guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 guide Marts 2015 Stor guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2 2 INDHOLD SIDE 4 med header En mere skånsom behandling med færre komplikationer vil kunne redde tusindvis af hjerte-syge, viser ny forskning SIDE 6 TAVI-operation: Danske forskere har fundet ud af, at en bestemt type hjerteklap-operation er mindre farlig end alternativet. En patient syes sammen SIDE 10 Fem gode hjerteråd - Sådan redder du dit hjerte. Få her fem gode og nemme råd, som redder dit hjerte PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris

3 3 med header RED DIT HJERTE I TIDE En mere skånsom behandling med færre komplikationer vil kunne redde tusindvis af hjertesyge, viser ny forskning

4 4 Heidi Pedersen, Hjerte-patienter vil fremover kunne undgå åben brystkirurgi som behandling mod såkaldt forsnævret hjerteklap. En ny og mere skånsom behandling har nemlig vist sig at medføre langt færre komplikationer. Dermed vil brystkirurgi måske helt blive afskaffet i fremtiden. Det fortæller hjerteforskere på baggrund af et nyt studie. Tilbage i sommeren 2012 fik Peter Detlef tjekket sin blodprocent hos lægen. Men lægebesøget blev ikke nær så harmløst som forventet.»din hjerteklap fungerer ikke, som den skal,«lød beskeden fra lægen, der tilfældigvis lyttede til den dengang 77-årige Peter Detlefs hjerte. Sammen med lægen aftalte Peter Detlef at give besked, hvis han oplevede symptomer som f.eks. åndedrætsbesvær eller brystsmerter. Peter Detlef tænkte ikke, at det kunne være alvorligt. Ikke før han et par uger efter faldt om på en ferie i Sverige. Derfra gik det stærkt:»lægen var ret sikker. Der var ikke andet for, end at jeg skulle opereres med det samme,«fortæller Peter Detlef, der havde fået såkaldt forsnævret hjerteklap, hvor klappen ikke kan åbne ordentligt på grund af forkalkning rammes hvert år Hvert år får ca danskere sygdommen, der som udgangspunkt skal behandles med åben brystkirurgi. Kun ca. 400 ud af de i alt patienter, der hvert år må lægge sig på operationsbordet, tilbydes en mere skånsom metode, hvor man får indsat en kunstig hjerteklap gennem en pulsåre i lysken. Hidtil har det nemlig været åben brystkirurgi, der har været benyttet som standardmetode, fordi den mere skånsomme metode (kaldet TAVI) endnu var så ny og uprøvet. Udviklet af dansker TAVI er udviklet af den danske hjertelæge Henning Rud Andersen i slutningen af 1980erne, men først i 2007 blev den anvendt som behandling på de danske hospitaler til særligt udvalgte patienter, for hvem åben hjertekirurgi var for stort et indgreb. For snart fem år siden besluttede danske forskere så at sammenligne de to metoder for at undersøge effekten hos patienter, som tidligere er blevet behandlet med åben brystkirurgi. Og resultaterne ligger nu klar: På en kongres for hjertelæger i San Diego i USA i går kunne de danske læger således præsentere forskningen, som de betegner som et gennembrud :»Det kommer til at revolutionere vores behandling af hjerteklap-sygdomme fremover, fordi vi nu på baggrund af den ny viden vil kunne tilbyde den mere skånsomme operation (TAVI, red.) til endnu flere patienter. Det kan blive et reelt alternativ til den traditionelle behandling og udbredes som tilbud til alle patienter,«siger forskningschef i Hjerteforeningen, professor Gunnar H. Gislason. I alt har 280 patienter deltaget i forskningsprojektet. Halvdelen blev behandlet med den mere skånsomme operation, mens de andre fik åben hjertekirurgi. Patienterne, der fik indsat en kunstig hjerteklap via et rør gennem pulsåren i lysken, havde et år efter indgrebet færre komplikationer sammenlignet med dem, der fik åben hjertekirurgi. De oplevede f.eks. færre tilfælde af blodprop, akut nyresvigt eller hjerterytmeforstyrrelser. På baggrund af den nye forskning vil hjertelægerne måske i fremtiden helt undlade at bruge åben brystkirurgi, fortæller hjertelæge og en af forskerne bag studiet, Lars Søndergaard:»Vi skal selvfølgelig lave flere studier, før vi beslutter det endeligt, men på længere sigt vil åben hjertekirurgi formentlig blive afskaffet og erstattet af den mere skånsomme metode, som kan mindske antallet af dødsfald og give bedre livskvalitet,«siger han.

5 5 Landbrug i Nordsjælland I dag to et halvt år efter hjerteoperationen mærker Peter Detlef slet ikke, at han er blevet opereret.»allerede en uge efter, at jeg kom hjem fra hospitalet, var jeg i gang med at passe mine Peter Detlef er blevet opereret for sin hjertesygdom med den nye, skånsomme behandling. Her ses han sammen med sin kone, som han bor sammen med i Græsted i Nordsjælland. Også hun har fået operationen. Foto: Liselotte Sabroe heste igen. Uden operationen ville jeg jo ikke have været i stand til det, men måske have måttet leve et liv med åndedrætsbesvær og ondt i hjertet,«siger Peter Detlef, der bor sammen med sin kone i Græsted i Nordsjælland, hvor han driver et landbrug. med header

6 6 TAVI OPERATION (SKÅSOM): med header Den mere skånsomme hjerteoperation foregår ved, at lægerne indsætter en kunstig hjerteklap gennem en pulsåre i lysken. Her udfører hjertelæge Lars Søndergaard operationen på en patient på Rigshospitalet. Foto: Nikolai Linares Her er den kunstige hjerteklap rullet sammen i et indføringsrør, inden den føres ind via lysken. Først når den er inde i kroppen, folder den sig ud og erstatter den syge hjerteklap.

7 7 Sådan behandles du: Hjerteklapprotese med header Alene udskiftning af hjerteklappen med en kunstig hjerteklapprotese kan forbedre symptomerne og din overlevelse. Bliver man ikke opereret, vil man typisk dø efter tre år. Der findes to typer operationer: Foto: Nikolai Linares TAVIOPERATION 1. Lægen indsætter en hjerteklapprotese gennem huden og via lyskepulsåren ved hjælp af et indføringsrør. 2. Hjerteklapprotesen er sammenfoldet i indføringsrøret og sættes ind oven på den eksisterende (syge) klap. Hovedpulsåren 1 Aortaklapperne Hjerteklapprotese Når indføringsrøret fjernes, lukkes hullet i pulsåren med to små sytråde. Operationen foregår under fuld bedøvelse eller i lokal bedøvelse og varer ca. en time. Man udskrives typisk efter 2-4 dage. ÅBEN HJERTEKIRURGI:

8 8 Hvad er hjerteklapforsnævring? med header Hjerteklapforsnævring (i fagsprog kaldet aortastenose) opstår, når hjerteklappen ikke kan åbne ordentligt på grund af forkalkning, så blodet har svært ved at passere igennem hjerteklappen, og hjertet derved bliver overbelastet, fordi det kræver større arbejde at pumpe blod ud gennem en mindre åbning.

9 9 med header DU SKAL REAGERE I TIDE Man kan ikke forebygge hjerteklapforsnævring, men reagerer man på symptomerne i tide, undgår man at skade hjertet permanent. Symptomerne udviker sig ofte over tid, og kan komme snigende, uden at man lægger mærke til det. Sygdommen opstår typisk hos folk over 60 år. SYMPTOMER Åndenød ved fysisk aktivitet. Ondt i brystet (angina pectoris) ved fysisk aktivitet. Svimmelhed og optræk til besvimelse. Besvimelse ved anstrengelse. Fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt. Kilde: Hjerteforeningen OPERATION ER NØDVENDIG Kun udskiftning af hjerteklappen med en kunstig hjerteklapprotese kan lindre symptomerne og forbedre mulighederne for overlevelse. Bliver man ikke opereret, vil man typisk dø efter tre år.

10 10 FEM GODE HJERTERÅD - Sådan redder du dit hjerte

11 11 1. TJEK DIT KOLESTEROL med header Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol. Derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen. Mængden af kolesterol i blodet kan blive for høj, hvis man spiser mættet fedt eller er fysisk inaktiv. Men det kan også være arveligt betinget. Mættet fedt findes f.eks. i smør og hård margarine. Det samlede kolesteroltal bør ikke overstige 5,0 mmol/l. 2. NED MED BLODTRYKKET Det er vigtigt, at trykket kommer ned, ofte ved at tage medicin, og at du regelmæssigt får det målt. Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 hos raske personer. Hos mennesker med hjertesygdomme eller hos folk med diabetes, nyresygdom eller hjertesvigt må det ikke overstige 130/80.

12 12 3. SKOD NU med header Ryger du mere end 15 cigaretter om dagen, er der tre gange større risiko for åreforsnævring, end hvis du ikke ryger. Rygning presser pulsen op og får pulsårerne til at trække sig sammen. 4. BRUG KROPPEN Uden motion stiger din risiko for at få hjerte- og hjerneblodprop. Kommer du i gang med at bevæge dig, kan du nedsætte din risiko med over 30 procent. Hjerteforeningen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time hver dag.

13 13 5. UNDGÅ STRESS med header En række studier viser, at langvarig stressbelastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. Det skyldes, at stress påvirker kredsløbet. Det kan føre til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet og øget aktivering af blodets evne til at størkne.

14 14 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion