Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013

Transkript

1 Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent SPUK Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Socialrådgiverdage Telefon: Mail: klaus@spuk.dk Hjemmeside:

2 Program 1. Præsentation Case: Workshops på daginstitutioner og skoler 2. Ungdomsudfordringen Case: Virksomhedsskolen i Gellerup Helhedsplan 3. Projektet Case: Drift af lokalt kulturhus og kantine for foreninger Case: Certificerede underproduktioner til Off Shore 4. Samfundsudfordringen Case: Drift af cafe og boligsociale aktiviteter

3 SPUK SPUK er en mindre konsulentvirksomhed, der arbejder for at kvalificere og udvikle de pædagogiske og sociale indsatser overfor udsatte unge. Praksisnær uddannelse for kommuner og institutioner Metodeudvikling Opgaver for Socialstyrelsen 6 ugers kurser for ledige i socialpædagogiske metoder Bøger, artikler og konferencer

4 Klaus Goldschmidt Henriksen Pædagogisk arbejde siden 1975 (Byggelegeplads, børnehave, døgninstitutioner m.m.) Uddannet Socialpædagog 1987 Ama r Totalteater, klubberne på Christianshavn og Amager 2300 S og FK/UK Stjernen Projekt Brugerservice (Økologisk folkekøkken m.m.)

5 Klaus Goldschmidt Henriksen Økologiske Igangsættere (Have på en nat, økologiske torvedage, byhaver, grønne gårdmænd, økologisk cafe, Sleep In Green, økologisk iværksætterkontor, EU socialfond projekter m.m.) Den Økologiske Produktionsskole Koordinator Socialministeriets Klubudviklingspulje (UFC-Unge) Diverse metodeudviklingsprojekter og uddannelsesforløb for medarbejdere i forhold til udsatte børn og unge 2000 (Kontaktperson m/ 4 kommuner, De Unges Stemme m/ Kbh Kommune, Piger og døgn m/ 8 døgninst., Socialstyrelsen)

6 Deltagerpræsentation

7 Case: Workshops på daginstitutioner og skoler

8 Ungdomsudfordringen Aktuelle udfordringer for produktionsskolerne: Ungdomsarbejdsløsheden stiger Stor ungdomsgruppe marginaliseres Unges problemstillinger mere komplekse Savner grundlæggende dannelse, selvtillid og tro på fremtiden Behov for intensiv, fleksibel og indgribende individuel støtte Behov for at etablere rammer for de unges integration i samfundet

9 Teoretisk perspektiv 3 anerkendelsesformer At blive elsket (følelsesmæssig kontakt) i intime relationer (kærester, familie og tætte venskaber). At blive respekteret (retlig anerkendelse) som gyldigt normalt medlem af samfundet. At gøre en forskel (social værdsættelse) i forhold til socialt liv, kulturelle og arbejdsmæssige fællesskaber. Frit efter Axel Honneth

10 Teoretisk perspektiv 2 Omsorg

11 Fra individuelt fokus til gruppeorienterede indsatser Gå ud i samfundet og medskab rammer for de unges integration i normalsamfundet Det er vigtigt både for at styrke: De unges retlige og sociale anerkendelse i samfundet De unges opdragelses- og udviklingsomsorg.

12 Forebyggelse (Socialstyrelsen 2012)

13 Grænser Integreret Voksen Individuel støtte Individuel støtte Marginaliseret Barn/ung

14 Grænsefællesskaber To skridt frem og et tilbage Integreret Individuel støtte Marginaliseret Gruppe - Støtte til etablering (visitation) - Støtte til tillidsopbygning (aktiviteter og møder) - Støtte til dynamik (fx konfliktløsning) - Bearbejdning af erfaringer - Formidling af erfaringer - Almengørelsen Voksen Barn/ung Individuel støtte

15 Case: Virksomhedsskolen

16 Lokalt partnerskab: Produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund Afprøve nye veje til inklusion i samfundet og uddannelse og arbejde for de unge. Afprøve nye former for partnerskaber mellem produktionsskoler og civilsamfund (f.eks. virksomheder, frivillige organisationer, selvejende institutioner, boligsociale indsatser, beboerforeninger, idrætsforeninger, græsrødder, lokale iværksættere) Hovedprojekt 3 år ( ) Lokale projekter, konsulentstøtte, kompetenceudvikling på enkelte skole, erfaringsudveksling på tværs af skoler Forprojekt afviklet i 2013 (ideudvikling på de enkelte skoler)

17 Ideen Produktionsskolerne som lokal katalysator der styrker civilsamfundet gennem partnerskaber med lokale kræfter omkring projekter, arrangementer, produktion, socialøkonomiske virksomheder

18 Produktionsskolernes styrke Produktionsvirksomheden Kombinationen af produktion og læring Kendskabet til de unge Iværksætterånden Økonomisk og organisatorisk styrke Placering mellem det offentlige og civilsamfundet Stort netværk med virksomheder, uddannelsessteder m.m.

19 Pædagogiske overvejelser Have et mål og et fælles projekt (Tænde deltagerne på drømmen) Få en arbejdsfunktion i en konkret gruppe / et sjak Mulighed for positionsskift (Fortælle en ny historie (narrativ) om dig selv) Få nyt og alternativ socialt netværk Mere ressourcestærke sammen med mere udsatte

20 Medarbejdernes rolle Rammesætterne: Vide hvad man gør og hvorfor. Frontløberne: Organisere, tale, mobilisere Bagstopperne: Tage sig af de mest udsatte

21 Projekt for produktionsskolerne Fase 1 Pilotprojekt Ideudvikling Januar december 2013 Møder og aftaler med de enkelte skoler Research på de enkelte skoler Planlægning af proces og aftaler med den enkelte skole Skolens ideer og styrker (Skoleseminar) Fælles ide seminar 6 produktionsskoler Udarbejde projektbeskrivelse Præsentation af ideer for mulige sponsorer, politikere, ministerier Ansøgning

22 Projekt for produktionsskolerne Fase 2 Projektafvikling januar 2014 december 2016 Lokale udviklingsprojekter i samarbejde med civilsamfundet (beboere, foreninger, institutioner, virksomheder, iværksættere osv.) Særlige timer til lokal koordinering af aktiviteterne omkring den enkelte skole Kompetenceudvikling på den enkelte skole knyttet an til skolens praksis og særlige udfordringer Konsulentstøtte til den enkelte skole og samarbejdspartnere Tværgående erfaringsudveksling og kompetenceudvikling mellem de involverede skoler Evaluering

23 Case: Drift af lokalt kulturhus og kantine for foreninger

24 Case: Certificerede underproduktioner til Off Shore

25 Samfundsudfordringen Permanent udstødning af stor gruppe mennesker Krise i udkantsområder og udsatte boligområder Manglende sammenhængskraft i samfundet Økonomisk pres på social og uddannelsespolitikken Store problemer med livsstilssygdomme, kronikere og psykiske sygdomme Miljø- og klimaproblemer

26 Svar på samfundsudfordringen 1 Social bæredygtighed er tæt forbundet med økonomisk og miljømæssig bæredygtighed Det betyder: Arbejde kollektivt med nærmiljøet, boligområdet, arbejdsmarkedet frem for alene individuel behandling Løse den enkeltes sociale problemer gennem bl.a. at løse de fælles sociale, miljømæssige, økonomiske, kulturelle, servicemæssige udfordringer. Medborgerskab af aktive og ligeværdige medborgere Det betyder: At kunne gøre en forskel og deltage i samfundet med de kræfter man har og kunne udvikle sig frem for at være klient fastlåst på passiv forsørgelse. Medansvar og ikke alene ret og pligt

27 Svar på samfundsudfordringen 2 Rehabiliterende helhedstænkning omkring den enkelte udsatte borger. Det betyder: At samtidig arbejdes med f.eks. alkohol, psykiske problemer, gæld, kriminalitet, fysiske lidelser, sygdom, boligproblemer, ensomhed osv.

28 Case: Drift af cafe og boligsociale aktiviteter