LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
|
|
- Frida Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og job for 6. klasse.
2 Uddannelsesparat At være uddannelsesparat er kort sagt at være i stand til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsesparathed skal vurderes med blik for tre forskellige forudsætninger, - de faglige, de personlige og se sociale forudsætninger. På Løgumkloster Distriktsskole viser tallene, at en del af vores 8.klasses elever bliver erklæret IUP ved første vurdering. I skoleåret var det 39% af vores 8. årgang og i skoleåret var det 31% af 8. årgang. På Løgumkloster Distriktsskole betyder dette, at vi allerede i 7. klasse stiller skarpt på, om en elev formodes at have de nødvendige forudsætninger, når de skal vurderes i starten af 8. klasse. Det er vigtigt, at skolen har kendskab til den enkelte elevs faglige og personlige udfordringer og kompetencer, og at skolen har fokus på overlevering og dialog mellem lærere, elever, forældre og UU. Der skal være også fokus på de individuelle løsninger, da en IUP vurdering kan bunde i forskellige grunde elever der bliver erklæret IUP er ikke en ensartet gruppe. Tilgangen til vurderingen skal være, at eleven ikke er erklæret uddannelsesparat ENDNU. Opgaven Det er lærerens opgave i første omgang at vurdere, om en elev har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Deadline for denne vurdering er 1. december i 8. klasse. For at kvalificere denne vurdering, har skolen en række tiltag, som gør, at vi sikrer kvaliteten i vurderingen og samtidig sørger for at spænde et sikkerhedsnet ud under den unge, - et net der gerne skulle være så finmasket som muligt. Ved overgangen fra klasse, skal der ligge en beskrivelse på alle elever, som har haft brug for en særlig indsats i deres hidtidige skolegang. Eleverne skal ikke betragtes som tabula rasa, når de starter i 7. klasse. Den tilgang, der siger, at elever har godt af en ny start er ikke tidssvarende - selv om det er godt for nogle elever, at se sig selv i et nyt læringsmiljø. Lærerne skal kende deres elevers udfordringer, både på det faglige, det sociale og det personlige plan, for at kunne sætte nye mål. Dette er med til at sikre, at indsatserne omkring eleven fører hen imod, at eleven får den vejledning, som er nødvendig for at kunne tage en ungdomsuddannelse hvad enten det er UU eller skolen, som har opgaven. Handleplanen skal sikre, at de aktører, som er involveret i elevens UPV ved, hvem der forventes at gøre noget på et givent tidspunkt. Eleverne skal kende mål og delmål i processen, og skal føle sig set og hørt det skal kunne betale sig for eleven at gøre en indsats. Der er på Distriktsskolen fokus på en tidlig indsats uddannelse tænkes ind i hele skoleforløbet, og der tilrettelægges individuelle løsninger for eleverne i tæt samarbejde mellem elev, forældre, skole og UU. Ikke uddannelsesparate elever er ikke en ensartet gruppe, og for nogle skal der kun en lille indsats til, for at gøre eleven klar til at træffe valg om fremtidig uddannelse. For andre skal indsatsen være mere omfattende og involverer måske eksterne parter.
3 Værktøjerne På Distriktsskolen er Læringsplatformen Min uddannelse det værktøj, som bruges til at samle trådene i UPV en, og den indsats, der følger med. På læringsplatformen har vi mulighed for at skabe en sammenhæng mellem de mange scenarier i elevens skole og uddannelsesliv, så vi sikrer, at nettet under eleven kan bære, når de skal videre i systemet. På Distriktssskolen er der udarbejdet en implementeringsplan for læringsplatformen MinUddannelse, og det kommer nuværende og fremtidige overbygningselever til at nyde godt af. De bliver de første, som kommer til at opleve, at alt omkring deres skoleliv ligger ét sted lige fra fravær, læringsmål og elevplaner, til UPV og uddannelsesvalg. Lærerne vil, ifølge planen, blive gradvist introduceret til platformen, og i takt med dette, vil de dygtiggøre sig inden for de værktøjer læringsplatformen rummer. Derudover har vi på Distriktsskolen fokus på to hovedudviklingsområder i indeværende skoleår udviklingsområder, der også trækker direkte tråde til elevernes uddannelsesparathedsvurdering. Det ene område, er samarbejdet med UCSyd/CfU omkring læringsmål og fagudvalg. Underviserne dygtiggør sig i fælleskabet fagudvalg og lærer, hvordan man opstiller læringsmål for eleverne ud fra fælles forenklede mål, og hvordan man bruger EMU en til at opstille disse mål for både den enkelte elev og grupper af elever. Der sker en løbende udvikling i fagene. Frem mod eksamen. Eksamensformen ændrer sig med jævne mellemrum, og derfor deltager lærerne i kurser, som bliver udbudt i forhold til netop deres fag. Hermed opnår de en ballast i forhold til at kunne vurdere eleven på bagrund af andet end synsninger der bliver anvendt taksonomier og læringsmål til denne bedømmelse inden for fagets område. Underviserne i udskolingen deltager også løbende i seminarer, som har fokus på det særlige inden for netop deres fag. Dette giver lærerne en viden om bedømmelseskriterier, og et bredt kendskab til de forskellige værktøjer hvis der opstår undring eller tvivlsspørgsmål. Det andet fokusområde, er udvikling i læringsfællesskaber af de praksisser, lærere og pædagoger anvender til at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevers læring og udvikling. Medarbejderne skal have redskaber til dette arbejde, og der arbejdes med udvikling i læringsfællesskaber inden for rammesætning, organisering og differentiering, så alle elever oplever at lære og udvikle sig i trygge rammer. Disse redskaber, skal være med til at sikre, at en større del af eleverne på Løgumkloster Distriktsskole ikke falder igennem på EAU vurderingen, fordi der er taget hånd om udfordringerne på et tidspunkt i elevens liv, hvor det var til at håndtere med enkle midler. Målet Når processen omkring Uddannelsesparathedsvurdering skal beskrives, er det svært at tage et nedslag i elevens udvikling, og sige herfra starter vi, for det er i virkeligheden noget, som der bliver bygget op til gennem elevens skoletid. Populært sagt, kan man sige,
4 at vi er lykkedes med vores forehavende, når eleven forlader folkeskolen med en plan om at tage en ungdomsuddannelse, og eleven er tryg ved deres valg. Vi har valgt at fokusere på sidste halvdel af 6. klasse i denne plan for uddannelsesparathedsvurderingen. Det er her vi kan beskrive en systematik, som fører frem til første UPV, og beskriver en plan for den vej der lægges for den enkelte elev frem til de forlader Distriktsskolen. Handleplanen er vejledende, for fokus er stadig på den enkelte elev, og den individuelle løsning. Handleplanen gælder for alle elever, også elever, som er enkeltintegreret, eller på hold for elever i særlige udfordringer. Det er vores opgave, i samarbejde med UU, at kvalificere deres valg, så de træffer de gode beslutninger.
5 7. årgang Der laves en beskrivelse af alle eleverne i 7. årgang med fokus på tre områder: Det faglige, de sociale og det personlige. Udgangspunkt tages i MinUddannelse under spindelvævet. Hvis der har været (eller er eksisterende) særlige tiltag, lægges det i noter i MinUddannelse Teamet i 7. klasse deltager, såvidt muligt, i kurser som grundlag for fremadrettet tat kunne vurdere eleverne på to områder: (i 8. klasse) 1. UPV trins-skalaen. Udover dette, er der fokus på kurser i MinUddannelse og spotkurser fra PLC-vejledere for at dygtiggøre underviserne inden for specifikke områder. På bagrund af den vurdering, som ligger i 7. klasse, laves der en plan for elevernes udvikling hen imod at blive uddannelsesparat. Planen er individuel, og laves i MinUddannelse. Elevplanen i MinUddannelse danner grundlag for skole-hjem samtaler i 7.klasse, og det videre evalueringsforløb. Hvis en elev er i udfordringer, og teamet vurderer, at eleven, med stor sandsynlighed ikke ville kunne erklæres uddannelsesparat i 8. klasse, skal teamet reagere. Der aftales en indsats, som skal hjælpe eleven til at slå in på rette vej i forhold til uddannelsesparathed. Teamet omkring eleven aftaler, hvilke aktører, som i første omgang er relevante for at få eleven på rette vej her medtænkes PLC-vejledere og UU-vejlederen. Er udfordringerne af en karakter, som rækker ud over det didaktiske og pædagogiske, som foregår i klasserummet, skal ledelsen kontaktes for råd og vejledning. Forældre inddrages så tidligt som muligt, når en elev i 7. kasse viser TYDELIGE tegn på at få vanskeligheder i forhold til at kunne udvikle sig henimod at kunne blive erklæret uddannelsesparat. Forældre informeres om forventninger til forældresamarbejde, og de skal betragtes som en vigtig ressource i arbejdet henimod uddannelsesparathedsvurderingen. Eksempler på handlemuligheder hvis en elev viser tegn på IKKE at kunne erklæres uddannelsesparat i 8. klasse : IT-rygsæk søges klasselærer er tovholder. UU-vejleder kontaktes for råd og vejledning. Der afholdes SP-møde. (se AKT- handleplan)
6 Elevens meldes til VAKS/ OBS kursus. AKT-indsats iværksættes. Frontread gennemføres Fase II kontaktes gennem ledelse Forældre inddrages. Den generelle vejledning for 7. klasse ligger i lærerteamet. I 7. årgang arbejdes med Uddannelse og job et emne, som skal integreres i skolens øvrige fag. I læseplanen for udskolingen er Uddannelse og job beskrevet således: Link til EMU: Uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. Uddannelse og job skal også sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder.
7 Aktører: Teamet: Teamet planlægger ved skoleårets start, på hvilken måde uddannelse og job skal integreres i undervisningen. Det skal ikke nødvendigvis være knyttet til et enkelt fag, men er obligatorisk. Udfylder elevplanen i MinUddannelse Søger IT-rygsæk til elever med skrive- og læsevanskeligheder Hvis en elev formodes at få vanskeligheder med at blive erklæret uddannelsesparat: teamet iværksætter IUP forløb med fokus på forbedring af særlige kompetenceområder på det faglige, personlige og sociale plan. UUV team i samarbejde med klasseteam. Klasselærer søger VAKS timer, hvis der er behov. Teamet omkring eleven kan ansøge om AKT-indsats (på PI) Der henvises til handleplan for AKT-indsats. Der aftales en individuel plan for eleven den lægges i MinUddannelse Hvis der er behov for SP-møde, indkalder teamet og laver en handleplan. Ledelsen informeres. Alle særlig tiltag noteres og lægges i noter i MinUddannelse Teamet udfylder spindelvæv i MinUddannelse. Forældre: Forældre sætter sig ind i brugen af MinUddannelse det er her, at en stor del af deres børns skolegang bliver beskrevet. Forældre følger op på deres barns udvikling, udfylder spindelvæv i MinUddannelse, og bakker op om skolen. Hvis de oplever, at deres barn har vanskeligheder socialt, personligt eller fagligt, kontakter de i første omgang klasselæreren. Forældrene bakker op om forventninger til forældre som Distriktsskolen har formuleret, og ved undring og spørgsmål kontakter de skolen direkte. Forældrene deltager i møde med UU-vejledningen, hvor de vil få informationer om UPV og Eleverne: Øver sig i at gå ind på MinUddannelse og Øver sig i at sætte mål for sig selv, vurdere fastsatte mål og udfylde spindelvæv. Deltager i møde omkring UPV og ug. Deltager aktivt i faget uddannelse og job, så de har mulighed for på sigt at træffe et valg om uddannelse. UU-vejledning: Bidrager med råd og vejledning til lærere. Indkalder forældre til et møde, hvor UPV og bliver gennemgået.
8 Opfølgning Ledelse (Distriktsskoleleder og leder af PLC) Er tovholder i forhold til ansøgning om IT-rygsæk, VAKS/OBS- kurser og tosprogsundervisning. Teamet ansøger, og PLC-leder kontakter topsprogslærer, AKT-lærer, læsevejleder eller IT-support. Følger op på nationale test og reagerer ved bekymrende resultater. Kontakter læsevejledere og team og aftaler handleplan. Opretter sammen med vejledere SPOT-kruser i værktøjr, sim kan fremme teamets arbejde med evaluering (læringsmål) eller andre værktøjer, som kan fremme elevernes UPV.
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 01-12-2016 Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereElevplaner i Meebook
Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.
Læs mereFAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.
FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6
Læs mereFaglig standard for uddannelsesparathed
Faglig standard for uddannelsesparathed 1 Indhold Faglig standard for professionelle læringsfællesskaber Introduktion 3 Uddannelsesparathed 4 - Uddannelsesparathedsvurdering: UPV - Forudsætninger for uddannelsesparathed
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereElevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune
Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet
Læs mereVi har derfor udarbejdet denne folder, der danner udgangspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem.
Formål med forældresamarbejdet Vi ønsker at styrke elevernes trivsel, udvikling og læring gennem et godt samarbejde mellem skole og hjem. Vi er sammen forpligtet på at skabe gode rammer for et konstruktivt
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereLæringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet
Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereWorkshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg
Workshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Ved Ole Ervolder, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Formål med workshop Kort oplæg med fokus på (5-10
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereChristiansfeld Skole
Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereUddannelsesvejlednings. årshjul og ydelseskatalog. på grundskoleområdet
Uddannelsesvejlednings årshjul og ydelseskatalog på grundskoleområdet 2017-2018 Introduktion og beskrivelse af samarbejde om og ansvar for uddannelsesvejledningen Ungecenter Frederiksberg og Grundskolerne
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereEvaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereSEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole?
SEPTEMBER 2017 Hvordan går det med MinUddannelse på din skole? Side 2 1. Indledning Denne vejledning skal, sammen med den overordnede implementeringsplan, understøtte skoleledelserne i at følge med i ibrugtagning
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereAntimobningspolitik for Gesten Centralskole.
Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereFagkompasset den nye visualisering af Fælles Mål. Indhold
Fagkompasset den nye visualisering af Fælles Mål I denne manual finder du to gennemgange af det nye element: Fagkompasset, der er udviklet for at tage de første skridt hen mod en lempet tilgang ift. bindingerne
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereHandleplan for inklusion 2014
Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mere