeller beskrives tre aspekter af rygning: - andelen, der aldrig røget - andelen, der ryger dagligt - andelen, der er storrygere, dvs. ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. 330

25 Kapitel 9.2 Figur Andel dagligrygere i forskellige socioøkonomiske grupper. Opgjort særskilt for mænd og kvinder. Procent. 331

26 Kapitel 9.2 Andel der ryger dagligt Percentage who smoke daily 332

27 Kapitel 9.2 Daglig rygning 34,0% i den voksne befolkning ryger dagligt cigaretter - 36,3% blandt mænd og 31,8% blandt kvinder. Andelen af dagligrygere er lavere i 2000 end i både 1994 og Køn og alder: Der er store forskelle mellem aldersgrupperne mht. daglig rygning. Både blandt mænd og kvinder er der højere andele af dagligrygere i aldersgruppen år end i de øvrige aldersgrupper. Blandt mændene er det 40,6% og blandt kvinderne 36,0%. Blandt de ikke-erhvervsaktive grupper ses en relativt stor andel af dagligrygere blandt førtidspensionister. Samlivsstatus: Forekomsten af dagligrygere er lavere blandt gifte end blandt samtlige øvrige samlivsgrupper. Især blandt separerede enlige ses der en stor forekomst af dagligrygere. Uddannelse: Der er en meget klar sammenhæng mellem uddannelseslængden og andelen af personer, der dagligt ryger cigaretter. Blandt dem med kortest uddannelse er det over 40%, der ryger dagligt, mens det kun er 22% blandt dem med længst uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er, svarende til de uddannelsesmæssige forskelle, klare forskelle mellem de socioøkonomiske grupper mht. andelen af dagligrygere. Der er lavere andele af dagligrygere blandt funktionærgrupperne I og II og blandt selvstændige med ansatte, mens der ses relativt flere dagligrygere blandt ikke-faglærte arbejdere. Der ses også en høj andel af dagligrygere i gruppen af arbejdsløse. Amt: Der ses ikke de store forskelle mellem amterne i andelene af dagligrygere. I Storstrøms Amt ses der en lidt højere andel af dagligrygere, mens der i Københavns Amt ses en lidt lavere andel af dagligrygere end landsgennemsnittet. Udvikling: Fra 1987 (44,1%) er den samlede andel dagligrygere faldet til 1994 (39,0%) og igen yderligere til 2000 (34,0%). Faldet i andele af dagligrygere ses i alle køns- og aldersgrupper, men på en lidt forskellig måde. Andel der ryger dagligt i 1987, 1994 og Procent. 333

28 Kapitel 9.2 Andel storrygere, dvs. ryger 15 eller flere cigaretter om dagen Percentage who are heavy smokers (smoke 15 or more cigarettes per day) 334

29 Kapitel 9.2 Storrygning - mindst 15 cigaretter dagligt 18,6% i den voksne befolkning er storrygere. Det er 21,4% blandt mænd og 15,9% blandt kvinder. Samlivsstatus: Forekomsten af storrygere er lavere blandt gifte end i de øvrige samlivsgrupper. Især blandt separerede og blandt samlevende ses der en relativt høj forekomst af storrygere. Køn og alder: Klart flere mænd end kvinder er storrygere det vil sige, at de ryger mindst 15 cigaretter om dagen. Det gælder for alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er der højere andele af storrygere i aldersgrupperne fra år og år end i de øvrige aldersgrupper. Uddannelse: Der ses en klar tendens til sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af storrygere. Jo kortere uddannelseslængde jo flere storrygere. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en klar sammenhæng mellem socioøkonomisk gruppe og andelen af storrygere. De lave andele af storrygere ses i funktionærgrupperne og blandt selvstændige, mens de høje andele ses blandt ikke-faglærte arbejdere. Der ses endvidere en høj andel af storrygere blandt de arbejdsløse. Der ses en høj andel af storrygere blandt førtidspensionister. Amt: Der er ikke de store forskelle mht. andelen af storrygere mellem de forskellige amter. I Storstrøms Amt ses der en lidt højere forekomst af storrygere, mens der i Århus Amt ses en lidt lavere forekomst af storrygere sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Sammenlignet med faldet i andelen af dagligrygere, ses der kun et mindre fald i andelen af storrygere fra 1994 (20,4%) til 2000 (18,6%). Det er mest udtalt blandt de årige. Andel storrygere, dvs. 15 eller flere cigaretter om dagen i 1987, 1994 og Procent. 335

30 Kapitel 9.2 Andel der aldrig har røget Percentage who have never smoked 336

31 Kapitel 9.2 Aldrig rygning 39,4% af den voksne befolkning har aldrig røget cigaretter - 35,3% blandt mænd og 43,3% blandt kvinder. Jo yngre personerne er, desto flere har aldrig prøvet at ryge cigaretter. Samlivsstatus: Der ses en høj forekomst af personer, der aldrig har røget, blandt gifte og blandt enker og ugifte, mens der ses lave forekomster blandt samlevende og blandt separerede. Andelen, der aldrig har røget, er større i 2000 end i både 1994 og Køn og alder: En større andel blandt kvinder end blandt mænd har aldrig røget cigaretter, men det skyldes primært, at der i de ældste aldersgrupper er flere kvinder end mænd, der aldrig har røget. Blandt de yngste er der næsten ingen forskel på andelen af aldrig-rygere. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af personer, der aldrig har røget cigaretter. Med stigende uddannelseslængde ses der en stigende andel af personer, der aldrig har røget. Socioøkonomisk gruppe: Der er også sammenhæng med socioøkonomisk gruppe, således at de største andele aldrig-rygere ses i funktionærgruppe II og blandt selvstændige med ansatte, mens der ses en særligt lav forekomst blandt ikke-faglærte arbejdere. Der ses ligeledes en lav forekomst blandt arbejdsløse. Der er også en meget lav andel blandt førtidspensionister, der aldrig har røget. Amt: Fyns og Viborgs amter adskiller sig fra landsgennemsnittet med højere forekomster af personer, der aldrig har røget, mens Københavns og Frederiksberg Kommuner adskiller sig ved lavere forekomster af personer, der aldrig har røget. Udvikling: Der ses overordnet en stigning fra 1987 over 1994 til 2000 i den samlede andel, der aldrig har røget cigaretter. Stigningen er klart størst blandt mændene i de to midterste aldersgrupper og er knap så udtalt hos kvinderne. Blandt de helt unge kan der spores en stagnation. Andel der aldrig har røget i 1987, 1994, Procent. 337

32 Kapitel Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Den teknologiske udvikling har haft stor betydning for vores daglige bevægelsesmønstre. Således er vores fysiske aktivitetsniveau på en lang række områder formindsket i takt med, at de fysiske krav i vores fritidsog arbejdsliv også er reduceret. Denne udvikling påvirker vores sundhed og sygelighed, og langt hen ad vejen er det muligt at relatere udviklingen inden for en række livsstilsorienterede sygdomme til manglende fysisk belastning af knogler og kredsløb. Regelmæssig fysisk aktivitet er derfor positivt forbundet med en række faktorer, der virker både forebyggende og sundhedsfremmende; risikoen for hjerte-karsygdomme reduceres, udviklingen af type 2-diabetes mindskes, knoglemassen bevares længere og derved mindskes risikoen for osteoporose og immunforsvaret forbedres. Endvidere ses der sammenhæng mellem fysisk aktivitet og bedre psykologisk velbefindende (Vuori 1998). I Folkesundhedsprogrammet indgår øget motion som et mål, hvor det tilstræbes, at en væsentligt større del af den voksne befolkning skal opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en halv times fysisk aktivitet om dagen (Sundhedsstyrelsen 2001 b, Sundhedsministeriet 1999). Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet i fire timer om ugen eller derover for at opnå en sundhedsfremmende effekt, men valgte i 1999 at tilslutte sig nye internationale retningslinier. De nye retningslinier er baseret på en række nyere forskningsresultater og danner grundlaget for den internationale konsensus om at anbefale fysisk aktivitet på minimum et moderat niveau i mindst 30 minutter om dagen alle ugens dage i stedet for fire timer om ugen. Med moderat fysisk aktivitet forstås, at man f.eks. føler sig lettere forpustet, men ikke mere end at man stadig kan føre en samtale (Sundhedsstyrelsen 2001). De 30 minutters fysiske aktivitet kan Tabel Fysisk aktivitet i fritiden hos mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt Konkurrenceidræt 23,4 6,6 2,1 0,2-6,3 Motionsidræt 26,5 29,7 21,5 13,7 4,1 23,7 Lettere motion 35,2 49,7 60,0 64,5 54,6 53,2 Stillesiddende 14,2 13,2 15,5 19,9 39,2 15,8 Ved ikke/uoplyst 0,7 0,8 0,9 1,6 2,1 1,0 I alt 100,0 100,0 100,0 99,9 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Kvinder år år år år 80+ år I alt Konkurrenceidræt 11,6 2,9 0,5 0,3-2,7 Motionsidræt 21,9 16,3 11,9 6,4 2,4 13,6 Lettere motion 54,0 68,8 73,6 64,7 31,2 66,0 Stillesiddende 12,3 11,0 12,7 27,6 65,5 16,7 Ved ikke/uoplyst 0,2 1,0 1,3 0,9 0,9 1,0 I alt 100,0 100,0 100,0 99,9 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

33 Kapitel 9.3 deles op i mindre portioner. Således vil der være en sundhedsgavnlig effekt til stede ved blot 10 minutters moderat fysisk aktivitet tre gange om dagen. Det er altså den samlede mængde, der er væsentlig, og de 30 minutters fysiske aktivitet kan langt hen ad vejen indgå som en naturlig del af hverdagen som ved f.eks. at cykle, gå, ordne have eller gøre rent. Det bør dog bemærkes, at der opnås endnu større helbredsmæssige gevinster ved at øge længden og intensiteten af den fysiske aktivitet (U.S Department of Health and Human Services 1996). Nogle grupper i befolkningen vil i højere grad kunne opnå en positiv virkning ved at være fysisk aktive i 30 minutter om dagen. Flere undersøgelser peger på, at den største sundhedsfremmende gevinst opnås ved at fremme den fysiske aktivitet blandt de grupper i befolkningen, der har en stillesiddende fritid, eller blandt dem, hvis fysiske aktivitet er uregelmæssig og kun af lav intensitet (Blair & Connelly 1996). Ligeledes vil det være relevant at styrke indsatsen omkring de 30 minutters fysisk aktivitet om dagen i forhold til de ældre, idet en stor andel blandt ældre er fysisk inaktive eller kun lidt fysisk aktive, specielt ældre kvinder (se tabel 9.3.1). Men at øge den fysiske aktivitet blandt ældre kræver andre slags tilbud og muligheder end dem, der gives til den øvrige del af befolkningen. Naturligvis har en del ældre ikke mulighed for at være fysisk aktive ud fra de muligheder, der gives i dag, på grund af dårligt helbred. Specielt kan langvarig muskel- og skeletsygdom være en barriere for ordinær fysisk aktivitet, men netop fysisk aktivitet kan hindre tab i muskelmasse og styrke og således mindske risikoen for faldulykker og knoglebrud. Hjerte-karsygdomme er et andet væsentligt helbredsproblem blandt ældre. Da fysisk aktivitet menes at have en direkte forebyggende effekt på hjerte-karsygdomme, vil mortalitetsrisikoen blandt ældre mindskes/ udskydes. Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Som det fremgår af tabel 9.3.1, er der væsentligt flere mænd end kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt. Hvad angår andelen, der er fysisk inaktive (stillesiddende fritidsbeskæftigelse), er der næsten lige mange kvinder og mænd, idet der dog er lidt flere mænd i aldersgrupperne under 67 år og klart flere kvinder i de ældste aldersgrupper. Overordnet viser SIFs sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 1987, 1994 og 2000, at andelen af voksne danskere, der dyrker konkurrence, mellemhård eller lettere motion, er steget fra 78,6% i 1987 til 84,2% i 1994 og faldet til 82,7% i Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen Den teknologiske udvikling i erhvervslivet har dels medført, at de fysiske krav i jobbet har ændret sig, og dels at nogle jobs er blevet nedlagt. Det stillesiddende arbejde er blevet mere udbredt. Samtidig har arbejdsformen ændret sig, således at det fysiske arbejde i langt højere grad er kendetegnet ved ensidige gentagne belastninger af de samme muskelgrupper. Endvidere er de fysiske krav i jobbet kendetegnet ved statisk/anaerobt muskelarbejde (f.eks. stående samlebåndsarbejde eller tunge løft) i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, som oftest er kendetegnet ved dynamisk/aerobt arbejde, dvs. arbejde, der forebygger hjerte-karsygdomme (Møller 1991). Samlet set er stillesiddende arbejde den mest udbredte arbejdsform blandt de erhvervsaktive mænd og kvinder, idet lidt over en tredjedel oplyser, at de har stillesiddende arbejde. Alt i alt er der ikke forskel mellem andelen af mænd og kvinder, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, derimod er der væsentligt flere mænd end kvinder, der har tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende (se tabel 9.3.2). Hverken i denne undersøgelse eller i tidligere undersøgelser har det været muligt at påvise, at dem, der har stillesiddende arbejde, kompenserer herfor ved øget fysisk aktivitet i fritiden se tabel (Kjøller et al 1995, Kjøller et al 1993, Groth 1988). Tabellen viser således, at næsten uanset grad af fysisk belastning i arbejdet, så er andelen med et vist niveau af fysisk aktivitet i fritiden stort set 339

34 Kapitel 9.3 Tabel Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen blandt årige mænd og kvinder. Procent. Mænd år år år Total Stillesiddende 17,7 40,3 40,0 38,5 Stående/gående 25,3 24,4 28,4 26,2 Løfte-/bærearbejde 46,9 27,7 26,5 28,5 Tungt/hurtigt 8,2 6,5 4,1 5,6 Ved ikke/uoplyst 1,9 1,1 1,1 1,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Kvinder år år år Total Stillesiddende 18,9 36,6 36,2 35,2 Stående/gående 34,4 31,4 34,2 32,7 Løfte-/bærearbejde 40,2 26,5 26,3 27,4 Tungt/hurtigt 5,6 2,7 2,0 2,6 Ved ikke/uoplyst 0,9 2,8 1,3 2,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Tabel Fysisk aktivitet i fritiden og i hovedbeskæftigelsen blandt beskæftigede. Procent. Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelse Stillesiddende Gående/ stående Løfte/ bære Tungt/ hurtigt Konkurrenceidræt 3,9 4,2 4,7 6,7 4,3 Motionsidræt 22,3 22,0 20,3 23,9 21,7 Lettere motion 61,9 63,1 62,3 49,8 61,8 Stillesiddende 11,9 10,8 12,8 19,6 12,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Andel 37,6 29,8 28,5 4,2 100,0 I alt 340

35 Kapitel 9.3 den samme. Det ser endog ud til, at dem, som har det mest belastende arbejde, har den største andel med konkurrence- og motionsidræt. Der er i denne gruppe dog også relativt flere, som er stillesiddende i fritiden. Fysisk aktivitet i fritiden i den voksne danske befolkning er belyst gennem spørgsmålet: Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville De så sige passer bedst som beskrivelse på Deres aktivitet i fritiden? med svarkategorierne: 1. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen (konkurrenceidræt) 2. Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst fire timer pr. uge (motionsidræt) 3. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) (lettere motion) 4. Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse (stillesiddende). Den fysiske belastning i hovedbeskæftigelsen er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvordan vil De beskrive den fysiske belastning i Deres hovedbeskæftigelse? med svarkategorierne: 1. Hovedsageligt stillesiddende arbejde, som ikke kræver legemlig belastning 2. Arbejde, som i stor udstrækning udføres stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse 3. Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde 4. Tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende. 341

36 Kapitel 9.3 Andel med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden Percentage who in their spare time do heavy or somewhat heavy physical activity 342

37 Kapitel 9.3 Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden 23,0% af den voksne befolkning dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i mindst fire timer - 30,0% blandt mænd og 16,3% blandt kvinder. Både blandt mænd og kvinder falder andelen med stigende alder. Andelen, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i 2000, er på niveau med andelen i 1994 men højere end andelen i Køn og alder: Næsten dobbelt så stor en andel blandt mænd sammenlignet med kvinder dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden i mindst fire timer om ugen. Både blandt mænd og kvinder ses der en omvendt aldersmæssig sammenhæng i andelene af personer, der dyrker idræt i fritiden. Uddannelse: Der ses tillige en sammenhæng mellem uddannelseslængden og forekomsten af personer, der dyrker hård eller moderat motion i fritiden. Der er således færrest, der er hårdt eller moderat fysisk aktive, blandt personer med mindre end 10 års uddannelse, mens den største andel ses blandt personer med en uddannelse på 15 år eller længere. Socioøkonomisk gruppe: Der ses især høje forekomster af personer, der er hårdt eller moderat fysisk aktive blandt funktionærgrupperne I og II, mens der er forholdsvis små andele blandt ikke-faglærte og blandt arbejdsløse. Endvidere er andelen blandt førtidspensionister meget lavt. Samlivsstatus: Der ses en forholdsvis høj forekomst af personer, der dyrker hård eller moderat motion i fritiden blandt ugifte, mens den laveste forekomst ses i gruppen blandt separerede enlige. Amt: Overordnet er der ikke forskel mellem amterne. I forhold til landsgennemsnittet ses en forholdsvis høj forekomst af personer, der er hårdt eller moderat fysisk aktive i fritiden svarende til mindst fire timer, i Frederiksborg Amt, mens der ses en forholdsvis lav forekomst i Vejle Amt sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Andelen, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i 2000, er på niveau med andelen i 1994 men højere end andelen i For hele perioden gælder det, at der er sket en stigning i andelen med hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden blandt de 25-årige eller derover, mens andelen blandt de årige er uændret. Andel med hård/ mellemhård fysisk aktivitet i fritiden i 1987, 1994 og Procent. 343

38 Kapitel 9.3 Andel med stillesiddende fritidsaktivitet Percentage who in their spare time read, watch TV, or have another sedentary hobby 344

39 Kapitel 9.3 Stillesiddende fritidsaktivitet I alt 16,3% 15,8% blandt mænd og 16,7% blandt kvinder i den voksne, danske befolkning har stillesiddende fritidsaktivitet, dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. Samlivsstatus: Blandt enlige (tidligere separerede, skilte, enker), ugifte og samlevende ses en højere forekomst af personer med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet med gifte. Andelen med stillesiddende fritidsaktivitet er faldet i de ældste aldersgrupper, men uændret i de yngre aldersgrupper. Køn og alder: Andelen af personer med stillesiddende fritidsaktivitet stiger med alderen. Således ses de højeste forekomster blandt personer i aldersgruppen 67 år og derover, især blandt kvinder på 80 eller derover (13,0%). Blandt kvinder i alderen år ses den laveste andel med stillesiddende fritidsaktivitet (11,0%). Uddannelse: Der ses en meget tydelig tendens, idet andelen af personer med stillesiddende fritidsbeskæftigelse falder med stigende antal års uddannelse. Den højeste forekomst ses blandt personer med under 10 års uddannelse, og den laveste forekomst ses blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de beskæftigede ses en høj forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet blandt selvstændige og ikkefaglærte. Funktionærer i gruppe I har den laveste forekomst. Amt: I Ringkøbing og Nordjyllands amter er der relativt flere med en stillesiddende fritidsaktivitet, mens der i Vejle, Fyns og Storstrøms amter er relativt færre i forhold til landsgennemsnittet. Udvikling: Fra 1987 til 1994 faldt andelen af personer med stillesiddende fritidsaktivitet fra 21,2% til 15,5%, og det skete især i de ældste aldersgrupper. Fra 1994 til 2000 er der ikke sket nogen nævneværdige ændringer. Andel med stillesiddende fritidsaktivitet i 1987, 1994 og Procent. 345

40 Kapitel 9.3 Andel med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen (16-66 årige erhvervsaktive) Percentage who, in their chief occupation, have mainly sedentary work (actively employed between years old) 346

41 Kapitel 9.3 Stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen 36,9% blandt de beskæftigede oplyser, at deres arbejde hovedsageligt er stillesiddende og ikke kræver legemlig anstrengelse. I de yngste aldersgrupper ses den laveste forekomst. med stillesiddende arbejde henholdsvis 8,2% og 15,3%, mens den blandt funktionærer i gruppe I og II er henholdsvis 76,9% og 44,0%. Forekomsten er steget fra 33,1% i 1987 til 36,9% i Køn og alder: 38,5% blandt mændene og 35,2% blandt kvinderne har stillesiddende arbejde. Forekomsten er højest blandt mænd i aldersgruppen år og år og er markant lavere blandt både mænd og kvinder i alderen år. Uddannelse: Andelen af personer med stillesiddende arbejde stiger med antallet af års uddannelse. Således er andelen over dobbelt så høj blandt personer med 15 eller flere års uddannelse sammenlignet med dem med den korteste uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der ses nogle relativt markante forskelle mellem de forskellige socioøkonomiske grupper. Blandt de faglærte og ikke-faglærte er forekomsten af personer Amt: Der ses en urbaniseringstendens, idet andelen af personer med stillesiddende arbejde er relativt højere i København og Frederiksberg Kommuner, Københavns, Roskilde, Frederiksborg og Århus amter end i resten af landet. Andelen er klart lavere i Ribe, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Forekomsten af personer med stillesiddende arbejde er steget fra 33,1% i 1987 til 36,9% i Det er især blandt mændene, der ses en stigning. Andel med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen (16-66 årige erhvervsaktive) i 1987, 1994 og Procent. 347

42 Kapitel 9.3 Andel med stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen Percentage who, in their chief occupation, have standing or walking work with many lifts or much carrying, or heavy or speedy work which is strenuous 348

43 Kapitel 9.3 Stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde I alt 32,2% blandt de beskæftigede oplyser, at de har stående/gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde eller tungt/hurtigt arbejde, som er anstrengende. Andelen er faldet fra 35,3% i 1987 til 32,2% i Køn og alder: 34,1% blandt mændene og 30,0% blandt kvinderne har et fysisk anstrengende arbejde. Andelen er højest blandt de årige og aftager med stigende alder. Specielt blandt de årige mænd er der mange med fysisk hårdt arbejde (55,1%). Uddannelse: Forekomsten af hårdt fysisk arbejde falder meget klart med antallet af års uddannelse. Forekomsten er således markant højere blandt personer med under 10 års uddannelse (51,1%) og lavere blandt personer med 15 eller flere års uddannelse (11,7%). Socioøkonomisk gruppe: Blandt faglærte, ikke-faglærte og selvstændige uden ansatte ses de højeste forekomster af fysisk anstrengende arbejde, mens der blandt funktionærer i gruppe I og II ses meget lavere forekomster. Amt: Der ses nogle tydelige amtslige variationer. I Århus, Roskilde, Københavns, Frederiksborg amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner er forekomsten lavere sammenlignet med landsgennemsnittet. Forekomsten er klart højere i Storstrøms, Bornholms, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Fra 1987 til 2000 er forekomsten af personer med fysisk anstrengende arbejde faldet fra 35,3% til 32,2%, og det viser sig udelukkende at forekomme blandt mændene. Andel med stående/gående løftearbejde eller tungt/ hurtigt anstrengende arbejde i 1987, 1994 og Procent. 349

44 Kapitel Alkohol En stor andel i den danske befolkning drikker jævnligt alkohol. Således har næsten otte ud af ti voksne danskere i indeværende undersøgelse drukket alkohol inden for den seneste uge (78,1%). Opgørelser baseret på salgstal har vist, at danskernes gennemsnitlige alkoholkonsumption steg stærkt op igennem 1960 erne og i begyndelsen af 1970 erne. Siden midten af 1970 erne stagnerede denne vækst i forbruget, og den gennemsnitlige danske alkoholkonsumption har stort set været uforandret siden da. Danske mænd og kvinder på 14 år eller derover har i gennemsnit drukket ca. 12 liter ren alkohol/person/år siden I 1999 var det gennemsnitlige indtag på 11,6 liter ren alkohol/person/år (Danmarks Statistik 2000). Figur viser udviklingen i alkoholforbruget i en række lande, baseret på salget af alkohol. Der er en betydeligt større spredning i alkoholforbruget i end i I nogle lande er der sket en nedgang i forbruget (Frankrig, Spanien), og i andre lande er forbruget steget (Danmark, Belgien, Storbritannien og Finland). Forbruget er lavt og på det nærmeste konstant i Norge og i Sverige. Det ses endvidere af figuren, at det gennemsnitlige danske forbrug ligger højt set i forhold til de øvrige nordiske lande, men i nærheden af gennemsnittet i forhold til andre europæiske lande. Forskellige perspektiver på alkoholbrug og alkoholmisbrug Årsager og konsekvenser af alkoholbrug og alkoholmisbrug kan beskrives ud fra flere perspektiver: - For det første et biologisk/fysiologisk perspektiv, hvor der fokuseres på de kropslige og helbredsmæssige konsekvenser af overdrevent alkoholbrug eller misbrug (Rindom 2001). - For det andet et psykologisk/psykiatrisk perspektiv, der vedrører beskrivelsen af de Figur Udviklingen i alkoholforbruget i en række europæiske lande samt USA, målt i liter alkohol pr. person pr. år. Procent. 350

45 Kapitel 9.4 processer af personlig mistilpasning og vantrivsel, der disponerer nogle personer til et vanemæssigt, overdrevent og ukontrolleret alkoholforbrug (Donovan 1999). - For det tredje det socialpsykologiske og subkulturelle perspektiv, der vedrører de gruppeprocesser og subkulturelle normer, der fremmer eller hæmmer udviklingen af den enkeltes ukontrollerede eller skadelige alkoholvaner (Scribner et al 2000). - Det fjerde og sidste perspektiv vedrører det socioøkonomiske og sociokulturelle perspektiv om, hvorledes alkoholforbrug udvikler sig i forskellige kulturer og subkulturer (Pedersen 1998). De fire perspektiver er ikke gensidigt udelukkende, men kan hver for sig og tilsammen bidrage til en større indsigt, forståelse og forklaring af alkoholforbrug og storforbrug. De resultater, der præsenteres i denne rapport, har først og fremmest at gøre med socioøkonomiske forskelle i alkoholforbruget. Men det tilgrundliggende datamateriale giver gode muligheder for også at belyse såvel de helbredsmæssige konsekvenser af alkoholforbrug (biologisk/fysiologisk perspektiv) og det socialpsykologiske og subkulturelle perspektiv. Risiko ved alkoholbrug og -misbrug Danskernes brug af alkohol har været en medvirkende årsag til den stagnerende middellevetid igennem det seneste årti. Opgørelser fra Dødsårsagsregistret har vist, at der i midten af 1990 erne har været mere end årlige dødsfald i Danmark, der enten har haft alkohol som primær årsag eller som medvirkende årsag til dødsfaldene. Disse dødsfald er i gennemsnit sket 20 år tidligere end man skulle forvente og forårsager tilsammen en nedgang i danskernes forventede middellevetid på ca. 1 år (Juel 2001). I forhold til det biologiske perspektiv viser det sig, at personer med stort alkoholforbrug har højere dødelighed/sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug, og at personer uden alkoholforbrug har den samme eller højere risiko for sygelighed og dødelighed som personer med moderat alkoholforbrug. Altså en j-formet kurve (Grønbæk 1997). Der er flere forskellige forklaringer på disse sammenhænge. For det første, at eksisterende sygelighed er årsag til, at man reducerer eller helt holder op med at drikke alkohol. For det andet, at et moderat alkoholforbrug har en direkte sundhedsfremmende effekt og for det tredje, at et moderat alkoholforbrug kan tænkes at være markør for en i øvrigt sund livsstil. For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske befolkning - og samtidig tage hensyn til den gavnlige virkning, som alkohol har i moderate mængder - har Sundhedsstyrelsen anbefalet en maksimumsgrænse for den enkeltes ugentlige forbrug af alkohol på maksimalt 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder. Psykosociale faktorer af betydning for alkoholforbruget I en tidlig alder afprøver børn og unge at drikke alkohol, og det er ofte sammen med deres forældre (Sabroe 1997). Forældrenes egne alkoholvaner og relation til deres børn ser ud til at være af afgørende betydning for, hvilke alkoholvaner den unge selv antager (Weber 1989, Kandal 1986). Et andet aspekt, som synes at være af stor betydning for den enkeltes alkoholvaner senere i livet, er kammeraters og kollegaers normer og vaner på alkoholområdet (Aas & Klepp 1992). Sociale og kulturelle aspekter synes altså at være af stor betydning for danskernes alkoholvaner (Skinhøj 1993). Alkoholbrug og alkoholstorforbrug kan betragtes som en manifestation af en bestemt livsstil, hvor man bl.a. udtrykker og viser social status og personlig stil. Men der kan også være tale om coping over for eksempelvis stress eller andre psykiske problemer (Netterstrøm 1997). Storforbrug af alkohol ses også ofte i forbindelse med andre risikobetonede livsstilsfaktorer (rygning, narkotiske stoffer, nerve/sovemidler) (Sabroe & Fonager 1996). 351

46 Kapitel 9.4 Brugsmønstre Det ugentlige alkoholforbrug blandt voksne danskere fremgår af tabel Næsten dobbelt så stor en andel blandt kvinder (28,2%) som blandt mænd (14,9%) har slet ikke drukket alkohol inden for den seneste uge, og større andele af kvinder (44,7%) end af mænd (32,5%) har kun drukket 1-7 genstande. Mindst andel blandt de årige og størst andel blandt de 80-årige eller derover har ikke drukket alkohol den seneste uge. Den gavnlige effekt af et moderat alkoholforbrug kan især relateres til et jævnligt forbrug frem for til et mere uregelmæssigt forbrug, der eksempelvis kun finder sted i weekenderne (McElduff et al 1997). Tabel viser det gennemsnitlige antal genstande samt fordelingen af indtaget over ugen i forskellige aldersgrupper. Aldersgrupperne år og år har det højeste gennemsnitlige indtag og de 80-årige eller derover det laveste. Endvidere fremgår det, at der er en sammenhæng mellem alder og fordelingen af alkoholindtaget mellem weekend og hverdage. Den yngste aldersgruppe har konsumeret i gennemsnit ¾ af deres ugentlige alkoholindtag i løbet af weekenden, mens den sidste ¼ er konsumeret på hverdagene i ugens løb. Dette forhold ændres med stigende alder, idet større og større andele af det ugentlige forbrug indtages på hverdage. Forskellige metoder til belysning af alkoholforbrug Alkoholforbruget kan dels beskrives ved opgørelser af salgsstatistikker eller behandlingsstatistikker, dels ved brug af selvrapporterede data, sådan som det er sket i nærværende undersøgelse. Styrken i de selvrappor- Tabel Ugentligt alkoholforbrug blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt 0 genstande 15,6 14,6 13,2 16,7 26,3 14,9 1-7 genstande 26,0 34,9 31,5 35,4 36,2 32, genstande 20,0 24,9 24,6 23,2 18,2 23, genstande 17,3 13,7 13,5 13,4 9,5 14, genstande 10,4 6,3 8,3 6,2 6,0 7,6 30 eller flere genstande 10,7 5,5 8,8 4,6 2,7 7,2 Uoplyst 0,1 0,1 0,2 0,5 1,1 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Kvinder år år år år 80+ år I alt 0 genstande 31,0 27,3 20,8 37,9 53,2 28,2 1-7 genstande 39,3 48,0 45,8 43,2 32,9 44, genstande 17,1 18,5 21,7 11,7 8,9 18, genstande 8,4 4,2 7,7 4,2 3,2 5, genstande 2,6 1,4 2,5 1,8 0,4 1,9 30 eller flere genstande 1,5 0,5 1,2 0,4 0,3 0,8 Uoplyst 0,1 0,0 0,3 0,9 0,9 0,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

47 Kapitel 9.4 Seneste hverdag Seneste weekend år Gennemsnitligt antal genstande 2,1 7,5 9, år Andel af forbrug 20,6 79,4 100, år Gennemsnitligt antal genstande 2,2 5,3 7, år Andel af forbrug 26,2 73,8 100,0 I alt Tabel Gennemsnitligt antal indtagede genstande og disses fordeling på hverdage og weekend i forskellige aldersgrupper år Gennemsnitligt antal genstande 3,9 5,5 9, år Andel af forbrug 35,5 64,5 100, år Gennemsnitligt antal genstande 3,4 3,4 6, år Andel af forbrug 45,0 55,0 100,0 80+ år Gennemsnitligt antal genstande 2,5 2,3 4,8 80+ år Andel af forbrug 46,6 53,4 100,0 Alle Gennemsnitligt antal genstande 3,0 5,3 8,3 Alle Andel af forbrug 31,6 68,4 100,0 terede data - i modsætning til registerdata - er, at de er velegnede til at belyse drikkemønstre i forskellige sociale sammenhænge (Kjøller et al 1995, Laursen & Sabroe 1996). Svagheden ved de selvrapporterede data er risikoen for underrapportering. Det kan være i form af, at svarpersonerne pynter på deres oplysninger om, hvor meget alkohol de har drukket inden for den seneste uge. Studier har dog vist, at usikkerheden i angivelse af alkoholfor-bruget primært ses i forhold til storforbrugernes angivelser (Brown et al 1992). Der kan endvidere være risiko for, at der er en relativt større andel af alkoholbrugere/storforbrugere blandt de personer, som af en eller anden grund ikke har ønsket eller ikke har kunnet deltage i undersøgelsen (Thoning & Kjøller 1996). Et andet problem ved selvrapporterede data er risikoen for recall-bias. Jo længere tidsperiode, svarpersonerne bliver bedt om at rapportere om, desto større er risikoen for erindringsforskydninger. Når man skal belyse udviklingen i alkoholforbruget over tid, er det derfor meget vigtigt, dels at spørge om alkoholforbrug inden for en relativt kort tidsperiode, dels at anvende identiske og sammenlignelige spørgsmål. Undersøgelsens spørgsmål Der er benyttet følgende spørgsmål i det personlige interview: Hvor meget øl, vin eller spiritus drak De på den seneste hele hverdag? Hvor mange genstande drak De på hver af dagene i sidste uge? De efterfølgende standardtabeller belyser - andelen i befolkningen der har drukket en eller flere genstande på den seneste hverdag - andelen der har overskredet genstandsgrænsen på henholdsvis 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder. 353

48 Kapitel 9.4 Andel der har drukket en eller flere genstande den seneste hverdag Percentage who have had at least one drink on the most recent weekday 354

49 Kapitel 9.4 Alkoholforbrug den seneste hverdag 37,5% af den voksne befolkning har drukket alkohol den seneste hverdag - 46,2% blandt mænd og 29,0% blandt kvinder. Flere i de ældre aldersgrupper end i de yngre aldersgrupper. Andelen, der har drukket alkohol på den seneste hverdag i 2000, er på niveau med andelen i 1994, men højere end i Samlivsstatus: Der er relativt færre, der har drukket alkohol den seneste hverdag blandt samlevende, enlige (enker og enkemænd) og blandt ugifte personer end blandt de gifte. Køn og alder: Næsten halvdelen blandt mænd (46,2%) og 1/3 blandt kvinder (29,0%) har drukket alkohol den seneste hverdag. I alle aldersgrupper har større andele af mænd end af kvinder og særligt udtalt blandt aldersgrupperne over 67 år drukket alkohol på den seneste hverdag. Andelen, der har drukket alkohol den seneste hverdag, er højest blandt de 45-årige eller derover. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem uddannelseslængden og forekomsten af personer, der har drukket alkohol på den seneste hverdag. Blandt personer med 10 år eller en kortere uddannelse ses den relativt laveste forekomst af personer, der har drukket på den seneste hverdag (32,7%), og blandt personer med længerevarende uddannelse drejer det sig om 43,5%. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en højere andel af personer, der har drukket alkohol den seneste hverdag blandt selvstændige erhvervsdrivende og blandt funktionærer i gruppe I og II end i de øvrige grupper i arbejdsstyrken. Amt: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der høje forekomster af personer, der har drukket alkohol på den seneste hverdag i Frederiksborg og Roskilde amter samt i Københavns Amt. Herudover ses der en forholdsvis høj forekomst i Fyns Amt, mens der i flere jyske amter ses en lav forekomst af personer, der har drukket alkohol seneste hverdag (Sønderjyllands, Vejle, Viborg og Nordjyllands amter). Udvikling: Andelen af personer, der har drukket alkohol seneste hverdag, er en smule højere i 2000 end i Andelen i 2000 er dog på niveau med andelen i Stigningen ses især blandt årige og blandt 67+ årige, mens der omvendt ses et mindre fald i andelen blandt årige. Andel der har drukket en eller flere genstande den seneste hverdag i 1987, 1994 og Procent. 355

50 Kapitel 9.4 Andel der har overskredet genstandsgrænsen Percentage who have drunk more than the recommended limit (14 drinks per week for women and 21 drinks per week for men) 356

51 Kapitel 9.4 Overskridelse af genstandsgrænsen 11,7% af den voksne befolkning har inden for den seneste uge overskredet genstandsgrænsen 8,7% blandt kvinder og 14,8% blandt mænd. Samlivsstatus: Der er relativt flere, der har overskredet genstandsgrænsen inden for den seneste uge blandt samlevende, separerede og blandt ugifte personer end blandt gifte. Andelen, der har overskredet genstandsgrænsen, er lidt højere i 2000 end i Køn og alder: Næsten dobbelt så stor en andel blandt mænd som blandt kvinder har overskredet genstandsgrænsen. Genstandsgrænsen er 21 genstande/uge for mænd og 14 genstande/uge for kvinder. I alle aldersgrupper har en større andel blandt mænd end blandt kvinder overskredet genstandsgrænsen. Det er især store andele i den yngste aldersgruppe mellem år og blandt de årige, der har overskredet genstandsgrænsen. Uddannelse: Andelen af personer, der har overskredet genstandsgrænsen inden for den seneste uge, er relativt lavere blandt personer med mindre end 10 års uddannelse end blandt alle de øvrige uddannelsesgrupper. Der er en klar tendens til, at jo højere uddannelsesniveau desto større andele har overskredet genstandsgrænsen. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en højere forekomst af personer, der har overskredet genstandsgrænsen den seneste uge i funktionærgruppe II end i de øvrige grupper i arbejdsstyrken. Der er også en høj andel blandt arbejdsløse, der har overskredet genstandsgrænsen (14,6%). Amt: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer, der har overskredet genstandsgrænsen inden for den seneste uge i Frederiksborg og Roskilde amter og i det københavnske område (Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt). Udvikling: Andelen af personer, der har overskredet genstandsgrænsen inden for den seneste uge, er en smule højere i 2000 (11,7%) end i 1994 (10,7%). Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper med undtagelse af de årige, hvor der er sket et fald i andelen, der har overskredet genstandsgrænsen. Andel der har overskredet genstandsgrænsen i 1994 og Procent. 357

52 Kapitel Kost Gode kostvaner er af betydning for forebyggelse af de store folkesygdomme, så som hjerte-karsygdomme, kræft, muskel- og skeletlidelser (herunder knogleskørhed) og overvægt. I perioden 1955 til 1999 er proteinindholdet i kosten øget, og indholdet af kulhydrat og kostfiber er faldet. Fedtindholdet i kosten steg fra 36% i 1955 til 43% i 1989 for atter at falde til 38% i Fedtindholdet er dog fortsat for højt (Fagt & Trolle 2001). En oversigt over fødevareforsyningen i de nordiske lande viser, at fedtenergiprocenten i Danmark ligger på niveau med de øvrige lande, mens forsyningen af kød og korn er betydeligt højere i Danmark (Fagt & Trolle 2001). I Folkesundhedsprogammet opstilles bl.a følgende ernæringspolitiske målsætninger (Sundhedsministeriet 1999): - Det gennemsnitlige fedtindtag skal reduceres til cirka 30 procent af det samlede energiindtag. - Indtaget af frugt og grøntsager hæves til 600 gram dagligt pr. person. - Indtaget af kartofler og kornprodukter samt fiskeprodukter hæves til 600 gram dagligt pr. person. Det individuelle kostindtag kan måles på mange forskellige måder eksempelvis ved måling af fødevarefrekvensen, ved brug af 24-timers kostinterview, kosthistorisk interview, kostregistrering, angivelse af portionsstørrelser eller brug af biokemiske markører for kostindtagelse (Tjønneland & Overvad 1997). For at få et dækkende billede af kostvaner er det nødvendigt at anvende forskellige metoder samtidigt. Eksempelvis giver fødevarefrekvensmålinger kendskab til den enkeltes kostvaner, men ikke kendskab til kostens sammensætning, således at f.eks. energiindtaget eller fedtindholdet kan bestemmes. Det forudsætter viden om portionsstørrelser mv. Metoder, hvor deltagerne skal registrere deres kostindtag over længere tid eller portionsstørrelserne, stiller store krav til deltagerne mht. nøjagtighed og regelmæssighed i deres oplysninger. Et andet perspektiv på danskernes kostvaner er at måle befolkningens kostbevidsthed eller tilstræbte kostvaner. Det kan eksempelvis gøres ved spørgsmål om, hvorvidt man af hensyn til helbredet inddrager bestemte fødeeller madvarer. Herved fås et billede af befolkningens holdning til sund kost men ikke noget mål for, hvad der reelt spises. Dette perspektiv er anvendt i de tidligere sundheds- og sygelighedsundersøgelser, hvor det generelle billede har været, at en høj andel i befolkningen (85% i 1994) af hensyn til sundhed og helbred inddrager særlige føde- og madvarer i deres kost, og at kostbevidstheden er øget fra 1987 til Tabel Besvarelsen af spørgsmålene vedrørende kostvaner. Procent. Aldrig/ meget sjældent Mindre end en gang om ugen En gang om ugen Et par gange om ugen Næsten hver dag Hver dag/flere gange om dagen Ved ikke/ uoplyst Hvor ofte plejer De at spise: Kartofler 2,2 6,0 8,5 32,3 38,6 12,3 0,2 100,0 Kogte grøntsager 4,2 7,0 11,2 32,9 31,9 12,5 0,4 100,0 Salat/råkost 9,0 11,5 13,8 28,0 24,9 12,4 0,4 100,0 Frugt, f.eks. æble, banan, appelsin 5,9 6,8 7,8 15,0 20,0 44,3 0,3 100,0 Fisk til aftensmad 21,3 32,4 33,1 11,3 1,2 0,4 0,4 100,0 I alt 358

53 Kapitel 9.5 Mænd år år år år 80+ år I alt Kartofler 8,4 5,8 16,9 28,8 39,0 13,9 Kogte grøntsager 4,5 7,5 10,7 14,5 18,5 9,4 Salat/råkost 7,8 8,7 11,4 9,5 7,7 9,6 Frugt 21,1 26,8 38,0 44,5 40,0 32,5 Fisk til aftensmad *) 30,7 37,4 50,6 67,1 58,2 45,2 Antal svarpersoner Kvinder år år år år 80+ år I alt Kartofler 4,9 4,7 12,6 22,4 26,1 10,7 Kogte grøntsager 7,4 13,6 19,7 16,7 18,8 15,5 Salat/råkost 15,0 15,0 17,1 12,2 10,0 15,1 Frugt 46,2 54,6 61,5 55,9 46,9 55,6 Fisk til aftensmad *) 26,5 39,7 54,4 61,0 60,0 46,7 Antal svarpersoner Tabel Andel blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper der dagligt eller flere gange dagligt spiser forskellige former for fødevarer. Procent. *) Andelen der spiser fisk mindst én gang om ugen. I denne undersøgelse belyses befolkningens indtag af udvalgte madvarer (fødevarefrekvens-metoden). I samarbejde med Levnedsmiddelstyrelsen er det valgt at belyse befolkningens indtag af kartofler, kogte grøntsager, salat/råkost, frugt, fisk til aftensmad samt brug af fedtstoffer på brød. De anvendte spørgsmål samt svarfordelingen fremgår af tabel Omkring 12% oplyser, at de dagligt eller flere gange dagligt spiser kartofler, grøntsager og salat eller råkost. I alt 44,3% oplyser, at de dagligt eller flere gange om dagen spiser frugt, og 46% oplyser, at de i overensstemmelse med de almindelige kostregler spiser fisk til aftensmad én gang om ugen eller oftere. Tabel viser andelen, der dagligt eller flere gange dagligt, spiser de forskellige former for fødevarer blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Større andele af kvinder end mænd spiser dagligt kogte grøntsager, salat/råkost og frugt, mens større andele af mænd end kvinder spiser kartofler. Lige store andele spiser fisk mindst én gang om ugen. Det helt overordnede billede er, at jo ældre man er, desto større andele spiser de forskellige former for fødevarer. Dog er andelen, der dagligt spiser salat, højest blandt de årige. I de efterfølgende standardtabeller belyses indtaget af salat/ råkost og fisk til aftensmaden. Befolkningens fedtstofvaner er belyst i tabel Data fra 1985 og 1995 stammer fra Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelser (Haraldsdottir et al 1987, Andersen et al 1996) samt fra en AIM-undersøgelse. Der ses en tydelig og markant stigning i andelen af voksne danskere, der ikke anvender fedtstof på brødet jf. også den efterfølgende standardtabel. Tabel Andel voksne der ikke anvender fedtstof på brød. Procent. Rugbrød Franskbrød Kilder: Haraldsdóttir et al 1986, Andersen et al 1996, Groth & Andersen

54 Kapitel 9.5 Andel der dagligt eller flere gange om dagen spiser salat/råkost Percentage who everyday or several times a day eat salad/raw food 360

55 Kapitel 9.5 Spiser salat/råkost dagligt 12,4% spiser salat eller råkost dagligt. 9,6% blandt mænd og 15,1% blandt kvinder. Andelen, der dagligt eller flere gange dagligt spiser salat/råkost, stiger med stigende uddannelsesniveau. blandt selvstændige og blandt funktionærer i gruppe I og II. Lavest andel ses blandt ikkefaglærte arbejdere. Samlivsstatus: Færrest blandt samlevende og ugifte spiser dagligt råkost eller salat. Køn og alder: Andelen, som dagligt spiser salat/råkost, er markant højere blandt kvinder end blandt mænd. Både blandt mænd og kvinder er der størst andele i års alderen, der dagligt spiser salat eller råkost. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, som dagligt eller flere gange dagligt spiser salat/råkost. Blandt personer med mindre end 10 års uddannelse er der således 8,7%, der oplyser, at de dagligt spiser salat eller råkost, mens det blandt personer med længerevarende uddannelse drejer sig om 17,1%. Socioøkonomisk gruppe: Der er forskel mellem de socioøkonomiske grupper. Højst andel, der spiser råkost eller salat dagligt, ses Amt: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der dagligt spiser salat/råkost højere i Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Forekomsten er lavere i Ribe, Ringkøbing og Nordjyllands amter. Udvikling: Spørgsmålet er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der dagligt eller flere gange dagligt spiser salat/råkost i Procent. 361

56 Kapitel 9.5 Andel der spiser fisk mindst en gang om ugen Percentage who at least one time a week eat fish 362

57 Kapitel 9.5 Spiser fisk til aftensmad ugentligt 46,0% spiser fisk til aftensmad mindst en gang om ugen. Det drejer sig om 45,2% blandt mænd og 46,7% blandt kvinder. Jo længerevarende uddannelse desto større andele spiser fisk ugentligt. Socioøkonomisk gruppe: Størst andele blandt selvstændige og blandt funktionærer i gruppe I og II spiser fisk til aftensmad ugentligt. Blandt ikke-faglærte arbejdere angiver ca. 1/3, at de spiser fisk ugentligt. Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt samlevende, enker/enkemænd og blandt ugifte. Køn og alder: Næsten lige store andele af mænd og kvinder oplyser, at de spiser fisk til aftensmad en gang om ugen eller oftere. Jo ældre desto større andel angiver at spise fisk til aftensmad mindst en gang om ugen. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, som ugentligt spiser fisk til aftensmad. I alt 47,9% af personer med mindre end 10 års uddannelse oplyser, at de spiser fisk til middag en gang om ugen eller oftere, mens det blandt personer med længerevarende uddannelse drejer sig om 51,8%. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der ugentligt spiser fisk til aftensmad højere i Københavns og Frederiksberg Kommuner, i Københavns Amt og i Frederiksborg Amt. Forekomsten er lavere i Sønderjyllands, Ringkøbing, Århus og Viborg amter. Udvikling: Spørgsmålet er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der spiser fisk til aftensmad mindst én gang om ugen i Procent. 363

58 Kapitel 9.5 Andel der aldrig spiser smør på brødet Percentage who never use butter on the bread 364

59 Kapitel 9.5 Smører aldrig smør på rugbrød eller franskbrød 14,5% oplyser, at de aldrig smører smør på rugbrød eller franskbrød. Det gælder 17,9% blandt kvinder og 11,0% blandt mænd. Køn og alder: Større andele af kvinder end af mænd oplyser, at de aldrig smører smør på rugbrød eller franskbrød. For mænd er der en tydelig sammenhæng med alder således, at jo ældre desto færre smører aldrig smør på brødet. Blandt kvinder er billedet mere usystematisk, men andelen blandt kvinder, der aldrig spiser smør på brødet, er også lav i de to ældste aldersgrupper. Uddannelse: Med stigende antal års uddannelse bliver der relativt flere og flere, der aldrig spiser smør på brødet. Således er der 9,7% blandt personer med kortest uddannelse og 19,2% af personer med længerevarende uddannelse, der oplyser, at de aldrig spiser smør på brødet. Socioøkonomisk gruppe: Andelen, der aldrig spiser smør på brødet, er størst blandt funktionærer i gruppe I og lavest blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Også blandt arbejdsløse er der kun en relativt lille andel, der siger, at de aldrig spiser smør på brødet. Samlivsstatus: Der er ikke sammenhæng mellem brug af smør på brød og samlivsstatus. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der højere forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og Roskilde Amt og lavere forekomst i Ribe Amt. Udvikling: Spørgsmålet er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der aldrig bruger smør på brødet i Procent. 365

60 Kapitel Svær overvægt og undervægt Forekomsten af svær overvægt øges globalt. Både hos børn og hos voksne. Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme som hjerte-karsygdomme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. WHO betegner svær overvægt som en af de vigtigste trusler mod folkesundheden (WHO 1998). Den kraftige stigning i forekomsten af svær overvægt i de vestlige lande menes at være hovedårsagen til den epidemiske stigning i forekomsten af ikkeinsulinkrævende sukkersyge (Björntorp 1997). Udviklingen i danskernes Body Mass Index fra 1987 til 2000 fremgår af figur og 9.6.2, der viser den kumulerede fordeling af BMI blandt mænd og kvinder i 1987, 1994 og Figurerne viser både for mænd og kvinder, at der fra 1987 til 2000 er sket en stigning i BMI i Danmark (kurven forskyder sig mod højre). Højreforskydningen er mest udtalt for kvinder. Overvægt er en forebyggelig risikofaktor for de store folkesygdomme, og forebyggelsesindsatsen over for overvægt er da også prioriteret i Folkesundhedsprogrammet (Sundhedsministeriet 1999). Sundhedsstyrelsen skriver i sin handlingsplan Overvægt og fedme, at der er gode holdepunkter for, at der foreligger en arvelig disposition til fedme, men at den stigende forekomst af overvægt i befolkningen først og fremmest må sættes i relation til det fysiske aktivitetsniveau og til fedtindholdet i kosten (Sundhedsstyrelsen 1999). Undervægt har tidligere været et udbredt problem pga. under- og fejlernæring, men nu om dage er undervægt oftest forbundet med somatisk eller psykisk sygelighed. Somatisk betinget undervægt kan ses i forbindelse med visse alvorlige sygdomme som tuberkulose, for højt stofskifte og AIDS. Psykisk betinget undervægt ses blandt unge - især kvinder - med spiseforstyrrelser. Forekomsten af risikofaktorer for spiseforstyrrelser i befolkningen er belyst på basis af data indsamlet i forbindelse med SUSY Det viser sig, at 11,9% af de årige kvinder må betragtes som havende høj risiko for at udvikle egentlige spiseforstyrrelser. Forekomsten af risikofaktorer for udvikling af spiseforstyrrelser er markant højere blandt de helt unge (25,7%) og falder stejlt til 13,8% blandt de årige. Blandt kvinder med BMI over 25 ses en kraftig overhyppighed af Figur Kummuleret fordeling af BMI i 1987, 1994 og Mænd. Figur Kummuleret fordeling af BMI i 1987, 1994 og Kvinder. 366

61 Kapitel 9.6 risikoadfærd for spiseforstyrrelser. (Waaddegaard 2002). Definition af vægtgrupper Body mass index (BMI) udregnes på basis af oplysninger om kropshøjde og kropsvægt. BMI er kropsvægten i kg divideret med kvadratet på højden målt i meter, kg/m 2. WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI (WHO 2000): Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: 18,5 < BMI < 25,0 Overvægt: BMI > 25,0 - heraf svær overvægt BMI > 30,0 Det bemærkes således, at gruppen af overvægtige (BMI > 25) omfatter såvel de overvægtige som de svært overvægtige. Når man anvender folks egne oplysninger om højde og vægt til beregning af BMI, er der selvfølgelig mulighed for fejlrapportering. Meget høje og meget små personer kan ønske sig en mere moderat højde. For vægtens vedkommende kan overvægtige have tendens til at underrapportere deres vægt og undervægtige tendens til at angive en vægt, der ligger over deres reelle vægt. Samlet betyder dette, at overvægt og undervægt underrapporteres i forhold til de reelle tal i befolkningen. Undersøgelser viser endvidere, at underrapporteringen er relativt større blandt overvægtige personer (Bostrom & Diderichsen 1997, Kuskowska-Wolk et al 1992). Derfor er det væsentligt, at man altid kun sammenligner data, der er indsamlet på samme måde. Tabel viser forekomsten af BMI blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Totalt set er 55,4% af befolkningen normalvægtige, 2,9% er undervægtige svarende til ca voksne danskere mens 9,5% er svært overvægtige svarende til ca personer. Større andele blandt mænd (49,6%) end blandt kvinder (34,0%) er overvægtige, mens flere kvinder end mænd er undervægtige. Blandt mænd stiger andelen af overvægtige frem til 67-års alderen for derefter at falde. Blandt kvinder stiger andelen af overvægtige helt frem til 80-års alderen. De efterfølgende standardtabeller viser dels forekomsten af svær overvægt og dels forekomsten af undervægt. Tabel Body Mass Index blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt Undervægt (BMI < 18,5) 3,6 0,6 0,5 0,7 1,5 1,0 Normal vægt ( 18,5 <= BMI < 25,0) 73,8 53,9 37,2 43,5 53,0 49,4 Overvægt (BMI => 25,0) 22,7 45,5 62,3 55,8 45,5 49,6 - heraf svær overvægt (BMI => 30) 5,4 7,8 13,8 10,3 4,3 9,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Kvinder år år år år 80+ år I alt Undervægt (BMI < 18,5) 9,4 3,8 2,9 5,1 10,1 4,7 Normal vægt ( 18,5 <= BMI < 25,0) 74,7 66,5 56,7 47,6 54,2 61,4 Overvægt (BMI => 25,0) 16,0 29,7 40,4 47,4 35,8 34,0 - heraf svær overvægt (BMI => 30) 3,0 9,1 10,6 12,1 8,5 9,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Excl personer der er uoplyst på spørgsmålene om højde og vægt. 367

62 Kapitel 9.6 Andel med BMI 30 Percentage with a BMI >

63 Kapitel 9.6 Svær overvægt 9,5% af den voksne befolkning er svært overvægtige. Andelen af svært overvægtige er steget fra 1987 (5,5%) til 1994 (7,6%) og steget igen fra 1994 til år Køn og alder: Andelen af svært overvægtige stiger med alderen. Blandt mænd er andelen højest i aldersgruppen år. Blandt kvinder er andelen højest blandt de årige og blandt de årige. Stort set lige store andele af mænd og kvinder er svært overvægtige. Uddannelse: Jo kortere uddannelse desto højere forekomst af svært overvægtige. Således er 14,1% af dem med højst 9 års uddannelse svært overvægtige i forhold til 6,0% blandt dem med mindst 15 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er flest svært overvægtige blandt ikke-faglærte arbejdere (12,6%) og færrest blandt funktionærer i gruppe I (7,0%) og II (6,7%) samt blandt selvstændige uden ansatte. Forekomsten af overvægt er høj blandt arbejdsløse. Også blandt førtidspensionister er der en høj andel svært overvægtige. Samlivsforhold: Forekomsten af svær overvægt er højst blandt separerede eller skilte, blandt ugifte og blandt samlevende. Amt: Der er relativt store forskelle mellem amterne med hensyn til forekomsten af svær overvægt. I forhold til landsgennemsnittet er der højere forekomst i Vestsjællands Amt (11,9%) og i Nordjyllands Amt (11,4%) og lavere forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Udvikling: Andelen af svært overvægtige er steget fra 1987 (5,5%) til 1994 (7,6%) og fra 1994 til år 2000 (9,5%). Stigningen har været forskellig for mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper. Stigningen er særligt høj blandt årige mænd og blandt årige kvinder. Blandt de 67-årige mænd eller derover er andelen af svært overvægtige konstant i perioden. Andel svært overvægtige i 1987, 1994 og Procent. 369

64 Kapitel 9.6 Andel med BMI < 18,5 Percentage with a BMI < 18,5 370

65 Kapitel 9.6 Undervægt 2,9 % er undervægtige. Flere kvinder (4,7%) end mænd (1,0%) er undervægtige. Andelen af undervægtige er højest i den yngste og den ældste aldersgruppe. Andelen af undervægtige er faldet fra 1987 (4,6%) til 1994 (3,5%) og faldet yderligere fra 1994 til år 2000 (2,9%). Køn og alder: Der er flere kvinder (4,7%) end mænd (1,0%), der er undervægtige. Blandt kvinder er andelen af undervægtige størst blandt de helt unge og blandt de 67-årige eller derover. Andelen af undervægtige blandt de 80+ årige kvinder (10,1%) er lidt højere end blandt de årige kvinder (9,4%). Også blandt mænd er andelen af undervægtige højest blandt de helt unge og de helt gamle. Uddannelse: Andelen af undervægtige er den samme i de forskellige uddannelsesgrupper. Der er dog tendens til en højere forekomst af undervægtige blandt personer med kortere uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke forskel i forekomsten af undervægt mellem de erhvervsaktive. Forekomsten af undervægtige er høj blandt arbejdsløse (4,2%). Også blandt førtidspensionister er der en høj andel undervægtige. Samlivsstatus: Forekomsten af undervægt er højest blandt enlige tidligere gifte (3,6%) og blandt de ugifte (4,7%). Amt: Der er ikke forskel i forekomsten af undervægt mellem amterne. Dog er der i forhold til landsgennemsnittet højere forekomst i Frederiksborg Amt (3,7%) og lavere i Århus Amt (2,1%). Udvikling: Andelen af undervægtige er faldet fra 4,6% i 1987 til 3,5% i Andelen er yderligere faldet til 2,9% i Der er sket et fald hos mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andel undervægtige i 1987, 1994, Procent. 371

66 Kapitel Brug af euforiserende stoffer Mere end 40% af befolkningen skønnes på et eller andet tidspunkt at afprøve et eller flere af de forskellige euforiserende stoffer. Det kan være svært præcist at opgøre, da der er tendens til, at nogle personer, når de bliver ældre, af forskellige grunde undlader at oplyse, at de har prøvet stoffer. Euforiserende stoffer vil i dette tilfælde sige: hash samt de hårde stoffer: amfetamin, kokain, heroin, ecstacy, LSD, psilocybinsvampe og andre lignende stoffer. Der er flere forskellige forklaringer på hvem, der bruger euforiserende stoffer (Pedersen 1998). En forklaring fokuserer på, at det er ressourcestærke unge, hvor brug af euforiserende stoffer har præg af at være et subkulturelt fænomen. En anden forklaring fokuserer på, at det er personer med små ressourcer, sykosociale problemer og en svag tilknytning til skole og arbejdsliv (Fergusson & Horwood 1997). Unge eksperimenterer ofte med deres livsstil herunder med euforiserende stoffer (Wold 1996) - og ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (Sabroe & Fonager 1996). En mindre del blandt de unge, som afprøver hash, vil fortsætte med at benytte dette stof gennem kortere eller længere tid (Scheier et al 2001). En mindre del vil endvidere begynde at eksperimentere med brug af hårde narkotiske stoffer, hvoraf en lille del vil udvikle et egentligt misbrug, som ofte kan føre til for tidlig død (Sundhedsstyrelsen 2001). Hvad angår egentligt misbrug, skønnes der i 2000 at være omkring egentlige narkotikabrugere i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2002), hvoraf ca skønnes at være på afvænning ved hjælp af metadonbehandling (Sundhedsstyrelsen 2000). Der er naturligvis forskel på de forskellige euforiserende stoffers farlighed. Farligst er et misbrug af de egentlige hårde narkotiske stoffer, som kan relateres til ca. 600 årlige dødsfald siden midten af 1990 erne - enten direkte eller indirekte eksempelvis gennem selvmord, ulykker mv. (Juel 2001). Når der sammenlignes med de europæiske lande, vi traditionelt sammenligner os med, indtager Danmark en mellemposition hvad angår andele i befolkningen, der har benyttet henholdsvis hash og hårde stoffer. Højest er andelene i Storbritannien, Irland og Frankrig, mens de laveste andele ses i Sverige og Finland (EMCDDA 2001). Angivelserne må dog tages med visse forbehold, idet de forskellige lande ikke har benyttet de samme undersøgelsesmetoder. Af tabel fremgår andelen, der har brugt et eller flere euforiserende stoffer inden for det seneste år. Som det fremgår af tabellen, er hash langt det mest brugte stof, mens amfetamin benyttes af næstflest og dernæst kokain. De øvrige stoffer er benyttet af mindre end 1% blandt de årige. Tabel Andele der har brugt euforiserende stoffer inden for det seneste år blandt årige danskere. Procent Hash 9,7 Amfetamin 2,2 Kokain 1,4 Psilocybinsvampe 0,8 Ecstacy 0,7 LSD 0,3 Heroin 0,1 Andre stoffer end ovenstående 0,6 Et eller flere af andre stoffer undtagen hash 3,4 Af figur ses det, hvor store andele af befolkningen, der angiver at have taget stoffer inden for det seneste år i forskellige aldersgrupper. Der skelnes mellem hash og andre stoffer. Den største andel forekommer blandt de yngste. I alt 25,8% af årige mænd og 15,0% af de årige kvinder har taget hash inden for det seneste år, medens det er klart lavere andele blandt de ældre aldersgrupper. Andelen, der har brugt andre stoffer end hash, er klart lavere. Det drejer sig om ca. 8% blandt de yngste (12,1% blandt mænd og 4,1% blandt kvinder). For de øvrige 372

67 Kapitel 9.7 Figur Andelen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper der har brugt hash resp. andre stoffer inden for det seneste år. Procent. aldersgrupper er det en meget lille andel. Tallene viser, at brug af euforiserende stoffer er et udpræget ungdomsfænomen, og at de fleste, der har benyttet hash eller andre stoffer, ophører med det, når de kommer over en vis alder. Af figur ses udviklingen i brugen af hash siden Det er angivet brug inden for det seneste år. For både mænd og kvinder ses, at for aldersgrupperne under 30 år er der sket en stigning i forhold til 1990 og For de ældre aldersgrupper ses tendens til fald hos kvinderne og konstant forbrug hos mændene. For alle årene er der flere hashbrugere blandt mændene end blandt kvinderne. Den efterfølgende standardtabel viser andelen af hashbrugere inden for det seneste år. Figur Brug af hash inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 1990, 1994 og Procent. % Kilder: Sundhedsstyrelsen 1991, sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1994 og

68 Kapitel 9.7 Andel blandt årige der har røget hash inden for det seneste år Percentage among year-olds who have smoked hash within the past year 374

69 Kapitel 9.7 Brug af hash inden for det seneste år 9,7% af den voksne danske befolkning op til 45 år har røget hash inden for det seneste år. Køn og alder: Mere end dobbelt så mange mænd (13,7%) som kvinder (6,3%) har røget hash inden for det seneste år. Både blandt mænd og kvinder ses der væsentligt større andele med et aktuelt forbrug af hash blandt personer i den yngste aldersgruppe mellem år sammenlignet med de årige. Samlivsstatus: Der ses forholdsvis høje andele af personer - der har røget hash inden for det seneste år - blandt ugifte, samlevende og blandt separerede personer, mens der ses en forholdsvis lav andel af brugere i gruppen bestående af gifte. Uddannelse: Gruppen med års uddannelse har helt klart en lavere andel, der har brugt hash, end alle de andre uddannelsesgrupper, hvor der især ses en høj forekomst af hashbrugere i gruppen med kortest uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke store forskelle mellem de forskellige socioøkonomiske grupper dog er der blandt ikke-faglærte tendens til en relativt høj andel, der har brugt hash inden for det seneste år. Der ses endvidere en høj forekomst blandt arbejdsløse. Amt: Der ses klart højere forekomster af personer, der har brugt hash inden for det seneste år i hovedstadsområdet, i Frederiksborg Amt og i Århus Amt. I Viborg Amt er der en mindre andel sammenlignet med landsgennemsnittet. 375