ROI: Return on Investment

Transkript

1 ROI: Return on Investment En udførlig guide til brug og udregning af ROI Side 1

2 De fire skridt i en ROI-analyse 1) Udregn investeringens samlede købspris I denne første fase skal alle udgifterne for investeringen lægges sammen til et samlet beløb, også kaldet købspris. 2) Forsøg at beregne investeringens cash flow Dernæst skal du forsøge at give et bud på investeringens cash flow med forbehold for variabler som øget driftskapital, skatteændringer mv. 3) Beregn det mindst acceptable afkast, som virksomheden kræver Dette udregnes ofte som en minimums afkastrente, og fastlægges typisk af virksomhedens økonomiafdeling. 4) Evaluer investeringen For at kunne evaluere investeringen, må du benytte dig af en eller flere af de fire metoder til at udregne ROI, som vil blive gennemgået i de følgende slides. De giver dig også mulighed for at sammenligne flere investeringsmuligheder. Side 2

3 Metode 1: Payback Den første metode til at udregne ROI er også den mest anvendte. Den viser, hvor lang tid det vil kræve, før investeringen giver et overskud. Udregningen er ganske simpel og bruges ofte, når ledelsen enten skal give grønt lys for, at der kan laves flere analyser af investeringsprojektet eller om projektet allerede er dømt ude. Udregningen er som følger: Vi antager, at vi har et projekt med en købspris på DKK, og som giver et årligt afkast på DKK i de første tre år. Disse to tal skal så divideres med hinanden for at udregne, hvor lang tid det vil tage, før investeringen går i nul. Regnestykket ser derfor således ud: DKK DKK = 2,31 år Investeringen vil derfor gå i nul efter 2,31 år Side 3

4 Metode 1: Payback Fordele ved denne metode: Simpel at udregne Giver et resultat, der nemt kan tages stilling til Særlig brugbar for entreprenører og små virksomheder, der ikke laver længerevarende investeringer Ulemper ved denne metode: Giver ingen information om, hvad du kan forvente at tjene (eller miste) på investeringen efter den er gået i nul Medregner ikke pengenes faldende værdi Giver ingen information om, hvorvidt investeringens møder virksomhedens afkastkrav Side 4

5 Metode 2: Net present value (NPV) Denne metode giver overblik over forskellen mellem den nuværende og den fremtidige værdi af investeringens cash flow, når der tages højde for pengenes faldende værdi. Resultatet af denne metode er derfor opgjort, som investeringen nuværende netto værdi. For at udregne den nuværende totale værdi af et fremtidigt cash flow, må du dividere det forventede fremtidige cash flow med (1 + virksomhedens afkastkrav)ⁿ, hvor n er varigheden af investeringsprojektet. Regnestykket kommer altså til at se således ud: Nuværende totale værdi = Fremtidig værdi efter n periode (1+i)ⁿ Læs mere om NPV her: Side 5

6 Metode 2: Net present value (NPV) Vi antager, at vi igennem et treårigt projekt forventer et årligt cash flow på DKK. Virksomhedens økonomiafdeling har sat et afkastkrav på 9%. Når vi har disse oplysninger kan vi udfylde ligningens tomme felter, så regnestykket kommer til at se således ud: Nuværende totale værdi = = DKK Læs mere om NPV her: Side 6

7 Metode 2:Net present value (NPV) I det forrige slide lykkedes det os at udregne den totale nuværende værdi af et fremtidigt cash flow gennem en treårig periode. Resultatet fra dette regnestykke blev DKK For at udregne den nuværende netto værdi, må du trække investeringens købspris fra, altså DKK, og så kommer regnestykke til at se således ud: = DKK Den nuværende netto værdi er derfor DKK, hvilket fortæller dig, at hvis dine antagelser er korrekte, så vil du have et overskud på investeringen, der ligger over virksomhedens afkastkrav på 9%, og som derfor vil gavne virksomhedens økonomi. Hvis den nuværende netto værdi var nul eller i minus, så ville investeringen have en negativ indflydelse på virksomhedens økonomi. Læs mere om NPV her: Side 7

8 Metode 2: Net present value (NPV) Fordele ved denne metode: Giver et resultat, der nemt kan tages stilling til Giver overblik over, hvor stort et afkast du kan forvente på baggrund af købsprisen Ulemper ved denne metode: Har en kompleks formel, der gør den svær at forstå for andre end økonomifolk Involverer en risiko i og med at tallene i udregningen er baseret på antagelser. Hvis disse antagelser er forkerte, giver udregningen naturligvis også et forkert resultat. For at minimere denne risiko, kan der eksperimenteres med flere forskellige antagelser, således du tester investeringens robusthed. Du bør derfor prøve at ændre afkastkravet, det forventede fremtidige cash flow eller varigheden af investeringsprojektet for at se, hvilken indvirkning det har på den nuværende netto værdi. Læs mere om NPV her: Side 8

9 Metode 3: Internal rate of return (IRR) Denne metode viser satsen for, hvornår investeringens nuværende netto værdi er lig nul. Metoden giver dig oplysninger om, hvad det årlige afkast vil være for en given investering - uanset hvor langt ud i fremtiden, investeringen går - og hvilket fremtidigt cash flow, man kan forvente fra investeringen. Resultatet af en sådan udregning kan sammenlignes med virksomhedens afkastkrav, der signalerer det mindst acceptable afkast for investeringen. Ligger resultatet over denne procentsats, så vil investeringen have en positiv indvirkning på virksomhedens økonomi. Der er ingen simple formel til at udregne det interne afkast, og det udregnes derfor udelukkende elektronisk f.eks. gennem Excel. Læs mere om IRR her: Side 9

10 Metode 3: Internal rate of return (IRR) Hvis vi bruger de samme oplysninger, som vi brugte, da vi forsøgte at udregne en investerings nuværende netto værdi, så vil den samme investering have et internt afkast på 14.36%. Dette er et positivt resultat, da virksomhedens afkastkrav lå på 9%. Denne investeringen ligger altså 5,36% over virksomhedens mindst acceptable afkast, og vil derfor bidrage positivt til virksomhedens økonomi. Havde resultatet været 9% eller derunder, er det tvivlsomt, at der vil blive fortaget en investering, da denne investering derfor vil indebærer en risiko for at skade virksomhedens økonomi. Læs mere om IRR her: Side 10

11 Metode 3: Internal rate of return (IRR) Fordele ved denne metode: Er nem at præsentere for ledelsen Giver overblik over, om investeringen når over det mindst acceptable afkast fastlagt af virksomheden Ulemper ved denne metode: Da varigheden af investeringsprojektet ikke medregnes er det svært at lave sammenligninger af afkastet på tværs af forskellige investeringer med varierende varighed. Hvis du f.eks. har projekt A, der har et højt internt afkast på 20% i det første år og derefter intet afkast, og du så sammenligner det med projekt B, der har et stabilt afkast på 15% gennem fire år - hvilken er så bedst? Det fortæller IRR umiddelbart intet om. Til sådanne spørgsmål giver investeringens NPV et bedre grundlag for sammenligning, da man til udregningen af denne værdi netop medregner projektets varighed. Læs mere om IRR her: Side 11

12 Metode 4: Profitability index (PI) Denne metode er et godt værktøj til sammenligning af forskellige projekter med forskellige købspriser og varierende varighed. Metoden går ud på at udregne et indekstal for rentabiliteten af en given investering. Rentabilitetsindekset (PI) er en forsimplet version af investeringens nuværende netto værdi (NPV). Til udregningen af en investerings NPV var det sidste skridt i udregningen at trække købsprisen fra den nuværende totale værdi for dermed at nå frem til den nuværende netto værdi. Til udregning af rentabilitetsindekset dividerer man den nuværende totale værdi med købsprisen. Læs mere om PI her: Side 12

13 Metode 4: Rentabilitetsindeks Hvis vi bruger de samme oplysninger, som vi brugte, da vi udregnede en investerings nuværende netto værdi (NPV), så vil udregningen være som følger: Nuværende værdi = = DKK Rentabilitetsindeks = = 1.10 At rentabilitetsindekset for denne investering er 1.10 fortæller os, at for hver krone, der investeres i dette projekt, giver investeringen os den krone 1.10 gang igen, hvis det mindst acceptable afkast er 9%. Når man sammenligner forskellige investeringsmuligheder, bør man derfor altid vælge den investering med det højeste rentabilitetsindeks. Side 13

14 Den bagvedliggende logik Return of Investment (ROI) er for mange en forvirrende analysemodel, der indeholder mange ideer og kontekster, som aldrig rigtig bliver forklaret i udregningen. Derfor vil de følgende slides gennemgå nogle af de mest grundlæggende begreber, der relaterer sig til udregningen af ROI. Side 14

15 Pengenes faldende værdi Pengenes faldende værdi er et koncept, der bruges til at forklare, at de penge, du har i dag, ikke vil være lige så meget værd i morgen. Dette skyldes tre årsager: 1) Hvis du har en krone i dag, så kan du enten bruge den eller du kan investere den i håbet om at få et fremtidigt afkast. Du kan af naturlige årsager ikke bruge eller investere nogle penge, du ikke har. 2) Hvis du har en krone i hånden i dag, så er der ingen risiko forbundet med dét. Derimod, hvis du forventer at få en krone tilbage om et år eller to, så er der en risiko for, at den krone måske aldrig vil dukke op. 3) De fleste lande oplever inflation. I takt med, at priserne stiger, så mister pengene sin værdi. Kronen i dag vil formentlig være en smule mindre værd samme dato næste år. Læs mere om inflation her: Side 15

16 Pengenes faldende værdi At pengenes værdi falder er den bagvedliggende årsag til, at det koster penge at låne penge. Det er det, vi normalt kender som rente. Långivere har en udlånsrente for at kompensere for tabet af de penge, som långiveren selv kunne have brugt eller investeret i den tid, du låner pengene. Renten er også en forsøg på at kompensere for den risiko, långiveren løber ved at udlåne pengene i forhold til pengenes faldende værdi. Virksomheder, der overvejer at investere, står over for samme risiko. Når virksomheder ønsker at investere, gør de det i håbet om, at pengene ikke bare kommer tilbage, men også forøges. Dog skal virksomheder hele tiden tage in mente, at de penge, de investerer i dag, grundlæggende vil være mindre værd i fremtiden. Derfor arbejder virksomheder også med en type investeringsrente. Det er det, som vi i de forrige slides har kaldt virksomhedens afkastkrav, der ligesom rente udregnes i procent. Side 16

17 Weighted Average Cost of Capital (WACC) For at kunne udregne virksomhedens afkastkrav, så må virksomheden kunne afgøre, hvad den totale kapitalomkostning er. Virksomheder er nødt til at sikre sig, at det afkast, de får gennem en investering, overstiger de omkostninger, der er forbundet med investeringen. De bliver ligeledes nødt til at sikre sig, at de vælger de bedste og mest rentable investeringsprojekter, hvor der tages højde for den risiko, virksomheden løber for at lave investeringen. Læs mere om WACC her: Side 17

18 Weighted Average Cost of Capital (WACC) Hvor kommer virksomhedens kapital fra? Virksomheder har mulighed for at indsamle kapital fra to forskellige kilder enten gennem banker, hvor de låner sig til større kapital ved at optage gæld, eller også trækker de på kapitalen fra virksomhedens aktionærer, også kaldet shareholder equity. Der findes to overordnede kategorier af equity. Den første type equity kommer fra salget af aktieandele. Den anden type equity kommer fra et opsparet overskud, der endnu ikke er udbetalt som aktieudbytte til aktionærerne, men derimod fastholdes i virksomheden. Sammenlagt repræsenterer disse to typer equity, virksomhedens totale shareholder equity, og som oftest findes den opgjort i virksomheders periodiske regnskab. Læs mere om WACC her: Side 18

19 Weighted Average Cost of Capital (WACC) Hvordan udregner man equity? Aktionærer ønsker sig naturligvis det størst mulige afkast på de investeringer, de er med til at finansiere. Men equity adskiller sig markant fra den traditionelle forståelse af gæld. Aktionærer kræver ikke en fastlagt udlånsrente, som f.eks. banker gør, men håber derimod på, at investeringen vil betale sig tilbage som aktieudbytte og/eller at aktien vil stige. Begge dele afhænger selvfølgelig af virksomhedens generelle præstation, således at hvis virksomheden klarer sig godt, så vil aktionærerne få et større udbytte end f.eks. banken, der har låst sig fast på en bestemt rentesats. Det gælder dog også den modsatte vej, hvor aktionærerne er dårligere stillet end banken, hvis virksomheder præsterer dårligt. Så omkostningerne af virksomhedens equity den underforståede rentesats, som aktionærerne håber på afhænger i høj grad af, hvor risikabel investeringen er, og om virksomheden formår at kompensere for risikoen gennem hårdt arbejde. Læs mere om WACC her: Læs mere om equity her: Side 19

20 Weighted Average Cost of Capital (WACC) For børsnoterede virksomheder bruger man begrebet betaværdi til at afgøre, hvor risikabel eller usikker en virksomhed er. En virksomheds betaværdi er typisk offentliggjort sammen med virksomhedens aktiekurs. Betaværdien måler, hvor svingende virksomhedens aktier er i forhold til det generelle aktiemarked. Generelt siger man, at aktier med en betaværdi over 1,3 har en høj risiko, mens aktier med en betaværdi under 0,8 har en lav risiko. Store veletablerede virksomheder har ofte betaværdi lige omkring 1, mens små og nystartede virksomheder ofte har store udsving i forhold til det generelle aktiemarked, således at hvis aktiemarkedet f.eks. falder 5%, så falder aktierne for små og nystartede virksomheder typisk det dobbelte. Dette er selvfølgelig blot nogle generelle betragtninger, og undtagelser findes der rigeligt af. Et eksempel kunne for eksempel være forsyningsvirksomheder, der er meget stabile og sjældent lader sig påvirke af aktiemarkedets udsving. Læs mere om WACC her: Side 20

21 Weighted Average Cost of Capital (WACC) En meget høj betaværdi er signede for, at en virksomheds aktier er meget usikre og risikable. Derfor forventer aktionærer i sådanne virksomheder også et meget højt aktieudbytte. Hvis vi antager, at investeringer i aktiemarkedet sædvanligvis giver et gennemsnitlig afkast på 10%. Hvis din virksomhed så har en betaværdi omkring 1, så vil en investor forvente et afkast på 10% Hvis din virksomhed derimod har en betaværdi på 2, så vil investoren forvente et afkast på 20%, hvorved equity-omkostningen for virksomheden også bliver 20%. Når dette er regnet ud, er det muligt at udregne den total kapitalomkostning, som økonomifolk betegner som Weighted Average Cost of Capital (WACC). Læs mere om WACC her: Side 21

22 Weighted Average Cost of Capital (WACC) Hvis vi antager, at equity-omkostningen i dette eksempel er 12%, gældsomkostningerne er 6% og virksomhedens skattesats er 33%. Da renter kan trækkes fra i skat, så vil gældsomkostningerne efter skat være 4%. Hvis vi så igen antager, at virksomheden er 40% finansieret af gæld og 60% finansieret af equity, så vil WACC være 8.8%. Gæld 4% 40% 1,6% Equity 12% 60% 7,2% Weighted Average Cost of Capital (WACC) 8,8% Udregningen af weighted average cost of capital er kun starten til at kunne udregne virksomhedens mindst acceptable afkast for investeringer. Oftest bliver der tilføjet en præmiesats, så selvom WACC i dette eksempel blev 8%, så kan afkastkravet nemt ende med at blive f.eks. 12%, da visse investeringer betragtes som mere risikable end andre. Generelt kan man sige, at jo højere afkastkravet er, jo mindre sandsynlige er fremtidige investeringer også. Læs mere om WACC her: Side 22

23 Hårde og bløde beviser Udregningen af ROI vil altid involvere en eller anden form for antagelse eller gæt i forhold til det fremtidige cash flow af en investering. Nogle investeringers cash flow er dog nemmere at forudsige end andre. Hvis du f.eks. investerer i et nyt produktionsanlæg eller i en ny butik, så vil det oftest generere et eller andet overskud set i forhold til, hvis du ikke lavede investeringen. Du vil som oftest kunne lave et kvalificeret gæt om, hvilken effekt investeringen har på virksomhedens samlede regnskab. Når du kender udgifterne og indtægterne til investeringen, så kan du konvertere disse tal til profit, og profit kan konverteres til et cash flow. Men hvad nu hvis du ikke investerer i nogle håndgribeligt såsom et produktionsanlæg, men derimod laver investeringer i HR. HR-chefer vil argumentere, at afkastet af sådanne investeringer ikke kan udregnes gennem en ROI-analyse, da værdien af f.eks. et mindsket niveau af mobning på arbejdspladsen ikke kan gøres op i kolde kontanter. Alligevel bør du forholde dig til denne investeringer som alle andre. Du kan måske ikke producere hårde beviser for afkastet af investeringen, men der vil være rigeligt at bløde bevise for, at investeringen har en effekt på virksomheden, såsom statistik over øget arbejdstilfredshed og færre sygedage. På vores hjemmeside kan du også finde et værktøj omhandlende ROI (Return on Investment) Side 23

24 Sunk Costs Sunk cost er penge, som er investeret i et projekt eller i virksomheden, før ROI-analysen udføres. Folk er ofte fristet til at inkludere disse investerede penge i deres efterfølgende ROI-analyse, hvor en ny investering kræves. Men det er forkert, da disse penge er en engangsinvestering, som ikke kan medregnes fremover de er billedligtalt sunket i jorden, og er derfor ikke relevante for din analyse, der udregner det fremtidige cash flow. At du tidligere har investeret millioner i et investeringsprojekt er ikke relevant for din nuværende ROI-analyse. En god ROI-analyse tager altid udgangspunkt i de penge, der investeres i dag relativt til det fremtidige afkast. Læs mere om suck costs her: På vores hjemmeside kan du også finde et værktøj omhandlende ROI (Return on Investment) Side 24

25 Evaluering af investeringsklimaet Når du foretager en ROI-analyse er det en fordel at vide, hvordan det generelle investeringsklima ser ud. Siden årtusindeskiftet og særligt efter finanskrisen i 2008 er det generelt blevet sværere at få godkendt investeringsprojekter. De mange sager med fejlagtige og manipulerede driftsregnskaber, som vi blandt oplevede med Enron, Tyco og WorldCom, har gjort det svært for investeringsanalytikere at stole på driftsregnskaber, der ofte beror sig på gæt og antagelser, der nemt kan manipuleres til at give et lysere billede af virksomhedens økonomisk situation. Derfor er der i dag et langt større fokus på cash flows, når beslutninger vedrørende investeringer skal træffes, i og med at cash flows er langt mere konkrette og sværere at manipulere med. Investeringsanalytikere ved, at virksomheders cash flow kan verificeres af eksterne parter, og er derfor ikke genstand for gæt og antagelser. Derfor er det i dag også sådan, at hvis ikke din investering beviseligt kan forbedre virksomhedens økonomiske situation gennem positive cash flows, så er det meget usandsynligt, at investeringen overhovedet vil blive foretaget. Side 25

26 En sidste kommentar De fleste mennesker bruger ROI-analysen til at retfærdiggøre investeringer i noget, de selv ønsker. Et eksempel kunne være en investering i nyt IT-udstyr. Alle ønsker sig nye computere, men hvis man foretager en udregning af den nuværende netto værdi (NPV) for investeringen af nye computere, så er det usandsynligt, at beregningen vil vise en positiv nuværende netto værdi. Omkostningerne for de nye computere vil højest sandsynligt overstige det fremtidige cash flow forbundet med en øget effektivitet, hvilket vil gøre investeringen urentabel, og derfor ikke blive godt modtaget af økonomiafdelingen. Alligevel vil det være muligt at lave nogle skøn for den øgede effektivitet, der vil gavne investeringens nuværende netto værdi, da der er en vis usikkerhed forbundet med at omregne effektivitet til kroner og ører. Man vil altid kunne blive ved med at justere i beregningen, indtil den nuværende netto værdi (NPV) er positiv, og så handler det om at være forberedt, når økonomiafdelingen kræver svar på, hvorfor du vurderer effektivitet til at stige så meget, som du påstår. Sidder dine forklaringer lige i skabet og leverer du dem med overbevisning, så er der en god chance for, at dit investeringsforslag bliver til virkelighed. Et godt råd er dog altid at væbne dig med tålmodighed, når du præsenterer din ROI-analyse for økonomifolk, for de vil som udgangspunkt være skeptiske over for dine udregninger, og så handler det om at være godt forberedt og at kunne retfærdiggøre dine skøn og antagelser. Side 26

27 Kilder til den interesserede Harvard Business Review: A Refresher on Marketing ROI Calculating the ROI of Customer Engagement Comparing the ROI of Content Marketing and Native Advertising Investopedia: Retun on Investment ROI Side 27

28 Referencer Knight, J. (2015). Calculating ROI. Boston: Harvard Business Review. Knight, J. (2015). Understanding ROI. Boston: Harvard Business Review. Side 28