Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Anmeldt tilsyn på Mellerup Skolehjem Udført den 23. marts 2010 Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Mellerup Skolehjem Støvringgårdvej 43 Mellerup 8930 Randers NØ Målgruppe Tlf.: Forstander: Marianne Kjær Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk døgntilbud til børn og unge mellem 7 og 23 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Hovedparten er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser med psykisk overbygning som eksempelvis autisme, ADHD eller OCD. Der er i alt 53 døgnpladser samt aflastningspladser. Mellerup Skolehjem drives jf. 67, stk. 2 i Lov om Social service. Side 1 Afdelinger Driftscenter I Mellerup er der 6 afdelinger: Folden Gården og Splinten Krogen og Birkestien, ligger ude i byen Knasten og Lille Splint Skolen Skovhuset, Ulfborg 8 døgnpladser samt aflastning og intern skole Georgsminde, Nimtofte 8 døgnpladser samt beskæftigelsestilbud Center for Børn, Unge og Specialrådgivning cbus@ps.rm.dk Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg Afdelingsleder: Finn Danielsen Lene Vintersbøll Berit Sousalis Trine Dreier Skoleleder: Bent Eriksen Afdelingsleder: Lise Lotte Halkjær Afdelingsleder: Ejvind Kristensen

2 Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Krogen og Splinten Ulfborg Georgsminde Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Anmeldt tilsyn på Mellerup Skolehjem, afdelingerne Splinten og Krogen, den 23. marts Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH og på hjemmesiden. Seneste tilsyn fandt sted på Georgsminde, og der er modtaget handleplan for opmærksomhedspunkterne. Tilsynsrapporterne ligger på tilbuddets hjemmeside. Fokusområder for tilsynet Tilsynet var varslet på afdelingerne Splinten og Krogen, som tilsynsteamet fejlagtigt troede havde samme afdelingsleder. Afdelingslederen på Krogen skulle fratræde kort efter tilsynet og deltog derfor ikke i lederinterviewet. Tilsynet havde karakter af et generelt tilsyn med særligt fokus på: - målgruppeudvikling - individuelle planer, herunder opfølgning og dokumentation - bruger- og pårørendeinddragelse - udviklingsområder - faglig udvikling og - arbejdsmiljø Deltagere i tilsynet : Marianne Kjær, forstander Bent Eriksen, souschef og skoleleder Lene Vinterbøll, afdelingsleder, afdelingerne Gården og Splinten : Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen/havde tilmeldt sig. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Eleverne var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelse/personale. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. 6 medarbejdere fra Krogen, Splinten samt skolen Dreng, 19 år, Splinten Dreng, 16 år, Splinten Dreng, 13 år, Krogen Pige, 14 år, Krogen Pårørende: 4 mødre til 4 børn på Krogen og Splin- Side 2

3 Program for tilsynet Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanterne var medlemmer af forældrerådet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. ten Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Forstanderen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Charlotte Kristiansen Koordinator, leder af tilsynsteamet Tlf.: trine.birkemose@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering Mellerup Skolehjem oplever at kompleksiteten i målgruppen er stigende, således at eleverne udover at have nedsat psykisk funktionsevne tillige har andre alvorlige udviklings- eller adfærdsforstyrrelser eller har været udsat for omsorgssvigt og seksuelt misbrug. Med henblik på at imødekomme elevernes særlige behov har ledelsen fokus på faglig udvikling og organisering af indsatsen. Det er besluttet at det fælles faglige grundlag skal hvile på kognitive, anerkendende og ressourcefokuserede teorier og metoder samt suppleres med efteruddannelser og kurser indenfor specialeområderne. Der er tanker om at omlægge organiseringen i afdelingerne med større vægt på teams tillige med, at der fortsat er knyttet koordinerende pædagoger til børnene. Indsatsen koordineres og tilrettelægges gennem individuelle udviklingsplaner, som udarbejdes og følges op systematisk i et tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, lærere samt de tilknyttede socialrådgivere og psykologer. Indsatsen dokumenteres i Bosted System, og Mellerup Skolehjem er udfordret af at udvikle effektive og virksomme dokumentationsrutiner, som kan understøtte den faglige indsats. Mellerup Skolehjem udmærker sig ved et velorganiseret og veletableret tværfagligt samarbejde mellem boafdelinger og intern skole samt med socialrådgivere og psykolog. Elevrepræsentanterne fortæller at de er tilfredse med at bo på Mellerup Skolehjem. De er især glade for de gode udenomsarealer og aktivitetsmulighederne, og de har et godt forhold til personalet. Forældrerepræsentanterne er hver især yderst tilfredse med den behandling og støtte deres børn får på Mellerup Skolehjem. De finder at personalet er kompetent og professionelt, og de føler sig imødekommet i samarbejdet. Der er flere oplevelser af, at indslusning og overgang til Mellerup Skolehjem er en svær proces for børn og forældre. Forældrerepræsentanterne er aktive i Forældrerådet og har taget initiativ til udarbejdelse af en informationsfolder til nye forældre, som de håber kan medvirke til at lette overgangen. Elevgruppen bliver stadig ældre, og der er taget initiativ til at oprette en Ungdomsklub på Mellerup Skolehjem, hvor de unge, under andre Side 3

4 rammer end på afdelingerne, kan være sammen på tværs om ungdomsklubaktiviteter; pool, spil, musik osv. Der er ligeledes såvel interne som eksterne drøftelser om Den gode overgang, efterværn og udslusningsforanstaltninger. Medarbejderne betegner Mellerup Skolehjem som en arbejdsplads, hvor varierede arbejdsdage, delegation og ansvar samt gode kolleger er vigtige elementer. Der er utilfredsstillende forhold i de fysiske rammer, som har afsmittende virkning på arbejdsmiljøet, bl.a. indeklimaproblemer og manglende personalefaciliteter. Der arbejdes med problemerne gennem handleplanen på Arbejdspladsvurderingen. Opmærksomhedspunkter Supervision. Nogle medarbejdere efterspørger supervision i en anden form end den nuværende, som de synes har mere karakter af faglig vejledning. og medarbejdere er enige om behov for supervision, og der er aftale med ekstern supervisor. Kan ledelse og medarbejdere, eventuelt afdelingsvist, drøfte og fastsætte formål og rammer for den eksterne supervision? Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ADHD = Attention Deficit/ Hyperactivity Disorder OCD = Obsessive Compulsive Disorder ICF = International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand Målgruppe: Målgruppen på Mellerup Skolehjem har generelt udviklet sig i retning af større kompleksitet sig siden overgang til regionen. Institutionen var tidligere hjemmehørende på normalområdet, men er nu en handicapinstitution. Eleverne har nedsat psykisk funktionsevne og gennemgribende udviklingsforstyrrelser i kombination med andre belastninger som omsorgssvigt, spiseforstyrrelser, ADHD og OCD og mange har været udsat for seksuelle krænkelser. Overordnet set betyder det at alle elever har komplekse vanskeligheder, som kræver en specialiseret behandlingsindsats, herunder muligheder for skærmning i mindre enheder. Individuelle planer: På Mellerup Skolehjem hedder de individuelle planer fremover udviklingsplaner. Udviklingsplanen er koblet sammen med ICF, som medfører en gennemgribende beskrivelse af alle børn. ICF er et supplerende redskab til udviklingsplanen, som konkretiserer målsætningerne, og tilsammen udgør udviklingsplan og ICF-beskrivelse en helhed. Alle elever har også et aktivitetsskema, som så vidt muligt er udarbejdet sammen med børnene med udgangspunkt i deres ønsker samt på baggrund af udviklingsplanen. Aktivitetsskemaerne har forskellig detaljeringsgrad. Aktiviteterne er tillige afgrænset af det enkelte barns kompetencer, fx til at begå sig i en lokal idrætsforening. Medarbejderne søger at støtte de børn, der kan i at gå til fritidsaktiviteter udenfor institutionen. Dette vil ofte kræve, at der er en medarbejder med, og kan derfor begrænses af personaleressourcerne, der er til rådighed. Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen og medarbejdere KAT = Kognitiv Affektiv Træning Brugerinddragelse: Eleverne inddrages afhængigt af, hvad de kan rumme og med udgangspunkt i mest mulig inddragelse. Nogle elever deltager i dele af behandlingsmøderne, mens andre ikke kan rumme at være i sådan en sammenhæng. Nogle elever har konkrete kognitive vanskeligheder med at huske og/eller forholde sig til målsætninger, som bliver for abstrakte for dem. Den koordinerende pædagog har ugentlige børnesamtaler med alle elever. Samtalerne afholdes under individuelt tilpassede rammer, nogle elever magter at holde samtalen som et møde på værelset, mens andre samtaler finder sted under en aktivitet, fx en køretur. Der anvendes relevante kommunikationshjælpemidler, fx KAT-kasse. Opfølgning på handleplaner og mål: ICF beskrivelser og udviklingsplaner udarbejdes af den koordinerende pædagog i samarbejde med socialrådgiveren og drøftes også på personalemøderne. Der holdes to årlige behandlingsmøder, hvor udviklingsplan og ICF udfærdiges til det ene møde, og det andet møde er et statusmøde. Elevens koordinerende pædagog, socialrådgiver, afdelingsleder, forældre og kommunal sagsbehandler deltager i møderne. Der modtages som oftest kommunale handleplaner på de indskrevne børn, og planerne danner grundlag for skolehjemmets indsats. Der holdes ugentlige personalemøder, hvor en del af tiden bruges til at følge op på børnene, og der er ugentlige/jævnlige møder og koordination med afdelingspersonalet, socialrådgiver og skolen. Dokumentation: Udviklingsplaner og ICF-beskrivelser er begge dokumenteret i Bosted System, Elektronisk jornalsystem. Kvalitetsmedarbejderen arbejder på at opkvalificere de daglige notater i Bosted System, og på reduktion af dokumentations- og kommunikationsredskaberne, fx afskaffelse af Kinabogen. Der er afholdt en kursusrække for medarbejderne, som har været en øjenåbner og medvirket til bedre forståelse af og sammenhæng i dokumentationsrutinerne. Mål og delmål er ikke aktive på hvert barns journal pga. tekniske vanskeligheder, men vil, når det er opnået, medvirke til yderligere skærpelse af fokus i den pædagogiske indsats samt målrettet dokumentation. Medarbejderne tilføjer at fokuspunkterne på nuværende tidspunkt fremgår af dagbogsnotaterne i Bosted Systemet, hvor de daglige notater skrives. Børnesamtalerne dokumenteres også i Bosted Systemet, dog ikke helt konsekvent, da de daglige notater er styret af det, der fylder aktuelt. Blandt medarbejderne synes nogle, at dokumentationsrutinerne er tidskrævende og tager tid fra samværet med børnene. Det er derfor væsentligt at dokumentationen er meningsfyldt og struktureret. Medarbejderne arbejder med at øge kvaliteten af de daglige dagbogsnotater. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Udviklingstendenser: Mange elever på Mellerup Skolehjem er unge og tæt på at fylde 18 år, hvor der er mange forhold på spil. Udover retten til at tage egne beslutninger, fx om at ville forblive anbragt, får den unge ny kommune og sagsbehandler, eget forsørgelsesgrundlag og lovgrundlaget ændrer sig. De unge flytter ud til en række forskellige andre tilbud; ungdoms- eller voksen botilbud, egne værelser med støtte osv. og de har også brug for særlige dagbeskæftigelses- eller uddannelsestilbud. Det aktualiserer drøftelser af Den gode overgang, hvor Mellerup skolehjem søger at bidrage mest muligt. Der er i de fleste tilfælde et tæt samarbejde med kommunen i den konkrete sag, og der er mere generelle drøftelser i regi af den administrative styregruppe, samarbejdsorgan mellem region og kommuner. Brugere/ vurdering Medarbejderne finder at aldersspredningen giver en udfordring i at imødekomme elevernes individuelle behov. Medarbejderne søger i videst muligt omfang at gøre de unge elever parate til at flytte. De fysiske rammer giver begrænsede muligheder for at botræne de unge elever i fx madlavning, mens de inddrages i tøjvask, rengøring mv. Eleverne er ofte knyttede til medarbejderne, som er deres primære relation. Medarbejdernes vurderer derfor at efterværn i form af opfølgning og kontakt med de unge efter udflytning samt egentlige udslusningspladser, er væsentlige initiativer at arbejde videre med. Det store antal unge har, sammen med inspiration fra anden regional døgninstitution, ført til beslutning om oprettelse af en intern ungdomsklub, som skal indrettes i de nye lokaler over ridehallen. De unge på Mellerup Skolehjem kan generelt ikke begå sig i almindelige ungdomsklubber eller fritidsaktiviteter uden støtte. Klubben er tænkt som en mulighed for de unge for at mødes på tværs af afdelingerne og i andre rammer end på afdelingerne. Det er tanken at klubben skal tilbyde samvær omkring almindelige klubaktiviteter, pool, dart, computere, musik osv. Der er udpeget en klubansvarlig medarbejder fra hver afdeling samt elevrepræsentanter, som skal medvirke ved udvikling af klubtilbuddet. Eleverne er tilfredse med at bo på Mellerup Skolehjem, selvom det for nogle var svært at vænne sig til i starten. De er glade for deres koordinerende pædagog og synes, at de voksne er gode til at hjælpe eleverne. En beskriver også at de voksne er fleksible og fx gør meget for at finde skole eller praktikplads til eleverne. Eleverne deltager i status/handleplansmøderne, hvis de ønsker det. Hver elev har et ugeskema, hvoraf alle aktiviteter fremgår. De synes der er gode aktivitetsmuligheder på Mellerup Skolehjem med ridning, motor cross og computere. En elev ønsker sig en skateboardbane. Nogle elever synes ikke, de lærer så meget i skolen. Eleverne deltager i de ugentlige elevmøder, hvor de bl.a. drøfter aktiviteter, regler og pligter, og får information om nyt personale mv. Side 6

7 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Pårørende/ vurdering Forældrerepræsentanterne fortæller om at starten på Mellerup Skolehjem for nogles vedkommende har været meget svær. De oplevede at personalet ikke havde og søgte tilstrækkelige oplysninger om børnene og derfor handlede i modstrid med børnenes behov eller overtrådte deres grænser. I et tilfælde tog forældrene initiativ til et møde med ledelse og personale, hvor der blev talt ud om tingene, hvorefter forholdene er blevet meget bedre. Oplevelserne med den svære start har fået forældrene i forældrerådet til at tage initiativ til udarbejdelse af en velkomstfolder til kommende nye forældre. Folderen skal indeholde praktiske oplysninger, telefonnumre osv. Personalet har i nogle tilfælde været på hjemmebesøg, hvilket forældrene synes er en god ide. Forældrene oplever at deres børn, og ikke mindst forældrene selv, er sårbare, når der er sygdom blandt det faste personale og øget vikarforbrug. Forældrene fortæller samstemmende om, at de har et godt samarbejde med personalet, som opleves at være kompetent og professionelt. De har i perioder tæt kontakt med børnenes koordinerende pædagoger, hvilket medvirker til at afdeling og hjem støtter børnene i de samme ting og har samme regler. Forældrene oplever at personalet udviser stort engagement og kreativitet for at imødekomme børnenes helt særlige behov, samt at de er vedholdende i deres indsats, også selvom udviklingen går langsomt. Overordnet set er forældrene enige om, at deres børn ikke kunne have det bedre, end de har det nu. Adspurgt om hvad forældrene synes kunne være en ide til en endnu bedre indsats, foreslår de mere direkte kontakt mellem forældre og skolen. Skolen er repræsenteret på statusmøderne og til forældredag, og forældrene foreslår at der tillige oprettes et forældreintranet, som kendt fra de almindelige folkeskoler, eller gives adgang til at maile med lærerne. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Mellerup Skolehjem har et forældreråd med ca. to repræsentanter fra hver afdeling. Forældrerådet er aktivt, og der er mulighed for at udvide med flere medlemmer. Aktuelt har forældrerådet været på en tur til Skovhuset, for også at drage satellitafdelinger ind i arbejdet, og rådet vil arbejde med en informationspjece til nye forældre. og medarbejdere har efter et seminar om visioner besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe om forældreinddragelse og vil i den sammenhæng trække på erfaringer fra forældrene. Forældregruppen er meget blandet og består af familier med svage og stærke ressourcer på forskellige områder. Det giver udfordringer i forhold til at forældregruppen kan rumme hinanden Side 7

8 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse og i forhold til det konkrete samarbejde med hver familie. Det er ledelsens indtryk og forhåbning at forældrene føler sig mødt med accept og anerkendelse. Medarbejderne er enige i at forældrene/familierne er forskellige og fordrer rummelighed og individuel tilgang. Nogle forældre stiller krav til indsatsen og har holdninger til institutionen, nogle forældre sørger over deres børns vanskeligheder og at de er flyttet hjemmefra osv. Medarbejderne lægger vægt på at fastholde at forældrene fortsat skal være forældre til børnene, og de er de blivende mennesker i børnenes liv. Der er altid tilbud om minimum en ringe-kontakt hver uge. Der er ikke givet adgang til forældrene til at læse med i dagbogsnotaterne i Bosted Systemet, og medarbejderne vurderer at det vil kræve grundige for og imod overvejelser forinden. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Der forekommer få magtanvendelser på afdelingerne Krogen og Splinten, og de indberettes efter gældende regler. Der er faste procedurer for opfølgning efter magtanvendelser; afdelingsleder har samtale med medarbejdere, og der er samtale mellem barnet og medarbejderen. Magtanvendelser anses for at være sidste udvej og forebygges ved at stille krav, der modsvarer børnenes ressourcer, og på baggrund af medarbejdernes handicapforståelse og ressourcesyn. Den tydelige struktur, hvor medarbejderne er tydelige og på forkant med situationerne, er sammen med specifikke strategier medvirkende til at forebygge magtanvendelser. Der er erfaring for, at en episode med magtanvendelse dæmper konfliktniveauet fremadrettet. Medarbejderne sørger så vidt muligt for at være flere tilstede med henblik på sikkerhed i situationen og den efterfølgende bearbejdning med barnet, mellem medarbejderne og på personalemødet. Ifølge medarbejderne anvendes holdingpædagogik, hvor et barn fastholdes i pædagogisk øjemed. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Hygiejne Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Hygiejne Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet får en rundvisning i afdelingerne Splinten og Krogen, samt en hurtig gennemgang af udearealer, værksteder og skole. På afdeling Splinten bor pt. 9 børn i alderen 14 til 19 år. Værelserne er små og pladsen trang. Køkkenet er nyere. Afdeling Krogen er nyere og normeret til 9 børn pt. bor der 10 i alderen 11 til 17 år. Indretningen giver mulighed for at opdele børnene i mindre enheder, og afdelingen er generelt lys og venlig. Mellerup Skolehjem har gode udearealer og aktivitetstilbud. Se yderligere beskrivelser på tilbuddets hjemmeside eller i tidligere tilsynsrapporter. Der sker hele tiden en tilpasning af de fysiske rammer på Mellerup Skolehjem. Næste større tiltag er en udvidelse af afdeling Splinten med henblik på at kunne imødekomme elevernes behov for at bo i mindre enheder med mulighed for skærmning. Ridehallen er under ombygning og skal bl.a. rumme den nye ungdomsklub samt lokaler til skolen. Afdeling Splinten er i særdeleshed nedslidt; udover trang plads til eleverne mangler personalefaciliteter som baderum, kontor og et rum, hvor rådighedsvagten kan overnatte. Især sidstnævnte er et problem, som dårligt kan afvente renovering af afdelingen. I høringsfasen tilføjes at personalefaciliteter i form af rum til sovende nattevagt er etableret og taget i brug, som følge af aftalt handleplan på APVundersøgelsen. Rengøringen er ikke i orden, synes medarbejderne. Der bliver gjort for lidt og for dårligt rent. Brugere Elevernes synes deres værelser er OK. De lærer selv at vaske deres tøj og deltager i rengøringen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Hver afdeling har en medicinansvarlig medarbejder, og medicinen håndteres sikkert i henhold til denne. Bosted System anvendes til dokumentation. Procedurer for at udlevere fx en hovedpinepille er skærpede og tager tid, men der sker få fejl. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Rygning, alkohol- og stofmisbrug Det kan være problematisk at eleverne kun må ryge med tilladelse fra forældrene. Nogle elver snyder sig til det alligevel, og da de ikke får eller må Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Rygning, alkohol- og stofmisbrug købe cigaretter, køber de dem måske af kammeraterne. Brugere Eleverne synes maden er i orden, og de kan komme med ønsker til menuen. De skiftes til at have tjans, som bl.a. kan være at hente mad i madvognene. Eleverne er meget ude, især om sommeren, hvor de bl.a. spiller fodbold, løber på skateboard eller andet. Alle skal dyrke motion. Det er ikke tilladt at drikke alkohol, og eleverne må kun ryge med deres forældres tilladelse. og medarbejderforhold Faglig udvikling og tværfagligt samarbejde KRAP = Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik, Personalet på Mellerup Skolehjem er uddannede pædagoger, lærere eller døgninstitutionsmedhjælpere. På grund af kompleksiteten i målgruppen anvendes mange ressourcer til kompetenceudvikling. Der har været overvejelser om hvilken tilgang, der skal være den bærende i forhold til den behandlingsmæssige indsats. Valget er faldet på systemiske og kognitive metoder, som vurderes at være en velegnet fælles tilgang til eleverne. Det er besluttet at alle medarbejdere skal gennemføre KRAP-uddannelsen frem til 2012, og KRAP skal dermed danne det fælles faglige udgangspunkt. Derudover skal alle medarbejdere i samme periode opkvalificeres i forskellige faglige specialområder fx OCD, seksuelle krænkelser, tilknytningsforstyrrelser mv. Det tværfaglige samarbejde tillægges stor værdi på Mellerup Skolehjem, først og fremmest mellem skole og afdeling, men også samarbejde mellem afdelinger og køkken og pedelfunktion om fx praktik for børnene. Samarbejdet danner grundlag for fælles syn på børnene og en helhedstænkning, som muliggør at sammensætte et tilbud, der passer til det enkelte barn. For børnene betyder det, at de oplever sammenhæng i deres dagligdag, og helt konkret er antallet af magtanvendelser faldet drastisk, fordi der er et fælles syn på børnene og opgaven. Det tværfaglige samarbejde kræver at medarbejderne, fortrinsvis lærere og pædagoger, anerkender hinandens faglige udgangspunkter og forskelligheder. n afsætter tid til pædagogiske dage, som understøtter og vedligeholder konceptet. HR = Human Ressource CBUS = Center for Fremadrettet er der tanker om teamdannelse/teamorganisering af personalet på afdelingerne, hvoraf en enkelt har afholdt nogle temadage med deltagelse af konsulent fra HR. Mellemlederuddannelsen som gennemføres i CBUS-regi arbejder også med teamdannelse, hvilket giver mulighed for at arbejde med tankerne under uddannelsesforløbet, som alle afdelingsle- Side 10

11 og medarbejderforhold Faglig udvikling og tværfagligt samarbejde Børn, Unge og Specialrådgivning dere deltager i. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og internt samarbejde Der er udarbejdet Arbejdspladsvurdering, APV, i efteråret. På det fysiske arbejdsmiljø-område peges bl.a. på plads- og indeklimaproblemer, forhold som ifølge ledelsen er under behandling. På det psykiske arbejdsmiljø peges på konflikthåndtering, hvilket er et område, der løbende anvendes kursusmidler på at opkvalificere medarbejderne indenfor. Det er ledelsens udgangspunkt, at håndtering af konflikter er et vedvarende fokusområde. Der er aftale med Falck Healthcare og mulighed for at benytte regionens psykologkorps til bearbejdning af voldsomme hændelser. Der er løbende supervision med ekstern supervisor på alle afdelinger. n er vidende om, at der ikke er enighed om supervisorens opgave, supervision eller faglig vejledning, blandt personalegrupperne på afdelingerne. n har fokus på den sociale kapital og medarbejdernes vigtige bidrag til dette. Samarbejdskulturen er præget af åbenhed og understøttes gennem formaliserede mødefora, humor og delegation, ligesom teamorganisering forventes at være befordrende for samarbejdet. Overordnet arbejdes tillige på at opnå mere fællesskab med organisationens satellitter, bl.a. gennem brug af videokonferenceudstyr samt fælles ledelsesmøder. I det fysiske arbejdsmiljø peger medarbejderne på de ovenfor beskrevne problemer på afdeling Splinten med nedslidning af lokalerne og manglende personalefaciliteter. På afdeling Krogen opleves allergiproblemer pga. indeklimaet. Der bliver gjort for lidt og for dårligt rent, bl.a. under møblerne. Der arbejdes med problemerne i handleplanen for den seneste APV. Medarbejderne sætter pris på, at arbejdet på Mellerup skolehjem giver varierede arbejdsdage, indflydelse og ansvar gennem delegation af opgaver og et godt kollegialt fællesskab. Der er et godt tværfagligt samarbejde mellem skolen og afdelingerne og vilje til at træde til og hjælpe hinanden på tværs. I forhold til belastninger i det psykiske arbejdsmiljø ønsker nogle personalerepræsentanter supervision. De opfatter ikke den bestående ordning med ekstern supervisor som supervision men mere som faglig vejledning. De vil gerne bruge supervisionen til at læsse af, fx omkring arbejdet med de konkrete børn. De vurderer at supervision på den måde vil legalisere det at tale om udfordringerne i opgaveløsningen, løfte fagligheden og give mulighed for at gribe hinanden før udbrændtheden indtræder. Side 11