Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet?

Transkript

1 Årsmøde 2015 Middelfart Poul Erik Mortensen Afd. T OUH Perfusion og fremtiden! Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Hvad er databaser? Hvad er databaser? Journaler Laboratorieskemaer Anæstesiskemaer Rgt. Billeder, EKKO, EKG Medicinfortegnelser 1

2 Hvad kan de bruges til? Behandle og pleje patienter Følge patientens sygdomsforløb Beskrive patienten overfor instanser Juridisk dokumentation Hvad kan de IKKE bruges til? Overblik Beskrive sygdomsområder Kvalitetsregistrering Kvantitetsregistrering Produktionskontrol Forskning Formål 2 Registerets formål er: at indsamle landsdækkende medicinske og administrative data om patienter henvist til invasiv kardiologisk undersøgelse og behandling samt patienter henvist til hjertekirurgi på de sygehusafdelinger, der er tilsluttet registeret. at følge undersøgelses- og behandlings-indsatsen for forskellige patientgrupper at danne grundlag for vurdering af behandlingens kvalitet mhp. at følge udviklingen i behandlingskvaliteten over tid. at sammenligne behandlingskvaliteten mellem afdelinger. at være datakilde for medicinsk forskning. 3 På basis af registret udarbejdes og offentliggøres regelmæssigt kvalitetsindikatorer for behandlingen 2

3 Vestdansk Hjertedatabase Bestyrelse 3 hospitalsdirektører (1 formand) 3 klinikere (kir., kard., anæstesiol.) Daglig ledelse En kliniker (anæstesiolog) En akademisk medarbejder (cand. Com) Brugergruppe Klinikere fra alle specialer Kvantitet Kvalitet Forskning De følgende visninger er konfidentielle og bør betragtes som rent fiktive Tak for invitationen 3

4 Hjertekirurgisk udvikling Hjertelungemaskine (Gibbon 1953) Anatomiske reparationer Kunstige klapper Aortakirugi Koronar bypass Transplantation Klapplastikker Hjertekirurgisk afvikling PTCA (1977) PCI med stent (1986) OPCAB Port-Access Mini bypass EVAR TAVI Mitroclip Genetic enginering Aortaklapper Konventionel klap udskiftninger årligt Ca pr. år i DK. 4% af alle over 74 år. God effekt på overlevelse symptomer og livskvalitet Lav risiko ca 3% 30 dages mortalitet God holdbarhed Fordele Stor rutine og erfaring Kendte effekter Kendt holdbarhed Ulemper Stor kirurgi Sternotomi ECC Åbning af aorta/hjerte (luft, kalk) Ofte ældre med megen comorbiditet Stentklap Ny teknologi Fordele Mindre traume Lokal anæstesi Fordel ved re-operation (klap-i-klap) Kan gentages efter nogle år uden større risiko Formentlig lavere risiko Ulemper Ny teknik, dyr, investering Langtidseffekt ukendt Stroke Pacemaker Komplikationer kan være katastrofale Nye materialer til stents Visualiseringsteknikker Applikationsteknikker 4

5 Nye samarbejdsrelationer Kardiologer Kirurger Radiologer/-grafer Anæstesiologer Teknisk assistance TAVI Trans Aortic Valve Implantation Femoral adgang Transapikal adgang Corevalve transfemoral Edwards transapikal Hybridrum Materialer Nitinol Corevalve Operationsstue Anæstesi Operationsteknik ECC Billeddannelse Røntgen EKKO Tryk, EKG Transfemoral Sheat i lyske Projektion Dilatation Klapplacering Udløsning 1 Udløsning 2 Kontrol 5

6 Transapikal Resultater Procedure Apikale OUH 43 ptt. EUROSCORE 21% 1 konverteret (den første) 1 mislykket 4 døde indenfor 30 dage 2 pulm, 1 stroke, 1 arrytmi 4 stroke 2 re-op blødning Resultater Failures OUH Femorale (CoreValve) OUH 90 ptt. Succes 85 ptt. Inoperable 50% Femorale adgang 91% 33% i lokal anæstesi EUROSCORE 17% 30 dages mortalitet 4,4% Stroke 7% Vaskulære komplikationer 7% Pacemaker 43% Klappen utæt Tabe klappen Til aorta Til hjertet Sprængning af aorta Guidewire læsioner Forblødning fra lyske Failures generelt Forskning Karlæsioner Fejlmontering af klap Aflukning af koronarostier Læsioner af septum Læsioner af chordae TAVI-projekt Aortastenoser hos alle 75+ Uden behov for revaskularisering Egnet til begge procedurer På OUH: Randomisering til Corevalve eller Sapien Randomisering til Stentklap eller kirurgi SKAL foregå på hybridstue. 6

7 Fremtid Dengang Klap-i-klap nye klaptyper under udvikling ECC-støtte Adgangsveje Ultralyd Skopi Engang 7