Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdsnotat: Det strategiske net

Transkript

1 Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdsnotat: Det strategiske net Udkast 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Status Udviklingsmuligheder Indsatsområder Fra Trafikplan til Mobilitetsplan Dette arbejdspapir indgår i arbejdet med Movias Mobilitetsplan Mobilitetsplanen skal skabe bedre sammenhæng i planlægningen af den kollektive mobilitet på Sjælland, og vise de 2,6 millioner borgere og mange virksomheder, hvordan kollektiv transport skaber værdi lokalt og regionalt. Movias Mobilitetsplan rummer et strategisk net (de 100 største buslinjer og lokaltogsstrækninger) med flerårigt tilhørende budget, som trafikselskabsloven foreskriver, suppleret med et helhedsorienteret syn på mobilitet, kollektiv transport, miljø, klima, kunder og innovation. Arbejdspapirerne behandler udvalgte mobilitetsområder med invitation til dialog blandt interessenterne om mobilitetens udvikling i den sjællandske geografi. Afsættet er de kommunale og regionale mobilitetsbidrag. Det er ønsket, at arbejdspapirerne kan skabe god debat, som beriger arbejdet med Movias Mobilitetsplan Notaterne har derfor karakter af forberedende analysearbejde og er ikke politisk besluttede. De indeholder heller ikke konkrete målsætninger, men derimod faglige betragtninger, som Movia ønsker drøftet med kommuner, regioner og andre interessenter. Notaterne offentliggøres løbende på Movias hjemmeside og er derudover sendt i høring hos udvalgte interessenter. Der er i alt udarbejdet 12 arbejdspapirer. 2

3 Det strategiske net - Det strategiske net omfatter de vigtigste buslinjer og lokalbaner i Movias område, med ekstra høje krav til frekvens og forudsigelighed. Det strategiske net har stor betydning for mobilitet, bosætning, erhvervsudvikling mv. Derfor er der brug for en lang planlægningshorisont og en løbende indsats for at forbedre stoppestedsforhold, fremkommelighed og skiftemuligheder Bus- og banetrafik er en velfærdsydelse på linje med øvrige kommunale og regionale servicetilbud til borgerne. Dagligdagens rejser til og fra arbejde, skole, fritidsaktiviteter og øvrige formål er et grundlæggende behov for alle borgere, hvad enten de foregår med bil, tog, bus, cykel eller flere forskellige rejseformer. Derfor er spørgsmålet om transportmuligheder også centralt, når man køber eller lejer bolig. Tilsvarende har offentlige og private virksomheder et behov for, at medarbejderne kan komme til og fra arbejdspladsen. Den kollektive transport kan dermed bidrage til at understøtte bosætning, uddannelsessøgning og erhvervsudvikling. Valg af bolig, uddannelse og arbejdsplads er i vid udstrækning beslutninger, der træffes med et flerårigt sigte. For at den kollektive transport kan imødekomme mobilitetsbehovet i hverdagen, er der derfor behov for et flerårigt perspektiv i planlægningen. Dette er naturligt for togstrækningerne, da skinnerne ligger, hvor de nu engang ligger. Hvad angår buslinjerne, skal det langsigtede perspektiv løbende sikres i samarbejde mellem de kommuner og regioner, der bestiller og finansierer bustrafikken gennem Trafikselskabet Movia. Det gælder i særlig grad de linjer, der sikrer gode korrespondancer til øvrige transportformer, herunder banerne, og direkte forbindelse til større rejsemål. Disse linjer betegnes i lovgivningen og i Movias trafikplanarbejde som det strategiske net. Se figur 1. 3

4 Det er omfattet af særlige lovkrav, som skal sikre en længere planlægningshorisont end den øvrige busbetjening. Se tekstboks. Det strategiske net skal sikre gode og effektive transportløsninger i områder med stor efterspørgsel. Der er naturligvis også et betjeningsbehov i de områder, hvor passagergrundlaget er mindre, men dette er ikke dækket i dette notat. Lovgivning sikrer stabilitet i det strategiske net I Lov om Trafikselskaber er der en række særlige forpligtelser knyttet til det strategiske net. Blandt andet er der krav om, at Movia skal udarbejde fireårige budgetoverslag for det strategiske net for at sikre, at tilskudsbehovet er vurderet i et langt perspektiv. Formålet med bestemmelsen er at opnå en stabiliserende effekt, som giver borgere, virksomheder og andre interessenter sikkerhed for serviceniveauet i minimum fire år ad gangen. Dette står i modsætning til den årlige trafikbestilling, hvor der træffes beslutninger om betjeningsomfanget i det øvrige busnet. Det fireårige perspektiv kan sammenlignes med DSB s forhandlede kontrakt med staten, der indgås for tiårige perioder. Metroselskabets kontrakter har endnu længere perspektiv, idet de indgås for perioder på år. Movias kontrakter med busoperatørerne indgås typisk for seks år, med mulighed for op til seks års forlængelse, hvis de leverer den forudsatte kvalitet. Movias kontrakter med Lokaltog løber typisk i ti år. 1. Status Det strategiske net omfatter både busser og lokalbaner, og er i vid udstrækning baseret på A-, C-, S- og R-linjer. Til disse linjer stilles krav om høj frekvens, betjening i alle dag- og aftentimer samt direkte linjeføring. Dette bidrager til at sikre gode forbindelser til rejsemål og skiftesteder. Det understøtter samtidig en effektiv planlægning og drift af busnettet: Det strategiske net tegner sig for ca. 70 pct. af passagererne, men blot 50 pct. af tilskudsbehovet. Se figur 1. 4

5 Figur 1 Strategisk nets andel af henholdsvis passagerer og tilskud. Andel af passagererne. Budget 2018 Andel af tilskud. Budget % Strategisk net Øvrigt busnet 49% 51% Strategisk net Øvrigt busnet 71% Kilde: Movia Hvad efterspørger passagererne? Movia spørger løbende passagererne om deres ønsker til den kollektive transport. Uanset om man bor i centrale dele af hovedstadsregionen eller i udkanten af Movias område, går én forventning igen: Det skal være enkelt at benytte den kollektive transport. Det handler især om tre ting: Gode skiftemuligheder, høj frekvens og høj pålidelighed. Disse elementer understøtter gensidigt hinanden: Hyppige og regelmæssige bus- og lokaltogsafgange giver bedre og mere forudsigelige muligheder for at skifte til Metro, S-tog eller regionaltog. Dermed bliver det mere attraktivt for flere at benytte den kollektive transport. Det øger passagergrundlaget og skaber et bedre økonomisk fundament for at opretholde et strategisk net med høj og regelmæssig betjening. Fokuseret indsats sikrer udvikling af strategisk net De seneste år er der investeret massivt i nye baner, som i de kommende år skaber nye transportmuligheder i store dele af Movias område. Se figur 2 på næste side. 5

6 Figur 2 Forventede baneåbninger frem mod 2022 Juni 2019 December 2019 December 2020 December 2021 Åbning af København Ringstedbanen Lokaltog overtager driftenmellem Køge og Roskilde, så linjen fremover betjener strækningen Stevs- Roskilde Åbning af ændret togsystem Næstved Haslev Køge Nord - København Hastighedsopgradering Ringsted Nykøbing F Dobbeltspor Vordingborg Nykøbing F Kilde: Movia Det vil forkorte rejsetiden på en række strækninger, og i flere tilfælde stiger frekvensen. Der sker med andre ord et kvalitetsløft i den kollektive transport. Busserne kan understøtte denne udvikling og sikre, at de positive effekter af baneinvesteringerne når ud til en større del af borgerne i oplandet til de nye baner. Gode busforbindelser til og fra stationerne er derfor en simpel måde for kommunerne og regionerne at sikre, at ny infrastruktur kommer flere borgere og virksomheder til gavn. Passagerernes ønsker om pålidelighed og gode skiftemuligheder er udtryk for, at mange rejser foretages på tværs af transportformerne. Flere og hurtigere togrejser giver derfor størst værdi for passagererne, hvis rejsemulighederne med bus forbedres tilsvarende, så passagererne har et attraktivt samlet transporttilbud. Ud fra en overordnet målsætning om høj produktivitet og mest til flest kan investeringer i kortere rejsetid og øget komfort i det strategiske net bidrage til at skabe større effektivitet og et endnu mere attraktivt tilbud til borgerne. 2. Udviklingsmuligheder Det strategiske net er kendetegnet ved at sikre borgerne mobilitet, såvel lokalt som på tværs af kommune- og regionsgrænser. Nettet øger dermed tilgængeligheden til uddannelser og arbejdspladser og understøtter kommunale og regionale målsætninger om uddannelse og erhvervsudvikling. Det er derfor et fælles ansvar at sikre udviklingen af det strategiske net, uanset ejerskab og finansieringsansvar. Det fælles ansvar kommer til udtryk i en række sammenhænge. F.eks. har kommunerne som vejmyndighed ansvaret for en række forhold, der påvirker vilkårene for 6

7 busdriften også de regionale linjer, som kommunerne ikke selv finansierer. Det kan f.eks. dreje sig om vejforhold, signalprioritering, tilgængelighed til stoppesteder m.v. Gang til og fra stationer og stoppesteder tegner sig for op mod halvdelen af passagerernes rejsetid. Ved at anlægge gode stiforbindelser, mulighed for cykelparkering ved stoppesteder mv., øges tilgængeligheden til den kollektive transport, og dermed attraktiviteten af det samlede trafiktilbud. Det styrker passagertilgangen og understøtter dermed en effektiv bus- og togtrafik. Ca. en tredjedel af rejser med Movias bus og lokaltog sker i kombination med øvrig kollektiv transport (DSB og Metro). Derfor er det vigtigt at optimere forholdene omkring de store skiftesteder, med korte gangveje og smidige skift mellem bus og tog. Det stiller krav til kommunerne og regionerne om at prioritere den kollektive transport. Og eftersom størstedelen af linjerne krydser en eller flere kommunegrænser, er det et fælles ansvar at udvikle det strategiske net. En fokuseret udvikling på det strategiske net er derfor en investering i borgernes mobilitet, der kan understøtte andre målsætninger, f.eks. om at tiltrække borgere og virksomheder, og dermed yde et væsentligt bidrag til den enkelte kommunes langsigtede udvikling. For at understøtte en fortsat udvikling af det strategiske net, bør fokus rettes mod fem typer af tiltag. 2.1 Fremkommelighedsforbedringer Øget fremkommelighed for busserne understøtter kort rejsetid, høj pålidelighed, høj komfort og lav driftsøkonomi. Fremkommelighedstiltag bidrager til passagerernes oplevelse af flow, som efterspørges i kundeundersøgelser. I visse tilfælde øges linjernes attraktivitet så meget, at passagertallet stiger mærkbart og dermed reducerer linjens tilskudsbehov. I andre tilfælde reduceres rejsetiden så markant, at køreplanen kan overholdes ved brug af færre busser med lavere omkostninger til følge. Movia har i de senere år udarbejdet en række forslag til fremkommelighedstiltag det strategiske net, som er et godt grundlag for senere detailprojektering af konkrete forbedringer. De er samlet i rapporten Effektivisering af det strategiske busnet 2019, der kan findes på Movias hjemmeside. 2.2 Forbedrede stoppestedsforhold Stoppestedet er passagerens første møde med busrejsen. Det er derfor vigtigt at sikre en god venteoplevelse ved stoppestedet. Dette omfatter såvel den fysiske indret- 7

8 ning i form af læskærm, bænk, stabilt underlag og lys, som trafikinformation, der kan guide passagererne og skabe tryghed på deres rejse. 2.3 Øget opland ved forbedret tilgængelighed til stoppesteder Passagererne accepterer en længere gangafstand til bussen, hvis den kører ofte. Dette er tilfældet i det strategiske net, og derfor er den forventede maksimale gangafstand op til 400 meter, svarende til ca. fem minutters gang. For nogle stoppesteder kan man sikre et større opland med nye gangveje eller andre små ændringer, der reducerer afstanden til bolig- eller erhvervsområder. Tilsvarende viser erfaringen, at gode cykelparkeringsforhold ved stoppestederne øger antallet af passagerer, som cykler til bussen. Det er f.eks. tilfældet ved motorvejsbusstoppestedet i Gl. Holte, hvor der er etableret overdækket cykelparkering (se billede). Note: Overdækket cykelparkering ved stoppested i Gl. Holte Nyere forskning viser, at gangvejenes udformning frem til et stoppested har stor betydning for, hvor langt man vil gå 1. Forskellen kan være helt op til 70 pct., alt efter gangvejens kvalitet og omgivelser. Hvis gangvejene er korte, og bymiljøet omkring dem er attraktivt, kan oplandet til et stoppested øges markant. 1 Helge Hillnhütter: Pedestrian Access to Public Transport. University of Stavanger,

9 2.4 Det strategiske net kan understøtte byudvikling Virksomhederne efterspørger god kollektiv transport, som kan sikre mobilitet og tilgængelighed for medarbejderne. Det er dokumenteret af blandt andet Dansk Industri, som i flere undersøgelser konkluderer behovet for god og effektiv kollektiv transport. 2 Det strategiske net skal sikre en god tilgængelighed til boliger, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og er planlagt til at betjene områder med et stort passagergrundlag. Det er derfor relevant at samtænke byudvikling med de eksisterende buslinjer i det strategiske net på samme måde som med banerne. CASE: +WAY KØGE Den nye bane mellem København og Ringsted, der åbner medio 2019, skal betjene den nye Køge Nord Station. Køge Nord er et stort byudviklingsområde, hvor blandt andet Campus Køge og Universitetshospital Sjælland i løbet af en årrække vil skabe et stort transportbehov. Derfor har Køge Kommune besluttet at etablere en broforbindelse, som forkorter rejsetiden mellem stationen og byudviklingsområdet. Broforbindelsen medfører en årlig driftsbesparelse for kommunen på 3,2 millioner kr., hvilket omsættes til en kort tilbagebetalingstid for broprojektet. Projektet er finansieret med støtte fra staten. 2.5 Højklassede busløsninger Udvikling af højklassede busløsninger kan spille en særlig rolle for byudviklingen og kan med fordel indtænkes tidligt i planlægningen. Det kan f.eks. ske med Movias +Way-koncept, der med relativt enkle og billige virkemidler sikrer bussernes fremkommelighed. Såkaldte BRT-løsninger (Bus Rapid Transit) er noget mere omfattende, men giver de største rejsetidsgevinster, den mest stabile drift og den største passagervækst. Figur 3 Udviklingstrin for højklasset kollektiv trans- 2 Kollektiv transport er en god forretning også for bilisterne. Dansk Industri

10 +Way har mere lempelige krav til udformningen af infrastrukturen end en egentlig BRT-løsning, og anlægsinvesteringerne er i udgangspunktet lavere. port Højklasset kollektiv transport kan udvikles i etaper, fra +Way til en egentlig BRT-løsning og måske senere en letbane. Se figur 3. BRT og +Way er nærmere beskrevet på Movias hjemmeside. Kilde: Movia Højklasset kollektiv transport Højklassede kollektive transportsystemer er kendetegnet ved høj rejsehastighed, høj pålidelighed og god komfort. Metro, letbane, regionaltog og S-tog er eksempler på højklassede kollektive transportsystemer, men også i bustrafikken kan der arbejdes med højklassede løsninger. I højklassede busløsninger prioriteres fremkommelighed højt, og der arbejdes konsekvent med opgradering af terminaler og stoppesteder. Det forkorter rejsetiden, forbedrer den enkelte passagers rejseoplevelse og bidrager til at nedbringe den samlede trængsel på vejene. Højklassede løsninger kræver større anlægsinvesteringer end traditionel busdrift, men sikrer en mere effektiv og miljøvenlig drift, attraktive byrum og en højere mobilitet. Højklassede busløsninger er især interessante på strækninger, hvor der er mange passagerer, men ikke nok passagerer til eksempelvis en letbane. En højklasset busløsning kan fungere som forløber for senere etablering af en letbane. 10

11 CASE: BRT-infrastruktur gav 32 pct. flere passagerer I 2014 åbnede Den kvikke vej på Nørre Allé og Tagensvej i København. Det er en BRT-løsning, hvor busserne kører i eget tracé med signalprioritering. Dermed opnås kort rejsetid og høj pålidelighed for buspassagererne på en tæt trafikeret strækning, som sikrer gode forbindelser til bl.a. Københavns Universitet (Nørre Campus) og Rigshospitalet. Linjerne 150S og 15E benytter Den kvikke vej mellem Lyngbymotorvejen og endestationen på Nørreport Station. De to linjer har tilsammen oplevet en passager-fremgang på 32 pct., og der forventes endnu flere passagerer, når Metro Cityringen åbner med en station på Vibenhus Runddel. Projektet er finansieret i fællesskab mellem staten og Københavns Kommune. 3. Indsatsområder Udvikling af det strategiske net kræver et langsigtet fokus og kan ske gennem både store og små indsatser. Det er vigtigt at fokusere på formålet med udvikling af strategisk net. Initiativer som fremkommelighedsforbedringer, bedre tilgængelighed til linjerne i det strategiske net og forbedrede stoppestedsforhold kan bidrage til at øge passagerpotentialet. Sådanne tiltag kan dermed betragtes som investeringer i strategisk net, der understøtter styrket mobilitet og som i større eller mindre grad kan finansieres gennem øgede indtægter i busdriften. Opgradering af eksisterende linjer til BRT og +Way er udviklingstiltag, der markant styrker det strategiske net. Det kan dog også have langt større udviklingsperspektiver i form af byudvikling gennem øget bosætning og styrket mobilitet og dermed indgå i kommunernes langsigtede planlægning. Det er i den sammenhæng vigtigt med en koordineret og fokuseret udvikling, som sikrer en sammenhængende og fyldestgørende udvikling af de enkelte linjer. De største effekter opnås ved at opgradere hele linjer eller store dele af linjerne på tværs af kommunegrænser. Det kan være en omfattende og økonomisk udfordrende øvelse at gennemføre attraktive forbedringer af det strategiske net. Det er derfor vigtigt, at alle berørte parter bidrager til finansiering og etablering af tiltagene, uanset hvem der finansierer den enkelte linje. 11

12 Udgivet af: Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon CVR nr Juni